---

Da Nanna var på vej ud under fødslen stod JM'erne med hovederne meget tæt på
og sagde "sikke da et strt hoved" (D'oh, jatak det kunne jeg mærke)

Lige siden har Nanna's hoved i størrelse ligget meget højt. Der blev holdt
øje med det det første år. Bl.a. var vi til scanning for vand i hovedet da
hun var ½ år. Til hendes 1 års undersøgelse ville vores meget gode læge
gerne ha' hende undersøgt lidt bedre. Derfor blev vi henvist til Kolding
Sygehus.

Vi blev indkaldt til Kolding i sommers. Oppe på børnegangen kom vi ind på en
stue. da lægen kom ind viste det sig at hun ikke anede hvorfor vi var der!
Vi fik forklaret hende frem og tilbage og hun undersøgte Nanna. Nanna har en
stor pande, et tungt baghoved og en "hanekam" oven på hovedet Det gør at
hendes hoved er meget aflangt og hun kan fek.s. ikke passe cykelhjelm osv.
Lægen spurgte lidt til Nanna's udvikling, trivsel osv. OG SÅ SPURGTE HUN OM
NANNA'S SØSKENDE BOEDE VED OS (Øøøhhhh hvor skulle de ellers bo? Hvad tænkte
hun lige på den *****)
Nå, men hendes konklussion blev at Nanna var sund og rask og vi skulle ikke
tænke mere på det! Min egen læge havde dog fortalt mig at hvis Nanna blev
træt, irritabel, ændrede søvmønster eller apetit, så skulle vi kontakte
hende med det samme, så det konfronterede jeg den (ikke specialicerede) læge
med. Som jeg sagde til hende: "Det kan ikke passe at vi skal fise frem og
tilbage til læge og sygehus hver gang Nanna bare får en forkølelse eller
noget, for de giver da også de symptomer! Med det sygehus-system vi har i
Danmark burde det være muligt at få det nærmere undersøgt!" Nå, det gik hun
så nølende med til. Dog ville hun vente nogen mdr. for at se om Nanna's
hoved voksede yderligere... Altså ikke fulgte en jævn kurve.

I November var vi så endelig afsted med hende igen. Nede i
special-afdelingen på Kolding Sygehus blev de lidt bekymrede for Nanna!
(GODT jeg pressede den sæk af en læge!!) Den "kam" hun har oven på hovedet
kan tyde på at hendes kranium i hovedet er vokset sammen og det MÅ det ikke!
Derfor ville de sende os videre til nogen specialister i Århus. Der ville gå
ca. 2 uger inden vi ville få en indkaldenlse sagde de.

Først i Januar 2003 kom der endelig en indkaldelse og nu skal vi så til
undersøgelse i Århus. Om hun bliver indlagt ved vi ikke. Det kommer vel an
på hvad undersøgelserne viser! Er kammen vokset sammen skal hun jo nok
opereres i hovedet.

Jeg er så skide nervøs! Vi skal der op den 7.2. - hvad nu hvis de siger at
den er vokset sammen og de ikke kan gøre noget ved det, -at hun vil dø af
det inden hun bliver x år eller hvad nu hvis de siger "I kan vælge imellem
at få hende opereret eller ikke. Bliver hun ikke opereret er der 50% chance
for et normalt sundt liv, bliver hun opereret er der 50% chance for at noget
vil gå galt!" Det er slet ikke til at holde ud at tænkr på! Skal jeg miste
min lille datter?

Meget tyder på at det er vokset sammen da hendes hoved er så aflangt... Det
kan ikke vokse til siderne. Jeg kan godt mærke at som tiden nærmer sig
bliver jeg mere og mere nervøs! Det er hårdt at få dom over sin lille
elskede baby! Vi kan selvfølgelig håbe på godt ny, men jeg regner ikke med
det! Hver eneste gang hun er lidt pyller bliver jeg død nervøs! Hun har haft
et par dage hvor hun bare ikke har villet sove, men ellers har været glad
hele dagen. Det gør jo ikke noget bedre i mine tanker!

Nogen der har prøvet noget lignende?

---

"R. Ilsøe" <frygtigloes_@hotmaill.com> skrev i en meddelelse
news:b15vp3$6qq$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...


> Nogen der har prøvet noget lignende?


Hej Rinnie !

Stakkels dig ( og Nanna ). Jeg kan godt forstå, at du er nervøs, men prøv
nu, at håb på det bedste.

Jeg har ikke selv oplevet det, men der var nogen, der hvor vi boede før, som
havde en lille dreng ( baby ), med samme problem.
Han er blevet opereret 3 gange og det er gået godt alle 3 gange. Vil lige
indskyde, at det er meget sjældent ( ifølge moderen til drengen og deres
læger ), at det er nødvendigt, med mere end en operation. Det var vidst pga.
væske. Drengen er ca. 2½ år i dag.

Lad os håbe, at Nanna slipper for operationen og hvis hun skal opereres, så
sørg for, at få en god samtale med lægerne og få ORDENTLIGT svar, på alle
dine spørgsmål.

Jeg ønsker jer alt det bedste og håber, at du melder tilbage, hvad lægerne
siger.


Mvh. www.tjekmig.dk

---

"R. Ilsøe" <frygtigloes_@hotmaill.com> skrev i en meddelelse
news:b15vp3$6qq$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
>
> Jeg er så skide nervøs! Vi skal der op den 7.2. - hvad nu hvis de siger at
> den er vokset sammen og de ikke kan gøre noget ved det, -at hun vil dø af
> det inden hun bliver x år eller hvad nu hvis de siger "I kan vælge imellem
> at få hende opereret eller ikke. Bliver hun ikke opereret er der 50%
chance
> for et normalt sundt liv, bliver hun opereret er der 50% chance for at
noget
> vil gå galt!"

Lige dét er helt og aldeles usandsynligt. Hvis kraniet er vokset sammen skal
de nok få løst det problem. Der er altid en risiko ved en operation, men den
største risiko er, at de taber hende på gulvet eller bytter om på et par
journaler. Det sker desværre temmeligt ofte. Selve operationen er
naturligvis lidt risikopræget, fordi det er oppe i hovedet, men hjernen
ligger godt beskyttet, og kirurgerne plejer at vide, hvor den er henne. Det
er langt værre, at hun overhovedet skal på hospitalet og udsættes for
streptokokker og alt muligt andet grimt, der går i svang sådanne steder. Nå,
men det var altså ikke for at gøre dig mere bekymret.

Når børn dør er det typisk langt alvorligere ting, arvelige sygdomme, cancer
og sligt. En fysisk defekt er trods alt en mindre ting. Ikke for dig, men
for medicinerne.

Du beskriver også, at der er en del usikkerhed med hensyn til diagnosen. Det
tyder også på, at det ikke er nogen defekt, man ser på med stor alvor.

> Det er slet ikke til at holde ud at tænkr på! Skal jeg miste
> min lille datter?

Nej, selvfølgelig ikke. Hende hænger du på resten af livet.

> Hver eneste gang hun er lidt pyller bliver jeg død nervøs!

Det gør alle mødre, uanset om deres børn er raske eller syge...

> Nogen der har prøvet noget lignende?

Ja, jeg har engang været gift med en overbekymret kvinde, så jeg kender til
det

Men det med et for stort hovede kender jeg ikke til. Prøv at poste
spørgsmålet i dk.helbred, men lad nu være med at lyde så bekymret. Ellers må
du vente og høre sygehusvæsenets vurdering. Jeg har ikke kunnet finde noget
om det i mine bøger om børn.

Op med humøret.

Svend

---

Kære du
Jeg kan godt forstå du er skrækkelig nervøs, det ville jo også være
mærkeligt andet. men du bliver nødt til at tro på at det hele nok skal gå.
Snak med lægerne om det så meget du kan.

med venlig hilsen Birgit

---

Hej

Vi har en datter der er spastisk så det med nervøsitet for operation
el. ej det kende vi (det er lige slemt hver gang og når det så
måske er i hoved ja jeg ville også være nervøs.

Fortalte spec.lægerne ikke hvad det var de havde mistanke om, hvis
ikke så ville jeg ringe til den egen læge i morgen og bede om at komme
op og tale med ham/hende også hvis de fortalte det, for jo mere du ved
jo mere kan du forberede dig på, også med hensyn til evt. spørgsmål du
vil stille spec.lægerne.

Jeg gør altid det at jeg skriver spørgsmål ned på et papir og så laver
jeg en kopi, når vi så taler med lægen får han kopien og så gennemgår
vi spørgsmålene (det gør jeg som regl altid lige meget hvad det er) i
starten skal lægen lige vende sig til det men de siger aldrig
noget


Held og lykke

Winnie

p.s jeg mener forøvrigt at have set et program på Discovery om en
sådanne operation på den en af et sæt tvillinger, udover at der self.
er risiko ved operation så var det eneste bagefter hvist en hjemmel så
skulle bæres 1 år (pga. det støre hul) jeg ved ikke om de sender der
igen.
Med venlig hilsen

Winnie Henriksen

---

Tak for jeres søde svar. Jeg har fået fat i et par der kender til den
operation og de siger at det ikke er noget jeg behøver at bekymre mig så
meget om. Indgrebet er relativt simpelt!

Rinnie

---

"R. Ilsøe" <frygtigloes_@hotmaill.com> skrev i en meddelelse
news:b1895l$10sh$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> Tak for jeres søde svar. Jeg har fået fat i et par der kender til den
> operation og de siger at det ikke er noget jeg behøver at bekymre mig så
> meget om. Indgrebet er relativt simpelt!

Kanon. Jeg *har* jo sagt, du ikke skal gå og bekymre dig så meget, men jeg
tror alle forældre kender til bekymringer over deres børn. Al dén snak om
vuggedød har da holdt mig vågen adskillige nætter, hvor jeg bare lå og
lyttede efter åndedræt, og liiiiige var henne mindst ti gange for at mærke
efter, om det stadig var der.

Skørt, ikk?