|
| Måneformørkelsen i nat, så nogen den? Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 20-11-02 13:52 |
|
Hej ng.
Desværre var det ret skyet i nat her i Skibstrup (3140).
Fik ikke set den partielle måneformørkelse, som var
annonceret. Nu var søvnrytmen ellers alligevel ødelagt
efter Leoniderne.
Var der nogen af jer der så den?
(Eller evt. et link?)
--
Med venlig hilsen og på forhånd tak
Herluf Holdt, DK-3140
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
| |
Preben Riis Sørensen (20-11-2002)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 20-11-02 21:03 |
|
Herluf Holdt, 3140 <herluf@worldonline.dk> skrev i en
news:WBLC9.23310$HU.1768732@news010.worldonline.dk...
> Hej ng.
> Desværre var det ret skyet i nat her i Skibstrup (3140).
> Fik ikke set den partielle måneformørkelse, som var
> annonceret. Nu var søvnrytmen ellers alligevel ødelagt
> efter Leoniderne.
>
> Var der nogen af jer der så den?
> (Eller evt. et link?)
> --
> Med venlig hilsen og på forhånd tak
> Herluf Holdt, DK-3140
>
> Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
>
>
Jeg foretog flere uvidenskabelige kig ud ad vinduet, og jeg kunne efter
bedste evne ikke se at der skete det mindste. Jeg synes pressen skulle
spørge nogen der har praktisk kendskab, inden de buser ud med at man skal ud
at kigge.
Vil en formørkelse ikke have maximum p r æ c i s t midnat? Der blev sagt
00.30.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Bjarke Dahl Ebert (20-11-2002)
| Kommentar Fra : Bjarke Dahl Ebert |
Dato : 20-11-02 21:53 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
news:3ddbea7c$0$52734$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Vil en formørkelse ikke have maximum p r æ c i s t midnat? Der blev sagt
> 00.30.
Nu er jeg ikke specialist i himmelfænomener, men ... svaret på dit spørgsmål
får man vel ved at spørge sig selv "p r æ c i s t midnat i hvilken
tidszone?"
Månen er jo lige formørket, uanset hvor på kloden du befinder dig.
Mvh. Bjarke
| |
Stubbe B.R. (20-11-2002)
| Kommentar Fra : Stubbe B.R. |
Dato : 20-11-02 21:59 |
|
Preben Riis Sørensen skrev:
> Jeg foretog flere uvidenskabelige kig ud ad vinduet, og jeg kunne efter
> bedste evne ikke se at der skete det mindste. Jeg synes pressen skulle
> spørge nogen der har praktisk kendskab, inden de buser ud med at man skal
ud
> at kigge.
Månen kom kun ind i Jordens halvskygge, så man skulle have kunnet ane en
svag formindskelse af lysstyrken på Månens nordlige kant. Jeg var dog ikke
selv ude og kigge efter...(jeg sov ud efter leoniderne
> Vil en formørkelse ikke have maximum p r æ c i s t midnat? Der blev sagt
> 00.30.
En formørkelse af Månen kan ses fra halvdelen af af Jorden og det kan jo
ikke være midnat alle steder. Det kommer altså ikke an på tidspunktet. Måske
blander du det sammen med, at en Måneformørkelse kun kan forekomme når Månen
er præcis fuld.
Mvh. Stubbe Bak Rasmussen
| |
Herluf Holdt, 3140 (20-11-2002)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 20-11-02 22:16 |
|
Stubbe B.R. wrote:
> Preben Riis Sørensen skrev:
>> Jeg foretog flere uvidenskabelige kig ud ad vinduet, og jeg
>> kunne efter bedste evne ikke se at der skete det mindste.
[...]
> Månen kom kun ind i Jordens halvskygge, så man skulle have
> kunnet ane en svag formindskelse af lysstyrken på Månens
> nordlige kant. Jeg var dog ikke selv ude og kigge efter...(jeg
> sov ud efter leoniderne
[...]
> Måske blander du det sammen med, at en Måneformørkelse
> kun kan forekomme når Månen er præcis fuld.
....
Det lyder helt rigtigt. Månen var efter min kalender helt
fuld kl. 02:34, og da hærgede skydækket her over Skibstrup.
....
Undskyld, hvis mit svar kommer lidt tilfældigt, men jeg har
lige ved en fejl fået nulstillet samtlige nyhedsgrupper.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt, DK-3140
Burde få mig en bedre backup-rutine.
| |
Preben Riis Sørensen (20-11-2002)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 20-11-02 22:56 |
|
Stubbe B.R. <stubbe@dustlanesREMOVE.com> skrev i en
news:argsv6$e7i$1@sunsite.dk...
> Preben Riis Sørensen skrev:
> > Jeg foretog flere uvidenskabelige kig ud ad vinduet, og jeg kunne efter
> > bedste evne ikke se at der skete det mindste. Jeg synes pressen skulle
> > spørge nogen der har praktisk kendskab, inden de buser ud med at man
skal
> ud
> > at kigge.
>
> Månen kom kun ind i Jordens halvskygge, så man skulle have kunnet ane en
> svag formindskelse af lysstyrken på Månens nordlige kant. Jeg var dog ikke
> selv ude og kigge efter...(jeg sov ud efter leoniderne
>
> > Vil en formørkelse ikke have maximum p r æ c i s t midnat? Der blev
sagt
> > 00.30.
>
> En formørkelse af Månen kan ses fra halvdelen af af Jorden og det kan jo
> ikke være midnat alle steder. Det kommer altså ikke an på tidspunktet.
Måske
> blander du det sammen med, at en Måneformørkelse kun kan forekomme når
Månen
> er præcis fuld.
>
> Mvh. Stubbe Bak Rasmussen
>
>
Suk, jeg tænkte blot at man var præcist modsat solen ved midnat, det skal
Månen jo ikke blandes ind i...og ja, det kan ses fra en halv klode. Blev
'snydt' af at det var annonceret til godt midnat. Og det med halvskyggen er
ikke detekterbart med andet end måleinstrumendter, eller en masse overtro
eller god vilje.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Desilva (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Desilva |
Dato : 21-11-02 07:53 |
|
> Suk, jeg tænkte blot at man var præcist modsat solen ved midnat, det skal
> Månen jo ikke blandes ind i...og ja, det kan ses fra en halv klode. Blev
> 'snydt' af at det var annonceret til godt midnat. Og det med halvskyggen
er
> ikke detekterbart med andet end måleinstrumendter, eller en masse overtro
> eller god vilje.
Nu står solen jo heller ikke højest/i syd præcis kl 12.00. Det varierer dels
med sommer/vintertid, men selv hvis du altid regner i vintertid (som vel er
den "korrekte" tid), så er det vist snarre 12.30 til 13.00 den kulminerer.
| |
Preben Riis Sørensen (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 21-11-02 19:29 |
|
Desilva <a@a.a> skrev i en news:arhvnd$1296$1@news.net.uni-c.dk...
> > Suk, jeg tænkte blot at man var præcist modsat solen ved midnat, det
skal
> > Månen jo ikke blandes ind i...og ja, det kan ses fra en halv klode. Blev
> > 'snydt' af at det var annonceret til godt midnat. Og det med halvskyggen
> er
> > ikke detekterbart med andet end måleinstrumendter, eller en masse
overtro
> > eller god vilje.
>
> Nu står solen jo heller ikke højest/i syd præcis kl 12.00. Det varierer
dels
> med sommer/vintertid, men selv hvis du altid regner i vintertid (som vel
er
> den "korrekte" tid), så er det vist snarre 12.30 til 13.00 den kulminerer.
>
>
Ved normal soltid,vintertid vil solen præcist stå højst og i Syd netop kl.
12.00. Dette skyldes ikke en tilfældighed, eller at den er dresseret til at
gøre det, men at vi har vedtaget at kalde netop dette for klokken 12.00.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Henning Makholm (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 21-11-02 20:38 |
|
Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
> Ved normal soltid,vintertid vil solen præcist stå højst og i Syd netop kl.
> 12.00.
Nej. Den tidsmåling hvor solen står højst på himlem præcis klokken
12:00 hedder "lokal sand soltid", og den er ikke spor normal.
1. Normal dansk vintertid er *defineret* til at være 3600 sekunder
forskudt fra UTC.
2. UTC er per definition forskudt et vist antal hele sekunder fra TAI,
som udmåles med atomure. (TAI er således i princippet ikke afhængig
af Jordens rotation). Forskellen mellem UTC og TAI reguleres
løbende med skudsekunder sådan at UTC højst afgiver med 0,9 sekund
fra *middelsoltiden* ved 0-meridianen.
3. Dansk vintertid stemmer derfor temmelig godt overens med
*middelsoltiden* ved 15° øst, hvilket svarer til Bornholm.
4. Men det vil ikke sige at dansk vintertid svarer til lokal sand
soltid på Bornholm. I sand soltid er er døgn nemlig ikke altid lige
lange - (hvilket skal forstås korrekt: der er ikke altid samme
antal SI-sekunder mellem efterfølgende solkulminationer). Det
skyldes at jorden bevæger sig i en elliptisk bane om Solen,
så retningen til Solen ændrer sig *ikke* med helt konstant
vinkelhastighed hele året. Jordens egenrotation har derimod med
meget god tilnærmelse (i forhold til udsvingene i banebevægelsen).
> vi har vedtaget at kalde netop dette for klokken 12.00.
Hvem er "vi"? I er vist temmelig få.
--
Henning Makholm "Okay, okay, life's a beach."
| |
Peter Loumann (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Peter Loumann |
Dato : 21-11-02 22:38 |
|
On 21 Nov 2002 20:37:41 +0100, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:
>retningen til Solen ændrer sig *ikke* med helt konstant
> vinkelhastighed hele året. Jordens egenrotation har derimod med
> meget god tilnærmelse (i forhold til udsvingene i banebevægelsen).
Det sidste puktum forstod jeg ikke. Desværre, for det er interessant.
Er det mig, der er læsehæmmet?
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
| |
Martin Larsen (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 21-11-02 23:27 |
|
"Peter Loumann" <peloda@tiscali.dk> skrev i en meddelelse news:9gkqtukibpt0bso18m5f964ttbhec9pepn@4ax.com...
> On 21 Nov 2002 20:37:41 +0100, Henning Makholm <henning@makholm.net>
> wrote:
>
> >retningen til Solen ændrer sig *ikke* med helt konstant
> > vinkelhastighed hele året. Jordens egenrotation har derimod med
> > meget god tilnærmelse (i forhold til udsvingene i banebevægelsen).
>
> Det sidste puktum forstod jeg ikke. Desværre, for det er interessant.
> Er det mig, der er læsehæmmet?
>
Jeg tror han vil sige noget med konstant, idet egenrotationen er 86164,09s
med en variation på et par millisekunder.
Mvh
Martin
| |
Henning Makholm (22-11-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 22-11-02 04:37 |
|
Scripsit Peter Loumann <peloda@tiscali.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net wrote:
> >retningen til Solen ændrer sig *ikke* med helt konstant
> > vinkelhastighed hele året. Jordens egenrotation har derimod med
> > meget god tilnærmelse (i forhold til udsvingene i banebevægelsen).
> Det sidste puktum forstod jeg ikke. Desværre, for det er interessant.
Jeg glemte ordene "konstant vinkelhastighed" som skulle have stået
efter parentesen.
--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."
| |
Preben Riis Sørensen (22-11-2002)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 22-11-02 02:43 |
|
Henning Makholm <henning@makholm.net> skrev i en
news:yahk7j6zpbu.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
>
> > Ved normal soltid,vintertid vil solen præcist stå højst og i Syd netop
kl.
> > 12.00.
>
> Nej. Den tidsmåling hvor solen står højst på himlem præcis klokken
> 12:00 hedder "lokal sand soltid", og den er ikke spor normal.
>
> 1. Normal dansk vintertid er *defineret* til at være 3600 sekunder
> forskudt fra UTC.
>
> 2. UTC er per definition forskudt et vist antal hele sekunder fra TAI,
> som udmåles med atomure. (TAI er således i princippet ikke afhængig
> af Jordens rotation). Forskellen mellem UTC og TAI reguleres
> løbende med skudsekunder sådan at UTC højst afgiver med 0,9 sekund
> fra *middelsoltiden* ved 0-meridianen.
>
> 3. Dansk vintertid stemmer derfor temmelig godt overens med
> *middelsoltiden* ved 15° øst, hvilket svarer til Bornholm.
>
> 4. Men det vil ikke sige at dansk vintertid svarer til lokal sand
> soltid på Bornholm. I sand soltid er er døgn nemlig ikke altid lige
> lange - (hvilket skal forstås korrekt: der er ikke altid samme
> antal SI-sekunder mellem efterfølgende solkulminationer). Det
> skyldes at jorden bevæger sig i en elliptisk bane om Solen,
> så retningen til Solen ændrer sig *ikke* med helt konstant
> vinkelhastighed hele året. Jordens egenrotation har derimod med
> meget god tilnærmelse (i forhold til udsvingene i banebevægelsen).
>
> > vi har vedtaget at kalde netop dette for klokken 12.00.
>
> Hvem er "vi"? I er vist temmelig få.
>
> --
> Henning Makholm
"
Nu siger kongelige jo normalt 'vi' om os....
Må jeg så spørge udenom alle højvidenskabelige forklaringer, atomure, utc,
etc: Hvis jeg ved 15øst regner med at solen står højest kl.12.00 efter mit
ikkesommertidsarmbåndsur, hvor mange minutter kan jeg så risikere at tage
fejl?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Henning Makholm (22-11-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 22-11-02 04:53 |
|
Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
> Må jeg så spørge udenom alle højvidenskabelige forklaringer, atomure, utc,
> etc: Hvis jeg ved 15øst regner med at solen står højest kl.12.00 efter mit
> ikkesommertidsarmbåndsur, hvor mange minutter kan jeg så risikere at tage
> fejl?
http://www.fai.org/astronautics/time.asp ifølge Googles cache:
| The difference "local true solar time" minus "local mean solar time"
| has an annual periodicity and varies between - 14 mn 18 s (February
| 11) and + 16 mn 24 s (November 3).
Her er en hel tabel over forskellen som funktion af datoen:
http://pweb.netcom.com/~abraxas2/eot.htm
Med mindre jeg har begået en eller anden dum fortegnsfejl et sted,
viser tabellen at årets længste *døgn* (efter sand soltid) falder i
december - hvor *dagene* som bekendt er kortest.
--
Henning Makholm "What has it got in its pocketses?"
| |
Sven Nielsen (22-11-2002)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 22-11-02 16:00 |
|
On 22 Nov 2002 04:52:53 +0100, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:
>Med mindre jeg har begået en eller anden dum fortegnsfejl et sted,
>viser tabellen at årets længste *døgn* (efter sand soltid) falder i
>december - hvor *dagene* som bekendt er kortest.
Det lyder umiddelbart rigtigt. Jorden er jo tættest på Solen om
vinteren, hvorved den ifølge Keplers 3. lov bevæger sig hurtigst. Dvs.
at Jorden skal rotere lidt længere end ellers mellem to efterfølgende
middage for et givet punkt på jordoverfladen.
Med venlig hilsen Sven.
"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)
| |
Jeppe Stig Nielsen (22-11-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 22-11-02 18:50 |
|
Sven Nielsen wrote:
>
> >Med mindre jeg har begået en eller anden dum fortegnsfejl et sted,
> >viser tabellen at årets længste *døgn* (efter sand soltid) falder i
> >december - hvor *dagene* som bekendt er kortest.
>
> Det lyder umiddelbart rigtigt. Jorden er jo tættest på Solen om
> vinteren, hvorved den ifølge Keplers 3. lov bevæger sig hurtigst. Dvs.
> at Jorden skal rotere lidt længere end ellers mellem to efterfølgende
> middage for et givet punkt på jordoverfladen.
Ifølge http://aa.usno.navy.mil/data/docs/EarthSeasons.html falder
Jordens perihelium denne gang den 4. januar kl. 05 (UT).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Uffe Holst (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Uffe Holst |
Dato : 21-11-02 11:30 |
|
In an article of 20 Nov 2002 Stubbe B.R. wrote:
> Måske blander du det sammen med, at en Måneformørkelse kun kan forekomme
> når Månen er præcis fuld.
Det lyder bestemt ikke korrekt. Hvorfor skulle en halvmåne ikke kunne blive
formørket?
--
Uffe Holst
| |
Ove Kjeldgaard (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Ove Kjeldgaard |
Dato : 21-11-02 13:45 |
|
"Uffe Holst" <uffe@eremitage.dk> wrote:
>
>In an article of 20 Nov 2002 Stubbe B.R. wrote:
>
> > Måske blander du det sammen med, at en Måneformørkelse kun kan forekomme
> > når Månen er præcis fuld.
>
>Det lyder bestemt ikke korrekt. Hvorfor skulle en halvmåne ikke kunne blive
>formørket?
>
Måneformørkelse sker når månen kommer ind i jordens skygge.
Det medfører så at det kun sker når månen, jorden og solen (i nævnte rækkefølge)
står på linie.
Og når solen og månen står modsat af hinanden (set fra jorden) er det fuldmåne.
PS.: Den anden mulighed med jorden, månen og solen på linie bliver til
solformørkelse, og det sker så kun ved nymåne.
--
Med venlig hilsen, Ove Kjeldgaard
Natur og Friluftsliv: < http://hiker.dk>
Seneste opdatering: 3. november 2002
| |
Sven Nielsen (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 21-11-02 17:00 |
|
On 21 Nov 2002 10:30:16 GMT, "Uffe Holst" <uffe@eremitage.dk> wrote:
>Det lyder bestemt ikke korrekt. Hvorfor skulle en halvmåne ikke kunne blive
>formørket?
Hvis du kigger mod halvmånen, så vil retningen til Solen være
vinkelret på synslinjen (den til Månen altså). Jordens skygge (som jo
er årsag til måneformørkelse) ligger derimod i forlængelse af linjen
mellem lyskilden (dvs. Solen) og Jorden. Da det er et generelt princip
for skygger, at de kastes i en ret linje, og ikke pludselig drejer 90
grader for at ramme et bestemt objekt (f.eks. Månen), så vil det ikke
kunne ske at en halvmåne bliver formørket.
Med venlig hilsen Sven.
"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)
| |
Martin Larsen (21-11-2002)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 21-11-02 17:14 |
|
"Sven Nielsen" <sven@SPAMINGO_scientist.com> skrev i en meddelelse news:3c0qtugfmnra7v5r1iq7bth8uic5it17a0@4ax.com...
> On 21 Nov 2002 10:30:16 GMT, "Uffe Holst" <uffe@eremitage.dk> wrote:
>
> Da det er et generelt princip
> for skygger, at de kastes i en ret linje, og ikke pludselig drejer 90
> grader for at ramme et bestemt objekt (f.eks. Månen), så vil det ikke
> kunne ske at en halvmåne bliver formørket.
>
Jo, men er det ikke diskrimination ?
Mvh
Martin
| |
Martin Larsen (20-11-2002)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 20-11-02 22:07 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse news:3ddbea7c$0$52734$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> Herluf Holdt, 3140 <herluf@worldonline.dk> skrev i en
> news:WBLC9.23310$HU.1768732@news010.worldonline.dk...
> > Hej ng.
> > Desværre var det ret skyet i nat her i Skibstrup (3140).
> > Fik ikke set den partielle måneformørkelse, som var
> > annonceret. Nu var søvnrytmen ellers alligevel ødelagt
> > efter Leoniderne.
> >
> > Var der nogen af jer der så den?
> > (Eller evt. et link?)
> > --
> > Med venlig hilsen og på forhånd tak
> > Herluf Holdt, DK-3140
> >
> > Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
> >
> >
>
> Jeg foretog flere uvidenskabelige kig ud ad vinduet, og jeg kunne efter
> bedste evne ikke se at der skete det mindste. Jeg synes pressen skulle
> spørge nogen der har praktisk kendskab, inden de buser ud med at man skal ud
> at kigge.
>
> Vil en formørkelse ikke have maximum p r æ c i s t midnat? Der blev sagt
> 00.30.
Det var en penumbral formørkelse - vanskelig at detektere, i modsætning
til en umbral formørkelse. Det kan du ikke forvente at en dansk journalist
skelner imellem
http://www.hermit.org/Eclipse/why_lunar.html
Mvh
Martin
| |
Ove Kjeldgaard (20-11-2002)
| Kommentar Fra : Ove Kjeldgaard |
Dato : 20-11-02 23:09 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse news:3ddbea7c$0$52734$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>Det var en penumbral formørkelse - vanskelig at detektere, i modsætning
>til en umbral formørkelse. Det kan du ikke forvente at en dansk journalist
>skelner imellem
> http://www.hermit.org/Eclipse/why_lunar.html
>
Og ifølge Tycho Brahe Planetariet var det 20. november kl. 03:
< http://www.tycho.dk/astronomi/begiv.html>
--
Med venlig hilsen, Ove Kjeldgaard
Natur og Friluftsliv: < http://hiker.dk>
Seneste opdatering: 3. november 2002
| |
Preben Riis Sørensen (20-11-2002)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 20-11-02 23:44 |
|
> >Det var en penumbral formørkelse - vanskelig at detektere, i modsætning
> >til en umbral formørkelse. Det kan du ikke forvente at en dansk
journalist
> >skelner imellem
> > http://www.hermit.org/Eclipse/why_lunar.html
> >
>
> Og ifølge Tycho Brahe Planetariet var det 20. november kl. 03:
> < http://www.tycho.dk/astronomi/begiv.html>
>
>
> --
> Med venlig hilsen, Ove Kjeldgaard
Har checket det til at starte 00.30 og slutte 05.00 og altså max. ved
tretiden. Men 01.30 kunne jeg stadig ingen forandring se.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jeppe Stig Nielsen (22-11-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 22-11-02 18:56 |
|
Martin Larsen wrote:
>
> Det var en penumbral formørkelse - vanskelig at detektere, i modsætning
> til en umbral formørkelse. Det kan du ikke forvente at en dansk journalist
> skelner imellem
Netop. Selv når fuldmånen befinder sig midt i Jordens kerneskygge (hvad
der altså ikke skete forleden), lyser den stadig en masse. Grunden er
at sollyset afbøjes i Jordens atmosfære og alligevel når Månen.
Det må se fedt ud hvis man står på Månen (på dens forside).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (22-11-2002)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 22-11-02 19:33 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3DDE6FC4.BA20CDBB@jeppesn.dk...
> Martin Larsen wrote:
> >
> > Det var en penumbral formørkelse - vanskelig at detektere, i modsætning
> > til en umbral formørkelse. Det kan du ikke forvente at en dansk journalist
> > skelner imellem
>
> Netop. Selv når fuldmånen befinder sig midt i Jordens kerneskygge (hvad
> der altså ikke skete forleden), lyser den stadig en masse. Grunden er
> at sollyset afbøjes i Jordens atmosfære og alligevel når Månen.
>
En masse ?
Farvevariationerne og lysets bøjning m.v. er jo egentlig meget godt
beskrevet i det link jeg angav:
Moon at totality can vary from near black (particularly at mid-totality),
to rust, brick red, or bright copper-red or even orange.
Mvh
Martin
| |
|
|