---

Hvordan ophoper tungmetaller sig i deporte i naturen??? Hvordan kan man
grave i jorden og finde en masse bly?? Og hvordan er jernen kommet i
jernmalm??? Når der på et tidspunkt er så mange tungmetaller og andet skidt
i naturen hvordan får vi det så samlet igen???

Håber der er nogle der gider at svare! :)

Med venlig hilsen Aske Astrup

---

Søren Astrup <astrup-net@mail.dk> wrote:

> Hvordan ophoper tungmetaller sig i deporte i naturen???

Som regel som kationer i forbindelse med div. organiske forbindelser og
mineraler. De kan også forekomme som div. kompleksforbindelser

> Hvordan kan man grave i jorden og finde en masse bly??

Med en spade.

> Og hvordan er jernen kommet i jernmalm???

Det afhænger strengt taget af hvilken jermalmforekomst man taler om.
Generelt kan man sige at der var noget jer og nogle stoffer det gerne
ville indgå i forbindelse med og bingo: jernmalm.

> Når der på et tidspunkt er så mange tungmetaller og andet skidt
> i naturen hvordan får vi det så samlet igen???

Det er godt spørgsmål, men når det på et tidspunkt er dyrere at finde
nyt end at genbruge, så er der vel nogen der finder på et eller andet.

> Håber der er nogle der gider at svare! :)

Så håber jeg at du kan bruge mine delvist flabede svar til noget :)

Magnus

---

> > Hvordan ophoper tungmetaller sig i deporte i naturen???
> Som regel som kationer i forbindelse med div. organiske forbindelser og
> mineraler. De kan også forekomme som div. kompleksforbindelser

Hmm! Fattede det ikke helt... Det er vel samme måde man engang skal få det
samlet igen... Eller???

> > Hvordan kan man grave i jorden og finde en masse bly??
> Med en spade.

Det var nu ikke helt men på den måde men hva satan....


> > Når der på et tidspunkt er så mange tungmetaller og andet skidt
> > i naturen hvordan får vi det så samlet igen???
> Det er godt spørgsmål, men når det på et tidspunkt er dyrere at finde
> nyt end at genbruge, så er der vel nogen der finder på et eller andet.

Det er jo det der er det vigtige man skal vide før man bare smider det ud
til alle sider...

> > Håber der er nogle der gider at svare! :)
> Så håber jeg at du kan bruge mine delvist flabede svar til noget :)

Jah!! hehe :)

Men tak for svarene... Venlig hilsen Aske Astrup

---

In an article of 3 Jan 2003 Søren Astrup wrote:

> > > Hvordan ophoper tungmetaller sig i deporte i naturen???
> > Som regel som kationer i forbindelse med div. organiske forbindelser og
> > mineraler. De kan også forekomme som div. kompleksforbindelser
>
> Hmm! Fattede det ikke helt... Det er vel samme måde man engang skal få det
> samlet igen... Eller???

Din kemiske baggrundsviden er vist endnu ikke tilstrækkelig til, at du
kan forstå svar. Sagt på en anden måde er de forskellige tungmetaller
bundet til andre stoffer.

Når du hører, at der årligt ophobes så og så mange tons af tungmetaller
i naturen, så er det ikke sådan, at du kan gå ud i naturen og grave 1 kg
rent bly op med en spade.

Alle de tons af tungmetaller, som blev spredt med fyrværkeri forleden,
hænger jo i luften og lægger sig som et tyndt lag på jorden, når de
falder ned. Det er ikke nemt at genvinde sådanne, eftersom koncentrationen
af dem er meget lille (dog kan koncentrationerne sagtens være så høje, at
de er skadelige).

Men som sagt er det ikke rene tungmetaller. De findes i naturen, som der
tidligere blev nævnt, i forbindelse med andre stoffer.

--
Uffe Holst

---

Det forstår jeg skam godt... Men i tidernes morgen er disse tungmetaller jo
blevet ophopet på en eller anden måde.. Spørgsmålet er så hvordan de er det?
Jeg ser det meget skidt at man får alle tungmetallerne spredt... Fordi det
vil bleve en meget kostbar/umulig affære at få dem samlet op igen... Og hvis
man samlede det i depoter hvordan fik man det så adskildt?? Er det
overhovedet muligt???

"Uffe Holst" <uffe@eremitage.dk> skrev i en meddelelse
news:q4.k4.JN2jC3YFR1dFQVd.NR@eremitage.dk...

In an article of 3 Jan 2003 Søren Astrup wrote:

> > > Hvordan ophoper tungmetaller sig i deporte i naturen???
> > Som regel som kationer i forbindelse med div. organiske forbindelser og
> > mineraler. De kan også forekomme som div. kompleksforbindelser
>
> Hmm! Fattede det ikke helt... Det er vel samme måde man engang skal få
det
> samlet igen... Eller???

Din kemiske baggrundsviden er vist endnu ikke tilstrækkelig til, at du
kan forstå svar. Sagt på en anden måde er de forskellige tungmetaller
bundet til andre stoffer.

Når du hører, at der årligt ophobes så og så mange tons af tungmetaller
i naturen, så er det ikke sådan, at du kan gå ud i naturen og grave 1 kg
rent bly op med en spade.

Alle de tons af tungmetaller, som blev spredt med fyrværkeri forleden,
hænger jo i luften og lægger sig som et tyndt lag på jorden, når de
falder ned. Det er ikke nemt at genvinde sådanne, eftersom koncentrationen
af dem er meget lille (dog kan koncentrationerne sagtens være så høje, at
de er skadelige).

Men som sagt er det ikke rene tungmetaller. De findes i naturen, som der
tidligere blev nævnt, i forbindelse med andre stoffer.

--
Uffe Holst

---

In an article of 3 Jan 2003 Søren Astrup wrote:

> Det forstår jeg skam godt... Men i tidernes morgen er disse tungmetaller jo
> blevet ophopet på en eller anden måde.. Spørgsmålet er så hvordan de er det?
> Jeg ser det meget skidt at man får alle tungmetallerne spredt... Fordi det
> vil bleve en meget kostbar/umulig affære at få dem samlet op igen... Og hvis
> man samlede det i depoter hvordan fik man det så adskildt?? Er det
> overhovedet muligt???

Som kemiker kan jeg fortælle dig, at stort set alt er muligt. Men fra et
være muligt, så er det absolut ikke ensbetydende, at det også er økonomisk
rentabelt at gøre det.

Koncentrationerne af tungmetaller i jord og luft er uhyre små, og benytter
man disse som udgangspunkt til udvinding af tungmetallerne, så vil det
blive en meget bekostelig affære på grund af de meget små koncentrationer.

I dag bliver tungmetaller indvundet fra naturlige depoter, ligesom man i
dag også graver kul, guld og ligende rundt omkring. I disse depoter er
koncentrationerne af tungmetallerne væsentlig højere end i luften og jorden
omkring os. Og det gør jo så udvindingen rentabelt.

Og så kan det jo lige indskydes, at jeg INGEN specifik viden har om
tungmetaller, så tag min udsagn med et gran salt.

--
Uffe Holst

---

Og så kan det jo lige indskydes, at jeg INGEN specifik viden har om
tungmetaller, så tag min udsagn med et gran salt.

Hehe Sikke selvtillid! :)

Det er selvfølgeligt en dum ting at begynde og finkæmmehele jordens natur
for tungmetaller men når vi ved at de bliver ophopet længest tilbage i
fødekæderne og i fedtvæget... Så er det måske der vi skal behynde og fjerne
dem...

Jeg er ved at skrive en rapport om pileanlæg.. Hvor tungmetallerne bliver
ophobet i pilen og jorden... (Mest i pilen efter sine) Det vil sige at asken
skal renses for tungmetaller som jo nok er en dyr proces... Men det kan
stadig lade sig gøre... Og det jeg skal tage stilling til er jo om alle
disse besværligheder kan betalesig... Eller... Og mit problem er at jeg ikke
ved det... :/

(Skal afleveres på mandag! :)

Med venlig hilsen Aske

---

In an article of 3 Jan 2003 Søren Astrup wrote:

> Og så kan det jo lige indskydes, at jeg INGEN specifik viden har om
> tungmetaller, så tag min udsagn med et gran salt.
>
> Hehe Sikke selvtillid! :)

Tjah, hvis man udtaler sig er det efter min mening vigtigt også at gøre
modparten bekendt med, på hvilket grundlag man udtaler sig. Nu ved du, at
mine udsagn måske skal tages med et gran salt. Så burde du i hvert fald
ikke tro, at jeg er en ekspert inden for tungmetaludvinding. Har jeg sagt
noget vås, og skriver du så samme vås i din rapport, ja, så er du selv ude
om det

> Det er selvfølgeligt en dum ting at begynde og finkæmmehele jordens natur
> for tungmetaller men når vi ved at de bliver ophopet længest tilbage i
> fødekæderne og i fedtvæget... Så er det måske der vi skal behynde og fjerne
> dem...

Det vil trods alt være ret begrænset, hvor mange tungmetaller, der kan
udvindes nede i det lokale krematorie. Guld vil nok være det mest rentable
at udvinde derfra.

--
Uffe Holst

---

Hmm! Jamen det var jo heller ikke der de skulle udvindes...
For de bliver jo smidt på kirkegården hvor der nok ikke skal såes grønsager
foreløbigt...
Hvad med det slam rensningsanlægene smider ud på markerne... Osv...

---

"Søren Astrup" skriver:

> Hvordan ophoper tungmetaller sig i deporte i naturen??? Hvordan kan man
> grave i jorden og finde en masse bly?? Og hvordan er jernen kommet i
> jernmalm??? Når der på et tidspunkt er så mange tungmetaller og andet skidt
> i naturen hvordan får vi det så samlet igen???
>
> Håber der er nogle der gider at svare! :)
>
> Med venlig hilsen Aske Astrup

Giver spørgsmålet mening? (Samlet af Bruce Hamilton):

1. Hawley's Condensed Chemical Dictionary - 10th Ed (1981)
Heavy Metal - A metal of atomic weight greater than sodium (22.9)
that forms soaps on reaction with fatty acids. e.g., aluminum,
lead cobalt.
Light Metal - in engineering terminology, a metal of specific
gravity less than three that is strong enough for construction
use ( aluminium, magnesium, beryllium ).
- Wow!, Aluminium is both light and heavy. maybe a later edition
corrects that?.

2. Concise Encyclopedia of Biochemistry - 2nd Ed (1988)
Heavy metal - All metals with a density greater than 5.
- Does not define " light metal, and tabulates heavy metal
biomolecules of Fe, Co, Cu, Mn, Mo, V and Zn. It notes
that Vanadium is essential for some life forms. That would
suggest that definitions involving biological toxicity could
be rather messy....

3. International Encyclopedia of Chemical Science (1964)
Heavy Metal - A metal having a specific gravity greater than 4.
Light Metal - A metallic element of small density, commonly one
with a density below 4.

4. Technology of Light Metals (1949)
" As the term "light metals" connotes, their outstanding
characteristic is their light weight or low specific gravity.
There is at the present time, no standard value of this property
recognised as a qualification for the title "light metal".
The upper limit to qualify for inclusion in the light class
lies in the range of specific gravity 3 to 5. Regelsberger's
figure of 3.8, or say 4, can be taken as a reasonable upper
limit of specific gravity for the light class, since there is
no commercially important aluminium- or magnesium-base alloy
with a higher specific gravity than 4..."

5. Webster's Third New International Dictionary (1971)
Heavy Metal - Metal with a specific gravity of 5 or over.
Light Metal - Metal with low density. e.g., Al, Mg, Ti, Be.

Ligesom der er forskellige nyere overvejelser.
http://www.osha.gov/SLTC/metalsheavy/
http://www.iupac.org/publications/ci/2001/november/heavymetals.html


Jeppe

---

Undskyld men fatter ikke lige hvad du prøver at fortælle.... Er ikke den
skarpeste kniv i skuffen når det gælder engelsk kemi!!!
Kan man for et dansk resume???

---

"Søren Astrup" skriver:

> Undskyld men fatter ikke lige hvad du prøver at fortælle.... Er ikke den
> skarpeste kniv i skuffen når det gælder engelsk kemi!!!
> Kan man for et dansk resume???

Referencerne giver forskellige definitioner af tungmetaller, IUPAC artiklen
fortæller at der ikke _er_ nogen fast definition af begrebet tungmetal. Så i
og med at du blot skriver tungmetaller uden at definere nærmere hvad du
mener, giver dit spørgsmål faktisk ikke nogen mening. Det er ret løst at
skrive en opgave om et vagt begreb uden nærmere at definere begrebet.
Så jeg ville foreslå at du begrænsede din opgave til et antal tungmetaller
der ofte er fokus på. Alternativt kunne du beskrive problemet ved brug af
begrebet tungmetaller t.eks. som det bruges i pressen, så kunne det faktisk
blive interessant og ikke blot endnu en opgave om et beskrevet emne.
Under alle omstændigheder er literaturen på dansk nok begrænset, omend der
nok skal findes noget...og en opgave uden solide referencer er blot en
skriveøvelse. Nyhedsgruppecitater er ikke gyldige referencer.

Mvh
Jeppe

---

Takker for det gode bud. Og endnu engang kan jeg konstatere af jeg var for
langsom ude af starthullerne da jeg afleverede min opgave i dag. :/ Men det
var så heller ikke tungmetaller jeg overordnet skrev... Det var
rensningsangæg hvor der kunne være bivirkninger ved at smide tungmetaller
(Som feks. cadmium ud i nauren..) Men konklusionen gik også på at der var
flere ting der skulle undersøges... Men mange tak for de gode svar! :)
"Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:3E183999.F1B7B93F@symbion.ki.ku.dk...
>
>
> "Søren Astrup" skriver:
>
> > Undskyld men fatter ikke lige hvad du prøver at fortælle.... Er ikke den
> > skarpeste kniv i skuffen når det gælder engelsk kemi!!!
> > Kan man for et dansk resume???
>
> Referencerne giver forskellige definitioner af tungmetaller, IUPAC
artiklen
> fortæller at der ikke _er_ nogen fast definition af begrebet tungmetal. Så
i
> og med at du blot skriver tungmetaller uden at definere nærmere hvad du
> mener, giver dit spørgsmål faktisk ikke nogen mening. Det er ret løst at
> skrive en opgave om et vagt begreb uden nærmere at definere begrebet.
> Så jeg ville foreslå at du begrænsede din opgave til et antal tungmetaller
> der ofte er fokus på. Alternativt kunne du beskrive problemet ved brug af
> begrebet tungmetaller t.eks. som det bruges i pressen, så kunne det
faktisk
> blive interessant og ikke blot endnu en opgave om et beskrevet emne.
> Under alle omstændigheder er literaturen på dansk nok begrænset, omend der
> nok skal findes noget...og en opgave uden solide referencer er blot en
> skriveøvelse. Nyhedsgruppecitater er ikke gyldige referencer.
>
> Mvh
> Jeppe
>

---

"Søren Astrup" <astrup-net@mail.dk> skrev i en meddelelse news:3e14bc4e$0$153$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvordan ophoper tungmetaller sig i deporte i naturen??? Hvordan kan man
> grave i jorden og finde en masse bly?? Og hvordan er jernen kommet i
> jernmalm??? Når der på et tidspunkt er så mange tungmetaller og andet skidt
> i naturen hvordan får vi det så samlet igen???

Tungmetaller bindes normalt ret stærkt i forskellige medier.
F.eks. har undersøgelser af nedfald af radiaktivt Cæsium har vist, at
planterne ikke optager ret meget fra jorden - for hver mio. atomer optages
kun ca. 5-10 atomer i planter.
Der sker en tilsvarende nedkoncentrering fra planter til dyr.

Det gældet for alle tungmetaller, selv om der er forskelle de
enkelte stoffer imellem - så ligger det i denne størrelsesorden.

Der er enkelte planter, der har ret stor appetit på tungmetaller -
f.eks. visse planter af korsblomstfamilien og tobaksplanten.
Men selv om der er tale om faktor på 5-10 gange normalt så
er der tale om en lille optagelse. Tungmetaller bindes altså ret
kraftigt.

Der gælder for flere tungmetaller - som f.eks. bly - at de kan bindes
stærkt i kroppens fedtvæv, hvorfra det udskilles meget langsomt.
Blyforgiftninger hos gamle trykkeriarbejdere sås derfor ofte først
efter mange års forløb og tit efter et vægttab.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Nu må vi lige have nogle ting på plads...
Hvis jeg spiser nogle tungmetaller (altså gemt i planter/kød) så er det kun
en minimal del af tungmetallerne der ophopes i min krop...Altså en vis
procentdel... Men hvis mit lort bliver smidt ud på markerne til planter som
gives til kør som jeg så spiser så bliver der med tiden flere og flere
tungmetaller i kredsløbet... Og samme procentdel af et større tal vil give
en større ophopning i min krop...

Hvordan får vi skidtet væk fra vores fødekæder??? Hvordan får vi det ud???

Men tak for et godt svar... :)

---

"Søren Astrup" <astrup-net@mail.dk> skrev i en meddelelse news:3e161aca$0$215$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Nu må vi lige have nogle ting på plads...
> Hvis jeg spiser nogle tungmetaller (altså gemt i planter/kød) så er det kun
> en minimal del af tungmetallerne der ophopes i min krop...Altså en vis
> procentdel... Men hvis mit lort bliver smidt ud på markerne til planter som
> gives til kør som jeg så spiser så bliver der med tiden flere og flere
> tungmetaller i kredsløbet... Og samme procentdel af et større tal vil give
> en større ophopning i min krop...

Nu havner dine ekskrementer normalt ikke på agerjorden.
Men uanset hvad du gør så vil tungmetallerne nedkoncentreres gennem
fødekæden.
Nogle tungmetaller er giftige ved ophobning i kroppen, men en del er
faktisk livsnødvendige for de fysiologiske processer.
Under normale forhold udskilles tungmetallerne i takt med indtagelsen
og spiller ingen sundhedsmæssig rolle - hvis du får en smule mere end
normalt vil din organisme udskille tilsvarende mere - selv om ligevægten
er en smule forskudt i retning af et lidt højere niveau.

> Hvordan får vi skidtet væk fra vores fødekæder??? Hvordan får vi det ud???

Det korte svar er at det kan man ikke - heldigvis - for vi kan ikke leve
uden f.eks. kobolt, kobber o.m.a. spormineraler. Det samme gælder
planterne, hvor en del tungmetaller virker som katalysatorer for mange
livsprocesser.
Faktisk kan man købe tungmetaller i dyre domme som kosttilskud, hvoraf en god
del ikke har nogen effekt.
Tungmetaller er kun ubehagelige, hvis de lokalt optræder i store
koncentrationer. Det er her, der skal sættes ind.

I de moderne mineralgødninger er der stort set ingen tungmetaller
udover de, der fungerer som plantenæringsstoffer. De andre er
renset fra.
Det største bidrag af tungmetaller sker fra kulfyrede kraftværker.
Men i de koncentrationer som danskerne udsættes for gennem føden
må den sundhedsmæssige virkning siges at være ignorabel.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Mange tak for dine svar... Men med i mine overvejelser om tungmetaller
falder tanken også på feks kviksølg og bly som kroppen (så vidt jeg ved!!!)
de kan da umuligt være gode i disse kredsløb... (Du må undskulde jeg ikke
har skrevet tilbage noget før men rapporten skulle skrives til i dag så jeg
fik kun 5 timers søvn og i går ikke havde så meget tid til nyhedsgrupper!
:( Men mange tak jeg er sku blevet klogere! :)