"Ladycatwoman" <ladycatwoman@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3e44c2a6$0$11015$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej allesammen.
>
> Jeg er ikke helt ny her, dog har jeg endnu ikke følt behov for at reagere
på
> nogle indlæg før nu.
> Jeg tillader mig at bryde tråden med " De pædofile ofre..............", da
> jeg ikke ved, hvor mit indlæg skal ind. Jeg er nemlig selv en af disse
ofre,
> og jeg har lidt på hjertet.
>
> For 2 år siden spurgte min mor mig direkte, om min far nogensinde havde
rørt
> ved mig, da jeg var mindre. Jeg troede aldrig, at jeg skulle høre disse
ord
> fra min egen mor, da jeg altid havde troet, at hun intet vidste.
> Det viste sig desværre, at hun i mange år havde haft en mistanke, men hun
> havde aldrig kunnet få sig til at spørge, og hun havde ingen konkrete
> beviser.
>
> Jeg kunne jo kun svare ja, og pludselig ramlede hele verden.
> I næsten 15 år havde jeg båret på denne hemmelighed og faktisk lagt den så
> langt væk i min bevidsthed, at jeg aldrig troede, at den skulle findes
frem
> igen.
> Pludselig blev det hele til virkelighed, og jeg var nødt til at få det
> bearbejdet.
>
> Et skridt på vejen var selvfølgelig, at min familie troede på mig. Mine
> forældre blev skilt for 7 år siden, og jeg har kun haft minimal kontakt
med
> min far siden og overhovedet intet de sidste 2½ år, så han blev ikke
> ligefrem spurgt. Det havde jeg nu heller ikke fået noget ud af. Jeg er
> faktisk ved at tro, at han først ville have sagt, at det var løgn, og
> derefter kunne han godt have sagt, at jeg selv bad om det.
>
> Sagen var forældet i forhold til politianmeldelse, og hævn har faktisk
> aldrig faldet mig ind. Det eneste jeg har ønsket var at blive et helt
> menneske. Med dette mener jeg et menneske, der kan se sig selv i øjnene og
> sige " Jeg er et godt menneske, der ikke sårer andre, og som ikke har ondt
> indvendigt ".
>
> Jeg har ikke haft fysiske mén i forhold til misbruget, men til gengæld har
> jeg haft meget ondt i sjælen, og jeg har ikke altid handlet, som jeg
burde.
> Misbruget havde desværre "lært" mig, at jeg kun kunne blive elsket, hvis
jeg
> gav min krop væk.
> Utallige tilfælde af utroskab, one night stands m.v., der bare gjorde mig
> endnu mere ulykkelig og ensom.
>
> Efter afsløringen faldt der så mange brikker på plads. Pludselig indså
jeg,
> hvorfor jeg havde handlet, som jeg havde gjort, og så kunne der gøres
noget
> ved det.
>
> Siden har jeg arbejdet meget på mit selvværd. Jeg er noget værd som
menneske
> og ikke kun som krop!
> Jeg behøver ikke at "sælge" mig selv for at få kærlighed.
>
> Det er dog svært ( forsøgte selvmord, da det var værst), og jeg tror
aldrig,
> jeg lærer det helt. Jeg vil altid have ar på sjælen og en dårlig bagage
med
> mig.
> Jeg har dog nu i 1½ år haft den samme kæreste. Ingen utroskab og ingen
behov
> for det. Han har været med til at lære mig, at jeg har så meget andet at
> give end bare min krop, og han elsker mig for det. Han kender dog også til
> min historie, hvilket er MEGET vigtigt for et forhold, hvor den ene part
er
> blevet misbrugt. Derfor kan jeg kun sige til mine "ligesindede" derude.
> Fortæl det til jeres partner. Det kan være hårdt, men det er guld værd i
den
> sidste ende.
>
> Puha, det her bliver langt, men alle er velkomne til at lukke ned
.
>
> Hvorvidt disse misbrugere skal straffes, behandles, slåes ihjel eller
noget
> helt andet, har jeg stadig svært ved at vurdere.
> Det er så nemt at sige, at de bare skal have skåret det hele af eller
slåes
> ihjel.
> For mig er døden for nem! De skal have lov til at lide, men samtidig har
vi
> desværre et retssystem, der ikke ligefrem giver lange straffe, og derfor
> lukkes disse forbrydere ud igen. Hvis de skal ud i samfundet, skal de så
> ikke hjælpes til at stoppe den destruktive adfærd? Jeg ved ikke, om
samtaler
> eller medicinsk behandling virker, men hvis de nu skal ud alligevel på et
> tidspunkt, så skal man da forsøge noget, så det ikke sker igen.
>
> Til sidst vil jeg lige tilføje noget vedrørende min mor.
> Som sagt havde hun det på fornemmelsen men gjorde intet og svigtede mig
> faktisk.Jeg taler stadig med min mor, og vi har et rigtig godt forhold til
> hinanden. Jeg var selvfølgelig skuffet og såret i starten over, at hun
måske
> kunne have stoppet det. Senere har jeg dog indset, at hun faktisk lider
lige
> så meget som mig. Hun har ekstrem dårlig samvittighed over, at hun intet
> gjorde. Ingen ønsker sådan noget for sine børn.
> Hvorfor skal jeg være gal på min mor? Vi har kun hinanden, og sket er
sket,
> og det kan der ikke ændres på.
> Sagen havde dog været en hel anden, hvis hun havde slået hånden af mig,
som
> pigen i udsendelsens mor. Så ville det jo være som at blive svigtet endnu
> engang.
>
>
> Med venlig hilsen Én der er på vej fremad igen.
>
> P.S. Børn tager ALTID skade på en eller anden måde, når grænsen mellem det
> acceptable og det forbudte overskrides. Spørgsmålet er bare, hvornår det
> sker.
>
> Hej !
Jeg har heldigvis ikke selv været udsat for incest, men føler med dig og
syntes det er utroligt flot at du kan sætte ord på dine følser og oplevelser
..
Det tror jeg du skal blive ved med, måske er det vejen frem for dig, at
skrive dig ud af dine oplevelser.
Held og lykke med dit liv, som nu heldigvis er blevet en smule lettere.
Mange knus og tanker Lena