Tjah -nogle ryttere har ihvertfald, at dømme efter indlæggene med farlige
sten osv.
. Men jeg har nu også haft oplevelser, hvor jeg kunne mistænke
de firbenede for at have lidt humoristisk sans. Jeg tænker ikke bare på den
dag, min skønne islænder løftede halen og lokkede mig til at montere
haleremmen -hvorefter hun afleverede en ordentlig klat på mine bukser og
noget ikke særligt rart svævende i atmosfæren, og hele vejen ned i mine
stakkels lunger. Jeg tænker også på den dag, hvor hun efter lidt langsom
levering af gulerod pludselig vendte hovedet 180 grader og bed mig i tæerne:
GNASK! Men min kærestes ishingst har en helt egen overlegen optræden og nye
overraskelser næsten hver gang, jeg kommer viftende med mit hovedtøj og vil
have ham ud på en lille tur. Han står i perioder i en boks med 3-4 naboer og
mener ikke altid, at jeg skal trænge mig ind i hans få kvadratmeter store
kongerige. En gang stak han hovedet ind i naboboksen -"HA, jeg er her slet
ikke, så du kan godt pikkel af igen". Ofte stiller han sig op ved
vandskålen -og hvergang jeg vifter med mit hovedtøjet, vender han overlegent
hovedet og fylder sig, det kan ske 5-6 gange i træk og jeg kan sgu ikke lade
være med at grine lidt. "Næh, sikke en masse dejligt hø -jeg smager lige på
det, kom tilbage, når jeg er færdig", er et tilsvarende trick. Jeg har
prøvet med en lokkegulerod -"Jamen den smager da dejligt, læg bare resten
der og smut så med dig -jeg tager dem, når jeg får tid". Sidste gang stod
han med mulen inde i et hjørne og studerede edderkopper og havde lagt en
formidabel barriere af pærer bag sig -"Jeg har travlt, du -kom tilbage en
anden gang". Og det blev så mig, der måtte lege bjergbestiger. Gruer for,
hvornår han finder på at opstille et betalingsanlæg eller ansætte en
udsmider
. Nå, der er nu ingen problemer, hvis jeg viser lidt viljestyrke
og tager fat i skægget på ham. På få minutter er hovedtøj, sadel og rytter
monteret og vi får som regel en dejlig tøltetur sammen. Tilbage i stalden
har han så igen et par småfiduser -et lille jok over tæerne, et lille
"tilfældigt" skub til lågen, så den lukker og han trasker forbi boksen og
ind i nabostalden. Eller måske skal han bare lige bruge lidt ekstra tid på
at hilse på naboerne. Jeg lader ham få de små "sejre", og han er en glad og
arbejdsvillig fyr, der altid er god for en dejlig rideoplevelse. Og min
kæreste skal bare sige et par lyde, så kommer han interesseret og ifører sig
næsten "arbejdstøjet" på egen hånd. Men "humoren" er jo nok mest et produkt
af min egen fantasi.
mvh
pjm