"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3e621f55$0$149$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
Hej Henning.
> Jo som jeg oplever det, sker ophøret af at kunne føle
> lidenskab, når man har opgivet at få noget ud af livet
> Når man *bare* skal have resten af livet til at gå og
> ikke længere tror på at der ligger noget fantastisk
> attraktivt for ude.
Det lyder frygteligt tomt i mine ører.
> Det kan synes så, Men hvordan ytre partnerens lidenskab sig?
> Tager den livet af dig?
Jeg har aldrig oplevet et andet menneskes (eller en partners)
lidenskab være for krævende, endsige noget der kunne
tage livet af mig.
> Føler du, du ikke lever op til og dermed
> ikke har krav på den lidenskab, der bliver dig vist?
Nej, jeg elsker lidenskab i alle dens former, synes bare
jeg ofte har mødt mennesker, som ikke har kunnet tackle
f.eks. (min) lidenskab. Mennesker som, for mig at se, lever
uden lidenskab og heller ikke forstår den i andre (mig).
> Overstiger den hvad du synes du er værd?
Det kan være overvældende og ærefrygtindgydende, at
blive elsket med en intensitet, styrke og lidenskab som
nærmest tager pusten fra en - men det er fantastisk og
smukt og berigende - og nej, det overstiger ikke, hvad
jeg synes, jeg er værd (men at nå hertil, det har også
taget tid).
> Gengælder du den anden persons lidenskab?
Kommer an på, hvad lidenskaben omhandler - hvis en
jeg holder af brænder lidenskabeligt for f.eks. Märklin-
tog, så er det ikke der min lidenskab kommer til udtryk.
Men hvis/når jeg er forelsket, så gengælder jeg vist til
fulde den andens lidenskab - jeg synes selv, at jeg er
meget lidenskabelig.
> Meget lidt her i verdenen går op i en højere, symbiosisk
> sammenhæng, derfor kan lidenskab rettet mod en selv,
> være svært belastende at være genstand for, være alt
> for påtrængende og dermed begrænsende, frem for
> at være berigende og bevidsthedsudvidende.
Jeg tror så, at det er sådan min lidenskab er blevet
"oplevet" af andre.
Men jeg mente ikke kun lidenskab mellem elskende, jeg
mente lidenskab i al "almindelighed".
Når jeg pludselig bliver grebet af iver/interesse, så føler
jeg meget lidenskabeligt, og det smitter så også af på mit
forhold og sexliv. Men jeg kan altså føle meget lidenskabe-
ligt for mange ting. F.eks. føler jeg meget lidenskabeligt for
det at skrive, det er ikke bare en "hobby" for mig, det er
en lidenskab, en passion.
Og det forekommer mig, at mange ikke har lidenskab
i deres liv, og derfor fyldes af undren og i en del tilfælde
tages der så afstand fra lidenskaben... og jeg ved jo ikke,
om det er rigtigt opfattet af mig, men jeg oplever det
som om, at det at føle passioneret/lidenskabeligt for
noget, kan virke for overvældende på nogle mennesker
- og måske i særdeleshed de som ikke selv føler
lidenskab.
> Men lidenskabelig, bliver jo brugt om mangt og meget
> der opsluger en persons hele opmærksomhed
Kan det tænkes, at mennesker der ikke føler de kan
tackle lidenskab i andre, dels ikke forstår lidenskab
fordi de ikke føler det selv, og dels føler jalousi, fordi
det andet menneske (måske deres partner) lader hele
sin opmærksomhed opsluge?
> Hvor tit spørger man sig selv om livets store spørgsmål?
Når der er stille stunder *smil*.
> Ofte er det først når andre stille et spørgsmål, man
> begynder at analyserer sig selv og sine tanker omkring
> de spørgsmål der er
Ja, og det synes jeg f.eks. også er herligt.
mange hilsner
nusle