ja som parti medlem modtager man jo mangt og meget :)
det er sgu ikke nemt at være anarkist af hjerte og FORSØGE at være politisk
realist well her er hvad jeg fandt i min mail box :
Det Radikale Venstres pressetjeneste
Pressemeddelelse
København, den 18. februar 2003
Homoseksuelles rettigheder som plejeforældre skal styrkes.
Det Radikale Venstre vil have homoseksuelles rettigheder som
plejeforældre styrket. Selvom socialminister Henriette Kjær for nyligt
har understreget, at homoseksuelle kan blive antaget som plejefamilier,
er der alligevel alvorlige mangler.
Det Radikale Venstres ligestillingsordfører Naser Khader siger:
" Homoseksuelles rettigheder i loven for plejefamilier er stadig
utilfredsstillende. Som reglerne er nu, kan homoseksuelle par nemlig
ikke anke en kommunes afgørelse, der afviser dem som egnede
plejefamilier."
Naser Khader understreger derfor, at det er nødvendigt at forbedre og
sikre homoseksuelles rettigheder i plejefamiliesager. Han foreslår
konkret, at klageorganet for etnisk ligestilling skal udvides til også
at behandle sager om diskrimination p.g.a. seksuel orientering.
"De enkelte kommuner bestemmer selv, hvem der kan være plejefamilier,
men det kan ikke udelukkes, at kommunerne bedømmer forskelligt på de
homoseksuelles bekostning. Der er derfor behov for, at homoseksuelle kan
anke kommunernes afgørelser."
Naser Khader lover, at en forbedring af homoseksuelles rettigheder som
plejefamilier vil supplere Det Radikale Venstres beslutningsforslag
vedrørende homoseksuelles ret til adoption:
" Regeringens selvmodsigende holdning til homoseksuelles rettigheder i
forbindelse med adoption kan ikke undgå at skabe forvirring. Når
regeringen accepterer homoseksuelles ret til at være plejefamilie virker
det ærlig talt forvirrende, at de samtidigt siger nej til at give ret
til adoption "
Yderligere oplysninger:
MF Naser Khader
--
--
"og husk vi skylder asklepius en hane"
http://socrates.clarke.edu/aplg0190.htm
http://wastland.subnet.dk/