"Carsten Nielsen" <carsten_niel@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> Gulalger æder faktisk bakterier, mens jeg ikke har hørt om grønalger
> der gør det.
Alger er en fylogenetisk ukorrekt samlebetegnelse for en bred samling af
organismer. De indeholder således repræsentanter fra mange riger, herunder
planter (grønalger og rødalger), chromister (gulalger, kiselalger/diatoméer
og brunalger) og protozoer (furealger/dinoflagellater). Det er korrekt, at
visse gulalger er i stand til at optage bakterier, ligesom jeg heller ikke
kender til nogen grønalger, der gør dette.
> Når kødædende planter kan æde dyr, må de jo have de gener, som
> tillader dem at optage næringsstofferne, ligesom dyr.
Uden at have nogen specifik viden på dette område vil jeg tillade mig at
gætte på, at forskellen på disse organismers nedbrydningsmetoder er rimeligt
stor. De er givetvis i besiddelse af visse nedbrydningsezymer, men den
intracellelulære proteolyse der foregår i éncellet alge er kemisk og
praktisk meget forskellig fra den ekstracellulære proces som dyr og
kødædende planter har opbygget. Det vil derfor være helt forskellige gener,
der er involverede i de to tilfælde.
> Betyder det at alle højere planter nedstammer fra gulalger, og har
> gener som bare ikke bruges, eller at nogle højere planter stammer fra
> gulalger, og har bevaret og udviklet deres evne til at fange og æde
> dyr ?
Man mener, at højere planter nedstammer fra grønalger, nærmere bestemt fra
den gruppe der hedder kransnålalger. Jeg mener aldrig, at nogen har
foreslået gulalger som en mulig forgænger for kormofytterne. Der findes
nemlig en lang række faktorer der underbygger denne teori, herunder deres
fotosyntetiske pigmenter, tilstedeværelsen af stivelsesoplagring, plastid-
og flagelstruktur, cellevægsopbygning samt phytochromproduktion i flere
grønalgearter.
Mvh Jacob
|