/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord

Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Runde hjørner
Fra : Keld Hansen

Dato : 21-01-03 13:03

Er det muligt at lave runde hjørner med CSS, hvis ja hvad er så
nemmest???
Jeg ved at det er muligt med HTML, men hvad er nemmest med HTML,
at lægge et billede ind eller lave det på en anden måde???
Eller findes der en anden måde hvor det er nemmere (andet
sprog..)

Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP ???
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Jonas Koch Bentzen (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen

Dato : 21-01-03 13:09

Keld Hansen wrote:

> Er det muligt at lave runde hjørner med CSS

Det er vist på vej, men det er så vidt jeg ved kun på kladdestadiet. Med
andre ord: Det er ikke muligt.

> Jeg ved at det er muligt med HTML, men hvad er nemmest med HTML,
> at lægge et billede ind eller lave det på en anden måde???

Der findes mig bekendt ingen anden måde at gøre det på end at bruge
billeder, så valget er ret enkelt :)

Jonas Koch Bentzen

Anders Thorsen Holm (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Anders Thorsen Holm

Dato : 21-01-03 13:25

Jonas Koch Bentzen wrote:
>> Er det muligt at lave runde hjørner med CSS

> Det er vist på vej, men det er så vidt jeg ved kun på kladdestadiet.
> Med andre ord: Det er ikke muligt.

Foreløbig er det kun muligt via Mozilla-specifik ikke-standard CSS... og
hvad i alverden der kunne få dem til at implementere standard-afvigende
features i netop Mozilla, kan man kun undre sig over. Måske er det blot
ment som et eksperiment?

Men hvis man absolut *vil* forsøge sig, kan man benytte

-moz-border-radius: 25px;

eller lignende. Men igen: det er ikke en del af den officielle standard,
og *bør* derfor ikke benyttes.

>> Jeg ved at det er muligt med HTML, men hvad er nemmest med HTML,
>> at lægge et billede ind eller lave det på en anden måde???

Ja, brug et par billeder til de pågældende hjørner, og placer dem
eventuelt vha CSS, så du i det mindste undgår at skulle benytte tabeller
til layoutet... hvis det altså er muligt.

> Der findes mig bekendt ingen anden måde at gøre det på end at bruge
> billeder, så valget er ret enkelt :)

Desværre ja, men mon ikke det kommer med CSS inden for den nærmeste
fremtid? At vi så nok skal vente nogle år før browserne forstår det, er
noget helt andet :-/

Anders Thorsen Holm | http://www.daimi.au.dk/~zoolook/

Overvejer du at købe en DVD-afspiller? Så hold dig fra Fredgaard!
Læs hvorfor: http://www.daimi.au.dk/~zoolook/?page=fredgaard

Stig Nygaard (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard

Dato : 21-01-03 21:08

Hej Anders

Anders Thorsen Holm wrote:
>>>Er det muligt at lave runde hjørner med CSS
> Foreløbig er det kun muligt via Mozilla-specifik ikke-standard CSS... og
> hvad i alverden der kunne få dem til at implementere standard-afvigende
> features i netop Mozilla, kan man kun undre sig over. Måske er det blot
> ment som et eksperiment?
> -moz-border-radius: 25px;

W3C forbyder sådan set ikke at browser-fabrikanter laver udvidelser til
CSS, men anbefaler kraftigt at der kommer en browser-specifik prefix på
properties. Dette prefix skal hindre at det kommer i konflikt med
properties i kommende udgaver af W3C's CSS recomendations. Mozilla har
netop sådan en række udvidelser til CSS som alle har fået prefix "-moz-".

Nogle af disse udvidelser i Mozilla er primært lavet til internt brug i
Mozilla (vis brugerflade selv er bygget op i et markup-language, XUL),
andre er forsøg på at implementere ting der forventes at blive standard
i kommende udgaver af CSS. Jeg mener at border-radius er på tale til
CSS3, men hvis standard-implementationen skulle ende med at blive lidt
anerledes end Mozilla's, så har de jo nu sikret at de ikke hedder præcis
det samme.

Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *

Anders Thorsen Holm (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Anders Thorsen Holm

Dato : 21-01-03 21:29

Stig Nygaard wrote:
> W3C forbyder sådan set ikke at browser-fabrikanter laver udvidelser
> til CSS, men anbefaler kraftigt at der kommer en browser-specifik
> prefix på properties. Dette prefix skal hindre at det kommer i
> konflikt med properties i kommende udgaver af W3C's CSS
> recomendations. Mozilla har netop sådan en række udvidelser til CSS
> som alle har fået prefix "-moz-".

Ah, det forklarer en del.

> Nogle af disse udvidelser i Mozilla er primært lavet til internt brug
> i Mozilla (vis brugerflade selv er bygget op i et markup-language,
> XUL), andre er forsøg på at implementere ting der forventes at blive
> standard i kommende udgaver af CSS. Jeg mener at border-radius er på
> tale til CSS3, men hvis standard-implementationen skulle ende med at
> blive lidt anerledes end Mozilla's, så har de jo nu sikret at de ikke
> hedder præcis det samme.

Tak for præciseringen.

Anders Thorsen Holm | http://www.daimi.au.dk/~zoolook/

Overvejer du at købe en DVD-afspiller? Så hold dig fra Fredgaard!
Læs hvorfor: http://www.daimi.au.dk/~zoolook/?page=fredgaard

Jonas Koch Bentzen (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen

Dato : 21-01-03 23:55

Stig Nygaard wrote:

> W3C forbyder sådan set ikke at browser-fabrikanter laver udvidelser til
> CSS

De har sådan set heller ikke nogen autoritet til at forbyde noget som
helst...

> men anbefaler kraftigt at der kommer en browser-specifik prefix på
> properties.

Det tror jeg næppe skal ses som en blåstempling af ideen om, at
browserfabrikanterne bruger deres egne koder. Det er nok mere henad "*hvis*
I absolut insisterer på at lave jeres egne koder, kan I så ikke i det
mindste bruge et præfiks, f.eks. en bindestreg?"

Jonas Koch Bentzen

Stig Nygaard (22-01-2003)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard

Dato : 22-01-03 21:17

Hej Jonas

Jonas Koch Bentzen wrote:
>>W3C forbyder sådan set ikke at browser-fabrikanter laver udvidelser til
>>CSS

> De har sådan set heller ikke nogen autoritet til at forbyde noget som
> helst...

Du skal nok ikke tage mine formuleringer *så* bogstaveligt

Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *

jopa (21-01-2003)
Kommentar
Fra : jopa

Dato : 21-01-03 14:09

"Keld Hansen" skrev bla
> Er det muligt at lave runde hjørner med CSS, hvis ja hvad er så
> nemmest???
> Jeg ved at det er muligt med HTML, men hvad er nemmest med HTML,
> at lægge et billede ind eller lave det på en anden måde???
> Eller findes der en anden måde hvor det er nemmere (andet
> sprog..)

http://www.sovavsiti.cz/css/corners.html

Mvh. John
www.johns-web.dk / www.jp-web.dk

Lasse Reichstein Nie~ (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~

Dato : 21-01-03 14:16

"jopa" <j@paulsen.mail.dk> writes:

> http://www.sovavsiti.cz/css/corners.html

Den side er lidt forvirrende. Den siger at der ikke er billeder i
kildeteksten. Det den mener er at der ikke er img-tags. Der er billeder
i CSS-koden, så rundingerne er lavet med billeder.

/L

Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Anders Thorsen Holm (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Anders Thorsen Holm

Dato : 21-01-03 14:26

Lasse Reichstein Nielsen wrote:
>> http://www.sovavsiti.cz/css/corners.html

> Den side er lidt forvirrende. Den siger at der ikke er billeder i
> kildeteksten. Det den mener er at der ikke er img-tags. Der er
> billeder i CSS-koden, så rundingerne er lavet med billeder.

aajjjahh... fy for den lede:

Content of the box goes here.

The box can be of any width and height.
The width of this one is 40% of
its containing block.

En hulens massen div-tags... men det virker vist efter hensigten.
At det så er næsten lige så snavset kode som gammeldaws tabeller, gør
mig dog lidt betænkelig ved det.

Forestil jer at skulle ændre design på den/de sider?

Anders Thorsen Holm | http://www.daimi.au.dk/~zoolook/

Overvejer du at købe en DVD-afspiller? Så hold dig fra Fredgaard!
Læs hvorfor: http://www.daimi.au.dk/~zoolook/?page=fredgaard

jopa (21-01-2003)
Kommentar
Fra : jopa

Dato : 21-01-03 14:32

"Anders Thorsen Holm" skrev ..

> aajjjahh... fy for den lede:
> En hulens massen div-tags... men det virker vist efter hensigten.
> At det så er næsten lige så snavset kode som gammeldaws tabeller, gør
> mig dog lidt betænkelig ved det.

BEMÆRK "Snavset" VALID kode
Intet problem at admistrere et sådant style.

Mvh. John
www.johns-web.dk / www.jp-web.dk

Anders Thorsen Holm (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Anders Thorsen Holm

Dato : 21-01-03 14:43

jopa wrote:
> BEMÆRK "Snavset" VALID kode

Jovist er det valid kode sådan rent syntaktisk...

> Intet problem at admistrere et sådant style.

Næh, det er det vel egentlig ikke; det er bare at omdefinere reglerne
for de forskellige klasser.

Problemet er bare, at (jeg synes) der rent semantisk ikke er den store
forskel fra deres løsning - pak skidtet ind i en hulens masse div-tags -
og så den gammeldags tabel-baserede løsning. Godt nok er brugen af
div-tags noget mere "anonym" eller "neutral", men det ændrer stadig ikke
på, at selve dokumentets indhold er tilklistret med - for selve
konteksten - irrelevant kode.

Dog skal jeg indrømme, at jeg er lidt fascineret af deres løsning - på
godt og ondt.

Anders Thorsen Holm | http://www.daimi.au.dk/~zoolook/

Overvejer du at købe en DVD-afspiller? Så hold dig fra Fredgaard!
Læs hvorfor: http://www.daimi.au.dk/~zoolook/?page=fredgaard

jopa (21-01-2003)
Kommentar
Fra : jopa

Dato : 21-01-03 15:00

"Anders Thorsen Holm" skrev bla...
> Problemet er bare, at (jeg synes) der rent semantisk ikke er den store
> forskel fra deres løsning - pak skidtet ind i en hulens masse div-tags -
> og så den gammeldags tabel-baserede løsning.

Hvis vi er enige om at tabeller til layout er på vej ud af standarden, og
CSS dermed
bør bruges, så er det vel ikke så tosset enda.

ps var blot venlig at give spørgeren et interessant link at studere

Mvh. John
www.johns-web.dk / www.jp-web.dk

Anders Thorsen Holm (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Anders Thorsen Holm

Dato : 21-01-03 15:12

jopa wrote:
> Hvis vi er enige om at tabeller til layout er på vej ud af
> standarden, og CSS dermed
bør bruges, så er det vel ikke så
> tosset enda.

Jeg er skam enig - men så længe CSS foreløbig er så begrænset, som det
nu er, så kommer man ikke helt uden om den slags "lappeløsninger", hvor
formatterende kode (i dette tilfælde mange div-tags omkring en enkelt
sektion) fylder mere end det reelle indhold (teksten).

Så længe man benytter sig af dén strategi, vil det være lige så
besværligt for en anden at overtage vedligeholdelsen af dokumenterne,
som med tabel-baseret layout; koden er mere eller mindre uoverskuelig,
fylder meget i forhold til indholdet og bidrager ikke stort til
beskrivelsen af dokumentets struktur.

Men nok om det herfra.

> ps var blot venlig at give spørgeren et interessant link at studere

Det ved jeg skam godt - og du skal også have tak herfra for det link

Hmmm... måske er det bare mig, der har fået minimalistiske tendenser?

Anders Thorsen Holm | http://www.daimi.au.dk/~zoolook/

Overvejer du at købe en DVD-afspiller? Så hold dig fra Fredgaard!
Læs hvorfor: http://www.daimi.au.dk/~zoolook/?page=fredgaard

Niels Andersen (21-01-2003)
Kommentar
Fra : Niels Andersen

Dato : 21-01-03 19:39

jopa wrote in <3e2d523b$0$246$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>:
> Hvis vi er enige om at tabeller til layout er på vej ud af standarden, og
> CSS dermed
bør bruges, så er det vel ikke så tosset enda.

Tabeller er mig bekendt ikke på vej ud af standarden. Man fraråder blot at
bruge HTML-elementer til andet end det, de er beregnet til.

Om det så er tabel-familen eller en stak div-tags man bruger forkert, er vel
ligegyldigt.

Personligt synes jeg at en tabel på 3x3 felter med billeder i de yderste er
langt mere overskueligt end det der div-div-div-div-div-div-div-div-div.
Skulle jeg vælge mellem de to ville det altså blive en tabel.

Mvh.
Niels Andersen
http://myplace.dk/articles/getpost/?lang=da

Anders Thorsen Holm (16-02-2003)
Kommentar
Fra : Anders Thorsen Holm

Dato : 16-02-03 18:21

Undskyld genoplivningen af en gammel tråd, men givet følgende
problemstilling:

Keld Hansen wrote:
> Er det muligt at lave runde hjørner med CSS, hvis ja hvad er så
> nemmest???

så er det *meget* interessant hvad angår fremtidens CSS3:

<URL:http://www.w3.org/TR/css3-border/#the-border-image>

Tænk på mulighederne! Ikke mere roden rundt med tabeller eller div i div
i div løsninger!

Gad vide, hvor lang tid der går før browserne understøtter dette?

Jeg glæder mig!

Anders Thorsen Holm | http://www.daimi.au.dk/~zoolook/

Overvejer du at købe en DVD-afspiller? Så hold dig fra Fredgaard!
Læs hvorfor: http://www.daimi.au.dk/~zoolook/?page=fredgaard

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408954
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste