|
|
 | Beregning af landarealer
Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 17-02-03 11:04 |
|
Når man opgør landarealer i forskellige forbindelser er det så
1. projektionen på Jordens idealiserede kugleskal
2. projektionen på et fladt, horisontalt plan
eller
3. det faktiske overfladeareal.
Det er lidt interessant, da især (3) må give et betydeligt større areal i
kupereret terræn for ikke at tale om deciderede bjerglandskaber.
Det er også interessant hvis man sammenligner f.eks. Danmarks og Schweiz´s
areal.
I mellemskala kan det have betydning ved beregninger af afstrømning og
gødningstilførsler pr. arealenhed.
--
Med venlig hilsen
Poul Evald Hansen
Hjemmeside: http://www.danbbs.dk/~gro_poul/index.htm
Valueing activities which will undermine the natural basis of production
and Life- which is in turn the basis of valueing itself -- is without
sense. It is the same as writing out bills nobody will be able to pay.
| |
 Uffe Kousgaard (17-02-2003)
| Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard |
Dato : 17-02-03 12:41 |
|
Det er arealet baseret på den let fladtrykte kugle, som jorden bedst
ligner (ved havniveau). Altså ingen af dine 3 forslag, men 1) må komme
nærmest 
"Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:b2qc1v$1ahf$1@news.cybercity.dk...
> Når man opgør landarealer i forskellige forbindelser er det så
> 1. projektionen på Jordens idealiserede kugleskal
> 2. projektionen på et fladt, horisontalt plan
> eller
> 3. det faktiske overfladeareal.
| |
Poul Evald Hansen (17-02-2003)
| Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 17-02-03 13:39 |
|
"Uffe Kousgaard" <uffe@routeware.dk> wrote in message
news:3e50ca4b$0$139$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Det er arealet baseret på den let fladtrykte kugle, som jorden bedst
> ligner (ved havniveau). Altså ingen af dine 3 forslag, men 1) må komme
> nærmest
>
Ok! Men findes der opgørelser over de faktiske overfaldearealer? og i så
fald Hvor?
M.v.h.
Poul Evald Hansen
| |
 Christian B. Andrese~ (17-02-2003)
| Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 17-02-03 14:02 |
|
"Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:b2ql4t$1ktj$1@news.cybercity.dk...
>
>
> "Uffe Kousgaard" <uffe@routeware.dk> wrote in message
> news:3e50ca4b$0$139$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > Det er arealet baseret på den let fladtrykte kugle, som jorden bedst
> > ligner (ved havniveau). Altså ingen af dine 3 forslag, men 1) må komme
> > nærmest
> >
>
> Ok! Men findes der opgørelser over de faktiske overfaldearealer? og i så
> fald Hvor?
Men faktisk mener du så arealet af en "flad" km2 i alperne kontra en "flad"
km2 i DK ?
Det kræver vel at der er en vis standard, for hvis man måler DK's kystlinie
med en lineal der er 1 km lang for man måske 7.000 km.
Måler man den så med en lineal der er 200 m lang får man måske 35.000.
Bruger man en lineal der er 1 mm lang får man måske 1.000.000 km2 fordi man
måler ind imellem hvert sandkorn.
--
mvh/rg. From The Sum of all Fears:
Christian [In a Nuclear Arms depot in Russia, during an inspection]
Bill Cabot: What's that man's T-Shirt say?
Depot Worker: Oh...[laughs]... I am a bomb technician, if
you see me running, try to catch up!
| |
Torben Ægidius Mogen~ (17-02-2003)
| Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~ |
Dato : 17-02-03 16:16 |
|
"Christian B. Andresen" <mailto:username@domain.country> writes:
> Men faktisk mener du så arealet af en "flad" km2 i alperne kontra en "flad"
> km2 i DK ?
> Det kræver vel at der er en vis standard, for hvis man måler DK's kystlinie
> med en lineal der er 1 km lang for man måske 7.000 km.
> Måler man den så med en lineal der er 200 m lang får man måske 35.000.
> Bruger man en lineal der er 1 mm lang får man måske 1.000.000 km2 fordi man
> måler ind imellem hvert sandkorn.
Selv om omkredsen på denne måde divergerer (og dermed er ikke er
veldefineret), vil arealet konvergere, og er derfor veldefineret.
Torben
| |
Henning Makholm (17-02-2003)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 17-02-03 19:28 |
|
Scripsit torbenm@diku.dk (Torben Ægidius Mogensen)
> "Christian B. Andresen" <mailto:username@domain.country> writes:
> > Men faktisk mener du så arealet af en "flad" km2 i alperne kontra en "flad"
> > km2 i DK ?
> > Det kræver vel at der er en vis standard, for hvis man måler DK's kystlinie
> > med en lineal der er 1 km lang for man måske 7.000 km.
> > Måler man den så med en lineal der er 200 m lang får man måske 35.000.
> > Bruger man en lineal der er 1 mm lang får man måske 1.000.000 km2 fordi man
> > måler ind imellem hvert sandkorn.
> Selv om omkredsen på denne måde divergerer (og dermed er ikke er
> veldefineret), vil arealet konvergere, og er derfor veldefineret.
Jo, men hvis du fører analogien op i 3 dimensioner, vil du se at
arealet sandsynligvis vil divergere hvis man i stedet for arealet af
et stykke land projiceret ned på en vandret referenceflade kigger på
arealet af en tredimensionel overflade som man lader følge landskabets
ujævnheder bedre og bedre.
--
Henning Makholm "Gå ud i solen eller regnen, smil, køb en ny trøje,
slå en sludder af med købmanden, puds dine støvler. Lev!"
| |
Erik Breum Petersen (21-02-2003)
| Kommentar
Fra : Erik Breum Petersen |
Dato : 21-02-03 10:14 |
|
ja den er veldefineret, hvis man projekterer den til en kugle. Fladtrykt
eller ej.
Men hvis man skal følge alle folder får man samme problem som med
kystlinien. Jo mere nøjagtig, jo længere kyst /større areal. Ved kysten skal
man udenom hver enkelt sandskorn for at være ekstrem præcis. Ved et areal
skal man måle op og ned af hver enkelt sandskorn, sten, humus, ler ...
--
mvh
Erik Breum Petersen
Fjern ??? fra min mailadresse
"Torben Ægidius Mogensen" <torbenm@diku.dk> skrev i en meddelelse
news:w5bs1bym2l.fsf@pc-032.diku.dk...
> "Christian B. Andresen" <mailto:username@domain.country> writes:
>
>
> > Men faktisk mener du så arealet af en "flad" km2 i alperne kontra en
"flad"
> > km2 i DK ?
> > Det kræver vel at der er en vis standard, for hvis man måler DK's
kystlinie
> > med en lineal der er 1 km lang for man måske 7.000 km.
> > Måler man den så med en lineal der er 200 m lang får man måske 35.000.
> > Bruger man en lineal der er 1 mm lang får man måske 1.000.000 km2 fordi
man
> > måler ind imellem hvert sandkorn.
>
> Selv om omkredsen på denne måde divergerer (og dermed er ikke er
> veldefineret), vil arealet konvergere, og er derfor veldefineret.
>
> Torben
>
| |
Torben Ægidius Mogen~ (21-02-2003)
| Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~ |
Dato : 21-02-03 16:16 |
|
"Erik Breum Petersen" <erikbreum???@hotmail.com> writes:
> ja den er veldefineret, hvis man projekterer den til en kugle. Fladtrykt
> eller ej.
>
> Men hvis man skal følge alle folder får man samme problem som med
> kystlinien. Jo mere nøjagtig, jo længere kyst /større areal. Ved kysten skal
> man udenom hver enkelt sandskorn for at være ekstrem præcis. Ved et areal
> skal man måle op og ned af hver enkelt sandskorn, sten, humus, ler ...
Her er vi enige, men det var ikke det Christian sagde. Og konteksten
havde allerede fastlagt, at grundarealer beregnes som det projicerede
area, som altid er endeligt og veldefineret, uanset omkredsens
snørklethed.
Torben
> "Torben Ægidius Mogensen" <torbenm@diku.dk> skrev i en meddelelse
> news:w5bs1bym2l.fsf@pc-032.diku.dk...
> > "Christian B. Andresen" <mailto:username@domain.country> writes:
> >
> >
> > > Men faktisk mener du så arealet af en "flad" km2 i alperne kontra en
> "flad"
> > > km2 i DK ?
> > > Det kræver vel at der er en vis standard, for hvis man måler DK's
> kystlinie
> > > med en lineal der er 1 km lang for man måske 7.000 km.
> > > Måler man den så med en lineal der er 200 m lang får man måske 35.000.
> > > Bruger man en lineal der er 1 mm lang får man måske 1.000.000 km2 fordi
> man
> > > måler ind imellem hvert sandkorn.
> >
> > Selv om omkredsen på denne måde divergerer (og dermed er ikke er
> > veldefineret), vil arealet konvergere, og er derfor veldefineret.
> >
> > Torben
> >
| |
Poul Evald Hansen (21-02-2003)
| Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 21-02-03 17:32 |
|
"Torben Ægidius Mogensen" <torbenm@diku.dk> wrote in message
news:w5adgpaclv.fsf@pc-032.diku.dk...
> > Men hvis man skal følge alle folder får man samme problem som med
> > kystlinien. Jo mere nøjagtig, jo længere kyst /større areal. Ved kysten
skal
> > man udenom hver enkelt sandskorn for at være ekstrem præcis. Ved et
areal
> > skal man måle op og ned af hver enkelt sandskorn, sten, humus, ler ...
>
> Her er vi enige, men det var ikke det Christian sagde. Og konteksten
> havde allerede fastlagt, at grundarealer beregnes som det projicerede
> area, som altid er endeligt og veldefineret, uanset omkredsens
> snørklethed.
Jo, men det var altså ikke kystlinje-polygoner jeg spurgte om. Jeg spurgte
om der fandtes opgørelser over det tilnærmede faktiske overfladeareal, som
er af nogen betydning i kuperet terræn.Hvis man i felten måler en mark på en
ha,, som skråner 20 grader, så vil det opmålte areale være noget større end
"landkortsprojektionen".
I øvrigt modtager den under vores forhold med fremherskende NV-vinde også
mindre nedbør end en mark uden hældning eller en vestvendt mark, men det er
en anden sag.
--
Med venlig hilsen
Poul Evald Hansen
Hjemmeside: http://www.danbbs.dk/~gro_poul/index.htm
Valueing activities which will undermine the natural basis of production
and Life- which is in turn the basis of valueing itself -- is without
sense. It is the same as writing out bills nobody will be able to pay.
| |
Erik G. Christensen (21-02-2003)
| Kommentar
Fra : Erik G. Christensen |
Dato : 21-02-03 17:56 |
|
Poul Evald Hansen wrote:
> Jo, men det var altså ikke kystlinje-polygoner jeg spurgte om. Jeg spurgte
> om der fandtes opgørelser over det tilnærmede faktiske overfladeareal, som
> er af nogen betydning i kuperet terræn.Hvis man i felten måler en mark på en
> ha,, som skråner 20 grader, så vil det opmålte areale være noget større end
> "landkortsprojektionen".
>
> I øvrigt modtager den under vores forhold med fremherskende NV-vinde også
> mindre nedbør end en mark uden hældning eller en vestvendt mark, men det er
> en anden sag.
Ja, men så ta'r vi den igen for Prins Knud, det findes IKKE,
du kan finde en tilnærnmelse mellem matrikelkort sammentælling
og luftfotokortprojektion, men din formodning om u-miljørigtig
adfærd er uden al sund fornuft,
derimod modsat, ejere af disse arealer bliver straffet, fordi
de kun kan tilføre efter fotoopmåling.
Uanset fysisk areal, og skråninger over ca 10-15% hældning er ikke
i den interessante gruppe, da hverken gylle eller gødning kan tilføres
efter beregning, og behandling ved såning og høst koster ekstra.
Hm, er du på afledningsmanøvre ?
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
| |
Henning Makholm (21-02-2003)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 21-02-03 18:14 |
|
Scripsit "Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk>
> Hvis man i felten måler en mark på en ha,, som skråner 20 grader, så
> vil det opmålte areale være noget større end "landkortsprojektionen".
Kun hvis man er sjusket og ikke sørger for at måle vandret.
--
Henning Makholm "No one seems to know what
distinguishes a bell from a whistle."
| |
Regnar Simonsen (22-02-2003)
| Kommentar
Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 22-02-03 21:28 |
|
> > Hvis man i felten måler en mark på en ha,, som skråner 20 grader, så
> > vil det opmålte areale være noget større end "landkortsprojektionen".
Henning Makholm :
> Kun hvis man er sjusket og ikke sørger for at måle vandret.
I stedet for løs snak, er det vel bedst at angive en formel :
A = Ap / cos(v)
A = markens virkelige areal
Ap = det projicerede areal
v = markens hældning i fht. vandret
Hvis f.eks. Ap = 10 hektar (jfr. et landkort), og marken hælder 30 grader,
er dens reelle areal = 11,5 hektar.
Så er det bare at gå igang med diverse geodætiske kort med højdekurver osv.,
hvis man vil lave en omregning.
Hilsen
Regnar Simonsen
| |
Jeppe Stig Nielsen (23-02-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 23-02-03 00:40 |
|
Regnar Simonsen wrote:
>
> Hvis f.eks. Ap = 10 hektar (jfr. et landkort), og marken hælder 30 grader,
> er dens reelle areal = 11,5 hektar.
En hældning på 30° svarer i procent til tan(30°) = 0,58 = 58 %.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Erik G. Christensen (21-02-2003)
| Kommentar
Fra : Erik G. Christensen |
Dato : 21-02-03 16:55 |
|
"Christian B. Andresen" wrote:
> Det kræver vel at der er en vis standard, for hvis man måler DK's kystlinie
> med en lineal der er 1 km lang for man måske 7.000 km.
> Måler man den så med en lineal der er 200 m lang får man måske 35.000.
> Bruger man en lineal der er 1 mm lang får man måske 1.000.000 km2 fordi man
> måler ind imellem hvert sandkorn.
Standarden for afvigelser er noget landinspektører undervises i.
Og før vi får deres præcise beskrivelse, må i nøjes med min
Efter en uges opmålingskursus i Dyrehaven
Plus suplerende praktisk erfaring.
Men grundlæggende skal skelmærker være markante, dvs synlige, og
dernæst så uforanderlige som muligt.
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
| |
Uffe Kousgaard (17-02-2003)
| Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard |
Dato : 17-02-03 14:21 |
|
"Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:b2ql4t$1ktj$1@news.cybercity.dk...
> Ok! Men findes der opgørelser over de faktiske overfaldearealer? og i
så
> fald Hvor?
CIA world factbook indeholder den slags oplysninger, men ellers kan det
sikkert mange steder på nettet og i ethvert leksikon m.v.
http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/
hilsen
Uffe
| |
Uffe Kousgaard (17-02-2003)
| Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard |
Dato : 17-02-03 14:21 |
|
"Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:b2ql4t$1ktj$1@news.cybercity.dk...
> Ok! Men findes der opgørelser over de faktiske overfaldearealer? og i
så
> fald Hvor?
CIA world factbook indeholder den slags oplysninger, men ellers kan det
sikkert mange steder på nettet og i ethvert leksikon m.v.
http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/
hilsen
Uffe
| |
Henning Makholm (17-02-2003)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 17-02-03 15:42 |
|
Scripsit "Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk>
> Ok! Men findes der opgørelser over de faktiske overfaldearealer?
Vil dine "faktiske overfladearealer" indebære at hvis der står et hus,
skal dets facaderaealer regnes med? En pyramide? En gravhøj? En
morænebakke?
--
Henning Makholm "However, the fact that the utterance by
Epimenides of that false sentence could imply the
existence of some Cretan who is not a liar is rather unsettling."
| |
Brian Lund (17-02-2003)
| Kommentar
Fra : Brian Lund |
Dato : 17-02-03 16:41 |
|
> > Ok! Men findes der opgørelser over de faktiske overfaldearealer?
>
> Vil dine "faktiske overfladearealer" indebære at hvis der står et hus,
> skal dets facaderaealer regnes med? En pyramide? En gravhøj? En
> morænebakke?
Ja og hvad med ebbe og flod?
| |
Poul Evald Hansen (18-02-2003)
| Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 18-02-03 07:47 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah8ywft1dz.fsf@tyr.diku.dk...
> Scripsit "Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk>
Vil dine "faktiske overfladearealer" indebære at hvis der står et hus,
| skal dets facaderaealer regnes med? En pyramide? En gravhøj? En
| morænebakke?
---------------------------klip---------------------------------------------
--------------
Lad os for enkelthedens skyld indskrænke det til naturlige landskabsformer.
For fladt marskland er det
faktiske areal omtrent det samme som projektionen på Jordens kugleskal i
havniveau (højvandslinjen). For en bakkeskråning der hælder 30 grader vil
den tilsvarende projektion have et mindre areal. Og tilsvarende for et
kuperet bjerglandskab.
Hvis projektionens areal er a' og den skrå flade er a, så er a´=a * cosV
(V<=90 grader, a´<=a), V = indfaldsvinklen til tangentplanen til
kugleskallen.
Det der interesserer mig er hvor der måtte findes
tilgængelige oplysninger om de faktiske overfladearealer til forskel for de
projekterede som kan måles ud på et landkort med kendt målestok.
Problematikken er interessant for mange aspekter, f.eks. beregning af
afstrømning pr. arealenhed, nedsivning og grundvandsdannelse. Men hvor
finder jeg sådanne oplysninger. -
| |
Per A. Hansen (18-02-2003)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 18-02-03 13:51 |
|
"Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:b2sktk$oqd$1@news.cybercity.dk...
>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
> news:yah8ywft1dz.fsf@tyr.diku.dk...
> > Scripsit "Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk>
-klip-
> Det der interesserer mig er hvor der måtte findes
> tilgængelige oplysninger om de faktiske overfladearealer til forskel for de
> projekterede som kan måles ud på et landkort med kendt målestok.
De findes ikke - alle geodætiske arealer beregnes som allerede fortalt -
som det vandrette areal.
> Problematikken er interessant for mange aspekter, f.eks. beregning af
> afstrømning pr. arealenhed, nedsivning og grundvandsdannelse. Men hvor
> finder jeg sådanne oplysninger. -
Den problematik er faktisk ganske uinteressant.
Alle de størrelser, du nævner, kendes fra målinger, som naturligvis ikke
ændres ved at foretage ændringer i de topografiske beregninger.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Jeppe Stig Nielsen (18-02-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 18-02-03 14:31 |
|
Poul Evald Hansen wrote:
>
> 1. projektionen på Jordens idealiserede kugleskal
> 3. det faktiske overfladeareal.
>
> Det er lidt interessant, da især (3) må give et betydeligt større areal i
> kupereret terræn for ikke at tale om deciderede bjerglandskaber.
Medmindre man går helt ned på mikroskalaer (i hvilket tilfælde man
måske vil få et »fraktalt« areal der divergerer mod uendelig, jf.
Hennings indlæg), tror jeg ikke forskellen er vildt stor. Selv i
kuperet terræn er skråningsvinklerne jo typisk ret små.
Men naturligvis er der en forskel.
Noget andet man kan tænke på, er arealer af matrikler. Hvis en grund er
100 m × 100 m og vandret, er arealet naturligvis 10000 m². Hvis grunden
derimod hælder 10 %, således at de 100 m på den ene led følger gradien-
ten, så vil arealet (efter standard 1.) af grunden kun være
10000 m² / sqrt(1 + 0,10²) = 9950 m²
Det er vist kun Thor Pedersen der har brug for at interessere sig for
så små korrektioner.
Vidste I forresten at måleenheden dekar bruges i bl.a. Norge? Der
gælder
1 dekar = 1 daa = 10 a = 100 m² = 10 m × 10 m
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (18-02-2003)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 18-02-03 14:45 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Vidste I forresten at måleenheden dekar bruges i bl.a. Norge? Der
> gælder
> 1 dekar = 1 daa = 10 a = 100 m² = 10 m × 10 m
I de kilder jeg lige kan finde er det 1 ar som er 100 m².
--
Henning Makholm "What a hideous colour khaki is."
| |
Jeppe Stig Nielsen (18-02-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 18-02-03 15:35 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> > 1 dekar = 1 daa = 10 a = 100 m² = 10 m × 10 m
>
> I de kilder jeg lige kan finde er det 1 ar som er 100 m².
Naturligvis! Jeg prøver lige igen:
1 dekar = 1 daa = 10 a = 1000 m²
Det sjove er at forkortelsen er daa selvom a'et i deka- falder væk
foran »ar« (ligesom o'et i hekto-).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Erik G. Christensen (18-02-2003)
| Kommentar
Fra : Erik G. Christensen |
Dato : 18-02-03 19:48 |
|
Poul Evald Hansen wrote:
>
> Når man opgør landarealer i forskellige forbindelser er det så
> 1. projektionen på Jordens idealiserede kugleskal
> 2. projektionen på et fladt, horisontalt plan
> eller
Til alle landbrugsopgørelser, dvs Ha tilskud, gødningsregnskab m.v.
er arealangivelserne der anvendes i DK baseret på opmåling af
luftfotos, og alle lokalopmålinger er relateret hertil, da
kontroller foretages i firkantede blokke, der via hegn og andre
afgrænsninger er opdelt i marker, der har et offentlig nr.
Alle indberetninger skal relatere til et marknr, og de samlede
arealangivelser skal være lig med blokkens opmålte.
Det samlede areal i en blok er svjh 1 km2.
Til ejendomskat og ejerskifte anvendes landinspektør opmåling af
skelpunkter, dvs der anvendes et lineært kvadratnet i forhold til
skelafgrænsning.
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
| |
Henrik Pedersen (18-02-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Pedersen |
Dato : 18-02-03 20:19 |
|
"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> writes:
snipper lige lidt
> Det samlede areal i en blok er svjh 1 km2.
>
> Til ejendomskat og ejerskifte anvendes landinspektør opmåling af
> skelpunkter, dvs der anvendes et lineært kvadratnet i forhold til
> skelafgrænsning.
Der var engang noget bøvl med de luftopmålinger kan jeg huske fordi
landmanden fik et resultat når han kørte med såmaskinen og det gav et
andet resultat på luftfotos. Svjh, kunne man så i stedet få målt op af
en landinspektør og så få beregnet støtte osv ud fra det i stedet..
Eller er det helt galt...
--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
http://misbamsen.dk
brought to you by..gnus Do not fear the penguin
| |
juletrae@post4.tele.~ (18-02-2003)
| Kommentar
Fra : juletrae@post4.tele.~ |
Dato : 18-02-03 22:43 |
|
<m3vfzhjt1f.fsf@henrik.misbamsen.dk>,
Henrik Pedersen <misbams-meow@edb.dk> skrev:
> "Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> writes:
> snipper lige lidt
> >
> > Til ejendomskat og ejerskifte anvendes landinspektør opmåling af
> > skelpunkter, dvs der anvendes et lineært kvadratnet i forhold til
> > skelafgrænsning.
> Der var engang noget bøvl med de luftopmålinger kan jeg huske fordi
> landmanden fik et resultat når han kørte med såmaskinen og det gav et
> andet resultat på luftfotos. Svjh, kunne man så i stedet få målt op af
> en landinspektør og så få beregnet støtte osv ud fra det i stedet..
> Eller er det helt galt...
Det er landmanden selv der sørger for opmålingen, så det er op til ham
hvilken metode der anvendes. Den med såmaskinen minus 10 procent var god nok
i gamle dage, men lidt for unøjagtig til at beregne hektarstøtte ud fra.
(FUT dk.videnskab)
--
RISC OS 4.02 (Boycot M$oft Now)
Reply-To:"Helge Hammer" <juletrae@invalid.post4.gulerod.dk.invalid>
| |
Henrik Pedersen (19-02-2003)
| Kommentar
Fra : Henrik Pedersen |
Dato : 19-02-03 11:26 |
|
<juletrae@post4.tele.dk> writes:
> Det er landmanden selv der sørger for opmålingen, så det er op til ham
> hvilken metode der anvendes. Den med såmaskinen minus 10 procent var god nok
> i gamle dage, men lidt for unøjagtig til at beregne hektarstøtte ud fra.
Syntes bare at der var en "statslig luftfotoopmåling kan ikke lige
komme på om de egnetlig brugte sattelit..
Men tak for svaret...
> (FUT dk.videnskab)
--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
http://misbamsen.dk
brought to you by..gnus Do not fear the penguin
| |
Erik G. Christensen (19-02-2003)
| Kommentar
Fra : Erik G. Christensen |
Dato : 19-02-03 19:41 |
|
juletrae@post4.tele.dk wrote:
>
> Henrik Pedersen <misbams-meow@edb.dk> skrev:
> Det er landmanden selv der sørger for opmålingen, så det er op til ham
> hvilken metode der anvendes. Den med såmaskinen minus 10 procent var god nok
> i gamle dage, men lidt for unøjagtig til at beregne hektarstøtte ud fra.
Det er korrekt med den tilføjelse, at hvis det samlede areal i en blok
overstiger det fotoopmålte, kræver det en kontrolopmåling for at blive
godkendt.
Og alle positive afvigelser kontrolleres.
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
| |
Poul Evald Hansen (19-02-2003)
| Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 19-02-03 07:46 |
|
"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> wrote in message > Til alle
landbrugsopgørelser, dvs Ha tilskud, gødningsregnskab m.v.
> er arealangivelserne der anvendes i DK baseret på opmåling af
> luftfotos, og alle lokalopmålinger er relateret hertil, da
> kontroller foretages i firkantede blokke, der via hegn og andre
> afgrænsninger er opdelt i marker, der har et offentlig nr.
> Alle indberetninger skal relatere til et marknr, og de samlede
> arealangivelser skal være lig med blokkens opmålte.
>
> Det samlede areal i en blok er svjh 1 km2.
>
> Til ejendomskat og ejerskifte anvendes landinspektør opmåling af
> skelpunkter, dvs der anvendes et lineært kvadratnet i forhold til
> skelafgrænsning.
Hvis en mark i et skrånende terræn har et faktisk areal på 1 ha. og skråner
15 grader, så er projektionens areal eller "landkortsarealet" ca. 1 ha x cos
(90 grader)= 0,97 ha. Det må da have en betydning f.eks. i det jyske
søhøjland, ved de østjyske smeltevandsdale eller randmorænerne i Odsherred.
I et bjerglandskab kan jeg forstille mig tilsvarende afvigelser > 10 pct.
Den misvisning det giver ved afstrømningsberegninger m.v. er da af en sådan
størrelsesorden, at man et eller andet sted må tage højde for den?
M.v.h.
Poul Evald Hansen
| |
Per A. Hansen (19-02-2003)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 19-02-03 15:39 |
|
"Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:b2v9ik$enr$1@news.cybercity.dk...
>
> "Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> wrote in message > Til alle
> landbrugsopgørelser, dvs Ha tilskud, gødningsregnskab m.v.
> > Det samlede areal i en blok er svjh 1 km2.
> >
> > Til ejendomskat og ejerskifte anvendes landinspektør opmåling af
> > skelpunkter, dvs der anvendes et lineært kvadratnet i forhold til
> > skelafgrænsning.
>
> Hvis en mark i et skrånende terræn har et faktisk areal på 1 ha. og skråner
> 15 grader, så er projektionens areal eller "landkortsarealet" ca. 1 ha x cos
> (90 grader)= 0,97 ha. Det må da have en betydning f.eks. i det jyske
> søhøjland, ved de østjyske smeltevandsdale eller randmorænerne i Odsherred.
> I et bjerglandskab kan jeg forstille mig tilsvarende afvigelser > 10 pct.
Der er et og andet, du har misforstået.
Et areal på 1 ha er 10.000 kvm uanset hvor kuperet det er.
Sagen er den at man beregner arealet af den vandrette
projektion - det er det areal, der står på matrikelkortet.
Din opfattelse svarer til, at man skal have større tagrende på
bølgetag for den har et større areal end et fladt tag.
Hvis en vandret mark får en regnbyge på 10 mm - hvad får
så en med en 45 grader hældning?
Der er skam fornuft i at regne med det vandret projekterede
areal.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Poul Evald Hansen (19-02-2003)
| Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 19-02-03 17:17 |
|
"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:I1N4a.963$DQ5.408@news.get2net.dk...
Der er et og andet, du har misforstået.
Et areal på 1 ha er 10.000 kvm uanset hvor kuperet det er.
Sagen er den at man beregner arealet af den vandrette
projektion - det er det areal, der står på matrikelkortet.
Din opfattelse svarer til, at man skal have større tagrende på
bølgetag for den har et større areal end et fladt tag.
Hvis en vandret mark får en regnbyge på 10 mm - hvad får
så en med en 45 grader hældning?
Der er skam fornuft i at regne med det vandret projekterede
areal.
----------------------------------------------------------------------------
-
Nej, en projektion på 1 km2 af hhv. marksland og bjerglandskab dækker over
ret forskellige overfladearealer (de faktiske overfladearealer). Jeg spørger
om der findes oplysninger om de faktiske overfladearealer.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Per A. Hansen (20-02-2003)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 20-02-03 15:12 |
|
"Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:b30e5m$1juq$1@news.cybercity.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> wrote in message
> news:I1N4a.963$DQ5.408@news.get2net.dk...
> Din opfattelse svarer til, at man skal have større tagrende på
> bølgetag for den har et større areal end et fladt tag.
> Hvis en vandret mark får en regnbyge på 10 mm - hvad får
> så en med en 45 grader hældning?
> Der er skam fornuft i at regne med det vandret projekterede
> areal.
> ----------------------------------------------------------------------------
> -
> Nej, en projektion på 1 km2 af hhv. marksland og bjerglandskab dækker over
> ret forskellige overfladearealer (de faktiske overfladearealer). Jeg spørger
> om der findes oplysninger om de faktiske overfladearealer.
Det har du forlængst fået svaret på indtil flere gange - de oplysninger du efterlyser
( gud ved til hvad?) findes ikke.
Ingen er interesseret i de faktiske overfladearealer - de er uden
betydning.
Der er ingen forskel på afstrømningen fra kuperet terræn - under
normale forhold og indenfor rimelighedens grænser - og flade arealer.
Heller ikke i afgrødernes udbytte - et større overfladeareal modsvares af
mindre vandmængder i mm etc.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Poul Evald Hansen (20-02-2003)
| Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 20-02-03 15:47 |
|
"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:gm55a.420$Rw1.86@news.get2net.dk...
..
Det har du forlængst fået svaret på indtil flere gange - de oplysninger du
efterlyser
( gud ved til hvad?) findes ikke.
Ingen er interesseret i de faktiske overfladearealer - de er uden
betydning.
Der er ingen forskel på afstrømningen fra kuperet terræn - under
normale forhold og indenfor rimelighedens grænser - og flade arealer.
Heller ikke i afgrødernes udbytte - et større overfladeareal modsvares af
mindre vandmængder i mm etc.
------------------------------------------------------
Nå!
M.v.h.
Poul Evald Hansen
| |
Krabsen (20-02-2003)
| Kommentar
Fra : Krabsen |
Dato : 20-02-03 17:12 |
|
Det har vel betydning ved f.eks. beregning af, hvor mange kilo kartofler -
eller juletræer - der er plads til at sætte på et givet areal?
Der er jo også forskel på, hvor mange tagplader der skal bruges på et tag
med hhv 30 og 60 graders hældning ('faktisk overfladeareal'), selvom husets
grundareal ('vandret projekterede areal') er det samme?
mvh
Krabsen
"Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:b30e5m$1juq$1@news.cybercity.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> wrote in message
> news:I1N4a.963$DQ5.408@news.get2net.dk...
> Din opfattelse svarer til, at man skal have større tagrende på
> bølgetag for den har et større areal end et fladt tag.
> Hvis en vandret mark får en regnbyge på 10 mm - hvad får
> så en med en 45 grader hældning?
> Der er skam fornuft i at regne med det vandret projekterede areal.
> --------------------------------------------------------------------------
--
> -
> Nej, en projektion på 1 km2 af hhv. marksland og bjerglandskab dækker
over
> ret forskellige overfladearealer (de faktiske overfladearealer). Jeg
spørger
> om der findes oplysninger om de faktiske overfladearealer.
Det har du forlængst fået svaret på indtil flere gange - de oplysninger du
efterlyser
( gud ved til hvad?) findes ikke.
Ingen er interesseret i de faktiske overfladearealer - de er uden
betydning.
---
| |
Per A. Hansen (27-02-2003)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 27-02-03 11:18 |
|
"Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev i en meddelelse news:b32uog$p$1@sunsite.dk...
> Det har vel betydning ved f.eks. beregning af, hvor mange kilo kartofler -
> eller juletræer - der er plads til at sætte på et givet areal?
Ikke i praksis. Rækkeafgrøder avles ikke på stærkt kuperede arealer, de
udlægges ofte med græs el. lign.
Men selv på meget kuperede arealer er såmængden/plantetallet faktisk det samme
som på flade arealer - planterne jo vokser lodret, rødderne er ikke meget for
at vokse opad!
Der falder samme mængde vand pr. arealenhed uanset markens topologi,
derfor vil der i praksis være samme mængde vand til planternes rådighed
med samme plantetal pr. ha. Med forøget plantetal vil der være mindre
mængde vand til rådighed/plante.
Der er altså god grund til at geodæterne altid har opmålt arealer på den
måde de gør - ved vandret projektion af arealerne.
> Der er jo også forskel på, hvor mange tagplader der skal bruges på et tag
> med hhv 30 og 60 graders hældning ('faktisk overfladeareal'), selvom husets
> grundareal ('vandret projekterede areal') er det samme?
Uanset overfladen vil afstrømningen være den samme - der
skal ikke større tagrende på ved bølgetag end ved fladt
tag! ( et ganske morsomt skænderi om dette punkt i et
kommunalråd jeg kender har stået på i mere end 20 år!)
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Krabsen (28-02-2003)
| Kommentar
Fra : Krabsen |
Dato : 28-02-03 08:53 |
|
Ups - den havde jeg sgi overset.
takker og bukker
Krabsen
"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:jjp7a.45$v11.2@news.get2net.dk...
"Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev i en meddelelse
news:b32uog$p$1@sunsite.dk...
> Det har vel betydning ved f.eks. beregning af, hvor mange kilo kartofler -
> eller juletræer - der er plads til at sætte på et givet areal?
Men selv på meget kuperede arealer er såmængden/plantetallet faktisk det
samme
som på flade arealer - planterne jo vokser lodret, rødderne er ikke meget
for
at vokse opad!
| |
Erik Breum Petersen (21-02-2003)
| Kommentar
Fra : Erik Breum Petersen |
Dato : 21-02-03 10:18 |
|
15 grader er ret meget her i Danmark, og en afvigelse på 3% er jo trods alt
ikke meget.
Af hensyn til mængden af nedbør spiller det ingen rolle. JFr. analogien med
bølgetag
--
mvh
Erik Breum Petersen
Fjern ??? fra min mailadresse
"Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:b2v9ik$enr$1@news.cybercity.dk...
>
> "Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> wrote in message > Til alle
> landbrugsopgørelser, dvs Ha tilskud, gødningsregnskab m.v.
> > er arealangivelserne der anvendes i DK baseret på opmåling af
> > luftfotos, og alle lokalopmålinger er relateret hertil, da
> > kontroller foretages i firkantede blokke, der via hegn og andre
> > afgrænsninger er opdelt i marker, der har et offentlig nr.
> > Alle indberetninger skal relatere til et marknr, og de samlede
> > arealangivelser skal være lig med blokkens opmålte.
> >
> > Det samlede areal i en blok er svjh 1 km2.
> >
> > Til ejendomskat og ejerskifte anvendes landinspektør opmåling af
> > skelpunkter, dvs der anvendes et lineært kvadratnet i forhold til
> > skelafgrænsning.
>
> Hvis en mark i et skrånende terræn har et faktisk areal på 1 ha. og
skråner
> 15 grader, så er projektionens areal eller "landkortsarealet" ca. 1 ha x
cos
> (90 grader)= 0,97 ha. Det må da have en betydning f.eks. i det jyske
> søhøjland, ved de østjyske smeltevandsdale eller randmorænerne i
Odsherred.
> I et bjerglandskab kan jeg forstille mig tilsvarende afvigelser > 10 pct.
>
> Den misvisning det giver ved afstrømningsberegninger m.v. er da af en
sådan
> størrelsesorden, at man et eller andet sted må tage højde for den?
>
> M.v.h.
>
> Poul Evald Hansen
>
>
| |
Poul Evald Hansen (19-02-2003)
| Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 19-02-03 07:56 |
|
"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> wrote in message
news:3E527FD6.7E587B27@FJERNpost1.tele.dk...
> Til alle landbrugsopgørelser, dvs Ha tilskud, gødningsregnskab m.v.
> er arealangivelserne der anvendes i DK baseret på opmåling af
> luftfotos, og alle lokalopmålinger er relateret hertil, da
> kontroller foretages i firkantede blokke, der via hegn og andre
> afgrænsninger er opdelt i marker, der har et offentlig nr.
> Alle indberetninger skal relatere til et marknr, og de samlede
> arealangivelser skal være lig med blokkens opmålte.
>
> Det samlede areal i en blok er svjh 1 km2.
>
> Til ejendomskat og ejerskifte anvendes landinspektør opmåling af
> skelpunkter, dvs der anvendes et lineært kvadratnet i forhold til
> skelafgrænsning.
Hvis en mark i et skrånende terræn har et faktisk areal på 1 ha. og skråner
15 grader, så er projektionens areal eller "landkortsarealet" ca. 1 ha x cos
(15 grader)= 0,97 ha. Det må da have en betydning f.eks. i det jyske
søhøjland, ved de østjyske smeltevandsdale eller randmorænerne i Odsherred.
I et bjerglandskab kan jeg forstille mig tilsvarende afvigelser > 10 pct.
Den misvisning det giver ved afstrømningsberegninger m.v. er da af en sådan
størrelsesorden, at man et eller andet sted må tage højde for den?
M.v.h.
Poul Evald Hansen
| |
Uffe Kousgaard (19-02-2003)
| Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard |
Dato : 19-02-03 08:13 |
|
"Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:b2v9pc$eqq$1@news.cybercity.dk...
>
> Den misvisning det giver ved afstrømningsberegninger m.v. er da af en
sådan
> størrelsesorden, at man et eller andet sted må tage højde for den?
Det påvirker selvfølgelig i hvilken retning vandet strømmer og hvor
hurtigt, men regnmængden er uafhængig af hældningen (med mindre man
forestiller sig nogle ekstreme situationer med lodrette klippevægge og
stærk storm samtidig med nedbøren).
| |
Poul Evald Hansen (19-02-2003)
| Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 19-02-03 08:38 |
|
"Uffe Kousgaard" <uffe@routeware.dk> wrote in message
news:3e532e91$0$159$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Det påvirker selvfølgelig i hvilken retning vandet strømmer og hvor
> hurtigt, men regnmængden er uafhængig af hældningen (med mindre man
> forestiller sig nogle ekstreme situationer med lodrette klippevægge og
> stærk storm samtidig med nedbøren).
Regnmængden pr. arealenhed er nu ikke uafhængig af hældningen. Hvis regnen
falder lodret (hvad en dog ofte ikke gør) bliver den fordelt over et større
areal i skrånende terræn. Ofte er regnfaldet i Danmark påvirket af den
fremherskende vindretning fra NV. Syd- og østvendte skråninger kan således
have en flora med varmeelskende og tørketålende planter, selv i Danmark, af
samme grund samt p.g.a. solstrålernes indfaldsvinkel.
Mest interessant er dog de faktiske arealafvigelser i forhold til de udmålte
på landkortet. Selv afvigelser på 1-3 pct. (som er aktuelle mange steder i
Danmark) må da have interesse.
--
Med venlig hilsen
Poul Evald Hansen
Hjemmeside: http://www.danbbs.dk/~gro_poul/index.htm
Valueing activities which will undermine the natural basis of production
and Life- which is in turn the basis of valueing itself -- is without
sense. It is the same as writing out bills nobody will be able to pay.
| |
Erik G. Christensen (19-02-2003)
| Kommentar
Fra : Erik G. Christensen |
Dato : 19-02-03 19:47 |
|
Poul Evald Hansen wrote:
> Mest interessant er dog de faktiske arealafvigelser i forhold til de udmålte
> på landkortet. Selv afvigelser på 1-3 pct. (som er aktuelle mange steder i
> Danmark) må da have interesse.
På grund af de kraftige konsekvenser ved fejlagtige arealangivelser, der
både kan være for store på afgrødearealer og for små på brakarealer, er
de fleste angivelser nok nærmere 2-3% under det faktiske areal.
Og det er samme areal, der anvendes ved gødningsberegning m.v.
Men dit marginalproblem med hældning er langt mindre end forskellen
i boniteten af de forskellige dyrkningsjorder i DK.
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
| |
|
|