Her er hvad bogen "Hedensted og Dalby Sogns historie" har om Gjesager:
Gjesager.
Gjesager var oprindelig en samlet Gård og hørte sidst i det 18. Århundrede,
da Jørgen Hvass ejede Godserne Tirsbæk og Bryskeborg (Williamsborg), under
sidstnævnte Gods. Ifølge Godsets Jordebøger står Gården på den Tid skyldsat
for 11'!, Td Hartkorn og er i Tiden 1780-90 bortfæstet til en Hvass, hvis
Fornavn efter disse Optegnelser ikke bestemt kan afgøres, men er anført
således Mons. Ms. I. Hvass, hvilken Betegnelse kan udtydes til det franske
Monsiur, en Tiltale, der på den Tid benyttedes overfor studerede Personer,
Riddere o. fl.
Ældre stedkendte Personers Beretning går ud på, at en Jens Hvass havde
Gjesagergården. Han omtales som en dårlig Økonom, der førte et uroligt
Levned og havde Tilbøjelighed for de fyldte Bægere. Vedkommende var
formentlig identisk med Broderen til Jørgen Hvass, som navngives Jens Hvass,
var cand. theol. og blev i 1752 Præst til Durup og Tøndering i Salling, fik
i 1758 af Broderen Expetancebrev på Brøndum og Hvidbjerg Sogne under
Kjærgårdsholm.
En Ligsten på Hedensted Kirkegård bærer følgende Indskrift:
Her gemmes Støvet af
METTE COTHANNA LOSS
Hun var født i Horsens den 22. Januar 1724, blev det under hendes
Ægteskaber, det første med Herr Christian Olesen Fløye, det andet med Herr
Peter Christian Hvass forundt at blive Moder til (ulæselige Tal) Sønner og 7
Døttre.
Den øvrige Indskrift er beskadiget og ulæselig.
Ligstenens Navne: Peter Chr. Hvass og Mette Coth. Loss har sikkert været
henholdsvis Broder og Søster til Jørgen Hvass og Maren Loss på Tirsbæk,
altså herefter dobbelt Svogerskab.
Foranstående Oplysninger sammenholdt kan det vel ikke bestemt afgøres,
hvilken, eller om eventuelt begge de nævnte Hvass'er har været boende i
Gjesager; men afgjort er det, at Gjesagergården var under Williamsborg og
overladt en Hvass i Fæste, dog på Særvilkår, at der skulde svares de påbudte
ordinære og ekstraordinære Skatter, men var fritaget for Landgilde, Hoveri
m. v.
I Betragtning af, at Gjesager var Sognets største Gård og
slægtsskabsforbindelsen til den mægtige Herremand Jørgen Hvass, besatte
forannævnte Familier Hvass den øverste Stol i Kirken, dette er grundlæggende
for, at Beboerne af Gjesager fremdeles senere og endnu benytter Kirkens
øverste Stolestade.
År 1791 er Hvas afgået ved Døden, og der udstedes følgende Fæstebrev:
Jeg, Johan Frederich Schmidten til Williamsborg stæder og fæster herved til
Hans Friis det halve af Gjesager-Gården, således som han og hans Nabo, Søren
Nielsen, have delt Bygning og Ejendommen imellem sig, indtil jeg får i Sinde
ved Landmåler at lade Jorden skifte og dele, stående for Hartk., Ager og Eng
5 Td. 6 Skp. 1 Fdk.½ Alb., alt således, at han sin Livstid må nyde, bruge og
i Fæste beholde samme, når han opfylder følgende Konditioner:
1. Opfylder Fæsterne en for begge og begge for en den med Madam Hvass
indgåede Akkord i alle Poster, således at ingen billig Årsag kan blive til
Klage.
2. Betaler årlig til sine rette Tider uden nogen Restancer alle nu påbudte,
eller herefter allernådigst påbydende ordn. eller ekstraord. Skatter og
Påbudder.
3. I Landgilde betaler han årlig til hvert Års Martini Dag sålænge Madam
Hvass lever 2 Rdl. 3 mk., men efter hendes Død 20 Rdl.
4. Af Hoveri forretter han intet videre end årlig 2 Rejser med Karl, Heste
og Vogn når forlanges, hver på 6 Mil eller flere på kortere Vej, når samme
ej overskrider den bestemte Vejs Længde.
5. Retter sig iøvrigt efter hans Kongl. Majestæts allernådigste Love og
Forordninger, og viser mig den skyldige Hørsommelighed. Dyrker og driver sin
Jord forsvarlig, og intet af den, Moser eller Hede, til nogen afhænder,
lejer, låner, giver eller i anden Måder forøder, samt altid holder Gårdens
Bygning og Besætning med Inventair i den Stand, som det ved Syn er ham
overleveret og vedhæftede Synsforretning forklarer, hvorimod han for
Indfæstning er befriet. Når disse Poster i alt opfyldes og efterleves -
forskikkes dette Fæste-Brev herved under min Hånd og Segl at holdes, men i
modsat Tilfælde er det forbrudt.
Williamsborg, den 7. Novbr. 1791.
Schmidten.
Ligelydende Fæstebrev er samme Dato udstedt til Søren Nielsen på den anden
Halvdel af Gjesager.
Den forannævnte Udskiftning og Deling fandt Sted 1797 ved Landmåler Ole
Munk, således at Gjesagervejen i det væsentlige dannede Skjellinie mellem
Lodderne, hvorved Hans Friis tildeltes Jorden Syd for Vejen og Søren Nielsen
den nordlige Del under Benævnelsen "Gjesagergårde", idet Bygningerne bestod
som 2 Tvillinggårde med samlet Bebyggelse i umiddelbar Nærhed af Gjesager Å.
Hans Friis og efterfølgende Slægt har fremdeles været boende i Gjesager.
Den Del af Gjesagergårde, der ved Fæste af 1791 overdrages Hans Friis,
overlader han omkring 1825 til Sønnen, Laurs H. Friis. Gården flyttes ud og
opføres Syd for Gjesagervejen, hvor Bygningerne på Matr. Nr. 2d nu er
beliggende. Overgår senere til Ole Laursen Friis, derefter til Laurs Olesen
Friis. I Årene 1825-60 er foretaget mange Udstykninger fra Gården, idet
næsten alle Ejendomme på denne Side Vejen er af dennes oprindelige Jorder.
2
Den Del af Gjesagergårde, der ved Fæste at 1791 overdrages Søren Nielsen,
bevarer Bygningernes Beliggenhed tæt ved Gjesager Å gennem et langt Åremål,
derimod udstykkes Jorderne ret tidlig. Gården findes overdraget 1827 til
Peter Ottesen, dernæst 1844 til Jørgen Michelsen, som 1862 flytter
Bygningerne ca. 100 Favn mod Øst til den Plads, hvor Gården endnu findes
beliggende på Matr. 3a. Overdrager den ca. 1865 til sin Søn, Jens Jørgensen
Lunde, hvornæst den 1907 overgår til dennes Søn, Anton Jensen Lunde, der er
dens nuværende Ejer.
3
Fra Søren Nielsens Anpart finder Udstykning Sted omkring 1820, idet en
større Parcel fragår og senere deles i 2 Lodder, hvoraf Gårdene opføres tæt
på hinanden, kun adskilt med en god Veis Bredde. Den ene, skyldsat under
Matr. la, ejes 1835 af Thomas Nielsen, er 1840 overgået til Peder Laursen,
ca. 1860 til Sønnen Jens Pedersen, hvis Enke ca. 1890 overdrager den til
Sønnen Peter Jensen, som dernæst ca. 1900 sælger til Niels Chr. Lunde, der
flytter Gården til sin nuværende Beliggenhed og giver den Navnet "
Lundagergård " .
Har derefter forskellige Ejere, men indkøbes 1928 af Evald Enevoldsen, der
er dens nuværende Ejer.
4
Fra omhandlede Gård udstykkes Nabogården, Matr. lb for hvilken Rasmus Jensen
1827 findes anført som Ejer - 1835 Hans Smed - overgår 1845 til Christen
Jonassen, der 1881 sælger til Mads Enevoldsen, hvis Enke 1921 overdrager den
til Sønnen, Peter Enevoldsen, der er dens nuværende Ejer.
5. Matr. 4a.
Er sandsynligvis fraskilt Gård Nr. 2 omkring 1820, hvorefter Knud Jensen
står anført som Ejer 1827 og fremdeles i en lang Årrække, ca. 1860
overdrages den til Sønnen Mikkel Jensen, hvis Enke omkring 1870 indgår 2.
Ægteskab med Niels Nielsen (Smed) - overtages ca.1890 af dennes Stedsøn,
Lars Michaelsen, og har senere haft forskellige Ejere. Indkøbes 1928 af Chr.
Skovgård Iversen, der er dens nuværende Ejer.
|