---

Har læst Michael Falchs bog hjemveje i julen og er blevet mindet om at jeg
bør kende mere til Neil Young som den rockfreak jeg er. Men hvor vil det
være passende at starte ? Syness han er lidt larmende og synger elendigt...
(Som en af mine favoritter, Dylan)... gi et tip..

Troels Frøkjær

--
www.froekjaerkoncert.dk

---

Hejsa

Jeg kender ikke så meget til Niel Young... Men der er dog ÉN sang med
ham jeg er ret vild med... "Hey Hey, My My"... Kan findes i både en
elektrisk og en akustisk version på f.eks. Kazaa... Den akustiske er efter
min mening den bedste...

..Thomas

---

"Thomas" <Thomas.Elbo@Privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3e28a1e1$0$71637$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hejsa
>
> Jeg kender ikke så meget til Niel Young... Men der er dog ÉN sang med
> ham jeg er ret vild med... "Hey Hey, My My"... Kan findes i både en
> elektrisk og en akustisk version på f.eks. Kazaa... Den akustiske er efter
> min mening den bedste...


Begge versioner findes sjovt nok også på den plade de kommer fra...

Pladen hedder "Rust Never Sleeps" - første halvdel er akoustisk, hvorefter
Crazy Horse finder den elektriske guitar frem. IHMO er det en fremragende
plade (indeholder Neil Young kendinge som Pocahontas og Powderfinger), og
lur mig om ikke den sælges til 70-80 kroner i de fleste musikforretninger...

/Jens

---

Thomas wrote:

> Jeg kender ikke så meget til Niel Young... Men der er dog ÉN sang med
> ham jeg er ret vild med... "Hey Hey, My My"... Kan findes i både en
> elektrisk og en akustisk version på f.eks. Kazaa...

Nej, pladen hedder ikke Kazaa - den hedder Rust Never Sleeps.

> Den akustiske er efter min mening den bedste...

Tjah, den er i hvertfald kønnere end den elektriske, der faktisk er ret
grim, men det er der jo lidt en pointe med.

Lars

---

"Froekjaer Koncert" <froe@get2net.dk> skrev i
news:kM%V9.7494$ZL2.905568@juliett.dax.net:

> Har læst Michael Falchs bog hjemveje i julen og er blevet
> mindet om at jeg bør kende mere til Neil Young som den
> rockfreak jeg er. Men hvor vil det være passende at starte ?
> Syness han er lidt larmende og synger elendigt... (Som en af
> mine favoritter, Dylan)... gi et tip..

For at blive kureret for den idé at han skulle synge elendigt,
skulle du måske starte med at høre ham i konstellationen "Crosby
Stills Nash & Young".


--
Venligst Bjørn

Fjern "_FJERN_" i min email-adresse
Ting til salg: <hhtp://salg.4952.dk>

---

Bjørn Løndahl wrote:
> "Froekjaer Koncert" <froe@get2net.dk> skrev i
> news:kM%V9.7494$ZL2.905568@juliett.dax.net:
>

>
>
> For at blive kureret for den idé at han skulle synge elendigt,
> skulle du måske starte med at høre ham i konstellationen "Crosby
> Stills Nash & Young".
>
>

Hvorfor lede efter eksempler på at manden kan synge inden for CSNY's
flerstemmige skønsang. Han kan jo netop synge hvem som helst (måske lige
bortset fra Bob selv) baglæns ud af lokalet når han netop er helt sig
selv, uforsonlig, sårbar osv.

Start med Harvest ... en genial plade. Derefter 'Tonights the Night --
og den allermest uforsonlige 'On the beach'

Prøv at starte med 'For the turnstiles' fra 'On the beach'.

--
Søren O

---

Søren Olsen wrote:

> Prøv at starte med 'For the turnstiles' fra 'On the beach'.

Det kan godt blive lidt svært. Den er en af de seks plader, der - af
komplet uransagelige årsager - aldrig er udkommet på CD, og derfor er
den temmelig svær at opdrive.

Lars

---

Froekjaer Koncert wrote:
> Har læst Michael Falchs bog hjemveje i julen og er blevet mindet om at jeg
> bør kende mere til Neil Young som den rockfreak jeg er. Men hvor vil det
> være passende at starte ? Syness han er lidt larmende og synger elendigt...
> (Som en af mine favoritter, Dylan)... gi et tip..

Neil *kan* faktisk godt synge ret kønt.

Det med larmen veksler *meget*. Ud over rock, der larmer i forskellig
intensitet, har han lavet country-rock, country, folk, electro og stort
set alle mulige andre genrer.

Du kan evt. starte med Rust Never Sleeps fra 1979, der og akustisk på
a-siden og elekstrisk på b-siden, og er sådan en slags hyldest til
rock-musik. Hør evt. også Harvest Moon fra 1992 (som jeg synes bedre om
end Harvest fra 1974, der har samme besætning), som er akustisk ,
counrtyr-inspireret rock.

(og så er der alt dét, der larmer, men det har jeg indtryk af, at du
ikke er så interesseret i i første omgang?)

Lars

---

"Lars Rindsig" <spam@bounce.bounce.bounce> skrev i en meddelelse >
> (og så er der alt dét, der larmer, men det har jeg indtryk af, at du
> ikke er så interesseret i i første omgang?)
>
> Lars
>

- nææ men det er jeg - jeg har "Harvest"- pladen, og den er lidt for
country-agtig til mig - hvilken "larm" plade vil du anbefale?

Mvh mb

---

MB wrote:

> - nææ men det er jeg - jeg har "Harvest"- pladen, og den er lidt for
> country-agtig til mig - hvilken "larm" plade vil du anbefale?

Ragged Glory fra 1990 i første omgang.

Derefter fx Sleeps With Angelse (1994), Mirrorball (1995, med Peal Jam)
og derefter nok Eerrybody Knows This is Nowhere (1969) og Zuma (1975).

Og hvis det *rigtig* skal larme, er Arc (fra 1991, tror jeg), som er en
kollage af feedback-lyde fra tourneen (med Sonic Youth som fast
opvarmningsband) efter Ragged Glory (som i øvrigt er dokumenteret på
dobbelt-CD'en Weld).

Lars

---

Lars Rindsig wrote:
[...]
> Du kan evt. starte med Rust Never Sleeps fra 1979, der og akustisk på
> a-siden og elekstrisk på b-siden, og er sådan en slags hyldest til
> rock-musik.
[...]
"Rust Never Sleeps" er også titlen på en film (fra 1979).
Det er faktisk en fed, filmet koncert med Neil Young.
Det er den koncert, hvor de står og spiller mellem nogle
gigantiske kuffert-attrapper. (Den film må findes på video).
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

---

Froekjaer Koncert wrote:
>
> Har læst Michael Falchs bog hjemveje i julen og er blevet mindet om at jeg
> bør kende mere til Neil Young som den rockfreak jeg er. Men hvor vil det
> være passende at starte ? Syness han er lidt larmende og synger elendigt...
> (Som en af mine favoritter, Dylan)... gi et tip..
>

Neil Young er den type som hvis du først er grebet af hans musik, så er
det for alvor.

Overfladisk set kan men mene at han hverken kan synge eller spille
guitar, men der er en sjæl i det som gør at det er helt enestående
alligevel. En følelse du ikke kan være ubekendt med når du kan lide Bob
Dylan.

Prøv f.eks. at lyt til "Comes A Time". Hvis du herefter vil have det
mere afdæmpet og akustisk så tag f.eks. "Harvest Moon". skal der mere
tråd på så tag og lyt til "Ragged Glory" eller som forslået andet sted
denne tråd "Rust Never Sleeps".

Jeg kunne blive ved, han har lavet så mange fantastiske plader:
"Everyody Knows This is Nowhere" "Zuma" "Sleeps with Angels" "Are you
passionate?" "Harvest" "After the Goldrush" er, sammen med dem der nævnt
ovenfor, nogle af de bedste i mine ører.

Michael.

---

I den mere afdæmpede afd. af Niel Youngs univers kan jeg anbefale dig at
lytte til nummeret Crime in the city(sixty to zero part II ) fra Freedom
albummet. Formidabel tekst og musik og en meget flot sangstemme

Esben

---

Susanne & Esben wrote:
>
>... fra Freedom
> albummet.
>

Keep on rockin in the free world

---

Men hvor vil det
> være passende at starte ? Syness han er lidt larmende og synger
elendigt...
> (Som en af mine favoritter, Dylan)... gi et tip..


"Silver & Gold" fra 2000, er en fin og afdæmpet CD.
(og er iøvrigt på tilbud i Stereo Studio)

Hilsen Søren.

---

Man skal være lidt i humør til det for at lytte til Neil Young, og så
er der endda to stilarter (imho)

Hvis man trænger til noget guitarrock og ti minutter lange numre så
sætter man noget Crazy Horse på (Ragged Glory er den bedste her)

Og hvis det skal være lidt mere "smukt" så skal det være uden Crazy
Horse (og her er det Harvest)


God fornøjelse. Du ender helt sikkert med at blive hooked efter 8-10
måneder.