---

Jeg så for et stykke tid siden en interessant udsendelse om tidsrejser på
Discovery. Her redegjorde en person for hvordan teorien for tidsrejser var
parat, og at man egentlig bare ventede på den påkrævede energikilde. Dog var
det sådan at man kun kunne rejse tilbage i tiden.

Jeg kom til at tænke på en sær version af det med at tage tilbage og myrde
sine egne bedsteforældre.

Hvis jeg nu idag gravede en tidskapsel ned i et hul, og i den lagde en
seddel om at jeg gerne ville have at en tidsrejsende robot rejste tilbage
til igår og lagde en besked i det samme hul om at nogen havde fået min
besked - hvad ville der så ske?

Jeg ville vel finde svaret i hullet inden jeg fik lagt min tidskapsel
derned, men så ville jeg jo ikke behøve at lægge min tidskapsel ned i
hullet, og så ville jeg jo ikke få noget svar....

Jeg kan ikke gennemskue det - så jeg håbede nogle her ville forklare det for
mig?

Er ovenstående iøvrigt forsøgt? Kunne man ikke forestille sig at man skulle
kigge til tidskapslerne man har gravet ned rundt omkring, for at se om der
skulle være kommet et svar fra fremtiden?
Jeg har det svært med tidsrejser, for jeg synes det virker ret grotesk at
det skulle være muligt, men sådan havde folk det jo også med at flyve
engang. Man kan aldrig vide hvad fremtiden bringer.

Mvh Thomas

---

Thomas Smedebøl <whisdow@hotmail.com> wrote:

> Dog var det sådan at man kun kunne rejse tilbage i tiden.

Det var da ejendommeligt. Personligt er jeg da på en tidsrejse med en
fart på 1 sekund i sekundet .

I øvrigt så kan dine spekulationer om konsekvenser af tidsrejser klares
ved at antage eksistensen af parallelle universer.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

Thomas Smedebøl skrev

> Jeg så for et stykke tid siden en interessant udsendelse om tidsrejser på
> Discovery. Her redegjorde en person for hvordan teorien for tidsrejser var
> parat, og at man egentlig bare ventede på den påkrævede energikilde. Dog
var
> det sådan at man kun kunne rejse tilbage i tiden.

Det er anerkendt fysik, at rejser til fremtiden er teoretisk mulige. Til
gengæld er der intet der tyder på, at det på samme måde skulle være muligt
for en person at rejse tilbage i tiden. Jeg ved så ikke lige hvorfor et
person på Discovery ville påstå det modsatte, men man kan jo gætte at
underholdningsværdi bliver sat over faglig korrekthed.

Men uanset om der er fysisk indhold i at rejse tilbage i tiden eller ej, så
optager det tilsyneladende mange mennesker. Som ofte når der er paradokser
involveret fokusere folk gerne på selve paradokset i stedet for blot at tage
det som indikator på at der er noget galt med antagelserne. Hvis man i en
mordsag via vidneudsagn kommer frem til, at den anklaget har været to
forskellige steder på en gang er man jo ikke i tvivl om, at der må være
nogle vidneudsagn der er usande. Ingen ved sine fulde fem vil begynde at
påstå, at den anklaget har opfundet et dims der gør at han kan være to
steder på en gang eller at han har rejse i tiden :).

På samme måde med bedstfar-paradokset. Hvis vi antager, at det er muligt at
rejse tilbage i tiden, og vi bruger dette til at rejse tilbage og slå vores
bedstefar ihjel (eller på anden måde forhindre ham i at mødes med ens
bedstemor), så må det resulterende paradoks betyde at nogle af vores (evt.
skjulte) antagelser er forkerte. Fx. er det oplagt at droppe antagelsen om,
at man rejser tilbage til samme univers, da denne antagelse "med det samme"
give en kausal løkke (en lukket bane i tid og rum). Antager man i stedet at
der er flere forskellige universer kan man nemt vise, at kausale løkker ikke
behøver opstå, men så står man måske i stedet med problemet om "multivers"
antagelsen i øvrigt giver mening.

Personlig tror jeg egentlig, at det er den allerførste antagelse der er
forkert. Hvis man dropper antagelsen om, at det er muligt at rejse tilbage i
tiden, så er der slet ikke noget problem :)


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>

---

>
> Personlig tror jeg egentlig, at det er den allerførste antagelse der
> er forkert. Hvis man dropper antagelsen om, at det er muligt at rejse
> tilbage i tiden, så er der slet ikke noget problem :)
>
Åh der er nu da et par problemer, ellers var det jo nok gjort. derimod er
jeg sikker på, at får man mulighed for at rejse hurtigere end lyset, vil man
kunne se hvad der er sket i fortiden.

Jens

---

> Åh der er nu da et par problemer, ellers var det jo nok gjort. derimod er
> jeg sikker på, at får man mulighed for at rejse hurtigere end lyset, vil
man
> kunne se hvad der er sket i fortiden.

Det var blandt andet det udsendelsen på Discovery handlede om! Der var snak
om at udvinde energien af det tomme rum, som åbenbart ikke var helt tomt
alligevel...
Personligt tror jeg at vi på et tidspunkt vil kunne bevæge os hurtigere end
lyset.

Mvh Thomas

---

Jens <jannieogjens@hansen.mail.dk> wrote:

> Åh der er nu da et par problemer, ellers var det jo nok gjort. derimod er
> jeg sikker på, at får man mulighed for at rejse hurtigere end lyset, vil man
> kunne se hvad der er sket i fortiden.

Så man kan få genopdaget Schütz' tabte operaer? Alle fire?
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

Jeg skrev

> > Personlig tror jeg egentlig, at det er den allerførste antagelse der
> > er forkert. Hvis man dropper antagelsen om, at det er muligt at rejse
> > tilbage i tiden, så er der slet ikke noget problem :)

Og Jens svarede

> Åh der er nu da et par problemer, ellers var det jo nok gjort.

Prøv lige at læse igen hvad jeg skrev.


> derimod er jeg sikker på, at får man mulighed for at rejse hurtigere end
> lyset, vil man kunne se hvad der er sket i fortiden.

Næh, nej, man rejser tilbage i tiden når man presser afstande sammen så de
bliver negative. Spøg til side, så giver det kort sagt ingen fysisk mening
for en person at rejse hurtigere end lyset.


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>

---

In article <asd8l5$mrk$1@news.cybercity.dk>, filip.larsen@mail.dk
says...
> bliver negative. Spøg til side, så giver det kort sagt ingen fysisk mening
> for en person at rejse hurtigere end lyset.

Det gør jeg da tit...

Det kommer vel an på det medium som lyset bevæger sig i.


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

Jeg skrev

> > Spøg til side, så giver det kort sagt ingen fysisk mening
> > for en person at rejse hurtigere end lyset.

Jesper G. Poulsen skrev

> Det gør jeg da tit...
> Det kommer vel an på det medium som lyset bevæger sig i.

Med mindre du blot er vittig og udnytter, at jeg lidt naivt skrev "lyset" i
stedet for det mere korrekte "lysets hastighed i vacuum", så kan jeg ikke
lige se hvor du vil hen?


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>

---

In article <ase4sd$2068$1@news.cybercity.dk>, filip.larsen@mail.dk
says...
> Med mindre du blot er vittig og udnytter, at jeg lidt naivt skrev "lyset" i
> stedet for det mere korrekte "lysets hastighed i vacuum", så kan jeg ikke

Bingo


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

"Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk> wrote in message
news:MPG.185495e4318f39f69896a9@news.tele.dk...
> In article <asd8l5$mrk$1@news.cybercity.dk>, filip.larsen@mail.dk
> says...
> > bliver negative. Spøg til side, så giver det kort sagt ingen
fysisk mening
> > for en person at rejse hurtigere end lyset.
>
> Det gør jeg da tit...
>
> Det kommer vel an på det medium som lyset bevæger sig i.

Hvilket medium rejser du da rundt og overhaler lyset i ?


mvh
Peter

---

In article <asfl3i$73s$1@sunsite.dk>, p.weis@email.dk says...
> > Det kommer vel an på det medium som lyset bevæger sig i.
> Hvilket medium rejser du da rundt og overhaler lyset i ?

Luft. Men hvis lyset samtidig bevæger sig i et Bose-Einstein kondensat,
så er det en smal sag at overhale det...


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

"Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk> wrote in message
news:MPG.18558f30a3133ee49896c2@news.tele.dk...
> In article <asfl3i$73s$1@sunsite.dk>, p.weis@email.dk says...
> > > Det kommer vel an på det medium som lyset bevæger sig i.
> > Hvilket medium rejser du da rundt og overhaler lyset i ?
>
> Luft. Men hvis lyset samtidig bevæger sig i et Bose-Einstein
kondensat,
> så er det en smal sag at overhale det...

Er du sikker på at det er dig der overhaler lyset i B-E kondensatet?


mvh
Peter

---

In article <asg606$t4j$1@sunsite.dk>, p.weis@email.dk says...
> Er du sikker på at det er dig der overhaler lyset i B-E kondensatet?
>

Ja, for jeg skal jo ikke ind i B-E kondensatet... Det er kun lyset der
skal derind.


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

"Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk> wrote in message
news:MPG.185682155e4a08c99896cc@news.tele.dk...
> In article <asg606$t4j$1@sunsite.dk>, p.weis@email.dk says...
> > Er du sikker på at det er dig der overhaler lyset i B-E
kondensatet?
> >
>
> Ja, for jeg skal jo ikke ind i B-E kondensatet... Det er kun lyset
der
> skal derind.

Du vil ellers blive et helt nyt menneske ... kom nu

mvh
Peter

---

Filip Larsen wrote:
>
> På samme måde med bedstfar-paradokset. Hvis vi antager, at det er muligt at
> rejse tilbage i tiden, og vi bruger dette til at rejse tilbage og slå vores
> bedstefar ihjel (eller på anden måde forhindre ham i at mødes med ens
> bedstemor), så må det resulterende paradoks betyde at nogle af vores (evt.
> skjulte) antagelser er forkerte.

Hvis man droppede forestillingen om at vi har en fri vilje, og fore-
stillede sig at alle begivenheder til alle tider og steder passede
sammen på en måde hvor tidligere begivenheder ikke var mere årsag til
sene begivenheder end de sene var til de tidlige, så ville der vel
ikke være nogen specielle paradokser i tidsrejser. Så ville verdens
udseende i dag lige så meget være et produkt af fremtidens begivenheder
som af fortidens. Især på elementarpartikelniveau er det vist meget
rimeligt at forestille sig tingene sådan.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> ...fore stillede sig at alle begivenheder til alle tider og steder passede
> sammen på en måde hvor tidligere begivenheder ikke var mere årsag til
> sene begivenheder end de sene var til de tidlige, så ville der vel
> ikke være nogen specielle paradokser i tidsrejser. Så ville verdens
> udseende i dag lige så meget være et produkt af fremtidens begivenheder
> som af fortidens. Især på elementarpartikelniveau er det vist meget
> rimeligt at forestille sig tingene sådan.

Det med at de fremtidige begivenheder skulle have indflydelse på som fra
fortiden må du gerne lige uddybe lidt

---

Jeppe Stig Nielsen skrev

> Hvis man droppede forestillingen om at vi har en fri vilje, og fore-
> stillede sig at alle begivenheder til alle tider og steder passede
> sammen på en måde hvor tidligere begivenheder ikke var mere årsag til
> sene begivenheder end de sene var til de tidlige, så ville der vel
> ikke være nogen specielle paradokser i tidsrejser.

Det minder lidt om universel censur. Siden vi tilsyneladende har fri vilje,
så må der i givet fald være noget der "forhindre" en evt. tidsrejsende i
ikke at slå sin bedstefar ihjel. Og går vi ned på partikelniveua, så ved jeg
ikke rigtig hvordan en "universel censor" vil kunne "skelne" hvad der er en
makroskopisk kausal løkke og hvad der ikke er. Jeg mener, i princippet må
der findes uendelig mange mikroskopiske kausale løkker i rumtiden hvis man
tillader en rumtidsbane at "gå tilbage" og krydse sin egen fortidslyskegle,
og kun nogle af disse løkker vil give "paradoksale problemer" på
makroskopiske niveau.

> Så ville verdens
> udseende i dag lige så meget være et produkt af fremtidens begivenheder
> som af fortidens. Især på elementarpartikelniveau er det vist meget
> rimeligt at forestille sig tingene sådan.

Muligvis, men mig bekendt er sådanne modeller stadig fri for kausale løkker.
Kausalitet er et meget grundlæggende fysisk princip der stadig anses for
korrekt. Selv lokalitet har måtte "ofre livet" (jvf. kvantemekanisk
entanglement) til fordel for kausalitet.


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>

---

Filip Larsen wrote:

> Det er anerkendt fysik, at rejser til fremtiden er teoretisk mulige.

Rejser til fremtiden er allerede praktisk mulige. Hop ind i en raket.
Accelerer op imod lyshastigheden. Vent et par dage/uger. Deaccelerer
og - vips - du er et par tusinde år inde i fremtiden.

....

> Personlig tror jeg egentlig, at det er den allerførste antagelse der er
> forkert. Hvis man dropper antagelsen om, at det er muligt at rejse tilbage
> i tiden, så er der slet ikke noget problem :)

Jeg kan bedre lide denne argumentation: Hvis rejser tilbage i tiden var
mulige, ville vi være oversvømmet af turister fra fremtiden. Det er vi
ikke, ergo...

-Claus

---

Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> wrote:

> Filip Larsen wrote:
>
> > Det er anerkendt fysik, at rejser til fremtiden er teoretisk mulige.
>
> Rejser til fremtiden er allerede praktisk mulige. Hop ind i en raket.
> Accelerer op imod lyshastigheden. Vent et par dage/uger. Deaccelerer
> og - vips - du er et par tusinde år inde i fremtiden.

Hvornår har du fået opfundet et raketdrev, der inden for så kort tid
[dage, uger] kan accelerere et rumskib op til hastigheder på op mod
300.000 km/s?
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

Per Rønne wrote:

> Hvornår har du fået opfundet et raketdrev, der inden for så kort tid
> [dage, uger] kan accelerere et rumskib op til hastigheder på op mod
> 300.000 km/s?

Detaljer

-Claus

---

Claus Rasmussen wrote:
>
> Jeg kan bedre lide denne argumentation: Hvis rejser tilbage i tiden var
> mulige, ville vi være oversvømmet af turister fra fremtiden. Det er vi
> ikke, ergo...

Måske er det kun muligt at lave en tidsrejse tilbage til dengang hvor
tidsmaskiner blev opfundet (eller til et senere tidspunkt). Hvis jeg
fx skabte et ormehul i dag, ville folk fra fremtiden komme til mig
gennem det. Men folk fra fremtiden vil ikke kunne komme tilbage til
november 2002, for dengang var systemet ikke opfundet endnu.

Det er naturligvis ren spekulation.

Men der er vist nogle paradokser der forsvinder hvis det kun er muligt
at rejse tilbage på denne måde.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> Måske er det kun muligt at lave en tidsrejse tilbage til dengang hvor
> tidsmaskiner blev opfundet (eller til et senere tidspunkt). Hvis jeg
> fx skabte et ormehul i dag, ville folk fra fremtiden komme til mig
> gennem det. Men folk fra fremtiden vil ikke kunne komme tilbage til
> november 2002, for dengang var systemet ikke opfundet endnu.

Det giver egentlig meget god mening, hvis man forudsætter at et tidsfartøj
har brug for en slags havn/landingsplads. Indtil videre har jeg bare tænkt
tidsmaskine som i film, altså en enestående maskine der kan rejse frem og
tilbage som man har lyst.
Jeg har 2 store videnskabelige drømme - Jeg håber at det bliver i min
livstid vi får kontakt med venlig sindende intelligensvæsner fra en anden
verden, samt at jeg når at opleve tidsrejser som en realitet. Begge er nok
desværre usandsynlige, men det ville være heftigt at opleve begge dele!
Jeg sætter min lid til opdagelsen af mikroskopisk liv i vores eget
solsystem - det ville være et godt plaster på såret

Mvh Thomas

---

Thomas Smedebøl wrote:

> [...]Jeg sætter min lid til opdagelsen af mikroskopisk
> liv i vores eget solsystem - det ville være et godt
> plaster på såret

Øhhhh ... mikroskopisk liv i vort eget solsystem?
Det er ihvertfald ikke bare "science-fiction".
Det kan du se masser af her hos mig og hjemme
hos dig.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt.

God SF-bog: Timeline - rejsen til fortiden, Michael Crichton.

---

> Øhhhh ... mikroskopisk liv i vort eget solsystem?
> Det er ihvertfald ikke bare "science-fiction".
> Det kan du se masser af her hos mig og hjemme
> hos dig.

He he - den må jeg jo så æde! Jeg mente selvfølgelig udenjordisk...

Mvh Thomas

---

"Thomas Smedebøl" wrote:
>
> Det giver egentlig meget god mening, hvis man forudsætter at et tidsfartøj
> har brug for en slags havn/landingsplads.

Ja, sådan kan man tænke på det.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Claus Rasmussen skrev

> Rejser til fremtiden er allerede praktisk mulige. Hop ind i en raket.
> Accelerer op imod lyshastigheden. Vent et par dage/uger. Deaccelerer
> og - vips - du er et par tusinde år inde i fremtiden.

Det er såmænd også det jeg mener, men som ingeniør vil jeg dog stadig
tillade mig at betegne en sådan rejse som "teoretisk mulig" :).


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>

---

Bare syndt, at du taber din tidsrejse igen mens du deaccelererer.

Lasse


"Claus Rasmussen" <clr@cc-consult.dk> wrote in message
news:ascv5e$il2$2@sunsite.dk...
> Filip Larsen wrote:
>
> > Det er anerkendt fysik, at rejser til fremtiden er teoretisk mulige.
>
> Rejser til fremtiden er allerede praktisk mulige. Hop ind i en raket.
> Accelerer op imod lyshastigheden. Vent et par dage/uger. Deaccelerer
> og - vips - du er et par tusinde år inde i fremtiden.
>
> ...
>
> > Personlig tror jeg egentlig, at det er den allerførste antagelse der er
> > forkert. Hvis man dropper antagelsen om, at det er muligt at rejse
tilbage
> > i tiden, så er der slet ikke noget problem :)
>
> Jeg kan bedre lide denne argumentation: Hvis rejser tilbage i tiden var
> mulige, ville vi være oversvømmet af turister fra fremtiden. Det er vi
> ikke, ergo...
>
> -Claus
>

---

LR wrote:
>
> Bare syndt, at du taber din tidsrejse igen mens du deaccelererer.

Nej, det er netop accelerationen og deaccelerationen som giver
tidsforskellen (retningen af accelerationen er ligegyldig, de to
bidrag virker i samme retning). I stedet for at sige, at tiden går
langsommere ved høje hastigheder, burde man sige, at tiden går
langsommere ved høje accelerationer (mere præcist så høje, at
accelerationens størrelse gange tidsrummet for accelerationen er
sammenlignelig med c).

Det er jo netop indholdet af relativitetsprincippet, at det er
umuligt at afgøre, hvem der bevæger sig hurigt, og hvem der "står
stille". Hastighed er altså en relativ størrelse. Til gengæld er
accelerationer absolutte, dvs alle observatører vil være enige, om
et objekt er accelereret eller ej. Og det er derfor mere korrekt
at tænke på, at /accelererede/ ure går langsomt.

--
Jonas Møller Larsen

---

Jonas Møller Larsen skrev :
> I stedet for at sige, at tiden går
> langsommere ved høje hastigheder, burde man sige, at tiden går
> langsommere ved høje accelerationer

Både høje hastigheder og accelerationer får tiden til af gå langsommere.
Indenfor den specielle relativitetsteori arbejdes ikke med accelererede
bevægelser - alligevel kan tidsforskydningen udregnes simpelt efter
Lorentz-formlerne. Disse er en direkte konsekvens af antagelsen om, at
lysets hastighed er konstant for alle iagttagere i konstant relativ fart.

> Og det er derfor mere korrekt
> at tænke på, at /accelererede/ ure går langsomt.

Begge dele er korrekt - det er 2 forskellige effekter.
Et eksempel på forskellen i systemer med en konstant fart og accelererede :
Hvis 2 personer bevæger sig med konstant fart i forhold til hinanden vil de
begge påstå, at den andens ur går langsommere - situationen er symmetrisk.
Hvis 2 personer f.eks. befinder sig i et gravitationsfelt, er de begge
enige om, at uret går mest langsom, hvor feltet er kraftigst.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen wrote:
>
> Jonas Møller Larsen skrev :
> > I stedet for at sige, at tiden går
> > langsommere ved høje hastigheder, burde man sige, at tiden går
> > langsommere ved høje accelerationer
>
> Både høje hastigheder og accelerationer får tiden til af gå langsommere.

Min pointe er, at hvis man vil udtrykke sig i one-liners som "ved
høje hastigheder går tiden langsomt", så vil det nok give
anledning til mindre forvirring, hvis man i det mindste udskifter
"hastigheder" med "accelerationer". Derved undgår man

- at tro, at hastighed er en absolut størrelse, og at man vil
opleve underlige fænomener, når man rejser med høj absolut
hastighed, og at disse underlige fænomener vil forsvinde igen, når
man decelererer ned til lav absolut hastighed (dette var vistnok
misforståelsen i indlægget, jeg svarede på; i alle tilfælde er
misforståelsen ret udbredt),

- når man har forstået at hastigheder er relative, at få ondt i
hovedet over tvillingeparadokset: Hvordan kan begge tvillinger
have ret i, at den andens ur går langsomst, når situationen er
symmetrisk. (Løsningen er selvfølgelig, at mindst én af
tvillingerne er nødt til at accelerere, før de kan sammenligne
hinandens ure.)

Men man kan naturligvis også starte fra grundprincipperne
(relativitetsprincippet og lyshastighedens invarians) som yderste
årsag og regne løs.

> Begge dele er korrekt - det er 2 forskellige effekter.
> Et eksempel på forskellen i systemer med en konstant fart og accelererede :
> Hvis 2 personer bevæger sig med konstant fart i forhold til hinanden vil de
> begge påstå, at den andens ur går langsommere - situationen er symmetrisk.
> Hvis 2 personer f.eks. befinder sig i et gravitationsfelt, er de begge
> enige om, at uret går mest langsom, hvor feltet er kraftigst.

OK. Der er dog den væsensforskel - som du skriver - at i første
tilfælde afhænger tidsforskellen af valget af referencesystem,
mens effekten i gravitationstilfældet er den samme, uanset fra
hvilket synspunkt man måtte vælge at beskrive den. Man kan altså
diskutere, hvorvidt førstnævnte er en reel fysisk effekt: På den
ene side oplever hver observatør, at den andens tid går langsomt,
men på den anden side forsvinder effekten, når man skifter
koordinatsystem. Det er i øvrigt analogt med begivenhedshorisonten
af et sort hul kontra singulariteten i dets "centrum":
Begivenhedshorisonten opleves kun som en singularitet af en
observatør i det uendelig fjerne (en lokal observatør vil ikke
opleve noget specielt ved passagen af begivenhedshorisonten);
derimod vil den centrale singularitet eksistere uanset valget af
referencesystem.

(Og for at skære ovenstående ud i pap med endnu en analogi: Der er
væsensforskel på udsagnene a)"København ligger til venstre for
Stockholm" og b)"København ligger tættere på Roskilde end
Stockholm gør". Udsagn a) er observatørafhængigt, mens udsagn b)
er observatøruafhængigt.)

Man kan få tidsforskellen i det første af dine to tilfælde til at
blive "objektiv" (observatøruafhængig) ved at accelerere den ene
forsøgsperson, og da vil tidsforskellen i førstnævnte og
sidstnævnte tilfælde skyldes en acceleration (i tilfælde 2 jvf
ækvivalensprincippet).

--
Jonas Møller Larsen

---

Jonas Møller Larsen skrev :
> - når man har forstået at hastigheder er relative, at få ondt i
> hovedet over tvillingeparadokset: Hvordan kan begge tvillinger
> have ret i, at den andens ur går langsomst, når situationen er
> symmetrisk. (Løsningen er selvfølgelig, at mindst én af
> tvillingerne er nødt til at accelerere, før de kan sammenligne
> hinandens ure.)

Man kan også sammenligne ure i de to referencesystemer vha. synkroniserede
ure :
Alle ure i system A synkroniseres med et centralt placeret ur (disse ure er
således i hvile i fht. hianden).
Alle ure i system B synkroniseres på samme måde med et centralt ur i dette
system.

Hvis alle A-ure bevæger sig med jævn hastighed i fht. til alle B-ure, vil
tidseffekten kunne iattages uden (pseudo-)paradokser.
F.eks. vil en observatør i system A kunne påstå :
Når der er gået 60 minutter på mit ur, er der kun gået 10 minutter i det
andet system - det er jeg helt sikker på, for jeg kan blot kigge på de ure i
det andet system, der drøner forbi.
En observatør i system B vil påstå præcis det samme.

Løsningen på denne tilsyneladende konflikt, er at A-observatøren vil mene og
påstå, at B-urene er asynkrone - de bageste ure vil være foran de forreste
ure.

Man behøver altså ikke at involvere accelerationer overhovedet for at
beskrive fænomenet.

> (Og for at skære ovenstående ud i pap med endnu en analogi: Der er
> væsensforskel på udsagnene a)"København ligger til venstre for
> Stockholm" og b)"København ligger tættere på Roskilde end
> Stockholm gør". Udsagn a) er observatørafhængigt, mens udsagn b)
> er observatøruafhængigt.)

Udsagn b) er egentlig også observatørafhængigt, hvis man tager hensyn til
længdekontraktion.


--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse news:b0jH9.57155$HU.3849295@news010.worldonline.dk...

> Hvis alle A-ure bevæger sig med jævn hastighed i fht. til alle B-ure, vil
> tidseffekten kunne iattages uden (pseudo-)paradokser.
> F.eks. vil en observatør i system A kunne påstå :
> Når der er gået 60 minutter på mit ur, er der kun gået 10 minutter i det
> andet system - det er jeg helt sikker på, for jeg kan blot kigge på de ure i
> det andet system, der drøner forbi.
> En observatør i system B vil påstå præcis det samme.
>
Det forstod jeg ærlig talt ikke. Har du ikke sprunget noget over med
synkronisering af urene m.m?
Jeg vil anbefale at søge på "twin paradox". Det er måske et af de mest
omtalte paradodoxer ude på nettet.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen skrev

> Jeg vil anbefale at søge på "twin paradox". Det er måske et af de mest
> omtalte paradodoxer ude på nettet.

Som Regnar siger, så behøver man ikke acceleration for at "løse"
tvillingeparadokset. Modellerer man situationen med tre ikke-accelererede
systemer synkroniseret på tilpas måde kan man se, at der rent faktisk ikke
*er* symmetri mellem de to tvillinger. Den ene vil måle et interval som
tidsligt, den anden vil måle det som rumligt. Eller med andre ord: den ene
tvilling vil se to af de modellerede hændelser som om de sker i samme punkt
til forskellig tid, mens den anden tvilling vil se dem ske samtidig i to
forskellige punkter.

En anden måde at overbevise sig om, at acceleration ikke er "løsningen" til
paradoksen er at lave et tankeeksperiment hvor begge tvillinger samtidig
accelererer væk fra hindanden for senere at vende om og mødes ved deres
udgangspunkt. Siden accelerationen er symmetrisk, hvor kommer asymmetrien så
fra nu?


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>

---

Filip Larsen wrote:
> Som Regnar siger, så behøver man ikke acceleration for at "løse"
> tvillingeparadokset. Modellerer man situationen med tre ikke-accelererede
> systemer synkroniseret på tilpas måde kan man se, at der rent faktisk ikke
> *er* symmetri mellem de to tvillinger.

Enig. For at A kan konkludere, at B's flyvende ur går langsomt,
har A sammenlignet ét B-ur med to A-ure (som ligger forskellige
steder i rummet, og som A mener er synkrone). Og omvendt: For at B
kan konkludere, at A's ur går langsomt, har B sammenlignet ét A-ur
med to B-ure (som for B er synkrone). Der er altså tale om to helt
forskellige eksperimenter (hvorfor konklusionen om hvis ure, der
gik hurtigst, også er forskellig).

> Den ene vil måle et interval som
> tidsligt, den anden vil måle det som rumligt.

Nej. Et interval - en vektor (dt, dx, dy, dz) mellem to
begivenheder - er enten tidsagtigt eller rumagtigt for *alle*
observatører.

Intervallet er tidsagtigt, hvis (cdt)² - dx² - dy² - dz² > 0. I så
tilfælde findes der en observatør for hvem de to begivenheder, som
intervallet forbinder, foregår på samme sted.

Intervallet er rumagtigt, hvis (cdt)² - dx² - dy² - dz² < 0. I så
tilfælde findes der en observatør for hvem de to begivenheder, som
intervallet forbinder, er samtidige.

At tidsagtig-/rumagtig-egenskaben er observatør/u/afhængig følger
af, at selvom forskellige observatører generelt er uenige om den
rumlige og tidslige adskillelse af samme to begivenheder, så er
størrelsen (cdt)² - dx² - dy² - dz² alligevel ens for alle
observatører (invariant), dvs alle observatører er enige om
intervallet er rum- eller tidsagtigt.

> Eller med andre ord: den ene
> tvilling vil se to af de modellerede hændelser som om de sker i samme punkt
> til forskellig tid, mens den anden tvilling vil se dem ske samtidig i to
> forskellige punkter.

Dette er umuligt jævnfør ovenstående.

Når A sammenligner to af sine (for A synkrone) ure med B's ene ur,
vil de to begivenheder for A foregå på to forskellige steder og på
to forskellige tidspunkter. For B vil de to begivenheder foregå på
to forskellige tidspunkter, men på samme sted i rummet (fordi B's
ur jo ligger stille i B's referencesystem). Dette eksperiment kan
A bruge til at konkludere, at B's ur går langsomt. B kan ikke
umiddelbart slutte noget ud fra dette eksperiment.

> En anden måde at overbevise sig om, at acceleration ikke er "løsningen" til
> paradoksen er at lave et tankeeksperiment hvor begge tvillinger samtidig
> accelererer væk fra hindanden for senere at vende om og mødes ved deres
> udgangspunkt. Siden accelerationen er symmetrisk, hvor kommer asymmetrien så
> fra nu?

Hvis de to tvillinger - som set fra samme inertialsystem -
udsættes for lige store numeriske accelerationer, vil de
naturligvis ældes lige hurtigt. Det er der ingen
(pseudo-)paradokser i.

--
Jonas Møller Larsen

---

Jonas Møller Larsen wrote:
> Hvis de to tvillinger - som set fra samme inertialsystem -
> udsættes for lige store numeriske accelerationer, vil de

Læs: "Hvis de to tvillinger - som set fra samme inertialsystem -
følger symmetriske baner, vil de..."

- altså som i Filips eksempel.

--
Jonas Møller Larsen

---

Jeg skrev følgende vås

> > Den ene vil måle et interval som
> > tidsligt, den anden vil måle det som rumligt.

Og Jonas svarede

> Nej. Et interval - en vektor (dt, dx, dy, dz) mellem to
> begivenheder - er enten tidsagtigt eller rumagtigt for *alle*
> observatører.

Æh .. jeg skulle se om I var vågne? Du har naturligvis ret, og jeg kan
kun beklage, at jeg forsøgte at _huske_ mine gamle udregninger i
stedet for at udføre dem igen. Jeg vil gætte på, at det jeg egentlig
forsøgte at sige var, at det hele kan koges ned til princippet bag
relativistisk samtidighed.


> > En anden måde at overbevise sig om, at acceleration ikke er "løsningen" til
> > paradoksen er at lave et tankeeksperiment hvor begge tvillinger samtidig
> > accelererer væk fra hindanden for senere at vende om og mødes ved deres
> > udgangspunkt. Siden accelerationen er symmetrisk, hvor kommer asymmetrien så
> > fra nu?
>
> Hvis de to tvillinger - som set fra samme inertialsystem -
> udsættes for lige store numeriske accelerationer, vil de
> naturligvis ældes lige hurtigt. Det er der ingen
> (pseudo-)paradokser i.

Det fik jeg vist heller ikke forklaret særlig godt. Pointen er ment
som "modargument" til dem der blindt siger, at det er accelerationen
"alene" der gør, at den rejsende tvilling i det oprindelige
eksperiment ældes langsommere. Paradokset opstår jo fordi man antager,
at der er symmetri mellem de to tvillinger, hvilket der relativistisk
set ikke er. Acceleration kan lidt løst siges at være en
tilstrækkelig, men ikke nødvendig betingelse for symmetribrud. Hvis
man så alligevel mener, at acceleration er en nødvendig og
tilstrækkelig betingelse for at skabe asymmetri, så er det jeg siger,
at så kan man prøve at forklare hvor asymmetrien kommer fra i det
nævnte eksperiment med de to ens accelererede tvillinger. I dette
eksperiment vil de to tvillinger have et fuldstændig symmetrisk forløb
af tid, position, hastighed og acceleration set fra deres oprindelige
hvilesystem (hvoraf man kan konkludere at de efter eksperimentet er
lige gamle), men set fra en af tvillingerne vil der være kraftig
asymmetri da den anden tvilling jo hele tiden bevæge sig i forhold til
ham. Her er acceleration tilsyneladende ikke en tilstrækkelig
betingelse til at forklare forskellen mellem symmetri og asymmetri.

Jeg har rent faktisk ikke regnet dette eksperiment efter, men vil
aligevel blive overordentlig overrasket hvis ikke forskellen mellem
symmetri/asymmetri i sidste instans kan henføres til manglende
samtidighed, ganske som i det oprindelige tvillingeparadoks.


Mvh,
--
Fílip Larsen <filip.larsen@mail.dk>

---

Filip Larsen skrev:

>Det er anerkendt fysik, at rejser til fremtiden er teoretisk mulige.

Er det ikke lidt mildt udtrykt? Jeg mener - det er vel umuligt
andet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Jeg skrev

> >Det er anerkendt fysik, at rejser til fremtiden er teoretisk mulige.

Og Bertel Lund Hansen svarede

> Er det ikke lidt mildt udtrykt? Jeg mener - det er vel umuligt
> andet.

Hvis du her lidt ordkløverisk tænker på at vi i forvejen "rejser" med
nogenlunde ens hastighed ind i fremtiden, så vil jeg blot sige, at i min
opfattelse af ordet "rejse" skal der være et element af at gøre noget andre
ikke gør. Hvis nogen spørger dig "har du været ude og rejse her i
juleferien", vil du så sige "ja, jeg har både rejst adskillige dage ud i
fremtiden og tusindevis af kilometer rundt om solen, altsammen hjemme fra
sofaen"? Jeg ville ikke.

Men måske er det noget andet du tænker på?


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>

---

Filip Larsen skrev:

>Hvis du her lidt ordkløverisk tænker på at vi i forvejen "rejser" med
>nogenlunde ens hastighed ind i fremtiden ...

Det gør jeg.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Filip Larsen" <filip.larsen@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:ascr1q$5i6$1@news.cybercity.dk...
> Thomas Smedebøl skrev

> Personlig tror jeg egentlig, at det er den allerførste antagelse der er
> forkert. Hvis man dropper antagelsen om, at det er muligt at rejse tilbage
i
> tiden, så er der slet ikke noget problem :)

Det er da lidt trist at man kun kan få en turbillet... tænk nu hvis man ikke
kan lide det sted (den tid) man rejser til - så kan man jo ikke rejse
tilbage :(
Jeg ville da være temmelig bitter :)

Gad egentligt godt vide hvordan man vil bestemme hvor lang tid man vil rejse
ind/frem i tiden - vel ikke bare med et par tryk på nogle knapper ala en vis
DeLorean :)

---

"Thomas Smedebøl" <whisdow@hotmail.com> wrote in message
news:ascnlh$8e$1@sunsite.dk...
> Jeg så for et stykke tid siden en interessant udsendelse om tidsrejser på
> Discovery. Her redegjorde en person for hvordan teorien for tidsrejser var
> parat, og at man egentlig bare ventede på den påkrævede energikilde. Dog
var
> det sådan at man kun kunne rejse tilbage i tiden.
>
>

Harddisken på P1 (i dag søndag kl. 17.00) har et indslag om tidsrejser.

Kasper

---

> Hvis jeg nu idag gravede en tidskapsel ned i et hul, og i den lagde en
> seddel om at jeg gerne ville have at en tidsrejsende robot rejste tilbage
> til igår og lagde en besked i det samme hul om at nogen havde fået min
> besked - hvad ville der så ske?

Hvis du lægger en seddel idag lå seddelen der vel ikke i går Er jeg helt
gal på den?

-Jacob-

---

> > Hvis jeg nu idag gravede en tidskapsel ned i et hul, og i den lagde en
> > seddel om at jeg gerne ville have at en tidsrejsende robot rejste
tilbage
> > til igår og lagde en besked i det samme hul om at nogen havde fået min
> > besked - hvad ville der så ske?
>
> Hvis du lægger en seddel idag lå seddelen der vel ikke i går Er jeg
helt
> gal på den?

Ja. Jeg skriver ikke at min seddel lå der i går, men at den bad en
tidsrejsende om at lægge svar samme sted igår.

Mvh Thomas

---

Meddelelse!

Lov om tidsrejser vedtaget af Folkeforbundet 7. december 2155.

Det forbydes hermed at foretage flere tidsrejser.

Denne lov gælder for hele Folkeforbundet, og den er gældende, indtil den
dag det lykkes forskerne at foretage øjeblikkelige rejser i rummet, så
de to teknologier kan forenes.

--
Mvh. Kim Ludvigsen

---

> > Hvis du lægger en seddel idag lå seddelen der vel ikke i går Er jeg
> helt gal på den?

> Ja. Jeg skriver ikke at min seddel lå der i går, men at den bad en
> tidsrejsende om at lægge svar samme sted igår.

Jeg kan ikke se problemet. Hvis den tidsrejsende gør det INDEN du graver din
seddel ned, ja, så får du vel svaret inden du lægger seddelen.. Hvis du
beder den om det EFTER du har gravet seddelen ned, så vil du finde seddelen
næste gang du kigger i hullet (eller den vil opstå eller noget hvis du står
og glor uafbrudt (Hvis det er sådan det fungerer altså)).

---

> Jeg kan ikke se problemet. Hvis den tidsrejsende gør det INDEN du graver
din
> seddel ned, ja, så får du vel svaret inden du lægger seddelen.

Konceptet er så, at idet jeg har fået svar, behøver jeg ikke lægge sedlen
ned i hullet i første omgang - undlader jeg at gøre det, får "fremtiden"
aldrig min seddel, og kan altså ikke tage tilbage og lægge svaret til mig,
men jeg havde jo fået svaret?

Bedre kan jeg ikke forklare det!

Mvh Thomas

---

> Bedre kan jeg ikke forklare det!

ok, men forstår stadig ikke problemstillingen Kan nogle forklare mig
den?

---

> ok, men forstår stadig ikke problemstillingen Kan nogle forklare mig
> den?
Hvis han har intentioner om at lægge en tidskapsel i et hul, beslutter at
gøre det, men så opdager, når han kommer til hullet, at svaret på hans brev
allerede er til stede - og derfor undlader at lægge tidskapslen i hullet -
er svaret så stadig kommet? Og hvorfor?

Sådan læser jeg spørgsmålet!

Leo

---

Rømer <fupkonto@hotmail.com> wrote:

> > ok, men forstår stadig ikke problemstillingen Kan nogle forklare mig
> > den?

> Hvis han har intentioner om at lægge en tidskapsel i et hul, beslutter at
> gøre det, men så opdager, når han kommer til hullet, at svaret på hans brev
> allerede er til stede - og derfor undlader at lægge tidskapslen i hullet -
> er svaret så stadig kommet?

Ja.

> Og hvorfor?

I den virkelighed han var i da han lagde beskeden i hullet havde han
ikke modtaget beskeden. Men det havde han i den virkelighed, hvor han
modtog beskeden - og dermed ikke behøvede at lægge den ned.

Tænk i et i princippet ubegrænset antal parallelle virkeligheder eller
universer ...
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

Jeg fatter ikke hvad problemet er

Hvornår lægger du seddelen?
Hvornår sender du robotten tilbage til i går?
Hvornår tjekker du efter svar?

---

Jacob Jensen skrev:

>Jeg fatter ikke hvad problemet er

At det der foregår efter, foregår før.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Thomas Smedebøl wrote:

> Hvis jeg nu idag gravede en tidskapsel ned i et hul, og i den lagde en
> seddel om at jeg gerne ville have at en tidsrejsende robot rejste tilbage
> til igår og lagde en besked i det samme hul om at nogen havde fået min
> besked - hvad ville der så ske?

Ikke helt det samme, men tæt på:

Instructions for meeting time travellers.

http://www.artcomic.com/timetravel/intro.html

--
..signature

---

Christian Andersen skrev

> Instructions for meeting time travellers.
>
> http://www.artcomic.com/timetravel/intro.html

Uanset om forfatteren mener det alvorligt eller ej, så er det
alligevel værd at bemærke, at hans liste over grunde til, at man
alligevel ikke får besøg af en tidsrejsende fuldstændig forbigår
grunde såsom "rejser tilbage i tiden kan ikke lade sig gøre", eller
blot "mennesket lærer aldrig at rejse tilbage i tiden". Det
illustrerer vist ganske godt hvor nemt folk har ved at "glemme" deres
antagelser.


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>

---

On Sun, 01 Dec 2002 14:05:03 +0100
Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> wrote:

> Per Rønne wrote:
>
> > Hvornår har du fået opfundet et raketdrev, der inden for så kort tid
> > [dage, uger] kan accelerere et rumskib op til hastigheder på op mod
> > 300.000 km/s?
>
> Detaljer

Du skal også gå i temmelig skarp træning, men bliver ret flad af sådan
en acceleration.


--
Poul-Erik Andreasen

---

Poul-Erik Andreasen wrote:
>
> > > Hvornår har du fået opfundet et raketdrev, der inden for så kort tid
> > > [dage, uger] kan accelerere et rumskib op til hastigheder på op mod
> > > 300.000 km/s?
> >
> > Detaljer
>
> Du skal også gå i temmelig skarp træning, men bliver ret flad af sådan
> en acceleration.

Det må du nok sige. Hvis man nøjes med 10 m/s², vil det tage cirka et
år at nå op på lyshastigheden (ifølge en hurtig (klassisk) udregning).

Derefter gælder det om ikke at komme ud i en katastrofeopbremsning ...

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Hvis man nøjes med 10 m/s², vil det tage cirka et
> år at nå op på lyshastigheden (ifølge en hurtig (klassisk) udregning).

Ja, og 10 m/s² er jo (ca.) tyngdeaccelerationen ved Jordens
overflade. Lyshastigheden svarer altså til, at man har været i
frit fald - uden faldskræm og uden luftmodstand - i ca. et år.

--
Jonas Møller Larsen

---

Jonas Møller Larsen wrote:
>
> > Hvis man nøjes med 10 m/s², vil det tage cirka et
> > år at nå op på lyshastigheden (ifølge en hurtig (klassisk) udregning).
>
> Ja, og 10 m/s² er jo (ca.) tyngdeaccelerationen ved Jordens
> overflade. Lyshastigheden svarer altså til, at man har været i
> frit fald - uden faldskræm og uden luftmodstand - i ca. et år.

Netop, og 10 m/s² må være en ønskelig acceleration få væsener der som
os har en evolutionær fortid på Jordens overflade.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

---

"Peter Bjerre Rosa" <peter@filmsvar.dk> writes:

> Vil asteroider hamre igennem rumskibet og smadre alt, eller kan man håbe
> på noget gnidningsmodstandsvarmegejl, der får dem til at brænde op,
> inden de gør skade ...?

Selv mikrometeoritter vil være altødelæggende ved den hastighed.

Problemet er så stort, at der er en stiltiende accept i science
fiction-kredse om at man bare ignorerer det eller kaster en
pseudo-forklaring af sig (et kraftskjold e.lign.)
--
Peter B. Juul, o.-.o "Hver gang jeg har åbnet for DR, stod
The RockBear. ((^)) Flemming Leth og smurte et eller andet
I speak only 0}._.{0 ind i rå lindolie."
for myself. O/ \O -Lars Jørgensen, Geek Culture.

---

"Peter B. Juul" wrote:
>
> "Peter Bjerre Rosa" <peter@filmsvar.dk> writes:
>
> > Vil asteroider hamre igennem rumskibet og smadre alt, eller kan man håbe
> > på noget gnidningsmodstandsvarmegejl, der får dem til at brænde op,
> > inden de gør skade ...?
>
> Selv mikrometeoritter vil være altødelæggende ved den hastighed.

Ja. Et overslag: Antag, at et velvoksent rumskib på 100m gange
100m gange 100m støder ind i en 1kg-asteroide, og at asteroiden
afsætter sin energi i rumskibet, sådan at dette opvarmes. Lad
rumskibet have en gennemsnitlig massefylde som vands og en
specifik varmekapacitet på 1 kJ/(kg*K) (typiske stoffer ligger
inden for en faktor 10 heraf). Rumskibet vejer altså
(100m)³*1000kg/m³ = 10^9 kg, og dets totale varmekapacitet er
derfor 10^9 kJ/K. Lad os yderligere sige, at rumskibets hastighed
er sqrt(3/4)*c, sådan at asteroidens kinetiske energi set fra
rumskibets hvilesystem er lig dens hvileenergi, 1kg*(3*10^8 m/s)²
= 9*10^16 J. Rumskibets temperatur vil så stige med 9*10^16 J /
10^9 kJ/K, altså ca. 100.000 grader (mindre (kompakte) rumskibe
vil være endnu mindre modstandsdygtige). Så man skal nok ikke
"håbe på noget gnidningsmodstandsvarmegejl", medmindre man gerne
vil fordampe/eksplodere.

> Problemet er så stort, at der er en stiltiende accept i science
> fiction-kredse om at man bare ignorerer det eller kaster en
> pseudo-forklaring af sig (et kraftskjold e.lign.)

En indirekte forklaring kunne være, at man pr. antagelse allerede
har løst et langt større problem: at accelerere rumskibet til
relativistisk hastighed.

--
Jonas Møller Larsen

---

On Tue, 03 Dec 2002 18:17:17 +0100
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:

> Poul-Erik Andreasen wrote:
> >
> > > > Hvornår har du fået opfundet et raketdrev, der inden for så kort tid
> > > > [dage, uger] kan accelerere et rumskib op til hastigheder på op mod
> > > > 300.000 km/s?
> > >
> > > Detaljer
> >
> > Du skal også gå i temmelig skarp træning, men bliver ret flad af sådan
> > en acceleration.
>
> Det må du nok sige. Hvis man nøjes med 10 m/s², vil det tage cirka et
> år at nå op på lyshastigheden (ifølge en hurtig (klassisk) udregning).

Nå hvad fanden, så slipper man med besværet, med at lave kunstig
tyngdekraft, og en snes G i et en 3- 4 uger kan vel klares med at løfte
lidt vægte på forhånd


-- Poul-Erik Andreasen

---

Hej Thomas

Prøv at kigge i følgende tråd:

Tidsrejser.....:
http://cph.ing.dk/konf/root/bagnet/html/1481.all.html

mvh/Glenn

Thomas Smedebøl wrote:
> Jeg så for et stykke tid siden en interessant udsendelse om tidsrejser på
> Discovery. Her redegjorde en person for hvordan teorien for tidsrejser var
> parat, og at man egentlig bare ventede på den påkrævede energikilde. Dog var
> det sådan at man kun kunne rejse tilbage i tiden.
>
> Jeg kom til at tænke på en sær version af det med at tage tilbage og myrde
> sine egne bedsteforældre.
>
> Hvis jeg nu idag gravede en tidskapsel ned i et hul, og i den lagde en
> seddel om at jeg gerne ville have at en tidsrejsende robot rejste tilbage
> til igår og lagde en besked i det samme hul om at nogen havde fået min
> besked - hvad ville der så ske?
>
> Jeg ville vel finde svaret i hullet inden jeg fik lagt min tidskapsel
> derned, men så ville jeg jo ikke behøve at lægge min tidskapsel ned i
> hullet, og så ville jeg jo ikke få noget svar....
>
> Jeg kan ikke gennemskue det - så jeg håbede nogle her ville forklare det for
> mig?
>
> Er ovenstående iøvrigt forsøgt? Kunne man ikke forestille sig at man skulle
> kigge til tidskapslerne man har gravet ned rundt omkring, for at se om der
> skulle være kommet et svar fra fremtiden?
> Jeg har det svært med tidsrejser, for jeg synes det virker ret grotesk at
> det skulle være muligt, men sådan havde folk det jo også med at flyve
> engang. Man kan aldrig vide hvad fremtiden bringer.
>
> Mvh Thomas
>
>
>
>