/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Succes med Bernhard
Fra : Therese


Dato : 06-03-03 17:23

Bernhard er ved at blive voksen

Han er jo den her Bernerhvalp på 1 år, som ikke var hjemme, da hans mor
fortalte ham at Bernere er stille og rolige
Han har altid haft så meget krudt i enden og en euforisk glæde for andre
mennesker, at børn, der ikke var 100% trygge ved store hunde, blev bange for
ham, hvilket ofte resulterede i en løben med hænderne over hovedet. Dette
syntes Bernhard var en fantastisk sjov fangeleg.
Ikke så godt Mødre er simpelthen så sippede. Med børn, der ikke var
bange for ham har der ikke været så store problemer. Der blev han hurtig
rolig, men han er virkelig tit voldsom ved første møde.

I søndags havde vi besøg af et hold venner, der havde deres to drenge på
hhv. 5 og 8 år med. De havde før set Bernhard, men kun hvor han har været
bundet, og de har ikke snakket med ham tidligere. Da alle sad omkring
stuebordet, valgte vi at lukke ham ind i stuen. Han løb hen til sofaen og
begyndte at snuse til alle disse mennesker. Drengen på 8 er bange for hunde,
og han sprang om bag sin mor, men den mindste bare trak fødderne til sig.
Bernhard var helt stille og rolig, og der gik da ikke lang tid før den lille
vovede sig ud på gulvet. Han fik at vide, at han skulle gå stille og roligt,
og det gjorde han så. Bernhard fulgte stille og rolig efter, og når han
stoppede snusede Bernhard bare til ham. Det syntes han jo var sjovt og inden
længe begyndte han at hente alt Bernhards legetøj og gav det til ham.
Bernhard var hele tiden helt stille og rolig og lagde sig på sit tæppe med
et tyggeben.
Vi var vildt overraskede og glade. Det var helt fantastisk at se ham så
rolig. Der gik heller ikke længe før den store begyndte at vove sig ud på
gulvet. Bernhard mærkede vist hurtigt at Mathias ikke var tryg, så han holdt
hele tiden en afstand på et par meter til drengen indtil Mathias selv gik
hen til ham, og det endte med, at begge drenge sad lænet op ad ham mens han
lå på sit tæppe og kiggede. Ikke en eneste gang bed han efter fingrene (for
sjov), løb eller vuffede eller noget.

Det er bare den hidtil største succes-historie. Nu er vi helt sikre på, han
nok skal være en rigtig god hund ;-D

--
Mange hilsner
Therese
www.elverdalen.dk






 
 
Smat (06-03-2003)
Kommentar
Fra : Smat


Dato : 06-03-03 18:07


> Det er bare den hidtil største succes-historie. Nu er vi helt sikre på,
han
> nok skal være en rigtig god hund ;-D

Hej Therese.
Det var da bare super at hører. Bernhard er jo en rigtig god hund.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, men alle de her fustrationer I har
haft og det kæmpe arbejde der er lagt, så må det her virkelig være stort.
Godt gået til jer alle!

Margrethe



Ann K. (06-03-2003)
Kommentar
Fra : Ann K.


Dato : 06-03-03 19:39

Hej Therese.

> Det er bare den hidtil største succes-historie. Nu er vi helt sikre
på,
han
> nok skal være en rigtig god hund ;-D

<> Kan virkelig følge din begejstring... det er så skønt, når hunden
endelig viser at det daglige arbejde _endelig_ betaler sig!

Min sheltie er bestemt ikke glad for børn... især fordi de løber, råber,
skriger, fjoller - tja, er børn! De er simpelthen alt for underlige,
mærkelige og uforudsigelige og hun bliver usikker.... Jeg er ikke helt
sikker på hvad hun vil gøre, hvis et barn skræmmer hende - og har
afgjort heller ikke lyst til at finde ud af det!!!
Forrige sommer var vi så inviteret til fødselsdag hos svogeren... en
laaaaang dag, langt væk fra hjemmet... Hundesitteren kunne ikke komme -
og alternativet var derfor enten at melde afbud eller at tage hundene
med.... De kom med ;)
Vel ankommet, opdager vi, at der også er fyldt med børn Dise kom
omgående i snor! Og jeg forudså en meget lang dag og aften med konstant
agtpågivenhed - var faktisk ved at overveje, at tage hjem med det
samme...
Svoger tilbød at Dise kunne få lov til at komme i hans hundes løbegård,
men det nægtede jeg pure... Dise er ikke vant til sådan noget - og
ungerne løb og legede lige ved siden af... Tal lige om stress hos en
usikker hund!
Så i stedet satte jeg mig ind i et hjørne... sikrede mig, at de jeg var
sammen med IKKE havde nogle børn med... og holdt Dise i snor, også selv
om hun lå pænt ved siden af mig...
Med til selskabet var et par med en spastisk lammet søn... drengen sad i
kørestol, havde intet sprog, og kom med både de spjæt og "underlige"
lyde, der er så typiske for spastikere... men han var sød og glad,
grinede og snakkede ved hjælp af sin staveplade - og VILDT begejstret
for Dise!!!! Endelig en lille hund, han havde en chance for at have hos
sig.... Måtte jo desværre forklare ham at Dise ikke kunne lide børn - og
det accepterede han...
På et tidspunkt ville drengen ikke længere være i sin kørestol - og
forældrene satte ham så på gulvet, hvor han begyndte at lege med
forskellige biler... Nu var det lige pludselig Dise som var fascineret
Meget langsomt begyndte hun at mave sig hen mod drengen, mens hun
holdt godt øje med hans bevægelser og lyde... Og mens jeg vogtede skarpt
over hende! Endelig var hun fremme (hele "operationen" havde taget ca 10
minutter) og kunne lynhurtigt snuppe en af bilerne - og drengen satte i
et hyl af jubel Selvfølgelig fik hun besked på at aflevere... og det
gjorde hun! TIL DRENGEN!
Under vilde begejstringshyl og en masse spjætten, fik han så en leg
igang med Dise - han smed bilerne, hun afleverede dem... Til sidst kom
hun så tæt på at han med et snuptag kunne komme til at fange hende og så
blev Dise ellers gennemkrammet, kysset og nusset - og Dise NØD det i
fulde drag!.... ½ time senere lå hun hos ham og snorksov Resten af
aftenen var Dise hos drengen... hun fandt sig med stor tålmodighed i
hans ellers lidt hårdhændede behandling (normalt hyyyler hun bare man
reder en mikroskopist filt ud bag hendes øre)... hun slikkede ham i
fjæset - noget hun ellers aldrig gør... og var i det hele taget
"mønsterhunden"!
Men de andre børn skulle bare lige vove på at rende og fjolle i
nærheden! Så begyndte hun at gø som en gal.... hun havde jo helt selv
påtaget sig et arbejde - nemlig at være sammen med og beskytte den
"mærkelige dreng"

Og - gæt, hvem der var stolt af sin lille hund?!

Mvh Ann - og Dise, der sjovt nok finder sig i næsten alt fra virkelig
handicappede mennesker.



Therese (06-03-2003)
Kommentar
Fra : Therese


Dato : 06-03-03 21:49

"Ann K." skrev
> Under vilde begejstringshyl og en masse spjætten, fik han så en leg
> igang med Dise - han smed bilerne, hun afleverede dem... Til sidst kom
> hun så tæt på at han med et snuptag kunne komme til at fange hende og så
> blev Dise ellers gennemkrammet, kysset og nusset - og Dise NØD det i
> fulde drag!.... ½ time senere lå hun hos ham og snorksov Resten af
> aftenen var Dise hos drengen...

Sikke en rigtig dejlig historie.
Hundene opfatter i hvert fald et eller andet helt anderledes ved disse
"svagere" børn, der gør, at nærmer sig helt anderledes roligt og deres
beskytte-trang bliver vækket.
Sådan nogle succes'er er bare fantastiske
--
Mange hilsner
Therese
www.elverdalen.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste