|
| U og I Fra : Carlsen |
Dato : 20-02-03 23:44 |
|
Hvorfor betegnes strømstyrke og spænding U og I???
| |
Brian Lund (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Brian Lund |
Dato : 20-02-03 00:36 |
|
"Carlsen" <carlsens@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:3e54097c$0$11063$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hvorfor betegnes strømstyrke og spænding U og I???
Omvendt, Spænding = U [Volt]
Strømstyrke = I [Ampere]
Og forresten så er U*I = P [Watt]
Og google gad ikke lige hjælpe mig med betydningen af forkortelsen... (jeg
søgte ikke længe)
Brian
| |
bamsefar (20-02-2003)
| Kommentar Fra : bamsefar |
Dato : 20-02-03 10:05 |
|
I = intensitet
V blev i gamle dage brugt som det "U" vi kender idag. Man havde simpelthen
ikke "U" i alfabetet.
Ex: JVLIVS CAESAR
Så dengang hed formlen altså V=RI (V fra Alessandro Volta)
Nu er problemet bare at hastighed (velocity) også betegnes med V, så da U
kom med i alfabetet sagde man:
"Nå, men så bruger vi U istedet for"
---------
Man havde ikke "V" i alfabetet den gang. Ex: JVLIVS CAESAR. Man bruger idag
U fordi V bruges for hastighed.
"Brian Lund" <vult2@hotmail.com> wrote in message
news:3e541475$0$71691$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Carlsen" <carlsens@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> news:3e54097c$0$11063$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Hvorfor betegnes strømstyrke og spænding U og I???
>
> Omvendt, Spænding = U [Volt]
> Strømstyrke = I [Ampere]
> Og forresten så er U*I = P [Watt]
>
> Og google gad ikke lige hjælpe mig med betydningen af forkortelsen... (jeg
> søgte ikke længe)
>
>
> Brian
>
>
| |
Christian Bruun (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Christian Bruun |
Dato : 20-02-03 11:54 |
|
Hej "bamsefar" <bamsefarogkyllingen@mailer.dk>!
>V blev i gamle dage brugt som det "U" vi kender idag. Man havde simpelthen
>ikke "U" i alfabetet.
>Ex: JVLIVS CAESAR
Der er stadig nogle som bruger V, bl.a. i "Introduction to
electrodynamics" af Griffiths.
Christian
| |
Martin C. Petersen (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Martin C. Petersen |
Dato : 20-02-03 15:03 |
|
> Der er stadig nogle som bruger V, bl.a. i "Introduction to
> electrodynamics" af Griffiths.
Da U ofte bruges for potentiel energi, er brugen af V for potential nok mere
reglen end undtagelsen (ud over på gymnasieniveau eller tidligere, altså)..
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (21-02-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 21-02-03 13:40 |
|
"Martin C. Petersen" wrote:
>
> Da U ofte bruges for potentiel energi,
Mon ikke det netop er brugen af U for »voltage« der har ledt til at
man bruger U også til andre slags »potentialer«?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Uffe Holst (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Uffe Holst |
Dato : 20-02-03 13:44 |
|
In an article of 20 Feb 2003 bamsefar wrote:
> Nu er problemet bare at hastighed (velocity) også betegnes med V, så da U
> kom med i alfabetet sagde man:
Næh, hastighed betegnes da normalt med v.
--
Uffe Holst
| |
Peter Jensen (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Peter Jensen |
Dato : 20-02-03 15:03 |
|
Uffe Holst wrote:
>> Nu er problemet bare at hastighed (velocity) også betegnes med V,
>> så da U kom med i alfabetet sagde man:
>
> Næh, hastighed betegnes da normalt med v.
Bruger man ikke også lille v som betegnelse for AC strøm?
--
PeKaJe
| |
Jesper G. Poulsen (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 20-02-03 22:00 |
|
In dk.videnskab, Peter Jensen <jdogh001@sneakemail.com> says...
> Bruger man ikke også lille v som betegnelse for AC strøm?
Nej, AC-spænding. AC-strøm betegnes 'i' - derfor anvendes 'j' i
komplekse tal i elektroteknikken.
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
Peter Jensen (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Peter Jensen |
Dato : 20-02-03 23:41 |
|
Jesper G. Poulsen wrote:
>> Bruger man ikke også lille v som betegnelse for AC strøm?
>
> Nej, AC-spænding. AC-strøm betegnes 'i' - derfor anvendes 'j' i
> komplekse tal i elektroteknikken.
Gah! Jeg mente selvfølgeligt AC spænding ... Utroligt at den smutter så
hurtigt ... Diplomet er under en måned gammelt!
--
PeKaJe
| |
Jesper G. Poulsen (21-02-2003)
| Kommentar Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 21-02-03 12:20 |
|
In dk.videnskab, Peter Jensen <jdogh001@sneakemail.com> says...
> hurtigt ... Diplomet er under en måned gammelt!
Jeg har hørt om folk der har stået og sagt noget ævl til svendeprøven -
omkring emner som de har været opflasket med på deres lærepladser...
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
H3nrik V! (22-02-2003)
| Kommentar Fra : H3nrik V! |
Dato : 22-02-03 00:15 |
|
"Peter Jensen" <jdogh001@sneakemail.com> wrote in message
news:b33lhl$he4$1@news.net.uni-c.dk
> Gah! Jeg mente selvfølgeligt AC spænding ... Utroligt at den smutter
> så hurtigt ... Diplomet er under en måned gammelt!
Tør man spørge, hvordan din jobsituation er? Ikke for at provokere, men
fordi jeg gerne selv skulle få diplomet til sommer. Jeg synes pt det ser
lidt sort ud for de grønne?
--
/H3nrik!
If it ain't broken - break it... Then - fix it...
| |
Peter Jensen (22-02-2003)
| Kommentar Fra : Peter Jensen |
Dato : 22-02-03 15:46 |
|
H3nrik V! wrote:
>> Gah! Jeg mente selvfølgeligt AC spænding ... Utroligt at den smutter
>> så hurtigt ... Diplomet er under en måned gammelt!
>
> Tør man spørge, hvordan din jobsituation er? Ikke for at provokere,
> men fordi jeg gerne selv skulle få diplomet til sommer. Jeg synes pt
> det ser lidt sort ud for de grønne?
Min jobsituation er ikke just optimal ...
Kun tre fra en klasse på 13 har fundet noget endnu. To af dem blev
siddende i praktikjobbet. Det ser dog ud til at det bliver bedre snart.
Der er altid brug for svagstrømsingeniører. For et par år siden var
næsten alle dog ansat før de fik diplom.
Men der er jo ikke andet at gøre end at skrive flere jobansøgninger. Jeg
har endnu ikke hørt om E-ingeniører der har gået mere end et halvt år
uden fagrelevant job.
Nå, nu blev det vist lidt off-topic. Er der nogen der ved hvor denne
tråd kan futtes hen?
--
PeKaJe
| |
H3nrik V! (23-02-2003)
| Kommentar Fra : H3nrik V! |
Dato : 23-02-03 02:32 |
|
"Peter Jensen" <jdogh001@sneakemail.com> wrote in message
news:b382fl$lu0$1@news.net.uni-c.dk
> Min jobsituation er ikke just optimal ...
>
> Kun tre fra en klasse på 13 har fundet noget endnu. To af dem blev
Hmmm... Synes jeg kender den sang, fra de af mine kammerater, der blev
færdige i år... :(
> siddende i praktikjobbet. Det ser dog ud til at det bliver bedre
> snart. Der er altid brug for svagstrømsingeniører. For et par år
> siden var næsten alle dog ansat før de fik diplom.
Ja, da jeg startede i 99 var man jo så godt som sikker på job - næsten
uanset talenter...
> Men der er jo ikke andet at gøre end at skrive flere jobansøgninger.
> Jeg har endnu ikke hørt om E-ingeniører der har gået mere end et
> halvt år uden fagrelevant job.
Så ser det trods alt ikke såååå sort ud - min plan er nu også at søge det
meste, og så skyde en masse uopfordrede af...!
> Nå, nu blev det vist lidt off-topic. Er der nogen der ved hvor denne
> tråd kan futtes hen?
dk.teknik.elektronik ? Eller er det helt ude dér også? I don't know... Men
fortsætter gerne pr. mail, hvis det er...
--
/H3nrik!
If it ain't broken - break it... Then - fix it...
| |
Sven Nielsen (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 20-02-03 09:56 |
|
In article <3e541475$0$71691$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, vult2
@hotmail.com says...
> Omvendt, Spænding = U [Volt]
> Strømstyrke = I [Ampere]
> Og forresten så er U*I = P [Watt]
I fysiklitteraturen bruger man normalt V for spændingsforskel (voltage).
Når man i de danske skoler og gymnasier bruger U for spænding, tror jeg,
at det er for at undgå forveksling med enheden volt. Det er imidlertid
ikke standard, hvilket man opdager, hvis man læser fysik på
universitetet.
Til gængæld kan jeg ikke umiddelbart forklare, hvorfor strømstyrke
forkortes I.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Morten Bjergstrøm (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 20-02-03 13:05 |
|
Sven Nielsen <sven@SPAMNOTscientist_NOSPAM_.com.SPAMTRAP> skrev:
> I fysiklitteraturen bruger man normalt V for spændingsforskel
> (voltage).
Det bruges også i den fysikbog jeg har ved hånden.
Men det er yderst uhensigtsmæssigt at bruge en navneforkortelse for en
størrelse, der er det samme som enhedens forkortelse.
Eksempelvis vil man blive nødt til at skrive: V=4V, hvilket ikke giver
mening.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Jeppe Stig Nielsen (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 20-02-03 14:26 |
|
"Morten Bjergstrøm" wrote:
>
> Eksempelvis vil man blive nødt til at skrive: V=4V, hvilket ikke giver
> mening.
Ofte bruges et kursivt V til betegnelsen for den fysiske størrelse, mens
enheden ikke skrives i kursiv. Der er masser af andre eksempler på at
det samme bogstav bruges i flere sammenhænge:
m = 10 mg
1000 mm = 1 m
I princippet kan mN (for millinewton) forveksles med m·N (meter gange
newton, hyppigst kaldet newtonmeter N·m).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Morten Bjergstrøm (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 20-02-03 17:57 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev:
>> Eksempelvis vil man blive nødt til at skrive: V=4V, hvilket ikke
>> giver mening.
>
> Ofte bruges et kursivt V til betegnelsen for den fysiske
> størrelse, mens enheden ikke skrives i kursiv. Der er masser af
> andre eksempler på at det samme bogstav bruges i flere
> sammenhænge:
>
> m = 10 mg
> 1000 mm = 1 m
>
> I princippet kan mN (for millinewton) forveksles med m·N (meter
> gange newton, hyppigst kaldet newtonmeter N·m).
Du har egentligt ret. Jeg var vist en kende for hurtig til at
konkludere uhensigtsmæssighed.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
sune vuorela (21-02-2003)
| Kommentar Fra : sune vuorela |
Dato : 21-02-03 02:03 |
|
On Thu, 20 Feb 2003 14:26:17 +0100, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:
>I princippet kan mN (for millinewton) forveksles med m·N (meter gange
>newton, hyppigst kaldet newtonmeter N·m).
Newtonmeter og tilsvarende enheder må heller ikke forveksles med
normalkubikmeter Nm^3 (Den mængde gas der ifølge idealgasligningen kan
være i en kubikmeter ved 25 grader celcius)
--
Sune
| |
Anders J. Munch (22-02-2003)
| Kommentar Fra : Anders J. Munch |
Dato : 22-02-03 14:33 |
|
"sune vuorela" <nospam@vuorela.dk> skrev:
> On Thu, 20 Feb 2003 14:26:17 +0100, Jeppe Stig Nielsen
> <mail@jeppesn.dk> wrote:
>
> >I princippet kan mN (for millinewton) forveksles med m·N (meter gange
> >newton, hyppigst kaldet newtonmeter N·m).
>
> Newtonmeter og tilsvarende enheder må heller ikke forveksles med
> normalkubikmeter Nm^3 (Den mængde gas der ifølge idealgasligningen kan
> være i en kubikmeter ved 25 grader celcius)
Enheden for normalvolumen er m³, så man kan bare undgå den historiske
form Nm³. Normalkubikmeter er ikke en enhed, det er en sammenblanding
af hvad man måler og hvilken enhed man måler det i.
Og så må jeg lige rette et par unøjagtigheder: Slet "ifølge
idealgasligningen", idealgasligningen er blot en tilnærmet måde at
beregne normalvolumen. 1 atm., 0°C er den sædvanlige
referencetilstand nu om dage; - med forbehold for branchevariation.
- Anders
| |
Simon Kamber (23-02-2003)
| Kommentar Fra : Simon Kamber |
Dato : 23-02-03 13:21 |
|
On Thu, 20 Feb 2003 14:26:17 +0100, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:
> m = 10 mg
> 1000 mm = 1 m
Det er jo ikke enhederne der er i konflikt her, men præfixerne.
| |
Jeppe Stig Nielsen (23-02-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 23-02-03 16:51 |
|
"Simon Kamber
>
> > m = 10 mg
> > 1000 mm = 1 m
>
> Det er jo ikke enhederne der er i konflikt her, men præfixerne.
Det er jo det hele, idet m både er en forkortelse for den fysiske
størrelse masse, for enheden meter og for præfikset milli-.
Hvis man er dum nok, kan man læse 1000 mm som 1000 m².
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Klaus Alexander Seis~ (20-02-2003)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 20-02-03 13:31 |
|
Sven Nielsen skrev:
> Til gængæld kan jeg ikke umiddelbart forklare, hvorfor
> strømstyrke forkortes I.
Kan det have noget at gøre med "intensitet"?
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
|
|