---

I som er ateister, hvordan har I det med at I engang skal dø ? Er I
afklarede med det eller fortrænger I tanken og tænker "den tid den sorg"
- eller noget helt tredje ?

Jeg ser mig nødsaget til kun at give 50 point for et svar, fordi jeg er
nyoprettet bruger og ikke har ret mange point at dele ud af Men jeg
håber at nogen alligevel vil sige hvad de tænker.
Bedste hilsener
Puck.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Puck" <Puck.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:ixrL9.2251$Hl6.203735@news010.worldonline.dk...

Godt spørgsmål , jeg kan desværre kun svare den på hukommelsen da jeg mødte
min frelser for en del år siden.
Før Jeg kom til Jesus bildte jeg mig ind at jeg var ligeglad med at dø, men
måtte indse at det var jeg nok ikke, jeg havde brug for Jesus både for at dø
, men sandelig også for at leve ret.

--
Med kærlig hilsen fra Børge Højlund Jensen.
Se min Hjemmeside
http://www.nydheder.subnet.dk/

eller http://www.kbc.dk KBC.
http://teenhopeline.1444.net teen hope line.
http://www27.brinkster.com/bibelv/index.htm Bibelværkstedet .

---

"Børge Højlund Jensen" <b-h-j@oncable.dk> skrev i en
meddelelse
news:3dfe4940$0$35898$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Godt spørgsmål , jeg kan desværre kun svare den på
hukommelsen da jeg mødte
> min frelser for en del år siden.
> Før Jeg kom til Jesus bildte jeg mig ind at jeg var
ligeglad med at dø, men
> måtte indse at det var jeg nok ikke, jeg havde brug for
Jesus både for at dø
> , men sandelig også for at leve ret.

Hvorfor skulle en ateist dog frygte døden - det er det at
dø - der kan være god grund til at frygte og den frygt er
nok ikke så forskellige for troende som ikke troende.
Ateisten kan af gode grunde ikke frygte at komme i helvede
eller noget lignende, man kan end ikke gå glip af
forventningerne om paradis grundet sin livsførelse. Det er
kun troende der kan synde mod en Gud og dermed fortabe sit
evige liv og er alle troende mon ikke temmelig afhængige af
Guds/Jesu velvilje. Også de individer der har travle med at
dømme sig selv til paradiset og alle andre til
kældersektionen.

For ateisten er døden - ingenting - fravær af alt - som en
drømmeløs søvn og er det noget at frygte?

Frygten for døden tilhører tvivlerne af begge typer og de
alt for syndige kristne også dem der har brugt år på at
sone.

Ateisten kan mangle guleroden/pisken der får ham til at
prøve at være et godt menneske, på den anden side, er den
troende der kun er et godt menneske på grund af
guleroden/pisken egentlig så egentlig så meget bedre. Det
den ene ikke er og som den anden er, er begge parter kun af
rent egoistiske grunde.

Det må være juleprædiken nok fra min side.
vagn

---

On Tue, 17 Dec 2002 00:01:57 +0100, "vagn torup & rikke bachmann"
<vagntorup@get2net.dk> wrote:

>For ateisten er døden - ingenting - fravær af alt - som en
>drømmeløs søvn og er det noget at frygte?

For noen år siden var det en teolog som utga en bok om "moderne
religiøsitet". Der omtaler han nirvana nettopp som en drømmeløs søvn
))

Romarheim, heter han.

mvh Knut
Saluton, Knut
---
TTT norvegia: http://www.nffo.no/generator.asp
Retposxto: heidelberg@operamail.com (legota cxiumonata)

---

d. 17/12/02 0:01 skrev vagn torup & rikke bachmann på vagntorup@get2net.dk i
artiklen PXsL9.6639$CY4.3857@news.get2net.dk:

> Hvorfor skulle en ateist dog frygte døden - det er det at
> dø - der kan være god grund til at frygte og den frygt er
> nok ikke så forskellige for troende som ikke troende.

Det afhænger sikkert af vedkommendes forhold til livet.


> Ateisten kan af gode grunde ikke frygte at komme i helvede
> eller noget lignende, man kan end ikke gå glip af
> forventningerne om paradis grundet sin livsførelse.

Nej, men vedkommende kan jo frygte at gå glip af noget eller frygte for sine
efterladtes fremtid. Der kan også være en frygt for, at det viser sig, at
vedkommende sagtens kan undværes og hurtigt bliver glemt efter døden.

> Det er kun troende der kan synde mod en Gud og dermed fortabe sit evige liv og
> er alle troende mon ikke temmelig afhængige af Guds/Jesu velvilje.

Aner det ikke, selvom jeg vel skal tro på det som kristen. Efter min mening
kan man også opnå en form for evigt liv i andre menneskers erindring, hvor
man lever, så længe man bliver husket og måske ligefrem er et forbillede for
andre. Den form for evigt liv kan ateister også frygte at miste.

Noget andet er så, at jeg sagtens kan forestille mig, at Guds/Jesu nåde ikke
nødvendigvis er begrænset til os, der bekender os som kristne, men derimod
også kan gives til dem, der viser en kristen livsstil uden at kalde sig
kristen. Så vidt jeg ved, betyder handlinger mere end ord.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:BA251F34.54988%brahbech@post8.tele.dk...
>
> Nej, men vedkommende kan jo frygte at gå glip af noget
eller frygte for sine
> efterladtes fremtid. Der kan også være en frygt for, at
det viser sig, at
> vedkommende sagtens kan undværes og hurtigt bliver glemt
efter døden.
>
Den vinkel betyder så lidt for mig, at jeg glemte visse
menneskers forkrampede forsøg på at udødeliggøre sig selv -
Mosegrisen er et grotesk eksempel. Men hvordan er det man
siger, de bedste paver, eller var det konger, er dem der
ikke havde så travlt med at udnytte andre for at efterlade
sig prangende mindesmærker.
Selvfølgelig kan man lade bekymringer for morgendagen og
børns fremtid ødelægge dagen i dag.
Jeg vil hellere satse energien på at gøre dagen idag til et
bedre grundlag for morgendagen.

Jeg ved i al fald at jeg ville have det skidt med at sidde
på en lyserød sky og se det gå ad H. for mine børn uden at
kunne gribe ind, så hellere nirvana.

> Noget andet er så, at jeg sagtens kan forestille mig, at
Guds/Jesu nåde ikke
> nødvendigvis er begrænset til os, der bekender os som
kristne, men derimod
> også kan gives til dem, der viser en kristen livsstil uden
at kalde sig
> kristen. Så vidt jeg ved, betyder handlinger mere end ord.

Hvad Gud kunne tænkes at gøre med vantro, hedninge og
ateister ved jeg ikke, men kunne jeg læse folks inderste
tanker, tror jeg nok at jeg ville smække porten i for et par
"venner" og lukke et par "fjender" ind i stedte.
vagn

---

d. 17/12/02 20:38 skrev vagn torup & rikke bachmann på vagntorup@get2net.dk
i artiklen G2LL9.2545$lV5.3073@news.get2net.dk:

> Jeg vil hellere satse energien på at gøre dagen idag til et
> bedre grundlag for morgendagen.

Det er også en fortrindelig holdning efter min mening.

Jeg tænkte mest på, hvad der sker, når man pludselig må se døden i øjnene
efter en alvorlig ulykke eller under en alvorlig sygdom, som man ved, ikke
kan helbredes. I de situationer har mange mennesker åbenbart meget svært ved
at forlige sig med døden, selvom det er noget af det eneste, der er givet.

> Hvad Gud kunne tænkes at gøre med vantro, hedninge og
> ateister ved jeg ikke, men kunne jeg læse folks inderste
> tanker, tror jeg nok at jeg ville smække porten i for et par
> "venner" og lukke et par "fjender" ind i stedte.

Jeg vil formulere det på en anden måde: Hvis jeg kendte folks inderste
tanker (og følelser) ville jeg nok sortere venner og fjender på en anden
måde.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:BA25BE76.54A45%brahbech@post8.tele.dk...

> Jeg tænkte mest på, hvad der sker, når man pludselig må se
døden i øjnene
> efter en alvorlig ulykke eller under en alvorlig sygdom,
som man ved, ikke
> kan helbredes. I de situationer har mange mennesker
åbenbart meget svært ved
> at forlige sig med døden, selvom det er noget af det
eneste, der er givet.

Det er nok lige som brylluppet i Kanaan, der er altid en
masse andet der er vigtigere lige her og nu.
Men hvis man har et afklaret forholdt til sin overbevisning,
går det nok. Men hvis man har problemer med sin Gud og
derfor frygter helvedet, så er en god præst nok guld værd.
Nogle vil selvfølgelig gøre økonomiske fremtidsudsigter for
efterladte til et hovedproblem, jeg kan ikke, men nu er
vores liv heller ikke styret af en stram økonomi. Penge er
lavprioriteret. Heldigt for os, da vi heller ikke har nogen.

Da jeg for nogle år siden stod over for en temmelig alvorlig
hjerteoperation, var mit hovedproblem ikke døden, men at
prøve at takle andres nervøsitet og angst. Og det er ikke
det, jeg er bedst til i denne verden eller når at blive på
resttiden,

---

Puck wrote:
> I som er ateister, hvordan har I det med at I engang skal
> dø ? Er I afklarede med det eller fortrænger I tanken og
> tænker "den tid den sorg"
> - eller noget helt tredje ?

Her følger den ordrette forklaring af ateisters syn på den
sag:

"Som et væsen af kosmos prædestineret og determineret fra
tid tilbage i evighed, ved eksistens og virke et samspil af
faktorer underlagt uendeligheden, ved jeg, at døden intet
holder, at vedblivende forandring er et uomgængeligt følge
af altets selvstyrende kontinuum.

Således skal jeg som alt til evig tid yde og være bidrag til
en fortælling uden etisk gravøl. Hvor intet efterlades i
lagte spor. Hvor tyngde tvinges til ophør og atter genfødes
i nye klæder. Til historien der aldrig blev forladt."

Sådan ser vi ateister på sagen. Alle som en.

---

"Puck" <Puck.news@kandu.dk> wrote in message
news:ixrL9.2251$Hl6.203735@news010.worldonline.dk...
> I som er ateister, hvordan har I det med at I engang skal dø ? Er I
> afklarede med det eller fortrænger I tanken og tænker "den tid den sorg"
> - eller noget helt tredje ?
>
> Jeg ser mig nødsaget til kun at give 50 point for et svar, fordi jeg er
> nyoprettet bruger og ikke har ret mange point at dele ud af Men jeg
> håber at nogen alligevel vil sige hvad de tænker.
> Bedste hilsener
> Puck.

Jeg er kun bange for at min kone skal dø før mig. Hver nat er man jo som
død, og hvis man ikke vågner, så finder man aldrig ud af dét, - den
drømmeløse søvn, som Poul Henningsen kaldte det.



mvh K L

---

"Puck" <Puck.news@kandu.dk> wrote in message
news:ixrL9.2251$Hl6.203735@news010.worldonline.dk...

> I som er ateister, hvordan har I det med at I engang skal dø ? Er I
> afklarede med det eller fortrænger I tanken og tænker "den tid den sorg"
> - eller noget helt tredje ?

Tjoo - du tager jo udgangspunkt i et religiøst synspunkt, at døden har en
mening. Det giver derfor ingen mening, at spørge ikke religiøse hvad døden
betyder for dem i det lys.

Selvom jeg bekender mig til en "højere" magt - så vil jeg nu stadig kalde
mig ateist, idet jeg ikke tror på en historie-bog skrevet af mennesker
gennem tusinder af år, har noget at gøre med vores nutid. Dens moraler og
prædiker er interessante set i historiens lys, men der stopper legen altså.
Det forhindrer mig nu ikke i, at tror på en højere enhed end vort univers -
blot tror jeg ikke at denne enhed har en aktiv rolle i vores tilværelse. Vi
er her - og skal gribe chancen mens vi har den. Når festen er slut, så
slukkes lyset og der siges godnat - og tak fordi du kom.

Der er mennesker der fuldt og fast tror, at de har levet før. Og så er der
dem - der tror at de vil leve efter dette liv - eller noget i den retning.
Hvis jeg skulle være talsmand for ateisterne (hvilket jeg jo absolut ikke
er) ville mig svar være, at de begge tager fejl. Vores "forstand" og "jeg"
eksisterer ikke før fødslen, og forsvinder med døden. Som materie kan vores
atomer genbruges - men det gør vores "sjæl" ikke, i mangel på et bedre ord.
Derfor er det vigtigt, at vi videregiver vores viden og erfaring til næste
generation.

Naturligvis kan jeg se fidusen, at som levende er det rart at tro, at ens
kære der afgør ved døden ikke er gået helt væk. Men alle paradoxer vedr. det
evige efterliv taget i betragtning, så giver det ikke megen trøst at tænke
på ens efterliv med konen og hendes evt. tidligere mand der afgik ved døden.

Personligt har jeg ikke noget problem med at definere moral uden brug af
religion. Men jeg accepterer og respekterer dem, der finder religion
nødvendig for at kende forskel på godt og ondt. Sålænge de ikke gør skade på
andre og dem selv, så for min skyld ingen alarm.

> Jeg ser mig nødsaget til kun at give 50 point for et svar, fordi jeg er
> nyoprettet bruger og ikke har ret mange point at dele ud af Men jeg
> håber at nogen alligevel vil sige hvad de tænker.

Som en anden skribent allerede har skrevet, så har døden ikke nogen
fremstående rolle hos en ateist. Det er en del af livet.

Mvh
P. Larsen

---

"Puck" <Puck.news@kandu.dk> wrote in message
news:ixrL9.2251$Hl6.203735@news010.worldonline.dk...
> I som er ateister, hvordan har I det med at I engang skal dø ? Er I
> afklarede med det eller fortrænger I tanken og tænker "den tid den sorg"
> - eller noget helt tredje ?
>
> Jeg ser mig nødsaget til kun at give 50 point for et svar, fordi jeg er
> nyoprettet bruger og ikke har ret mange point at dele ud af Men jeg
> håber at nogen alligevel vil sige hvad de tænker.
> Bedste hilsener
> Puck.
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>

Maa jeg foreslaa dk.livssyn til dit spoergsmaal? Du faar muligvis mere
respons der end i en gruppe der omhandler kristendom.

FUT som foreslaaet.

---

"#2066" <neslein@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3dfe7a47$0$37703$45beb828@newscene.com...
>
> Maa jeg foreslaa dk.livssyn til dit spoergsmaal? Du faar
muligvis mere
> respons der end i en gruppe der omhandler kristendom.
>
> FUT som foreslaaet.

Og hvorfor så det? Spørgsmålet var stillet til ateister der
lever i et temmelig overvejende kristent samfund, ateister
der har været kristne og ateister der måske er på vej til
kristendommen. Da spørgeren formentlig er kristen og ikke
buddhist e.lign. eller kan formodes at henvende sig til
ateister der har formuleret sig i forholdt til nogen af
disse trosretninger.
Selv i denne gruppe behøver hver linie ikke at starte med en
kristen trosbekendelse.
vagn

---

"vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> mælte sligt:
>"#2066" <neslein@hotmail.com> skrev:

>>Maa jeg foreslaa dk.livssyn til dit spoergsmaal? Du faar muligvis mere
>>respons der end i en gruppe der omhandler kristendom.

>Og hvorfor så det?

Af den ganske simple grund, at der er flere ateister på dk.livssyn end på
dk.livssyn.kristendom.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Oh yeah. Well, Peter Griffin is no loser. When I'm through with our
schools, our students will be so smart they will be able to program
their VCRs without spilling piping hot gravy all over myself."

---

"Rasmus Underbjerg Pinnerup"
<pinnerup@*dettebørfjernes*privat.dk> skrev i en meddelelse
news:rsutvu07r1th430e86ocaegd496qi7qos1@4ax.com...
> "vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> mælte
sligt:
> >"#2066" <neslein@hotmail.com> skrev:
>
> >>Maa jeg foreslaa dk.livssyn til dit spoergsmaal? Du faar
muligvis mere
> >>respons der end i en gruppe der omhandler kristendom.
>
> >Og hvorfor så det?
>
> Af den ganske simple grund, at der er flere ateister på
dk.livssyn end på
> dk.livssyn.kristendom.
>
Tja - mine lejlighedsvise besøg i gruppen har budt på mange
forestillinger. Debattører med aflyste forestillinger har
jeg ikke set så meget til. Nu er antallet sjældent ret mange
så selv om den procentuelle andel skulle være større er
antallet nok stadig en del mindre.
vagn

---

vagn torup & rikke bachmann <vagntorup@get2net.dk> skrev dette i
news:S_FL9.2417$lV5.2061@news.get2net.dk:

> Nu er antallet sjældent ret mange så selv om
> den procentuelle andel skulle være større er
> antallet nok stadig en del mindre.

Men det ændrer jo stadig ikke ved det faktum at emnet hører langt
bedre hjemme i den gruppe end her, da denne her gruppe er til debat om
kristendom og ikke om ateismens forhold til døden.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
Se mit nye forsøg på at lave en kristen hjemmeside :
http://hjem.get2net.dk/AFA1441/test/

---

d. 17/12/02 11:27 skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup på
pinnerup@*detteb?rfjernes*privat.dk i artiklen
rsutvu07r1th430e86ocaegd496qi7qos1@4ax.com:

> Af den ganske simple grund, at der er flere ateister på dk.livssyn end på
> dk.livssyn.kristendom.

Enig, og vi kristne kan kun gætte på, hvad ateisterne mener, endog med det
forbehold, at ateister nok ikke er en mere homogen gruppe end vi kristne er.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

> "Puck" <Puck.news@kandu.dk> wrote in message

> > I som er ateister, hvordan har I det med at I engang skal dø ? Er I
> > afklarede med det eller fortrænger I tanken og tænker "den tid den sorg"
> > - eller noget helt tredje ?

Alle har en instinktiv angst for at dø. Hvis det ikke var tilfældet, var
menneskeheden uddød for mange år siden.
Psykiske problemer, religioner og andet kan få mennesker til at søge
døden, men generelt er angsten for døden den stærkeste "kraft".

Når et lys brænder ud, bekymrer det sig ikke mere om at bringe
næring til flammen, for flammen eksisterer jo ikke mere. Bekymring
findes derimod hos dem, der havde glæde af lysets flamme.

Man skulle tro at Puck tilhører de 6% af den danske befolkning, der
tror, at vi efter døden kommer i himlen eller helvede. Man kunne så
spørge hende, om hun ikke er angst for at hun holder på den forkerte
religion. Tvivlen må nage hende enormt - eller har hun et klarsyn,
der er bedre, end hvad de kvikkeste ud af en milliard mennesker,
der tror på en anden religion, har.


Ivar
- der tror på kristendommen, men ikke på Gud.

---

d. 21/12/02 16:47 skrev Ivar på did@[nozpam]oncable.dk i artiklen
3e048d34$0$47410$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

> Alle har en instinktiv angst for at dø. Hvis det ikke var tilfældet, var
> menneskeheden uddød for mange år siden.

Det er jeg ikke enig med dig i. Der er forskel på en vilje til at overleve
og en frygt for at dø, og i mange situationer kan man kun overleve ved at
acceptere døden og løbe en risiko, som ligner dødsforagt. Hos de tidligste
mennesker var der sikkert mange jægere, der blev dræbt af de dyr, de jagede,
før menneskene lærte af deres fejl og fandt nye måder at jage på. Det samme
gælder sikkert for fiskerne, som da også er blandt de mest religiøse.

> Psykiske problemer, religioner og andet kan få mennesker til at søge
> døden, men generelt er angsten for døden den stærkeste "kraft".

Nej, ikke angsten for sin egen død, men angsten for sin nærmestes død.

Igen er der forskel på direkte at opsøge døden på den ene side og på den
anden side løse de opgaver, der nu skal løses, og leve på den måde, man nu
har lyst, vel vidende man kan dø af det.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:BA2A6100.54FC3%brahbech@post8.tele.dk...
>
> > Alle har en instinktiv angst for at dø. Hvis det ikke var tilfældet, var
> > menneskeheden uddød for mange år siden.
>
> Det er jeg ikke enig med dig i. Der er forskel på en vilje til at overleve
> og en frygt for at dø, og i mange situationer kan man kun overleve ved at
> acceptere døden og løbe en risiko, som ligner dødsforagt. Hos de tidligste
> mennesker var der sikkert mange jægere, der blev dræbt af de dyr, de
jagede,
> før menneskene lærte af deres fejl og fandt nye måder at jage på. Det
samme
> gælder sikkert for fiskerne, som da også er blandt de mest religiøse.
>
Jeg troede det var et helt andet instinkt der sikrede artens overlevelse,
noget med forplantningen. Den instinktive angst for døden vil jeg stille et
stort spørgsmålstegn ved da forskellige kulturer og epoker har forskellige
forhold til døden, der må her i høj grad være tale om et kulturbetinget
fænomen, der er alt for mange der ikke har angsten for døden til at det kan
kaldes et instinkt. At man ikke er bange for en ting, medfører ikke at man
drages mod eller ligefrem har travlt med at dø.
vagn

---

"Puck" <Puck.news@kandu.dk> wrote in news:ixrL9.2251$Hl6.203735
@news010.worldonline.dk:

> I som er ateister, hvordan har I det med at I engang skal d› ? Er I
> afklarede med det eller fortr‘nger I tanken og t‘nker "den tid den sorg"
> - eller noget helt tredje ?

Karma/reinkarnation.

Mvh
arc@na

---

"arc@na" <boss@nsa.invalid.gov> skrev i en meddelelse
news:Xns92E75668DE8B3marsupilankangoroo@62.243.74.163...
> "Puck" <Puck.news@kandu.dk> wrote in
news:ixrL9.2251$Hl6.203735
> @news010.worldonline.dk:
>
> > I som er ateister, hvordan har I det med at I engang
skal d› ? Er I
> > afklarede med det eller fortr‘nger I tanken og t‘nker
"den tid den sorg"
> > - eller noget helt tredje ?
>
> Karma/reinkarnation.

Næppe et ateistisk svar. Det er vist mere ovre i d.l.
afdelingen

---

"vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> wrote in news:qkBL9.20
$lV5.551@news.get2net.dk:

> N‘ppe et ateistisk svar. Det er vist mere ovre i d.l.
> afdelingen

Buddhister er ateister, dvs. at der ikke opereres med et gudsbegreb eller
en "skaber". Men samtidig er buddhismen baseret på karma/reinkarnation.
Derfor...

Venligst,
arc@na

---

"arc@na" <boss@nsa.invalid.gov> skrev i en meddelelse
news:Xns92E774E923563marsupilankangoroo@62.243.74.163...
> "vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> wrote in
news:qkBL9.20
> $lV5.551@news.get2net.dk:
>
> > N'ppe et ateistisk svar. Det er vist mere ovre i d.l.
> > afdelingen
>
> Buddhister er ateister, dvs. at der ikke opereres med et gudsbegreb
eller
> en "skaber". Men samtidig er buddhismen baseret på
karma/reinkarnation.
> Derfor...

Men i modsætning til så mange vesterlændinge, der tror på reinkarnation,
betragter buddhister det ikke som noget ønskværdigt at blive født igen.
De ville helst slippe ....

Niels Peter

---

"Niels Peter" <mail@bluewhite.dk> wrote in news:3dff26d5$0$47065
$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

> Men i mods‘tning til s† mange vesterl‘ndinge, der tror p† reinkarnation,
> betragter buddhister det ikke som noget ›nskv‘rdigt at blive f›dt igen.
> De ville helst slippe ....

Ja. Buddhister søger udfrielse fra den begrænsning, som ligger i en
betinget tilværelse.
Men derfor er vi stadig ateister.

Med venlig hilsen
arc@na

---

"arc@na" <boss@nsa.invalid.gov> skrev i en meddelelse
news:Xns92E774E923563marsupilankangoroo@62.243.74.163...
>
> Buddhister er ateister, dvs. at der ikke opereres med et
gudsbegreb eller
> en "skaber". Men samtidig er buddhismen baseret på
karma/reinkarnation.
> Derfor...

Buddhister har deres guder og djævle, ikke at glemme
buddhaer som de beder til for at få de sædvanlige fordele.
At de ikke har én guddommelig skabende personlighed, gør dem
ikke til ateister.
Ateismen går på fraværet - ikke på antallet af guder.
vagn

---

On Tue, 17 Dec 2002 14:37:36 +0100, "vagn torup & rikke bachmann"
<vagntorup@get2net.dk> wrote:

>
>"arc@na" <boss@nsa.invalid.gov> skrev i en meddelelse
>news:Xns92E774E923563marsupilankangoroo@62.243.74.163...
>>
>> Buddhister er ateister, dvs. at der ikke opereres med et
>gudsbegreb eller
>> en "skaber". Men samtidig er buddhismen baseret på
>karma/reinkarnation.
>> Derfor...
>
>Buddhister har deres guder og djævle, ikke at glemme
>buddhaer som de beder til for at få de sædvanlige fordele.
>At de ikke har én guddommelig skabende personlighed, gør dem
>ikke til ateister.
>Ateismen går på fraværet - ikke på antallet af guder.

Kanskje Den rene lands buddhisme stiller i en slags særklasse, men
generelt tror jeg det er greit å holde med dem i tråden som omtaler
buddhister som ateister. Det er nå en gang den vanlige oppfatning av
akkurat denne religionen.

Det går selvsagt an å bruke uttrykket non-teister, som jeg lurer på om
det ikke var Glasenapp som innførte.

mvh Knut
Saluton, Knut
---
TTT norvegia: http://www.nffo.no/generator.asp
Retposxto: heidelberg@operamail.com (legota cxiumonata)

---

"vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> wrote in
news:LMFL9.2415$lV5.2014@news.get2net.dk:

> Buddhister har deres guder og dj‘vle, ikke at glemme
> buddhaer som de beder til for at f† de s‘dvanlige fordele.

Du ved ikke ret meget om buddhisme, kan jeg se.

Der er ingen "guder" i buddhisme, og de forskellige buddha-aspekter er ikke
"guder" eller "personer", men sindstilstande. Ligesom iøvrigt de
forskellige stadier inden for livshjulet er sindstilstande, bare i en
uhyggeligt begrænset form.

Du kan læse mere på http://www.buddha.dk (klik på linket "Buddhisme") eller
http://www.diamondway-buddhism.org/. God læselyst.

--
Med venlig hilsen
arc@na

---

"vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> wrote in
news:LMFL9.2415$lV5.2014@news.get2net.dk:

> Buddhister har deres guder og dj‘vle, ikke at glemme
> buddhaer som de beder til for at f† de s‘dvanlige fordele.

Du ved ikke ret meget om buddhisme, kan jeg se.

Der er ingen "guder" i buddhisme, og de forskellige buddha-aspekter er ikke
"guder" eller "personer", men sindstilstande. Ligesom iøvrigt de
forskellige stadier inden for livshjulet er sindstilstande, bare i en
uhyggeligt begrænset form.

Du kan læse mere på http://www.buddha.dk (klik på linket "Buddhisme") eller
http://www.diamondway-buddhism.org/. God læselyst.

--
Med venlig hilsen
arc@na

---

"arc@na" <boss@nsa.invalid.gov> skrev i en meddelelse
news:Xns92E829D752A80marsupilankangoroo@62.243.74.163...
> "vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> wrote
in
> news:LMFL9.2415$lV5.2014@news.get2net.dk:
>
> > Buddhister har deres guder og dj‘vle, ikke at glemme
> > buddhaer som de beder til for at f† de s‘dvanlige
fordele.
>
> Du ved ikke ret meget om buddhisme, kan jeg se.

Det påstår jeg heller ikke, og med den underskov der er af
retninger, skoler osv. er der næppe mange det kan siges om.
Men jeg påstår såmen ikke engang at være specialist på blot
en af afarterne,

> Der er ingen "guder" i buddhisme, og de forskellige
buddha-aspekter er ikke
> "guder" eller "personer", men sindstilstande. Ligesom
iøvrigt de
> forskellige stadier inden for livshjulet er
sindstilstande, bare i en
> uhyggeligt begrænset form.

http://www.sdu.dk/Hum/TimJensen/Rel/buddhisme.html

Selv om buddhismen altså strengt taget ikke regner med
guder, kan det i den folkelige buddhismes
forestillingsverden og kult ofte være vanskeligt at skelne
Sakyamuni Buddha, andre buddhaer og bodhisattvaer fra det vi
normalt kalder guder. Samtidig indgår ikke - buddhistiske
guder (f.eks. hinduistiske) i folketroen i mange
buddhistiske lande. Lærde buddhister fastholder dog, at den
afgørende forskel er, at disse guder i princippet er
underordnet Buddha, fordi de ikke har nået nirvana , men er
underkastet karma og samsara ligesom alle andre levende
væsener.

Herudover karakteriseres tibetansk buddhisme ved brugen af
rituelle genstande ladet med symbolsk og magisk betydning,
og både de såkaldte mantra 'er og mandala 'er ( lyde, ord og
symbolske tegninger, der harmonerer med de kosmiske enegier
og oplysningsplaner),

Kult i traditionel forstand, f.eks. ofre og bønner, findes
imidlertid også over alt i den buddhistiske verden. Dels
ofres der (med forskellige forestillinger om meningen med
ofret og om modtageren) f.eks. blomster til Buddha- og
bodhisattvastatuer og ikke-buddhistiske guder og dæmoner,
dels ofres der især i de private hjem til forfædre.
Meditation, bøn, hymner, messende lovprisning og recitation,
er faste elementer i klostrets og templets liv og atmosfære.

Jeg er som det kan ses, ikke den eneste der har problemer
med at afmytologisere buddhismen, hvilket en hurtig søgning
på nettet vil vise.
Men når guder, der nomarlt er overordnede styrende
eksistenser er underordnet en Buddha, der normalt er at
betragte som et menneske, der styres af guder, så har vi et
dilemma.
Det er muligt at det overordnede filosofiske mål er at
afskaffe guderne, men ind til da kan jeg kun betragte
buddhismen som en multiteistisk religion, hvilket jeg finder
i god overensstemmelse med de billeder der til tider flimrer
hen over skærmen.
Men hvad, jeg betragter også en del menneskers såkaldte
videnskabelige begrebsverden som religion, om end at der her
i højere grad kan tales om ateisme.
vagn

---

"vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> wrote in
news:2XVL9.5553$vR6.498@news.get2net.dk:

> Jeg er som det kan ses, ikke den eneste der har problemer
> med at afmytologisere buddhismen, hvilket en hurtig s›gning
> p† nettet vil vise.

Praktiserende buddhister har ikke dette problem - i hvert fald ikke i
Vesten. Folk som Sharmar Rimpoche, som var linjeholder efter den 16.
Karmapa, gør hvad de kan for at få højtravende vesterlændinge ned på
jorden.

> Men n†r guder, der nomarlt er overordnede styrende
> eksistenser er underordnet en Buddha, der normalt er at
> betragte som et menneske, der styres af guder, s† har vi et
> dilemma.

Ja, hvis man ikke forstår, at Buddha er en sindstilstand, så kan jeg godt
se et problem. Siddharta Gautama var ganske vist en historisk person, men
han var stik imod at blive tilbedt som en anden gud.

> Det er muligt at det overordnede filosofiske m†l er at
> afskaffe guderne, men ind til da kan jeg kun betragte
> buddhismen som en multiteistisk religion, hvilket jeg finder
> i god overensstemmelse med de billeder der til tider flimrer
> hen over sk‘rmen.

Buddhisme er stadig ikke teistisk.

--
Med venlig hilsen
arcna

---

"arc@na" <boss@nsa.invalid.gov> skrev i en meddelelse
news:Xns92E93C3801160marsupilankangoroo@62.243.74.163...
> "vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> wrote
in
> news:2XVL9.5553$vR6.498@news.get2net.dk:
>
> > Jeg er som det kan ses, ikke den eneste der har
problemer
> > med at afmytologisere buddhismen, hvilket en hurtig
s›gning
> > p† nettet vil vise.
>
> Praktiserende buddhister har ikke dette problem - i hvert
fald ikke i
> Vesten. Folk som Sharmar Rimpoche, som var linjeholder
efter den 16.
> Karmapa, gør hvad de kan for at få højtravende
vesterlændinge ned på
> jorden.
>
> > Men n†r guder, der nomarlt er overordnede styrende
> > eksistenser er underordnet en Buddha, der normalt er at
> > betragte som et menneske, der styres af guder, s† har vi
et
> > dilemma.
>
> Ja, hvis man ikke forstår, at Buddha er en sindstilstand,
så kan jeg godt
> se et problem. Siddharta Gautama var ganske vist en
historisk person, men
> han var stik imod at blive tilbedt som en anden gud.
>
> > Det er muligt at det overordnede filosofiske m†l er at
> > afskaffe guderne, men ind til da kan jeg kun betragte
> > buddhismen som en multiteistisk religion, hvilket jeg
finder
> > i god overensstemmelse med de billeder der til tider
flimrer
> > hen over sk‘rmen.
>
> Buddhisme er stadig ikke teistisk.

Men en god del af medlemmerne er det åbenbart.

Er det lige som den katolske kirke, der ikke dyrker
helgener, men hvor en stor del katolikker gør det.
Eller socialdemokratiet der i henhold til partiprogram er
socialistisk, men hvor hverken den daglige politik eller ret
mange af medlemmerne synes at være præget synderligt af det.

Visse kristne klarer den slags dilemmaer ved at påstå, at
man skal gøre som præsten siger og ikke hvad han gør. Det er
ikke den buddhistiske teologi der er noget galt med, kun
buddhisterne
vagn

---

"vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> wrote in
news:9SeM9.5602$Tr.1002@news.get2net.dk:

> Visse kristne klarer den slags dilemmaer ved at p†st†, at
> man skal g›re som pr‘sten siger og ikke hvad han g›r. Det er
> ikke den buddhistiske teologi der er noget galt med, kun
> buddhisterne

Du roder rigtig rundt i begreberne, hvad?
Hvordan kan du tale om teologi i en ateistisk filosofi?

Men for min skyld kan du fortsætte i din uvidenhed, hvad rager det
egentlig mig.

EOD.

--
arc@na

---

On 19 Dec 2002 16:15:59 GMT, "arc@na" <My_em@il.is.invalid.com> wrote:

>Du roder rigtig rundt i begreberne, hvad?
>Hvordan kan du tale om teologi i en ateistisk filosofi?
>
>Men for min skyld kan du fortsætte i din uvidenhed, hvad rager det
>egentlig mig.

Ja, han roter nok litt i begrepene, men på den annen side: Du virker
litt overrasket over at man kan snakke om teologi i en ateistisk
filosofi. Det kan jo også avsløre et og annet. Kanskje du ikke hadde
vært så overrasket hvis du hadde kjent til at det er mulig å reversere
begrepene innen teologien, for her har blitt snakket om ateistisk
teologi - også kjent som radikal teologi. Dette var ting som var mye i
skuddet en gang i forrige århundre. Paul van Buren anser jeg som den
mest radikale representantene for ateistisk teologi.

Så vær litt forsiktig før du trer uvitenhetsstemplet ned over hodet på
noen.

mvh Knut
Saluton, Knut
---
TTT norvegia: http://www.nffo.no/generator.asp
Retposxto: heidelberg@operamail.com (legota cxiumonata)

---

Knut Klaveness Heidelberg <kheidelb@NOTinUSEonline.no> wrote in
news:fju30vg2i5nveh7he75skuunqqle7apodo@4ax.com:

> Kanskje du ikke hadde
> v‘rt s† overrasket hvis du hadde kjent til at det er mulig † reversere
> begrepene innen teologien, for her har blitt snakket om ateistisk
> teologi - ogs† kjent som radikal teologi. Dette var ting som var mye i
> skuddet en gang i forrige †rhundre. Paul van Buren anser jeg som den
> mest radikale representantene for ateistisk teologi.

Jeg kender ikke noget til Paul van Buren. Jeg kender derimod en hel del
til buddhisme, da jeg har været praktiserende buddhist i over tyve år.

Og da det var buddhismens ateisme vi diskuterede, er din kommentar
inderlig irrelevant.

--
arc@na

---

d. 19/12/02 20:01 skrev arc@na på My_em@il.is.invalid.com i artiklen
Xns92E9CBC0BABDBmarsupilankangoroo@62.243.74.163:

> Og da det var buddhismens ateisme vi diskuterede, er din kommentar
> inderlig irrelevant.

Buddhismens ateisme? Er det ikke selvimodsigende, når nu ateisme er fravær
eller fravalg af religion og buddhisme, mig bekendt, er en religion?

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

Boerge Rahbech Jensen <brahbech@post8.tele.dk> mælte sligt:

>Buddhismens ateisme? Er det ikke selvimodsigende, når nu ateisme er fravær
>eller fravalg af religion og buddhisme, mig bekendt, er en religion?

Nej, det er netop det, denne tråd har handlet om so far. Ateisme er ikke
fravær af religion, ateisme er fravær af teisme, dvs. af gudstro. En stor del
buddhister tror ikke på guder og er derfor ateister.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Den har jo ingen tilbagetrædning til slukning af hastighed!"

---

On Fri, 20 Dec 2002 09:02:22 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup
<pinnerup@*dettebørfjernes*privat.dk> wrote:

>Boerge Rahbech Jensen <brahbech@post8.tele.dk> mælte sligt:
>
>>Buddhismens ateisme? Er det ikke selvimodsigende, når nu ateisme er fravær
>>eller fravalg af religion og buddhisme, mig bekendt, er en religion?
>
>Nej, det er netop det, denne tråd har handlet om so far. Ateisme er ikke
>fravær af religion, ateisme er fravær af teisme, dvs. af gudstro. En stor del
>buddhister tror ikke på guder og er derfor ateister.

Jepp, jeg deler din oppfatning av at buddhismen er ateistisk, men hva
skal vi si til buddhismen slik den fremkommer i tekstene og blant
munkene og nonnene kontra slik den fremkommer folkeliggjort, altså den
folkelige buddhistiske forestillingsverden. Den ene er ateistisk, men
det behøver ikke den andre være. Betyr det at bare en av dem er
buddhistisk?

mvh Knut
Saluton, Knut
---
TTT norvegia: http://www.nffo.no/generator.asp
Retposxto: heidelberg@operamail.com (legota cxiumonata)

---

Knut Klaveness Heidelberg <kheidelb@NOTinUSEonline.no> mælte sligt:

>Jepp, jeg deler din oppfatning av at buddhismen er ateistisk,

Så meget ville jeg ikke turde sige ;)

>men hva skal vi si til buddhismen slik den fremkommer i tekstene og blant
>munkene og nonnene kontra slik den fremkommer folkeliggjort, altså den
>folkelige buddhistiske forestillingsverden. Den ene er ateistisk, men det
>behøver ikke den andre være. Betyr det at bare en av dem er buddhistisk?

Nej, med mindre vi da skal til at tale essentialistisk, men det er fyfy i
religionsvidenskab. Med hvilken berettigelse skulle vi, efter at have
observeret to forskellige religiøse udtryksformer, kunne sige, at den ene er
mere rigtig end den anden?

En grundlæggende erkendelse i religionsvidenskaben er, at man som regel vil
finde *stor* forskel på, hvad de hellige teksterne siger og hvad folk faktisk
gør. Den klassiske religionsvidenskab har været overmåde tekstuelt orienteret
og har dermed primært beskrevet den religion, der kommer til udtryk i
helligteksterne og blandt den religiøse traditions teologer og andre
højtuddannede religiøse eksperter. Således er man gået glip af, at den
"officielle" eller "teoretiske" religion ofte er langt mindre repræsenteret
blandt de praktiserende end de mere folkelige varianter.

Særligt i de sidste tyve år er man, inspireret af etnografien, blevet
opmærksom på denne skævvridning af materialet og man har erkendt, at der ikke,
fra et religionsvidenskabeligt eller etnografisk synspunkt, er nogen gyldig
grund til at regne den ene form for buddhisme for "mere rigtig" end den anden
form for buddhisme.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Is it too fast? Not for normal people!"

---

d. 20/12/02 9:02 skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup på
pinnerup@*detteb?rfjernes*privat.dk i artiklen
0ij50vk4c0iplqbkheii1m5eacmof79qka@4ax.com:

> En stor del buddhister tror ikke på guder og er derfor ateister.

Selvfølgelig tror buddhister på en form for guder eller guddomme. Det kan så
godt være, de tror på, at mennesker kan udvikle sig til Buddha'er, som er
buddisternes svar på den kristne Gud, men det bliver Budda ikke mindre Gud
af.

Efter mine begreber tror ateisterne end ikke på den type guddom, med mindre
de tror på og direkte har taget afstand fra den kristne Gud.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

Boerge Rahbech Jensen <brahbech@post8.tele.dk> mælte sligt:

>>En stor del buddhister tror ikke på guder og er derfor ateister.

>Selvfølgelig tror buddhister på en form for guder eller guddomme.

Nej. Du er dum.

>Det kan så godt være, de tror på, at mennesker kan udvikle sig til Buddha'er,
>som er buddisternes svar på den kristne Gud, men det bliver Budda ikke mindre
>Gud af.

Nogle buddhister tilbeder forskellige buddhainkarnationer og behandler dem,
som om de var guddomme. Andre gør ikke. Det er disse andre, jeg taler om.

>Efter mine begreber tror ateisterne end ikke på den type guddom, med mindre
>de tror på og direkte har taget afstand fra den kristne Gud.

Hvis man tror på den kristne gud, så er man ikke ateist, lige meget, hvor
meget man tager afstand fra ham.

Hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Ach! Das Wagenphone ist einer... nuisance phone!"

---

d. 20/12/02 19:42 skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup på
pinnerup@*detteb?rfjernes*privat.dk i artiklen
i0p60v4da1v88s2bprvram4b0r3d0bbs90@4ax.com:

> Nej. Du er dum.

OK

> Nogle buddhister tilbeder forskellige buddhainkarnationer og behandler dem,
> som om de var guddomme. Andre gør ikke. Det er disse andre, jeg taler om.

OK. Jeg ville nok ikke kalde "disse andre" for buddister, men lad nu det
ligge.

> Hvis man tror på den kristne gud, så er man ikke ateist, lige meget, hvor
> meget man tager afstand fra ham.

Det tror jeg ikke, ateisterne er enig med dig i, med mindre de benytter en
anden definition af "at tro på", end jeg gør.

Min definition er, at man tror på, Gud og Jesus eksisterer, mens visse
ateister åbenbart tror på, Gud og Jesus eksisterer, men ikke tror på, de kan
give noget godt, som ateisterne kan bruge til noget konstruktivt.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

On Sat, 21 Dec 2002 09:06:44 +0100, Boerge Rahbech Jensen
<brahbech@post8.tele.dk> wrote:

>Min definition er, at man tror på, Gud og Jesus eksisterer, mens visse
>ateister åbenbart tror på, Gud og Jesus eksisterer, men ikke tror på, de kan
>give noget godt, som ateisterne kan bruge til noget konstruktivt.

Her er det mye jeg ikke forstår.

Si meg: sier du at det finnes ateister som tror på en gud uten
muligheter til å gjøre godt for ateister å benytte seg av?

Med det samme vi snakker om ateister, var det ikke slik at de kristne
som en gang i tiden ikke ville tilbe romerske keisere som guder, ble
sagt å være ateister? ))


Saluton, Knut
---
TTT norvegia: http://www.nffo.no/generator.asp
Retposxto: heidelberg@operamail.com (legota cxiumonata)

---

d. 21/12/02 9:11 skrev Knut Klaveness Heidelberg på
kheidelb@NOTinUSEonline.no i artiklen
ta880vc3pd4ot5f6tkhrm45inof0uvcmug@4ax.com:

> Si meg: sier du at det finnes ateister som tror på en gud uten
> muligheter til å gjøre godt for ateister å benytte seg av?

Det er min opfattelse, ja. Det bygger jeg på udtalelser fra såkaldte
ateister i dk.livssyn, dk.politik og senest avisen Information.

Nogle ateister har tilsyneladende fravalgt kristendommen, fordi Gud åbenbart
stiller umenneskelige krav, som såkaldte kristne alligevel ikke selv
efterlever men kun pålægger andre, mens andre ateister tilsyneladende
henholder sig til, at Jesus blot var et menneske med særlige kræfter lidt i
retning af en dygtig healer. Endelig føler visse ateister sig åbenbart ramt,
når kristne truer dem med Helvede, selvom Helvede hører til den kristne tro.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

Boerge Rahbech Jensen <brahbech@post8.tele.dk> wrote in
news:BA2916CC.54D11%brahbech@post8.tele.dk:

> Selvf›lgelig tror buddhister p† en form for guder eller guddomme.

Nej, vi gør ej, Børge.

--
Venlig hilsen og god jul
arc@na

---

d. 21/12/02 14:12 skrev arc@na på My_em@il.is.invalid.com i artiklen
Xns92EB907F52AADmarsupilankangoroo@62.243.74.163:

> Boerge Rahbech Jensen <brahbech@post8.tele.dk> wrote in
> news:BA2916CC.54D11%brahbech@post8.tele.dk:
>
>> Selvf›lgelig tror buddhister p† en form for guder eller guddomme.
>
> Nej, vi gør ej, Børge.

Hvad er da Buddha for dig?

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:BA2A2A5D.54F88%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 21/12/02 14:12 skrev arc@na på My_em@il.is.invalid.com i artiklen
> Xns92EB907F52AADmarsupilankangoroo@62.243.74.163:
>
> > Boerge Rahbech Jensen <brahbech@post8.tele.dk> wrote in
> > news:BA2916CC.54D11%brahbech@post8.tele.dk:
> >
> >> Selvf>lgelig tror buddhister p? en form for guder eller guddomme.
> >
> > Nej, vi gør ej, Børge.
>
> Hvad er da Buddha for dig?



http://www.sgi-dk.org/Studymaterial/Gosho/Enhedmellemmandogkone.htm
En menneskekrop har en højre og en venstre skulder på hvilke der sidder to
guder. Den ene hedder Domyo og den anden hedder Dosho. De er de guder som
Bonten, Taishaku, solens gud og månens gud har skabt til hver person for at
beskytte ham.6 Fra han kommer ind i sin mors mave til slutningen af sit liv,
vil de ledsage ham som hans skygge eller som hans øjne. Hvis han begår en
ond handling eller gør en god gerning, vil de rapportere alt til de
himmelske guder uden at undlade den mindste detalje ned til mindste dugdråbe
eller støvfnug. Dette bliver berettet i Kegon Sutraen og citeres af den
store lærer T'ien-t'ai i det ottende bind af Maka Shikan.
http://www.sgi-dk.org/Studymaterial/Gosho/Brevtilbroedrene.htm
Brevet til brødrene nævner tre måder som man i lyset af buddhismen kan møde
sådanne forhindringer på: 1) stærk tro gør det muligt at rense negativ karma
fra fortiden; 2) de buddhistiske guder tester ens tro; 3) virkningen af at
Djævelen fra den sjette himmel har besat ens forældre eller andre for at
forhindre ens praktisering
http://www.buddhanet.dk/artikelbuddhabilleder.html
Hos hinduerne er Buddha en inkarnation af guden Vishnu, ligesom denne hos
buddhisterne er optaget som en af de mange guder i den buddhistiske
kosmologi. I Kina blev blev Buddha efterhånden optaget i familen af åndelige
mestre, og i Japan blev de japanske guder set som udtryk for buddhistiske
guddomme
http://www.buddhanet.dk/bogkapintro.html
- de fleste levende buddhister (både før og nu) tror også på både guder,
ånder, andre verdener.
- de buddhistiske tekster, der kritiserer tro på overnaturlige væsener,
er elitære (for de absolut få), ofte polemiske (mod
fx hinduer) og er sjældent udtryk for hvad vi forstår ved ateisme
eller "affortryllelse" af verden

Hertil kommer yderligere 235 link der forholder sig til buddhistiske guder
på dansk, hvilket må siges at være meget pænt da de buddhistiske guder ikke
findes, men blot er en sindstilstand som man beder og ofre til for at få en
bedre høst osv.
vagn

---

"torup bachmann" <vagntorupSLET@get2net.dk> mælte sligt:

>Hertil kommer yderligere 235 link der forholder sig til buddhistiske guder
>på dansk, hvilket må siges at være meget pænt da de buddhistiske guder ikke
>findes, men blot er en sindstilstand som man beder og ofre til for at få en
>bedre høst osv.

Du bør lære at forholde dig bedre til, hvad folk skriver. Nogle buddhister er
ateister, andre er ikke. Sværere er det altså ikke.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
=-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* pinnerup@privat.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/ *
=-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." -=-=-=-=-=-=

---

d. 22/12/02 14:21 skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup på
pinnerup@*detteb?rfjernes*privat.dk i artiklen
l1fb0v0s5biphsklld29mpta7ls873242m@4ax.com:

> Du bør lære at forholde dig bedre til, hvad folk skriver. Nogle buddhister er
> ateister, andre er ikke. Sværere er det altså ikke.

Jo, det er sværere. Ateisme er fravalg af religion, mens buddisme er en
religion. Dermed kan buddister logisk set ikke være ateister.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

Boerge Rahbech Jensen <brahbech@post8.tele.dk> mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup på pinnerup@*detteb?rfjernes*privat.dk i artiklen:

>>Du bør lære at forholde dig bedre til, hvad folk skriver. Nogle buddhister er
>>ateister, andre er ikke. Sværere er det altså ikke.

>Jo, det er sværere.

Nej, det er ikke sværere.

>Ateisme er fravalg af religion,

Nej, ateisme er ikke fravalg af religion. Slå evt. ordet op.

Hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Jeg er -ning-tilhænger."

---

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*dettebørfjernes*privat.dk> skrev i
en meddelelse news:l1fb0v0s5biphsklld29mpta7ls873242m@4ax.com...
> "torup bachmann" <vagntorupSLET@get2net.dk> mælte sligt:
>
> >Hertil kommer yderligere 235 link der forholder sig til buddhistiske
guder
> >på dansk, hvilket må siges at være meget pænt da de buddhistiske guder
ikke
> >findes, men blot er en sindstilstand som man beder og ofre til for at få
en
> >bedre høst osv.
>
> Du bør lære at forholde dig bedre til, hvad folk skriver. Nogle buddhister
er
> ateister, andre er ikke. Sværere er det altså ikke.
>

Buddhister er ateister og tror ikke på guder, det er det jeg forholder mig
til, ikke hvad en enkelt måtte tro.
Hvis buddhister almindeligvis tror på guder, kan der næppe generalliseres
seriøst med påstanden om at buddhister er ateister.
Sværere er det altså ikke.
Vagn

---

"torup bachmann" <vagntorupSLET@get2net.dk> mælte sligt:

>Buddhister er ateister og tror ikke på guder, det er det jeg forholder mig
>til, ikke hvad en enkelt måtte tro.

Kristne er protestanter og ærer ikke helgener.

>Hvis buddhister almindeligvis tror på guder, kan der næppe generalliseres
>seriøst med påstanden om at buddhister er ateister.

Hvis kristne almindeligvis ærer helgener kan der næppe generaliseres seriøst
med påstanden om, at kristne er protestanter.

Situationen er ganske parallel. Ligesom en given protestant vil påstå at
"kristne beder ikke til helgener", så vil mange ateistiske buddhister mene, at
buddhismen som sådan er ateistisk. Det må man tage som det trosudsagn, det er,
samtidig med at man observerer at andre buddhister faktisk tilbeder guder.
Dernæst kan man så konkludere at visse buddhister tilbeder guder og andre ikke
gør. End of story.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Rasmus kan nok forstå den latinske tekst. Han levede 250-184 før Kristi
fødsel, og viser altså et tidligt eksempel på kønsforholdene i det
republikanske Rom." - Per Erik Rønne

---

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*dettebørfjernes*privat.dk> skrev i
en meddelelse news:7vac0voht6j4hjtb0pbj2al22m0q00pg8k@4ax.com...

>
> Situationen er ganske parallel. Ligesom en given protestant vil påstå at
> "kristne beder ikke til helgener", så vil mange ateistiske buddhister
mene, at
> buddhismen som sådan er ateistisk. Det må man tage som det trosudsagn, det
er,
> samtidig med at man observerer at andre buddhister faktisk tilbeder guder.
> Dernæst kan man så konkludere at visse buddhister tilbeder guder og andre
ikke
> gør. End of story.

Så enig med mig som du er, kan du åbenbart heller ikke vide meget om
buddhisme.
vagn

---

Boerge Rahbech Jensen <brahbech@post8.tele.dk> wrote in
news:BA2A2A5D.54F88%brahbech@post8.tele.dk:

> Hvad er da Buddha for dig?

En sindstilstand.

--
Med venlig hilsen
arc@na

---

arc@na <My_em@il.is.invalid.com> skrev dette i
news:Xns92E9CBC0BABDBmarsupilankangoroo@62.243.74.163:

> Og da det var buddhismens ateisme vi diskuterede, er din kommentar
> inderlig irrelevant.

Og buddhismen er særdeles irrelevant og off topic i denne gruppe

fut dk.livssyn

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html
Den rigtige anvendelse forøger risikoen for at graden af
misforståelser bliver væsentlig reduceret

---

On 19 Dec 2002 19:01:51 GMT, "arc@na" <My_em@il.is.invalid.com> wrote:

>Knut Klaveness Heidelberg <kheidelb@NOTinUSEonline.no> wrote in
>news:fju30vg2i5nveh7he75skuunqqle7apodo@4ax.com:
>
>> Kanskje du ikke hadde
>> v‘rt s† overrasket hvis du hadde kjent til at det er mulig † reversere
>> begrepene innen teologien, for her har blitt snakket om ateistisk
>> teologi - ogs† kjent som radikal teologi. Dette var ting som var mye i
>> skuddet en gang i forrige †rhundre. Paul van Buren anser jeg som den
>> mest radikale representantene for ateistisk teologi.
>
>Jeg kender ikke noget til Paul van Buren. Jeg kender derimod en hel del
>til buddhisme, da jeg har været praktiserende buddhist i over tyve år.
>
>Og da det var buddhismens ateisme vi diskuterede, er din kommentar
>inderlig irrelevant.

Nei, den er ikke "inderlig irrelevant", men det kan være dine
forutsetninger stempler den slik - og det er jo noe vågalt med tanke
på at du innrømmer å være fullstendig uvitende om van Buren. Skjønt,
på den annen side vedkommer det ikke meg om mangelfulle kunnskaper gir
noen overmot, men med din buddhistiske fartstid forbauser det meg
selvsagt at du bruker slike stempler, spesielt når skjæringspunktet
buddhisme og kristendom og ateisme og non-teisme er høyst relevant for
en diskusjon også om buddhisme.

Du får ha god jul.

mvh Knut
Saluton, Knut
---
TTT norvegia: http://www.nffo.no/generator.asp
Retposxto: heidelberg@operamail.com (legota cxiumonata)

---

"arc@na" <My_em@il.is.invalid.com> skrev i en meddelelse
news:Xns92E9AFA11301Fmarsupilankangoroo@62.243.74.163...
> "vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> wrote in
> news:9SeM9.5602$Tr.1002@news.get2net.dk:
>
> > Visse kristne klarer den slags dilemmaer ved at p?st?, at
> > man skal g>re som pr'sten siger og ikke hvad han g>r. Det er
> > ikke den buddhistiske teologi der er noget galt med, kun
> > buddhisterne
>
> Du roder rigtig rundt i begreberne, hvad?
> Hvordan kan du tale om teologi i en ateistisk filosofi?
>
> Men for min skyld kan du fortsætte i din uvidenhed, hvad rager det
> egentlig mig.
>
> EOD.
>

Nå ja! Ind til du er nået lidt længere end Hinayana må jeg fornøje mig med
linkets afsnit om Humor.
vagn

---

On Thu, 19 Dec 2002 20:07:04 +0100, "torup bachmann"
<vagntorupSLET@get2net.dk> wrote:

>
>"arc@na" <My_em@il.is.invalid.com> skrev i en meddelelse
>news:Xns92E9AFA11301Fmarsupilankangoroo@62.243.74.163...
>> "vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> wrote in
>> news:9SeM9.5602$Tr.1002@news.get2net.dk:
>>
>> > Visse kristne klarer den slags dilemmaer ved at p?st?, at
>> > man skal g>re som pr'sten siger og ikke hvad han g>r. Det er
>> > ikke den buddhistiske teologi der er noget galt med, kun
>> > buddhisterne
>>
>> Du roder rigtig rundt i begreberne, hvad?
>> Hvordan kan du tale om teologi i en ateistisk filosofi?
>>
>> Men for min skyld kan du fortsætte i din uvidenhed, hvad rager det
>> egentlig mig.
>>
>> EOD.
>>
>
>Nå ja! Ind til du er nået lidt længere end Hinayana må jeg fornøje mig med
>linkets afsnit om Humor.
>vagn

Nei, nei, nei .. du må nå ikke bruke skjellsordet "hinayana" )

Jeg har forresten en theravadabuddhistvenn i Sri Lanka. Han har vært
buddhist hele sitt liv - snart et halvt århundre - og den karen tror
på guder og demoner, og henger åndemasker på huset sitt. Han sendte
meg også en åndemaske som skulle henge utenfor huset for å beskytte
det mot brann.

Det underlige når vi diskuterer buddhisme her i Skandinavia er at
skandinaviske buddhister stort sett er av konvertittslaget som mener
at den folkelige buddhisme ikke er det som kan kalles virkelig
buddhisme. Jeg presenterte min srilankiske buddhistvenn for noen
norske buddhister, og de konkluderte med at han umulig kunne være
buddhist. Kanskje det er en type åndssnobberi i
konvertitt-buddhistverdenen som ikke klarer å inkludere en halvt
århundregammel buddhist fra Sri Lanka som buddhist?

mvh Knut
Saluton, Knut
---
TTT norvegia: http://www.nffo.no/generator.asp
Retposxto: heidelberg@operamail.com (legota cxiumonata)

---

"Knut Klaveness Heidelberg" <kheidelb@NOTinUSEonline.no> skrev i en
meddelelse news:7v460v4v7nhsvht7gmf5t22rvqq6me4e44@4ax.com...
> On Thu, 19 Dec 2002 20:07:04 +0100, "torup bachmann"

> Nei, nei, nei .. du må nå ikke bruke skjellsordet "hinayana" )

Nej jeg tænkte bare på, den åndelighed som kom til synes i indlægget efter
20 års studium af buddhismen -
at så var det sandelig godt at det hele ikke behøves at nås i løbet af en
enkelt levetid.

> Det underlige når vi diskuterer buddhisme her i Skandinavia er at
> skandinaviske buddhister stort sett er av konvertittslaget som mener
> at den folkelige buddhisme ikke er det som kan kalles virkelig
> buddhisme. Jeg presenterte min srilankiske buddhistvenn for noen
> norske buddhister, og de konkluderte med at han umulig kunne være
> buddhist. Kanskje det er en type åndssnobberi i
> konvertitt-buddhistverdenen som ikke klarer å inkludere en halvt
> århundregammel buddhist fra Sri Lanka som buddhist?

Man kan også spekulere på i hvor høj grad den vestlige buddhisme er præget
af Bladdervatsky (det er 'vist' ikke rigtigt stavet - en brist der nok til
dels skyldes, at jeg altid har fundet hendes og ligesindedes tekster
irriterende kedelige) og i hvor høj grad af den mere originale buddhisme. Og
hvor stor en del de forskellige grupper udgør i denne verdensreligion - som
jeg flere steder har set buddhismen beskrevet som en af.
vagn

---

On Sat, 21 Dec 2002 00:25:52 +0100, "torup bachmann"
<vagntorupSLET@get2net.dk> wrote:

>Man kan også spekulere på i hvor høj grad den vestlige buddhisme er præget
>af Bladdervatsky (det er 'vist' ikke rigtigt stavet - en brist der nok til
>dels skyldes, at jeg altid har fundet hendes og ligesindedes tekster
>irriterende kedelige) og i hvor høj grad af den mere originale buddhisme. Og
>hvor stor en del de forskellige grupper udgør i denne verdensreligion - som
>jeg flere steder har set buddhismen beskrevet som en af.

Å, skal jeg være ærlig så tror jeg faktisk at theravadabuddhister i
fra Vesten er svært nøye med å studere de buddhistiske tekster og
forholde seg til dem og forstå sin buddhisme ut fra dem. Ja, jeg ikke
bare tror det, men vet det. I så måte er det nok idag i Vesten snakk
om en buddhisme som vi finner i tradisjonelt sangha-miljø - og ikke i
den folkelige tilpassede buddhisme som rommer så mye forskjellig. Og
når det gjelder Blavatsky kan vi nok ta det helt med ro på
buddhistenes vegne, for de er smarte nok til å skille blavatsky'ier
fra buddhisme.

Men det er interessant å merke seg at - for å ta utgangspunkt i norsk
buddhistmiljø - at det sies å være et slags skifte fra en mer
intellektuell tilnærming til buddhismen til en mer praktisk meditativ.
Selvsagt er ingen av delene isolerte, men det er visst en slags
endring.

Samtidig har det lenge pågått en tilnærming mellom kristen og
buddhistisk meditasjon også, men med et kristent initiativ.


Saluton, Knut
---
TTT norvegia: http://www.nffo.no/generator.asp
Retposxto: heidelberg@operamail.com (legota cxiumonata)

---

"vagn torup & rikke bachmann" <vagntorup@get2net.dk> mælte sligt:
>"arc@na" <boss@nsa.invalid.gov> skrev:

>>Karma/reinkarnation.

>Næppe et ateistisk svar.

Jo. Ateisme betyder fravær af tro på en guddommelig magt og har intet at gøre
med, hvorvidt man tror på karma eller reinkarnation. Mange vesterlandske
buddhister er ateister.

>Det er vist mere ovre i d.l. afdelingen

Diskussion af ateisme hører rigtignok hjemme i dk.livssyn, ja.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Der blev grinet en del over Atlanten den aften..."

---

> I som er ateister, hvordan har I det med at I engang skal dø ? Er I
> afklarede med det eller fortrænger I tanken og tænker "den tid den sorg"
> - eller noget helt tredje ?

Man er vel aldrig helt afklaret med døden, som ung (hvilket jeg er).
Jeg tror først det kommer når man bliver ældre og indser, at man ikke lever
evigt og endda måske kun har nogle få år endnu. Det er først der, man gør
sig disse overvejelser og mange bliver faktisk troende i det øjeblik de
ligger på deres dødsleje.

Mit ateistiske liv forløber smertefrit og uden dødsangst. Jeg vil hellere
bruge min tid på at tænke på min fremtid i levende live, end at tænke på om
jeg kommer i himlen/paradis når jeg dør, eller ikke gør. Du kan kalde det
hvad du vil, men jeg ser det ikke selv som en fortrængning, men snare en
udskydelse af disse tanker. Disse tanker har ikke forfærdeligt meget
betydning for mig iøjeblikket og det ville ikke påvirke min medmenneskelig
omgangs adfær, hvis jeg vidste, at jeg kom i himlen når jeg døde.

Jeg følger nogle meget simple sætninger, som jeg mener er essensen af et
godt menneske: "være mod andre, som gerne vil ha de er mod dig" og "smil til
verden og verden smiler til dig" Hvis man følger disse, kan det ikke gå helt
galt. Det kan godt være, at jeg ikke kommer i himlen, men tilgengæld har jeg
haft et godt liv på Jorden.

Nu må i ikke blive sure på mig, men sådan som jeg har forstået den
protestantiske kristendom er, at hvis jeg engang, evt. på mit dødsleje,
indser at gud findes. Så kan jeg be om frelse og han vil tilgive mig alle
synder og lukke mig ind i Himlen alligevel. Det er da en dejlig tanke.


--
Med Venlig Hilsen og God Jul.
Mikkel Andersen

---

Hej Puck

Jeg håber - som de fleste andre vel - at jeg må få en rolig død i min
alderdom.

At jeg får tid til at sige farvel til mine klre, og at døden må komme når
jeg er klar til at takke af for denne gang.

Når alt kommer til alt så frygter jeg ikke min egen død som sådan, men er
snarere bange for den smerte den måtte påføre mine kære. Dette er ikke et
tegn på mit altruistiske sindelag, men snarere et rent pragmatisk synspunkt.
Hvis jeg bliver kørt over af en bus, så har jeg jo ikke noget at frygte -
så ophører jeg ganske enkelt med at eksistere. Mine kære mister derimod en
del af deres liv.

For 3 år siden døde min far pludseligt. Han fik hjertestop da han var ved at
skifte dæk, så der var ikke noget varsel.

En sådan død frygter jeg fordi jeg ikke ønsker at forsvinde uden muligheden
for at sige ordentlig farvel.

Så jo jeg frygter døden som det punkt hvor jeg ophører med at eksistere, men
langt mere frygter jeg den sorg min død evt kunne afstedkomme.

Hvis du er interesseret i emnet generelt, så findes der en samling af
berømte vantros dødslejer på:

http://www.infidels.org/library/historical/george_foote/infidel_deathbeds.ht
ml#1


Søren

Lord Byron -
"Now, I shall go to sleep."

Charles Darwin -
"I am not the least afraid to die."

Victor Hugo -
"'Adieu, Jeanne, adieu!"

Voltaire -
"Adieu, mon cher Morand, je me meurs"

Einstein -
"Here on earth, I have done my job."


"Puck" <Puck.news@kandu.dk> wrote in message
news:ixrL9.2251$Hl6.203735@news010.worldonline.dk...
> I som er ateister, hvordan har I det med at I engang skal dø ? Er I
> afklarede med det eller fortrænger I tanken og tænker "den tid den sorg"
> - eller noget helt tredje ?
>
> Jeg ser mig nødsaget til kun at give 50 point for et svar, fordi jeg er
> nyoprettet bruger og ikke har ret mange point at dele ud af Men jeg
> håber at nogen alligevel vil sige hvad de tænker.
> Bedste hilsener
> Puck.
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>

---

"Puck" <Puck.news@kandu.dk> skrev i melding
news:ixrL9.2251$Hl6.203735@news010.worldonline.dk...
> I som er ateister, hvordan har I det med at I engang skal dø ? Er I
> afklarede med det eller fortrænger I tanken og tænker "den tid den sorg"
> - eller noget helt tredje ?

Nå er jeg ikke ateist, men vil tro at de, som oss troende,
har mange følelser og meninger om dette tema.
Noen frykter døden, andre ikke. Slik er det også blant oss kristne. Å samle
alle ateister i én gruppe blir bare for dumt,
likeledes som det er å snakke om de kristne som én homogen gruppe.


mvh
OAK