/ Forside / Teknologi / Operativsystemer / Linux / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Linux
#NavnPoint
o.v.n. 11177
peque 7911
dk 4814
e.c 2359
Uranus 1334
emesen 1334
stone47 1307
linuxrules 1214
Octon 1100
10  BjarneD 875
En editor
Fra : Thor


Dato : 04-12-02 20:23

Er jeg skod til linux(JA) eller er vi (vim) bare svært at finde ud af, nogle
der kan give en begynder hjælp, skulle configurere en fil i vim, men kan
ikke finde ud af at gemme.

Thor



 
 
Lars Møller (04-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Møller


Dato : 04-12-02 21:54



Thor wrote:

>men kan
>ikke finde ud af at gemme.
>
>Thor
>
>
Der findes 2 slags mennesker ... Dem der lære at bruge vi .... og dem
der ikke gør

Prøv :wq eller ZZ

--
Med venlig hilsen

Lars P. Møller




Adam Sjøgren (04-12-2002)
Kommentar
Fra : Adam Sjøgren


Dato : 04-12-02 22:18

On Wed, 04 Dec 2002 21:53:32 +0100, Lars Møller wrote:

> Der findes 2 slags mennesker ... Dem der lære at bruge vi .... og
> dem der ikke gør

> Prøv :wq eller ZZ

.... og hvis man hører til den sidste kategori kan man bruge en anden
editor end vi: emacs, xemacs, joe, jove, jed, nano, osv.


Mvh.

--
"You're not Superman you know." Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

dudsen (05-12-2002)
Kommentar
Fra : dudsen


Dato : 05-12-02 16:13

Adam Sjøgren wrote:

> On Wed, 04 Dec 2002 21:53:32 +0100, Lars Møller wrote:
>
>> Der findes 2 slags mennesker ... Dem der lære at bruge vi .... og
>> dem der ikke gør
>
>> Prøv :wq eller ZZ
>
> ... og hvis man hører til den sidste kategori kan man bruge en anden
> editor end vi: emacs, xemacs, joe, jove, jed, nano, osv.

joe og nano kan jeg gå med til men emacs er da mindst lige så
kryptisk som vim.
Har man ikke X tilrådighed er xemacs helt ubrugelig og emacs nesten
lige så funktionel

--
Daniel Udsen
Never face facts; if you do you'll never get up in the morning.
-- Marlo Thomas

Per Abrahamsen (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 07-12-02 15:23

dudsen <dudsen@gjk.dk> writes:

> Den laver noget ncurses aktigt lige som joe og pico bare langt mindre
> elegant meget specifikt den tegner en menu øvers på skærmen men den
> bruges tilsyneladene ikke til noget.

Prøv at trykke <f10>.

Men jeg er enig i at at tekst-menu interfacet under Unix er ynkeligt,
ironisk nok er menu-interfacet langt bedre under DOS.

Adam Sjøgren (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Adam Sjøgren


Dato : 08-12-02 19:07

On Fri, 06 Dec 2002 16:28:39 +0100, dudsen wrote:

>>> Begge progrmmer har en meget ubehagelig måde at andvende buffer på
>>> der specielt i konsollen kan virke totalt uoverskuelige.

>> Uhm, det må du forklare uderligere...?

> Den laver noget ncurses aktigt lige som joe og pico bare langt
> mindre elegant meget specifikt den tegner en menu øvers på skærmen
> men den bruges tilsyneladene ikke til noget.

Det er ubehageligt at den tegner en menu?

Når jeg skriver "emacs -nw" så siger linie 8: "Activate menubar F10"
....

Umiddelbart ville jeg tro at de fleste er vant til at der er en linie
med en menu øverst i et vindue.

> Og jeg havde også dengang en masse problemer med at ende i underlige
> buffere jeg ikke kunne komme ud af igen osv help bufferen feks.

Mmmh, det kan godt være forvirrende indtil man har lært de kommandoer
der hhv. slår en buffer ihjel og skifter buffer.

Det er derfor der er et menupunkt der hedder "Buffers", som man kan
bruge indtil man har læst tutorial'en.

> i X kan man ty til sin mus men uden for er man bare fanget.

Fanget: tjah, modulo menuer og tastatur, ja.

> Der udover er der en god gui til emacs der for nybegynderen er en
> god nødbremse. vim har en lignende funktionalitet. prøv lige at
> forklart hver enkelt trin i den normale fil procedure åbn en fil slå
> op i hjelpefil for at finde ud af hvordan man lukker og gemmer filen
> igen i emacs.

Linie 6 når jeg starter "emacs -nw" siger:

"Get a tutorial C-h t" ...


Mvh.

--
"It's psychosomatic. You need a lobotomy. Adam Sjøgren
I'll get a saw." asjo@koldfront.dk

Svend Olaf Mikkelsen (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Svend Olaf Mikkelsen


Dato : 11-12-02 20:51

On Wed, 04 Dec 2002 22:17:33 +0100, spamtrap@koldfront.dk (Adam
Sjøgren) wrote:

>... og hvis man hører til den sidste kategori kan man bruge en anden
>editor end vi: emacs, xemacs, joe, jove, jed, nano, osv.

Linux ville være noget længere, hvis fandtes en DOS 7.0 Edit klon.
--
Svend Olaf

Adam Sjøgren (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Adam Sjøgren


Dato : 05-12-02 16:48

On Thu, 05 Dec 2002 16:12:51 +0100, dudsen wrote:

> joe og nano kan jeg gå med til men emacs er da mindst lige så
> kryptisk som vim.

Måske, men på en anden måde.

Udgangspunktet var jo, at nogle finder vi's måde at fungere på svær at
tilegne sig - det er derfor der er andre.

> Har man ikke X tilrådighed er xemacs helt ubrugelig og emacs nesten
> lige så funktionel

Jeg er naturligvis fuldstændigt uenig. Den eneste funktionelle forskel
for mig på xemacs i konsol og under X er om billeder kan vises.


Mvh.

--
"I'm a tree-surgeon if you like" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

dudsen (05-12-2002)
Kommentar
Fra : dudsen


Dato : 05-12-02 18:34

Adam Sjøgren wrote:

> On Thu, 05 Dec 2002 16:12:51 +0100, dudsen wrote:
>
>> joe og nano kan jeg gå med til men emacs er da mindst lige så
>> kryptisk som vim.
>
> Måske, men på en anden måde.
>
> Udgangspunktet var jo, at nogle finder vi's måde at fungere på svær
> at tilegne sig - det er derfor der er andre.

Ja men emacs er ikke nogen nem og intuitiv editor det lykedes
ialtfald aldrig mig at blive gode venner med den.
vim og emacs deler langt hen af vejen samme interface problem man
skal memorere et sæt komandoer for at bruge dem.
her er Joe nedit(X) kate(kde) pico langt nemmere at gå til til
trivielle editerings opgaver.

>> Har man ikke X tilrådighed er xemacs helt ubrugelig og emacs nesten
>> lige så funktionel
>
> Jeg er naturligvis fuldstændigt uenig. Den eneste funktionelle
> forskel for mig på xemacs i konsol og under X er om billeder kan
> vises.

Begge progrmmer har en meget ubehagelig måde at andvende buffer på
der specielt i konsollen kan virke totalt uoverskuelige.

--
Daniel Udsen
Software, n.:
Formal evening attire for female computer analysts.

Jesper Harder (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 05-12-02 17:13

dudsen <dudsen@gjk.dk> writes:

> joe og nano kan jeg gå med til men emacs er da mindst lige så kryptisk
> som vim.

Ah, vi(m) har altså en begyndervenlig menu "File -> Exit vim" i stedet
for en kryptisk sekvens "ESC:q!RET" for at afslutte?

> Har man ikke X tilrådighed er xemacs helt ubrugelig og emacs nesten
> lige så funktionel

Hvad mener du? Emacs og XEmacs er to forskellige programmer, som begge
virker uanset om man bruger X eller ej. XEmacs betyder ikke "Emacs
under X".

Per Abrahamsen (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 05-12-02 17:43

dudsen <dudsen@gjk.dk> writes:

> joe og nano kan jeg gå med til men emacs er da mindst lige så
> kryptisk som vim.

Hvorledes?

I Emacs er der enkelte taster hvis binding vil overraske en ny (Unix)
bruger. I vi er det svært at finde nogen taster hvis binding _ikke_
vil overraske en ny bruger.


Rasmus Meldgaard (06-12-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Meldgaard


Dato : 06-12-02 17:04

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
> dudsen <dudsen@gjk.dk> writes:
>
> > joe og nano kan jeg gå med til men emacs er da mindst lige så
> > kryptisk som vim.
>
> Hvorledes?

Jeg har aldrig kunne se det logiske i at C-x C-c er quit (og du har jo
selv forklaret det logiske i vi's måde[0]) og hvorfor er M-x mere
logiske end <ESC>: ?

> I Emacs er der enkelte taster hvis binding vil overraske en ny (Unix)
> bruger. I vi er det svært at finde nogen taster hvis binding _ikke_
> vil overraske en ny bruger.

taler vi om en bruger som for første gang bruger en editor eller en
ekswindows bruger som har bruget word (eller en windows editor) i
mange år?


[0] http://www.dina.dk/~abraham/religion/editors-101.html
--
Rasmus Meldgaard

"Quite frankly, I don't _want_ people using Linux for ideological reasons.
I think ideology sucks. This world would be a much better place if people
had less ideology, and a whole lot more 'I do this because it's FUN and
because others might find it useful, not because I got religion'."
-- Linus Torvalds

Janus Sandsgaard (06-12-2002)
Kommentar
Fra : Janus Sandsgaard


Dato : 06-12-02 21:33

Rasmus Meldgaard <rasmusm@diku.dk> writes:

> Jeg har aldrig kunne se det logiske i at C-x C-c er quit

Det er jo nærmst konsonanterne i en lydskrift-udgave af "exit":
[æx-cit]

-j

--
Mennesker og maskiner i Bolivia
http://weblog.janus.dk

Martin Schultz (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Martin Schultz


Dato : 07-12-02 11:22

Rasmus Meldgaard <rasmusm@diku.dk> writes:

> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
> > dudsen <dudsen@gjk.dk> writes:
> >
> > > joe og nano kan jeg gå med til men emacs er da mindst lige så
> > > kryptisk som vim.
> >
> > Hvorledes?
>
> Jeg har aldrig kunne se det logiske i at C-x C-c er quit (og du har jo
> selv forklaret det logiske i vi's måde[0]) og hvorfor er M-x mere
> logiske end <ESC>: ?

Jeg tror grunden til at emacs bliver kaldt mere logisk en vi er
de grafiske menuer så man ikke behøver at kunne alle genvejende.

Martin

Jesper Krogh (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Krogh


Dato : 07-12-02 11:42

I dk.edb.system.unix, skrev Martin Schultz:
> Rasmus Meldgaard <rasmusm@diku.dk> writes:
> > Jeg har aldrig kunne se det logiske i at C-x C-c er quit (og du har jo
> > selv forklaret det logiske i vi's måde[0]) og hvorfor er M-x mere
> > logiske end <ESC>: ?
>
> Jeg tror grunden til at emacs bliver kaldt mere logisk en vi er
> de grafiske menuer så man ikke behøver at kunne alle genvejende.

Så kan du jo bare starte gvim og peg-og-klik dig frem.

--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc


Jesper Harder (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 08-12-02 18:05

dudsen <dudsen@gjk.dk> writes:

> ja men det er nettop denne måde at arbejde på der er så genielt ved
> vi man slipper for underlige meget lange keybord shortcuts osv.


Men tastaturgenveje i Emacs er i almindelighed ikke længere end i 'vi'.

Mange 'vi'-kommandoer er på papiret ét tegn; men hertil skal du jo så
lægge, at man skal trykke ESC før man bruger dem, samt nogle gange 'i'
for at vende tilbage til insert-mode. Fx "gå til slutningen af linjen":

vi: ESC $ i
Emacs: Ctrl+e

Hvor er besparelsen i 'vi'?

Lars Kongshøj (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 08-12-02 18:50

Jesper Harder wrote:
> Mange 'vi'-kommandoer er på papiret ét tegn; men hertil skal du jo så
> lægge, at man skal trykke ESC før man bruger dem, samt nogle gange 'i'
> for at vende tilbage til insert-mode. Fx "gå til slutningen af linjen":
> vi: ESC $ i
> Emacs: Ctrl+e
> Hvor er besparelsen i 'vi'?

Brug ESC A i stedet.

--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/

Jesper Krogh (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Krogh


Dato : 08-12-02 18:51

I dk.edb.system.unix, skrev Lars Kongshøj:
> Jesper Harder wrote:
> > Mange 'vi'-kommandoer er på papiret ét tegn; men hertil skal du jo så
> > lægge, at man skal trykke ESC før man bruger dem, samt nogle gange 'i'
> > for at vende tilbage til insert-mode. Fx "gå til slutningen af linjen":
> > vi: ESC $ i
> > Emacs: Ctrl+e
> > Hvor er besparelsen i 'vi'?
>
> Brug ESC A i stedet.

Hold nu op, der skal jo bruges shift og den skal endda holdes nede
samtidigt.

NB: er den her debat ikke ved at løbe af sporet.

--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc


Lars Kongshøj (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 08-12-02 19:14

Jesper Krogh wrote:
> I dk.edb.system.unix, skrev Lars Kongshøj:
> > Jesper Harder wrote:
> > > Mange 'vi'-kommandoer er på papiret ét tegn; men hertil skal du jo så
> > > lægge, at man skal trykke ESC før man bruger dem, samt nogle gange 'i'
> > > for at vende tilbage til insert-mode. Fx "gå til slutningen af linjen":
> > > vi: ESC $ i
> > > Emacs: Ctrl+e
> > > Hvor er besparelsen i 'vi'?
> > Brug ESC A i stedet.
> Hold nu op, der skal jo bruges shift og den skal endda holdes nede
> samtidigt.

Ja, det er vist ikke meget bedre for $, snarere tværtimod.

> NB: er den her debat ikke ved at løbe af sporet.

Jo, sådan er det altid, når valg af editor bliver nævnt.

--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/

Ivar Madsen (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 11-12-02 19:06

Lars Kongshøj skrev Søndag den 8. december 2002 19:14 i
dk.edb.system.unix:

>> NB: er den her debat ikke ved at løbe af sporet.
> Jo, sådan er det altid, når valg af editor bliver nævnt.

Kun når det er editor, der kommer op?
Prøv at start en diskution om hvilken Linux dist. der er bedst,
eller hvilket OS i det hele taget, så skal du bare se løjere.
Har selv op til flere gange været med i sådanne disktioner, det er
virkeligt noget der kan få sine i kog,,,

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

Janus Sandsgaard (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Janus Sandsgaard


Dato : 11-12-02 15:44

Jesper Krogh <jesper@krogh.cc> writes:

> Hold nu op, der skal jo bruges shift og den skal endda holdes nede
> samtidigt. NB: er den her debat ikke ved at løbe af sporet.

Måske. Jeg bliver i hvert fald inspireret til at pege på denne her
spanske tegneserie, som berører emnet:

http://tira.escomposlinux.org/ecol-02.jpg



-j

--
Mennesker og maskiner i Bolivia
http://weblog.janus.dk

Janus Sandsgaard (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Janus Sandsgaard


Dato : 11-12-02 15:44

Jesper Krogh <jesper@krogh.cc> writes:

> Hold nu op, der skal jo bruges shift og den skal endda holdes nede
> samtidigt. NB: er den her debat ikke ved at løbe af sporet.

Måske. Jeg bliver i hvert fald inspireret til at pege på denne her
spanske tegneserie, som berører emnet:

http://tira.escomposlinux.org/ecol-02.jpg



-j

--
Mennesker og maskiner i Bolivia
http://weblog.janus.dk

Jesper Harder (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 08-12-02 19:39

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:

> Jesper Harder wrote:
>> Mange 'vi'-kommandoer er på papiret ét tegn; men hertil skal du jo så
>> lægge, at man skal trykke ESC før man bruger dem, samt nogle gange
>> 'i' for at vende tilbage til insert-mode. Fx "gå til slutningen af
>> linjen":
>>
>> vi: ESC $ i
>> Emacs: Ctrl+e
>>
>> Hvor er besparelsen i 'vi'?
>
> Brug ESC A i stedet.

Men det er jo stadig _tre_ taster vs. to i Emacs.

Selvfølgelig kan man finde kommandoer som kortere eller længere i 'vi'
eller Emacs. Men pointen er at det ikke er rigtigt at 'vi'-kommandoer
generelt er kortere, netop fordi man skal tælle ESC med.

En af de _relle_ forskelle er om editoren modal (insert/command mode)
eller ej -- ikke at kommandoerne er kortere eller længere.

Martin Christensen (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Martin Christensen


Dato : 08-12-02 20:00

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

Jesper Harder <harder@myrealbox.com> writes:

> Selvfølgelig kan man finde kommandoer som kortere eller længere i
> 'vi' eller Emacs. Men pointen er at det ikke er rigtigt at
> 'vi'-kommandoer generelt er kortere, netop fordi man skal tælle ESC
> med.

Så giv dog de stakler en fodpedal til de tilstandsskift!

Mere guf til vigor: "It looks like you're entering beep^H^H^H^Hcommand
mode. From here you can really mess up your text. Are you sure you
want to do this? [No, not really] [No] [Cancel]"

Tihi!

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.6 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj3zlsYACgkQYu1fMmOQldWVUwCePzsHS1uXcRWoFJc7wNW0flk5
NiAAoK1C1teZol0ink6QDU+TVa+k85qL
=IBF0
-----END PGP SIGNATURE-----

Ivar Madsen (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 08-12-02 22:08

Per Abrahamsen skrev Torsdag den 5. december 2002 17:42 i
dk.edb.system.unix:

> I Emacs er der enkelte taster hvis binding vil overraske en ny
> (Unix)
> bruger. I vi er det svært at finde nogen taster hvis binding ikke
> vil overraske en ny bruger.

Til nye bruger er MC så afgjort at anbefale, nok er der ikke nogen
god NC klon (orginalen til DOS) men du kan bladere rundt på disken,
og editere filerne fra en komandopromt.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

Adam Sjøgren (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Adam Sjøgren


Dato : 05-12-02 21:18

On Thu, 05 Dec 2002 18:34:07 +0100, dudsen wrote:

>> Udgangspunktet var jo, at nogle finder vi's måde at fungere på svær
>> at tilegne sig - det er derfor der er andre.

> Ja men emacs er ikke nogen nem og intuitiv editor

Det har jeg heller ikke påstået at den er. (Endnu). "Nem" og
"intuitiv" er meget subjektive mål.

> det lykedes ialtfald aldrig mig at blive gode venner med den.

Det kan man så lægge i hvad man vil.

> vim og emacs deler langt hen af vejen samme interface problem man
> skal memorere et sæt komandoer for at bruge dem.

Jeg synes ikke en editor der _ikke_ har 'keyboard-shortcuts' er værd
de bytes den fylder.

> her er Joe nedit(X) kate(kde) pico langt nemmere at gå til til
> trivielle editerings opgaver.

Det er muligt at det gælder for nogle; men trivielle opgaver er ikke
så interessante

>> Jeg er naturligvis fuldstændigt uenig. Den eneste funktionelle
>> forskel for mig på xemacs i konsol og under X er om billeder kan
>> vises.

> Begge progrmmer har en meget ubehagelig måde at andvende buffer på
> der specielt i konsollen kan virke totalt uoverskuelige.

Uhm, det må du forklare uderligere...?


Mvh.

--
"I'm a tree-surgeon if you like" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

dudsen (06-12-2002)
Kommentar
Fra : dudsen


Dato : 06-12-02 16:29

Adam Sjøgren wrote:

> On Thu, 05 Dec 2002 18:34:07 +0100, dudsen wrote:
>
>>> Udgangspunktet var jo, at nogle finder vi's måde at fungere på
>>> svær at tilegne sig - det er derfor der er andre.
>
>> Ja men emacs er ikke nogen nem og intuitiv editor
>
> Det har jeg heller ikke påstået at den er. (Endnu). "Nem" og
> "intuitiv" er meget subjektive mål.

Ja men emacs har en væsentig stejlere lærings kurve end pico og den
slags editorer.

>> det lykedes ialtfald aldrig mig at blive gode venner med den.
>
> Det kan man så lægge i hvad man vil.

Ja Det skal så lige siges at jeg da kom frem til at kunne editerere
filer med emacs og har da også skrevet en del sider med auxtex og
emacs men kom aldrig til det punkt hvor emacs virkede lige så elegant
som min ynglings editor vim.

>> vim og emacs deler langt hen af vejen samme interface problem man
>> skal memorere et sæt komandoer for at bruge dem.
>
> Jeg synes ikke en editor der _ikke_ har 'keyboard-shortcuts' er værd
> de bytes den fylder.

Kommer an på hvor rutineret en bruger man er selv ville jeg heller
ikke bruge en editor der ikke kan andvendes uden brug af mus men der
er

>> her er Joe nedit(X) kate(kde) pico langt nemmere at gå til til
>> trivielle editerings opgaver.
>
> Det er muligt at det gælder for nogle; men trivielle opgaver er ikke
> så interessante

Kommer an på hvem man er skal man lige skrive en indkøbsedel er det
ikke interesant at man har en fuld regexp implemntion auto-indent af
kode syntks higlightning osv. lige ved hånden, her er det måske mere
interesant at man som det er tilfældet med pico får vist en liste af
esentielle komandoer i bunden af skærmen osv.
Har man brug for den slags features er det alt besværet værd at lære
enten emacs eller vim at kende til bunds. har man ikke spilder man
sin tid.

>>> Jeg er naturligvis fuldstændigt uenig. Den eneste funktionelle
>>> forskel for mig på xemacs i konsol og under X er om billeder kan
>>> vises.
>
>> Begge progrmmer har en meget ubehagelig måde at andvende buffer på
>> der specielt i konsollen kan virke totalt uoverskuelige.
>
> Uhm, det må du forklare uderligere...?

Den laver noget ncurses aktigt lige som joe og pico bare langt mindre
elegant meget specifikt den tegner en menu øvers på skærmen men den
bruges tilsyneladene ikke til noget.
Og jeg havde også dengang en masse problemer med at ende i underlige
buffere jeg ikke kunne komme ud af igen osv help bufferen feks. i X
kan man ty til sin mus men uden for er man bare fanget.
Der udover er der en god gui til emacs der for nybegynderen er en god
nødbremse. vim har en lignende funktionalitet.
prøv lige at forklart hver enkelt trin i den normale fil procedure
åbn en fil slå op i hjelpefil for at finde ud af hvordan man lukker
og gemmer filen igen i emacs.

--
Daniel Udsen
Quod licet Iovi non licet bovi.

Jacob Bunk Nielsen (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Jacob Bunk Nielsen


Dato : 07-12-02 12:20

Jesper Krogh <jesper@krogh.cc> writes:
> I dk.edb.system.unix, skrev Martin Schultz:
>
>> Jeg tror grunden til at emacs bliver kaldt mere logisk en vi er
>> de grafiske menuer så man ikke behøver at kunne alle genvejende.
>
> Så kan du jo bare starte gvim og peg-og-klik dig frem.

Den kommer da ikke sammen med resten af vi(m), vel?

Jeg har af en eller anden mærkelig grund vim på min maskine (tak til
Per Abrahamsen for hans Editors 101), men ikke gvim.

Med Emacs har jeg det hele i et program.

I øvrigt tror jeg at mange nye brugere finder Emacs der ikke har de
der modes lettere at gå til end vi der har sådan nogle mærkelige
modes. Jeg tror snarere det er der forklaringen skal søges.

Engang var argumentet for at lære vi at den fandtes på stort set alle
maskiner. Nu om dage findes Emacs også på alle de maskiner jeg bruger
i min hverdag.

--
Jacob - www.bunk.cc
Of course there's no reason for it, it's just our policy.

Thorbjoern Ravn Ande~ (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 07-12-02 21:42

Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> writes:

> Engang var argumentet for at lære vi at den fandtes på stort set alle
> maskiner. Nu om dage findes Emacs også på alle de maskiner jeg bruger

Forskellige opgaver, forskellige løsninger.

Ønsker man at være veludrustet brandslukker i Unixverdenen, er et
rimeligt kendskab til "vi" ikke til at komme udenom. "emacs -nw"
kræver stadig at X bibliotekerne er tilstede for at starte, osv osv.

Som almindelig bruger er der ingen grund til at tvinge folk til at
bruge andet end de har lyst til.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

Per Abrahamsen (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 07-12-02 15:16

Rasmus Meldgaard <rasmusm@diku.dk> writes:

> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>> dudsen <dudsen@gjk.dk> writes:
>>
>> > joe og nano kan jeg gå med til men emacs er da mindst lige så
>> > kryptisk som vim.
>>
>> Hvorledes?
>
> Jeg har aldrig kunne se det logiske i at C-x C-c er quit (og du har jo

X er mnenonic for eXtended command og C-c er KILL i (BSD) Unix.

> hvorfor er M-x mere logiske end <ESC>: ?

Meta er "endnu mere" og x er stadig extended.

>> I Emacs er der enkelte taster hvis binding vil overraske en ny (Unix)
>> bruger. I vi er det svært at finde nogen taster hvis binding _ikke_
>> vil overraske en ny bruger.
>
> taler vi om en bruger som for første gang bruger en editor eller en
> ekswindows bruger som har bruget word (eller en windows editor) i
> mange år?

Det gælder for begge. Det relevante er at alle de taster der
repræsenterer et tegn per default[1] indsætter det tegn i dokumentet.
Det er den basale opførsel man vil forvente uanset om ens tidligere
erfaring er med MS Word eller skrivemaskiner.

Footnotes:
[1] Altså uden at man skal skifte tilstand.

Rasmus Meldgaard (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Meldgaard


Dato : 08-12-02 19:20

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Rasmus Meldgaard <rasmusm@diku.dk> writes:
> > Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
> >> dudsen <dudsen@gjk.dk> writes:
> >> > joe og nano kan jeg gå med til men emacs er da mindst lige så
> >> > kryptisk som vim.
> >>
> >> Hvorledes?
> >
> > Jeg har aldrig kunne se det logiske i at C-x C-c er quit (og du har jo
>
> X er mnenonic for eXtended command og C-c er KILL i (BSD) Unix.

Så giver det jo mening (ivertilfælde lige så meget som :wq)

> >> I Emacs er der enkelte taster hvis binding vil overraske en ny (Unix)
> >> bruger. I vi er det svært at finde nogen taster hvis binding _ikke_
> >> vil overraske en ny bruger.
> >
> > taler vi om en bruger som for første gang bruger en editor eller en
> > ekswindows bruger som har bruget word (eller en windows editor) i
> > mange år?
>
> Det gælder for begge. Det relevante er at alle de taster der
> repræsenterer et tegn per default[1] indsætter det tegn i dokumentet.
> Det er den basale opførsel man vil forvente uanset om ens tidligere
> erfaring er med MS Word eller skrivemaskiner.

Sådan har jeg ikke set på det før... Jeg tro (desvære) du har ret.

> Footnotes:
> [1] Altså uden at man skal skifte tilstand.

--
Rasmus Meldgaard

Jeg har endnu ikke fundet en netbank der duer med lynx. Havde bankerne dog
bare nogle pornobilleder der kunne retfærdiggøre det der GUI, så hjalp det
lidt på det, men nej.
-- Hans Schou

Lars Kongshøj (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 07-12-02 22:15

Jacob Bunk Nielsen wrote:
> Engang var argumentet for at lære vi at den fandtes på stort set alle
> maskiner. Nu om dage findes Emacs også på alle de maskiner jeg bruger
> i min hverdag.

Er Emacs med i nogen af de kommercielle unixer nu? Der er i hvert fald
stadigt utallige unix-maskiner uden Emacs, så argumentet holder stadig,
hvis man har eller regner med at få et job, hvor man skal redigere filer
på sådan en maskine.

--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/

Thorbjoern Ravn Ande~ (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 07-12-02 23:56

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:

> Er Emacs med i nogen af de kommercielle unixer nu? Der er i hvert fald
> stadigt utallige unix-maskiner uden Emacs, så argumentet holder stadig,
> hvis man har eller regner med at få et job, hvor man skal redigere filer
> på sådan en maskine.

En moderne Emacs kan lave sjove krumspring for at komme til at
redigere en fil placeret fysisk på en anden maskine. Ange-ftp og
Tramp :)

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

Janus Sandsgaard (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Janus Sandsgaard


Dato : 08-12-02 15:47

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:

> Er Emacs med i nogen af de kommercielle unixer nu? Der er i hvert
> fald stadigt utallige unix-maskiner uden Emacs, så argumentet holder
> stadig, hvis man har eller regner med at få et job, hvor man skal
> redigere filer på sådan en maskine.

Hvis man nu skulle få et job med ast passe nogle maskiner uden Emacs,
kunne det være man kunne få lov at lægge den på. Man kunne eventuelt
stille det som krav til jobsamtalen.

-j

--
Mennesker og maskiner i Bolivia
http://weblog.janus.dk

Jacob Bunk Nielsen (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Jacob Bunk Nielsen


Dato : 07-12-02 22:17

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:
> Jacob Bunk Nielsen wrote:
>> Engang var argumentet for at lære vi at den fandtes på stort set alle
>> maskiner. Nu om dage findes Emacs også på alle de maskiner jeg bruger
>> i min hverdag.
>
> Er Emacs med i nogen af de kommercielle unixer nu?

Den har da i hvert fald fundet vej til de Solaris-bokse jeg har på
arbejdet. At den nok er installeret efterfølgende (det er ikke mig der
har installeret maskinerne) er sådan set ligegyldigt, da den jo findes
på maskinen nu.

--
Jacob - www.bunk.cc
Every absurdity has a champion who will defend it.

Lars Kongshøj (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 07-12-02 22:41

Per Abrahamsen wrote:
> Det gælder for begge. Det relevante er at alle de taster der
> repræsenterer et tegn per default[1] indsætter det tegn i dokumentet.
> Det er den basale opførsel man vil forvente uanset om ens tidligere
> erfaring er med MS Word eller skrivemaskiner.

Det er en alvorlig brist ved vi. Programmet blev vist skrivet mhp. at
være bedre end ed og at fungere godt via en 300 baud-forbindelse. Men
man burde vist have givet det en kritisk gennemgang, inden man begyndte
at distribuere det sammen med diverse unix'er. Dets brugergrænseflade er
meget antiintuitiv.

--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/

Adam Sjøgren (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Adam Sjøgren


Dato : 08-12-02 02:15

On Sat, 07 Dec 2002 22:14:34 +0100, Lars Kongshøj wrote:

> Er Emacs med i nogen af de kommercielle unixer nu?

Kommer MacOX ikke per default med en emacs?


Mvh.

--
"Snurra min jord igen" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

Thorbjoern Ravn Ande~ (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 08-12-02 10:43

spamtrap@koldfront.dk (Adam Sjøgren) writes:

> > Er Emacs med i nogen af de kommercielle unixer nu?
>
> Kommer MacOX ikke per default med en emacs?

Jo, en udgave uden grafik som har problemer med danske tegn. Den kan
dog bruges.

Der er kommet grafikunderstøttelse i den opkommende 21.3.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

Janus Sandsgaard (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Janus Sandsgaard


Dato : 08-12-02 15:48

spamtrap@koldfront.dk (Adam Sjøgren) writes:

> Kommer MacOX ikke per default med en emacs?

Jo, der følger en GNU Emacs med MacOS X, komplet med tetris og gnus.

-j

--
Mennesker og maskiner i Bolivia
http://weblog.janus.dk

Lars Kongshøj (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 08-12-02 02:38

Adam Sjøgren wrote:
> On Sat, 07 Dec 2002 22:14:34 +0100, Lars Kongshøj wrote:
> > Er Emacs med i nogen af de kommercielle unixer nu?
> Kommer MacOX ikke per default med en emacs?

Tjo. Er OS X en unix? Har ikke selv erfaring med OS X, men nedenstående
artikel giver svaret "nej":

http://freshmeat.net/articles/view/557/

--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/

Adam Sjøgren (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Adam Sjøgren


Dato : 08-12-02 02:49

On Sun, 08 Dec 2002 02:37:36 +0100, Lars Kongshøj wrote:

> Tjo. Er OS X en unix?

Hvis du heller ikke mener at FreeBSD er en unix, så har du ret - og
bruger den definition af unix der går efter varemærket UNIX(tm) (eller
hvad det nu hedder), efter hvilken definition der stor set ingen
unixen findes.

Hvis du derimod bruger unix i den løsere "unix-lignende" betydning så
Linux, FreeBSD, OpenBSD, NetBSD, AIX, Solaris osv. er unixen, så er
har MacOS X en unix inde under skallen.


Mvh.

--
"Snurra min jord igen" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

Lars Kongshøj (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 08-12-02 02:58

Adam Sjøgren wrote:
> On Sun, 08 Dec 2002 02:37:36 +0100, Lars Kongshøj wrote:
> > Tjo. Er OS X en unix?
> Hvis du heller ikke mener at FreeBSD er en unix, så har du ret - og
> bruger den definition af unix der går efter varemærket UNIX(tm) (eller
> hvad det nu hedder), efter hvilken definition der stor set ingen
> unixen findes.
> Hvis du derimod bruger unix i den løsere "unix-lignende" betydning så
> Linux, FreeBSD, OpenBSD, NetBSD, AIX, Solaris osv. er unixen, så er
> har MacOS X en unix inde under skallen.

Det er ikke mig, der udtaler mig om, hvorvidt OS X er en Unix.

Kernen er da sikkert ganske "Unix-lignende".

Men jeg synes at artiklens oplysninger om at konfigurationsfilerne i
/etc ignoreres, og at konfigurationsoplysningerne i stedet ligger i en
binær registreringsdatabase tyder på et system, der ligger langt fra den
gennemskuelighed jeg forbinder med Unix, og i hvert fald er inkonsistent
med Unix.

Men selvfølgeligt afhænger alt af, hvordan man definerer "Unix".

--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/

Thorbjoern Ravn Ande~ (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 08-12-02 10:45

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:

> Men jeg synes at artiklens oplysninger om at konfigurationsfilerne i
> /etc ignoreres, og at konfigurationsoplysningerne i stedet ligger i en
> binær registreringsdatabase tyder på et system, der ligger langt fra den
> gennemskuelighed jeg forbinder med Unix, og i hvert fald er inkonsistent
> med Unix.

Det er da forholdsvis almindeligt. Solaris kan og gør noget
tilsvarende med NIS. Linux med LDAP osv.

Ud fra min erfaring med OS X kan jeg sige at til almindeligt brug er
det en fuldblods Unix. TIl systemarbejde er Apples værktøjer fuldgode
i grafisk udgave.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

Lars Kongshøj (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 08-12-02 18:57

Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:
> > Men jeg synes at artiklens oplysninger om at konfigurationsfilerne i
> > /etc ignoreres, og at konfigurationsoplysningerne i stedet ligger i en
> > binær registreringsdatabase tyder på et system, der ligger langt fra den
> > gennemskuelighed jeg forbinder med Unix, og i hvert fald er inkonsistent
> > med Unix.
> Det er da forholdsvis almindeligt. Solaris kan og gør noget
> tilsvarende med NIS. Linux med LDAP osv.
> Ud fra min erfaring med OS X kan jeg sige at til almindeligt brug er
> det en fuldblods Unix. TIl systemarbejde er Apples værktøjer fuldgode
> i grafisk udgave.

Hvis jeg eksemplvis skal ændre en maskines ip-adresse, retter jeg de
filer jeg synes er relevante. Derefter vil jeg måske for en sikkerheds
skyld lige grep i /etc efter det gamle ip-nummer for at så at det ikke
indgår i andre konfigurationsfiler, der måske skal ændres. Det kan jeg
dårligt gøre, hvis konfigurationen ligger i en binær fil.

--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/

Thorbjoern Ravn Ande~ (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 08-12-02 21:45

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:

> Hvis jeg eksemplvis skal ændre en maskines ip-adresse, retter jeg de
> filer jeg synes er relevante. Derefter vil jeg måske for en sikkerheds
> skyld lige grep i /etc efter det gamle ip-nummer for at så at det ikke
> indgår i andre konfigurationsfiler, der måske skal ændres. Det kan jeg
> dårligt gøre, hvis konfigurationen ligger i en binær fil.

OS X's grafiske brugerflade til håndtering af dette er den mest
fleksible og rare måde jeg har set til den slags endnu.

Det er ingen kunst at sætte den op til at have to IP-adresser på samme
netkort, hvoraf det ene eventuelt kan være DHCP-tildelt, og skifte
imellem forskellige konfigurationer (sidder direkte på æble menuen),
hvis man er administrator (hvilket den der installerer maskinen
automatisk bliver).

I mine øjne er OS X det første Unixsystem hvor der er en ensartet
fornemmelse og logik i hele administratordelen. Det er lidt samme
fornemmelse som da jeg gik fra OS/2 til Windows (somt alt andet lige
har fået sat en standard hvad man kan forlange af en GUI).

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

Kent Friis (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 08-12-02 22:18

Den 08 Dec 2002 21:45:16 +0100 skrev Thorbjoern Ravn Andersen:
>
>I mine øjne er OS X det første Unixsystem hvor der er en ensartet
>fornemmelse og logik i hele administratordelen. Det er lidt samme
>fornemmelse som da jeg gik fra OS/2 til Windows (somt alt andet lige
>har fået sat en standard hvad man kan forlange af en GUI).

Jeps, alle ændringer laves med Start -> Run -> REGEDIT.EXE

Enkelte ting kan dog også rettes i control panel, under administrative
tools, eller vha en eller anden udokumnteret MMC-plugin.

Mvh
Kent
--
Indlæringskurven til Linux er stejl, til tider lodret... Men for katten
hvor er udsigten på toppen dog fantastisk
- Michael G. Vendelbo i dk.snak

Thorbjoern Ravn Ande~ (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 08-12-02 23:06

leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:

> >har fået sat en standard hvad man kan forlange af en GUI).
>
> Jeps, alle ændringer laves med Start -> Run -> REGEDIT.EXE
>
> Enkelte ting kan dog også rettes i control panel, under administrative
> tools, eller vha en eller anden udokumnteret MMC-plugin.



Kent Friis (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 09-12-02 18:05

Den 08 Dec 2002 23:06:03 +0100 skrev Thorbjoern Ravn Andersen:
>leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:
>
>> >har fået sat en standard hvad man kan forlange af en GUI).
>>
>> Jeps, alle ændringer laves med Start -> Run -> REGEDIT.EXE
>>
>> Enkelte ting kan dog også rettes i control panel, under administrative
>> tools, eller vha en eller anden udokumnteret MMC-plugin.
>
>Nu får jeg mine alvorlige tvivl. Er du gammel nok til at kunne huske
>det morads som opsætning var - uanset operativsystem - førend Win95
>kom frem?

Jeg kan udemærket huske både DOS og Windows 3.11 - det var dengang
windows var så nem at bruge at selv jeg kunne finde ud af det.

I windows 3.11 havde man en række .INI-filer, som var både logisk
opbygget, og nemme at rette i. Og så var der control panel, som
kunne en del af tingene.

>Unixudgaven af REGEDIT hedder "su -".

Du aner tydeligvis ikke en sk*d om unix.

Mvh
Kent
--
Linux 0.12 is out
Windows XP is now obsolete!!!

Thorbjoern Ravn Ande~ (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 09-12-02 19:07

leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:

> Jeg kan udemærket huske både DOS og Windows 3.11 - det var dengang
> windows var så nem at bruge at selv jeg kunne finde ud af det.
>
> I windows 3.11 havde man en række .INI-filer, som var både logisk
> opbygget, og nemme at rette i. Og så var der control panel, som
> kunne en del af tingene.



Kent Friis (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 09-12-02 20:35

Den 09 Dec 2002 19:07:25 +0100 skrev Thorbjoern Ravn Andersen:
>leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:
>
>> Jeg kan udemærket huske både DOS og Windows 3.11 - det var dengang
>> windows var så nem at bruge at selv jeg kunne finde ud af det.
>>
>> I windows 3.11 havde man en række .INI-filer, som var både logisk
>> opbygget, og nemme at rette i. Og så var der control panel, som
>> kunne en del af tingene.
>
>Jeg har aldrig brudt mig om Windows 3.11, men til gengæld brugte jeg
>OS/2 i et par år. Det var DOS opsætning for viderkomne.

Jo tak, jeg har set config-filer til at få bare et enkelt DOS-program
til at virke.

>> >Unixudgaven af REGEDIT hedder "su -".
>>
>> Du aner tydeligvis ikke en sk*d om unix.
>
>Mnjah, jeg ved nok bare ikke nok om REGEDIT.
>
>Har jeg misforstået det når man kan lave samme mængde ravage i Windows
>med REGEDIT som man kan under Linux efter at have lavet en "su -"?

Tjo, begge dele giver mulighed for at smadre systemet totalt. Men det
er også det eneste det har tilfælles.

su - bruges til at skifte bruger, enten til root, eller til en anden
bruger (su - peter). Derefter kan man gøre alt det den bruger har
ret til, det kunne være at slette vigtige systemfiler, men det kunne
lige så godt være at starte et grafisk (point'n'click) konfigurations-
program.

regedit bruges til at rette i registreringsdatabasen, hvor alle
indstillinger gemmes, nogle få af disse kan rettes igennem control
panel eller computer management, men langt de fleste er enten
udokumenterede, eller skal findes i en eller anden obskur artikel
i MS knowledge base. Og de er langt fra selvdokumenternde, da der
i stort omfang bruges GUID'er, som er nogle 128-bit numre i formatet:
{01234567-89ab-cdef-0123-456789abcdef}.

Regedit har til gengæld ikke noget med rettigheder at gøre, en (NT-
baseret) maskine kan teoretisk sættes op med access control lists på
registreringsdatabasen, nøjagtig som var det filer. Derved kan man styre
hvilke indgange en bruger kan få lov at pille ved. Hvis det bliver gjort
rigtigt, kan regedit faktisk ikke bruges til at ødelægge systemet - man
skal altså først logge ind som administrator, evt. ved at bruge et
program svarende til "su". Og så har de faktisk slet ikke noget til
fælles længere.

Hvis du skal finde et reelt modstykke til regedit på en unix-boks,
må det være: "vi $(find /etc /home/*/.* -type f)" [1], det er de
samme ting der kan indstilles, og det er lige så rodet at finde
rundt i. Skift evt "vi" ud med en grafisk editor efter eget valg.

(Da du skriver du ikke ved nok om regedit, går jeg ud fra at du ikke
behøver en forklaring til ovenstående kommandolinie)

Mvh
Kent

[1] med forbehold for at .* expanderer til . og .. som ikke var
meningen, men det gør eksemplet nemmere, end at skrive .[a-z0-9]*
--
Those who write "Optimized for Netscape" og "Best viewed with MSIE"
never figured out the difference between the WWW and a
Word Perfect 4.2 Document.

Thorbjoern Ravn Ande~ (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 09-12-02 22:53

leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:

> Regedit har til gengæld ikke noget med rettigheder at gøre, en (NT-
> baseret) maskine kan teoretisk sættes op med access control lists på
> registreringsdatabasen, nøjagtig som var det filer. Derved kan man styre
> hvilke indgange en bruger kan få lov at pille ved. Hvis det bliver gjort
> rigtigt, kan regedit faktisk ikke bruges til at ødelægge systemet - man
> skal altså først logge ind som administrator, evt. ved at bruge et
> program svarende til "su". Og så har de faktisk slet ikke noget til
> fælles længere.



Thorbjoern Ravn Ande~ (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 10-12-02 09:44

Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000@unixsnedkeren.dk> writes:

> > [1] med forbehold for at .* expanderer til . og .. som ikke var
> > meningen, men det gør eksemplet nemmere, end at skrive .[a-z0-9]*
>
> Det fikser din "-f". Heldigvis, ellers fik du nok mere med end du
> regnede med...



Kent Friis (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 10-12-02 17:33

Den 09 Dec 2002 22:53:22 +0100 skrev Thorbjoern Ravn Andersen:
>leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:
>
>> Regedit har til gengæld ikke noget med rettigheder at gøre, en (NT-
>> baseret) maskine kan teoretisk sættes op med access control lists på
>> registreringsdatabasen, nøjagtig som var det filer. Derved kan man styre
>> hvilke indgange en bruger kan få lov at pille ved. Hvis det bliver gjort
>> rigtigt, kan regedit faktisk ikke bruges til at ødelægge systemet - man
>> skal altså først logge ind som administrator, evt. ved at bruge et
>> program svarende til "su". Og så har de faktisk slet ikke noget til
>> fælles længere.
>
>Tak for en grundig forklaring. Du siger "teoretisk". Jeg går ud fra
>at det betyder at sådan er det aldrig i praksis?

"teoretisk", som i "jeg har aldrig set det anvendt i virkeligheden",
men nu findes der jo også mange andre maskiner end dem jeg har set.

>> Hvis du skal finde et reelt modstykke til regedit på en unix-boks,
>> må det være: "vi $(find /etc /home/*/.* -type f)" [1], det er de
>> samme ting der kan indstilles, og det er lige så rodet at finde
>> rundt i. Skift evt "vi" ud med en grafisk editor efter eget valg.
>>
>> (Da du skriver du ikke ved nok om regedit, går jeg ud fra at du ikke
>> behøver en forklaring til ovenstående kommandolinie)
>
>Både ja og nej. Bashismer er endnu uudforsket territorie, men jeg kan
>da godt oversætte til en passende brug af xargs i hovedet.

Du får svært ved (men ikke helt umuligt) at stoppe "vi" i en xargs,
da stdin for xargs - og dermed også vi - er fra pipen.

>> [1] med forbehold for at .* expanderer til . og .. som ikke var
>> meningen, men det gør eksemplet nemmere, end at skrive .[a-z0-9]*
>
>Det fikser din "-f". Heldigvis, ellers fik du nok mere med end du
>regnede med...

Nej, find vil finde alle filer under .. - altså både alle mine filer,
og alle de andre brugeres. Ideen var kun at tage .profile .gnome/*
..xsession osv.

Mvh
Kent
--
Mails skrevet før 12:00 skal læses med det forbehold, at hjernen først
forventes at være færdig med at boote på det tidspunkt, og indholdet
derfor kan indeholde random data der tilfældigvis lå i den
uinitializerede cache.

Adam Sjøgren (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Adam Sjøgren


Dato : 08-12-02 03:02

On Sun, 08 Dec 2002 02:58:00 +0100, Lars Kongshøj wrote:

> Det er ikke mig, der udtaler mig om, hvorvidt OS X er en Unix.

Det er dig der stiller spørgsmålstegn ved om det er, og henviser til
en artikel.

> Kernen er da sikkert ganske "Unix-lignende".

Godt så.

> Men jeg synes at artiklens oplysninger om at konfigurationsfilerne i
> /etc ignoreres, og at konfigurationsoplysningerne i stedet ligger i
> en binær registreringsdatabase tyder på et system, der ligger langt
> fra den gennemskuelighed jeg forbinder med Unix, og i hvert fald er
> inkonsistent med Unix.

Ja ja.

"What is Darwin?

A. Darwin is a version of the BSD UNIX operating system that offers
advanced networking, services such as the Apache web server, and
support for both Macintosh and UNIX file systems. It was originally
released in March 1999. Darwin currently runs on PowerPC-based
Macintosh computers, and is being ported to Intel processor-based
computers and compatible systems by the Darwin community.

Q. How does Darwin relate to Mac OS X?

A. Darwin is the core of Mac OS X. All software built for Darwin
should be able to run unmodified on Mac OS X. However, because Darwin
by itself does not encompass all of the features of Mac OS X, software
that depends on higher-level features of Mac OS X (such as the Cocoa
and Carbon toolkits) will not run on a stand-alone Darwin system."

<http://darwinos.org/>


Mvh.

--
"Snurra min jord igen" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

Lars Kongshøj (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 08-12-02 03:26

Adam Sjøgren wrote:
> On Sun, 08 Dec 2002 02:58:00 +0100, Lars Kongshøj wrote:
> > Det er ikke mig, der udtaler mig om, hvorvidt OS X er en Unix.
> Det er dig der stiller spørgsmålstegn ved om det er, og henviser til
> en artikel.

Man kan vel godt stille et spørgsmål uden at være sikker på svaret?

> "What is Darwin?
> A. Darwin is a version of the BSD UNIX operating system...
> A. Darwin is the core of Mac OS X...

Så Darwin-udviklerne mener at de fremstiller en version af Unix. Det kan
jo være rigtigt eller forkert. Men nu snakkede vi om OS X, som ikke er
100 % det samme.

Kernen i problemet er, at man ikke rigtigt har en alment accepteret
definition af "Unix". Jeg vil mene at det omfatter POSIX-overholdelse,
det ved jeg ikke hvordan OS X har det med.

Og POSIX-standarden "hemmeligholdes" vel i øvrigt stadigvæk.

--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/

Byrial Jensen (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Byrial Jensen


Dato : 10-12-02 19:57

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> skrev:
> Kernen i problemet er, at man ikke rigtigt har en alment accepteret
> definition af "Unix". Jeg vil mene at det omfatter POSIX-overholdelse,
> det ved jeg ikke hvordan OS X har det med.
>
> Og POSIX-standarden "hemmeligholdes" vel i øvrigt stadigvæk.

Nej. http://www.opengroup.org/onlinepubs/007904975/

--
Skal musik- og edb-industrien have ret til fratage forbrugerne deres
rettigheder i henhold til Ophavsretloven, begrænse konkurrencen og
fremme monopoldannelse ved hjælp af tekniske midler? Sig nej! Nu!
Støt underskriftsindsamlingen på http://www.digitalforbruger.dk

Lars Kongshøj (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 10-12-02 20:33

Byrial Jensen wrote:
> Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> skrev:
> > Og POSIX-standarden "hemmeligholdes" vel i øvrigt stadigvæk.
> Nej. http://www.opengroup.org/onlinepubs/007904975/

Tak for det link! Hermed bogmærket. Jeg vil skimme det igennem, en dag
jeg har tid.

Hvornår er standarden gjort frit tilgængelig?

--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/

Adam Sjøgren (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Adam Sjøgren


Dato : 08-12-02 03:41

On Sun, 08 Dec 2002 03:26:12 +0100, Lars Kongshøj wrote:

> Man kan vel godt stille et spørgsmål uden at være sikker på svaret?

Naturligvis. Jeg opfattede dit spørgsmål som stillet i et skeptisk
tonefald; hvis det ikke var tilfældet er det min fejlfortolkning.

>> "What is Darwin? A. Darwin is a version of the BSD UNIX operating
>> system... A. Darwin is the core of Mac OS X...

> Så Darwin-udviklerne mener at de fremstiller en version af Unix. Det
> kan jo være rigtigt eller forkert.

Du mener altså at de lyver, når de siger at Darwin er baseret på en
BSD?

Se i øvrigt:

<http://www.levenez.com/unix/history.html#15>

> Men nu snakkede vi om OS X, som ikke er 100 % det samme.

Nu begynder du vist at lege med ordene. Mac OS X er Darwin med
yderligere ting tilføjet/ovenpå.

> Kernen i problemet er, at man ikke rigtigt har en alment accepteret
> definition af "Unix".

Så vidt jeg kan se er der to fortolkninger: Den "strenge", hvor man
går efter hvilke systemer der må bruge varemærket UNIX - og den
"løse", hvor man kigger på systemets historie/rødder og hvordan
grundlæggende er opbygget.

Man kan selvfølgelig introducere flere fortolkninger, så man kan få de
systemer man vil/ikke vil have med til at falde i den rigtige
kategori.


Mvh.

--
"Snurra min jord igen" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

Lars Kongshøj (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 08-12-02 03:54

Adam Sjøgren wrote:
> On Sun, 08 Dec 2002 03:26:12 +0100, Lars Kongshøj wrote:
> > Man kan vel godt stille et spørgsmål uden at være sikker på svaret?
> Naturligvis. Jeg opfattede dit spørgsmål som stillet i et skeptisk
> tonefald; hvis det ikke var tilfældet er det min fejlfortolkning.

Snarere kritisk end skeptisk. Kritisk som i kildekritik, ikke negativ
kritik.

> >> "What is Darwin? A. Darwin is a version of the BSD UNIX operating
> >> system... A. Darwin is the core of Mac OS X...
> > Så Darwin-udviklerne mener at de fremstiller en version af Unix. Det
> > kan jo være rigtigt eller forkert.
> Du mener altså at de lyver, når de siger at Darwin er baseret på en
> BSD?

Næ, jeg forholder mig udelukkende til at der i artiklen er blevet
stillet et ved første øjekast berettiget spørgsmålstegn ved om OS X kan
betegnes som Unix.

> > Kernen i problemet er, at man ikke rigtigt har en alment accepteret
> > definition af "Unix".
> Så vidt jeg kan se er der to fortolkninger: Den "strenge", hvor man
> går efter hvilke systemer der må bruge varemærket UNIX - og den
> "løse", hvor man kigger på systemets historie/rødder og hvordan
> grundlæggende er opbygget.

Jeg er tilhænger af den sidste, især det med den grundlæggende
opbygning. Historie er knapt så relevant.

Og det er jo netop ved den gundlæggende opbygning, at artiklen stiller
spørgsmålstegn. At erstatte /etc med en binær registreringsdatabase
virker ikke særligt Unix-agtigt, for bare at fremhæve et af artiklens
kritikpunkter.

--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/

Peter Makholm (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 08-12-02 10:01

Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> writes:

> I øvrigt tror jeg at mange nye brugere finder Emacs der ikke har de
> der modes lettere at gå til end vi der har sådan nogle mærkelige
> modes. Jeg tror snarere det er der forklaringen skal søges.

Dette er et meget seriøst og alvorligt kritikpunkt mod VI. VI opfører
sig anderledes end alle andre editorer på dette punkt.

Jeg har nu brugt forskellige VI-implementationer seriøst et års tid og
efterhånden oparbejdet et nivo hvor jeg kan arbejde effektivt i
VI. Men problemet med de der modes er svært at få ind i fingrene. Jeg
lave ustandseligt fejl ved at glemme at gå i insert-mode eller at
glemme at jeg er i insert-mode (måske skulle jeg slå piletasterne fra,
så jeg tvinges til at gå i command-mode når jeg skal bevæge makøren).


De fleste andre kritikpunkter mod Emacs eller VI mener jeg er
fjollede.

Spørgsmålet om de mange genvejstaster er ikke et spørgsmål om Emacs
eller VI, men et spørgsmål om fornuftige editore eller
WIMP-editore. Det er ikke min mening at hverken VI eller Emacs har en
intuitiv placering af genvejstasterne, det skal tillæres og det tager
tid.

Hvis man vil have en editor her og nu er hverken Emacs eller VI et
godt svar. Hvis man på langt sigt vil have en editor der er effektiv
at arbejde med, så kan både VI og Emacs være svaret.


Problemet med at Emacs kræver X er også tåbligt. Tag det op med din
Emacs-pusher at han skal give dig en version af Emacs der ikke
afhænger af X.

Eller endnu bedre, ændr unix så det er lettere at oversætte programmer
så de understøtter netop det sæt muligheder som den aktuelle maskine
understøtter istedet for det nuværende enten-eller.

--
Peter Makholm | According to the hacker ethic, the meaning of life
peter@makholm.net | is not Friday, but it is not Sunday either
http://hacking.dk | -- Peeka Himanen

Thorbjoern Ravn Ande~ (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 08-12-02 10:47

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Jeg har nu brugt forskellige VI-implementationer seriøst et års tid og
> efterhånden oparbejdet et nivo hvor jeg kan arbejde effektivt i
> VI. Men problemet med de der modes er svært at få ind i fingrene. Jeg

Overvej at skifte til vim. Piltasterne fungerer ganske fint her, selv
i insert mode.

> Problemet med at Emacs kræver X er også tåbligt. Tag det op med din
> Emacs-pusher at han skal give dig en version af Emacs der ikke
> afhænger af X.
>

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

dudsen (08-12-2002)
Kommentar
Fra : dudsen


Dato : 08-12-02 16:53

Peter Makholm wrote:

> Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> writes:
>
>> I øvrigt tror jeg at mange nye brugere finder Emacs der ikke har de
>> der modes lettere at gå til end vi der har sådan nogle mærkelige
>> modes. Jeg tror snarere det er der forklaringen skal søges.
>
> Dette er et meget seriøst og alvorligt kritikpunkt mod VI. VI
> opfører sig anderledes end alle andre editorer på dette punkt.

ja men det er nettop denne måde at arbejde på der er så genielt ved
vi man slipper for underlige meget lange keybord shortcuts osv.
Problemet med at få det ind i fingende er egentligt et problem med
alle tekst baserede interfaces der er delvist interaktive.
Det er lige så svært at blive vandt til emacs crtl + x alt + ?
sekenvnser der rent faktisk fra tid til anden sender dig ind i en
mode der ikke er insert osv.

> Spørgsmålet om de mange genvejstaster er ikke et spørgsmål om Emacs
> eller VI, men et spørgsmål om fornuftige editore eller
> WIMP-editore. Det er ikke min mening at hverken VI eller Emacs har
> en intuitiv placering af genvejstasterne, det skal tillæres og det
> tager tid.

Sådan er det med alt teknologi selv noget så simpelt som et
skuffejern(haveredskab til at fjerne ukrudt med) krever tilvænding at
bruge til dets fulde potientiale.
Der krever også her et mentalt skift i arbejds dogmer hvis du eks. er
vandt til at sidde på knæ og pille ukrudtet op der er den mest
intuitive måde at gøre den slags på.

--
Daniel Udsen
The meek shall inherit the earth; the rest of us, the Universe.

Peter Makholm (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 08-12-02 10:55

Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000@unixsnedkeren.dk> writes:

> Overvej at skifte til vim. Piltasterne fungerer ganske fint her, selv
> i insert mode.

Prøv at læse hvad jeg skriver. Jeg foreslå netop at slå piletaster fra
så jeg tvinges til at gå i command-mode.

--
Peter Makholm | One thing you do is prevent good software from
peter@makholm.net | being written. Who can afford to do professional
http://hacking.dk | work for nothing?
| -- Bill Gates

Thorbjoern Ravn Ande~ (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 08-12-02 17:58

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> > Overvej at skifte til vim. Piltasterne fungerer ganske fint her, selv
> > i insert mode.
>
> Prøv at læse hvad jeg skriver. Jeg foreslå netop at slå piletaster fra
> så jeg tvinges til at gå i command-mode.

Forventer du nu at jeg skal læse _ALT_ hvad du skriver istedet for kun
det jeg svarer på? Altså.

Ellers trist med Solaris - i gamle dage var der kun gode gamle vi og
gode gamle sh uden piltaster, hvilket gjorde det uudholdeligt at være
root. Nu følger bash med - hvad bliver det næste? vim?
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

Peter Makholm (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 09-12-02 09:59

Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000@unixsnedkeren.dk> writes:

> Unixudgaven af REGEDIT hedder "su -".

Og Gnome-udgaven heder gconftool eller gconf-editor. Elendigt system,
umuligt at rette til med vi og emacs.

Det er godt nok baseret på en XML-dims i bunden, men XML er altså
velegnet som format for konfigurationsfiler. Windows ini-filer er et
langt bedre format.

Det er da altid noget er der findes et komandolinje værktøj.

--
Peter Makholm | According to the hacker ethic, the meaning of life
peter@makholm.net | is not Friday, but it is not Sunday either
http://hacking.dk | -- Peeka Himanen

Thorbjoern Ravn Ande~ (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 09-12-02 13:13

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Det er godt nok baseret på en XML-dims i bunden, men XML er altså
> velegnet som format for konfigurationsfiler. Windows ini-filer er et
> langt bedre format.

(Jeg går ud fra der mangler et "ikke").

XML er nemmest at rette med et XML-værktøj, men kan da gøres i
hånden.

Jeg er ikke enig i at INI-filer nødvendigvis er saliggørende, men de
når et godt stykke af vejen. Hvad er iøvrigt syntaksen for at angive
at en given linie forsættes på næste linie, eller at man ønsker et
udtrykkeligt linieskift på en given plads?

Jeg betragter selv skiftet til XML i konfigurationsfiler som det
eneste fornuftige skridt fremad i en international verden med masser
af tegnsæt. Lidt lige som dengang man fik fastnaglet ASCII...
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

Adam Sjøgren (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Adam Sjøgren


Dato : 09-12-02 15:02

On 09 Dec 2002 13:13:05 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:

> XML er nemmest at rette med et XML-værktøj, men kan da gøres i
> hånden.

Hvilke gode XML-værktøjer findes der egentlig til den slags? [Af
nysgerrighed ]


Mvh.

--
"Well, I'm a moon around you" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

Thorbjoern Ravn Ande~ (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 09-12-02 15:11

spamtrap@koldfront.dk (Adam Sjøgren) writes:

> > XML er nemmest at rette med et XML-værktøj, men kan da gøres i
> > hånden.
>
> Hvilke gode XML-værktøjer findes der egentlig til den slags? [Af
> nysgerrighed ]

Afhænger af dine arbejdsvaner, og om hvorvidt du har en DTD for den
pågældende XML-fil som du skal overholde.

Til Windows er XML Spy ikke tosset og kan mange sjove ting. I vores
verden er Emacs med nogen passende udvidelser det bedste jeg har set
(omend det ikke har været særlig godt).

Jeg benytter selv en editor som kan farvelægge XML-filen mens jeg
skriver (Emacs og vim fx), og benytter så en ekstern validator for
enten well-formed eller valid XML. Dette er sædvanligvis "rxp", og IE
under Windows. Nyeste mozilla skulle kunne det samme.

Netbeans har noget XML-tamtam, som jeg ikke har undersøgt nøjere, men
som tillader en træbaseret adgang til data.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

Per Abrahamsen (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 11-12-02 14:00

leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:

> Jeg kan udemærket huske både DOS og Windows 3.11 - det var dengang
> windows var så nem at bruge at selv jeg kunne finde ud af det.

Jeg fattede aldrig Windows 3.11, hvis jeg skulle gøre noget var jeg
nødt til at gå i DOS mode. Windows 95 var det første windows system
fra Microsoft jeg kunne anvende.

DOS var til at klare fordi man faktisk kunne komme langt med lidt
viden fra Unix og VMS (command.com er bare en meget meget dum shell),
Og i Windows 95 kunne jeg genbruge det meste af min (temmelig
begrænsede) Mac viden.

Kent Friis (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 11-12-02 17:33

Den Wed, 11 Dec 2002 13:59:38 +0100 skrev Per Abrahamsen:
>leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:
>
>> Jeg kan udemærket huske både DOS og Windows 3.11 - det var dengang
>> windows var så nem at bruge at selv jeg kunne finde ud af det.
>
>Jeg fattede aldrig Windows 3.11, hvis jeg skulle gøre noget var jeg
>nødt til at gå i DOS mode. Windows 95 var det første windows system
>fra Microsoft jeg kunne anvende.
>
>DOS var til at klare fordi man faktisk kunne komme langt med lidt
>viden fra Unix og VMS (command.com er bare en meget meget dum shell),
>Og i Windows 95 kunne jeg genbruge det meste af min (temmelig
>begrænsede) Mac viden.

Aha, det forklarer jo en hel del. Nu har jeg nok efterhånden brugt
Mac's i fire timer sammenlagt i hele mit liv, og dengang var det
langt under en time. Jeg startede med Commodore 64, og så DOS og
Windows 3.11, så musen er det sidste jeg griber til.

Så for mig var win.ini&co simple at gå til, hvorimod jeg let kan fare
vild i "administrative tools" på en nyere windows.

Mvh
Kent
--
"A computer is a state machine.
Threads are for people who can't program state machines."
- Alan Cox

Adam Sjøgren (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Adam Sjøgren


Dato : 11-12-02 21:16

On Wed, 11 Dec 2002 19:51:20 GMT, Svend Olaf Mikkelsen wrote:

>> ... og hvis man hører til den sidste kategori kan man bruge en
>> anden editor end vi: emacs, xemacs, joe, jove, jed, nano, osv.

> Linux ville være noget længere, hvis fandtes en DOS 7.0 Edit klon.

Jeg synes det lyder selvpinerisk, men endelig: scratch it, scratch it!


Mvh.

--
"You go, girl!" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

Jan Larsen (04-12-2002)
Kommentar
Fra : Jan Larsen


Dato : 04-12-02 22:14


> Er jeg skod til linux(JA) eller er vi (vim) bare svært at finde ud af,
nogle
> der kan give en begynder hjælp, skulle configurere en fil i vim, men kan
> ikke finde ud af at gemme.
Editoren mcedit som er i mc pakken er nem at bruge.

Mvh Jan



Niels Kristian Jense~ (04-12-2002)
Kommentar
Fra : Niels Kristian Jense~


Dato : 04-12-02 22:21

"Thor" <dusnton@nospa.dk> wrote in
news:3dee690a$0$247$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:

> Er jeg skod til linux(JA) eller er vi (vim) bare svært at finde ud af,

De to ting har ikke noget med hinanden at gøre, du kan godt få vim til
Windows.

> nogle der kan give en begynder hjælp, skulle configurere en fil i vim,
> men kan ikke finde ud af at gemme.

Hmm - kender du editoren i Turbo/Borland produkter?

I så fald vil du føle dig hjemme i "joe" editoren, den har det samme Ctrl-
taster. Eller den indbyggede editor i "mc" (midnight commander).

Mvh. NKJensen

Jesper Krogh (04-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Krogh


Dato : 04-12-02 22:35

I dk.edb.system.unix, skrev Thor:
> Er jeg skod til linux(JA) eller er vi (vim) bare svært at finde ud af, nogle
> der kan give en begynder hjælp, skulle configurere en fil i vim, men kan
> ikke finde ud af at gemme.

Prøv lige at skrive
vimtutor
brug ½ time på den også er du næsten expert i vi

--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc


Jesper Harder (04-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 04-12-02 22:57

"Thor" <dusnton@nospa.dk> writes:

> Er jeg skod til linux(JA) eller er vi (vim) bare svært at finde ud af,

Denne side fortæller dig om alt om 'vi' du nogensinde får brug for:

<http://www.dina.dk/~abraham/religion/editors-101.html>

Lars Møller (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Møller


Dato : 05-12-02 23:24



Jesper Harder wrote:

>Denne side fortæller dig om alt om 'vi' du nogensinde får brug for:
>
><http://www.dina.dk/~abraham/religion/editors-101.html>
>
>
LOL

Jeg gentager: der findes 2 slags mennesker......
Hvorfor ikke bare lære at bruge Unix editoren som findes på alle
systemer - også windows... (efter man har installeret cygwin)

Mvh

Lars


Thomas Bjorn Anderse~ (06-12-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Bjorn Anderse~


Dato : 06-12-02 00:29

Lars Møller <larsmo@post3.tele.dk> writes:

> Hvorfor ikke bare lære at bruge Unix editoren som findes på alle
> systemer - også windows... (efter man har installeret cygwin)

ed?

--
Thomas Bjorn Andersen - tbaNOSPAM200211@gen-v.net
+++ATH

Jesper Harder (06-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 06-12-02 00:26

Lars Møller <larsmo@post3.tele.dk> writes:

> Hvorfor ikke bare lære at bruge Unix editoren som findes på alle
> systemer - også windows... (efter man har installeret cygwin)

Ah, du tænker på 'ed', som jo er standard editoren i Unix:

<http://www.gnu.org/fun/jokes/ed.msg.html>

Bo Simonsen (04-12-2002)
Kommentar
Fra : Bo Simonsen


Dato : 04-12-02 22:02

In article <3dee690a$0$247$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>, Thor wrote:
> Er jeg skod til linux(JA) eller er vi (vim) bare svært at finde ud af, nogle
> der kan give en begynder hjælp, skulle configurere en fil i vim, men kan
> ikke finde ud af at gemme.

Vi/Vim er ikke ligefrem nogen begynder venlig editor. Til at starte med
kan jeg anbefale:

   Nano:
   http://www.nano-editor.org/

Måske bruger du en distribution derinde holder 'pico' men den vil jeg
ikke anbefale.

--
Med venlig hilsen
Bo Simonsen

Join the GNU Generation

dudsen (08-12-2002)
Kommentar
Fra : dudsen


Dato : 08-12-02 17:00

Bo Simonsen wrote:

> In article <3dee690a$0$247$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>, Thor
> wrote:
>> Er jeg skod til linux(JA) eller er vi (vim) bare svært at finde ud
>> af, nogle der kan give en begynder hjælp, skulle configurere en fil
>> i vim, men kan ikke finde ud af at gemme.
>
> Vi/Vim er ikke ligefrem nogen begynder venlig editor. Til at starte
> med kan jeg anbefale:
>
> Nano:
> http://www.nano-editor.org/
>
> Måske bruger du en distribution derinde holder 'pico' men den vil
> jeg ikke anbefale.

Hvad er der egentligt galt med pico udover licensen er lidt underlig.

--
Daniel Udsen
Be not anxious about what you have, but about what you are.
-- Pope St. Gregory I

Claus Christian Lars~ (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Claus Christian Lars~


Dato : 05-12-02 10:53

Thor wrote:
> Er jeg skod til linux(JA) eller er vi (vim) bare svært at finde ud af, nogle
> der kan give en begynder hjælp, skulle configurere en fil i vim, men kan
> ikke finde ud af at gemme.
>
> Thor
>
>
Den letteste er nok kate der ligger i kde.

mc er også en mulighed.

Hilsen Claus


Dennis (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Dennis


Dato : 05-12-02 22:32



> Er jeg skod til linux(JA) eller er vi (vim) bare svært at finde ud af,
> nogle der kan give en begynder hjælp, skulle configurere en fil i vim,
> men kan ikke finde ud af at gemme.

Hvad med gedit ?

Dennis

Steen Suder, privat (06-12-2002)
Kommentar
Fra : Steen Suder, privat


Dato : 06-12-02 00:46

Thor wrote:
> Er jeg skod til linux(JA) eller er vi (vim) bare svært at finde ud af, nogle
> der kan give en begynder hjælp, skulle configurere en fil i vim, men kan
> ikke finde ud af at gemme.

vi er et meget stærkt værktøj og det er emacs også. Husk så på at en
tømrer groft sagt står fire år i lære for at lære for at bruge en
hammer. Hvis nogen tømmere føler sig trådt over tæerne undskylder jeg,
men jeg er selv håndværker så jeg må godt

Der er ikke nogen af de to editorer, der som sådan er brugervenlige i
den forstand du sikkert fisker efter, men de kan til gengæld gøre dit
arbejde meget nemmere når du først har lært deres funktioner at kende.

Jeg bruger selv vi, men jeg må tilstå at jeg er ret glad for "glimmer"
<http://glimmer.sourceforge.net/>.
Den er ikke hyperavanceret, men den har bl.a. syntakshighlighting, som
er en rar ting.

BTW.:
<ESC>:w for at gemme.
<ESC>:wq for at gemme og afslutte.

--
Mvh. / Best regards,
Steen Suder      <http://www.suder.dk/>
ICQ UIN         4133803


Martin Christensen (06-12-2002)
Kommentar
Fra : Martin Christensen


Dato : 06-12-02 01:03

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

"Thor" <dusnton@nospa.dk> writes:

> Er jeg skod til linux(JA) eller er vi (vim) bare svært at finde ud af, nogle
> der kan give en begynder hjælp, skulle configurere en fil i vim, men kan
> ikke finde ud af at gemme.

vi er ondere end Satan selv. Er du i tvivl? http://vigor.sourceforge.net

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.6 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj3v6SUACgkQYu1fMmOQldVYZQCg3L3DicBpax2OqZ7JR+150E7K
Er0An2AyP6KcJlswRKX8quX+eR3Xu9s8
=UFta
-----END PGP SIGNATURE-----

Lars Kongshøj (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 07-12-02 22:18

Martin Christensen wrote:
> vi er ondere end Satan selv. Er du i tvivl? http://vigor.sourceforge.net

Ideen til programmet er undfanget her:

http://ars.userfriendly.org/cartoons/?id=20000108

Hvilket selvfølgelig sætter et vist spørgsmålstegn ved seriøsiteten.

--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/

Niels Andersen (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Niels Andersen


Dato : 08-12-02 10:45

Lars Kongshøj wrote in <3DF265A1.A3FAFF7C@hotmail.com>:
>> vi er ondere end Satan selv. Er du i tvivl? http://vigor.sourceforge.net
> Ideen til programmet er undfanget her:
> http://ars.userfriendly.org/cartoons/?id=20000108
> Hvilket selvfølgelig sætter et vist spørgsmålstegn ved seriøsiteten.

Hvis du er i tvivl, så tag et kig på screendumpene. Så ved du nok med
sikkerhed, at der ikke er noget seriøst ved projektet.

--
Mvh.

Niels Andersen
Linux 2.4.19 - Debian testing/unstable


Martin Christensen (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Martin Christensen


Dato : 08-12-02 15:25

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:

> Martin Christensen wrote:
>> vi er ondere end Satan selv. Er du i tvivl? http://vigor.sourceforge.net
> Ideen til programmet er undfanget her:
> http://ars.userfriendly.org/cartoons/?id=20000108
> Hvilket selvfølgelig sætter et vist spørgsmålstegn ved seriøsiteten.

Er du også en af dem, der, når en eller anden fyrer en
situationsbestemt joke af, begynder at forklare, hvordan den kan
fortolkes som en morsomhed? Jo, jeg var skam ganske godt klar over
ophavet. Er det virkeligt så lang tid siden? Og som det også nævnes
andetsteds, har man virkeligt ikke læst særligt godt på lektien, hvis
man tager vigor seriøst.

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.6 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj3zVlEACgkQYu1fMmOQldUXEwCgxYI+gC3+WsYFPmJLVlPkeKx/
N6EAmgPEXBiE1fynH4TJUrL8LWBEFJuS
=IEzW
-----END PGP SIGNATURE-----

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408869
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste