---

Som bekendt kan man sagtens leve med kun ét øje, én lunge, én nyre. Man
kan endda uden større besvær leve uden milt, tonsiller (mandler),
galdeblære m.m..

I mine yngre dage løb den lokale bager op og ned ad trapperne for at
aflevere morgenbrødet. Han havde kun én lunge, da han p.g.a. en alvorlig
sygdom havde fået den anden opereret ud.

Derfor overrasker det mig, at naturen kun har givet os ét hjerte, som
nok er det væsentligste organ i kroppen. Så vidt jeg ved er der heller
ikke noget dyr, som har to eller flere hjerter. Dette medfører, at så
snart hjertet svigter i blot nogle minutter, er vi hurtigt kaputt.

Hvis vi derimod havde to hjerter, så ville de hjælpe hinanden, og hvis
det ene svigtede, så ville det andet overtage arbejdet, mens kroppen
evt. prøver at "reparere" det første. Set fra en overlevelses-synsvinkel
ville det ikke være en stor fordel, hvis vi havde to hjerter?

Karamel

---

karamel <karamel@REMOVEoncable.dk> writes:

> Hvis vi derimod havde to hjerter, så ville de hjælpe hinanden, og hvis
> det ene svigtede, så ville det andet overtage arbejdet, mens kroppen
> evt. prøver at "reparere" det første. Set fra en overlevelses-synsvinkel
> ville det ikke være en stor fordel, hvis vi havde to hjerter?

Jeg tror det ville være for svært at holde dem synkroniseret, og
jeg tror ikke kroppen ville have godt af interferrens i blodstrømmen :)
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

---

Lasse Reichstein Nielsen skrev:

> Jeg tror det ville være for svært at holde dem synkroniseret,
> og jeg tror ikke kroppen ville have godt af interferrens i
> blodstrømmen :)

Vi kunne have haft flere lukkede kredsløb i så tilfælde.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> writes:

> karamel <karamel@REMOVEoncable.dk> writes:
>
> > Hvis vi derimod havde to hjerter, så ville de hjælpe hinanden, og hvis
> > det ene svigtede, så ville det andet overtage arbejdet, mens kroppen
> > evt. prøver at "reparere" det første. Set fra en overlevelses-synsvinkel
> > ville det ikke være en stor fordel, hvis vi havde to hjerter?
>
> Jeg tror det ville være for svært at holde dem synkroniseret, og
> jeg tror ikke kroppen ville have godt af interferrens i blodstrømmen :)

Det er vel ikke væsentligt anderledes end at holde lungerne
synkroniseret. Kroppen har mange mekanismer til synkronisering af
forskellige funktioner, så det skulle ikke være et stort problem med
en mere. Hjertets rytme er styret lidt anderledes end vejrtrækningen,
men det burde næppe være afgørende.

Jeg for mange år siden har set flere bøger påstå at de store
dinosaurer skulle have haft to hjerner - en i hovedet og en i
bagkroppen. Om denne teori stadig er accepteret ved jeg ikke (jeg har
ikke hørt den omtalt i de seneste dinosaurudsendelser, og den virker
også ret søgt). At synkronisere to hjerter virker som barnemad
sammenlignet med at få to hjerner til at virke sammen. Det ville
iøvrigt ikk eundre mig særlig meget hvis visse eksotiske eller uddøde
dyreklasser har (haft) mere end et hjerte.

   Torben

---

Scripsit karamel <karamel@REMOVEoncable.dk>

> Så vidt jeg ved er der heller ikke noget dyr, som har to eller flere
> hjerter.

Mig bekendt er der grupper af hvirvelløse dyr der har flere
forskellige pumpeorganer spredt på forskellige steder i kredsløbet.

> Set fra en overlevelses-synsvinkel ville det ikke være en stor
> fordel, hvis vi havde to hjerter?

Jo, men det er nok ikke helt simpelt at nå frem til sådan en situation
rent evolutionært. Karforløbet omkring hjertet er vist ret sårbart
overfor udviklingsforstyrrelser (især i anledning af at det skal
fungere ganske forskelligt i fosterlivet, med iltforsyning fra
moderkagen, og senere, med iltforsyning fra lungerne).

En mutation der førte arten "på vej mod" et kredsløb med to hjerter
ville nok i første omgang føre til noget forfærdeligt rod der ikke er
spor levedygtigt.

--
Henning Makholm "I Guds Faders namn, och Sonens, och den Helige
Andes! Bevara oss från djävulens verk och från Muhammeds,
den förbannades, illfundigheter! Med dig är det värre än med
någon annan, ty att lyssna till Muhammed är det värsta av allt."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahptqrdgry.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit karamel <karamel@REMOVEoncable.dk>
>
> > Så vidt jeg ved er der heller ikke noget dyr, som har to eller flere
> > hjerter.
>
> Mig bekendt er der grupper af hvirvelløse dyr der har flere
> forskellige pumpeorganer spredt på forskellige steder i kredsløbet.
>
> > Set fra en overlevelses-synsvinkel ville det ikke være en stor
> > fordel, hvis vi havde to hjerter?
>
> Jo, men det er nok ikke helt simpelt at nå frem til sådan en situation
> rent evolutionært. Karforløbet omkring hjertet er vist ret sårbart
> overfor udviklingsforstyrrelser (især i anledning af at det skal
> fungere ganske forskelligt i fosterlivet, med iltforsyning fra
> moderkagen, og senere, med iltforsyning fra lungerne).
>
> En mutation der førte arten "på vej mod" et kredsløb med to hjerter
> ville nok i første omgang føre til noget forfærdeligt rod der ikke er
> spor levedygtigt.
>
Der har været tilløb. Man mener at nogle at dinosaurerne havde en slags
"hjælpehjerter" der hjalp med at pumpe blodet rundt i deres store korpusser.
Jeg mener også nogle orme, og vist også nogle frøer, har udviklet en slags
hjælpehjerter. Og i en vis forstand fungerer også vores lårmuskler som
sådanne, idet deres bevægelser ved deres tryk på venerne hjælper til at
pumpe blodet frem til hjertet.

Men det var måske ikke lige hvad du forstod ved hjælpehjerter?

Parallelle pumpesystemer ville være ulogiske og konfliktskabende, men
egentlig kunne man godt forestille sig at dinosaurerne kunne have klaret en
kort tid med nedsat stofskifte, hvor kun hjælpehjerterne fungerede. Og
ligesådan med frøer, der f.eks. i vinterdvalen har et meget lavt stofskifte,
uden at der er helt "slukket".

M.v.h.

Poul Evald Hansen

---

Scripsit "Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk>

> Og i en vis forstand fungerer også vores lårmuskler som
> sådanne, idet deres bevægelser ved deres tryk på venerne hjælper til at
> pumpe blodet frem til hjertet.

> Men det var måske ikke lige hvad du forstod ved hjælpehjerter?

Jo, jeg tænkte på det, men besluttede mig for at undlade det for ikke
at forvirre alt for meget.

> Parallelle pumpesystemer ville være ulogiske og konfliktskabende,

Hvorfor?

--
Henning Makholm "That's okay. I'm hoping to convince the
millions of open-minded people like Hrunkner Unnerby."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahiswjdctl.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit "Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk>
>
> > Og i en vis forstand fungerer også vores lårmuskler som
> > sådanne, idet deres bevægelser ved deres tryk på venerne hjælper til at
> > pumpe blodet frem til hjertet.
>
> > Men det var måske ikke lige hvad du forstod ved hjælpehjerter?
>
> Jo, jeg tænkte på det, men besluttede mig for at undlade det for ikke
> at forvirre alt for meget.
>
> > Parallelle pumpesystemer ville være ulogiske og konfliktskabende,
>
> Hvorfor?
Fordi jeg går ud fra at vi taler om cirkulationen af det samme medium
(blodet); i en organisme er det hensigtsmæssigt at pumpekontrollen er samlet
et sted, så kredsløbets dele ikke giver sig til at modarbejde hinanden.
Hjælpehjerter udgør heller ikke, hvad jeg vil kalde et parallelt
pumpesystem, men snarere et accessorisk eller hjælpe-system.
Men i øvrigt er der et parallelt system, der vedrører lymfen, hvor lymfen
pumpes v. hj. a. kroppens muskelkontraktioner mod lymfeknuder etc. gennem
forskellige lymfekar. Jeg mener jeg kan huske, at frøer faktisk har
særskilte egentlige "lymfehjerter" rund omkring i kroppen, der tager sig af
det.
Men lymfens rolle er også en anden end blodets, selvom der selvfølgelig
siver lymfe frem og tilbage til blodbanerne.

M.v.h.

Poul Evald Hansen

---

Scripsit "Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
> > > Parallelle pumpesystemer ville være ulogiske og konfliktskabende,

> > Hvorfor?

> i en organisme er det hensigtsmæssigt at pumpekontrollen er samlet
> et sted, så kredsløbets dele ikke giver sig til at modarbejde hinanden.

Hvilken slags modarbejde?

--
Henning Makholm "og de står om nissen Teddy Ring."

---

> Hvilken slags modarbejde?

Er det ikke noget med, at blodet strømmer i "ryk", dvs. en kortvarig strøm
efterfulgt af et sekunds pause. Hvis et andet hjerte pumper midt i en pause,
er det ikke sikkert, blodet kan strømme frit, da det første hjerte blokerer.

(Et skud i tågen).

Mvh,

Lasse

---

karamel <karamel@REMOVEoncable.dk> writes:

> Hvis vi derimod havde to hjerter, så ville de hjælpe hinanden, og hvis
> det ene svigtede, så ville det andet overtage arbejdet, mens kroppen
> evt. prøver at "reparere" det første. Set fra en overlevelses-synsvinkel
> ville det ikke være en stor fordel, hvis vi havde to hjerter?

Tjoh. Men hvis ikke den nødvendige mutation er sket og har været
gavnlig i sin delvise eksistens hjælper det jo ikke så meget. Naturen
har ingen vilje og intet mål.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Jeg har læst avis hver dag i et år, 365 dage. Og jeg
The RockBear. ((^)) har læst den af pligt, jeg er jo nærmest lige så meget
I speak only 0}._.{0 inde i verdens gang som de fleste journalister. Dét er
for myself. O/ \O ikke særlig sundt!" - Jakob Martin Strid

---

"Peter B. Juul" wrote:
>
> Tjoh. Men hvis ikke den nødvendige mutation er sket og har været
> gavnlig i sin delvise eksistens hjælper det jo ikke så meget. Naturen
> har ingen vilje og intet mål.

Netop. Man kunne lige så godt spørge: »Hvorfor har vi ikke nogle flere
arme; det ville være praktisk?«. Men vores fysiologi er jo et udtryk
for evolutionens luner, ikke en snedig designers værk. Der er talrige
ting som kunne være designet smartere og derved have sparet os for meget
besvær og mange sygdomme.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Netop. Man kunne lige så godt spørge: »Hvorfor har vi ikke nogle flere
> arme; det ville være praktisk?«. Men vores fysiologi er jo et udtryk
> for evolutionens luner, ikke en snedig designers værk. Der er talrige
> ting som kunne være designet smartere og derved have sparet os for meget
> besvær og mange sygdomme.

Jeg har hørt læger udtale, at vores knæled er en konstruktionsfejl

-Claus

---

"Claus Rasmussen" <clr@cc-consult.dk> wrote in message
news:b0jli8$t1q$1@sunsite.dk

> Jeg har hørt læger udtale, at vores knæled er en konstruktionsfejl

Lyder som læger på Ortopædisk Hospital.

--
-Jens B.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:K%cX9.2728$CM7.1041@news.get2net.dk...
> "Claus Rasmussen" <clr@cc-consult.dk> wrote in message
> news:b0jli8$t1q$1@sunsite.dk
>
> > Jeg har hørt læger udtale, at vores knæled er en konstruktionsfejl
>
> Lyder som læger på Ortopædisk Hospital.
>
> --
> -Jens B.
>
>

Kunne oxo have været ryggen....


Martin A.

---

karamel wrote:

> Derfor overrasker det mig, at naturen kun har givet os ét hjerte, som
> nok er det væsentligste organ i kroppen. Så vidt jeg ved er der heller
> ikke noget dyr, som har to eller flere hjerter. Dette medfører, at så
> snart hjertet svigter i blot nogle minutter, er vi hurtigt kaputt.

Når et foster udvikles, så starter hjertet faktisk som _to_ hjerter,
der siden vokser sammen. Sådan er det med de fleste (alle?) organer,
som vi kun har i eet eksemplar.


> Hvis vi derimod havde to hjerter, så ville de hjælpe hinanden, og hvis
> det ene svigtede, så ville det andet overtage arbejdet, mens kroppen
> evt. prøver at "reparere" det første. Set fra en overlevelses-synsvinkel
> ville det ikke være en stor fordel, hvis vi havde to hjerter?

Det er kun indenfor de seneste årtier, at man har kunnet overleve, at
miste nogen af de indre organer. Gennem hele menneskets udvikling har
et tab af eet indre organ altid være lig med den sikre død. Så det har
ikke givet nogen specielle fordele at have f.eks to lunger frem for
een, men måske en stor fordel at have eet hjerte, der kunne pumpe
kraftigere end to.

-Claus

---

"Claus Rasmussen" <clr@cc-consult.dk> wrote in message
news:b0h2le$qcg$1@sunsite.dk

> Det er kun indenfor de seneste årtier, at man har kunnet overleve, at
> miste nogen af de indre organer. Gennem hele menneskets udvikling har
> et tab af eet indre organ altid være lig med den sikre død. Så det har
> ikke givet nogen specielle fordele at have f.eks to lunger frem for
> een, men måske en stor fordel at have eet hjerte, der kunne pumpe
> kraftigere end to.

Selvfølgelig har det givet fordele. Evolutionen tager ikke fejl. Hvad skulle
formålet med de fleste parvis identiske indre organer ellers være?

--
-Jens B.

---

Jens Bruun wrote:

> "Claus Rasmussen" <clr@cc-consult.dk> wrote in message
> news:b0h2le$qcg$1@sunsite.dk
>
>> Det er kun indenfor de seneste årtier, at man har kunnet overleve, at
>> miste nogen af de indre organer. Gennem hele menneskets udvikling har
>> et tab af eet indre organ altid være lig med den sikre død. Så det har
>> ikke givet nogen specielle fordele at have f.eks to lunger frem for
>> een, men måske en stor fordel at have eet hjerte, der kunne pumpe
>> kraftigere end to.
>
> Selvfølgelig har det givet fordele. Evolutionen tager ikke fejl. Hvad
> skulle formålet med de fleste parvis identiske indre organer ellers være?

Formålet med den venstre/højre-symmetri som gælder med få undtagelser
er, at det sparer DNA kode. Det er nemmere for naturen at kode to nyrer
end det er at kode een nyre, da udgangspunktet for alle assymmetriske
organer er to symmetrisk placerede organer.

F.eks hjertet, der starter som to organer i hver sin side af kroppen
men som siden samler sig i venstre side og vokser sammen. Det samme
med vores (mænds) kønsorganer, der også starter i to adskilte dele.

(Jeg har en personlig teori om, at der også eksisterer en tilsvarende
op/ned symmetri, som der dog kræves en vis forestillingsevne for at
kunne iagttage

Dvs. at med mindre der er specielle fordele ved at bryde symmetrien,
vil naturen foretrække denne, da det er udgangspunktet for udviklingen
i fosterstadiet.

-Claus

---

Jens Bruun <bruun_jens@hotmail.com> wrote:

> Selvfølgelig har det givet fordele. Evolutionen tager ikke fejl. Hvad skulle
> formålet med de fleste parvis identiske indre organer ellers være?

Sålænge det ikke giver nogen ulemper er "evolutionen" ligeglad.

Magnus

---

In <1fp44dh.1fajaka12p1g8wN%magnus-marius@mail.tele.dk> magnus-marius@mail.tele.dk (Magnus Rohde) writes:

>Jens Bruun <bruun_jens@hotmail.com> wrote:

>> Selvfølgelig har det givet fordele. Evolutionen tager ikke fejl. Hvad skulle
>> formålet med de fleste parvis identiske indre organer ellers være?

>Sålænge det ikke giver nogen ulemper er "evolutionen" ligeglad.

>Magnus

Du må ikke tillægge evolutionen menneskelige egenskaber.
Det kan den ikke lide.



mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)

---

Claus Rasmussen wrote:
>
> Når et foster udvikles, så starter hjertet faktisk som _to_ hjerter,
> der siden vokser sammen. Sådan er det med de fleste (alle?) organer,
> som vi kun har i eet eksemplar.

Netop. Hjertet er jo allerede dobbelt (bilateralt hedder det nok).
De to hjertehalvdele svarer jo helt til at vi har to lunger. Men det
er trods alt umuligt at klare sig alene med den ene hjertehalvdel.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

karamel wrote:

> Som bekendt kan man sagtens leve med kun ét øje, én lunge, én nyre. Man
> kan endda uden større besvær leve uden milt, tonsiller (mandler),
> galdeblære m.m..
>
> I mine yngre dage løb den lokale bager op og ned ad trapperne for at
> aflevere morgenbrødet. Han havde kun én lunge, da han p.g.a. en alvorlig
> sygdom havde fået den anden opereret ud.
>
> Derfor overrasker det mig, at naturen kun har givet os ét hjerte, som
> nok er det væsentligste organ i kroppen. Så vidt jeg ved er der heller
> ikke noget dyr, som har to eller flere hjerter. Dette medfører, at så
> snart hjertet svigter i blot nogle minutter, er vi hurtigt kaputt.
>
> Hvis vi derimod havde to hjerter, så ville de hjælpe hinanden, og hvis
> det ene svigtede, så ville det andet overtage arbejdet, mens kroppen
> evt. prøver at "reparere" det første. Set fra en overlevelses-synsvinkel
> ville det ikke være en stor fordel, hvis vi havde to hjerter?

Nej, for to hjerter ville kræve flere resurser, end et, så
man ville kun have fordel af at det ene stoppede.

---

In dk.videnskab, Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> says...
> Nej, for to hjerter ville kræve flere resurser, end et, så
> man ville kun have fordel af at det ene stoppede.

UBS = Uninteruptible Blood Supply


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

Det duer heller ikke med to hjerter. Hvad ville kæresten ikke sige til en
udmelding som: "Jeg banker vildt i højre side hver gang jeg ser dig!"

Eller: "Jeg elsker dig af hele min pumpe nr. 1". Jeg tror romantikken vil
blive lidt slatten.....

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

karamel wrote:
> Så vidt jeg ved er der heller
> ikke noget dyr, som har to eller flere hjerter.

Jo, der findes en blæksprutte, som har two hjerter.

Ifølge en Google på følgende: "two hearts" animal.

"The fast-swimming squids have two hearts that act as inline pumps."

Citatet er fra
http://www.mhhe.com/biosci/genbio/life/critical/critical19.html

som mere generelt beskriver "Evolution of the circulatory system"

Mvh Ole