"Thomas" <thomas@4701.dk> wrote in message
news:3dd40ab1$0$2481$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> > Hvilken form for kontakt har din kone ellers med hunden? Har I andre
hunde
> > (hvordan er jeres "flok")? Og hvilken kontakt har din kone med hundene
> > generelt i givet fald? Hvad med dig selv - er du den eneste der træner
med
> > hunden, og bortset fra "ja/nej-øvelser" og "hundegård" hvad "træner" du
så
> > med din hund? Har du deltaget i hvalpemotivation / brugsprøvetræning i
> Dansk
> > Retriever Klub?
>
> Da jeg kunne forudse problemet var det faktisk konen der gik på
hvalpekursus
> eller hvad det hed med rollo. vi har valgt ikke at fortsætte da der var
> skiftende trænere som konstant undsagde hinanden og havde sine egne
metoder,
> det var meget forvirrende for alle.
Hej Thomas,
Var det allerede hvalpetræning der var så kikset at I måtte stoppe? Har I
overvejet at finde et andet træningssted? Eller er problemet i virkeligheden
at I har mistet tilliden til at I skal få et rart træningsforløb sammen med
Rollo?
Nuvel det lyder som om, at din kone har været gennem et smertefuldt forløb
med Rollo på det hvalpehold. Det er for såvidt lige meget om det var din
kone, trænerne eller Rollo der var problemet, for det har formentlig (og jeg
tilstår at det er gætværk fra min side) ikke ligefrem styrket fruens tillid
til hunden. Det kan hænde at der har været situationer på dette hold, hvor
trænerne ikke har haft kompetence til at tøjle situationer hvor Rollo har
skejet ud. Din frue har måske på sin side været irriteret over at Rollo ikke
var samme hund som "derhjemme" og efterhånden er hun blevet godt irriteret
over situationen, trænerne, Rollo og det hele...... Tro mig - jeg har selv
været der.
> Der er ikke stamtavle da moderen er en formel 1 og faderen en retriver.
> Men både moder og fader er præmierede og med stamtavler.
> Begge var også jagthunde.
Nu ved jeg ikke helt hvad du mener med "en retriver", men jeg forudsætter at
du mener en Labrador Retriever. Da "formel 1" også er en Labrador Retriever
af engelske jagtlinjer, og da begge forældrene er præmierede på markprøve
(en formel 1 er næppe udstillingspræmieret
og bliver brugt på jagt, ja
så har du sådan set fået een af de mest potente jagthunde man overhovedet
kan få.
For at blive i billedet med "formel 1", så har du alstå en Ferrari. Så kan
du selvfølgelig vælge at køre en tur fra Holme Olstrup ind til Næstved og
cruise lidt foran pigeskolen. Du kan også vælge at lufte Ferrarien i din
onkels grusgrav. Og endelig kan du vælge at køre bilen ud på en ring hvor
den kan blive trykket ordentlig af. Forstår du hvor jeg vil hen? Din hund
kræver at blive aktiveret med noget der passer den.
En jagthund som din er formentlig født med en genetisk rygsæk af byttedrift
og så kan det godt være, at hunden tilsvarende er langsomt udviklet i sin
flokdrift. Jeg skal lige sige, at een af mine labbere er på nøjagtig samme
alder og jeg slider med netop denne udfordring. (Måske er de i familie
)
Jeg har været ved at rive hårene ud over dette. Jeg er jagthundemand om en
hals, og jeg har været lidt skuffet over, at min hund ikke bare apporterede
som en svedske. Samtidig har det irriteret mig lidt (nu skal jeg jo være
ærlig) at min kone havde bedre kontakt med denne hund end jeg havde når hun
nu notorisk ikke har trænet med den nogensinde, og at det er mig der fører
de "store" hunde til prøver, på jagt etc.
Jeg ejer også faderen, der er en stor jagthund, og mine _forventninger_ til
hvalpen blev ikke imødekommet. Dette var nok det største problem. For mig og
i sidste ende for hunden, for den kunne jo godt mærke at mens den mest følte
for at skeje ud, kom jeg samtidig aldrig derhen at jeg kunne komme til at
rose hunden. Desto mere hunden "skabte sig" (i mine øjne) - desto mindre tid
fik den på træningspladsen.
Med andre ord en dum og ond cirkel. Det er en gammel historie: Min hund og
jeg havde kort og godt ikke tilstrækkelig god kontakt, for vi havde ikke
fundet det "fælles sprog" hvor vi kunne "snakke" sammen. Hunden gad ikke
deltage i den flok jeg havde gang i, og jeg var for stædig til at skifte
agenda i forhold til denne ene hund. Den måtte skik følge eller land fly, og
jeg mente nok at jeg skulle få has på den lille frækkert.
Så her for en månedstid siden (ovenpå frustration nr. X over denne hund)
erindrede jeg et foredrag om schweisshundetræning som jeg havde deltaget i.
Der havde jeg hørt, at en schweisshund gerne måtte være stokulydig (manden
der holdt foredraget var registreret schweisshundefører og pralede med at
hans hund ikke kunne apportere, og ikke engang kunne sætte sig på kommando)
så tænkte jeg at det nok var noget for min hund og mig.
Jeg sprang alle de indledende øvelser over og gik ud på en mark og lagde et
blodspor med frisk råvildtblod. Da jeg lagde en sporline på Lucky og satte
ham på sporet tændte han fuldstændig af. Han løb sporet i fuld fart. Ude for
enden af sporet stod der en madskål, og da han havde spist maden og fået sin
ros kiggede han op på mig med det blik som jeg kender fra de store hunde:
"Du er Gud".
Siden jeg er begyndt at træne spor med Lucky har jeg fået et helt nyt syn på
hunden. Jeg har opdaget at han jo også er begavet og smart.
Jeg tilstår at jeg også dæmper hans trang til at skeje ud ved at begrænse
hans muligheder for at "koge over" mest muligt. Hvis jeg ved at han "flipper
ud" over nedfaldne æbler, ja så går jeg i snor gennem vores æblehave.....
Lucky er ellevild med at gå spor, og er nu begyndt at komme til mig for at
putte ind til mig om aftenen når jeg sidder på gulvet med de andre hunde. Er
holdt op med at udfordre de store hunde i flokken. Går pænt ved siden af mig
når vi går tur. Kommer sågar når jeg kalder. For det meste da
Jeg er som sagt begyndt på dette for en månedstid siden, men jeg er fast
overbevist om, at vejen til at udvikle den vanskelige hund går gennem at
skabe vindersituationer der motiverer både hund og fører samtidig.
> > Hvorfor kastererede du hunden?
>
> Fordi at hunden begyndte at dominere meget, han ville bestemme overfor
> konen, ligge oven på hende o.s.v.
>
> jeg forventede at dette ville stoppe når han blev kastereret..
Det er jo en tidlig alder at kastrere en hund på, men når du har valgt dette
drastiske skridt viser det med al tydelighed, at problemet har været meget
stort for dig og din kone.
Men det underbygger samtidig min hypotese om, at du skal tænke i flokdrift
med denne hund. Kastration kan i mine øjne løse problemer med overdreven
dominans, men egentlig er Rollo's problem i forhold til din kone jo først og
fremmest at han ikke lige ser "nytteværdien" af hende. "Hvad har du gjort
for mig for nylig?" tænker Rollo. Det er selvfølgelig også en slags
dominans, men først og fremmest indeholder dette i mine øjne et råb på
aktivering på den "fede" måde - i hundens øjne.
Det lyder måske hårdt, men du skulle tænke på, om der ikke eet eller andet
sted findes noget som din hund tænder på. Apportering, agility, spor eller
noget andet. Det er let nok med hunde der er stærke på flokdrift, da de i
udgangspunktet er nemme at begejstre i samværet med deres fører. Men
byttedrift-begavede hunde skal stimuleres gennem masser af positive
oplevelser hos hund og fører samtidig.
med venlig hilsen
Søren Voigt