steen heide skrev:
> For nogle år siden stødte jeg på en email der beviste at jule manden ikke
> kunne dele alle julegaver ud der var formange km og for mange pakker
Denne er hentet fra dk.snak.vittigheder, hvor den bliver bragt mindst
en gang pr. år.
_________________________
FINDES JULEMANDEN !!!???
Sagen er, at der her på jorden lever ca. 2 milliarder børn i
gavealderen. Julemanden skal besøge de ca. 15 pct., som holder jul i
vores forstand, eller ca. 300 millioner. Med et globalt gennemsnit for
kristne familier på 3 barn pr. husstand, og det er nok lavt sat, er
der således ca. 100 millioner husstande at besøge.
Her forudsætter vi, at der er mindst ét artigt barn i hver husstand.
På grund af jordens rotation og de deraf følgende forskellige
tidszoner har julemanden ca. 31 timer at klare sit arbejde i, når han
rejser fra øst mod vest. Det svarer til, at han skal besøge 896
husstande pr. sekund. For hver husholdning med et artigt barn har
julemanden således ca. 1/900 sekund til at bremse op, parkere slæden,
springe ud og hoppe ned gennem skorstenen, anbringe gaverne under
træet (eller i sokkerne i visse lande), tømme skålen med risengrød
(hvis en sådan er sat frem til ham), kravle op gennem skorstenen igen,
hoppe op i slæden, accelerere og køre hen til næste hus.
Vi kan også gøre den antagelse, at alle de besøgte huse er jævnt
fordelt med en gennemsnitlig afstand på ca. 0,5 km mellem hvert. Så
skal julemanden i alt rejse en distance på ca. 50 millioner km på de
31 timer. Det vil sige, at Jule-mandens slæde tilbagelægger de 0,5 km
mellem hvert hus med en hastighed på knap 500 km i sekundet. Det er
mere end 1500 gange lydens hastighed i atmosfærisk luft ved 0°C. Et
konventionelt rensdyr kan vel løbe ca. 30 km i timen........
Foruden de voldsomme hastigheder må også slædens vægt give julemanden
et problem. Hvis hvert barn minimum får en pakke, der vejer et par
kg., skal slæden medtage over 500.000 tons gaver. Et normalt rensdyr
kan trække ca. 200 kg gods på god sne, men selv hvis vi antager, at de
specielle flyvende rensdyr kan trække 10 gange denne vægt, vil
julemanden have brug for over 250.000 rensdyr. Dette vil nok bringe
slædens samlede vægt op på omkring 600.000 tons.
600.000 tons blandet gave-guf, som flyver med 500 km i sekundet (1,8
mill. km/h) nær jord overfladen, skaber en enorm luftmodstand med
deraf følgende varmeudvikling. De forreste rensdyr ville ikke alene
blive udsat for et kolossalt overlydsbrag, men efter det oplyste også
absorbere en energi på ca. 7.000 trilliarder joule pr. sekund, eller
7000 trilliarder watt. De ville flamme op øjeblikkeligt, som en
meteor, og den samlede rensdyrflok ville være brændt af i løbet af
4,26 tusindele af et sekund.
Julemanden vil altså ikke være nået ret langt, før hele ekvipagen er
fordampet. Men det er for resten lige meget. For når slæden
accelererer fra 0 til 500 km/s på 1/900 sekund mellem det første og
det andet hus på ruten, vil alle i slæden blive udsat for en kraft der
er beregnet til at være 17.500 gange stærkere end tyngdekraften.
Julemanden kan antages at veje 150 kg og ville blive naglet til
bagenden af slæden med en vægt på ca. 2,6 millioner kg. Lad os bare se
det i øjnene børn, hvis julemanden nogensinde har eksisteret, er han
død nu!
_________________________
Ivar