---

Hvis 2 ens biler på hver 1000 kg støder sammen, fronttalt, i hvilken bil
skal man så helst sidde i ?

1. Bilerne køre i samme hastighed 130 km i timen hver.

2. Den ene kører med 100, den anden med 160

Er det ikke ligemeget om man er i den ene eller anden bil og ligemeget om
man er ude for nr. 1 eller 2 ?

Hvis nogle også kunne give nogle info over hvor store kræfter som er på
spil, ved sammenstødet

Tak
Carl

---

Carl Lorberg skriblede:
> Hvis 2 ens biler på hver 1000 kg støder sammen, fronttalt, i hvilken
> bil skal man så helst sidde i ?
>
> 1. Bilerne køre i samme hastighed 130 km i timen hver.

Politibilen.

> 2. Den ene kører med 100, den anden med 160
>
> Er det ikke ligemeget om man er i den ene eller anden bil og
> ligemeget om man er ude for nr. 1 eller 2 ?

Ligemeget i forhold til hvad? Den bil der kører langsomst i 2 vil opleve
den relatvt hårdeste opbremsning, hvorfor der sikkert er størst risiko for
visse typere skader (piskesmæld), men en hel del må iøvrigt afhænge af
bilernes konstruktion.

David

---

David T. Metz skrev:

>> 2. Den ene kører med 100, den anden med 160

>> Er det ikke ligemeget om man er i den ene eller anden bil og
>> ligemeget om man er ude for nr. 1 eller 2 ?

>Ligemeget i forhold til hvad? Den bil der kører langsomst i 2 vil opleve
>den relatvt hårdeste opbremsning

Vil den nu også det? Hvis vi lige laver lidt sjusregning, kan vi
se at der måske ikke er forskel. Vi antager at den hurtige bil
slæber den anden med med en hastighed på 30 km/t. I så tilfælde
har begge fået en hastighedsænding på 130 km/t modsat rettet
deres oprindelige fart.

--
Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg

---

Bertel Lund Hansen skriblede:

> Vil den nu også det? Hvis vi lige laver lidt sjusregning, kan vi
> se at der måske ikke er forskel. Vi antager at den hurtige bil
> slæber den anden med med en hastighed på 30 km/t. I så tilfælde
> har begge fået en hastighedsænding på 130 km/t modsat rettet
> deres oprindelige fart.

Ja. Jeg er ikke stiv i selv noget så banalt som det her, men jeg tænkte at
det har betydning at den ene bils hastighed passerer nul.

David

---

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk> writes:

> Bertel Lund Hansen skriblede:
>
> > Vil den nu også det? Hvis vi lige laver lidt sjusregning, kan vi
> > se at der måske ikke er forskel. Vi antager at den hurtige bil
> > slæber den anden med med en hastighed på 30 km/t. I så tilfælde
> > har begge fået en hastighedsænding på 130 km/t modsat rettet
> > deres oprindelige fart.
>
> Ja. Jeg er ikke stiv i selv noget så banalt som det her, men jeg tænkte at
> det har betydning at den ene bils hastighed passerer nul.

Nej, det har ikke nogen væsentlig betydning. Man kan anskue problemet
fra det inertialsystem der bevæger sig med 30 km/h, så er de to
tilfælde næsten identiske.

--
Kim Hansen | |\ _,,,---,,_ | Det er ikke
Dalslandsgade 8, A708 | /,`.-'`' -. ;-;;,_ | Jeopardy.
2300 København S | |,4- ) )-,_. ,\ ( `'-' | Svar _efter_
Phone: 32 88 60 86 | '---''(_/--' `-'\_) | spørgsmålet.

---

"Carl Lorberg" <lorberg@tdcadsl.dk> writes:

> Hvis 2 ens biler på hver 1000 kg støder sammen, fronttalt, i hvilken bil
> skal man så helst sidde i ?
>
> 1. Bilerne køre i samme hastighed 130 km i timen hver.

Idet de rammer hinanden bliver de til en meget krøllet klump metal der
ligger stille, og førerne vil såvidt jeg huske blive splattet af den
voldsomme nedbremsning.

> 2. Den ene kører med 100, den anden med 160

Her vil der ske næsten det samme, bortset fra at metalklumpen vil
bevæge sig afsted med en fart på 30 km/h
(impulsbevarelse). Voldsomheden af den første kollision er sikkert så
stor at opbremsningen fra 30 km/h ikke er noget nogen af førerne vil
opleve, og den vil også være ganske stille sammelignet med
kollisionen.

> Er det ikke ligemeget om man er i den ene eller anden bil og ligemeget om
> man er ude for nr. 1 eller 2 ?

Det tror jeg nok.

> Hvis nogle også kunne give nogle info over hvor store kræfter som er på
> spil, ved sammenstødet

Mine påstulater om fataliteten af sammenstødet er rent gætteri, så jeg
har ingen tal :)

Er der nogen der kender grænser for hvilke accelereationer som kroppen
kan tåle?

--
Kim Hansen | |\ _,,,---,,_ | Det er ikke
Dalslandsgade 8, A708 | /,`.-'`' -. ;-;;,_ | Jeopardy.
2300 København S | |,4- ) )-,_. ,\ ( `'-' | Svar _efter_
Phone: 32 88 60 86 | '---''(_/--' `-'\_) | spørgsmålet.

---

"Kim Hansen" <k-tahf.qvxh@oek.dk> skrev i en meddelelse news:x62smw1j6tf.fsf@tyr.diku.dk...
>
> Er der nogen der kender grænser for hvilke accelereationer som kroppen
> kan tåle?
>
Det kommer an på om man har trykdragt på.
Problemet for kroppene i de omtalte tilfælde er nok snarere
irreversible deformationer og punkteringer.

Mvh
Martin

---

Kim Hansen skrev:

>Er der nogen der kender grænser for hvilke accelereationer som kroppen
>kan tåle?

Piloter testes op til 7 g og udsættes vist for 9 i sjældne
tilfælde. Kvinder tåler g bedre end mænd.

--
Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg

---

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> writes:

> Kim Hansen skrev:
>
> >Er der nogen der kender grænser for hvilke accelereationer som kroppen
> >kan tåle?
>
> Piloter testes op til 7 g og udsættes vist for 9 i sjældne
> tilfælde. Kvinder tåler g bedre end mænd.

Grænsen ved 9 g skyldes at piloterne får blackout, hvornår begynder
kroppen af gå i stykker?

--
Kim Hansen | |\ _,,,---,,_ | Det er ikke
Dalslandsgade 8, A708 | /,`.-'`' -. ;-;;,_ | Jeopardy.
2300 København S | |,4- ) )-,_. ,\ ( `'-' | Svar _efter_
Phone: 32 88 60 86 | '---''(_/--' `-'\_) | spørgsmålet.

---

Kim Hansen <k-tahf.qvxh@oek.dk> writes:

> Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> writes:
>
> > Piloter testes op til 7 g og udsættes vist for 9 i sjældne
> > tilfælde. Kvinder tåler g bedre end mænd.
>
> Grænsen ved 9 g skyldes at piloterne får blackout, hvornår begynder
> kroppen af gå i stykker?

En oberst i det amerikanske luftvåben, John Stapp, var i 1954 testperson
i en række accelerations-eksperimenter med en raketdrevet slæde. Så vidt
jeg husker, blev han kortvarigt udsat for op til 40 g under deceleration
af slæden - uden at tage skade af det.

--
-- Torben.

---

"Torben Simonsen" <ts@biograferne.dk> skrev i en meddelelse
news:m33co05vy4.fsf@localhost.localdomain...

>
> En oberst i det amerikanske luftvåben, John Stapp, var i 1954 testperson
> i en række accelerations-eksperimenter med en raketdrevet slæde. Så vidt
> jeg husker, blev han kortvarigt udsat for op til 40 g under deceleration
> af slæden - uden at tage skade af det.

Mener at have set det i fjernsynet ( måske noget andet lignende ) - hans
øjne var næsten faldet ud, plus et par andre skader af opbremsningen.

/Anders

---

> > En oberst i det amerikanske luftvåben, John Stapp, var i 1954 testperson
> > i en række accelerations-eksperimenter med en raketdrevet slæde. Så vidt
> > jeg husker, blev han kortvarigt udsat for op til 40 g under deceleration
> > af slæden - uden at tage skade af det.
>
> Mener at have set det i fjernsynet ( måske noget andet lignende ) - hans
> øjne var næsten faldet ud, plus et par andre skader af opbremsningen.
>
> /Anders
>
Altså kan man godt konkludere at man ikke over lever 67G ?

m.v.h.
Carl

---

"Carl Lorberg" <lorberg@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e20a78a$0$10997$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> > > En oberst i det amerikanske luftvåben, John Stapp, var i 1954
testperson
> > > i en række accelerations-eksperimenter med en raketdrevet slæde. Så
vidt
> > > jeg husker, blev han kortvarigt udsat for op til 40 g under
deceleration
> > > af slæden - uden at tage skade af det.
> >
> > Mener at have set det i fjernsynet ( måske noget andet lignende ) - hans
> > øjne var næsten faldet ud, plus et par andre skader af opbremsningen.
> >
> > /Anders
> >
> Altså kan man godt konkludere at man ikke over lever 67G ?
>

Jeg mener rekorden er på 171G.
Det stod i Guinnes rekordbog 1995.
Det var en racerkører det kørte ind i en mur og blev opbræmset til 0km/t
over en ½ meter(jeg kan ikke huske hvor hurtigt kan kørte).
Det ligger langt ud over normale overlevelseschancer men han forblev uskadt.

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Kvinder tåler g bedre end mænd.

Er det noget med G-punktet?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>> Kvinder tåler g bedre end mænd.

>Er det noget med G-punktet?

Måske, men de er i hvert fald vant til strenge forhold.

--
Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:ho602vc9eu3v90re7oqpnu9co1fsngt9cn@news.stofanet.dk...
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>
> >> Kvinder tåler g bedre end mænd.
>
> >Er det noget med G-punktet?
>
> Måske, men de er i hvert fald vant til strenge forhold.
>
Er g-strenge hyppigst blandt kvinder?

Mvh
Martin

---

Hej

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
> Er g-strenge hyppigst blandt kvinder?

Det har man da lov til at håbe :)

--
Ulrik Jensen
ulrik@qcom.dk - http://www.minefilm.tk
"It's only a movie, and, after all, we're all grossly overpaid."

---

> Er der nogen der kender grænser for hvilke accelereationer som kroppen
> kan tåle?
>
> --
> Kim Hansen | |\ _,,,---,,_ | Det er ikke
> Dalslandsgade 8, A708 | /,`.-'`' -. ;-;;,_ | Jeopardy.
> 2300 København S | |,4- ) )-,_. ,\ ( `'-' | Svar _efter_
> Phone: 32 88 60 86 | '---''(_/--' `-'\_) | spørgsmålet.


Ved chrashtest måles acceleration bla. i dukkernes hoveder. Jeg mener at man
midt i 90'erne anså 130 g (dvs. ca 1000 m/(s*s) ) som grænsen for hvornår
man vil begynde at få alvorlige skader. Husk på at disse høje
accelerationsværdier eksisterer i få tusindedele af et sekund.

mvh Erland

---

> Er der nogen der kender grænser for hvilke accelereationer som kroppen
> kan tåle?

Jeg tror det er ligegyldigt.

Hvis du deaccelererer med 130 km/t over 1 m, giver det 647 G!

Lasse

---

"LR" <lar@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse news:3e202823$0$218$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Er der nogen der kender grænser for hvilke accelereationer som kroppen
> > kan tåle?
>
> Jeg tror det er ligegyldigt.
>
> Hvis du deaccelererer med 130 km/t over 1 m, giver det 647 G!
>
Mangler du ikke at dividere med 9,81

Mvh
Martin

---

> Mangler du ikke at dividere med 9,81

Jo, det glemte jeg.

Lasse

---

"Carl Lorberg" <lorberg@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e1ede71$0$11052$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hvis 2 ens biler på hver 1000 kg støder sammen, fronttalt, i hvilken bil
> skal man så helst sidde i ?
>
> 1. Bilerne køre i samme hastighed 130 km i timen hver.
>
> 2. Den ene kører med 100, den anden med 160
>
> Er det ikke ligemeget om man er i den ene eller anden bil og ligemeget om
> man er ude for nr. 1 eller 2 ?

Antager vi hastigheden standses ved sammenstødet, vil dine indvolde stå i kø
for at komme ud mellem ribbenene .... det dør du af....

--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn

---

Bjørn Jørvad <ursus*_ FJERNDETTE_*major@post3.*FJERN_DETTE*tele.dk> skrev i
en news:3e20b191$0$83375$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Carl Lorberg" <lorberg@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:3e1ede71$0$11052$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Hvis 2 ens biler på hver 1000 kg støder sammen, fronttalt, i hvilken bil
> > skal man så helst sidde i ?
> >
> > 1. Bilerne køre i samme hastighed 130 km i timen hver.
> >
> > 2. Den ene kører med 100, den anden med 160
> >
> > Er det ikke ligemeget om man er i den ene eller anden bil og ligemeget
om
> > man er ude for nr. 1 eller 2 ?
>
> Antager vi hastigheden standses ved sammenstødet, vil dine indvolde stå i
kø
> for at komme ud mellem ribbenene .... det dør du af....
>
> --
> Venlig hilsen
> Hr. Bjørn
>
>

Jeg har hørt at hvis en krop bliver standset momentant til nul fra over 47
km/t, er man en død person. Det tror jeg er rigtigt. Man kan få en ål til at
komme af med samtlige liv på en gang, ved at kaste den hårdt ned i jorden.
Der er end ikke så meget tilbage, at der kan sprælles på panden.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> writes:

> Jeg har hørt at hvis en krop bliver standset momentant til nul fra over 47
> km/t, er man en død person.

Det lyder rimeligt. Man kan brække knogler ved 11 eller 12 km/t (set i
udsendelse om effekten af atombomber). Det kræver selvfølgeligt at det
man rammer ikke flytter sig. Vægge er tilstrækkeligt. Med ca. fire gange
så stor hastighed, så skulle dødelige kvæstelser næsten være sikkert.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:3e20cda5$0$245$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

KLIP

> Jeg har hørt at hvis en krop bliver standset momentant til nul fra over 47
> km/t, er man en død person. Det tror jeg er rigtigt. Man kan få en ål til
at
> komme af med samtlige liv på en gang, ved at kaste den hårdt ned i jorden.
> Der er end ikke så meget tilbage, at der kan sprælles på panden.

Ved et sammenstød holder sikkerhedsselen dig fast. Din brystkasse = ribben
er meget stærke, så en ødelæggelse = brækkede ribben er ikke den største
fare.

Dine indvolde kan ikke stoppe lige så brat som alt andet, derfor presses de
ud mod dine ribben med en voldsom kraft og ødelægges.

Derfor er det så vigtigt med deformationszoner i biler. Hele humlen ligger
begravet i at få hastigheden nedbragt over et så langt forløb som muligt, da
dette øger overlevelseschancerne.

--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn