Hej Mia
Musen wrote:
[snip]
> men er der
> nogen der har et råd til hvordan jeg får ham til at spise, og evt. en
> forklaring på hvad der kan være galt? Han har det ellers fint og opfører sig
> fuldstændig som han plejer.
> Håber der er nogen der kan hjælpe
Som Tine og Marianne har skrevet er det meget naturligt. Jeg har en søn
på 7 år, og husker kun alt for tydeligt de mange gange han har fået mig
til at tvivle på at jeg havde/har styr på alt det her forældre-ting
At der er perioder hvor man spiser mere end andre, eller mindre om man
vil, varer ved hele livet. Jeg har det stadig sådan og min søn ligeså.
Man bliver bare så frygteligt bekymret. Men en ting er HELT sikkert -
ingen børn i den alder med adgang til mad sulter sig selv ! Tine skriver
også at du bør sørge for at han får rigeligt væske f.eks. vand, og det
tilslutter jeg mig også helt.
I stedet for at blive bekymret (det ER svært jeg ved det) så tænk en
lille smule over følgende lille beretning om et forsøg omkring madvaner:
4 børn (2 er ca. 3 år og 2 ca. 6 år) fik en alt for stor portion mad
til frokost for at se hvornår de ikke gad spise mere - altså hvornår de
var mætte og dermed ikke behøvede spise mere. De små spiste langt fra
alt maden og begyndte hurtigt at miste interessen for maden selvom den
var lækker. De store spiste alt maden! Et par dage senere med de samme
børn. De fik nu en portion der var endnu større - vi snakker altså om
portioner der kunne dække en voksens behov. Der var forskellen virkelig
markant. De små spiste ca. samme mængde som sidst, hvor de store dog
ikke spiste det hele, men virkelig meget af det. Som de kloge hoveder i
forsøget mente hang det bl.a. sammen med forældre der gerne ser deres
børn spise op hvad der er på tallerkenen (husker også dette alt for
tydeligt fra egen barndom og tidligere i mit barns madvaner), og kontrol
over hvornår deres barn er mæt eller ej. Jeg synes stadig det er svært
en gang imellem. Det er ikke nemt at vurdere om det er fordi barnet ikke
har behov for mere mad, barnet ikke gider spise maden, der er nogen
andre problemer der fjerner appetitten eller noget helt fjerde.
Det jeg personligt fik ud af og se det forsøg var at sunde madvaner
hænger sammen med vores fysiske velvære, og at gamle vaner (fra f.eks.
2-års alderen) nok er rigtig svære at bryde. De to ting i sig selv er
der jo ikke noget nyt i, men jeg synes det er vigtigt at tænke på til
hverdag når man har børn.
Summa sumarum : er din søn sulten og har behov for mad spiser han -
ellers ikke. Man kan altid skifte noget af maden ud for at se om han
skulle være blevet træt af det andet
F.eks. var min søn på det
tidspunkt ret vild med at spise udkogte blendede grøntsager. Det er ret
let og lave og smager faktisk ret okay
mvh
Brian