Hej NG
Jeg må bede om et råd: Jeg driver en lille RH 7.3 server med nogle få
brugere. Een af disse klagede idag over han ikke kunne logge ind. Jeg
kan selv logge ind både som menig bruger og som root. Jeg mente så at
han havde glemt sit pw
og ville give ham et nyt. Men efter at have
gentaget det nye pw, fik jeg svaret:
passwd: User not known to the underlying authentication module
Men prøver jeg så "adduser <user-id>", får jeg:
adduser: user <user-id> exists
Brugeren står både i /etc/passwd og /etc/group på lige fod som jeg selv.
Lidt googleri gav en masse hits på subject, men mest i forbindelse med
PAM og LDAP, og jeg bruger ingen af delene.
Der er ikke noget i logfilerne, jeg finder alarmerende (men jeg kan være
naiv her!) - kun en MASSE adgangsforsøg til ftp-serveren (wu-ftpd). Men
den tillader kun adgang fra få ip-numre. Telnet er helt lukket. Maskinen
er altid patchet helt up-to-date med autoupdate. Maskinen virker iøvrigt
normal.
Hvem har et godt råd!?
Michael