---

Hej!

Jeg er ved at stifte et nyt IT-firma, som skal tilbyde virksomheder at løse
opgaver indenfor IT-drift og yde konsulentydelser.

Jeg har ikke tænkt mig at skulle være ene-ejer, men vil egentlig gerne give
kunderne og /eller partnere en fom for medejerskab.

Inden jeg henvender mig til en advokat, kunne jeg godt tænke mig at tænke
lidt over forskellige sleksabsformer!

Jeg har tænkt lidt på, om man ikke kunne give evt. partnere og kunder et
tilbud om at blive medejere i et
a.m.b.a. (lidt ligesom landmændene i gamle dage ejede deres eget mejeri.)

Kunne man f.eks. lave et selksab, hvor kunderne var ejere, men så snart de
ikke var kunder mere, bortfaldt deres ret til ejerskab?

Hvilke fordele ulemper er der ved a.m.b.a.'ere ???

Hvilke fordele ulemper er der ved s.m.b.a.'ere ???


Hilsen
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com

---

Hej igen,

Jeg fandt lige via Google et gammelt indlæg, som jeg lige vedhæfter
forneden!

Er der i øvrigt nogen som har nogle eksempler for vedtægter for et a.m.b.a.
og evt. s.m.b.a.


***************
Amba'er er vist traditionelt andelsselskaber. Det vil sige at der ofte er et
kooperativt formål - som f.eks. mejerier og slagterier i gamle dage - hvor
ejerne i høj grad er gået sammen for at løse en fælles opgave.

Men der er også en anden vigtig forskel: ApS'er er lovregulerede i
anpartsselskabsloven. Det vil sige at der er helt faste regler for blandt
andet, hvordan ansvaret er begrænset og krav om et mindsteindskud af kapital
m.v.
Amba'er er derimod ikke direkte lovregulerede. Det vil sige, at ejerne selv
kan fastsætte reglerne for ansvarsbegrænsning, økonomisk hæftelse og krav om
økonomisk indskud i virksomheden.
Derfor skal man også være lidt mere opmærksom på den slags, hvis man handler
med et Amba.
**************************

---

"Carsten Thomsen" <cajuth@hotmail.com> skrev Sat, 21 Dec 2002 00:10:18
+0100

>Amba'er er vist traditionelt andelsselskaber. Det vil sige at der ofte er et
>kooperativt formål - som f.eks. mejerier og slagterier i gamle dage - hvor
>ejerne i høj grad er gået sammen for at løse en fælles opgave.
>
Både og.

I gamle dage havde andelsselskaber solidarisk hæftelse. Dvs. at hvis et
andelsselskab havde problemer så kunne kreditorerne bare knyge på een
enkelt af andelshaverne og plukke ham for alt hvad han ejede. Hvordan
han så fik sig dækket ind fra de andre andelshavere, det var hans eget
problem.!

Der findes en del skræmmende eksempler på dette, og derfor har denne
selskabsform ikke været brugt i umindelige tider.

I et AMBA hæfter man, som udgangspunkt kun for det beløb man har
indskudt - og allerede har indbetalt - ved indmeldelsen.

I et AMBA kan kreditorerne altså ikke gå til andelshaverne for at få
dækket deres tilgodehavende, de kan kun få den dækket med de værdier der
er i selve virksomheden.

Heraf følger natuligvis også at långivere primært vurderer selve
virksomhedens soliditet, og ikke de enkelte andelshaveres ditto.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Carsten Thomsen skrev i news:au07hi$3d1tp$1@ID-139211.news.dfncis.de

> Hej!
>
> Jeg er ved at stifte et nyt IT-firma, som skal tilbyde virksomheder
> at løse opgaver indenfor IT-drift og yde konsulentydelser.
>
> Jeg har ikke tænkt mig at skulle være ene-ejer, men vil egentlig
> gerne give kunderne og /eller partnere en fom for medejerskab.
>
> Inden jeg henvender mig til en advokat, kunne jeg godt tænke mig at
> tænke lidt over forskellige sleksabsformer!

Det bliver ikke et AMBA - det er vist nærmest forbeholdt andelsbevægelsen.
Så det skal nok være et SMBA.

Et SMBA er en svær, men spændende størrelse at arbejde med. Der er mange
uafklarede ting. Har du mere grundigt overvejet, om kunderne reelt har lyst
til at blive medejere? Hvad skal deltagernes indskud være?

Fordelene er aftalefrihed og begrænset hæftelse.

Ulempen er generel ukendskab til selskabsformen og manglende
kreditværdighed.

/Peter


--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev
> Det bliver ikke et AMBA - det er vist nærmest forbeholdt andelsbevægelsen.
>
>
Det er ikke forbeholdt andelsbevægelsen. AMBA bliver også brugt hvor f.eks.
flere firmaer laver noget i fællesskab. Fordelen er en selvstændig juridisk
enhed og andelskapitalen kan bestå af 1-kr. andelsbeviser mens man udlåner
resten af den nødvendige kapital. Derved har man mulighed for at få næsten
hele sit indskud tilbage minus f.eks. 1 kr., når andelsselskabet kan "stå på
egne ben".

Et K/S kan også overvejes

---

Er der nogen kendte eksempler på at selskabstyrelsen har godkendt et
S.m.b.A indenfor de sidste 10 år ?

Med venlig hilsen
Bjarne Jensen

---

Nej for er idéen jo ikke netop at selskabstyrelsen ikke skal godkende et
s.m.b.a

Er der nogen som har set nogle eksempler på vedtægter a.m.b.a. / s.m.b.a.
???

--
Hilsen / Kind regards
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com

---

Carsten Thomsen skrev i news:au2qd8$430jn$3@ID-139211.news.dfncis.de

[klip]

> Nej for er idéen jo ikke netop at selskabstyrelsen ikke skal godkende
> et s.m.b.a

Det er ikke korrekt - kig på www.eogs.dk - også skattemæssigt kan der være
problemer ved manglende registrering.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Du har fuldstændig ret! Jeg er blevet klogere!

Hilsen
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com


"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:3IgN9.10858$Hl6.1253620@news010.worldonline.dk...
> Carsten Thomsen skrev i news:au2qd8$430jn$3@ID-139211.news.dfncis.de
>
> [klip]
>
> > Nej for er idéen jo ikke netop at selskabstyrelsen ikke skal godkende
> > et s.m.b.a
>
> Det er ikke korrekt - kig på www.eogs.dk - også skattemæssigt kan der være
> problemer ved manglende registrering.
>
> /Peter
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
>

---

Scripsit Marilú Ebner + Bjarne Jensen <mbjensen@t-online.de>

> Er der nogen kendte eksempler på at selskabstyrelsen har godkendt et
> S.m.b.A indenfor de sidste 10 år ?

Er der nogen hjemmel til *ikke* at "godkende" det, hvis ellers
anmeldelsen er foretaget korrekt?

--
Henning Makholm "Y'know, I don't want to seem like one of those
hackneyed Jews that you see in heartwarming movies.
But at times like this, all I can say is 'Oy, gevalt!'"

---

Henning Makholm skrev i news:yahr8cbc7ry.fsf@tyr.diku.dk

[klip]

> Er der nogen hjemmel til *ikke* at "godkende" det, hvis ellers
> anmeldelsen er foretaget korrekt?

Lige for så vidt angår smba'et er der flere problemer med godkendelsen....
jeg husker det ikke nærmere, men emnet er særdeles velbeskrevet i Munck og
Fode: Valg af Selskabsform

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Marilú Ebner + Bjarne Jensen wrote:
> Er der nogen kendte eksempler på at selskabstyrelsen har godkendt et
> S.m.b.A indenfor de sidste 10 år ?

Jeg prøver lige een gang til at få svar på spørgsmålet. En af mine unger
har inden for det sidste halve år prøvet at oprette et S.m.b.A men fik
den besked fra Selskabstyrelsen, at de IKKE under nogen omstændigheder
ville godkende et S.m.b.A.
Ergo: er der nogen kendte eksempler......?


Med venlig hilsen
Bjarne Jensen

---

On Sun, 22 Dec 2002 12:07:55 +0100, Marilú Ebner + Bjarne Jensen <mbjensen@t-online.de> wrote:

>Marilú Ebner + Bjarne Jensen wrote:
>> Er der nogen kendte eksempler på at selskabstyrelsen har godkendt et
>> S.m.b.A indenfor de sidste 10 år ?
>
>Jeg prøver lige een gang til at få svar på spørgsmålet. En af mine unger
>har inden for det sidste halve år prøvet at oprette et S.m.b.A men fik
>den besked fra Selskabstyrelsen, at de IKKE under nogen omstændigheder
>ville godkende et S.m.b.A.

Med begrænset ansvar, hvorfor så ikke bare oprette et Aps/A/S de har da også begrænset ansvar.
--
Mvh
Flemming Jacobsen
Der har overvejet at tage en tur til USA.
For derefter at tage en tur tværs over.

---

Thunderbird @ 7100 skrev i news:26cb0vkq583onlipoo23l11s4kunuhavsh@4ax.com

[klip]

> Med begrænset ansvar, hvorfor så ikke bare oprette et Aps/A/S de har
> da også begrænset ansvar.

I SMBA'et er der intet formelt krav om kapitalindskud. Ingen regler om
kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser. Der er stor aftalefrihed.

Men der skal være nogen forskel mellem det nystiftede SMBA og et egentlig
ApS/A/S for at SMBA'et kan registreres. Om dette sidste krav om forskel er i
overensstemmelse med gældende ret er tvivlsomt. Igen vil jeg henvise til
Munck og Fodes bog: Valg af selskabsform.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Marilú Ebner + Bjarne Jensen skrev i news:3E059D0B.80307@t-online.de

[klip]

> Jeg prøver lige een gang til at få svar på spørgsmålet. En af mine
> unger har inden for det sidste halve år prøvet at oprette et S.m.b.A
> men fik den besked fra Selskabstyrelsen, at de IKKE under nogen
> omstændigheder ville godkende et S.m.b.A.

Det kan jeg ikke tro....

> Ergo: er der nogen kendte eksempler......?

Ja - Tryg S.M.B.A.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Hvis TRYG kan godkendes kan godkendes kan andre vel også!

---

Hvad er der egentlig i vejen for at stifte et A.M.B.A.??


--
Hilsen / Kind regards
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com

---

Carsten Thomsen skrev i news:au58mn$4hb6j$1@ID-139211.news.dfncis.de

> Hvad er der egentlig i vejen for at stifte et A.M.B.A.??

Erik G. Christensen har fortalt, hvad en af grundbetingelserne er.

For så vidt angår Smba'et er det praktiske og teoretiske spørgsmål, om der
kan eksistere et
kapitalselskab (dvs. et selskab, hvor den indskudte kapital hæfter for
selskabets forpligtelser), som ikke er omfattet af Aktie- eller
anpartsselskabslovene.....Det er et lidt kompliceret spørgsmål.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

> Erik G. Christensen har fortalt, hvad en af grundbetingelserne er.

Ja, og som jeg påpegede kan jeg ikke se forskellen i at
nogle landmænd slår sig sammen og laver et selskab som står for foder til
dyrene
OG
nogle selskaber som slår sig sammen og driver et fælles IT-driftsselskab!

Så sprøger jeg igen:
Hvad er der i vejen for at stifte et a.m.b.a. til dette formål
(med Erik G. Christensen's indlæg in mente)


--
Hilsen / Kind regards
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com

---

Carsten Thomsen skrev i news:aucrnc$67v8a$1@ID-139211.news.dfncis.de

[klip]

> Så sprøger jeg igen:
> Hvad er der i vejen for at stifte et a.m.b.a. til dette formål
> (med Erik G. Christensen's indlæg in mente)

Jeg har ikke lige klogskaben ved min side, så det kan kun blive nogle få
usikre bemærkninger:

Det er ikke sikkert, at der er noget i vejen for at stifte et amba. Men det
vil blive problematisk tror jeg. Ejerandele, indflydelse, kapitalindskud
f.eks. Videre skal ejerene handle med selskabet og optjene overskud herved.
Du skal som deltager deltage på samme vilkår - kan du det?

Et smba er mere nærliggende.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Marilú Ebner + Bjarne Jensen skrev i news:3E059D0B.80307@t-online.de

[klip]

> Ergo: er der nogen kendte eksempler......?

<http://www.google.com/search?hl=da&ie=ISO-8859-1&q=S.M.B.A.+&btnG=Google-s%
F8gning&lr=lang_da>

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

I forvejen er bankernes låne-villighed ikke stor til nye, små virksomheder!
Det kan jeg egentlig godt se...

Hvorfor egentlige et ApS når man kan stifte et s.m.b.a.???

Umiddelbart er der da flere fordele ved et s.m.b.a.

> Det bliver ikke et AMBA - det er vist nærmest forbeholdt andelsbevægelsen.
> Så det skal nok være et SMBA

Hvordan definerer du "andelsbevægelsen".

Hvis man laver et selskab som samlet skal løfte nogle opgaver for ejerne af
a.m.b.a - så er selskabet vel pr. def. en et andelsselskab !

Jeg kan ikke se det skulle være forbehold nogle bestemte virksomheder!
I givet fald: Hivlke selsaber mener du et a.m.b.a er forbeholdt????



--
Hilsen / Kind regards
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com


--
Mange hilsner fra / Kind regards
Carsten
Med venlig hilsen
Carsten Junker Thomsen

--
Carsten Junker Thomsen
cjt@callisto.dk
Lindevangshusene 40,1.th.
2630 Taastrup
tlf. 43 52 62 00
mobil 26 55 15 80








"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:au1ga6$fs$2@sunsite.dk...
> Carsten Thomsen skrev i news:au07hi$3d1tp$1@ID-139211.news.dfncis.de
>
> > Hej!
> >
> > Jeg er ved at stifte et nyt IT-firma, som skal tilbyde virksomheder
> > at løse opgaver indenfor IT-drift og yde konsulentydelser.
> >
> > Jeg har ikke tænkt mig at skulle være ene-ejer, men vil egentlig
> > gerne give kunderne og /eller partnere en fom for medejerskab.
> >
> > Inden jeg henvender mig til en advokat, kunne jeg godt tænke mig at
> > tænke lidt over forskellige sleksabsformer!
>
> Det bliver ikke et AMBA - det er vist nærmest forbeholdt andelsbevægelsen.
> Så det skal nok være et SMBA.
>
> Et SMBA er en svær, men spændende størrelse at arbejde med. Der er mange
> uafklarede ting. Har du mere grundigt overvejet, om kunderne reelt har
lyst
> til at blive medejere? Hvad skal deltagernes indskud være?
>
> Fordelene er aftalefrihed og begrænset hæftelse.
>
> Ulempen er generel ukendskab til selskabsformen og manglende
> kreditværdighed.
>
> /Peter
>
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
>

---

Peter G C skrev Lørdag den 21. december 2002 11:23 i
dk.videnskab.jura:

> Det bliver ikke et AMBA - det er vist nærmest forbeholdt
> andelsbevægelsen.

Hvad har sådan noget som Danske Fragtmænd med andelsbevægelsen at
gøre?
Fragtmandshallen i Høje Taastrup drives som DanskeFragtmænd Sjæland
(DFS) og er et AMBA. Og har til opgave at servicere de tilsluttede
Fragsmænd, og markedsføring overfor kunder, m.m.m.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

---

"Ivar Madsen" <news-23-08-02@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:17668390.AGua8sEyUs@news.milli.dk...
> Peter G C skrev Lørdag den 21. december 2002 11:23 i
> dk.videnskab.jura:
>
> > Det bliver ikke et AMBA - det er vist nærmest forbeholdt
> > andelsbevægelsen.
>
> Hvad har sådan noget som Danske Fragtmænd med andelsbevægelsen at
> gøre?
> Fragtmandshallen i Høje Taastrup drives som DanskeFragtmænd Sjæland
> (DFS) og er et AMBA. Og har til opgave at servicere de tilsluttede
> Fragsmænd, og markedsføring overfor kunder, m.m.m.
>
> --
> Med venlig hilsen
>
> Ivar Madsen

Det er fordi de forskellige ruter drives af selvstændige vognmandsfirmaer -
endten som A/S, ApS eller i sjældnere tilfælde som personligt drevet
vognmandsforretning.

De fleste selvstændige vognmænd/vognmandsfirmaer har kørsel ved siden af, og
for nogen af de største er fragtruten blot en slags bibeskæftigelse.

Fragtmandshallen i Tåstrup (Danske Fragtmænd Sjælland) drives som ovenfor
skrevet står som et AmbA til fælles bedte for de forskellige
fragtmandsruter.

Herudover har nogle fragtmandsruter egne omlæsnings/distributionsfaciliteter
på deres destination, således at de store, lange vogne læsses f.eks. i
Tåstrup og ude i landet hos de forskellige ruter og krydser landsdelene om
natten. Tåstrup er således blot en "ombytningscentral", hvor godset
transiteres mellem de enkelte ruter. Ved hjemkomsten af de store, lange
vogne nu læsset med gods hjem til, omlades disse, og godset (stykgods og
bilpakker f.eks.) distribueres i vidt omfang med mindre byvogne, der så igen
samler gods ind for omladning til de store vogne, der så igen krydser
landsdelene.

Mvh
Karsten Jensen

---

Så kan jeg ikke forstå hvorfor virksomheder ikke kan
danne et IT-driftsselskab som
et AmbA til fælles bedste for de forskellige
firmaer!

De som bruger servicen er andelshaverne - og det sker til fælles bedste!


--
Hilsen / Kind regards
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com

---

On Thu, 26 Dec 2002 00:05:11 +0100, "Carsten Thomsen"
<cajuth@hotmail.com> wrote:

>Så kan jeg ikke forstå hvorfor virksomheder ikke kan
>danne et IT-driftsselskab som
>et AmbA til fælles bedste for de forskellige
>firmaer!
>
>De som bruger servicen er andelshaverne - og det sker til fælles bedste!

Det vil man efter min bedste overbevisning også kunne.
Ellers må det oprettes som en forening hvor der er begrænset
ansvar ifølge vedtægterne.

F.eks. er Bankernes EDB Central en forening.

/Knud
--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Germany and Austria
http://berggreen.dk

---

Ivar Madsen skrev Lørdag den 21. december 2002 23:43 i
dk.videnskab.jura:

> Fragtmandshallen i Høje Taastrup drives som DanskeFragtmænd
> Sjæland (DFS) og er et AMBA.

Hmm, lige DFS er et A/S, men flere af de Jyske terminaler drives af
AMBA'er. Ligesom de landsdækkende er et AMBA.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:au1ga6$fs$2@sunsite.dk...
..
> Så det skal nok være et SMBA.
>
>
> /Peter
>
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
>

Står det for S.m.b.h - altså Selskab med begrænset ansvar? Er det en
selskabsform i lighed med det tyske GmbH (Geschellschaft mit begränster
Haftung)?

Kunne det i så fald tænskes at være en selskabsform, der etableres her i
Danmark som et led i en EU harmonisering?

Mvh
Karsten Jensen

---

"Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e04f346$0$47053$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

KLIP

> Kunne det i så fald tænskes at være en selskabsform, der etableres her i
> Danmark som et led i en EU harmonisering?

Nope ... prøv at foretage en Google på S.M.B.A.

Her er et eksempel som er ca. 10 år gammelt: http://www.skovsgaardhotel.dk/

--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn

---

Der er ingen forskel på om man kalder det A.M.B.A. eller
S.M.B.A.

I bund og grund er et x.M.B.A. en forening hvor medlemmerne
alene hæfter med deres indskud.
Der er ingen ejere af selskabet - eller rettere alle er
ejere.
Der er umiddelbart ikke nogen direkte lovregulering på dette
område, idet der er tale om en forening.

Idet der er tale om en forening, så har stifteren ikke
særlige rettigheder. Det kan være et problem hvis stifteren
senere ønsker at ændre selskabsformen.

Et eksempel er de tidligere danske sparekasser som netop
også var foreninger/medlemsejede. For at skaffe kapital via
børsen var de nød til at overgå til aktieselskaber, men det
kunne de bare ikke sådan lige. De stiftede derfor nye
aktieselskaber som blev ejet af den oprindelige sparekasser
der selv fortsatte som en slags fonde.
I det hele ganske problematisk.

/Knud
--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Germany and Austria
http://berggreen.dk

---

"Knud Berggreen" <knud@berggreen.invalid> skrev i en meddelelse
news:3e050606.10409868@news.stofanet.dk...

KLIP

> Et eksempel er de tidligere danske sparekasser som netop
> også var foreninger/medlemsejede. For at skaffe kapital via
> børsen var de nød til at overgå til aktieselskaber, men det
> kunne de bare ikke sådan lige. De stiftede derfor nye
> aktieselskaber som blev ejet af den oprindelige sparekasser
> der selv fortsatte som en slags fonde.
> I det hele ganske problematisk.

Jeg skal ikke gøre mig klog ud i juraen omkring x.m.b.a ´er.

Dog kan jeg underbygge dit skrevne med Tryg Forsikring.

Eneaktionæren er Trug I Danmark s.m.b.a

--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn

---

On Sun, 22 Dec 2002 00:31:25 GMT, knud@berggreen.invalid (Knud Berggreen) wrote:

>
>Der er ingen forskel på om man kalder det A.M.B.A. eller
>S.M.B.A.
>
>I bund og grund er et x.M.B.A. en forening hvor medlemmerne
>alene hæfter med deres indskud.
>Der er ingen ejere af selskabet - eller rettere alle er
>ejere.
>Der er umiddelbart ikke nogen direkte lovregulering på dette
>område, idet der er tale om en forening.
>
>Idet der er tale om en forening, så har stifteren ikke
>særlige rettigheder. Det kan være et problem hvis stifteren
>senere ønsker at ændre selskabsformen.
>
>Et eksempel er de tidligere danske sparekasser som netop
>også var foreninger/medlemsejede. For at skaffe kapital via
>børsen var de nød til at overgå til aktieselskaber, men det
>kunne de bare ikke sådan lige. De stiftede derfor nye
>aktieselskaber som blev ejet af den oprindelige sparekasser
>der selv fortsatte som en slags fonde.
>I det hele ganske problematisk.
>
>/Knud

Dvs at M.B.A principelt set har samme dækningskrav over for kreditor som Aps/A/S ?
--
Mvh
Flemming Jacobsen
Der har overvejet at tage en tur til USA.
For derefter at tage en tur tværs over.

---

"Thunderbird @ 7100" wrote:
klip
>
> Dvs at M.B.A principelt set har samme dækningskrav over for kreditor som Aps/A/S ?

Klip det fra, du ikke svarer på,
men ellers forkert,
derfor skal organisering ændres fra .m.b.a. til noget, der er kendt på
finansmarkedet.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Knud Berggreen wrote:

> I bund og grund er et x.M.B.A. en forening hvor medlemmerne
> alene hæfter med deres indskud.
> Der er ingen ejere af selskabet - eller rettere alle er
> ejere.
> Der er umiddelbart ikke nogen direkte lovregulering på dette
> område, idet der er tale om en forening.

Du mangler er vigtig pointe i beskrivelsen,

der skal være en fortsat samhandel, der kan betegnes som en
fælles gensidig interesse.

fx, er foder til dyr ok som grundlag, men ikke sporadisk salg
af brændstof,
men her er skattelovgivningen medvirkende til at afgrænse de
nævnte forskelle.

Og i forhold til det oprindelige spørgsmål, vil der nok ikke
være denne fortsatte samhandel.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Erik G. Christensen skrev i news:3E051D0D.7859C375@Post1.tele.dk

[klip]

> Du mangler er vigtig pointe i beskrivelsen,
>
> der skal være en fortsat samhandel, der kan betegnes som en
> fælles gensidig interesse.

Enig. Derfor er et AMBA sjældent er reelt alternativ. Et SMBA er.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Hvis selskabet er et fælles IT-driftsselskab med formålet at drive IT for
ejerne ???

Så synes jeg det minder meget om foder til dyr!


--
Hilsen / Kind regards
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com

---

Knud Berggreen skrev i news:3e050606.10409868@news.stofanet.dk

[klip]

> Idet der er tale om en forening, så har stifteren ikke
> særlige rettigheder. Det kan være et problem hvis stifteren
> senere ønsker at ændre selskabsformen.

Det er ikke en forening. Stiftere har sjældent særlige rettigheder .....

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Tjoh... men som du ser i et andet indlæg så skal Erhvervs og
selskabsstyrelsen godkende X.M.B.A'ere
.... og det gør de ikke bare uden videre!


--
Hilsen / Kind regards
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com


"Knud Berggreen" <knud@berggreen.invalid> skrev i en meddelelse
news:3e050606.10409868@news.stofanet.dk...
>
> Der er ingen forskel på om man kalder det A.M.B.A. eller
> S.M.B.A.
>
> I bund og grund er et x.M.B.A. en forening hvor medlemmerne
> alene hæfter med deres indskud.
> Der er ingen ejere af selskabet - eller rettere alle er
> ejere.
> Der er umiddelbart ikke nogen direkte lovregulering på dette
> område, idet der er tale om en forening.
>
> Idet der er tale om en forening, så har stifteren ikke
> særlige rettigheder. Det kan være et problem hvis stifteren
> senere ønsker at ændre selskabsformen.
>
> Et eksempel er de tidligere danske sparekasser som netop
> også var foreninger/medlemsejede. For at skaffe kapital via
> børsen var de nød til at overgå til aktieselskaber, men det
> kunne de bare ikke sådan lige. De stiftede derfor nye
> aktieselskaber som blev ejet af den oprindelige sparekasser
> der selv fortsatte som en slags fonde.
> I det hele ganske problematisk.
>
> /Knud
> --
> Berggreen Service
> Software Sales & Distribution in
> Denmark, Norway, Sweden, Finland, Germany and Austria
> http://berggreen.dk

---

Carsten Thomsen skrev i news:au58mo$4hb6j$2@ID-139211.news.dfncis.de

> Tjoh... men som du ser i et andet indlæg så skal Erhvervs og
> selskabsstyrelsen godkende X.M.B.A'ere

Nja....

> ... og det gør de ikke bare uden videre!

Det er et spørgsmål om, hvordan gældende ret skal fortolkes ....

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Bjørn Jørvad" <ursus_FJERNDETTE_major@post3.FJERN_DETTEtele.dk> skrev i en
meddelelse news:3e04f70c$0$47069$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:3e04f346$0$47053$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> KLIP
>
> > Kunne det i så fald tænskes at være en selskabsform, der etableres her i
> > Danmark som et led i en EU harmonisering?
>
> Nope ... prøv at foretage en Google på S.M.B.A.
>
> Her er et eksempel som er ca. 10 år gammelt:
http://www.skovsgaardhotel.dk/
>
> --
> Venlig hilsen
> Hr. Bjørn
>
>
Tak for info. Som jeg forstår det, er forskellen på AmbA og SmbA, at ved et
AmbA hæfter man in solidum medens man i et SambA kun hæfter for/med sit eget
indskud.

Det leder stadig tanken hen på ligheden med et GmbH.

Mvh
Karsten Jensen

---

"Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk> skrev Sun, 22 Dec 2002
11:19:11 +0100

>Tak for info. Som jeg forstår det, er forskellen på AmbA og SmbA, at ved et
>AmbA hæfter man in solidum medens man i et SambA kun hæfter for/med sit eget
>indskud.
>
Det er ihvertfald forkert. I et AMBA = "Andeslselskab Med Begrænset
Ansvar" har man som navnet siger et begrænset (og klart defineret)
ansvar.

Og alle andelshavere hæfter for samme beløbstørrelse, dvs. det kontante
indskud + en evt. tegnet garantikapital.

I tidernes morgen havde andelsselskaberne (og det var jo dengang især
landbrugets fællesvirksomheder) solidarisk hæftelse efter princippet
"Een for alle og alle for een".

Men det viste sig at det lidt for ofte blev "Een for alle", og sjældent
"Alle for een", så derfor bruges denne form ikke længere.



--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:j78b0v0kksbaco346o1s0j6vg4a2bm417d@news2.tele.dk...
> "Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk> skrev Sun, 22 Dec 2002
> 11:19:11 +0100
>
> >Tak for info. Som jeg forstår det, er forskellen på AmbA og SmbA, at ved
et
> >AmbA hæfter man in solidum medens man i et SambA kun hæfter for/med sit
eget
> >indskud.
> >
> Det er ihvertfald forkert. I et AMBA = "Andeslselskab Med Begrænset
> Ansvar" har man som navnet siger et begrænset (og klart defineret)
> ansvar.
>
> Og alle andelshavere hæfter for samme beløbstørrelse, dvs. det kontante
> indskud + en evt. tegnet garantikapital.
>
> I tidernes morgen havde andelsselskaberne (og det var jo dengang især
> landbrugets fællesvirksomheder) solidarisk hæftelse efter princippet
> "Een for alle og alle for een".
>
> Men det viste sig at det lidt for ofte blev "Een for alle", og sjældent
> "Alle for een", så derfor bruges denne form ikke længere.
>
>
>
> --
> mvh, A:\Feldborg
>
> http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
> http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Så er der i givet fald ændret på lovgivningen siden jeg gik i skole. Det er
så samtidig første gang jeg læser, at man ikke længere hæfter in solidum i
et AmbA. Underligt, at det skulle være undgået min opmærksomhed i så mange
år, så meget desto mere, at jeg faktisk ikke har forsømt nogen lejlighed til
at advokere for hæftelse in solidum i givne tilfælde - og det uden at være
fortalt andet. Nå, men det må vel være lovfæstet et eller andet sted, og så
må jeg lige prøve at læse op på det.

Mvh
Karsten Jensen

---

"Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk> skrev Mon, 23 Dec 2002
01:22:12 +0100

>> Og alle andelshavere hæfter for samme beløbstørrelse, dvs. det kontante
>> indskud + en evt. tegnet garantikapital.
>>

[snip]

>Så er der i givet fald ændret på lovgivningen siden jeg gik i skole.
>
Eller også har du gået i en forkert skole.

>Det er så samtidig første gang jeg læser, at man ikke længere hæfter
>in solidum i et AmbA.
>
Det undrer mig at der ikke er andre der har kommenteret spørgsmålet.?

Mig bekendt har man aldrig haft solidarisk hæftelse i et AMBA, det er jo
netop det der gør forskellen i forhold til et 'gammelt' andelsselskab.

> Underligt, at det skulle være undgået min opmærksomhed i så mange
>år,
>
Ja, det undrer også mig.!

>fortalt andet. Nå, men det må vel være lovfæstet et eller andet sted, og så
>må jeg lige prøve at læse op på det.
>
Det er først og fremmest et spørgsmål om hvad der står i selskabets
vedtægter. Dét er hvad såvel andelshavere som långivere har at forholde
sig til.

Men hvis der står noget om solidarisk hæftelse - eller i det hele taget
nogen om at hæfte udover det konkrete beløb medlemmet har tegnet sig for
ved indmeldelsen - så er det uberettiget at de kalder sig AMBA.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Arne Feldborg skrev i news:he5g0vgpf7555asrgf6bqsi2dbuas2a403@news2.tele.dk

[klip]

>> Det er så samtidig første gang jeg læser, at man ikke længere hæfter
>> in solidum i et AmbA.
>>
> Det undrer mig at der ikke er andre der har kommenteret spørgsmålet.?

Et amba er et selskab med begrænset hæftelse. Sådan er det.

> Mig bekendt har man aldrig haft solidarisk hæftelse i et AMBA, det er
> jo netop det der gør forskellen i forhold til et 'gammelt'
> andelsselskab.

Er det? Jeg er enig i, at de gamle andelsforeninger (eller hvad de
hed/hedder) var juridiske personer med personlig, solidarisk hæftelse.

[klip]

> Det er først og fremmest et spørgsmål om hvad der står i selskabets
> vedtægter. Dét er hvad såvel andelshavere som långivere har at
> forholde sig til.

Enig - men herudover er det også vigtigt, hvad selskabet ud ad til
signalerer: hvilken selskabsbetegnelse anvendes. Og hvad sker der, hvis
ingen selskabsbetegnelse anvendes?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:fAmP9.16250$Hl6.1836787@news010.worldonline.dk...


> Et amba er et selskab med begrænset hæftelse. Sådan er det.
>
Det er i sig selv ubestrideligt, og har da heller aldrig været bestridt.

Tilføjelsen er blot, efter hvad jeg har lært, at man stadig hæfter in
solidum, men selvfølgelig inden for rammen af hele indskuddet, derved
begrebet "med begrænset ansvar".

Men som tidligere spurgt, kan det jo være, at alle selskabsbegreber om
andelsselskaber er ændret, og vil da gerne blot vide hvornår?

> /Peter
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
Mvh
Karsten Jensen

---

"Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk> skrev Sat, 28 Dec 2002
23:37:23 +0100


>> Et amba er et selskab med begrænset hæftelse. Sådan er det.
>>
>Det er i sig selv ubestrideligt, og har da heller aldrig været bestridt.
>
>Tilføjelsen er blot, efter hvad jeg har lært, at man stadig hæfter in
>solidum, men selvfølgelig inden for rammen af hele indskuddet, derved
>begrebet "med begrænset ansvar".
>
Hvis man hæfter "in solidium", så hæfter man også udover selve
indskuddet - det gør hele forskellen.

I et AMBA hæfter andelshaverne faktisk slet ikke (forudsat de har
indbetalt det tegnede beløb), det gør kun selskabet.!


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:4h9t0v4hsp4fsld13g19ankddoo871teaa@news2.tele.dk...
> >
> Hvis man hæfter "in solidium", så hæfter man også udover selve
> indskuddet - det gør hele forskellen.

Nej, hele indskudet, det totale, men selvfølgelig dermed ud over sit eget
indskud. Se mit senere indlæg - selvom det er langt.
>
> I et AMBA hæfter andelshaverne faktisk slet ikke (forudsat de har
> indbetalt det tegnede beløb), det gør kun selskabet.!
>
>
Det er vi ikke enige i. Nu modsiger du vist dig selv?

> mvh, A:\Feldborg
>
> http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
> http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Mvh
Karsten Jensen

---

"Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk> skrev Sun, 29 Dec 2002
12:00:35 +0100

>> I et AMBA hæfter andelshaverne faktisk slet ikke (forudsat de har
>> indbetalt det tegnede beløb), det gør kun selskabet.!
>>
>Det er vi ikke enige i. Nu modsiger du vist dig selv?
>
Det mener jeg ikke.

Derimod forekommer det mig, at du prøver på både at blæse og have mel i
munden - når du hævder at man kan hæfte "in solidium", samtidig med at
man har begrænset hæftelse.

Det er for mig at se to modstridende størrelser, der ikke kan forenes i
samme selskab.

Et gammeldags andelsselskab var i realiteten bare et foretagende som
deltagerne drev i fællesskab, og hvor de i fælleskab (in solidium) var
garanter for selskabets soliditet. Dvs. at kreditorerne i givet fald
kunne plukke den enkelte andelshaver helt ind til den sidste fjer.

I et AMBA indskyder man allerede ved indmeldelsen et givent beløb, og
hæfter ikke for noget som helst derudover. Man ved altså allerede på
forhånd hvor meget man i værste fald kan miste (nemlig ingenting udover
det beløb man allerede har indbetalt).

Og tilsvarende ved evt. långivere helt præcist hvad de har at forholde
sig til. Nemlig selve selskabets soliditet, og ikke de enkelte
andelshaveres ditto.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Arne Feldborg <feldborg@haunstrup.dk> wrote:

>Derimod forekommer det mig, at du prøver på både at blæse og have mel i
>munden - når du hævder at man kan hæfte "in solidium", samtidig med at
>man har begrænset hæftelse.

Hvis jeg har forstaaet Karsten korrekt, haefter man in solidum
for selskabets samlede begraensede ansvar. Der er altsaa ikke
tale om en begraensning pr. andelshaver, men for hele selskabet.

Jeg aner ikke, om Karstens paastand er i overensstemmelse med
lovgivningen, men konstruktionen er logisk mulig. Den vil dog
goere den begraensede haeftelse ret illusorisk i et lidt stoerre
andelsselskab.

I oevrigt er diskussionen jo kun relevant i et selskab, hvor
ansvaret overstiger den allerede indskudte kapital. Hvor
almindeligt er det for andelsselskaber?


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

"Allan Olesen" <aolesen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
>
> Hvis jeg har forstaaet Karsten korrekt, haefter man in solidum
> for selskabets samlede begraensede ansvar. Der er altsaa ikke
> tale om en begraensning pr. andelshaver, men for hele selskabet.
>

Som opvokset og stadig medlem i andelsbevægelsen ser jeg det sådan:

Solidarisk hæftelse = Enhver andelshaver hæfter over for kreditorerne med
ALT, hvad man ejer privat. Så er det ens egen sag at få de øvrige
andelshavere til at tage sin del.
Eksempel: Banken kan gå til andelshaver Peter Jensen og kræve hele sit
tilgodehavende i mejeriet. Så må PJ bagefter se, om han kan hente nogle af
pengene hos de øvrige leverandører. Hvis de ikke har pengene, er det bare
ærgerligt for PJ.

Begrænset ansvar: Ingen andelshaver hæfter med privat ejendom. Kun med den
kapital, de har stående som deres andel af selskabet.
Eksempel: Banken må gå til mejeriet og kræve sit tilgodehavende. Hvis
pengene ikke kan hentes, er det bare ærgerligt for banken.

Heraf følger, at man normalt ikke kan have både solidarisk og begrænset
hæftelse.
Og at det, man kalder solidarisk hæftelse, i nogle tilfælde ikke er spor
solidarisk
At man så i nogle tilfælde, f.eks. ved vedtægtsændringer, hvor man går fra
solidarisk til begrænset hæftelse, kan være nødt til at bevare den
solidariske hæftelse over for eksisterende kreditorer er en anden sag.

Håber, det bidrager til opklaringen.

Hilsen Inger

---

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e103097$0$71697$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Allan Olesen" <aolesen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
> >
> > Hvis jeg har forstaaet Karsten korrekt, haefter man in solidum
> > for selskabets samlede begraensede ansvar. Der er altsaa ikke
> > tale om en begraensning pr. andelshaver, men for hele selskabet.
> >
>
> Som opvokset og stadig medlem i andelsbevægelsen ser jeg det sådan:
>
> Solidarisk hæftelse = Enhver andelshaver hæfter over for kreditorerne med
> ALT, hvad man ejer privat. Så er det ens egen sag at få de øvrige
> andelshavere til at tage sin del.
> Eksempel: Banken kan gå til andelshaver Peter Jensen og kræve hele sit
> tilgodehavende i mejeriet. Så må PJ bagefter se, om han kan hente nogle af
> pengene hos de øvrige leverandører. Hvis de ikke har pengene, er det bare
> ærgerligt for PJ.
>
> Begrænset ansvar: Ingen andelshaver hæfter med privat ejendom. Kun med den
> kapital, de har stående som deres andel af selskabet.
> Eksempel: Banken må gå til mejeriet og kræve sit tilgodehavende. Hvis
> pengene ikke kan hentes, er det bare ærgerligt for banken.
>
> Heraf følger, at man normalt ikke kan have både solidarisk og begrænset
> hæftelse.
> Og at det, man kalder solidarisk hæftelse, i nogle tilfælde ikke er spor
> solidarisk
> At man så i nogle tilfælde, f.eks. ved vedtægtsændringer, hvor man går fra
> solidarisk til begrænset hæftelse, kan være nødt til at bevare den
> solidariske hæftelse over for eksisterende kreditorer er en anden sag.
>
> Håber, det bidrager til opklaringen.
>
> Hilsen Inger
>
>
Inger, jeg er enig med dig. Forvirringen synes at opstå i
hæftelsesproblematiken.

Det er AmbA'et, der hæfter begrænset til og med det totale fra enhver
andelshavers indskud. Ellers er der ingen mening med begrebet: begrænset
ansvar, der altså kun gælder selve AmbA'et.

Hæftelse in solidum gælder de enkelte andelshavere individuelt fuldt ud til
AmbA'et begrænsede ansvar, nemlig det totale indskud.
I tilfælde af krav fra kreditor er jeg helt ening i Ingers fortolkning.

Mvh
Karsten Jensen

---

Inger Pedersen skrev Mandag den 30. december 2002 12:40 i
dk.videnskab.jura:

> Begrænset ansvar: Ingen andelshaver hæfter med privat ejendom. Kun
> med den kapital, de har stående som deres andel af selskabet.
> Eksempel: Banken må gå til mejeriet og kræve sit tilgodehavende.
> Hvis pengene ikke kan hentes, er det bare ærgerligt for banken.
>
> Heraf følger, at man normalt ikke kan have både solidarisk og
> begrænset hæftelse.

Og så er der et Kamandistanpartselskan (et K/S) hvor kommandisten
har begranset hæftelse, og komplementaren har ubgranset hæftelse,
denne kan dog være et traditionelt ApS eller et A/S der jo begge
har begranset hæftelse.

K/S'er var meget moderne tilbage i starten af 90'erne i
anpartsprojekterne, til f.eks. vindmølleprojekterne DIFKO og Viking
Wind Farms havde gang i.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

---

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> wrote:

>Håber, det bidrager til opklaringen.

Egentlig ikke. Jeg paapegede, at man logisk set sagtens kan
forestille sig en situation, hvor medlemmernes _totale_ haeftelse
er begraenset, mens de enkelte medlemmer stadig haefter
solidarisk inden for denne beloebsramme.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

"Allan Olesen" <aolesen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse

Jeg paapegede, at man logisk set sagtens kan
> forestille sig en situation, hvor medlemmernes _totale_ haeftelse
> er begraenset, mens de enkelte medlemmer stadig haefter
> solidarisk inden for denne beloebsramme.

Det forstår jeg ikke.
"... inden for denne beløbsramme" - er det andelskapitalen, som
andelshaverne har indbetalt?
Hvis det er det, du mener, ligger de jo i en fælles pulje, hvor der ikke er
navn på hver enkelt pengeseddel. Det er selskabets penge.

Hvis det IKKE er det, du mener - vil du så ikke forklare det mere præcist?

Hilsen Inger

---

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> wrote:

>Hvis det IKKE er det, du mener - vil du så ikke forklare det mere præcist?

Foerst og fremmest snakkede jeg ikke om konkrete selskabsformer.

Det ser bare ud til, at en del deltagere i debatten mener, at
begreberne "solidarisk haeftelse" og "begraenset
ansvar/haeftelse" logisk set er uforenelige. Det er de kun, hvis
man fejlagtigt antager, at en solidarisk haeftelse pr. definition
er ubegraenset.

Vedr. situationen, hvor hele den ansvarlige kapital er indskudt
paa forhaand:
Her giver diskussionen naturligvis ikke mening, men det skrev jeg
jo ogsaa allerede i mit foerste indlaeg.

Hvis diskussionen skal give mening, skal der vaere tale om en
selskabsform, hvor den ansvarlige kapital ikke er
forhaandsindbetalt, men saa at sige kun "kautioneret for" af
medlemmerne/ejerne.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

Allan Olesen skrev i news:3e116d06$0$71637$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

[klip]

> Foerst og fremmest snakkede jeg ikke om konkrete selskabsformer.
>
> Det ser bare ud til, at en del deltagere i debatten mener, at
> begreberne "solidarisk haeftelse" og "begraenset
> ansvar/haeftelse" logisk set er uforenelige. Det er de kun, hvis
> man fejlagtigt antager, at en solidarisk haeftelse pr. definition
> er ubegraenset.

Enig. Man kan lave et pro rata-selskab.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Allan Olesen <aolesen@post3.tele.dk> skrev Mon, 30 Dec 2002 23:15:29
+0100

>Egentlig ikke. Jeg paapegede, at man logisk set sagtens kan
>forestille sig en situation, hvor medlemmernes _totale_ haeftelse
>er begraenset, mens de enkelte medlemmer stadig haefter
>solidarisk inden for denne beloebsramme.
>
I så fald er det ikke et AMBA.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

On Tue, 31 Dec 2002 09:31:20 +0100, Arne Feldborg
<feldborg@haunstrup.dk> wrote:

>>Egentlig ikke. Jeg paapegede, at man logisk set sagtens kan
>>forestille sig en situation, hvor medlemmernes _totale_ haeftelse
>>er begraenset, mens de enkelte medlemmer stadig haefter
>>solidarisk inden for denne beloebsramme.
>>
>I så fald er det ikke et AMBA.

Det kan det vel godt være, men kapitalen er tilvejebragt i
form at garantistillelser på det pågældende beløb i stedet
for direkte indskud?

/Knud

--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Germany and Austria
http://berggreen.dk

---

knud@berggreen.invalid (Knud Berggreen) skrev Wed, 01 Jan 2003 10:44:56
GMT

>>>Egentlig ikke. Jeg paapegede, at man logisk set sagtens kan
>>>forestille sig en situation, hvor medlemmernes _totale_ haeftelse
>>>er begraenset, mens de enkelte medlemmer stadig haefter
>>>solidarisk inden for denne beloebsramme.
>>>
>>I så fald er det ikke et AMBA.
>
>Det kan det vel godt være, men kapitalen er tilvejebragt i
>form at garantistillelser på det pågældende beløb i stedet
>for direkte indskud?
>
Jeg er efterfølgende blevet lidt i tvivl om hvordan _totale_ i det
ovenstående skal forståes.?

Enten:
Hvis der menes at de pågældende hver især hæfter indenfor det totale
beløb, som de *selv* har tegnet sig for, så er det OK.

Altså: A, B og C har hver tegnet sig Kr. 10.000. Kan C ikke betale sin
andel, så er det kreditorernes og ikke A og B's problem.

Eller:
Men hvis der menes at de i fællesskab hæfter solidarisk for det beløb de
*tilsammen* har tegnet sig for, så er det ikke et AMBA.

Altså: A, B og C har hver tegnet sig Kr. 10.000. Kan C ikke betale, så
må A og B betale desto mere. Og kan B heller ikke betale så har A for
alvor et problem.

Og hvis der virkelig er tale om at hæfte "in solidum" i gammeldags
forstand, så kan A komme til at hæfte ikke bare for B og C's andel, men
for hele selskabets gæld - også selvom den ligger langt udover
indskudskapitalen.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Allan Olesen skrev i news:3e1021a8$0$71620$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

> Arne Feldborg <feldborg@haunstrup.dk> wrote:
>
>> Derimod forekommer det mig, at du prøver på både at blæse og have
>> mel i munden - når du hævder at man kan hæfte "in solidium",
>> samtidig med at man har begrænset hæftelse.
>
> Hvis jeg har forstaaet Karsten korrekt, haefter man in solidum
> for selskabets samlede begraensede ansvar. Der er altsaa ikke
> tale om en begraensning pr. andelshaver, men for hele selskabet.

Det er i bund og grund noget ævl at tale om hæftelse i disse selskaber med
begrænset hæftelse. Der hæftes jo slet ikke, hvis man sammenligner med et
personselskab. Se mere om denne debat i Hedegaard Kristensen og Munck:
Selskabsformerne, Lærebog i selskabsret.

Nuvel. Man foretager et indskud et kapitalselskab - og herefter hæfter
indskyderen ikke for noget som helst. Punktum. Indskyderen kan ikke heller
ikke uden videre kræve indskuddet tilbage. Indskuddet ligger nu i en
selvstændig, juridisk person. Hvis en kreditor retter et krav om et
kapitalselskab, og selskabet ikke kan honorere dette krav, er kreditors krav
tabt. Han kan ikke gå på selskabsdeltagerne/indskyderne.

Også ved personselskaberne (selskaber med personlig hæftelse) hæfter
selskabet for selskabets forpligtelser. Hvis en kreditor retter et krav om
et personselskab, og selskabet ikke kan honorere dette krav, da kan kreditor
kræve de personligt hæftende deltagere. Hvordan deltagerne hæfter afhænger
af, hvad de udadtil at tilkendegivet herom, og hvad de internt har aftalt.

Jeg håber, at det hjælper lidt.

/Peter


--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:6oWP9.18845$Hl6.2037267@news010.worldonline.dk...
> Det er i bund og grund noget ævl at tale om hæftelse i disse selskaber med
> begrænset hæftelse. Der hæftes jo slet ikke, hvis man sammenligner med et
> personselskab. Se mere om denne debat i Hedegaard Kristensen og Munck:
> Selskabsformerne, Lærebog i selskabsret.

Må jeg så godt spørge, hvad er et personligt selskab? Hvorfor hæftes der
ikke i et AmbA, når man sammenligner det med et personselskab?
Er der flere hæftelsesmuligheder i et AmbA?

>
> Nuvel. Man foretager et indskud et kapitalselskab - og herefter hæfter
> indskyderen ikke for noget som helst. Punktum. Indskyderen kan ikke heller
> ikke uden videre kræve indskuddet tilbage. Indskuddet ligger nu i en
> selvstændig, juridisk person. Hvis en kreditor retter et krav om et
> kapitalselskab, og selskabet ikke kan honorere dette krav, er kreditors
krav
> tabt. Han kan ikke gå på selskabsdeltagerne/indskyderne.
>
Hvad er nu et kapitalselskab? Er det det samme som et K/S
(kommanditselskab)?

> Også ved personselskaberne (selskaber med personlig hæftelse) hæfter
> selskabet for selskabets forpligtelser. Hvis en kreditor retter et krav om
> et personselskab, og selskabet ikke kan honorere dette krav, da kan
kreditor
> kræve de personligt hæftende deltagere. Hvordan deltagerne hæfter afhænger
> af, hvad de udadtil at tilkendegivet herom, og hvad de internt har aftalt.

Er et "personselskab" ikke blot en personligt drevet virksomhed, man kan
kalde et firma, og som i sig selv ikke kan kaldes et selskab, selvom der et
personligt tilgodehavende baseret på private allerede beskattede midler.

Er der her tale om et interessentselskab (I/S), der vel forudsætter 2 eller
flere interessenter.
>
> Jeg håber, at det hjælper lidt.
>
> /Peter
>
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
Jeg prøver blot at tage udgangspunkt i almindelig handels- og vekselret, som
faget hed i gamle dage.
Derudover har jeg en tendens til "at bygge huset med skorstenen først".

Mvh
Karsten Jensen

---

Karsten Jensen skrev i news:3e1044c2$0$47066$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

[klip]

> Må jeg så godt spørge, hvad er et personligt selskab?

Et selskab, hvor det er personerne der hæfter - ikke kapitalen. Der kan
sondres mellem person- og kapitalselskaber. I/S er et personselskab - et A/S
er et kapitalselskab.

> Hvorfor hæftes
> der ikke i et AmbA, når man sammenligner det med et personselskab?

Et AMBA er et kapitalselskab.

> Er der flere hæftelsesmuligheder i et AmbA?

Nej.

[klip]

> Hvad er nu et kapitalselskab?

Se ovenfor Men: det dækker i hvert fald over: Aps, A/S, VMBA: AMBA og
SMBA. Der er sikkert flere. Og så er der endelig alle kombinationerne.

> Er det det samme som et K/S
> (kommanditselskab)?

Et K/S er et personselskab.

[klip]

> Er et "personselskab" ikke blot en personligt drevet virksomhed, man
> kan kalde et firma, og som i sig selv ikke kan kaldes et selskab,
> selvom der et personligt tilgodehavende baseret på private allerede
> beskattede midler.

Se ovenfor.

> Er der her tale om et interessentselskab (I/S), der vel forudsætter 2
> eller flere interessenter.

1 personlig deltager giver et enkeltmandsfirma. 2 deltagere giver et I/S.
Begge er personselskaber.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

> Et AMBA er et kapitalselskab.
>
> > Er der flere hæftelsesmuligheder i et AmbA?
>
> Nej.

Du her ret "med begrænset ansvar"

Det eneste, den ovennævnte betegnelse dækker over, er at der
ikke er ubegrænset ansvar, ellers kan der i små andelsforetagender
godt være kombinationsløsninger.

Fx er mange forsamlingshuse ejet af et amba, hvor indskudskapitalen
er tegnet, og ikke indbetalt, eks med 2 - 5 - 10.000 kr's andele.

Kreditorer kan så hente ved de garanter, der er nemmest.

Ellers er den væsenligste forskel i beslutninger og beskatning,
hvor der normalt er en stemme pr medlem i et amba, og hvis ellers
andelsselskabet overholder kravet om svjh 95% omsætning med
medlemmer, beskattes de alene med svjh 4% af formuen.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Erik G. Christensen skrev i news:3E1077D5.5800706B@Post1.tele.dk

[klip]

> Du her ret "med begrænset ansvar"



> Det eneste, den ovennævnte betegnelse dækker over, er at der
> ikke er ubegrænset ansvar, ellers kan der i små andelsforetagender
> godt være kombinationsløsninger.
>
> Fx er mange forsamlingshuse ejet af et amba, hvor indskudskapitalen
> er tegnet, og ikke indbetalt, eks med 2 - 5 - 10.000 kr's andele.
>
> Kreditorer kan så hente ved de garanter, der er nemmest.

Kan de? Står kreditorerne i et kontraktsforhold til indskyder? - et lidt
teoretisk spørgsmål....måske. Men alligevel.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:
>
> Erik G. Christensen skrev i news:3E1077D5.5800706B@Post1.tele.dk
> [klip]
> > Det eneste, den ovennævnte betegnelse dækker over, er at der
> > ikke er ubegrænset ansvar, ellers kan der i små andelsforetagender
> > godt være kombinationsløsninger.
> >
> > Fx er mange forsamlingshuse ejet af et amba, hvor indskudskapitalen
> > er tegnet, og ikke indbetalt, eks med 2 - 5 - 10.000 kr's andele.
> >
> > Kreditorer kan så hente ved de garanter, der er nemmest.
>
> Kan de? Står kreditorerne i et kontraktsforhold til indskyder? - et lidt
> teoretisk spørgsmål....måske. Men alligevel.

Og du vil,
så'n præcist,
beskrive det som ?

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Peter G C skrev Mandag den 30. december 2002 15:27 i
dk.videnskab.jura:

>> Er det det samme som et K/S
>> (kommanditselskab)?
> Et K/S er et personselskab.

Har jeg ret i min påstand om at det kun er komandisten der har
begranset hæftelse? alså at komplementaren har ubgranset hæftlse,
hvis alså ikke det er et selskab med begranset hæftelse,,,

Man kan ikke lave anpartselskaber med et K/S som i starten af
90'erne, hvad var det der kom af ændringer det umuligjorde det?

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

---

Ivar Madsen skrev i news:2730810.c96qN139Ka@news.milli.dk

[klip]

> Har jeg ret i min påstand om at det kun er komandisten der har
> begranset hæftelse? alså at komplementaren har ubgranset hæftlse,
> hvis alså ikke det er et selskab med begranset hæftelse,,,

Jeps.

> Man kan ikke lave anpartselskaber med et K/S som i starten af
> 90'erne, hvad var det der kom af ændringer det umuligjorde det?

Det er skam muligt at kombinere et Aps og et K/S - bl.a. i partnerselskabet.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:6SYP9.18897$Hl6.2051089@news010.worldonline.dk...
> Karsten Jensen skrev i news:3e1044c2$0$47066$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
>
> [klip]
>
> > Må jeg så godt spørge, hvad er et personligt selskab?
>
> Et selskab, hvor det er personerne der hæfter - ikke kapitalen. Der kan
> sondres mellem person- og kapitalselskaber. I/S er et personselskab - et
A/S
> er et kapitalselskab.
>
> > Hvorfor hæftes
> > der ikke i et AmbA, når man sammenligner det med et personselskab?
>
> Et AMBA er et kapitalselskab.
>
> > Er der flere hæftelsesmuligheder i et AmbA?
>
> Nej.
>
> [klip]
>
> > Hvad er nu et kapitalselskab?
>
> Se ovenfor Men: det dækker i hvert fald over: Aps, A/S, VMBA: AMBA og
> SMBA. Der er sikkert flere. Og så er der endelig alle kombinationerne.
>
> > Er det det samme som et K/S
> > (kommanditselskab)?
>
> Et K/S er et personselskab.
>
> [klip]
>
> > Er et "personselskab" ikke blot en personligt drevet virksomhed, man
> > kan kalde et firma, og som i sig selv ikke kan kaldes et selskab,
> > selvom der et personligt tilgodehavende baseret på private allerede
> > beskattede midler.
>
> Se ovenfor.
>
> > Er der her tale om et interessentselskab (I/S), der vel forudsætter 2
> > eller flere interessenter.
>
> 1 personlig deltager giver et enkeltmandsfirma. 2 deltagere giver et I/S.
> Begge er personselskaber.
>
> /Peter
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
>

Takker. De definitioner erklærer jeg mig enig i.

Mvh
Karsten Jensen

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk>

> Et selskab, hvor det er personerne der hæfter - ikke kapitalen. Der kan
> sondres mellem person- og kapitalselskaber.

[Det følgende er af ren nysgerrighed, og ikke retoriske spørgsmål der
skal tjene til at gøre mig klog på noget]:

Er denne sondring udtømmende? Dvs. kan man ikke lave en konstruktion
hvor fx: Selskabet hæfter i første række med sin kapital. Efter en
evt. konkurs hæfter ejerne pro rata for kreditorernes udækkede krav
(evt med et loft over den gæld der videreføres på denne måde).

(Spørg mig ikke hvad formålet skulle være - måske at inspirere til
strørre kreditværdighed for et selskab med lav indbetalt kapital).

--
Henning Makholm "Nobody is going to start shouting
about moral philosophy on my bridge."

---

Henning Makholm skrev i news:yah65t8r2xo.fsf@tyr.diku.dk

[klip]

> [Det følgende er af ren nysgerrighed, og ikke retoriske spørgsmål der
> skal tjene til at gøre mig klog på noget]:



>
> Er denne sondring udtømmende?

Ja.

> Dvs. kan man ikke lave en konstruktion
> hvor fx: Selskabet hæfter i første række med sin kapital. Efter en
> evt. konkurs hæfter ejerne pro rata for kreditorernes udækkede krav
> (evt med et loft over den gæld der videreføres på denne måde).
>
> (Spørg mig ikke hvad formålet skulle være - måske at inspirere til
> strørre kreditværdighed for et selskab med lav indbetalt kapital).

Den konstruktion du omtaler er meget almindelig: Man stifter et ApS og
anpartshaveren skal stille sikkerhed for f.eks. bankens kredit. Det ændrer
ikke ved, at det er et kapitalselskab.

/Peter


--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:
>
> Henning Makholm skrev i news:yah65t8r2xo.fsf@tyr.diku.dk

> > Dvs. kan man ikke lave en konstruktion
> > hvor fx: Selskabet hæfter i første række med sin kapital. Efter en
> > evt. konkurs hæfter ejerne pro rata for kreditorernes udækkede krav
> > (evt med et loft over den gæld der videreføres på denne måde).
> >
> > (Spørg mig ikke hvad formålet skulle være - måske at inspirere til
> > strørre kreditværdighed for et selskab med lav indbetalt kapital).
>
> Den konstruktion du omtaler er meget almindelig: Man stifter et ApS og
> anpartshaveren skal stille sikkerhed for f.eks. bankens kredit. Det ændrer
> ikke ved, at det er et kapitalselskab.

Og ikke udtømmende besvaret, har ingen set mit svar i d.v.j ?

Det er netop et ved amba'r normalt anvendt,
at man placerer en del af overskuddet som indskud,
og derudover giver hæftelse for et beløb, der kan være forskellig
for den enkelte, og ikke indbetalt,
så der hæftes derfor solidarisk,
kreditorer kan hente indskud hvor det er nemmest, men solidarisk
betyder også, at dem det går ud over,
kan gå videre, til de andre hæftere..

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

>Det er i bund og grund noget ævl at tale om hæftelse i disse selskaber med
>begrænset hæftelse. Der hæftes jo slet ikke, hvis man sammenligner med et
>personselskab.

Det var soerme fint, at du bortklippede mit sidste afsnit, som
netop gik paa det spoergsmaal, og derefter kalder mit indlaeg
aevl.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

Allan Olesen skrev i news:3e10c16b$0$71672$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

[klip]

> Det var soerme fint, at du bortklippede mit sidste afsnit, som
> netop gik paa det spoergsmaal, og derefter kalder mit indlaeg
> aevl.

Undskyld. Det var ikke ment så hårdt.

Jeg gik efter bolden: debatten om hæftelsen generelt.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

On Mon, 30 Dec 2002 12:34:01 +0100, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

>Det er i bund og grund noget ævl at tale om hæftelse i disse selskaber med
>begrænset hæftelse. Der hæftes jo slet ikke, hvis man sammenligner med et
>personselskab. Se mere om denne debat i Hedegaard Kristensen og Munck:
>Selskabsformerne, Lærebog i selskabsret.
>
>Nuvel. Man foretager et indskud et kapitalselskab - og herefter hæfter
>indskyderen ikke for noget som helst. Punktum.

Ikke altid. I et amba kan man - ligesom i et k/s - har man
foretaget et indskud, men det kan samtidig suppleres med en
garantiforpligtelse på yderligere kapital.

/Knud

--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Germany and Austria
http://berggreen.dk

---

Allan Olesen <aolesen@post3.tele.dk> skrev Mon, 30 Dec 2002 11:36:23
+0100

>>Derimod forekommer det mig, at du prøver på både at blæse og have mel i
>>munden - når du hævder at man kan hæfte "in solidium", samtidig med at
>>man har begrænset hæftelse.
>
>Hvis jeg har forstaaet Karsten korrekt, haefter man in solidum
>for selskabets samlede begraensede ansvar. Der er altsaa ikke
>
Både ja og nej.

Hvis man overhovedet skal tale om solidarisk hæftelse i et AMBA (hvilket
efter min mening er noget vrøvl) så består det solidariske i at alle
andelshavere hæfter for præcist samme beløbsstørrelse - nemlig
indskudskapitalen.

>tale om en begraensning pr. andelshaver, men for hele selskabet.
>
Igen både ja og nej.

Andelshaverne i et AMBA hæfter for det beløb de har tegent sig for,
hverken mere eller mindre. Og de hæfter kun overfor selskabet, ikke
direkte overfor kreditorerne. I samme øjeblik en andelshaver har tegnet
sig er hans indskud en del af selskabets egenkapital.

Selskabet derimod hæfter overfor kreditorerne for den mængde gæld der nu
engang er i selskabet - uanset andelskapitalens størrelse.

Et andelsselskab med hæftelse "in solidium" er derimod i princippet blot
en virksomhed med flere ejere, hvor disse hver især hæfter ubegrænset og
direkte overfor kreditorerne.

Det Thomas efter min mening går galt i byen med er, at han opfatter den
førstnævnte konstruktion som den mest solidariske (fordi alle er stillet
lige) - og det kan han forsåvidt have ret i.

Men det er altså ikke det udtrykket "in solidium" dækker over. Det
dækker tværtimod over at man er så solidariske, at hvis den ene ikke kan
betale sin gæld, så betaler den anden bare så meget desto mere.!


>I oevrigt er diskussionen jo kun relevant i et selskab, hvor
>ansvaret overstiger den allerede indskudte kapital. Hvor
>almindeligt er det for andelsselskaber?
>
Mener du selskabets ansvar eller andelshavernes ditto.?

Selskabet hæfter (overfor kreditorerne) for den gæld der rent faktisk
er. Kreditorerne skal altså vurdere selskabets og ikke andelshavernes
soliditet.

Andelshaveren hæfter (ikke overfor kreditorerne men overfor selskabet)
kun for den del af indskudsbeløbet han evt. ikke allerede har indbetalt.

Som det har været fremme i tråden tidligere kan det forekomme at
indskudsbeløbet ikke er fuldt indbetalt, det kan også forekomme at der
udover indskudsbeløbet er tegnet en garanti.

Det nok undtagelsen, men det kan forekomme. Men igen, det er et kendt
beløb som ikke kan overskrides, og det er præcist samme beløb for alle
andelshavere.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Arne Feldborg skrev i news:m5h21v0cg7pkd77r46mojhdem4a7gqbla5@news2.tele.dk

[klip]

> Hvis man overhovedet skal tale om solidarisk hæftelse i et AMBA
> (hvilket efter min mening er noget vrøvl) så består det solidariske i
> at alle andelshavere hæfter for præcist samme beløbsstørrelse - nemlig
> indskudskapitalen.

Og deltagerne hæfter jo overhovedet ikke. (*Hvis* man overhovedet skal
tale om hæftelse pga det pædagogiske heri, hedder det nærmere, at man hæfter
med samme beløbsstørrelse, og ikke som anført "hæfter for præcist samme
beløbsstørrelse")

[klip]

> Andelshaveren hæfter (ikke overfor kreditorerne men overfor selskabet)
> kun for den del af indskudsbeløbet han evt. ikke allerede har
> indbetalt.

Bingo! Helt enig. Meget præcist!

> Som det har været fremme i tråden tidligere kan det forekomme at
> indskudsbeløbet ikke er fuldt indbetalt, det kan også forekomme at der
> udover indskudsbeløbet er tegnet en garanti.

Forekommer ofte ved K/S.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev Tue, 31 Dec 2002 11:57:03
+0100

>> Hvis man overhovedet skal tale om solidarisk hæftelse i et AMBA
>> (hvilket efter min mening er noget vrøvl) så består det solidariske i
>> at alle andelshavere hæfter for præcist samme beløbsstørrelse - nemlig
>> indskudskapitalen.
>
>Og deltagerne hæfter jo overhovedet ikke. (*Hvis* man overhovedet skal
>tale om hæftelse pga det pædagogiske heri, hedder det nærmere, at man hæfter
>med samme beløbsstørrelse, og ikke som anført "hæfter for præcist samme
>beløbsstørrelse")
>
Ok. Den formulering kan jeg godt tilslutte mig. Det er nok også lidt
mere præcist end det jeg skrev.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Arne Feldborg skrev i news:4h9t0v4hsp4fsld13g19ankddoo871teaa@news2.tele.dk

[klip]

> Hvis man hæfter "in solidium", så hæfter man også udover selve
> indskuddet - det gør hele forskellen.

Enig. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om undtagelser til denne
regel.

> I et AMBA hæfter andelshaverne faktisk slet ikke (forudsat de har
> indbetalt det tegnede beløb), det gør kun selskabet.!

Sådan er det i alle selskaber.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev Sat, 28 Dec 2002 20:03:27
+0100

>Et amba er et selskab med begrænset hæftelse. Sådan er det.
>
Enig.
Og efter min lille lommeordbog er det netop modsætningen til solidarisk
hæftelse - hvor hver især hæfter for det han nu engang kan plukkes for.


>> Mig bekendt har man aldrig haft solidarisk hæftelse i et AMBA, det er
>> jo netop det der gør forskellen i forhold til et 'gammelt'
>> andelsselskab.
>
>Er det? Jeg er enig i, at de gamle andelsforeninger (eller hvad de
>hed/hedder) var juridiske personer med personlig, solidarisk hæftelse.
>
I de gamle andelsforeninger hæftede andelshaverne solidarisk, dvs. de
hæftede personligt med *alt* hvad de hver især ejede og havde - hverken
mere eller mindre.

Og kreditorerne kunne i princippet (og også i praksis) blot gå til nogle
få af andelshavere og totalt ruinere dem - og så lade dem selv rode med
at få de øvrige andelshavere til at tage deres part af tabet.

I et AMBA hæfter man for lige præcist det beløb man har tegnet sig for,
og som man normalvis har indbetalt allerede ved indmeldelsen. Der kan
altså ikke komme noget krav efterfølgende.


>> Det er først og fremmest et spørgsmål om hvad der står i selskabets
>> vedtægter. Dét er hvad såvel andelshavere som långivere har at
>> forholde sig til.
>
>Enig - men herudover er det også vigtigt, hvad selskabet ud ad til
>signalerer: hvilken selskabsbetegnelse anvendes. Og hvad sker der, hvis
>ingen selskabsbetegnelse anvendes?
>
Som tidligere nævnt tror jeg alle andelsselskaber idag er AMBA'er.
Og jeg tror ihvertfald at både potentielle andelshavere og ditto
långivere undersøger dette inden de engagerer sig.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Arne Feldborg skrev Søndag den 29. december 2002 09:18 i
dk.videnskab.jura:

> I et AMBA hæfter man for lige præcist det beløb man har tegnet sig
> for, og som man normalvis har indbetalt allerede ved
> indmeldelsen. Der kan altså ikke komme noget krav efterfølgende.

Ligesom med et A/S og APS. Forskællen der skiller et AmbA ud, må
være noget andet, som f.eks. at alle de AmbA'er jeg kan finde, der
er det en forsamling virksomheder (herunder regner jeg her
enmandsselskaber) der er gået sammen for at få løst nogle fælles
opgaver. Som f.eks. Danske Fragtmænd der er en samling selvstændige
fragtmænd, der har et afgrænset rutenet, der langt fra er hvad
kunderne har brug for, en fragtmandsrute kan f.eks. køre lokalt 2-4
postnummer, med 4-5 biler (det er vist hvad den mindste rute gør)
men i samarbejde med andre fragtmænd der køre i andre dele af
landet, samt nogle der køre på tværs af landet, så kan denne lille
fragtmand tage imod gods, og så kommer det ud til hele landet dagen
efter.
De fragtmænd har brug for at have et selskab der kan tage sig af
markedsføring, myndighedskontakt, sådan en lille fragtmand kan ikke
magte den administrative kontakt til store virksomheder, alt den
slags, og meget mere, kan med fordel drives i et fælles seslskab,
som i flere tilfælde er et AmbA, i nogle tilfælde er det dog et A/S
der tager sig af de lokale forhld.


--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

---

"Ivar Madsen" <news-23-08-02@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:6592711.1n9hsk8RIG@news.milli.dk...
> Arne Feldborg skrev Søndag den 29. december 2002 09:18 i
> dk.videnskab.jura:
>
> > I et AMBA hæfter man for lige præcist det beløb man har tegnet sig
> > for, og som man normalvis har indbetalt allerede ved
> > indmeldelsen. Der kan altså ikke komme noget krav efterfølgende.
>
> Ligesom med et A/S og APS. Forskællen der skiller et AmbA ud, må
> være noget andet, som f.eks. at alle de AmbA'er jeg kan finde, der
> er det en forsamling virksomheder (herunder regner jeg her
> enmandsselskaber) der er gået sammen for at få løst nogle fælles
> opgaver. Som f.eks. Danske Fragtmænd der er en samling selvstændige
> fragtmænd, der har et afgrænset rutenet, der langt fra er hvad
> kunderne har brug for, en fragtmandsrute kan f.eks. køre lokalt 2-4
> postnummer, med 4-5 biler (det er vist hvad den mindste rute gør)
> men i samarbejde med andre fragtmænd der køre i andre dele af
> landet, samt nogle der køre på tværs af landet, så kan denne lille
> fragtmand tage imod gods, og så kommer det ud til hele landet dagen
> efter.
> De fragtmænd har brug for at have et selskab der kan tage sig af
> markedsføring, myndighedskontakt, sådan en lille fragtmand kan ikke
> magte den administrative kontakt til store virksomheder, alt den
> slags, og meget mere, kan med fordel drives i et fælles seslskab,
> som i flere tilfælde er et AmbA, i nogle tilfælde er det dog et A/S
> der tager sig af de lokale forhld.
>
>
> --
> Med venlig hilsen
>
> Ivar Madsen

Nu er Danske Fragtmænd Sjælland altså et A/S, der ligger i Tåstrup og er
samlet administrations- og hovedterminal. Se lige deres hjemmeside. De
enkelte vognmænd/fragtruter er af samme årsag aktionærer med måske et
afhængig af rutens størrelse varierende
minimumsindskud for en aktiepost. Vognmandsruter handles i øvrigt
individuelt mellem vognmænd.

F.eks. har Sjælland været delt op mellem 5-6 vognmænd indtil for 2-3 år side
n: Så købte PM Transport i Holbæk Fragtruten fra Vognmanden i Kalundborg,
der kort forinden havde købt fragtruten for Sydvestsjælland. Et par år
senere opkøbte så HLS fragt i Slagelse PM Transport i Holbæk. Det var
sammenfaldent med nedlæggelse af DSB's godstransport, der ligeledes for
Sjællands vedkommende overgik til HLS fragt i Slagelse. Se dette var
altsammen A/S'er. Så er der lige den mindre vognmand Arly Madsen i Asnæs,
der stadig har ruten Tåstrup/Asnæs, som han kører selv.

Grunden hertil er, at den enkelte fragtmand/rutes ansvar netop er begrænset
til eget indskud - og ikke som i et Amba in solidum, hvor i tilfælde af
konkursbegæring fra kreditorer/-er stadig kan søge sig dækket ind ved den
mest solvente og likvide andelshaver. Denne kan selvfølgelig efterfølgende
indlede civile søgsmål mod de øvrige andelshavere.

De enkelte vognmændsfirmaer/fragtmandsruter drives sædvanligvis som A/S
eller ApS - en større vognmandsforretning som A/S og muligvis selve
fragtmandsforretningen som et ApS eller A/S endten under vognamnds A/S'et
eller sidestillet i et holdingselskab.

Jeg har stadig ikke set en henvisning til, hvor disse fakta er ændret i
nogen lovgivning, hvilket der for så vidt heller ikke skulle være grund til.

Et Amba er naturligvis stadig en forening som f.eks. Danmarks
Brugsforeninger. Dette er hovedforeningen for de forskellige Brugser ude i
landet med en uddeler valgt af de lokale andelshavere. Der i øvrigt selv
bestemmer, om forretningen skal nedlægges f.eks. på grund af konkurrence fra
et nærliggende supermarked (et A/S?).

Et AmbA skal i princippet hvile i sig selv. D.v.s. i princippet intet
overskud - ikke skattepligtigt overskud, der udbetales andelshavererne som
dividende. Den er så til gengæld vist skattepligtig for den enkelte
andelshaver. Er der i modsat fald underskud, skal dette dækkes ind af
andelshaverne. AmbA'ere kan så igen have både ApS'ere og A/S under
hovedforeningen netop for at isolere økonomiske forhold til et ansvar
begrænset til den indskudte kapital, altså den i A/S'et frie aktiekapital.

De enkelte vognmændsfirmaer/fragtmandsruter drives sædvanligvis som A/S
eller ApS - en større vognmandsforretning som A/S og muligvis selve
fragtmandsforretningen som et ApS eller A/S endten under vognamnds A/S'et
eller sidestillet i et holdingselskab.

Mvh
Karsten Jensen

---

Ivar Madsen <news-23-08-02@milli.dk> skrev Sun, 29 Dec 2002 09:37:09
+0100

>> I et AMBA hæfter man for lige præcist det beløb man har tegnet sig
>> for, og som man normalvis har indbetalt allerede ved
>> indmeldelsen. Der kan altså ikke komme noget krav efterfølgende.
>
>Ligesom med et A/S og APS. Forskællen der skiller et AmbA ud, må
>være noget andet,
>
Det kan du meget vel have ret i.

Jeg har i mine svar alene prøvet at skelne imellem et andelsselskab med
solidarisk hæftelse og et ditto med begrænset hæftelse.

Hvordan et andelsselskab generelt forholder sig i forhold til APS og
diverse andre konstruktioner - og hvilke fordele og ulemper der måtte
være - har jeg ingen forudsætninger for at have en mening om.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev


> Hvordan et andelsselskab generelt forholder sig i forhold til APS og
> diverse andre konstruktioner - og hvilke fordele og ulemper der måtte
> være - har jeg ingen forudsætninger for at have en mening om.

Den største forskel på et andelsselskab og et A/S, APS er, at i
andelsselskabet bliver overskuddet fordelt efter andelshavernes andel i
omsætningen, f.eks. hvor meget mælk man har leveret til mejeriet.
I et A/S, APS fordeles overskuddet efter ejernes andel af selskabet.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:auphn8$113g$1@news.cybercity.dk...
>
> "Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev
>
>
> > Hvordan et andelsselskab generelt forholder sig i forhold til APS og
> > diverse andre konstruktioner - og hvilke fordele og ulemper der måtte
> > være - har jeg ingen forudsætninger for at have en mening om.
>
> Den største forskel på et andelsselskab og et A/S, APS er, at i
> andelsselskabet bliver overskuddet fordelt efter andelshavernes andel i
> omsætningen, f.eks. hvor meget mælk man har leveret til mejeriet.
> I et A/S, APS fordeles overskuddet efter ejernes andel af selskabet.
>
> mvh
> Alex Christensen
>
>
>
>For fuldstændighedens skyld og for at understrege bare en af forskellene,
så udbetales der udbytte til anparthavere (de er ikke andelshavere). Udbyter
og deres størrelse i tilfælde af overskud vedtages på en generalforsamlig
iflg. vedtægterne.

Mvh
Karsten Jensen

---

"Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk> skrev

>Udbyter og deres størrelse i tilfælde af overskud vedtages på en
generalforsamlig
> iflg. vedtægterne.

Det gør man jo også i andre selskaber, det er fordelingen af udbyttet der er
anderledes.

Man fordeler efter høveder, d.v.s. andel af omsætning på slagteriet.

Man har indflydelse efter hoveder, d.v.s at alle andelshavere/anparthavere
har samme indflydelse uanset andel i omsætning.

Det er efter min mening den væsentligste forskel, og vel egentlig hele ideen
med et andelsselskab.

mvh
Alex Christensen

---

On Mon, 30 Dec 2002 10:05:08 +0100, Arne Feldborg
<feldborg@haunstrup.dk> wrote:

>Ivar Madsen <news-23-08-02@milli.dk> skrev Sun, 29 Dec 2002 09:37:09
>+0100
>
>>> I et AMBA hæfter man for lige præcist det beløb man har tegnet sig
>>> for, og som man normalvis har indbetalt allerede ved
>>> indmeldelsen. Der kan altså ikke komme noget krav efterfølgende.
>>
>>Ligesom med et A/S og APS. Forskællen der skiller et AmbA ud, må
>>være noget andet,

Forskellen er vel at et andelsselskab i rent juridisk
forstand er sidestillet med en forening.

I en forening hæfter medlemmerne normalt solidarisk men man
kan via vedtægterne bestemme at hæftelsen er begrænset til
enten den indskudte kapital eller et garantibeløb eller en
kombination af begge dele.
Om man kalder det en "Forening med begrænset Ansvar" eller
"Andelsselskab/Andelsforening med begrænset Ansvar" kommer
ud på et.

/Knud
--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Germany and Austria
http://berggreen.dk

---

Knud Berggreen skrev i news:3e12c6db.5803745@news.stofanet.dk

[klip]

> Forskellen er vel at et andelsselskab i rent juridisk
> forstand er sidestillet med en forening.

Mon dog?

>
> I en forening hæfter medlemmerne normalt solidarisk men man

Er du sikker på det? Jeg tvivler meget!

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

On Wed, 1 Jan 2003 17:08:44 +0100, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

>> Forskellen er vel at et andelsselskab i rent juridisk
>> forstand er sidestillet med en forening.
>
>Mon dog?

Jovist, kender du nogen lov der hedder AMBA-loven?
Der er lov der regulerer A/S'er og ApS'er, men AMBA'er er
efter min mening noget der kan sidestilles med en forening.
F.eks. er en brugsforening en forening af forbrugere som
hæfter solidarisk. FDB var tidligere en sammenslutning af
sådanne foreninger, men disse er for de flestes tilfælde nu
med begrænset ansvar.

>> I en forening hæfter medlemmerne normalt solidarisk men man
>
>Er du sikker på det? Jeg tvivler meget!

Javis, f.eks. hæfter medlemmerne i en ejerforening
solidarisk for ejerforeningens gæld.

/Knud

--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Germany and Austria
http://berggreen.dk

---

"Knud Berggreen" <knud@berggreen.invalid> skrev i en meddelelse
news:3e15c494.2711278@news.stofanet.dk...

KLIP

> Jovist, kender du nogen lov der hedder AMBA-loven?

Er det ikke den lovsamling, der dækker samtlige politiske lovgivere
ind...?...

--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn

---

Knud Berggreen skrev i news:3e15c494.2711278@news.stofanet.dk

[klip]

> Jovist, kender du nogen lov der hedder AMBA-loven?

At der ikke er nogen lov ændrer ikke ved, at der gælder almindelige regler
også for AMBA'et.

> Der er lov der regulerer A/S'er og ApS'er, men AMBA'er er
> efter min mening noget der kan sidestilles med en forening.

Aldrig i livet.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:
>
> Knud Berggreen skrev i news:3e15c494.2711278@news.stofanet.dk
>
> [klip]
>
> > Jovist, kender du nogen lov der hedder AMBA-loven?
>
> At der ikke er nogen lov ændrer ikke ved, at der gælder almindelige regler
> også for AMBA'et.
>
> > Der er lov der regulerer A/S'er og ApS'er, men AMBA'er er
> > efter min mening noget der kan sidestilles med en forening.

Prøv at tjekke retsinfo

Bekendtgørelse af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

LBK nr 11 af 09/01/2002

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Erik G. Christensen skrev i news:3E15D5C8.8346188D@post1.tele.dk

[klip]

> Prøv at tjekke retsinfo
>
> Bekendtgørelse af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
>
> LBK nr 11 af 09/01/2002

Den kender jeg rimelig godt - hvor skal vi hen?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Arne Feldborg skrev i news:k87t0vs9aigl0ci8mdtkcllsftj6vfgscn@news2.tele.dk

[klip]

> Som tidligere nævnt tror jeg alle andelsselskaber idag er AMBA'er.
> Og jeg tror ihvertfald at både potentielle andelshavere og ditto
> långivere undersøger dette inden de engagerer sig.

Det skulle man tro.... men ikke alle kreditorer ser sig for. Jeg har for
ikke længe siden skrevet en lille afhandling om lige netop spørgsmålet om
selskabsstiftelse i disse situationer....

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

> Det skulle man tro.... men ikke alle kreditorer ser sig for. Jeg har for
> ikke længe siden skrevet en lille afhandling om lige netop spørgsmålet om
> selskabsstiftelse i disse situationer....

Ser lige hele tråden på sunsite,
vil du besvære dig med at sende den til mig ?

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Erik G. Christensen skrev i news:3E109E5A.DA41BFD4@Post1.tele.dk

[klip]

>> Det skulle man tro.... men ikke alle kreditorer ser sig for. Jeg har
>> for ikke længe siden skrevet en lille afhandling om lige netop
>> spørgsmålet om selskabsstiftelse i disse situationer....
>
> Ser lige hele tråden på sunsite,
> vil du besvære dig med at sende den til mig ?

Mener du tråden eller afhandlingen?

/Peter


--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

> Mener du tråden eller afhandlingen?

ja, tak..

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Scripsit "Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk>

> Tak for info. Som jeg forstår det, er forskellen på AmbA og SmbA, at ved et
> AmbA hæfter man in solidum medens man i et SambA kun hæfter for/med sit eget
> indskud.

Nej - et a.m.b.a. er simpelthen et selskab med begrænset ansvar, som
*også* (bortset fra hæftelsen) opfylder definitionen på at være et
andelsselskab - noget med at overskuddet fordeles efter omsætningen
mellem selskabet og den enkelte deltager, snarere end efter
indskuddets størrelse.

--
Henning Makholm "They discussed old Tommy Somebody and Jerry Someone Else."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yah3coqc8nm.fsf@tyr.diku.dk...
> Scripsit "Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk>
>
> > Tak for info. Som jeg forstår det, er forskellen på AmbA og SmbA, at ved
et
> > AmbA hæfter man in solidum medens man i et SambA kun hæfter for/med sit
eget
> > indskud.
>
> Nej - et a.m.b.a. er simpelthen et selskab med begrænset ansvar, som
> *også* (bortset fra hæftelsen) opfylder definitionen på at være et
> andelsselskab - noget med at overskuddet fordeles efter omsætningen
> mellem selskabet og den enkelte deltager, snarere end efter
> indskuddets størrelse.
>
> --
> Henning Makholm "They discussed old Tommy Somebody and Jerry Someone
Else."

Det sidste er jo ikke bestridt. Alene navnet på selskabsformen: AmbA (sådan
skrives det altså) siger jo det hele, nemlig Andelsselskab med begrænset
Ansvar.

Mvh
Karsten Jensen

---

Karsten Jensen skrev i news:3e04f346$0$47053$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

[klip]

> Står det for S.m.b.h - altså Selskab med begrænset ansvar? Er det en
> selskabsform i lighed med det tyske GmbH (Geschellschaft mit
> begränster Haftung)?

GmbH = Aps

AG = A/S

/Peter

--
http://www.grauslund.com