---

Hej jeg har et lille spørgsmål angående fastkurspolitik på valuta markedet.

Lad os antage at der kun er to lande i verden, USA og Danmark, og at
Danmarks betalingsbalance går hen og bliver negativ.

Markedet for Dollars:

Her må efterspørgslen stiger pga. den stigende danske import. Siden
nationalbanken ønsker at fastholde kursen, må de efterfølgende øge udbud
hvorfor de danske valutareserver mindskes. Okay, så langt så godt.

Markedet for Kroner:

Her må udbudet først stige pga. betalingsbalancen. Siden nationalbankens
valutareserver bliver solgt vil nationalbanken også kræve betaling med
danske kroner hvorfor efterspøgslen stiger og kursen forbliver den samme.

Hvad sker der efterfølgende med pengemarkedet? Mindskes pengemængden fordi
nationalbanken ikke tilhører den private sektor som sælger de danske kroner,
eller hvordan? Håber I kan kaste lidt lys på dette.

Mvh.
Carsten

---

Hej Carsten,

svarene på dine spørgsmål afhænger også af hvad der foregår i den øvrige
danske økonomi (idet vi for nemhedens skyld antager at USA's ditto ikke
påvirkes en dyt af hvad danskerne foretager sig). Jeg vil droppe
betalingsbalancen til fordel for handelsbalancen, for det er ikke helt
klart af dit spørgsmål at gældsætningen interesserer dig. Skriv igen
hvis det er forkert.

Et underskud på handelsbalancen i den lille åben økonomi skyldes at den
aggregerede indenlandske efterspørgsel overstiger det aggregerede
indenlandske udbud, det vil sige at danske varer er mindre efterspurgte
end udenlandske varer. I fravær af en fastkurspolitik burde dette føre
til at prisen på danske varer falder - i praksis: kronens værdi falder
af de årsager du nævner. Herved vil ligevægten genetableres idet
udlandet vil være mere tilbøjelig til at købe de nu billigere danske varer.

Hvis Nationalbanken ønsker at undgå denne effekt, må der enten bringes
ligevægt på varemarkedet, eller banken kan forsøge at opkøbe de
overskydende kroner (eller ganske enkelt sætte færre penge i omløb end
sædvanligt).

For små ikke-permanente udsving i kursen kan den første strategi være
attraktiv, men hvis underskuddet skyldes fundamentale ubalancer i den
danske økonomi må disse rettes op i stedet (ellers opbruges
Nationalbankensbeholdning af andre aktiver end kroner, i dit eksempel
dollars, men det kunne også være andre fordringer eller reale aktiver
som guld eller kartofler, hvis det ellers er praktisk).

En oplagt måde at sænke den aggregerede indenlandske efterspørgsel (og
derved afhjælpe ubalancen) er at hæve renten. Herved investeres mindre
hvilket hjælper til den ønskede effekt. En anden virkning kan være at
boligpriserne falder fordi forrentningen af boliglånene bliver mere
belastende for forbrugerne. Faldende boligpriser betyder faldende
formuer hvilket også reducerer det private forbrug. Disse tiltag hjælper
alle til at bringe balance mellem inden- og udenlandsk efterspørgsel, så
presset på kronen forsvinder.

Jeg tror dit spørgsmål rettede sig mod det ikke-permanente udsving,
hvorfor svaret på dit oprindelige spørgsmål er: nej, efter
inverventionen sker der ikke mere - ubalancen er fjernet fordi
Nationalbanken har makuleret de overskydende kroner.


hth, Mikkel

Carsten Rosser wrote:
> Hej jeg har et lille spørgsmål angående fastkurspolitik på valuta markedet.
>
> Lad os antage at der kun er to lande i verden, USA og Danmark, og at
> Danmarks betalingsbalance går hen og bliver negativ.
>
> Markedet for Dollars:
>
> Her må efterspørgslen stiger pga. den stigende danske import. Siden
> nationalbanken ønsker at fastholde kursen, må de efterfølgende øge udbud
> hvorfor de danske valutareserver mindskes. Okay, så langt så godt.
>
> Markedet for Kroner:
>
> Her må udbudet først stige pga. betalingsbalancen. Siden nationalbankens
> valutareserver bliver solgt vil nationalbanken også kræve betaling med
> danske kroner hvorfor efterspøgslen stiger og kursen forbliver den samme.
>
> Hvad sker der efterfølgende med pengemarkedet? Mindskes pengemængden fordi
> nationalbanken ikke tilhører den private sektor som sælger de danske kroner,
> eller hvordan? Håber I kan kaste lidt lys på dette.
>
> Mvh.
> Carsten
>
>
>

---

d. 05/01/03 13:33 skrev Carsten Rosser på carsten@rossers.dk i artiklen
3e182610$0$204$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Hvad sker der efterfølgende med pengemarkedet? Mindskes pengemængden fordi
> nationalbanken ikke tilhører den private sektor som sælger de danske kroner,
> eller hvordan?

Det er svært at sige, men normalt vil Nationalbanken sætte renten op for at
gøre det attraktivt for de amerikanske investorer at købe Kroner for Dollars
for at indsætte dem til en høj rente på en dansk indlånskonto, og gøre det
attraktivt for danske låntagere at låne Dollars og købe Kroner for dem.
Dermed vil efterspørgslen efter Kroner stige sammen med udbudet af Dollars.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

Tak for jeres svar, men jeg er stadig lidt uklar. Når nationalbanken sælger
fremmed valuta, må de modtage danske kroner i stedet, ik'? Da
nationalbankens mængde af danske kroner ikke tilhører pengemængden, må
pengemængden (mindskes), hvilket vil bremse økonomien gennem faldende
investering, eller er jeg helt galt på den?

---

d. 05/01/03 22:38 skrev Carsten Rosser på carsten@rossers.dk i artiklen
3e18a5cf$0$219$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Tak for jeres svar, men jeg er stadig lidt uklar. Når nationalbanken sælger
> fremmed valuta, må de modtage danske kroner i stedet, ik'?

Jo

> Da nationalbankens mængde af danske kroner ikke tilhører pengemængden,

Men de øvrige pengeinstitutter henter da også deres danske kroner i
Nationalbanken, hvorved mange af de danske kroner, Nationalbanken får for
den anden valuta, den sælger, kommer i omløb igen og kommer til at indgå i
samfundets pengemængde.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen