/ Forside / Karriere / Penge / Økonomi / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
AGL/CGE: SAM og Harberger tricket
Fra : eOpe


Dato : 16-01-03 19:15

Hej
I forbindelse med min forberedelse til anvendte generelle ligevægts (AGL)
modeller eksamen
søger jeg information om følgende begreber.

1.)
Hvordan konstrueres en Social Accounting Matrix (SAM)?
Det jeg ved er at den konstrueres udfra en IO-tabel som omskrives til en
økonomi
med 1 produktionssektor, 2 forbrugere, 1 inputsektor og 1 offentlig sektor.
Den stilles op således at søjlerne repræsenterer modellens budgetbetingelser
og rækkerne
modellens ligevægtsbetingelser. Med modellen mener den model som benchmark
data skal
ligge til grund for.
Men jeg undre mig over at beskrivelsen af SAM i mine noter er så statisk,
dvs. at dimensionerne
er fastlagt så strengt. Dette kan vel ikke være en generel beskrivelse idet
man indskrænker kalibreringen
til men meget lille model og dette er jo netop ikke tilfælde i AGL-modeller.
Så mit spørgsmål er om der er nogen der kender til en mere generel
beskrivelse af SAM og dens opbygning?

2.)
I forbindelse med kalibreringen bruges noget kaldet "Harberger tricket".
Dette bruges i følge mine noter fordi SAM både indeholder mængder og priser.
Tricket går ud på at man sætter alle priser
lig 1 i udgangsåret. Man kan kun gøre det når produktions- og efterspgfkt er
homogene af 1. grad. Det medfører at
enhedsomkostningerne er uafhængige af produktionsomfanget og at
produktionsfunktionen kan omformuleres således at
den måler hvor meget input der skal til for at producerer for én krone
output.
Jeg søger her ligeledes mere dybdegående information omkring dette trick og
er ikke helt sikker på at jeg har forstået hvorfor
det anvendes og hvilke konsekvenser dets anvendelse har.

Jeg søger artikler hvor problemer bliver beskevet eller gerne forklaringer
hvis nu der skulle sidde en specialist i AGL/CGE
modellering derude.

Hilsen
Martin







 
 
Mikkel T. Kromann (16-01-2003)
Kommentar
Fra : Mikkel T. Kromann


Dato : 16-01-03 21:08

Specialist, nej. Men SAM har jeg da hørt om ...

eOpe wrote:
> Hvordan konstrueres en Social Accounting Matrix (SAM)?
> Det jeg ved er at den konstrueres udfra en IO-tabel som omskrives til
> en økonomi med 1 produktionssektor, 2 forbrugere, 1 inputsektor og 1
> offentlig sektor.
> Den stilles op således at søjlerne repræsenterer modellens
> budgetbetingelser
> og rækkerne modellens ligevægtsbetingelser. Med modellen mener den
> model som benchmark data skal ligge til grund for.

Den gang far her var en lille pige repræsenterede rækker og søjler i
SAM'en tilgang og anvendelse (ligesom i I/O-tabellen). Det kan være du
er på udkig efter noget andet, men her er den SAM jeg kender.

Eksempel med den økonomi du beskriver: L1 og L2 er de to forbrugeres
faktorudrustning, Y den samlede produktion i økonomien, G off. forbrug,
X efterspørgslen, W1 og W2 de to forbrugeres aflønning, M1 og M2 deres
budget, og C1 og C2 de to forbrugeres forbrug. G er det offentlige
forbrug. Denne økonomi kan beskrives med følgende SAM (ses bedst med
fast karakterbredde, fx. Courier):

T I L G A N G

W1 W2 Y C1 C2 G |
A L1 3 |3
N L2 4 |4
V X 2 3 2 |7
E M1 3 |3
N M2 4 |4
D T 1 1 |2
--------------------
3 4 7 3 4 2

Som du kan se er tilgang heldigvis lig med anvendelse (række- og
søjlesummer stemmer). Hvis tilgang og anvendelse ikke stemte, kunne
økonomien ikke være i ligevægt (og det er jo skidt for en generel
ligevægtsmodel 8^)

Forbrugerne for en tilgang på hver deres løn, som anvendes til budget
(indkomstbudgetbetingelserne W1=M1 og W2=M2). Markedsligevægten er
F(L1,L2)=L1+L2=Y==X=C1+C2+G. Forbrugsbudgetbetingelserne er C1+T1=M1 og
C2+T2=M2. Regeringens budgetbetingelse er T1+T2=T.


> Men jeg undre mig over at beskrivelsen af SAM i mine noter er så statisk,
> dvs. at dimensionerne er fastlagt så strengt. Dette kan vel ikke være en
> generel beskrivelse idet man indskrænker kalibreringen til men meget
> lille model og dette er jo netop ikke tilfælde i AGL-modeller.

Du kan sikkert selv udvide med flere forbrugere hvis du vil. Vil du have
flere goder opdeler du X og Y i underkomponenter (X1,X2,...) og
(Y1,Y2,...) og et tilsvarende antal markedsligevægte. Forbrugerne kan da
vælge mellem flere varer og flere arbejdspladser, men deres budget skal
stadig stemme.

Om AGL modeller nødvendigvis skal have et hav af produktionssektorer ved
jeg da ikke. DREAM har da ikke så mange igen, eller? Det må vel komme an
på modellens formål ...

> I forbindelse med kalibreringen bruges noget kaldet "Harberger tricket".
> Dette bruges i følge mine noter fordi SAM både indeholder mængder og priser.
> Tricket går ud på at man sætter alle priser
> lig 1 i udgangsåret. Man kan kun gøre det når produktions- og efterspgfkt er
> homogene af 1. grad. Det medfører at
> enhedsomkostningerne er uafhængige af produktionsomfanget og at
> produktionsfunktionen kan omformuleres således at
> den måler hvor meget input der skal til for at producerer for én krone
> output.

Tjah bum. Det er jo ret praktisk at man kan slå op i Statistisk Årbog og
se produktionsværdier og I/O-tabeller fremfor at skulle ud på
virksomhederne og tælle antallet af møtrikker der kommer ud af deres
maskiner etc. Hele pointen er at en generel ligevægtsmodel er fløjtende
ligeglad med de absolutte priser. Så man siger bare at alting koster 1
krone, og definerer så mængden på "alting" derefter. Det lyder meget
rimeligt med de teoretiske betragtninger du kommer med om
produktionsfunktionen. Jeg skulle mene at blandt andet Cobb-Douglas og
CES opfylder disse betingelser. De bruges ganske ofte i CGE modeller, og
så er alle jo glade.

Husk også at tjekke ud hvad man gør hvis ens SAM er ubalanceret. Det
spørger Lars sikkert om hvis I ellers kommer ind på emnet.

> Jeg søger her ligeledes mere dybdegående information omkring dette trick og
> er ikke helt sikker på at jeg har forstået hvorfor
> det anvendes og hvilke konsekvenser dets anvendelse har.

Jeg googlede mig frem til:

http://www.nottingham.ac.uk/~lezgr/teaching/CGE/lectures_1&2.htm

se nederst på denne side.


hth, Mikkel


eOpe (17-01-2003)
Kommentar
Fra : eOpe


Dato : 17-01-03 02:46

Tak for hjælpen!
Jeg er blevet lidt klogere siden sidst...bl.a. med hjælp fra dine links. Til
gengæld tror jeg ikke du husker helt rigtigt mht. SAM. Jeg har lidt svært
ved at se hvad forskellen på en I/O-tabel og en SAM er i din forklaring,
hvad siger du til denne:

SAM´en konstrueres udfra I/O-tabellen således at rækkerne i matricen
repræsenterer ligevægtsbetingelserne på de forskellige markeder og søjlerne
budgetbetingelser. I Matricen er sektoren(e) og forbruger(ne) repræsenteret
vandret og markederne i økonomien lodret. Matricen er i værdier. Eksempel:
- = input, indkøb
+ = output, salg

Y C1 C2 G

X +8 -2 -3 -3
L -8 +4 +4 0
T 0 -2 -1 +3

Man kan se de 3 markeder er i ligevægt, f.eks. markedet for arbejdskraft
(Række L): Virksomheden efterspørger input til en værdi af 8 og de to
forbruger udbyder samlet arbejdskraft til en værdi af 8.
Derudover er alle budgetbetingelserne også opfyldt, f.eks. forbruger 2 køber
varer til en værdi af 2 og betaler skat til en værdi af 2 til staten. Han
modtager leje til en værdi af 4 idet han sælger han arbejdskraft til
virksomheden. Hans udgifter er altså lig hans indkomst.

Statens budget balancerer.

Økonomien befinder sig altså i generel ligevægt.

Harberger tricket (det hjalp en del at finde ud af at det hedder convention
på eng!) tager udgangspunkt i, som du også skriver, at i generel
ligevægtsteori (GL) er det de relative priser der er afgørende og ikke de
absolutte. Derfor sættes alle priser lig 1 og SAM´s elementer kan nu
fortolkes som mængder. Dermed er det let at kalibrerer nytte og
produktionsfunktionerne for at finde deres paramenterne som gør en numerisk
simulation muligt.

Jeg vil dog lige høre om en ting. Hvad er den præcise forklaring på at det
kun er de relative priser der tæller i GL. Er det fordi at
efterspørgelses- og produktionsfunktionerne er homogene af 0. grad. Dvs.
ganger man alle priser og indkomsten med en konstant, da vil det pga.
homogeniteten ikke have nogen effekt på ligevægten og dermed ville den
sammen kvantitet af goder blive valgt?

> Om AGL modeller nødvendigvis skal have et hav af produktionssektorer ved
> jeg da ikke. DREAM har da ikke så mange igen, eller? Det må vel komme an
> på modellens formål ...
Er ikke en nødvendighed nej, men har bare læst mig til at dette er en af de
fordele der er ved CGE i og med at det bliver besværlig for ikke at sige
umuligt at styre analytisk. F.eks er der 114 industier og varer i den
østriske ORANI model, hvorimod jeg ikke tror at DREAM kommer over de 10. Men
det må jo netop være formålet med modellen som er afgørende for antallet som
du skriver.

> Husk også at tjekke ud hvad man gør hvis ens SAM er ubalanceret. Det
> spørger Lars sikkert om hvis I ellers kommer ind på emnet.
Går udfra du mener "RAS-justeringer"

"Mikkel T. Kromann" <mikkelPRIKtPRIKkromann@get2net.dk> wrote in message
news:3E27113D.3070500@get2net.dk...
> Specialist, nej. Men SAM har jeg da hørt om ...
>
> eOpe wrote:
> > Hvordan konstrueres en Social Accounting Matrix (SAM)?
> > Det jeg ved er at den konstrueres udfra en IO-tabel som omskrives til
> > en økonomi med 1 produktionssektor, 2 forbrugere, 1 inputsektor og 1
> > offentlig sektor.
> > Den stilles op således at søjlerne repræsenterer modellens
> > budgetbetingelser
> > og rækkerne modellens ligevægtsbetingelser. Med modellen mener den
> > model som benchmark data skal ligge til grund for.
>
> Den gang far her var en lille pige repræsenterede rækker og søjler i
> SAM'en tilgang og anvendelse (ligesom i I/O-tabellen). Det kan være du
> er på udkig efter noget andet, men her er den SAM jeg kender.
>
> Eksempel med den økonomi du beskriver: L1 og L2 er de to forbrugeres
> faktorudrustning, Y den samlede produktion i økonomien, G off. forbrug,
> X efterspørgslen, W1 og W2 de to forbrugeres aflønning, M1 og M2 deres
> budget, og C1 og C2 de to forbrugeres forbrug. G er det offentlige
> forbrug. Denne økonomi kan beskrives med følgende SAM (ses bedst med
> fast karakterbredde, fx. Courier):
>
> T I L G A N G
>
> W1 W2 Y C1 C2 G |
> A L1 3 |3
> N L2 4 |4
> V X 2 3 2 |7
> E M1 3 |3
> N M2 4 |4
> D T 1 1 |2
> --------------------
> 3 4 7 3 4 2
>
> Som du kan se er tilgang heldigvis lig med anvendelse (række- og
> søjlesummer stemmer). Hvis tilgang og anvendelse ikke stemte, kunne
> økonomien ikke være i ligevægt (og det er jo skidt for en generel
> ligevægtsmodel 8^)
>
> Forbrugerne for en tilgang på hver deres løn, som anvendes til budget
> (indkomstbudgetbetingelserne W1=M1 og W2=M2). Markedsligevægten er
> F(L1,L2)=L1+L2=Y==X=C1+C2+G. Forbrugsbudgetbetingelserne er C1+T1=M1 og
> C2+T2=M2. Regeringens budgetbetingelse er T1+T2=T.
>
>
> > Men jeg undre mig over at beskrivelsen af SAM i mine noter er så
statisk,
> > dvs. at dimensionerne er fastlagt så strengt. Dette kan vel ikke være en
> > generel beskrivelse idet man indskrænker kalibreringen til men meget
> > lille model og dette er jo netop ikke tilfælde i AGL-modeller.
>
> Du kan sikkert selv udvide med flere forbrugere hvis du vil. Vil du have
> flere goder opdeler du X og Y i underkomponenter (X1,X2,...) og
> (Y1,Y2,...) og et tilsvarende antal markedsligevægte. Forbrugerne kan da
> vælge mellem flere varer og flere arbejdspladser, men deres budget skal
> stadig stemme.
>
> Om AGL modeller nødvendigvis skal have et hav af produktionssektorer ved
> jeg da ikke. DREAM har da ikke så mange igen, eller? Det må vel komme an
> på modellens formål ...
>
> > I forbindelse med kalibreringen bruges noget kaldet "Harberger tricket".
> > Dette bruges i følge mine noter fordi SAM både indeholder mængder og
priser.
> > Tricket går ud på at man sætter alle priser
> > lig 1 i udgangsåret. Man kan kun gøre det når produktions- og
efterspgfkt er
> > homogene af 1. grad. Det medfører at
> > enhedsomkostningerne er uafhængige af produktionsomfanget og at
> > produktionsfunktionen kan omformuleres således at
> > den måler hvor meget input der skal til for at producerer for én krone
> > output.
>
> Tjah bum. Det er jo ret praktisk at man kan slå op i Statistisk Årbog og
> se produktionsværdier og I/O-tabeller fremfor at skulle ud på
> virksomhederne og tælle antallet af møtrikker der kommer ud af deres
> maskiner etc. Hele pointen er at en generel ligevægtsmodel er fløjtende
> ligeglad med de absolutte priser. Så man siger bare at alting koster 1
> krone, og definerer så mængden på "alting" derefter. Det lyder meget
> rimeligt med de teoretiske betragtninger du kommer med om
> produktionsfunktionen. Jeg skulle mene at blandt andet Cobb-Douglas og
> CES opfylder disse betingelser. De bruges ganske ofte i CGE modeller, og
> så er alle jo glade.
>
> Husk også at tjekke ud hvad man gør hvis ens SAM er ubalanceret. Det
> spørger Lars sikkert om hvis I ellers kommer ind på emnet.
>
> > Jeg søger her ligeledes mere dybdegående information omkring dette trick
og
> > er ikke helt sikker på at jeg har forstået hvorfor
> > det anvendes og hvilke konsekvenser dets anvendelse har.
>
> Jeg googlede mig frem til:
>
> http://www.nottingham.ac.uk/~lezgr/teaching/CGE/lectures_1&2.htm
>
> se nederst på denne side.
>
>
> hth, Mikkel
>



Mikkel T. Kromann (17-01-2003)
Kommentar
Fra : Mikkel T. Kromann


Dato : 17-01-03 16:22

eOpe wrote:
> Jeg har lidt svært
> ved at se hvad forskellen på en I/O-tabel og en SAM er i din forklaring,
> hvad siger du til denne:

I/O tabellen indeholder kun produktionssektorernes forbrug af varer,
ikke forbrugerne.

> SAM´en konstrueres udfra I/O-tabellen således at rækkerne i matricen
> repræsenterer ligevægtsbetingelserne på de forskellige markeder og søjlerne
> budgetbetingelser. I Matricen er sektoren(e) og forbruger(ne) repræsenteret
> vandret og markederne i økonomien lodret. Matricen er i værdier. Eksempel:
> - = input, indkøb
> + = output, salg
>
> Y C1 C2 G
>
> X +8 -2 -3 -3
> L -8 +4 +4 0
> T 0 -2 -1 +3

Hmm, nice! Sådan har jeg ikke set den repræsenteret før. Men mon ikke
det er ligegyldigt om man bruger min tilgang/anvendelses-opstilling
eller din budget/ligevægts-opstilling? De må kunne udtrykke de samme
sammenhænge.

> Jeg vil dog lige høre om en ting. Hvad er den præcise forklaring på at det
> kun er de relative priser der tæller i GL.

Det er at forbrugeren ud fra et teoretisk synspunkt burde være er
komplet ligeglad med om han betaler 100 øre eller 1 krone for varen.
Nomineringen af prisen er ligegyldig (der findes vist en sætning i
Mas-Colell om hvornår man kan sætte en af priserne til numeraire ...)

> F.eks er der 114 industier og varer i den
> østriske ORANI model, hvorimod jeg ikke tror at DREAM kommer over de 10. Men
> det må jo netop være formålet med modellen som er afgørende for antallet som
> du skriver.

Bare 3 sektorer er komplet langhåret analytisk. Men 3 er vel dårligt
mange. Men ellers har du da ret: mange AGL modeller ser på international
handel, og der er mange brancher en nødvendighed. (Er ORANI ikke Australsk?)

>>Husk også at tjekke ud hvad man gør hvis ens SAM er ubalanceret. Det
>>spørger Lars sikkert om hvis I ellers kommer ind på emnet.
>>
> Går udfra du mener "RAS-justeringer"

Ja, det gør man gerne ved ubalancerede SAM'er.

Mikkel


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste