"Niels Henriksen" <niels@biggs.dk> skrev i en meddelelse
news:at75uc$ir4$1@sunsite.dk...
>
> "alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
> news:at5e4d$2amm$1@news.cybercity.dk...
> >
> > Det er jo det regnearket er sat op til, resultatet af indkøb/indtægt i
> mdr,
> > bliver delt med 5 og sat i rækken nedenunder, det er momsen,
> > forskellen mellem ud og indgående moms kommer i en celle for sig selv.
> > Afregningen er jo bare at sende pengene, det foregår over nettet, nemt
og
> > ligetil.
> >
> Er det muligt at få en version af den? ;o9
>
> --
> Niels
>
>
Er det efterhånden ikke nemmere og mindre kompliceret, at lære at bgruge
faktureringmodulet i de forskellige regnskabsystemer?
At det der jazz med regneark synes mere kompliceret og uoverskueligt.
Faktureringsmodulet i et regnskabsprogram sætter selv moms ind og konterer
den automatisk på de rigtige konti i finansmodulet, lige som forskellige
vareposter kan posteres endtensom hvem, der har købt dem (distrikt etc.)
eller hvad der er solgt, hvis man kun nøjes med finansmodulet. Har man mange
varenumre, er det alligevel en fordel med et lagermodul, der så selv
"løfter" varer af lageret ved fakturering, så man hele tiden har overblik
over sit varelager og værdien heraf.
Er man så vidt, laver man vel også i et regneark en liste over sine bilag
(både købs- og salgsbilag i h.t. fakturaer, samt ind- og udbetalinger
til/fra alle formål. Disse bilag skal bagefter konteres og føres i en
kassekladde.
Så var det da uligt nemmere at få en fornuftig kontoplan fra revisoren, den
skal bruges alligevel, og selv føre de selvsamme bilag i en kassekladde -
konteret og det hele. Fakturaerne slipper man for at røre mere ved, da de jo
allerede var både konteret og posteret. Det samme med f.eks. købsbilag som
f.eks. fakturaer fra leverandører af varer, der går på varelager. Så er
varelageret opdateret ved samme festlige lejlighed.
Summa-summarum (undskyld udtrykket og hvad det kan henlede opmærksomheden
til - kender i øvrigt ikke programmet).
Det vil samlet ikke tage længere tid at køre det daglige kontorarbejde på
den facon.
Det vil kun kræve et kortere periode for tilvænding til lidt ændrede
procedurer.
Besparelsen på revisorregningen vil sikkert modsvare udgiften til en
computer (den dyreste er absolut ikke nødvendig -den billigste slår
glimrende til - endda en gamme brugt Pentium II bare for at være moderne)
alene det første år.
Ved daglig - eller næsten daglig arbejde med systemet vil det ikke tage mere
tid, end sædvanligt. Man slipper for en masse overvejelser om, har man nu
gjort det rigtigt?
....Og med et bogholderi, det nu pludselig er blevet til, har man nu et a
jour styringsværktøj til sin virksomhed, så man hurtigt kan se, har vi
pengene stående ude for længe, inden kunden betaler? Betaler vi vore
leverandører til tiden? Bedre likviditetsstyring etc. Evt. bedre
lagerstyring, hvor dette måtte være ønskeligt/nødvendigt.
De samme, nødvendige oplysninger, man ikke uden videre kan undvære ved
regnskabføring hvert halve år hos revisor. Så kan den første postering i en
ny regnskabsperiode nemt blive 7 måneder gammel og dermed værdiløs i
forbindelse med overblik over virksomheden , for så er toget kørt for længe
siden.
Alt dette er ikke noget, der kræver den store ledvogtereksamen, og kan man
lære at "fise" rundt på internettet, så kan man bestemt også lære den smule
regnsskabpraktik, dette indebærer.
Revisoren skal selvsagt stadig revidere og udfærdige det endelige drifts- og
skattemæssige regnskab med og efter afskrivninger, henlæggelser o.s.v., som
er normalt ved den årlige regnsskabsafslutning. Så får man også den rigtige
åbningsbalance for følgende regnsskabsår helt i overensstemmelse med
slutsaldiene fra det netop afsluttede regnskab. I øvrigt er revision ikke
påkrævet for alle regnskaber.
Nå, det blev et længere epistel, men det er da i hvertfald baseret på egne
erfaringer genem 15-20 år.
Mvh
Karsten Jensen