/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Donnie Darko - er jeg stupid? :)
Fra : Kong Kent


Dato : 16-12-02 17:42

I går tog jeg chancen hos den lokale film-udlejer og hev Donnie Darko hjem
på DVD til en rolig søndag aften efter håndboldkampen.

Men efter filmen kiggede jeg over på min kæreste, og det første hun sagde
var ganske roligt:

"Nå, jamen så kan vi da sige vi har set dén."

Jeg sad med samme tanke. Den film er godt nok underlig. Jeg fattede
overhovedet ikke meningen med filmen, og jeg synes ellers ikke jeg er nogen
dum dreng. Med en IQ på omkring 120 - 125 stykker burde man kunne tyde en
relativt simpel film, men denne gik mig blankt forbi. :)

Hvad menes der med filmen?

--
Kent.
http://formel1.jubii.dk - F1 på dansk!
http://www.f1journal.com - entusiasternes site.



 
 
Karsten Strandgaard ~ (16-12-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Strandgaard ~


Dato : 16-12-02 17:49

Kong Kent wrote:
>
> Hvad menes der med filmen?

Den er naturligvis åben for fortolkning ligesom fx David Lynchs film,
men hvis du er helt lost er der lidt hjælp på denne side:
http://www.math.nyu.edu/~neylon/movies/donniedarko3.html
(Hvis man følger linket møder man naturligvis SPOILERS!)

--
mvh. Karsten Strandgaard Jørgensen
http://www.hammerich.cjb.net
"Quit trying to act like I'm a steamboat operator"

Peter B. Juul (17-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 17-12-02 03:19

"Kong Kent" <kongkentREMOVE@anarki.dk> writes:

> Jeg sad med samme tanke. Den film er godt nok underlig. Jeg fattede
> overhovedet ikke meningen med filmen, og jeg synes ellers ikke jeg er nogen
> dum dreng. Med en IQ på omkring 120 - 125 stykker burde man kunne tyde en
> relativt simpel film, men denne gik mig blankt forbi. :)
>
> Hvad menes der med filmen?

Det her skrev jeg i sin tid ved Natfilm og det står jeg ved:

Denne film irriterede mig grænseløst. Jeg forstod simpelthen ikke hvad
den gik ud på. Lang tids samtaleterapi med en af mine "filmmakkere"
hjalp lidt på det, men i bund og grund har jeg en grum mistanke om, at
manuskriptforfatter og instruktør Richard Kelly ikke helt selv ved
hvor han ville hen.

Donnie Darko er en knægt med alvorlige psykiske problemer. Han er også
meget opvakt og kan komme med længere udredninger om alle mulige ting
- både smølfer, Graham Greene og poppsykologiske guruers lommefilosofi
er indenfor rækkevidde. Han bliver reddet fra den visse død af en stor
kanin ved navn Frank og den beder ham gøre forskellige ting før verden
går under på et nærmere fastsat tidspunkt. Der er en masse snak om
tidsrejser involveret, men i sidste ende giver forklaringerne ikke
rigtig mening. Og det er egentlig synd, for der er mange gode scener
undervejs, og det trækker gevaldigt op i karakteren.

(Den fik 4 stjerner, men det var mere pga. enkeltscener end helheden.)


--
Peter B. Juul, o.-.o "We haven't lost and we never will
The RockBear. ((^)) Today you came into our grasp
I speak only 0}._.{0 We are going to kill you
for myself. O/ \O We are going to kill you
By giving you lots of water to drink"

Per Kristensen (17-12-2002)
Kommentar
Fra : Per Kristensen


Dato : 17-12-02 11:12

"Kong Kent" <kongkentREMOVE@anarki.dk> skrev i en meddelelse
news:atkvpk$296k$1@news.cybercity.dk...
> I går tog jeg chancen hos den lokale film-udlejer og hev Donnie Darko hjem
> på DVD til en rolig søndag aften efter håndboldkampen.
>
> Men efter filmen kiggede jeg over på min kæreste, og det første hun sagde
> var ganske roligt:
>
> "Nå, jamen så kan vi da sige vi har set dén."
>
> Jeg sad med samme tanke. Den film er godt nok underlig. Jeg fattede
> overhovedet ikke meningen med filmen, og jeg synes ellers ikke jeg er
nogen
> dum dreng. Med en IQ på omkring 120 - 125 stykker burde man kunne tyde en
> relativt simpel film, men denne gik mig blankt forbi. :)
>
> Hvad menes der med filmen?
>
> --

Jeg syntes også filmen gav for lidt mening, hvilket er en skam da den har
gode elementer i sig. Men det er noget med at Donnie tilsidst rejser tilbage
i tiden.



Peter Lind (17-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter Lind


Dato : 17-12-02 15:06


"Kong Kent" <kongkentREMOVE@anarki.dk> skrev i en meddelelse
> I går tog jeg chancen hos den lokale film-udlejer og hev Donnie Darko hjem
> på DVD til en rolig søndag aften efter håndboldkampen.
>
[...]
>
> Hvad menes der med filmen?
>

Tja

Jeg blev faktisk ret skuffet da jeg så den her for kort tid siden. Jeg havde
hørt en masse om at den skulle være så mystisk, så dyb, så svær at forstå,
at det alene skulle være en fornøjelse. Den skulle placere sig oppe omkring
Fight Club, Memento, Den Sjette Sans og alle de andre film, der først gav
mening anden gang man så dem...
Men nej.

Richard Kelly (instruktør og forfatter) er tydeligvis debutant. Han er god
til at lave film, og god til at fortælle historier, men det virker som om
han simpelthen vil fortælle ALT på en gang. Donnie Darko kommer simpelthen
ud for så mange ting, der er så mange scener, der kunne lægge grunden til
hele selvstændige spillefilm, men vi flyver blot lidt hurtigt hen over dem.
Lidt en skam - for der er meget godt stof i denne film - rigtigt meget,
måske endda for meget.

Min opfattelse af filmens historie er som følger (jeg har ikke hørt
directors commentary, hvor der måske kommer bedre forklaringer):

SPOILERE !
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
Donnie dør da jetmotoren falder ned i hans værelse. Det passer ham for så
vidt fint, han er psykisk syg og led og ked af hele verden. Men af en eller
anden grund får han lov til at se hvordan verden ville have set ud, hvis han
ikke var død. I modsætning til f.eks It's a Wonderful Life, hvor James
Stewart for at se hvordan verden ville have set ud hvis han ikke var blevet
født.
Verden ville nemlig være et bedre sted for alle, hvis Donnie gik hen og
døde - hvilket sikkert passer fint med hans depressive sygdom. Selv om han
får gjort kål på Jim Cunningham og hans pornoring, så medfører det blot at
hans mor og søster omkommer da deres fly mister den ene motor.
Alle de mennesker Donnie føler noget for, dør på den ene eller anden måde,
så det hele ville være bedre, hvis han selv døde først. Sådan i typisk
deprimeret selvmorder stil...

Alt det med tidsrejser og ormehuller er blot noget mekanik, der er indsat
for at give Donnie muligheden for at se sin egen potentielle fremtid. De
'orme' der går ud af folks maver er deres skæbne, deres fastlagte vej i
livet, som de skal følge. Donnies skæbne er at dø, hvad enten han vil eller
ej.

Det var hvad jeg efter lang tids spekuleren fik ud af filmen - måske har jeg
misset helt ved siden af, hvem ved.

mvh
Peter Lind




Per Kristensen (17-12-2002)
Kommentar
Fra : Per Kristensen


Dato : 17-12-02 15:36


> Alt det med tidsrejser og ormehuller er blot noget mekanik, der er indsat
> for at give Donnie muligheden for at se sin egen potentielle fremtid. De
> 'orme' der går ud af folks maver er deres skæbne, deres fastlagte vej i
> livet, som de skal følge. Donnies skæbne er at dø, hvad enten han vil
eller
> ej.
>
> Det var hvad jeg efter lang tids spekuleren fik ud af filmen - måske har
jeg
> misset helt ved siden af, hvem ved.
>
> mvh
> Peter Lind
>
>
På lydsporet mener jeg instruktøren siger at Donnie rent faktisk er en
superhelt og KAN rejse i tiden.



Per Kristensen (17-12-2002)
Kommentar
Fra : Per Kristensen


Dato : 17-12-02 15:37

Den skulle placere sig oppe omkring
> Fight Club, Memento, Den Sjette Sans og alle de andre film, der først gav
> mening anden gang man så dem...

Ehm disse film gav da fint mening første gang.



Jeppe Møller (17-12-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Møller


Dato : 17-12-02 17:58


> > Fight Club, Memento, Den Sjette Sans og alle de andre film, der først
gav
> > mening anden gang man så dem...
>
> Ehm disse film gav da [OGSÅ] fint mening første gang.

/JeM



Ukendt (17-12-2002)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 17-12-02 22:13

"Kong Kent" <kongkentREMOVE@anarki.dk> skrev i en meddelelse
news:atkvpk$296k$1@news.cybercity.dk...
> I går tog jeg chancen hos den lokale film-udlejer og hev Donnie Darko hjem
> på DVD til en rolig søndag aften efter håndboldkampen.
>

Jeg må nu sige, at jeg syntes rigtigt godt om den. Jeg troede faktisk også,
at jeg havde forstået den, indtil jeg ved et tilfælde havnede på
www.donniedarko.com. Først der blev det forvirrende.

Mvh Janus



Niels Søndergaard (20-12-2002)
Kommentar
Fra : Niels Søndergaard


Dato : 20-12-02 19:35

"Kong Kent" <kongkentREMOVE@anarki.dk> skrev:

>Hvad menes der med filmen?

Ingenting. Instruktøren er enten idiot eller spøgefugl, formentlig det
første.

Ren narrefisse.

--
Niels Søndergaard

Besøg Bøfsiden: http://www.titlevision.dk/boeuf.htm
Suveræn samling af sproglige smuttere

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste