On 29/11/2002 21:44, in article as8jjt$2r0$1@sunsite.dk, "Ann K."
<tsars@os.dk> wrote:
> Hejsa.
> Som flere herinde ved, overtog vi i juni måned et lille rødt forskræmt
> kræ ved navn Namacoola.... Hun havde haft nogle meget dårlige oplevelser
> med sine tre tidligere katte-bofæller (udstødelse af flokken og
> slåskampe) og selv om hendes tidligere menneske gjorde en del for at
> hjælpe hende, blev hun mere og mere utryg og nervøs
>
> Det stakkels lille kræ blev så omplaceret til et hjem med to hunde og
> tre meget store og solide hankatte... de første par dage tilbragte hun
> under sofaen, men langsomt blev hendes nysgerrighed og behov for kontakt
> det, som vandt over skrækken
> Idag har hun sin HELT Aske og sin bedsteste veninde (hunden) Dise og
> tuller glad rundt om Tjalfe og (hunden) Sif.... skulle Tjalfe finde på
> at afvise hende med et ordentligt hvæs - nå ja, så ryster hun det af sig
> meget hurtigt... hun ved at han ikke er så slem - kun lidt keeeedelig
>
Desværre har hun stadig nogle problemer med sin allerførste ven her
> i huset, nemlig Ranje... Men på den anden side - Ranje har et problem
> med ALLE i huset. Han har fået konstateret gigt - og det har desværre
> givet nogle adfærdsændringer, som vi så "kæmper" med at få løst op for
> (ikke helt let med en kat som i forvejen havde adfærdsproblemer).
>
> Namacoola har også været "introduceret" til husets Dronning Saga...
> første gang med et noget uheldigt resultat... Namacoola tissede i
> telefonen af skræk *sss* selv om Saga var på den anden side af et lukket
> vindue og kun hvæsede.... Men siden har de kunne se hinanden gennem
> vinduet - og der har ikke været flere "episoder".
>
> Vores hus er lidt underligt indrettet, idet det består af et meget lille
> hus der vha en udestue er sammenbygget med et endnu mindre anneks
> (annekset er vores soveværelse og Saga's domæne)... Saga hader som
> bekendt andre katte og vi er derfor nærmest specialister i at lukke døre
> hermetisk til - netop for at undgå at hun mødes med nogle af de andre
> katte... For et stykke tid siden var det så lige ved at gå helt galt...
> Jeg havde netop lukket Saga ud, gik gennem udestuen og åbnede så døren
> til huset - ud røg Namacoola! Lige i "favnen" på Saga! Er I klar over _
> hvor_ lynhurtig man kan bevæge sig, selv om man nærmest stadig sover???
>
Pjuhh - det sidste Namacoola har brug for er at agere legetøj for
> hystaden Saga!
> Men siden har hun siddet og gnækket genkendende, når hun har fået øje på
> Saga... Tydeligt at Namacoola også gerne vil i kontakt med den der sødde
> misser
>
> Vi har da også forsøgt os med at give Namacoola sele på, så hun kunne
> komme lidt ud i haven... afgjort ikke en succes! Hun er virkelig bange
> og skal i hvert fald ikke ud af døren i udestuen! Det har Manden så
> udnyttet, sådan at han roser hende for hendes forsigtighed - og på den
> måde får præget ind i tøsen at det _er_ væmmeligt at komme udenfor!
> (Selv om resten af vores Bande kommer ud, så tør vi simpelthen ikke at
> lade en abyssinier rende løs! Og da slet ikke Namacoola - hun ville
> højst overleve i 2 timer!!)
>
> I går aftes skete så det vi hele tiden har været bange for - Namacoola
> smuttede uset mellem benene på Manden ud i vores lille vindfang...
> vindfanget bliver brugt som slusesystem, når man skal ud og ind af vores
> hoveddør - netop fordi vi så undgår at der er direkte adgang fra huset
> og til det udenfor... men Namacoola smuttede altså ud i vindfanget...
> Jeg var netop kommet hjem fra arbejde (kl. 23.00) og grunden til at
> Manden overhovedet havde haft åbnet ud til vindfanget var, at han som
> sædvanligt havde lukket Sif ud til mig i forhaven, så vi kunne hilse
> pænt goddag.... Da jeg så åbnede hoveddøren styrtede et lille rødt
> kuglelyn ud i mørket og regnen *GYS* Selvfølgelig greb jeg efter hende,
> men det er umuligt at få fat i en aby-mis, når man samtidig har hænderne
> fulde af styrthjelm, scooternøgler, handsker og taske! Tror faktisk at
> jeg fik skræmt hende en smule
Heldigvis... Hun stoppede op lige ved
> hushjørnet og flygtede så ind i et lille bed, hvor hun sad og brølede
> alt, hvad hun kunne! Det var koldt og vådt og mørkt... Hendes eventyr
> viste sig ikke at være spor sjovt! Jeg smed selvfølgelig alt hvad jeg
> havde i hænderne og begyndte så at kalde på hende og lidt efter kunne
> jeg se hende, hvor hun sad og trykkede sig - mens hun stadig brølede
> højt... Det gik faktisk ret nemt at få fat i hende - og for én gang
> skyld sad hun helt stille, mens hun blev båret ind i vindfanget og jeg
> fik lukket hoveddøren
Så tog pokker ved hende og hun krattede løs
> for at komme ned... på gulvet gik hun i gang med at forsøge at kratte
> sig gennem døren ind til stuen og da jeg åbnede den, styrtede hun ind og
> direkte hen til Aske
Trøst til en lille forskrækket mis!!! Efter at
> han havde vasket hendes ører, tog hun turen rundt til os alle - højt
> spindende, ligesom hun ville sige at hun var sååå glad for at være inde
> igen
>
> Ja - ved egentlig ikke hvad jeg vil med denne laaange beretning... andet
> end måske at sige at Namacoola har det godt - og vist nok har overvundet
> de fleste af sine komplekser
> For bange og forskræmt kan man da ikke længere kalde hende!
>
> Mvh Ann
>
>
>
Når enden er god er alting godt
--
Camilla Baird
Primpraus Korater
http://www.korat.dk
mail@korat.dk