---

Tja.....

Det gik jo ellers meget godt - vores søn på 8 mdr. har været et
pragteksemplar når det kommer til at sove om natten, men da han for 2-3 uger
siden begyndte at vågne tog vi ham ret hurtigt ind i vores seng - det er
ikke ret motiverende at stå nøgen kl. 1.00 og synge "elefantens vuggevise"
for sin søn, der enten strutter af energi eller er ked af det liiiiiiige
indtil man tager ham op. Når vi kom ind i vores seng faldt han altid hurtigt
i søvn (og det samme kunne vi så)....

Inden vi fik set os om gik der 3 uger og vi kunne godt se at dette begyndte
at udvikle sig til en dårlig vane. Det eneste råd vi har fået udefra er at
lade ham ligge og græde (sålænge man er sikker på at der ikke er noget andet
galt). Så nu sidder jeg her i natten og går ind og siger godnat til ham med
jævne mellemrum - men han skriger/græder/kalder til stadighed. Det samme
gjorde sig gældende i går nat - den første nat med den hårde linie - han
græd i halvanden times tid og moren fik ham til at sove (jeg ved faktisk
ikke om hun "snød" og tog ham op til sidst).

Er der andre måder end den hårde?

Hvad har I gjort?

/Joachim

---

Hej

Vores datter er 3 1/2 år og sover 26 dage ud af 30 hos os og har altid gjort
det (og vi nyder det) (kan ikke forstå hvorfor de fleste insistere på at
børn ikke må sove hos deres forældre !), når vi har brug for lidt tid
"alene" i sengen, så siger vi at hun skal sove i sin egen seng, men at vi
lader lyset være tændt så hun kan komme ind til os når hun vågner.......og
det gør hun så omkring kl 3 - 4 stykker, vi hører hende ikke engang, hun
kravler bare op under dynen og sover videre !
Vi får en søn om ca 20 dage og han ska da også bare sove i vores seng
(sammen med storesøster!) indtil han ikke gider længere!)



Min opskrift er at man sagtens kan forklare børn når de bliver 3 år at
iaften sover de i deres egen seng BASTA ! og så brokker de sig, hvor efter
man "laver" et kompromi "OK så kan du komme ind til os når du vågner!" (det
virker ihvertifal her hos os !)



Mvh



brian

"Joachim Baltzer" <baltzer@post10.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:97pan2$3kt$1@news.inet.tele.dk...
> Tja.....
>
> Det gik jo ellers meget godt - vores søn på 8 mdr. har været et
> pragteksemplar når det kommer til at sove om natten, men da han for 2-3
uger
> siden begyndte at vågne tog vi ham ret hurtigt ind i vores seng - det er
> ikke ret motiverende at stå nøgen kl. 1.00 og synge "elefantens vuggevise"
> for sin søn, der enten strutter af energi eller er ked af det liiiiiiige
> indtil man tager ham op. Når vi kom ind i vores seng faldt han altid
hurtigt
> i søvn (og det samme kunne vi så)....
>
> Inden vi fik set os om gik der 3 uger og vi kunne godt se at dette
begyndte
> at udvikle sig til en dårlig vane. Det eneste råd vi har fået udefra er at
> lade ham ligge og græde (sålænge man er sikker på at der ikke er noget
andet
> galt). Så nu sidder jeg her i natten og går ind og siger godnat til ham
med
> jævne mellemrum - men han skriger/græder/kalder til stadighed. Det samme
> gjorde sig gældende i går nat - den første nat med den hårde linie - han
> græd i halvanden times tid og moren fik ham til at sove (jeg ved faktisk
> ikke om hun "snød" og tog ham op til sidst).
>
> Er der andre måder end den hårde?
>
> Hvad har I gjort?
>
> /Joachim
>
>
>
>

---

Det vil jeg egentlig give Jer ret i, på et tidspunkt vil de forstå når man
taler med dem om det, men ikke når de er så små. Man har vist endnu ikke set
voksne sove i samme seng som forældrene.



"Brian Kristiansen" <briank@(nospam)superbruger.dk> skrev i en meddelelse
news:97pbrh$vr9$1@news.cybercity.dk...
> Hej
>
> Vores datter er 3 1/2 år og sover 26 dage ud af 30 hos os og har altid
gjort
> det (og vi nyder det) (kan ikke forstå hvorfor de fleste insistere på at
> børn ikke må sove hos deres forældre !), når vi har brug for lidt tid
> "alene" i sengen, så siger vi at hun skal sove i sin egen seng, men at vi
> lader lyset være tændt så hun kan komme ind til os når hun vågner.......og
> det gør hun så omkring kl 3 - 4 stykker, vi hører hende ikke engang, hun
> kravler bare op under dynen og sover videre !
> Vi får en søn om ca 20 dage og han ska da også bare sove i vores seng
> (sammen med storesøster!) indtil han ikke gider længere!)
>
>
>
> Min opskrift er at man sagtens kan forklare børn når de bliver 3 år at
> iaften sover de i deres egen seng BASTA ! og så brokker de sig, hvor efter
> man "laver" et kompromi "OK så kan du komme ind til os når du vågner!"
(det
> virker ihvertifal her hos os !)
>
>
>
> Mvh
>
>
>
> brian
>
> "Joachim Baltzer" <baltzer@post10.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:97pan2$3kt$1@news.inet.tele.dk...
> > Tja.....
> >
> > Det gik jo ellers meget godt - vores søn på 8 mdr. har været et
> > pragteksemplar når det kommer til at sove om natten, men da han for 2-3
> uger
> > siden begyndte at vågne tog vi ham ret hurtigt ind i vores seng - det er
> > ikke ret motiverende at stå nøgen kl. 1.00 og synge "elefantens
vuggevise"
> > for sin søn, der enten strutter af energi eller er ked af det liiiiiiige
> > indtil man tager ham op. Når vi kom ind i vores seng faldt han altid
> hurtigt
> > i søvn (og det samme kunne vi så)....
> >
> > Inden vi fik set os om gik der 3 uger og vi kunne godt se at dette
> begyndte
> > at udvikle sig til en dårlig vane. Det eneste råd vi har fået udefra er
at
> > lade ham ligge og græde (sålænge man er sikker på at der ikke er noget
> andet
> > galt). Så nu sidder jeg her i natten og går ind og siger godnat til ham
> med
> > jævne mellemrum - men han skriger/græder/kalder til stadighed. Det samme
> > gjorde sig gældende i går nat - den første nat med den hårde linie - han
> > græd i halvanden times tid og moren fik ham til at sove (jeg ved faktisk
> > ikke om hun "snød" og tog ham op til sidst).
> >
> > Er der andre måder end den hårde?
> >
> > Hvad har I gjort?
> >
> > /Joachim
> >
> >
> >
> >
>
>

---

Og jeg er dybt uenig..børn SKAL sove i deres egen seng.
Jeg har det sådan, at vores seng er vores....hvis de er syge, er det noget
helt andet..men jeg vil ikke gå på 'kompromis' med et barn. Mine børn har
'lært' fra spæd af, at de har deres seng, og der har aldrig været noget
bøvl.
Min mands datter på 4½ år. sover stadig i sengen hos sin mor..og jeg mener
det er dybt godnat..især når moderen meget gerne vil ha pigen til at sove i
egen seng. Hun har gang på gang givet efter..."barnet bestemmer..jeg vil
ikke lade hende græde."
Der sker intet ved at lade et barn fra 2 år og opefter græde...de skal
'lære', at 'ting' ikke altid sker efter deres hoved.
Jeg vil ikke lave 'aftaler' med et barn kl. lort om natten....det er den
voksne, som skal være den der sætter 'grænserne' *S*
Ens hverdag er så meget baseret på børn...men om natten da vil jeg være mig
selv, have lov til at nyde min mand, uden at der ligepludselig står et barn,
som vil ligge imellem.
Men ok, nogle kan leve med det...det er bare 'forbudt' i vores hjem, og det
forstår mine børn.
Vil lige kommentere, at min mands datter sagtens kan sove i egen seng, når
hun er her..hun kender vores 'grænser'.. og hun har endnu ikke ligget og
hulket sig i søvn, fordi hun ikke fik sin 'vilje'*S*

Mvh. Milea

"Brian Kristiansen" <briank@(nospam)superbruger.dk> skrev i en meddelelse
news:97pbrh$vr9$1@news.cybercity.dk...
> Hej
>
> Vores datter er 3 1/2 år og sover 26 dage ud af 30 hos os og har altid
gjort
> det (og vi nyder det) (kan ikke forstå hvorfor de fleste insistere på at
> børn ikke må sove hos deres forældre !), når vi har brug for lidt tid
> "alene" i sengen, så siger vi at hun skal sove i sin egen seng, men at vi
> lader lyset være tændt så hun kan komme ind til os når hun vågner.......og
> det gør hun så omkring kl 3 - 4 stykker, vi hører hende ikke engang, hun
> kravler bare op under dynen og sover videre !
> Vi får en søn om ca 20 dage og han ska da også bare sove i vores seng
> (sammen med storesøster!) indtil han ikke gider længere!)
>
>
>
> Min opskrift er at man sagtens kan forklare børn når de bliver 3 år at
> iaften sover de i deres egen seng BASTA ! og så brokker de sig, hvor efter
> man "laver" et kompromi "OK så kan du komme ind til os når du vågner!"
(det
> virker ihvertifal her hos os !)
>
>
>
> Mvh
>
>
>
> brian

---

"Milea" <mileamillz@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:xyeo6.15547$m9.28535@news101.telia.com...
> Og jeg er dybt uenig..børn SKAL sove i deres egen seng.

De problemer havde vi dog gud ske lov ikke, da jeg var barn.
Da havde vi nemlig kun dobbeltsengen til far, mor og os de
to mindste. De fire andre lå i deres egne senge på loftskammeret.

Iøvrigt synes jeg, at dine holdninger over for børn ikke kun er faste,
de er yderst strenge, og jeg siger bare: arme unger!

Med venlig hilsen
Bodil.

---

Det er da ikke at være 'streng', fordi jeg har min holdning om, at jeg ikke
vil ha børn i sengen, medmindre de er syge!
Og så længe at de har værelse op til soveværelse, kan jeg ikke se, at man er
'ond' fordi man ikke vil ha sine børn i sengen om natten. Mine børn klager
ikke, de er faktisk ret glade for deres egne senge, og de ved, at de godt
kan komme ind om natten, hvis de vågner, at vi så tager en snak, men at det
så er tilbage til egen seng. Jeg er skam ikke en 'kold og kynisk' mor, jeg
er der, når de har brug for mig, men jeg vil stadig mene, at de ikke behøver
at have så meget brug for mig, at de skal sove ved siden af mig, nat efter
nat *S* Mine børn putter ved mig på andre tider af døgnet, evt. om morgen,
hvor de ved, at så er der fri plads i vores seng, men om natten, da er
dobb.sengen børnefri zone.
Dette er en fast holdning, men hvem siger at mine generelle holdninger
overfor børn er faste/strenge?!

Jeg er selv opvokset med, ikke at sove i mors favn, og jeg har ikke manglet
min mor af den grund! *S*

Mvh. Milea

"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@post.8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:97u97j$b8q$1@news.inet.tele.dk...
>
> "Milea" <mileamillz@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:xyeo6.15547$m9.28535@news101.telia.com...
> > Og jeg er dybt uenig..børn SKAL sove i deres egen seng.
>
> De problemer havde vi dog gud ske lov ikke, da jeg var barn.
> Da havde vi nemlig kun dobbeltsengen til far, mor og os de
> to mindste. De fire andre lå i deres egne senge på loftskammeret.
>
> Iøvrigt synes jeg, at dine holdninger over for børn ikke kun er faste,
> de er yderst strenge, og jeg siger bare: arme unger!
>
> Med venlig hilsen
> Bodil.
>
>

---

Hej

Vores børn har ikke sovet hos os, da jeg slet ikke kan holde uro ud, når jeg
sover. Når et af børnene har været syge, har vi taget ham/hende ind, men så
er det med den ene af os på en sofa i stuen, og den anden får så ingen søvn
dén nat!

Men vi har også haft problemet med den store omkring 1-års alderen. Han
vågnede ved 1- eller 3-tiden og ville lege. Smadderfrisk! Løsningen var at
lægge sig på en madras på gulvet inde ved siden af hans seng og så sove
nogle timer på den, når han begyndte at råbe. Det fungerede, men tog vel
omkring 2 mdr. inden 'perioden' gik over.

Jeg ville ikke kunne holde ud at lade et barn ligge og græde - og jeg ville
slet ikke kunne sove!

mvh
Marianne

---

Jeg har en søn på 1 år som de fleste nætter sover i sin egen seng hele
natten, men som i perioder vågner midt om natten. Jeg prøver først at putte
ham igen, men hvis det ikke går så tager jeg ham ind i vores seng for der
falder han straks i søvn og så kan jeg jo også selv sove videre. Når der så
er gået noget tid begynder han igen at sove længere og længere i sin egen
seng indtil han igen sover der hele natten.

Jeg tror at det er vigtigt for så små børn at de mærker at der altså er
nogen der kommer hvis de vågner eller er kede af det. Det lærer dem tryghed
og det lærer dem måske også at de trygt kan sove i deres egen seng. Det
vigtigste, tror jeg, er at de hurtigst muligt kommer til at sove igen så de
ikke tror der skal ske noget om natten.

Med mindre det ødelægger jeres søvn totalt så synes jeg i skal prøve at
slappe af og ikke gøre det til et problem. Han er jo kun 8 mdr.!!!

Hilsen Lone

"Joachim Baltzer" <baltzer@post10.tele.dk> wrote in message
news:97pan2$3kt$1@news.inet.tele.dk...
> Tja.....
>
> Det gik jo ellers meget godt - vores søn på 8 mdr. har været et
> pragteksemplar når det kommer til at sove om natten, men da han for 2-3
uger
> siden begyndte at vågne tog vi ham ret hurtigt ind i vores seng - det er
> ikke ret motiverende at stå nøgen kl. 1.00 og synge "elefantens vuggevise"
> for sin søn, der enten strutter af energi eller er ked af det liiiiiiige
> indtil man tager ham op. Når vi kom ind i vores seng faldt han altid
hurtigt
> i søvn (og det samme kunne vi så)....
>
> Inden vi fik set os om gik der 3 uger og vi kunne godt se at dette
begyndte
> at udvikle sig til en dårlig vane. Det eneste råd vi har fået udefra er at
> lade ham ligge og græde (sålænge man er sikker på at der ikke er noget
andet
> galt). Så nu sidder jeg her i natten og går ind og siger godnat til ham
med
> jævne mellemrum - men han skriger/græder/kalder til stadighed. Det samme
> gjorde sig gældende i går nat - den første nat med den hårde linie - han
> græd i halvanden times tid og moren fik ham til at sove (jeg ved faktisk
> ikke om hun "snød" og tog ham op til sidst).
>
> Er der andre måder end den hårde?
>
> Hvad har I gjort?
>
> /Joachim
>
>
>
>

---

Med mindre I har lyst til at knække hans tro på at han får hjælp når han
behøver den..........så skal I da ikke lade ham græde.
Børn skal "forkæles" mens de er små. De skal have al den tryghed de har brug
for.
Vi andre har jo også en "sovekammerat".
Hvad ville du mon sige til at blive lagt på sofaen nat efter nat?
Kropskontakten er så vigtig........og det er om muligt endnu mere vigtigt at
jeres barn lærer at I vil hjælpe ham når han har det svært........det gør
ham mere tryg senere.
I kan jo altid bære ham ind i hans egen seng når han er faldet i søvn
igen........hvis I har lyst!
Birdy

Joachim Baltzer <baltzer@post10.tele.dk> wrote in message
news:97pan2$3kt$1@news.inet.tele.dk...
> Tja.....
>
> Det gik jo ellers meget godt - vores søn på 8 mdr. har været et
> pragteksemplar når det kommer til at sove om natten, men da han for 2-3
uger
> siden begyndte at vågne tog vi ham ret hurtigt ind i vores seng - det er
> ikke ret motiverende at stå nøgen kl. 1.00 og synge "elefantens vuggevise"
> for sin søn, der enten strutter af energi eller er ked af det liiiiiiige
> indtil man tager ham op. Når vi kom ind i vores seng faldt han altid
hurtigt
> i søvn (og det samme kunne vi så)....
>
> Inden vi fik set os om gik der 3 uger og vi kunne godt se at dette
begyndte
> at udvikle sig til en dårlig vane. Det eneste råd vi har fået udefra er at
> lade ham ligge og græde (sålænge man er sikker på at der ikke er noget
andet
> galt). Så nu sidder jeg her i natten og går ind og siger godnat til ham
med
> jævne mellemrum - men han skriger/græder/kalder til stadighed. Det samme
> gjorde sig gældende i går nat - den første nat med den hårde linie - han
> græd i halvanden times tid og moren fik ham til at sove (jeg ved faktisk
> ikke om hun "snød" og tog ham op til sidst).
>
> Er der andre måder end den hårde?
>
> Hvad har I gjort?
>
> /Joachim
>
>
>
>