---

Er der nogen som ved hvad det normale børnebidrag bliver i år 2003. Der
har været noget i nyhederne om at bidraget skulle stige ret meget, jeg
har søgt på nette men kan ikke finde svar på dette. Måske leder jeg de
forkerte steder. Men jeg kunne jo prøve her! Har du svaret?

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"viviwest" <viviwest.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:9Kex9.275$oC3.51475@news010.worldonline.dk...
> Er der nogen som ved hvad det normale børnebidrag bliver i år 2003. Der
> har været noget i nyhederne om at bidraget skulle stige ret meget, jeg
> har søgt på nette men kan ikke finde svar på dette. Måske leder jeg de
> forkerte steder. Men jeg kunne jo prøve her! Har du svaret?

Desværre ikke , men forhåbentlig falder det til et mere fornuftigt leje!

Med venlig hilsen

Krumme

---

Krumme wrote:
> Desværre ikke , men forhåbentlig falder det til et mere fornuftigt
> leje!

Hvad mener du med falder?

--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Vi afslører listen over deltagerne i Robinsonfinalen
på http://www.mandezonen.dk/ hvis du tør!

---

"John Sahl" <spamtrap6@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:gQhx9.684$oC3.83720@news010.worldonline.dk...
> Krumme wrote:
> > Desværre ikke , men forhåbentlig falder det til et mere fornuftigt
> > leje!
>
> Hvad mener du med falder?

Så at jeg har råd til at holde sommerferie med mine to døtre eller har råd
til en lejlighed hvor de kan få deres egen værelse og ikke skal dele med min
hustru´s søn om 6 kvm.


Med venlig hilsen

Krumme
Far til to dejlige piger

---

"Krumme" <kkolsen@FJERNDETTEemail.dk> skrev i en meddelelse
news:aq50g4$qnm$1@news.cybercity.dk...

> Så at jeg har råd til at holde sommerferie med mine to døtre
> eller har råd til en lejlighed hvor de kan få deres egen
> værelse og ikke skal dele med min hustru´s søn om 6 kvm.

Så skulle du hellere satse på at tjene mere! *S*

Den beskedne sum børnebidraget udgør, er nemlig kun en lille del af udgiften
ved at have barn.

Mvh. Lisbeth

---

"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3dc6f3e1$0$800$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Så skulle du hellere satse på at tjene mere! *S*

Jeg tror jeg vælger at betragte dit svar humoristisk. ellers er det meget
uintelligent svaret!

> Den beskedne sum børnebidraget udgør, er nemlig kun en lille del af
udgiften
> ved at have barn.

Jamen det ved jeg da, kan du fortælle mig hvilke udgifter jeg ikke har når
jeg har mine børn som min eks har.....udover hun har dem ca.275 dage om året
og jeg har dem resten af tiden.
Du er da vel ikke så naiv at tro at det er gratis for os samværsfædre at
have børn, tror du kun vi "nøjes" med at betale bidraget! hvem betaler
bidrag til os når vi har vores børn i weekender eller ferier, for ikke at
tale om børnechecken som vi heller ikke ser noget af!
Nej fri mig for den gammeldagsholdning, jeg er p....glad for mine børn ingen
tvivl om det, men den forskelsbehandling og forkvaklede gammeldags holdning
som vi skal underkastes og præsenteres for i statsamterne, ja den kan jeg
absolut godt leve foruden.


Pyhhh fik lidt luft der, tak for det.


Hygge


Krumme

---

"Krumme" <kkolsen@FJERNDETTEemail.dk> skrev i en meddelelse
news:aq92lk$1t7f$1@news.cybercity.dk...

> Jeg tror jeg vælger at betragte dit svar humoristisk. ellers er
> det meget uintelligent svaret!

Hvis man ikke har penge til at klare sine udgifter, så er det da nærliggende
at sørge for at tjene flere penge.

Hvad ellers?

> Jamen det ved jeg da, kan du fortælle mig hvilke udgifter jeg
> ikke har når jeg har mine børn som min eks har.....udover hun
> har dem ca.275 dage om året

Forstår ikke din sætning.
Og jeg ved ikke, hvilke udgifter du har og ikke har.
Men jeg kan regne ud, at du max har dine børn 1/3 af tiden - så børnenes
mor har nok flere udgifter til børnene end du har.

> Du er da vel ikke så naiv at tro at det er gratis for os
> samværsfædre at have børn, tror du kun vi "nøjes" med at
> betale bidraget!

Det kan jeg ikke forestille mig er tilfældet!
Men jeg ved, at børnebidraget er en beskeden del af udgiften til et barn.

> hvem betaler bidrag til os når vi har vores børn i weekender
> eller ferier,

Jeg finder det ikke urimeligt, at den, der har børnene MINDST, betaler
ekstra til den forælder, der har børnene mest. Fælles børn er også en fælles
udgift - bør være det.

Du og børnenes mor kunne jo selv lave en aftale om, hvordan
udgiften til børnene skal dækkes af jer. Nogle forældre vælger endda at
betale mere end det lovpligtige bidrag. Man kan endda få skattefradrag for
det.


> Nej fri mig for den gammeldagsholdning,
> jeg er p....glad for mine børn ingen
> tvivl om det, men den forskelsbehandling og forkvaklede
> gammeldags holdning som vi skal underkastes og
> præsenteres for i statsamterne, ja den kan jeg
> absolut godt leve foruden.

Øhhh.... hvilken gammelmandsholding taler du om?

At du skal betale børnebidrag er ikke statsamternes beslutning.

Du lyder i øvrigt i stor udstrækning som en mand, der føler sig som et
offer.....

Mvh. Lisbeth

---

Hej

Hvis I som er fædre sidder der og har ond af jer selv og synes at
børnebidreaget er for højt synes jeg at I skulle tage jer lidt sammen. For
hvormeget kan man i virkeligheden få for sølle 975 kr??? ikke meget skulle
jeg lige tilføje. Og hvis man som far ikke har råd til det og samtidig bo et
ordentligt sted, så har man vist problemer med sin økonomi!!
Hvis I ikke har børnene fuldtid skal I da også betale for det. Børnenes mor
bruger al sin tid og penge på at skabe et hjem med trygge rammer for sine
børn. Skulle der ikke være mulighed for at hun også kunne tænke på sig selv
, som I åbenbart også selv gør.
Ønsker I da ikke at jeres børn bare skal have det bedste?? Det gør jeg og
min mand da for vores børn!! Derfor må vi da træffe nogle valg om hvordan vi
vil bruge vores penge. Vi behøver fx ikke en stor sprit ny bil i garagen,
nej vi kan godt nøjes med en 8 år gammel bil til 15.000,00 kr osv.
For i bund og grund er man jo to om sørge for børnes oprindelse, har kunnet
finde sted! ikke!!!
Lad dog være med at føle jer uretfærdig behandlet og så bruge hovedet engang
før I får ondt af jer selv igen.

Hilsen Louise


"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3dc8365e$0$808$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> "Krumme" <kkolsen@FJERNDETTEemail.dk> skrev i en meddelelse
> news:aq92lk$1t7f$1@news.cybercity.dk...
>
> > Jeg tror jeg vælger at betragte dit svar humoristisk. ellers er
> > det meget uintelligent svaret!
>
> Hvis man ikke har penge til at klare sine udgifter, så er det da
nærliggende
> at sørge for at tjene flere penge.
>
> Hvad ellers?
>
> > Jamen det ved jeg da, kan du fortælle mig hvilke udgifter jeg
> > ikke har når jeg har mine børn som min eks har.....udover hun
> > har dem ca.275 dage om året
>
> Forstår ikke din sætning.
> Og jeg ved ikke, hvilke udgifter du har og ikke har.
> Men jeg kan regne ud, at du max har dine børn 1/3 af tiden - så børnenes
> mor har nok flere udgifter til børnene end du har.
>
> > Du er da vel ikke så naiv at tro at det er gratis for os
> > samværsfædre at have børn, tror du kun vi "nøjes" med at
> > betale bidraget!
>
> Det kan jeg ikke forestille mig er tilfældet!
> Men jeg ved, at børnebidraget er en beskeden del af udgiften til et barn.
>
> > hvem betaler bidrag til os når vi har vores børn i weekender
> > eller ferier,
>
> Jeg finder det ikke urimeligt, at den, der har børnene MINDST, betaler
> ekstra til den forælder, der har børnene mest. Fælles børn er også en
fælles
> udgift - bør være det.
>
> Du og børnenes mor kunne jo selv lave en aftale om, hvordan
> udgiften til børnene skal dækkes af jer. Nogle forældre vælger endda at
> betale mere end det lovpligtige bidrag. Man kan endda få skattefradrag for
> det.
>
>
> > Nej fri mig for den gammeldagsholdning,
> > jeg er p....glad for mine børn ingen
> > tvivl om det, men den forskelsbehandling og forkvaklede
> > gammeldags holdning som vi skal underkastes og
> > præsenteres for i statsamterne, ja den kan jeg
> > absolut godt leve foruden.
>
> Øhhh.... hvilken gammelmandsholding taler du om?
>
> At du skal betale børnebidrag er ikke statsamternes beslutning.
>
> Du lyder i øvrigt i stor udstrækning som en mand, der føler sig som et
> offer.....
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
>

---

Hej Louise.

"LBR" <l_risager@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:aqbnip$cg$1@sunsite.dk...
> Hej
>
> Hvis I som er fædre sidder der og har ond af jer selv og synes at
> børnebidreaget er for højt synes jeg at I skulle tage jer lidt sammen. For
> hvormeget kan man i virkeligheden få for sølle 975 kr??? ikke meget skulle
> jeg lige tilføje. Og hvis man som far ikke har råd til det og samtidig bo
et
> ordentligt sted, så har man vist problemer med sin økonomi!!

Hvis man som fraskilt kvinde ikke selv kan forsørge sig selv og sine børn
uden at få både børnebidrag, børnepenge, nedsat insttutionsplads og
boligtilskud for at få det til at løbe rundt, ja så burde man nok overveje
om ikke faderen burde have barn/børnene!
Vil kvinderne kun have børnene hvis der følger penge med ? Sådan opfatter
jeg det desværre engang imellem!

> Hvis I ikke har børnene fuldtid skal I da også betale for det.

Igen pengene det drejer sig om. Jeg vil gerne have mine børn uden pengene,
sådan tror jeg faktisk de fleste fraskilte fædre tænker.

Børnenes mor bruger al sin tid og penge på at skabe et hjem med trygge
rammer for sine
> børn.

Hmmm, nå det var ellers noget af et postulat.

Skulle der ikke være mulighed for at hun også kunne tænke på sig selv
> , som I åbenbart også selv gør.

Jeg skulle nu mene at hun skulle tænke på børnene først.

> Ønsker I da ikke at jeres børn bare skal have det bedste?? Det gør jeg og
> min mand da for vores børn!! Derfor må vi da træffe nogle valg om hvordan
vi
> vil bruge vores penge. Vi behøver fx ikke en stor sprit ny bil i garagen,
> nej vi kan godt nøjes med en 8 år gammel bil til 15.000,00 kr osv.

Tillykke, men jeg har ikke råd til bil, jeg må tage det offentlige hver gang
jeg henter mine døtre.

> For i bund og grund er man jo to om sørge for børnes oprindelse, har
kunnet
> finde sted! ikke!!!

Jo men bagefter en skilsmisse er der kun en der økonomisk bliver straffet,
tro mig!

> Lad dog være med at føle jer uretfærdig behandlet og så bruge hovedet
engang
> før I får ondt af jer selv igen.

Tja prøv du lige at blive skilt og miste forældremyndigheden, så kan vi
tales ved igen.


Hilsen


Krumme

---

Hej

Jeg vil lige slå fast at det ikke er alle mødre som får det som du siger.
Men en anden ting, hvis du ikke har råd til at betale 975 kr om måneden så
har du vist heler ikke råd til at have dine børn selv!

Louise
"Krumme" <kkolsen@FJERNDETTEemail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqc02p$1j5m$1@news.cybercity.dk...
> Hej Louise.
>
> "LBR" <l_risager@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:aqbnip$cg$1@sunsite.dk...
> > Hej
> >
> > Hvis I som er fædre sidder der og har ond af jer selv og synes at
> > børnebidreaget er for højt synes jeg at I skulle tage jer lidt sammen.
For
> > hvormeget kan man i virkeligheden få for sølle 975 kr??? ikke meget
skulle
> > jeg lige tilføje. Og hvis man som far ikke har råd til det og samtidig
bo
> et
> > ordentligt sted, så har man vist problemer med sin økonomi!!
>
> Hvis man som fraskilt kvinde ikke selv kan forsørge sig selv og sine børn
> uden at få både børnebidrag, børnepenge, nedsat insttutionsplads og
> boligtilskud for at få det til at løbe rundt, ja så burde man nok overveje
> om ikke faderen burde have barn/børnene!
> Vil kvinderne kun have børnene hvis der følger penge med ? Sådan
opfatter
> jeg det desværre engang imellem!
>
> > Hvis I ikke har børnene fuldtid skal I da også betale for det.
>
> Igen pengene det drejer sig om. Jeg vil gerne have mine børn uden pengene,
> sådan tror jeg faktisk de fleste fraskilte fædre tænker.
>
> Børnenes mor bruger al sin tid og penge på at skabe et hjem med trygge
> rammer for sine
> > børn.
>
> Hmmm, nå det var ellers noget af et postulat.
>
> Skulle der ikke være mulighed for at hun også kunne tænke på sig selv
> > , som I åbenbart også selv gør.
>
> Jeg skulle nu mene at hun skulle tænke på børnene først.
>
> > Ønsker I da ikke at jeres børn bare skal have det bedste?? Det gør jeg
og
> > min mand da for vores børn!! Derfor må vi da træffe nogle valg om
hvordan
> vi
> > vil bruge vores penge. Vi behøver fx ikke en stor sprit ny bil i
garagen,
> > nej vi kan godt nøjes med en 8 år gammel bil til 15.000,00 kr osv.
>
> Tillykke, men jeg har ikke råd til bil, jeg må tage det offentlige hver
gang
> jeg henter mine døtre.
>
> > For i bund og grund er man jo to om sørge for børnes oprindelse, har
> kunnet
> > finde sted! ikke!!!
>
> Jo men bagefter en skilsmisse er der kun en der økonomisk bliver straffet,
> tro mig!
>
> > Lad dog være med at føle jer uretfærdig behandlet og så bruge hovedet
> engang
> > før I får ondt af jer selv igen.
>
> Tja prøv du lige at blive skilt og miste forældremyndigheden, så kan vi
> tales ved igen.
>
>
> Hilsen
>
>
> Krumme
>
>

---

>
> Jeg vil lige slå fast at det ikke er alle mødre som får det som du siger.
> Men en anden ting, hvis du ikke har råd til at betale 975 kr om måneden så
> har du vist heler ikke råd til at have dine børn selv!

Jeg har råd til at betale 975 om måneden, og lidt til, men jeg vil gerne
have at de bliver brugt på børnenne.

Jens

---

LBR <l_risager@hotmail.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:aqbnip$cg$1@sunsite.dk...
> Hej
>
> Hvis I som er fædre sidder der og har ond af jer selv og synes at
> børnebidreaget er for højt synes jeg at I skulle tage jer lidt sammen. For
> hvormeget kan man i virkeligheden få for sølle 975 kr???

Du har ganske ret 975 kr. er ikke meget når der skal betales for et barns
opvækst. Jeg betaler også dette beløb til hver af mine børn hver måned, men
i mit tilfælle kan jeg bare se, at de ikke kun bliver brugt på børnene, men
også på moderens druk ture, og så er det sq surt og hente sine børn i
skolen, og se at der ikke bliver brugt de penge på tøj, der burde, mine
børns mor bruger nemmelig ikke de penge på børnenne, som hun burde.
her kunne jeg godt tænke mig, at moderen blev frataget bidraget, sådan at
jeg kunne købe det tøj, børnenne har brug for. Eller alder helst at jeg fik
forældremyndigheden, men det er jo en langvarig proces.


>
Og hvis man som far ikke har råd til det og samtidig bo et
> ordentligt sted, så har man vist problemer med sin økonomi!!

det kan man vel også sige om moderen


> Hvis I ikke har børnene fuldtid skal I da også betale for det.

Ja da men hvorfor skal vi betale mere end moderen, det er tros alt hende der
har alle fordelende.


> Ønsker I da ikke at jeres børn bare skal have det bedste??

Selvfølgelig gør vi det

> For i bund og grund er man jo to om sørge for børnes oprindelse, har
kunnet
> finde sted! ikke!!!

Jammen hvorfor er det så kun moderen, der skal have fordelende efter en
skilsmisse.


> Lad dog være med at føle jer uretfærdig behandlet og så bruge hovedet
engang
> før I får ondt af jer selv igen.

det menner jeg også, at man kunne sige til de fleste enlige mødre.

Jens

---

"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqdorj$8n9$1@sunsite.dk...
>
Jeg betaler også dette beløb til hver af mine børn hver måned, men
> i mit tilfælle kan jeg bare se, at de ikke kun bliver brugt på børnene,
men
> også på moderens druk ture, og så er det sq surt og hente sine børn i
> skolen, og se at der ikke bliver brugt de penge på tøj, der burde, mine
> børns mor bruger nemmelig ikke de penge på børnenne, som hun burde.
> her kunne jeg godt tænke mig, at moderen blev frataget bidraget, sådan at
> jeg kunne købe det tøj, børnenne har brug for.

Beløbet skal jo ikke bare dække tøj, men også være til kost, og de ekstra
udgifter der er til strøm, vand, vask mm. i husholdningen, til hjælp til de
øgede transportudgifter der også er ved at have børn, der skal køres til
sport og andet. Og så er der jo betalingen i daginstitutionen, der på trods
af at den er med rabat, stadig skal betales.

Eller alder helst at jeg fik
> forældremyndigheden, men det er jo en langvarig proces.
Ja, men derfor er det da en mulighed, som du da ikke bør undlade.

> > Hvis I ikke har børnene fuldtid skal I da også betale for det.
>
> Ja da men hvorfor skal vi betale mere end moderen, det er tros alt hende
der
> har alle fordelende.

I betaler IKKE mere, men langt under det halve af, hvad man beregner at et
barn koster igennem en 0- 18-årig opvækst, se selv :

Børnepasning (vuggestue, dagpleje fritidshjem) - 196.000
Mad og drikke - 227.000
Tøj og sko - 92.000

Samlet pris - 514.000 kroner

Kilde: Forbrugerinformation og Kommunernes landsforening ( og så er det
1998-priser)

Og så kommer der alt det løse oveni, vil jeg tro..

Men jeg vil da give dig ret i, at det er hende, der har de fleste glæder, i
det at hun har barnet/børnene.

Med venlig hilsen
Helle

---

514000 delt med 18 år og igen delt med 12 måneder giver 2379 pr. måned.
Deler du dette med 2 forældre så er det 1189 kr. Tager man så i betragtning
at samværforældren typisk har børnene 100 dage om året, hvilket er ca. en
trediedel, hvor han hun selv må betale transport, mad og fornøjelser og i
visse tilfælde også tøj, så er 970 kr. om måneden da lige tilpas. 970 kr i
12 måneder i 18 år giver 210600. Det svarer til 40 % af de samlede udgifter.
Dertil kommer tilskud til den forældre der har børnene, såfremt hun/han er
enlig.
Men reglerne omkring bidrag skal opdateres til nutidens forhold, for i alt
for mange tilfælde sker der en skævvridning af fæorældrenes økonomi. Fx hvis
faderen studerer og moderen har fultidsjob og børn. Hvorfor skal han så
aflevere 970 kr. af sin SU????

Madsen


"Helleq" <helleq@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3dca7324$0$49985$edfadb0f@dread13.news.tele.dk...
>
> "sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:aqdorj$8n9$1@sunsite.dk...
> >
> Jeg betaler også dette beløb til hver af mine børn hver måned, men
> > i mit tilfælle kan jeg bare se, at de ikke kun bliver brugt på børnene,
> men
> > også på moderens druk ture, og så er det sq surt og hente sine børn i
> > skolen, og se at der ikke bliver brugt de penge på tøj, der burde, mine
> > børns mor bruger nemmelig ikke de penge på børnenne, som hun burde.
> > her kunne jeg godt tænke mig, at moderen blev frataget bidraget, sådan
at
> > jeg kunne købe det tøj, børnenne har brug for.
>
> Beløbet skal jo ikke bare dække tøj, men også være til kost, og de ekstra
> udgifter der er til strøm, vand, vask mm. i husholdningen, til hjælp til
de
> øgede transportudgifter der også er ved at have børn, der skal køres til
> sport og andet. Og så er der jo betalingen i daginstitutionen, der på
trods
> af at den er med rabat, stadig skal betales.
>
> Eller alder helst at jeg fik
> > forældremyndigheden, men det er jo en langvarig proces.
> Ja, men derfor er det da en mulighed, som du da ikke bør undlade.
>
> > > Hvis I ikke har børnene fuldtid skal I da også betale for det.
> >
> > Ja da men hvorfor skal vi betale mere end moderen, det er tros alt hende
> der
> > har alle fordelende.
>
> I betaler IKKE mere, men langt under det halve af, hvad man beregner at et
> barn koster igennem en 0- 18-årig opvækst, se selv :
>
> Børnepasning (vuggestue, dagpleje fritidshjem) - 196.000
> Mad og drikke - 227.000
> Tøj og sko - 92.000
>
> Samlet pris - 514.000 kroner
>
> Kilde: Forbrugerinformation og Kommunernes landsforening ( og så er det
> 1998-priser)
>
> Og så kommer der alt det løse oveni, vil jeg tro..
>
> Men jeg vil da give dig ret i, at det er hende, der har de fleste glæder,
i
> det at hun har barnet/børnene.
>
> Med venlig hilsen
> Helle
>
>
>
>

---

"Madsen" <positiv@jyde.dk> skrev i en meddelelse
news:hgxy9.5315$oC3.819222@news010.worldonline.dk...
> 514000 delt med 18 år og igen delt med 12 måneder giver 2379 pr. måned.
> Deler du dette med 2 forældre så er det 1189 kr. Tager man så i
betragtning
> at samværforældren typisk har børnene 100 dage om året, hvilket er ca. en
> trediedel, hvor han hun selv må betale transport, mad og fornøjelser og i
> visse tilfælde også tøj, så er 970 kr. om måneden da lige tilpas. 970 kr i
> 12 måneder i 18 år giver 210600. Det svarer til 40 % af de samlede
udgifter.
> Dertil kommer tilskud til den forældre der har børnene, såfremt hun/han er
> enlig.
> Men reglerne omkring bidrag skal opdateres til nutidens forhold, for i alt
> for mange tilfælde sker der en skævvridning af fæorældrenes økonomi. Fx
hvis
> faderen studerer og moderen har fultidsjob og børn. Hvorfor skal han så
> aflevere 970 kr. af sin SU????
>
> Madsen

Hold fast hvor er jeg enig med dig.

Jeg boede i 1 år sammen med min nuværende hustru hvor det kun var mig der
havde en indtægt.
Hun tjente ingenting og fik heller ikke noget af det offentlige( yeps hun er
indvandrer)hun har en søn, jeg har to døtre. I 1 år levede vi af min løn
alene og så skulle jeg betale børnebidrag til min eks der var gift påny og
ja de havde jo altså to indkomster. Så når jeg havde samvær med mine to
døtre i weekenderne, ja så var der kun mig selv til at betale.
Dette faktum er IKKE en klagesang men nok at der er et elle andet galt når
man ikke går ind fra det offentlige og kigger på helheden!
Så alle enlige mødre, nej jeg har ikke ondt af jer og i skal heller ikke
have flere penge. Kan i ikke få dem i får til at slå til. Ja så må i tage
ekstraarbejde, eller skære i omkostningerne som alle andre!


Hygge


Krumme

---

Hej Krumme

Kun en kommentar til det : JEP.

Madsen

"Krumme" <kkolsen@FJERNDETTEemail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqeb4f$nl3$1@news.cybercity.dk...
>
> "Madsen" <positiv@jyde.dk> skrev i en meddelelse
> news:hgxy9.5315$oC3.819222@news010.worldonline.dk...
> > 514000 delt med 18 år og igen delt med 12 måneder giver 2379 pr. måned.
> > Deler du dette med 2 forældre så er det 1189 kr. Tager man så i
> betragtning
> > at samværforældren typisk har børnene 100 dage om året, hvilket er ca.
en
> > trediedel, hvor han hun selv må betale transport, mad og fornøjelser og
i
> > visse tilfælde også tøj, så er 970 kr. om måneden da lige tilpas. 970 kr
i
> > 12 måneder i 18 år giver 210600. Det svarer til 40 % af de samlede
> udgifter.
> > Dertil kommer tilskud til den forældre der har børnene, såfremt hun/han
er
> > enlig.
> > Men reglerne omkring bidrag skal opdateres til nutidens forhold, for i
alt
> > for mange tilfælde sker der en skævvridning af fæorældrenes økonomi. Fx
> hvis
> > faderen studerer og moderen har fultidsjob og børn. Hvorfor skal han så
> > aflevere 970 kr. af sin SU????
> >
> > Madsen
>
> Hold fast hvor er jeg enig med dig.
>
> Jeg boede i 1 år sammen med min nuværende hustru hvor det kun var mig der
> havde en indtægt.
> Hun tjente ingenting og fik heller ikke noget af det offentlige( yeps hun
er
> indvandrer)hun har en søn, jeg har to døtre. I 1 år levede vi af min løn
> alene og så skulle jeg betale børnebidrag til min eks der var gift påny og
> ja de havde jo altså to indkomster. Så når jeg havde samvær med mine to
> døtre i weekenderne, ja så var der kun mig selv til at betale.
> Dette faktum er IKKE en klagesang men nok at der er et elle andet galt når
> man ikke går ind fra det offentlige og kigger på helheden!
> Så alle enlige mødre, nej jeg har ikke ondt af jer og i skal heller ikke
> have flere penge. Kan i ikke få dem i får til at slå til. Ja så må i tage
> ekstraarbejde, eller skære i omkostningerne som alle andre!
>
>
> Hygge
>
>
> Krumme
>
>

---

"Krumme" <kkolsen@FJERNDETTEemail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqeb4f$nl3$1@news.cybercity.dk...

> Så alle enlige mødre, nej jeg har ikke ondt af jer og i skal heller ikke
> have flere penge. Kan i ikke få dem i får til at slå til. Ja så må i tage
> ekstraarbejde, eller skære i omkostningerne som alle andre!

Du har ret! Hvis mødrene ikke kan få pengene til at slå til, må de tage et
arbejde, skære i omkostningerne etc. Og det er, hvad de gør.

Børnebidraget er ikke stort nok til, at mødre (eller fædre) kan droppe et
arbejde og leve et liv i sus og dus derhjemme. Børnebidaget kan ikke engang
dække de udgifter, der er til børnepasning, når man skal ud og tjene penge.

Og kan du ikke få råd til børnebidrag og lidt til, må du tjene ekstra, skære
ned på dine omkostninger etc.

Og ligesom man ikke behøver have ondt af mødrene, behøver man heller ikke
have ondt af mænd, der klynker over, at de skal betale børnebidrag til deres
børn.

Mvh. Lisbeth

---

>
> Og ligesom man ikke behøver have ondt af mødrene, behøver man heller ikke
> have ondt af mænd, der klynker over, at de skal betale børnebidrag til
deres
> børn.
>
Det har du såmen ret i, men det kunne gøres bedre, ikke nødvendigvis for
fædre eller mødre. nogen gange kan det faderen der betaler for meget, og
andre gange betaler han for lidt. Den far der ikke ser sine børn og ikke
vil, betaler helt sikkert for lidt.

Jens

---

"sunsite" skrev d. 08-11-02 21:28 dette indlæg :
> >
> > Og ligesom man ikke behøver have ondt af mødrene, behøver man heller
ikke
> > have ondt af mænd, der klynker over, at de skal betale børnebidrag
til
> deres
> > børn.
> >
> Det har du såmen ret i, men det kunne gøres bedre, ikke nødvendigvis
for
> fædre eller mødre. nogen gange kan det faderen der betaler for meget,
og
> andre gange betaler han for lidt. Den far der ikke ser sine børn og
ikke
> vil, betaler helt sikkert for lidt.
>
> Jens
>
> Her kan jeg kun være enig. Står selv som ENLIG til 2 piger, hvis far
totalt har fravalt at se dem, og her synes jeg bestemt der skal betales
ekstra.

JFV

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Madsen" <positiv@jyde.dk> skrev i en meddelelse
news:hgxy9.5315$oC3.819222@news010.worldonline.dk...

> Men reglerne omkring bidrag skal opdateres til nutidens forhold, for i alt
> for mange tilfælde sker der en skævvridning af fæorældrenes økonomi. Fx
hvis
> faderen studerer og moderen har fultidsjob og børn. Hvorfor skal han så
> aflevere 970 kr. af sin SU????

Det skal han selvfølgelig, fordi udgiften til et barn ikke afhænger af, om
den ene er på SU.

Om så den ene af forældrene er mangemillionær er det kun rimeligt, at begge
forældre påtager sig ansvaret for børnene. Herunder det økonomiske.


Mvh. Lisbeth

---

Vil bare sige....du er en fornuftig kvinde!


"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3dcb56ef$0$773$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> "Madsen" <positiv@jyde.dk> skrev i en meddelelse
> news:hgxy9.5315$oC3.819222@news010.worldonline.dk...
>
> > Men reglerne omkring bidrag skal opdateres til nutidens forhold, for i
alt
> > for mange tilfælde sker der en skævvridning af fæorældrenes økonomi. Fx
> hvis
> > faderen studerer og moderen har fultidsjob og børn. Hvorfor skal han så
> > aflevere 970 kr. af sin SU????
>
> Det skal han selvfølgelig, fordi udgiften til et barn ikke afhænger af, om
> den ene er på SU.
>
> Om så den ene af forældrene er mangemillionær er det kun rimeligt, at
begge
> forældre påtager sig ansvaret for børnene. Herunder det økonomiske.
>
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
>

---

"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3dcb56ef$0$773$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
snip
> Om så den ene af forældrene er mangemillionær er det kun rimeligt, at
begge
> forældre påtager sig ansvaret for børnene. Herunder det økonomiske.
> snip
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
Her i England giver man i forhold til sin indkomst. Det synes jeg er
rimeligt i princippet, men det virker nu alligevel ikke altid. De tager
ikke andre ting med i udregningen. Min mand har (lang historie) et barn med
en tidligere kaereste. Hun fortalte ham ikke, hun var gravid, og hun ville
ikke have, at han har noget med barnet at goere, da de ikke havde vaeret
sammen siden omkring hvor hun blev gravid. Han skal stadig betale til
barnet, og betaler 475 pund om maaneden (det er vel ca. 5000 kroner). Dette
beloeb aendrede sig ikke, da vi blev gift...heller ikke da vi koebte hus, og
heller ikke da vi selv fik et barn sammen. De foerste to kan jeg forstaa,
men i foelge CSA (Child Support Agency, som tager sig af boernepenge) goer
det heller ingen forskel at vi nu har et barn. Dvs at det andet barn faar
mere end vort eget goer. Da eks-kaeresten er enlig, faar hun dertil
boligtilskud af staten. Ja, jeg kunne altsaa ikke bruge 5000 kroner paa et
barn (ca 5 aar gammel) om maaneden. Han er lige startet i skole, og da hun
arbejder deltid er der ingen udgifter til boernepasning.

Jeg synes selvfoelgeligt ikke, at 975 kroner er meget i forhold, men er man
paa SU kan det betyde en masse.

Jeg kender ikke saa meget til reglerne i Danmark, men jeg gaar ud fra, at
det er ligemeget hvem der har foraeldremyndigheden...den "anden" foraelder
skal vel altid betale beloebet?

Pia

---

"Pia" <pia.a.reynolds@btinternet.com> skrev i en meddelelse
news:aqg09r$9jpuj$1@ID-151207.news.dfncis.de...

> Her i England giver man i forhold til sin indkomst.

Det er jo sådan set også rimeligt nok.... indenfor visse grænser!
Jeg synes det er fornuftigt med et minimum og et maximum - og elastiske
muligheder derimellem.

Men jeg synes ikke, at SU eller arbejdsløshed eller formuende folks smarte
skattetænkning - for blot at nævne nogle få og meget forskellige eksempler -
skal influere på, om man skal tage del i ansvaret for sit barn. Eller i
hvilket omfang man skal.

Er man mor/far til et barn har man et ansvar for barnet. Også økonomisk.
Uanset hvordan man iøvrigt har valgt at organisere sit liv.

> Jeg synes selvfoelgeligt ikke, at 975 kroner er meget i forhold, men er
man
> paa SU kan det betyde en masse.

Ja.. så kan det betyde en masse. Rigtig meget endda. Men jeg synes IKKE det
skal betyde, at man så skal betale mindre.

975 kr. om måneden er en klatskilling i forhold til, hvad et barn koster.

Og man kunne måske endda forestille sig en forælder, der bevidst vælger at
reducere sin indkomst - fiktivt ved hjælp af snyd eller helt reelt - for på
den måde at straffe den anden forælder økonomisk.

Eller en forælder, der bare ikke gider tage sig sammen for at leve op til
sit (økononiske) ansvar i forhold til sit barn. Skal barnet i givet fald
straffes for det? Det vil jo være konsekvensen, hvis man begynder at pylre
om den mor eller far, der vil fritages for børnebidrag med henvisning til,
at vedkommende er på SU, er arbejdsløs eller andet.

Næh.. så hellere have et minimum, som der er nu - og overlade det til den
enkelte at organisere sit liv, så forpligtelsen kan opfyldes.

Mvh. Lisbeth

---

"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3dcb9d4a$0$11452$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Pia" <pia.a.reynolds@btinternet.com> skrev i en meddelelse
> news:aqg09r$9jpuj$1@ID-151207.news.dfncis.de...
>
> > Her i England giver man i forhold til sin indkomst.
>
> Det er jo sådan set også rimeligt nok.... indenfor visse grænser!
> Jeg synes det er fornuftigt med et minimum og et maximum - og elastiske
> muligheder derimellem.
>
> Men jeg synes ikke, at SU eller arbejdsløshed eller formuende folks smarte
> skattetænkning - for blot at nævne nogle få og meget forskellige
eksempler -
> skal influere på, om man skal tage del i ansvaret for sit barn. Eller i
> hvilket omfang man skal.
>
> Er man mor/far til et barn har man et ansvar for barnet. Også økonomisk.
> Uanset hvordan man iøvrigt har valgt at organisere sit liv.
>
> > Jeg synes selvfoelgeligt ikke, at 975 kroner er meget i forhold, men er
> man
> > paa SU kan det betyde en masse.
>
> Ja.. så kan det betyde en masse. Rigtig meget endda. Men jeg synes IKKE
det
> skal betyde, at man så skal betale mindre.
>
> 975 kr. om måneden er en klatskilling i forhold til, hvad et barn koster.
>
> Og man kunne måske endda forestille sig en forælder, der bevidst vælger at
> reducere sin indkomst - fiktivt ved hjælp af snyd eller helt reelt - for
på
> den måde at straffe den anden forælder økonomisk.
>
> Eller en forælder, der bare ikke gider tage sig sammen for at leve op til
> sit (økononiske) ansvar i forhold til sit barn. Skal barnet i givet fald
> straffes for det? Det vil jo være konsekvensen, hvis man begynder at pylre
> om den mor eller far, der vil fritages for børnebidrag med henvisning til,
> at vedkommende er på SU, er arbejdsløs eller andet.
>
> Næh.. så hellere have et minimum, som der er nu - og overlade det til den
> enkelte at organisere sit liv, så forpligtelsen kan opfyldes.
>
> Mvh. Lisbeth

Jeg er bestemt enig med, at det kan vaere nemt at snyde systemet. Derfor
vil jeg ogsaa mene, at det bedste vil vaere at tage hver situation som en
individuel situation og se paa den enkelte foraelders oekonomiske situation.
Det vil naturligvis koste penge at checke disse ting, men der vil uden tvivl
ogsaa blive sparet i den anden ende ved at undgaa snyd (og ikke kun mht
boernepenge, men understoettelse i enhver form). Det er ofte for nemt at
snyde.

Tag to situationer...den ene hvor den, der har foraeldremyndigheden tjener
masser af penge og er gift igen med en mangemillionaer, og den anden
foraelder er paa SU. Og den anden situation hvor det hele er vendt lige paa
hovedet. Ville det ikke vaere mere retfaerdigt hvis foraelderen uden
myndighed i den foerste situation betaler mindre, end den anden?

Pia :)

---

"Pia" <pia.a.reynolds@btinternet.com> skrev i en meddelelse
news:aqg8jb$9nvvr$1@ID-151207.news.dfncis.de...

> Jeg er bestemt enig med, at det kan vaere nemt at snyde systemet. Derfor
> vil jeg ogsaa mene, at det bedste vil vaere at tage hver situation som en
> individuel situation og se paa den enkelte foraelders oekonomiske
situation.

Hvad folk tjener afhænger af, hvad de vil tjene - minimums-udgiften til et
barn afhænger ikke af, om den ene eller anden af forældrene vælger at leve
på SU, som milionær eller med en indtægt, der ved hjælp af gode økonomiske
rådgivere synes laverere, end den reelt er.

> Tag to situationer...den ene hvor den, der har foraeldremyndigheden tjener
> masser af penge og er gift igen med en mangemillionaer, og den anden
> foraelder er paa SU. Og den anden situation hvor det hele er vendt lige
paa
> hovedet. Ville det ikke vaere mere retfaerdigt hvis foraelderen uden
> myndighed i den foerste situation betaler mindre, end den anden?

Det er rimeligt, at forældre - uden skelen til deres indtægt og formue -
deler minimums-udgiften til et barn.

Mvh, Lisbeth

---

>
> Det er rimeligt, at forældre - uden skelen til deres indtægt og formue -
> deler minimums-udgiften til et barn.
>
Helt enig, men lad os nu lege at de 975 er minimums udgiften (hvad det ikke
er, den er noget højere). Hvorfor skal moderen så administrere min del af
udgiften, jeg vil da også gerne have glæde af, at tage mine børn med i byen
og købe nyt tøj, eller købe en ny cykkel til dem når de kommer i den alder.
Jeg mener enda at jeg kunne gøre det bedre, spørger du mig ville det være
rimeligt, at moderen fik ca. 500 i måneden til husleje børnepasning og de
andre faste udgifter, (jeg ved godt at det halve af en dagplege plads er ca.
500, men er moderen enlig får hun jo tilskud, er hun ikke enlig er det en
helt anden diskution).
Oven i det skulle faderen så selv bruge 1000 kr. på barnet i måneden.
Hvis de første 500 så var fradragsberretigede, ville faderns udgift være ca.
1250 kr. per barn, altså en total udgift per barn på 2500 per måned.

Jens

---

"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqh7uf$dai$1@sunsite.dk...

> Helt enig, men lad os nu lege at de 975 er minimums udgiften (hvad det
ikke
> er, den er noget højere).

Den er MEGET højere! 975 kr er ikke engang halvdelen!

> Hvorfor skal moderen så administrere min del af
> udgiften,

Den, der har forældremyndigheden har den overvejende del af ansvaret og
udgiften.
Derfor.

> jeg vil da også gerne have glæde af, at tage mine børn med i byen
> og købe nyt tøj, eller købe en ny cykkel til dem når de kommer i den
alder.

Jamen så gør det!

> Jeg mener enda at jeg kunne gøre det bedre,

Så havde du nok fået forældremyndigheden, hvis du havde kunnet gøre det
bedre end moderen.

> spørger du mig ville det være
> rimeligt, at moderen fik ca. 500 i måneden til husleje børnepasning og de
> andre faste udgifter,

Men 500 er meget langt fra halvdelen af udgiften til et barn.
Og hvis du hænger dig i forskellen mellem 500 og 975 kr er du smålig.


Mvh. Lisbeth

---

>
> Den er MEGET højere! 975 kr er ikke engang halvdelen!

Helt enig.


>
> > Hvorfor skal moderen så administrere min del af
> > udgiften,
>
> Den, der har forældremyndigheden har den overvejende del af ansvaret og
> udgiften.
> Derfor.

Jammen hvorfor kan faderen, ikke have det ½ af udgifterne, og ansvaret. At
det kun er moderen der har ansvar og udgifter, er da en forældet holdning.


>
> > jeg vil da også gerne have glæde af, at tage mine børn med i byen
> > og købe nyt tøj, eller købe en ny cykkel til dem når de kommer i den
> alder.
>
> Jamen så gør det!

Det gør jeg også, det er jo derfor, at jeg har langt støre udgifter end
moderen.

>
> > Jeg mener enda at jeg kunne gøre det bedre,
>
> Så havde du nok fået forældremyndigheden, hvis du havde kunnet gøre det
> bedre end moderen.

sådan hænger det jo ikke sammen i dagens danmark.

>
> > spørger du mig ville det være
> > rimeligt, at moderen fik ca. 500 i måneden til husleje børnepasning og
de
> > andre faste udgifter,
>
> Men 500 er meget langt fra halvdelen af udgiften til et barn.
> Og hvis du hænger dig i forskellen mellem 500 og 975 kr er du smålig.

Det er ikke rimeligt, at klippe på den måde, mit forslag gik jo ud på at
faderen, skulle betale 1500kr. i måneden.

Jens

---

"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqjhgi$7e5$1@sunsite.dk...

> Jammen hvorfor kan faderen, ikke have det ½ af udgifterne, og ansvaret. At
> det kun er moderen der har ansvar og udgifter, er da en forældet holdning.

Fædre kan sørme også få forældremyndigheden.
Mødre kan også blive pålagt at betale børnebidrag.

> sådan hænger det jo ikke sammen i dagens danmark.

Jeg kender faktisk en del fædre, der har fået forældremyndigheden. Så det er
muligt.

Men fakta er, at det i dagens danmark ikke er mændene, der tager orlov fra
deres job for at passe børnene. Ikke i nær samme omfang som mødrene. Faktisk
er der rigtig mange fædre, der ikke engang snupper deres lovfæstede ret til
barselsorlov. Forældreorlov er også i overvejende grad noget mødre tager.

Det er heller ikke i dagens Danmark mændene, der begrænser arbejdstiden for
at hente børn i daginstitutionen. Mænd går ikke på deltid af hensyn til
deres børn. Mænd forlænger ikke deres uddannelses af hensyn til børnene.
Mænd udsætter ikke karriereplanerne af hensyn til børnene. I dagens Danmark
er børnene i ektremt ulige omfang en opgave mødrene påtager sig.

Uligheden viser sig naturligvis også, når forældremyndigheden skal placeres.

Mvh. Lisbeth

---

>
> Men fakta er, at det i dagens danmark ikke er mændene, der tager orlov fra
> deres job for at passe børnene. Ikke i nær samme omfang som mødrene.
Faktisk
> er der rigtig mange fædre, der ikke engang snupper deres lovfæstede ret
til
> barselsorlov. Forældreorlov er også i overvejende grad noget mødre tager.

Det har du ret i, mange fædre ved ikke hvad de går glip af. Jeg var så
heldig at få 8 måneders barsel til mit andet barn, da moderen ikke ville
afbryde sin uddannelse, og godt nok blev det lidt kedeligt, at gå hjemme den
sidste måned, men jeg ville ikke bytte for noget andet.

>
> Det er heller ikke i dagens Danmark mændene, der begrænser arbejdstiden
for
> at hente børn i daginstitutionen. Mænd går ikke på deltid af hensyn til
> deres børn. Mænd forlænger ikke deres uddannelses af hensyn til børnene.
> Mænd udsætter ikke karriereplanerne af hensyn til børnene. I dagens
Danmark
> er børnene i ektremt ulige omfang en opgave mødrene påtager sig.

Du har stadig ret, men jeg tror at tendensen, er på vej væk fra den model,
fædre vil derres børn mere og mere. Men som det er nu har du desværre ret,
man kan jo bare se, hvordan mange for derres omsorgsdage udbetalt i
kontanter.

>
> Uligheden viser sig naturligvis også, når forældremyndigheden skal
placeres.

Tja det er jo så her, at fædre som jeg kommer i klemme.

Jens

---

"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqk0hj$hrf$1@sunsite.dk...

> Tja det er jo så her, at fædre som jeg kommer i klemme.

Hvordan i klemme?

Mvh. Lisbeth

---

>
> > Tja det er jo så her, at fædre som jeg kommer i klemme.
>
> Hvordan i klemme?
>
Ja selv om at jeg har stor indteresse i mine børn, og har haft længer
barselsorlov end moderen, og udsatte min uddannelse så moderen kunne gøre
sin færdig, hvar det stadig moderen, der fik forældremyndigheden.

Jens

---

"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqmgv3$rbi$1@sunsite.dk...

> Ja selv om at jeg har stor indteresse i mine børn, og har haft længer
> barselsorlov end moderen, og udsatte min uddannelse så moderen kunne gøre
> sin færdig, hvar det stadig moderen, der fik forældremyndigheden.

Nu er der jo andre forhold, der også spiller en afgørende rolle for, hvem
der får forældremyndigheden.


Mvh. Lisbeth

---

>
> Nu er der jo andre forhold, der også spiller en afgørende rolle for, hvem
> der får forældremyndigheden.
>
Ja det er klart.

Jens

---

"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3dcd8156$2$11446$ba624c82@nntp02.dk.telia.net

> Men fakta er, at det i dagens danmark ikke er mændene, der
tager
> orlov fra deres job for at passe børnene. Ikke i nær samme
omfang
> som mødrene. Faktisk er der rigtig mange fædre, der ikke engang
> snupper deres lovfæstede ret til barselsorlov. Forældreorlov
er
> også i overvejende grad noget mødre tager.

Nu har jeg ikke selv nogen børn og det er muligt, at det
simpelthen diskvalificerer mig i gruppens øjne.
Men lige præcis det her med om fædrene tager barselsorlov,
begrænser arbejdstiden, går på deltid osv osv, tror jeg altså
ikke alene vi kan hænge op på de kære mænd. Det er i mine øjne
en del af en større sammenhæng, som mændene alene ikke er
ansvarlige for.

Jeg tror, at de fleste par, når de får børn ikke rigtig har i
tankerne, at de måske en dag går fra hinanden. Jeg tror de
indretter sig således, så det passer bedst i deres fælles liv.
Da mange par er i den situation at kvinden tjener færre penge end
manden og økonomien for en børnefamilie godt kan være lidt stram
(det hører jeg i hvert fald tit at den er). Så jeg tror, at
mange i fællesskab beslutter, at det er bedst af hensyn til
økonomien at det er kvinden, der skærer ned på arbejdstiden,
tager orloven osv simpelthen fordi det giver et mindre økonomisk
tab.
Og vi kan sgu ikke udelukkende give mændene "skylden" for at
mange kvinder er lavere lønnet end mænd.

Endvidere tror jeg også, at der er mange kvinder, som bliver så
opfyldt af moderfølelser, at de har svært ved at "give slip" på
det her barn og lade far komme lidt til. Hvis far så samtidig er
lidt usikker og har nogle hangups omkring lortebleer og hvad der
nu ellers hører til, så tror jeg tit man får en mere traditionel
fordeling af "arbejdet" med børnene. Og får man det i starten,
så tror jeg også, at der er en større sandsynlighed for at den er
svær at vende rundt på senere. Det er der jo så heller ikke
nødvendigvis nogen grund til, hvis det fungerer godt for begge
parter. Men går man fra hinanden senere, så står farmand så lidt
med håret i postkassen, fordi tingene flaskede sig som de gjorde.

Jeg har selv en veninde som blev separeret i januar og der var da
klart problemer med at faderen ikke ønskede ret meget samvær med
barnet. Han syntes sønnen (på 3 ½) var irriterende og krævende
og barnlig osv osv. Min veninde var selvfølgelig ked af det, for
hun ønskede jo at far og søn havde et godt forhold til hinanden.
Men jo mere vi snakkede om, hvordan tingene havde været da de to
var sammen, desto klarere blev det også, at faderen jo ikke havde
haft så meget at gøre med sønnen selv da de boede sammen. Jo
bevares de var jo sammen hver dag. Men det var hende som hentede
og bragte i institution, hende som lagde i seng, gav bad,
skiftede ble, lavede mad, vaskede tøj og tog sig af sønnen når
han var umulig og ked af det. Han havde aldrig så meget som
passet barnet en aften alene, mens hun tog ud med veninder eller
noget andet (så passede hendes mor eller andre veninder). Det
var helt klart at det var deres begge tos "fortjeneste" at
tingene var blevet sådan. Han havde ikke presset på for at tage
mere af ansvaret og hun havde ikke følt at han kunne håndtere det
og derfor været misforstået beskyttende over for knægten.

Nu er der så snart gået et år og det går bedre og bedre for far
og søn. Faderen har lige givet udtryk for at han gerne vil have
mere samvær og gudskelov er moderen glad for dette. De finder
altså langsomt ud af tingene. Men for dem som ikke kan det, der
kan jeg da godt se, at tingene meget nemt kan gå i hårdknude og
så er det sgu da også svært for myndighederne at se noget som
helst andet end den måde tingene rent faktisk har været på.

Pointen er vel bare, at jeg tror du har ret, når du siger at det
stadig er sådan, at det i stor stil er kvinderne der tager
"arbejdet" med børnene og sætter dem i første række. Men jeg
tror altså ikke altid det er manglende vilje fra mændenes side,
som gør at tingene ender sådan i mange forhold. Jeg tror ganske
enkelt ikke folk tænker så forfærdelig meget over, hvilken
betydning det kan have i det lange løb. Når man står der med en
ny situation (har fået barn) og er stresset og lidt bange for at
gøre noget forkert, så tror jeg det er nemt ligesom bare at falde
ind i en rytme og ikke få stillet så mange spørgsmålstegn ved de
ting som rent faktisk fungerer i hverdagen. For der er jo nok at
føle sig usikker på og jeg tror det kan være svært at finde
overskuddet til at for mandens vedkommende at presse mere på for
at blive inkluderet mere og få lov til at være mere med og for
kvindens vedkommende at presse lidt mere på en usikker mand og
"tvinge" ham ind i situationer som han måske ikke lige *tror* han
kan overkomme (om det så er bleskift, madning, orlov, barsel
eller bare at passe barnet alene nogle aftner).

Som sagt har jeg ikke børn, så jeg ved jo reelt meget lidt. Mine
betragtninger er jo sådan set rent teoretiske. De er udelukkende
baseret på, hvad jeg læser på nettet, hører fra venner og familie
og ser og hører i medierne. Derfor er det jo også muligt at jeg
tager grueligt fejl.

Mange hilsner
Puk

---

Puk wrote:

> Som sagt har jeg ikke børn, så jeg ved jo reelt meget lidt. Mine
> betragtninger er jo sådan set rent teoretiske. De er udelukkende
> baseret på, hvad jeg læser på nettet, hører fra venner og familie
> og ser og hører i medierne. Derfor er det jo også muligt at jeg
> tager grueligt fejl.

Næh, jeg synes ikke du tager grueligt fejl. Tværtimod synes jeg du er
meget god til at se dine omgivelser som de er.

Dermed er ikke sagt at alle fædre og alle mødre er ens, og man kunne
godt ønske at flere fædre arbejdede sig ud af deres berøringsangst
overfor lortebleer, og overfor moderen insisterede på at påtage sig en
del af pasningsarbejdet, på trods af usikkerhed og manglende erfaring.

Men det er også en kendsgerneng at det kan være noget af en hurdle at
komme over, så meget mere som at nogle (mange?) mødre er overbevist om
deres naturgivne overlegenhed på området.

Venlig hilsen
Erik Olsen

---

"Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:aqm79s$302$1@sunsite.dk


> Næh, jeg synes ikke du tager grueligt fejl. Tværtimod synes jeg
> du er meget god til at se dine omgivelser som de er.

Mange tak *S*.

> Dermed er ikke sagt at alle fædre og alle mødre er ens, og man
> kunne godt ønske at flere fædre arbejdede sig ud af deres
> berøringsangst overfor lortebleer, og overfor moderen
insisterede
> på at påtage sig en del af pasningsarbejdet, på trods af
> usikkerhed og manglende erfaring.

Helt sikkert. Ideelt set så arbejdede begge parter jo på disse
ting.
Altså kvinden på at give lidt slip og stole lidt mere på faderen
og faderen på at træde ind og tage en del af både "arbejdet" og
ansvaret. Det burde man naturligvis gøre.
Jeg tror bare, at det nogle gange er lettere sagt end gjort.

Det er hårdt at få barn selvom det også er dejligt. Jeg kan
snildt forestille mig at mange føler sig lidt overvælede, trætte
(grundet mangel på søvn og det ekstra ansvar), usikre osv osv.
Så tror jeg det er svært at tænke ret meget længere end "lige nu
og her". Problemet er så bare for det første, at "lige nu og
her" er med til at danne præcedens og vaner og for det andet, at
det som er godt "lige nu og her" måske ikke er så godt i det
lange løb, i det store perspektiv.

Jeg tror også, at der er mange som ikke får tænkt sig helt så
godt om, inden de får børn. Det lyder måske absurd, men jeg kan
se det rundt omkring i min omgangskreds. Eksempelvis det par som
jeg fortalte om i det andet indlæg (dem som blev separeret i
januar). Han havde i lang tid meget gerne villet have et barn og
hun følte sig ikke klar. Da hun så endelig følte sig klar til et
barn, så kastede de sig ud i det. Det planlagde skam en hel
masse. De planlagde barnevognsindkøb, blelager, tøj til starten,
børneværelse og alt det der. Men de lavede aldrig nogen sinde en
forventningsafstemning. Da de så fik barnet blev det jo
tydeligt, at de ikke havde samme forestillinger og forventninger
til det at få børn. Han havde nok ubevidst et eller andet sted
drømt om en 7-årig at spille fodbold med og tage med til
biludstilling. Hun havde regnet med, at når han nu så gerne
ville have et barn, så ville han bestemt også deltage meget mere
i alt det daglige omkring barnet. Men på intet tidspunkt havde
de snakket om de der daglige ting, så de var lidt mere forberedt.
Det var en lyserød drøm som blev virkelighed. Ingen af dem er i
mine øjne dummere end gennemsnittet.

Man kan selvfølgelig ikke forberede sig på alt. Men jeg tror en
generel snak om det at få børn kunne hjælpe mange til at få
øjnene op for deres forskellige drømme, ønsker og forventninger
og måske gøre det lidt lettere, når det så bliver virkelighed.
Så man ved lidt mere om, hvilken idé den anden har om hvad
hans/hendes forældrerolle bør indeholde.

> Men det er også en kendsgerneng at det kan være noget af en
> hurdle at komme over, så meget mere som at nogle (mange?) mødre
> er overbevist om deres naturgivne overlegenhed på området.

Det tror jeg, du har helt ret i.
Men netop den der følelse som kvinden måske har af at hun ved
bedst, bliver jo netop også yderligere understøttet, når hun så
ser faderen blive fuldstændig rådvild, når barnet græder eller
skider. Så tager hun mere og mere over og det passer i grunden
begge parter ret godt, for han bliver fri for at føle sig som en
idiot, når han er usikker og hun føler at tingene bliver gjort
bedre, når hun gør dem selv.
Det kan bare hurtigt gå hen og blive en uheldig vane, at mor gør
det meste og hvis man så går fra hinanden, så tror jeg godt det
kan give anledning til en hel del problemer. En far som
selvfølgelig elsker sit barn men er ret utrænet i at tage sig af
barnet på egen hånd og måske netop derfor oplever stor
frustration ved samværet. En mor som hele tiden føler trang til
at blande sig i hvordan tingene bliver gjort, når barnet er hos
far, fordi hun er angst for at tingene ikke bliver gjort godt nok
for barnet.

Det er jo omsonst at fortælle folk, at de inden de får børn skal
huske at tænke på, hvordan de skal gøre tingene, så det vil
fungere bedst muligt, hvis de en dag går fra hinanden. Det tror
jeg nok er lige nok at forlange at folk sætter sig ned og tænker
over. Men indgangsvinklen kunne måske være: "hvad nu hvis en af
os dør?". Den tanke har de fleste par der etablerer sig jo tænkt
med hensyn til at sikre hinanden økonomisk. Måske den tanke
derfor også er lettere at introducere i forhold til arbejdet med
børnene, så man får sikret sig selv og hinanden i tilfælde af at
den ene part dør.

Mange hilsner
Puk

---

> Endvidere tror jeg også, at der er mange kvinder, som bliver så
> opfyldt af moderfølelser, at de har svært ved at "give slip" på
> det her barn og lade far komme lidt til.

Det er jeg sikker på at du har ret i, den første gang moderen skulle i byen,
efter at have født vores første barn, ringede hun til hendes mor, så hun
kunne komme og passe barnet, selv om at jeg var hjemme. Hun kunne sempelthen
ikke forestille sig, at jeg selv kunne passe barnet, der blev jeg nok lige
lidt sur. Og selv om at vi kunne grine af det sennere, tror jeg at det viser
et tydeligt mønster.

Jens

---

"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqmhg8$5e$1@sunsite.dk

> Det er jeg sikker på at du har ret i, den første gang moderen
> skulle i byen, efter at have født vores første barn, ringede
hun
> til hendes mor, så hun kunne komme og passe barnet, selv om at
> jeg var hjemme. Hun kunne sempelthen ikke forestille sig, at
jeg
> selv kunne passe barnet, der blev jeg nok lige lidt sur.

Hvad skete der så?
Protesterede du og insisterede på selv at passe jeres barn?
Eller lod du svigermor komme og passe?

Jeg kan levende forestille mig situationen og vi kan jo nok godt
blive enige om, at det netop er sådan en situation, hvor faderen
er nødt til at bide sig fast og insistere på, at han altså godt
kan selv. Men hvis han nu netop føler sig usikker (hvem ville
iøvrigt ikke gøre det, stillet overfor et andet menneske som med
al tydelighed viser, at de ikke tror på at man er opgaven
voksen?), så er det måske ikke helt så let. Så tænker han måske
et eller andet sted selv, at det måske ville være rart med et
"sikkerhedsnet". Selv hvis han ikke gør, så kunne jeg godt
forestille mig, at man har en tendens til at forsøge at undgå en
konflikt. Altså at manden undlader at protestere for meget for
at undgå et skænderi. Ikke fordi han er konfliktsky men fordi
begge parter måske netop er trætte og lidt tyndslidte og derfor
vælger de "kampe" de vil kæmpe med stor forsigtighed. Der er jo
ingen grund til at gå ind i et skænderi med mindre det virkelig
er super vigtigt og i situationen er det måske svært lige at se,
at det kan have meget stor vigtighed i det lange løb, hvad man
vælger lige nu og her.

Mange hilsner
Puk

---

>
> Hvad skete der så?
> Protesterede du og insisterede på selv at passe jeres barn?
> Eller lod du svigermor komme og passe?
>
Det endte med, at jeg fik lov til at prøve selv. Men hun kom tideligt hjem
den aften

Jens

---

"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
klip
> >
> Det endte med, at jeg fik lov til at prøve selv. Men hun kom tideligt hjem
> den aften

FIK LOV??!!

Hilsen Inger

---

"Puk" <powder@worldonline.invalid> skrev i en meddelelse
news:zxwz9.16149$oC3.1396317@news010.worldonline.dk...

> Men lige præcis det her med om fædrene tager barselsorlov,
> begrænser arbejdstiden, går på deltid osv osv, tror jeg altså
> ikke alene vi kan hænge op på de kære mænd. Det er i mine øjne
> en del af en større sammenhæng, som mændene alene ikke er
> ansvarlige for.

Det har du ganske givet ret i. At vi ikke kan hænge det op på mændene alene!

Men det rokker desværre ikke ved, at fædre i ringere grad end kvinder tager
sig af børnene - og en naturlig konsekvens er, at fædrene ofte mister deres
børn ved en skilsmisse. (mister det daglige samvær med dem i hvert fald).

> Pointen er vel bare, at jeg tror du har ret, når du siger at det
> stadig er sådan, at det i stor stil er kvinderne der tager
> "arbejdet" med børnene og sætter dem i første række. Men jeg
> tror altså ikke altid det er manglende vilje fra mændenes side,

Økonomien som årsag giver jeg ikke meget for - argumentet kommer nemlig ofte
fra højtlønnede, der afgjort ville have råd til at geare ned for et par
måneder!

Selvfølgelig er det manglende vilje/lyst/ønske fra mændenes side. De synes
det er mest bekvemt for dem og deres egen karriere, at det er sådan.

Og kvinderne får pudset glorien som rigtige mødre ved at tage orlov og tørre
snot af ungerne - men sakker også bagud på arbejdsmarkedet, forringer
mulighederne for en ordentlig løn, en karriere etc.

Det er i langt de fleste tilfældes begges ønske, at tingene skal være sådan.

Indtil fædrene bliver skilt og opdager konskvensen - uden at ville erkende,
at de blot ligger, som de og børnenes mor i årene forud har redt.

Mvh. Lisbeth

---

"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3dcee48a$1$5758$ba624c82@nntp04.dk.telia.net


> Men det rokker desværre ikke ved, at fædre i ringere grad end
> kvinder tager sig af børnene - og en naturlig konsekvens er, at
> fædrene ofte mister deres børn ved en skilsmisse. (mister det
> daglige samvær med dem i hvert fald).

Det er vi helt enige i.
Jeg er heller ikke sikker på, at det er så forkert endda. Skal
man se på det ud fra barnets tarv, så *må* det simpelthen være i
barnets interesse, at den forældre der primært har taget sig af
barnet fortsætter med det, så omvæltningen er så lille som muligt
(naturligvis bliver den aldrig lille, men den kan sikkert
minimeres en smule her og der).

I det eksempel jeg beskrev tidligere, er jeg da heller ikke i
tvivl om, at drengen har bedst af at bo hos sin mor. Havde
faderen nu gerne villet have drengen boende hos sig (hvad han
altså ikke ville), så er jeg bestemt ikke sikker på, at det havde
været det bedste for ham.

> Økonomien som årsag giver jeg ikke meget for - argumentet
kommer
> nemlig ofte fra højtlønnede, der afgjort ville have råd til at
> geare ned for et par måneder!

Det kommer jo an på hvilket perspektiv man ser det ud fra.
Ser man på det udenfor kontekst så er der ingen tvivl om, at de
højtlønnede ville have råd til at geare ned i nogle måneder.
Men tager man konteksten med, så tror jeg slet ikke, det er så
simpelt endda.

Folk forøger deres forbrug jo flere penge de tjener. Et par med
mange penge mellem hænderne vil derfor ofte også have investeret
i en større bolig, en eller flere biler og have tillagt sig en
livsstil efter deres økonomiske formåen. Det forbrug er langt
fra nødvendigt ud fra et basalt-behovs-synspunkt, men ikke desto
mindre er det blevet en vane for dem som lever med det. Derfor
opfatter de det ganske givet som et behov i langt højere grad end
den udenforstående gør. Står de så i en situation hvor det at
far gearer ned og tager barsel kan betyde at de må sælge den ene
bil eller tage et lån mens det at mor gør det betyder, at de kan
fortsætte som hidtil, så kan jeg faktisk godt forstå, hvorfor de
vælger som de fleste gør. De vælger jo bare det, som ved første
øjekast synes mest praktisk. Samtidig slås de jo så med præcis
de samme ting som alle andre. Eksempelvis det her med far som
måske i bund og grund føler sig kejtet og underlig i forhold til
et spædbarn og bedre kan håndtere tanken om et knapt så
hjælpeløst individ og mor som er sikker på, at hun kan gøre det
bedre end han kan.

> Selvfølgelig er det manglende vilje/lyst/ønske fra mændenes
side.
> De synes det er mest bekvemt for dem og deres egen karriere, at
> det er sådan.

Det tror jeg ikke.
Jeg tror nemlig ikke de nødvendigvis tænker helt så langt.

For noget tid siden så jeg i fjernsyn et program, hvor et par var
blevet skilt. Manden havde indtil skilsmissen ikke taget ret
meget del i børnepasningen og alle de daglige gøremål. Efter
skilsmissen gik det dog op for ham, hvor meget han egentlig var
gået glip af mens parret stadig var gift. For nu havde han jo
børnene alene i flere dage af gangen (nogle gange weekender og
andre gange midt i ugen) og nu fik han prøvet det hele. Nu fandt
han ud af, at det der med at give ungerne bad om aften ikke bare
var en opgave, men også gav ham en masse kvalitetstid sammen med
dem. Nu fandt han ud af hvor hyggeligt det var at lave mad
sammen med børnene, selvom det tog længere tid. Nu satte han
pris på og en ære i at lave madpakke.

Han havde aldrig i ægteskabet oplevet det som noget han bevidst
valgte fra. Han havde ganske enkelt ikke været bevidst om, hvad
alle de ting indebar. Hvad mere var, så havde han følt det som
sin pligt at sørge for sin familie rent økonomisk. Han var i høj
grad præget af den tid, han selv var vokset op i. Han havde
observeret og taget en masse værdier til sig fra sine forældres
generation uden egentlig at stille spørgsmålstegn ved dem. Ikke
fordi han var dum og doven, men fordi han som alle os andre
(efter min mening) bliver voldsomt præget af alle de ting, som vi
ikke er os bevidste om. Alt det som bare sker omkring os mens vi
vokser op og den hverdag vi færdes i.
Han havde ikke valgt karrieren fordi det var bekvemt. Han havde
gjort det, fordi han troede at det var hans pligt. Ikke engang
specielt bevidst, men mere som noget der var indpodet i ham fra
hans egen opvækst.

Efter skilsmissen gearede han så ned i takt med, at han oplevede
hvor dejligt det egentlig var at være far og lave alle de ting
som forældre nu engang gør med og for deres børn.

Jeg forestiller mig, at der er mange både mænd og kvinder som
falder ind i nogle traditionelle mønstre af præcis samme årsager
som denne her mand gjorde. Jeg tror også vi skal være
påpasselige med at sætte os ned og pege fingre af det modsatte
køn (hvad end vi så er kvinder eller mænd) og sige at de andre
også bare gør som de gør for egen vindings skyld. Så bevidst
tror jeg nemlig slet ikke det er.

> Og kvinderne får pudset glorien som rigtige mødre ved at tage
> orlov og tørre snot af ungerne - men sakker også bagud på
> arbejdsmarkedet, forringer mulighederne for en ordentlig løn,
en
> karriere etc.

Men jeg tror ikke, at kvinderne har et bevidst ønske om at få
pudset glorien.
Igen tror jeg at meget af det vi gør er ubevidst. Vi gør det,
uden egentlig at få tænkt grundigt over om det nu også er det
bedste. Vi imiterer hvad vi har observeret i vores egen opvækst.

> Det er i langt de fleste tilfældes begges ønske, at tingene
skal
> være sådan.

Det tror jeg du har ret i. I hvert fald delvist.
Jeg er nemlig ikke så sikker på, at der er ret mange som får sat
sig ned og virkelig talt om disse ting, de konsekvenser deres
valg kan få for dem og reelt gjort sig selv og deres partner
bevidste i valget.

> Indtil fædrene bliver skilt og opdager konskvensen - uden at
> ville erkende, at de blot ligger, som de og børnenes mor i
årene
> forud har redt.

Den erkendelse er jo nok også ret svær. Især da når det så tit
bliver den ene part som står med hele tabet. Jeg tror, der skal
meget selvransagelse til at komme til den erkendelse. Lettere
bliver det nok ikke, hvis man har været igennem en led skilsmise.
Så tror jeg nemlig det bliver alt for let bare at se den anden
som en udspekuleret fjende, der hele tiden har vidst, at dette
kunne blive konsekvensen og så blot har sørget for at smøre sin
egen kage.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.invalid> skrev i en meddelelse
news:52Mz9.21$HU.3808@news010.worldonline.dk...

> Det er vi helt enige i.
> Jeg er heller ikke sikker på, at det er så forkert endda. Skal
> man se på det ud fra barnets tarv, så *må* det simpelthen være i
> barnets interesse, at den forældre der primært har taget sig af
> barnet fortsætter med det, så omvæltningen er så lille som muligt
> (naturligvis bliver den aldrig lille, men den kan sikkert
> minimeres en smule her og der).

Det er i barnets tarv at opholde sig mest muligt hos mennesker, der forstår
barnet og dets behov. Den forståelse udvikles af det daglige samvær med
barnet og af at skulle tage vare på barnets behov.

> Det kommer jo an på hvilket perspektiv man ser det ud fra.
> Ser man på det udenfor kontekst så er der ingen tvivl om, at de
> højtlønnede ville have råd til at geare ned i nogle måneder.

Ja! Og længere behøver man egentlig ikke diskutere dét emne. *S*
Hvis de vil geare ned, så kan de.

> Folk forøger deres forbrug jo flere penge de tjener. Et par med
> mange penge mellem hænderne vil derfor ofte også have investeret
> i en større bolig, en eller flere biler og have tillagt sig en
> livsstil efter deres økonomiske formåen.

Ja. og ligesom man kan øge sit forbrug og vænne sig til det, kan man også gå
den anden vej. Om man vil.

Når mange vælger at lade moren tage orloven - og begrunder det med de
økonomiske forhold - så har de valgt at tilsidesætte alle de konsekvenser,
der varer ved længe, længe efter de økonomiske.

Man kunne jo også slet og ret blæse på det modeflip der er gået i at gå
derhjemme og passe børn.

> Han havde ikke valgt karrieren fordi det var bekvemt. Han havde
> gjort det, fordi han troede at det var hans pligt. Ikke engang
> specielt bevidst, men mere som noget der var indpodet i ham fra
> hans egen opvækst.

Jamen fint.... men så gider jeg ikke tage dem seriøst, når de ved en
skilsmisse hyler over, at de ikke får del i børnenes hverdag.

Der er jo i mange tilfælde tale om mænd, der ellers ikke har problemer med
at vælge, hvad de vil investere deres tid og energi i for at nå et givet
mål.

> Jeg forestiller mig, at der er mange både mænd og kvinder som
> falder ind i nogle traditionelle mønstre af præcis samme årsager
> som denne her mand gjorde.

Sikkert. Og de har forunderligt nok totalt lukket ørerne for adskillige års
viden om, hvilke konsekvenser sådanne valg har. De kan jo dårligt hævde, at
de slet ikke er bekendt med, at fædre ofte mister den daglige kontakt til
børnene ved en skilsmisse.

> Jeg tror også vi skal være
> påpasselige med at sætte os ned og pege fingre af det modsatte
> køn (hvad end vi så er kvinder eller mænd) og sige at de andre
> også bare gør som de gør for egen vindings skyld. Så bevidst
> tror jeg nemlig slet ikke det er.

Og jeg tror vi skal være påpasselige med at fremstille hinanden som
ynkelige, smådumme væsener, der ikke - om vi vil - er i stand til gennemskue
konsekvenserne af vores valg.

Sådan MEGET GROFT fremstillet:
Hvis mænd vælger karrieren frem for børnene, må de leve med, at de giver
afkald på børnene ved en evt. skilsmisse.

Hvis kvinder vælger børnene frem for karrieren, må de leve med, at de giver
afkald på karrieremuligheder.

At påstår, at ingen af dem kan tænke ud over blekanten og attachémappen
holder jo ikke!

Mvh. Lisbeth

---

"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3dcfd80f$0$5755$ba624c82@nntp04.dk.telia.net

> Det er i barnets tarv at opholde sig mest muligt hos mennesker,
> der forstår barnet og dets behov. Den forståelse udvikles af
det
> daglige samvær med barnet og af at skulle tage vare på barnets
> behov.

Det er jeg helt enig i

> Ja! Og længere behøver man egentlig ikke diskutere dét emne.
*S*
> Hvis de vil geare ned, så kan de.

Jeg synes bare, det er lige lovlig begrænset at se det sådan.
De kan hvis de vil ja. Men hvis man ikke er sig 100% bevidst om
mulige konsekvenser, så tror jeg langt de fleste mennesker ville
forsøge at bevare status quo rent økonomisk, hvis det overhovedet
kan lade sig gøre. Eller i hvert fald så tæt på som muligt. Det
handler jo om "her og nu" konsekvenser stillet overfor
*potentielle fremtidige" konsekvenser. Potentielle fordi det jo
nok er de færreste som begynder at få børn sammen og samtidig
anser det som meget sandsynligt, at de ikke vil fortsætte
parforholdet.

> Ja. og ligesom man kan øge sit forbrug og vænne sig til det,
kan
> man også gå den anden vej. Om man vil.

Ja man kan. Man skal bare føle, at der er god grund til det.
Hvis far føler sig kejtet i forhold til et spædbarn og samtidig
har en følelse af pligt i forhold til forsørgelse (måske endda
hænger noget af sin mandighed på den knage) og mor er fuldstændig
opslugt af baby, kun nødigt lader andre komme til og måske endda
hænger noget af sin kvindelighed på den knage, så tror jeg altså
det kan blive meget svært at se ud over det der virker åbenlyst
her og nu.

> Når mange vælger at lade moren tage orloven - og begrunder det
> med de økonomiske forhold - så har de valgt at tilsidesætte
alle
> de konsekvenser, der varer ved længe, længe efter de
økonomiske.

Jep men de konsekvenser er også potentielle i forhold til det som
sker lige her og nu.

> Man kunne jo også slet og ret blæse på det modeflip der er gået
i
> at gå derhjemme og passe børn.

Er du sikker på, at det er et modeflip?
Personligt har jeg ingen planer om at få børn. Men hvis jeg nu
skulle have nogen, så har jeg ikke spor lyst til den stressede
hverdag som jeg opfatter det som om mange børnefamilier har. To
stk udearbejdende forældre der konstant føler sig splittede
mellem deres ansvarsfølelse overfor jobbet og deres
ansvarsfølelse overfor familien. En hverdag hvor alle stresser
og tilbringer mere tid med ting som de skal end ting som de gerne
vil.

> Jamen fint.... men så gider jeg ikke tage dem seriøst, når de
ved
> en skilsmisse hyler over, at de ikke får del i børnenes
hverdag.

Det gider jeg godt. Det er i mine øjne alt for nemt altid at
besvare den slags med, "det skulle du fandme have tænkt på noget
før". Faktum er jo at det er de færreste som tænker, "hvad nu
hvis vi bliver skilt?" når de starter på eventyret. Så bliver
hver part ramt på sine punkter og må lide nogle afsavn, men der
er jo ingen grund til at fastholde den situation, hvis man kunne
gøre noget ved det.

> Der er jo i mange tilfælde tale om mænd, der ellers ikke har
> problemer med at vælge, hvad de vil investere deres tid og
energi
> i for at nå et givet mål.

Men tror du virkelig, at mænd helt generelt simpelthen ikke
prioriterer deres unger lige så højt som kvinder? Det tror jeg
nemlig ikke. Jeg tror mere det handler om at vide, hvad man går
glip af fordi man kan mærke det med det samme (belønningen eller
tabet).

Kvinderne har jo heller ikke problemer med at vælge. Personligt
har jeg jo ingen planer om børn og jeg har også forklaret, at jeg
ikke har lyst til den stressede hverdag. Så hvis jeg nu endte
med at få børn, så ville jeg efter al sandsynlighed ønske at gå
ned i tid på arbejde eller måske endda droppe det helt i en
periode. Men samtidig ved jeg også godt, hvad det ville koste
mig i forhold til karriere eller bare fremtidige jobmuligheder og
da jeg også kender skilsmisse procenten, så ville jeg nok være
bange for at forlade mig på min partner rent økonomisk. Dette er
helt klart medvirkende til, at jeg siger nej tak til børn. Men
reelt synes jeg, det ville være meget synd, hvis alle andre
gjorde som jeg. Vores samfund har jo brug for at vi får nogle
børn, så måske handler det ikke om, at vi skal være bedre til at
forudse alle mulige konsekvenser men derimod om at gøre samfundet
mere venligt overfor det at have børn.

> Sikkert. Og de har forunderligt nok totalt lukket ørerne for
> adskillige års viden om, hvilke konsekvenser sådanne valg har.
De
> kan jo dårligt hævde, at de slet ikke er bekendt med, at fædre
> ofte mister den daglige kontakt til børnene ved en skilsmisse.

Nej men hånden på hjertet, da du fik barn hvor meget tid brugte
du så på at tænke over, hvordan du skulle indrette dig så du var
bedst muligt stillet, hvis du og din partner gik fra hinanden?
Synes du ikke det er lidt absurd at man skal tænke den slags
tanker mens man går og venter sig?

> Og jeg tror vi skal være påpasselige med at fremstille hinanden
> som ynkelige, smådumme væsener, der ikke - om vi vil - er i
stand
> til gennemskue konsekvenserne af vores valg.

Sådan føler jeg bestemt heller ikke, at jeg fremstiller nogen.
Jeg føler faktisk at jeg fokuserer ret meget på, at jeg ikke
opfatter det som dumhed.

Jeg relaterer det til min egen dagligdag og alle de overvejelser,
som jeg gør mig i forhold til mine valg. Nogle gange er
hverdagen bare så travl og stresset, at jeg ikke får overvejet
alting, fordi jeg ikke kan overskue det. Jeg forestiller mig, at
når man lige er blevet forældre, så bliver det ikke nemmere.
Slet ikke tanken om, hvordan man bør indrette sig for at stå godt
i tilfælde af skilsmisse.

> Sådan MEGET GROFT fremstillet:
> Hvis mænd vælger karrieren frem for børnene, må de leve med, at
> de giver afkald på børnene ved en evt. skilsmisse.

Med mindre vi finder en anden måde at indrette vores samfund på,
så det ikke i så stor grad for mange føles som et "enten
eller"-valg.

> Hvis kvinder vælger børnene frem for karrieren, må de leve med,
> at de giver afkald på karrieremuligheder.

Med mindre vi finder en anden måde at indrette vores samfund på,
så det ikke i så stor grad for mange føles som et "enten
eller"-valg.

> At påstår, at ingen af dem kan tænke ud over blekanten og
> attachémappen holder jo ikke!

Det påstår jeg bestemt heller ikke, at man ikke kan.
Men jeg påstår at det kan være svært at overskue det hele. Især
når man står som nye forældre. Samtidig påstår jeg, at de vaner
og rammer man skaber i starten vil danne præcedens for det man
senere gør.

Måske det var en idé med noget vejledning. Jeg mener folk går
til fødselsforberedelse, har møder med jordmødre og læger, med
advokater og bankrådgivere osv osv. Det er bare alt sammen noget
som fokuserer på de praktiske her og nu ting. Måske det var en
god idé med mulighed for rådgivning i, hvordan man gør alle de
der ting som får hverdagen til at fungere og samtidig begrænser
begge parters fremtid så lidt som muligt.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.invalid> skrev i en meddelelse
news:RYSz9.1364$HU.68842@news010.worldonline.dk...

> Potentielle fordi det jo
> nok er de færreste som begynder at få børn sammen og samtidig
> anser det som meget sandsynligt, at de ikke vil fortsætte
> parforholdet.

Nu synes jeg ikke, at man(d) skal prioritere samværet med sine børn højt og
deltage i den daglige pasning af hensyn til en evt. skilsmisse. Det forstår
jeg da udmærket, at man IKKE tænker på.

Man skal deltage i den daglige pasning af børnene for børnenes og sin egen
skyld. At det så også kan give gevinst ved en evt, skilsmisse er bare ne
positiv sidegevinst.

> Er du sikker på, at det er et modeflip?

JA! At fravælge karriere til fordel for børn tror jeg er et modeflip.

> Personligt har jeg ingen planer om at få børn. Men hvis jeg nu
> skulle have nogen, så har jeg ikke spor lyst til den stressede
> hverdag som jeg opfatter det som om mange børnefamilier har.

Den behøver ikke være stresset!
Det handler om at indrette sig.

> To stk udearbejdende forældre der konstant føler sig splittede
> mellem deres ansvarsfølelse overfor jobbet og deres
> ansvarsfølelse overfor familien.

Man behøver ikke føle den splittelse.

> En hverdag hvor alle stresser og tilbringer mere tid med ting som de
> skal end ting som de gerne vil.

prioriter anderledes og lev anderledes.

> Faktum er jo at det er de færreste som tænker, "hvad nu
> hvis vi bliver skilt?"

Det behøver man sørme ikke tænke på.

> Men tror du virkelig, at mænd helt generelt simpelthen ikke
> prioriterer deres unger lige så højt som kvinder?

Ja.

> Kvinderne har jo heller ikke problemer med at vælge.

Nogle har problemer med at se, at man kan få tid til begge dele.

> Men samtidig ved jeg også godt, hvad det ville koste
> mig i forhold til karriere eller bare fremtidige jobmuligheder

Det afhænger da af, hvordan du vælger at indrette dig.

> Nej men hånden på hjertet, da du fik barn hvor meget tid brugte
> du så på at tænke over, hvordan du skulle indrette dig så du var
> bedst muligt stillet, hvis du og din partner gik fra hinanden?

Det tænkte jeg ikke over overhovedet
Og det mener jeg som nævnt heller ikke man bør eller behøver.

> Synes du ikke det er lidt absurd at man skal tænke den slags
> tanker mens man går og venter sig?

Jo!

> Med mindre vi finder en anden måde at indrette vores samfund på,
> så det ikke i så stor grad for mange føles som et "enten
> eller"-valg.

Hvad med SELV at vælge, at det skal være både og!?

Det er jo ikke alle, der hopper på, at det er enten-eller. *S*

Mvh. Lisbeth

---

"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3dd01418$1$5777$ba624c82@nntp04.dk.telia.net


> Nu synes jeg ikke, at man(d) skal prioritere samværet med sine
> børn højt og deltage i den daglige pasning af hensyn til en
evt.
> skilsmisse. Det forstår jeg da udmærket, at man IKKE tænker på.

Det synes jeg bestemt heller ikke man skal.
Men hvis man som familie skal finde ud af, hvad der bedst kan
lade sig gøre inden for de rammer man har, så vil det vel typisk
være sådan, at det er den ene forælder, som arbejder lidt mindre
end den anden og derfor tager de primære opgaver omkring børn og
hjem. Ene og alene fordi det ikke er økonomisk muligt for begge
forældre at drosle lidt ned.

Det er jo sådan at det at arbejde på deltid som oftest ikke blot
giver en linært lavere løn. Derfor vil det som regel også være
hul i hovedet for familien at begge forældre går på nedsat tid.

> JA! At fravælge karriere til fordel for børn tror jeg er et
> modeflip.

Hvad får dig til at tro det?

> Den behøver ikke være stresset!
> Det handler om at indrette sig.

Hvordan det? Pt. har jeg ingen børn og jeg arbejder på
almindelig fuld tid (ja faktisk lidt mindre, da min overenskomst
definerer fuldtid i min position som 36/uge). Jeg står op hver
dag kl.5.45 og er ude af døren kl.6.45. Jeg er hjemme mellem
kl.17 og 18 hver dag (når jeg altså ikke er nødt til at arbejde
over). Jeg tror, det ville være stressende også at skulle
hente/bringe barn/børn lave ordentlig aftensmad hver dag (eller
bruge weekenderne på at lave måltider til ugen) og så iøvrigt
tilbringe tid med de børn. Jeg personligt ville føle mig
splittet.

> Man behøver ikke føle den splittelse.

Hvad gør man så?

> prioriter anderledes og lev anderledes.

Hvordan?
Det er simpelthen for let bare at slynge den slags ting ud, uden
at komme med nogle eksempler på, hvordan.

>> Men tror du virkelig, at mænd helt generelt simpelthen ikke
>> prioriterer deres unger lige så højt som kvinder?
>
> Ja.

Det tror jeg bestemt ikke.
Jeg tror nogle mænd har svært ved at forholde sig til de totalt
afhængige babyer og måske være bedre til at håndtere lidt ældre
børn, der kan sige til og fra på en anden måde. Men jeg tror
ikke de holder mindre af deres børn og prioriterer dem lavere end
kvinder gør. Hvorfor skulle de dog det?

> Nogle har problemer med at se, at man kan få tid til begge
dele.

Ja det har jeg blandt andet. Jeg har svært ved at se, hvordan
der skulle blive tid til begge dele.
Faktisk har jeg svært ved at se, hvordan jeg bare så meget som
skulle finde tid til en fast partner.

> Det afhænger da af, hvordan du vælger at indrette dig.

Hvad får dig til at sige det? Tror du reelt det er muligt i
ethvert fag bare at indrette sig?

> Hvad med SELV at vælge, at det skal være både og!?

Det kan desværre ikke lade sig gøre, da mine ønsker ikke lader
sig kombinere som det ser ud idag (nu ønsker jeg så reelt ikke
børn. Men hvis jeg skulle have børn så ville jeg da gerne se
mere til dem end 2-3 timer om dagen hvor vi pisker rundt for at
få noget at spise, få tøj på, komme i bad, lægge i seng etc etc).

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.invalid> skrev i en meddelelse
news:51cA9.2111$HU.227178@news010.worldonline.dk...

> Det synes jeg bestemt heller ikke man skal.
> Men hvis man som familie skal finde ud af, hvad der bedst kan
> lade sig gøre inden for de rammer man har, så vil det vel typisk
> være sådan, at det er den ene forælder, som arbejder lidt mindre
> end den anden og derfor tager de primære opgaver omkring børn og
> hjem.

Er der noget i vejen for, at begge arbejder på fuld tid?
Hvor står det skrevet, at mødre/fædre skal arbejde på deltid?

> Hvad får dig til at tro det?

Jeg tror, at det at tilsidesætte sin karriere til fordel for at gå hjemme og
passe børn er et modefænomen, fordi det er dumt at tilsidesætte sin karriere
og fordi det ikke gavner børnene nævneværdigt at man gør det.

> Hvordan det? Pt. har jeg ingen børn og jeg arbejder på
> almindelig fuld tid (ja faktisk lidt mindre, da min overenskomst
> definerer fuldtid i min position som 36/uge). Jeg står op hver
> dag kl.5.45 og er ude af døren kl.6.45. Jeg er hjemme mellem
> kl.17 og 18 hver dag

Lyder som om du har valgt at have lang transporttid.

> Jeg tror, det ville være stressende også at skulle
> hente/bringe barn/børn lave ordentlig aftensmad hver dag (eller
> bruge weekenderne på at lave måltider til ugen) og så iøvrigt
> tilbringe tid med de børn. Jeg personligt ville føle mig
> splittet.

Jeg har aldrig oplevet det som stressende at arbejde på fuld tid. Men jeg
elsker også mit arbejde og kunne ikke tænke mig at undvære det.

Og jeg har så vidt muligt sørget for at arbejde tæt på hvor jeg bor, så jeg
ikke skal spilde tid på transport. Det samme gælder mit barns far.

Han og jeg sørgede tillige for at arbejde forskudt, så barnet ikke skulle
være længe i vuggestue/børnehave.

Når han afleverede, var det ofte mig, der fem-seks timer senere hentede.
Eller omvendt.

> Det er simpelthen for let bare at slynge den slags ting ud, uden
> at komme med nogle eksempler på, hvordan.

Planlæg at få børn FØR man får for travlt med karrieren - evt. allerede som
studerende.
Prioriter at bo billigt.
Prioriter at bo tæt på arbejde.
Måske kan man arbejde hjemme noget af tiden.
Måske chefen er til at snakke med, så man slipper for overarbejde -
børneforældre er nemlig ofte pokkers effektiv arbejdskraft, der når mere end
dem, der godt kan arbejde over, fordi de ikke skal hjem til børn.

Udforsk selv mulighederne for at leve et liv, der IKKE gør dig stresset -
det er nok højst individuelt, hvad der skal til. Og højst individuelt,
hvilke muligheder, der er.

Der findes jo ikke bare én måde at leve sit liv på.

Men det er til gengæld heller ikke nogen naturlov, at man skal blive
stresset af at have arbejde og børn.

> >> Men tror du virkelig, at mænd helt generelt simpelthen ikke
> >> prioriterer deres unger lige så højt som kvinder?
> >
> > Ja.
>
> Det tror jeg bestemt ikke.

Statistikker viser det.

> Jeg tror nogle mænd har svært ved at forholde sig til de totalt
> afhængige babyer og måske være bedre til at håndtere lidt ældre
> børn, der kan sige til og fra på en anden måde.

Ja. blandt andet fordi børn ER svære at være sammen med, hvis man ikke har
gjort sig den ulejlighed at være sammen med dem, pleje dem, lære at forstå
deres mimik, gråd, behov.

Gør man sig ikke ulejlighed med at lære at forstå, er sådan nogle små babyer
vildt besværlige og meget lidt givende. meget uinteressante at bruge tid på.
De mænd, der gør sig umage (og det gør mange jo), er til gengæld ikke mindre
gode forældre end mødre!!!!! Og var der flere af den slags fædre, var der
også flere fædre, der fik forældremyndigheden.

Men i dag er det sådan, at selv en dårlig mor i mange tilfælde er bedre end
børnenes far!

> Men jeg tror ikke de holder mindre af deres børn og prioriterer dem
> lavere end kvinder gør. Hvorfor skulle de dog det?

Jeg har ikke sagt, at de holder mindre af dem!
Jeg har udelukkende sagt, at mænd ikke prioriterer det at være sammen med
deres (små!) børn nær så højt som kvinder.

> Hvad får dig til at sige det? Tror du reelt det er muligt i
> ethvert fag bare at indrette sig?

Nej. Ikke i ethvert fag.

Men der er mange muligheder for at indrette sig!

Mvh. Lisbeth

---

"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3dd15d20$0$5761$ba624c82@nntp04.dk.telia.net

> Er der noget i vejen for, at begge arbejder på fuld tid?
> Hvor står det skrevet, at mødre/fædre skal arbejde på deltid?

I princippet er der intet i vejen for at begge arbejder på
fuldtid.
Og der står intet sted skrevet at forældre skal arbejde på
deltid.

Men *jeg* siger, at jeg ikke gider have en stresset hverdag, hvor
alting handler om alt det som skal nås og intet rigtig handler om
alt det, som jeg gerne vil. Det anser jeg ikke som muligt, hvis
der er to udearbejdende forældre og x-antal børn.

> Jeg tror, at det at tilsidesætte sin karriere til fordel for at
> gå hjemme og passe børn er et modefænomen, fordi det er dumt at
> tilsidesætte sin karriere og fordi det ikke gavner børnene
> nævneværdigt at man gør det.

Er det dumt af nogen som helst anden årsag end at det potentielt
kan give et forsørgelsesproblem, hvis forældrene går fra
hinanden?

> Lyder som om du har valgt at have lang transporttid.

Det mener jeg nu ikke, jeg har.
Der er ca. 15 km til mit job og jeg vælger at cykle dem. Det
tager ikke længere tid at cykle de 15 km end det tager at tage
bussen, da jeg skal skifte bus for at komme frem. Jeg kunne
naturligvis vælge at købe en bil, men så binder jeg jo også mig
selv rent økonomisk til den bil. Endvidere er det jo sundt med
noget motion, og så vidt jeg husker plæderede du selv i
dk.helbred.slank for, at der bestemt var tid til motion selvom
man havde børn.
Men når jeg cykler frem og tilbage, så er jeg også nødt til at gå
i bad og skifte tøj på arbejde.
Men tog jeg nu bussen ville jeg jo stadig skulle bruge tid hjemme
på at gå i bad og tage tøj på, så det er jo blot et spørgsmål om,
hvilken ende det ligger i.
Jeg tillader mig så også den luksus at benytte vores
motionscenter på arbejde 3 gange om ugen i 45 minutter. Igen da
det er godt med noget motion (især i et stillesiddende job) og på
arbejde fordi jeg så kun betaler 25 kr om måneden for det. Med
andre ord har jeg altså heller ikke bundet mig til et dyrt
fitnesscenter abonnement.

Naturligvis kunne jeg vælge motionen fra og bilen til. Men det
er jo netop det jeg mener med, at jeg ikke gider en stresset
hverdag. Der skal da være tid til, at jeg kan motionere. Det
har jeg godt af og det gør bestemt også mit humør bedre.

> Jeg har aldrig oplevet det som stressende at arbejde på fuld
tid.
> Men jeg elsker også mit arbejde og kunne ikke tænke mig at
> undvære det.

Jeg kan såmænd sagtens opfatte det som stressende at arbejde på
fuld tid, selvom jeg ikke har børn. Jeg har nemlig en hund,
fordi jeg er glad for dyr. Sådan en skal helst heller ikke være
alt for lang tid alene hjemme på en dag (ligesom et barn nok har
godt af ikke at være alt for længe i institution hver dag). Så
jeg kan godt af og til stresse over, om jeg nu kan nå det hele.
Og det selvom jeg såmænd også elsker mit job. Der er bare mange
ting, som jeg godt kan lide at lave og derfor synes jeg nogle
gange at 36 timer med den samme ting i løbet af en uge er mange
timer.

> Og jeg har så vidt muligt sørget for at arbejde tæt på hvor jeg
> bor, så jeg ikke skal spilde tid på transport. Det samme gælder
> mit barns far.

Men motion skal du jo have alligevel, så når nu de to ting kan
kombineres, så er det vel egentlig smart nok.
Jeg arbejdede tættere på mit hjem før, men da der i en lang
periode ikke var noget at lave, så anså jeg det for smartest at
kigge mig om efter noget andet. Det ville jo også være ærgeligt
at blive fyret og stå uden job (også hvis man havde barn). Så
kunne jeg jo naturligvis være flyttet tættere på mit nuværende
arbejde, men jeg tror faktisk ikke, det ville være muligt at
finde så billig en bolig som den jeg pt bor i tættere på mit job
(og du er jo andet steds inde på at man bør finde sig en billig
bolig).

> Han og jeg sørgede tillige for at arbejde forskudt, så barnet
> ikke skulle være længe i vuggestue/børnehave.

Det er da også smart, hvis det kan lade sig gøre. Men det kan
det jo bare ikke altid. Nogle jobs er arbejdstiden ret fast i.

> Planlæg at få børn FØR man får for travlt med karrieren - evt.
> allerede som studerende.

Hvis man da har fundet ham man ønsker at få børn med på det
tidspunkt. Hvor mange tror du reelt er sikre på hvem de vil have
børn med i en alder af 20? Jeg kender personligt ikke nogen som
var det.
Hvordan er det iøvrigt med billige boliger til unge lige i
nærheden af uddannelsesstederne? Dem er der da vist ikke så
mange af er der? Kollegierne er jo et godt valg.........kan man
godt bo der med et barn?

> Prioriter at bo billigt.

Hvordan kan det at bo billigt give en mere tid og dermed mindre
stress? Ja hvis man altså ikke netop bruger det, at det er
billigt som en mulighed for at arbejde mindre.

> Prioriter at bo tæt på arbejde.

Hvordan er det nu lige det er med bolig situationen? Så vidt jeg
husker det så er der noget om at boliger er temmelig dyre pt,
især hvis de skal ligge i nærheden af de store byer, hvor de
bedste muligheder for at få job er.

> Måske kan man arbejde hjemme noget af tiden.

I visse jobs helt sikkert. Hvis ellers det er noget som
virksomheden bifalder og vil investere i.
I mit job er det til tider muligt men kun hvis virksomheden vil
investere i en meget stor og kraftig pc. Iøvrigt er der da vist
også noget med regler omkring arbejdsmiljø for
hjemmearbejdspladser. Det kan jo gå hen og blive problematisk i
den billige bolig som ofte også vil være forholdsvis lille og
måske ikke have plads til det udstyr som skal til for at man
lever op til reglerne.

> Måske chefen er til at snakke med, så man slipper for
overarbejde
> - børneforældre er nemlig ofte pokkers effektiv arbejdskraft,
der
> når mere end dem, der godt kan arbejde over, fordi de ikke skal
> hjem til børn.

Gør de det? Bare sådan alle sammen altid?
Jeg må da ærligt indrømme, at det ikke ser sådan ud, der hvor jeg
arbejder.
Dem som har børn har barnsyg tit og ofte. De tager også barsel
og orlov og den slags. Og så snakker de med ungerne i telefonen
eller med partneren om hvem der henter og hvad der skal købes
ind. Jeg tror nu at effektiviteten sikkert er forholdsvis lige.
Men du har måske ligefrem dokumentation for, at dem som har børn
er mere effektive?

Iøvrigt så er overarbejde jo ikke altid noget man selv styrer med
sin effektivitet. Jeg er eksempelvis ofte meget afhængig af
andre. Så overarbejde popper pludseligt op og så kan jeg ellers
være nok så effektiv.

> Udforsk selv mulighederne for at leve et liv, der IKKE gør dig
> stresset - det er nok højst individuelt, hvad der skal til. Og
> højst individuelt, hvilke muligheder, der er.

Lige præcis !
Og her er min pointe, jo netop som den hele tiden har været, at
jeg tror det ville føre til en ret stresset dagligdag også at
have børn. Det synes jeg da også jævnligt diverse børnefamilier
netop klager over.
Og måske er det så ikke så meget et spørgsmål om, at de bare ikke
prioriterer rigtigt. Måske er det et spørgsmål om at samfundet
som sådan er indrettet dårligt til det både at have karriere og
have familie.

> Men det er til gengæld heller ikke nogen naturlov, at man skal
> blive stresset af at have arbejde og børn.

Det har jeg da vist heller ikke påstået. Jeg siger bare, at det
ikke er så let, som du gerne vil gøre det til.
Det er muligt at du har haft mulighed for at planlægge og
prioritere og vælge frit på alle hylder, men det er jo altså ikke
alle forundt.

> Statistikker viser det.

De er jo også ret taknemlige ik'?
De kan jo læses som man ønsker stort set.

> Gør man sig ikke ulejlighed med at lære at forstå, er sådan
nogle
> små babyer vildt besværlige og meget lidt givende. meget
> uinteressante at bruge tid på. De mænd, der gør sig umage (og
det
> gør mange jo), er til gengæld ikke mindre gode forældre end
> mødre!!!!! Og var der flere af den slags fædre, var der også
> flere fædre, der fik forældremyndigheden.

Jeg tror så bare ikke, at det udelukkende er fædrene der vælger
til og fra her.
Jeg tror mange gerne vil forsøge at minimere stressen i hverdagen
og derfor vælger en af forældrene til at tage hånd om flere af
opgaverne omkring børnene og hjemmet mens den anden tager sig
mere af det rent økonomiske. Og her tror jeg faktisk ikke, det
er mændene alene som vælger. Jeg tror, der er lige så mange
kvinder, som gerne vil have tingene sådan og jeg tror tit der er
bedre økonomi i at vælge at det er kvinden som arbejder mindre
(det være sig slet ikke, på deltid eller i et job som ikke
fordrer nogen overtid overhovedet), simpetlhen fordi hun er
lavere lønnet.

> Jeg har ikke sagt, at de holder mindre af dem!
> Jeg har udelukkende sagt, at mænd ikke prioriterer det at være
> sammen med deres (små!) børn nær så højt som kvinder.

Plejer det ikke at være sådan at det man holder mest af det
prioriterer man højest?

> Men der er mange muligheder for at indrette sig!

Sikkert. Problemet er jo så bare, at det netop nemt kan koste en
nogle af de ting, som man sætter pris på i sit liv. Som i mit
tilfælde eksempelvis motionen. Hvis jeg droppede den og købte
mig en bil, så kunne jeg jo godt gøre min dag kortere. Men så
har jeg bare givet køb på en af de ting som jeg faktisk sætter
rigtig stor pris på i mit liv. Jeg har ikke lyst til at få børn,
hvis det skal koste mig alle de andre ting i mit liv, som jeg
sætter stor pris på. Så vil jeg da meget hellere gå ned i tid på
arbejde. Så kan jeg jo få tid til både at arbejde, have børn og
lave andre ting som jeg godt kan lide. Til at nyde mit liv. Men
det er jo dumt !

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.invalid> skrev i en meddelelse
news:uTxA9.3556$HU.390408@news010.worldonline.dk...

> Men *jeg* siger, at jeg ikke gider have en stresset hverdag, hvor
> alting handler om alt det som skal nås og intet rigtig handler om
> alt det, som jeg gerne vil. Det anser jeg ikke som muligt, hvis
> der er to udearbejdende forældre og x-antal børn.

OK. Så er det måske sådan for dig, hvis du vælger at få børn.

> Er det dumt af nogen som helst anden årsag end at det potentielt
> kan give et forsørgelsesproblem, hvis forældrene går fra
> hinanden?

Jeg forstår ikke, hvad du mener med ovenstående.

> > Lyder som om du har valgt at have lang transporttid.
>
> Det mener jeg nu ikke, jeg har.

OK - men du er væk hjemmefra i mange timer. Længere end jeg ville acceptere,
hvis jeg skulle hjem til barn/børn.

> Endvidere er det jo sundt med
> noget motion, og så vidt jeg husker plæderede du selv i
> dk.helbred.slank for, at der bestemt var tid til motion selvom
> man havde børn.

Jep. Men ingen siger, at man behøver motionere på vej til og fra arbejde,
hvis man har børn! *S*

> Naturligvis kunne jeg vælge motionen fra og bilen til.

Tjah... jeg valgte barn og fuldtidsjob - men 0 bil.
Motionen klarede jeg sammen med barnet.

> Hvor mange tror du reelt er sikre på hvem de vil have
> børn med i en alder af 20? Jeg kender personligt ikke nogen som
> var det.

Jeg kender personligt nogle stykker *S*

Hvem siger i øvrigt, at det er enten når man er 20 eller når man er i midten
af 30'erne, at man skal få børn?

> Hvordan er det nu lige det er med bolig situationen?

Højst individuelt rundt omkring i landet!

> Iøvrigt er der da vist
> også noget med regler omkring arbejdsmiljø for
> hjemmearbejdspladser.

Som du dog kan få øje på umulighederne *G*

Ligesom det selvfølgelig ikke er sådan, at alle har præcis de samme
muligheder - og heller ikke de samme behov og ønsker - er det heller ikke
alle, der er plaget af samtlige de umuligheder og problemer, som du kan
remse op. Det er sjældent alle døre står åbne på samme tid - men sørme også
sjældent, at alting er helt umuligt.

> Gør de det? Bare sådan alle sammen altid?

Nope... men ofte er det sådan, at forældre (især dem med småbørn) er
særdeles effektiv arbejdskraft. De har ikke så gode muligheder for at
arbejde over og forsøger derfor at få tingene klaret indenfor normal
arbejdstid.

> Jeg må da ærligt indrømme, at det ikke ser sådan ud, der hvor jeg
> arbejder.

Sådan ser det selvfølgelig ikke ud for alle!

> Dem som har børn har barnsyg tit og ofte.

Ikke alle. Nogle er.

Men sygdom er jo heller ikke noget, der kun rammer folk med børn.
Der findes barnløse, der tit er syge.

> Og så snakker de med ungerne i telefonen
> eller med partneren om hvem der henter og hvad der skal købes
> ind.

Det gælder nu også for visse af dem uden børn - at de kan bruge arbejdstid
på privat snik-snak. Det er nu ikke et problem, jeg har oplevet i
nævneværdig grad blandt mine kolleger. Selv deres snak med ungerne er ofte
kortvarig.

For forældre, der har det praktiske, daglige ansvar for børnene gælder dog,
at det ofte er vigtigt at komme hjem i en fart. Og har man et arbejde af den
slags, hvor man selv hænger på det, man ikke får lavet, er man ofte
motiveret for at få det gjort i stedet for at være ineffektiv. Sådan har det
i hvert fald været på de arbejdspladser jeg har haft.

> Men du har måske ligefrem dokumentation for, at dem som har børn
> er mere effektive?

Nej. Jeg har ikke dokumentation.
Kun erfaringerne fra mine arbejdspladser.

> Iøvrigt så er overarbejde jo ikke altid noget man selv styrer med
> sin effektivitet.

Nej. Ikke altid.

> Jeg er eksempelvis ofte meget afhængig af
> andre.

Det er jeg også. Og min erfaring er, at kolleger med børn ofte afleverer til
aftalt tid.

Når man får børn lærer man i øvrigt ofte at organisere sit liv.
Det er en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen.
Folk med børn er derfor ofte gode til at strukturere og organisere deres
arbejdsdag. Mange taler ligefrem om, at det at få en hverdag til at fungere
med arbejde og børn fremmer de egenskaber en leder skal have.

> Og her er min pointe, jo netop som den hele tiden har været, at
> jeg tror det ville føre til en ret stresset dagligdag også at
> have børn.

Jamen så vil det nok være stresset for dig... hvis du på forhånd har
vedtaget, at sådan er det.

> Det synes jeg da også jævnligt diverse børnefamilier
> netop klager over.

Jada. Og dem, der får det til at fungere uden problemer, lægger du ikke
rigtig mærke til. *S*

Og hvis nogen fortæller dig, at det godt kan lade sig gøre uden stress, er
du parat til at remse alle umulighederne op *S*

Nogle ER også gode til at gøre deres hverdage mere problematiske, end JEG
eksemplvis ville acceptere.

Forleden hørte jeg om et forældrepar, der har barnet i institution i Århus -
men begge arbejder 45 min kørsel fra Århus. De skal bruge 1½ time på
transport hver dag. Begge to!

Deres barn er derfor et af dem, der er mange timer i institution. Rigtig
mange. Og de er sikkert trætte og udkørte, når de kommer hjem om aftenen.
Det ville JEG være.

Men ser du.... jeg ville vælge eksemplvis at flytte tættere på
arbejdspladsen.

> Og måske er det så ikke så meget et spørgsmål om, at de bare ikke
> prioriterer rigtigt. Måske er det et spørgsmål om at samfundet
> som sådan er indrettet dårligt til det både at have karriere og
> have familie.

Er det?

> Det har jeg da vist heller ikke påstået. Jeg siger bare, at det
> ikke er så let, som du gerne vil gøre det til.

Det er nok også at overdrive, at kalde det let - for det har da været hårdt.
Men ikke umuligt! Og det har været udfordrende og sjovt.

> Det er muligt at du har haft mulighed for at planlægge og
> prioritere og vælge frit på alle hylder, men det er jo altså ikke
> alle forundt.

Jeg har ikke haft flere valgmuligheder end andre.

Jeg valgte bare, at bil og dyr bolig ikke var vigtigt/afgørende. Det betød,
at jeg kunne klare mig med det job, der nu var tæt på. Det, der gav mig
fleksible muligheder. Det, der var til at få, selvom det ikke ligefrem var
drømmejobbet. Jeg var ikke parat til at flytte efter drømmejobbet, som måtte
vente, fordi jeg både ville arbejde og være mor. Jeg ville ikke have
enten-eller, men både-og.

> De er jo også ret taknemlige ik'?
> De kan jo læses som man ønsker stort set.

Hvordan ønsker DU så at læse statistikkerne? *S*

> Jeg tror så bare ikke, at det udelukkende er fædrene der vælger
> til og fra her.

Nej. Men de vælger i stor udstrækning børnene fra og karrieren til.

> Jeg tror mange gerne vil forsøge at minimere stressen i hverdagen
> og derfor vælger en af forældrene til at tage hånd om flere af
> opgaverne omkring børnene og hjemmet mens den anden tager sig
> mere af det rent økonomiske.

Ja. Sådan er det.

> Og her tror jeg faktisk ikke, det
> er mændene alene som vælger.

Nej. Det har vi også været inde på tidligere.

> Jeg tror, der er lige så mange
> kvinder, som gerne vil have tingene sådan

Ja.

> og jeg tror tit der er
> bedre økonomi i at vælge at det er kvinden som arbejder mindre

Ja. Især på kort sigt.

> (det være sig slet ikke, på deltid eller i et job som ikke
> fordrer nogen overtid overhovedet), simpetlhen fordi hun er
> lavere lønnet.

Du har ret!

Og konsekvenserne er derefter!

> Sikkert. Problemet er jo så bare, at det netop nemt kan koste en
> nogle af de ting, som man sætter pris på i sit liv.

At vælge noget til betyder meget ofte, at man må vælge noget fra.

> Jeg har ikke lyst til at få børn,
> hvis det skal koste mig alle de andre ting i mit liv, som jeg
> sætter stor pris på.

Koster de dig for meget, så lad endelig være med at få dem.

> Så vil jeg da meget hellere gå ned i tid på
> arbejde. Så kan jeg jo få tid til både at arbejde, have børn og
> lave andre ting som jeg godt kan lide. Til at nyde mit liv. Men
> det er jo dumt !

Jeg har gjort det hele uden at gå ned i arbejdstid.
Deltid/nedsat tid og orlov har aldrig været en del af mine overvejelser.

Mvh. Lisbeth

---

"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3dd2ca5a$0$5788$ba624c82@nntp04.dk.telia.net

>> Er det dumt af nogen som helst anden årsag end at det
potentielt
>> kan give et forsørgelsesproblem, hvis forældrene går fra
>> hinanden?
>
> Jeg forstår ikke, hvad du mener med ovenstående.

Du skrev, at det var dumt at opgive karriere for at få børn.
Jeg kan godt se, at det er dumt, hvis man nu ender i den
situation, at forholdet til ens partner ikke holder og man af den
grund ender med et forsørgelsesproblem (det kan være svært at få
job, hvis man har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år og
især hvis man har nået en vis alder).
Men er der andre grunde til, at du mener det er dumt?

> OK - men du er væk hjemmefra i mange timer. Længere end jeg
ville
> acceptere, hvis jeg skulle hjem til barn/børn.

Jeg er helt enig med dig. Det er jo netop derfor mine tanker går
i retning af, at det så ville være smart med nedsat tid.
Jeg kunne måske flytte tættere på mit job, men i lige det område
er det faktisk svært at finde boliger til rimelige penge. Jeg
kunne også forsøge at skifte job, men der ligger ikke rigtig
noget tættere på inden for min branche (som iøvrigt heller ikke
er en branche man bare lige skifter job i pt). Så kunne jeg jo
skifte til noget helt andet, men det er jo også lidt træls, når
det jeg laver nu faktisk er noget, jeg godt kan lide at lave.

Det er ikke fordi det lige præcis skal handle om mig. Jeg bruger
bare mig selv som eksempel på, at det måske ikke altid er så nemt
sådan at få det hele til at spille sammen.
Jeg kan jo umuligt være den eneste i den situation. Faktisk
synes jeg mange snakker om, at det er svært at få det hele til at
hænge sammen.

> Jep. Men ingen siger, at man behøver motionere på vej til og
fra
> arbejde, hvis man har børn! *S*

Helt korrekt. Men det er det som tager mindst tid. Jeg skal jo
frem og tilbage alligevel og det tager ikke længere tid med
cyklen end med bussen, så faktisk har jeg valgt at gøre det sådan
for bedre at kunne få tid til andre ting også.

> Hvem siger i øvrigt, at det er enten når man er 20 eller når
man
> er i midten af 30'erne, at man skal få børn?

Der er der da vist ingen som gør. Nu nævnte du bare at man kunne
få børn mens man studerede og det er da vist mange som er omkring
de 20 når de starter på det (den videregående altså).

>> Hvordan er det nu lige det er med bolig situationen?
>
> Højst individuelt rundt omkring i landet!

Det ved jeg ikke så meget om. Men her i det område jeg bor i,
der er det ikke så godt, at det gør noget. Så kunne man jo
flytte til en anden landsdel, men så mister man jo desværre det
netværk man har og som man nok kunne få brug for i forbindelse
med at få børn. Jeg tænker på min familie, som jeg nok ville
kunne trække lidt på til hjælp med pasning (så man kan få en fri
aften af og til) og venner som kan være en god støtte. Samtidig
er der jo også problemet med om man lige kan få job i en anden
landsdel.

> Som du dog kan få øje på umulighederne *G*

Det er jo ikke nogen, som jeg sådan skal sidde og anstrenge mig
for at finde.
Det er faktisk ting som jeg selv er rendt i, i forbindelse med et
ønske om at nedsætte den tid jeg bruger på arbejde (samlet set.
Altså incl transporttid og den slags). Jeg ønsker pt ikke at
nedsætte tiden pga et ønske om børn men problemstillingen er jo
den samme og det er de samme hurdler som man støder på.

> Ligesom det selvfølgelig ikke er sådan, at alle har præcis de
> samme muligheder - og heller ikke de samme behov og ønsker - er
> det heller ikke alle, der er plaget af samtlige de umuligheder
og
> problemer, som du kan remse op. Det er sjældent alle døre står
> åbne på samme tid - men sørme også sjældent, at alting er helt
> umuligt.

Naturligvis. Jeg forsøger blot at illustrere, at det kan være
enormt svært at få tingene til at gå op i en højere enhed og så
er min tanke så, at det måske var en idé at se på, hvordan vi har
indrettet vores samfund og om det er indrettet med de mål for
øje, som vi gerne vil opnå.
Vi ved jo alle, at vi meget snart får nogle meget små
ungdomsårgange og det er en nødvendighed for vores samfund, at vi
får nogle flere børn, så vi kan holde hjulene igang. Så var det
måske en idé, at vi så på, hvad vi samfundsmæssigt kunne gøre,
for at fremme vores ønsker istedet for at lade det være op til
den enkelte at finde en måde at få tingene til at hænge sammen
på..


> Nej. Jeg har ikke dokumentation.
> Kun erfaringerne fra mine arbejdspladser.

Det er nok meget forskelligt, hvor man kommer hen og hvem det
drejer sig om.
Personligt synes jeg jo netop at arbejdsdagen er lang. At mange
timer går med at lave en enkelt ting og der er så mange ting, som
jeg gerne vil lave. Så jeg har også travlt med at komme hjem,
for jeg vil gerne lave noget andet også.

> Det er jeg også. Og min erfaring er, at kolleger med børn ofte
> afleverer til aftalt tid.

*S* Jeg er ofte afhængig af eksterne leverandører til tider fra
andre lande. Og så er jeg afhængig af systemer der helst skal
opføre sig som planlagt.

> Når man får børn lærer man i øvrigt ofte at organisere sit liv.
> Det er en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen.

Det er nok også en af de ting, som jeg ikke synes helt vildt godt
om.
Jeg vil gerne have at der er plads til at gøre tingene, når jeg
har mest lyst til dem.
Jeg bryder mig ikke ret meget om faste rutiner og finder det
næsten absurd eksempelvis idag at planlægge, hvad jeg skal spise
imorgen, for jeg ved da ikke idag, hvad jeg har lyst til imorgen.

> Folk med børn er derfor ofte gode til at strukturere og
> organisere deres arbejdsdag. Mange taler ligefrem om, at det at
> få en hverdag til at fungere med arbejde og børn fremmer de
> egenskaber en leder skal have.

Det tror jeg gerne. Men jeg har intet ønske om at være leder.
Jeg har et ønske om største delen af min tid at foretage mig
noget, som jeg har lyst til på det givne tidspunkt. For mig er
fleksibilitet et must. Så lidt som muligt i faste rammer.

> Jamen så vil det nok være stresset for dig... hvis du på
forhånd
> har vedtaget, at sådan er det.

Det er jo ikke noget jeg har vedtaget. Jeg har gjort mig en stor
del af alle de overvejelser som du og sikkert også andre
opfordrer til, at man gør sig inden man begynder at få børn, så
man ikke bliver fanget alt for meget på sengekanten. Når jeg gør
mig de overvejelser, så synes jeg det ser lidt sort ud.

> Jada. Og dem, der får det til at fungere uden problemer, lægger
> du ikke rigtig mærke til. *S*

For mig er det ikke et spørgsmål om at skulle kæmpe for at få det
til at fungere.
Jeg har svært ved at se, hvordan det kan være i samfundets
interesse at det skal være svært at få det til at fungere med
børn. Det må da være i samfundets interesse, at folk har gode
muligheder for at få børn uden at skulle slå en masse knuder på
sig selv for at få det til at hænge sammen.

> Og hvis nogen fortæller dig, at det godt kan lade sig gøre uden
> stress, er du parat til at remse alle umulighederne op *S*

Overhovedet ikke. Jeg har end ikke remset alle dem op som bare
lige ligger øverst i bunken *G*.
Desuden var min mening faktisk blot at illustrere, at det godt
kan være, at du mener der er mange muligheder, men det gør jeg
ikke. Ikke hvis jeg samtidig skal have et liv, hvor jeg er glad
og ustresset. Og det er faktisk visionen i mit liv. Så må jeg
vælge og det gør jeg så. Det er helt iorden. Det er bare synd,
hvis der er mange som føler at de må vælge, for det er jo altså
ikke i samfundets interesse.

> Nogle ER også gode til at gøre deres hverdage mere
problematiske,
> end JEG eksemplvis ville acceptere.

Tror du, at folk bevidst og med vilje gør deres hverdag
problematisk?
Og hvem siger egentlig, at det er dem selv som gør det?
Det kunne jo også være, at tingene simpelthen var indrettet på en
åndsvag måde. At vi ikke havde gjort lige så mange fremskridt
som vi troede, vi havde, men på nogle punkter måske havde gjort
samfundet som sådan mere umuligt at være menneske i.

> Men ser du.... jeg ville vælge eksemplvis at flytte tættere på
> arbejdspladsen.

Men har de muligheden for at vælge det?
Står de måske med en stor gæld, fordi de har været nødt til at
købe en dyr bolig, da de skulle finde en?
Er det til at finde en egnet bolig tættere på arbejdspladsen? Er
det muligt at få en institutionsplads tæt på arbejdspladsen
(nogle steder er der jo store problemer med institutionspladser)?

Nogle gange tror jeg altså, at det er utroligt nemt at sidde
udenfor og komme med en vanvittigt masse gode forslag. Men har
man ikke alle oplysningerne, så aner man jo ikke om det faktisk
*er* gode forslag. Hvem ved om de ikke netop har forsøgt men
ikke har kunnet få det til at ske?
De fleste mennesker er jo langt fra dumme (ja det er så en
personlig mening). Det er bare ikke altid lige til at se, fordi
man ikke sidder inde med alle de oplysninger, som de har og som
måske begrunder deres situation rigtig godt.

> Er det?

Ja det mener jeg egentlig det er.
Jeg tror da bestemt der er ting vi kunne gøre for at gøre det
nemmere at forene det at være en produktiv "arbejder" med at være
en produktiv samfundsborger. Vi har jo brug for de børn, de er
en meget vigtigt grund ressource for os alle sammen.

> Det er nok også at overdrive, at kalde det let - for det har da
> været hårdt. Men ikke umuligt! Og det har været udfordrende og
> sjovt.

Naturligvis er det ikke umuligt.
Jeg synes bare at prisen er for høj.

> Jeg valgte bare, at bil og dyr bolig ikke var
vigtigt/afgørende.
> Det betød, at jeg kunne klare mig med det job, der nu var tæt
på.
> Det, der gav mig fleksible muligheder. Det, der var til at få,
> selvom det ikke ligefrem var drømmejobbet. Jeg var ikke parat
til
> at flytte efter drømmejobbet, som måtte vente, fordi jeg både
> ville arbejde og være mor. Jeg ville ikke have enten-eller, men
> både-og.

I betragtning af hvor mange timer jeg tilbringer med mit job, så
må og skal det simpelthen være noget, som jeg kan lide at lave.
Ellers går det da helt galt. Der er meget få ting, som jeg har
lyst til at tilbringe så meget tid med, som et fuldtidsjob
fordrer. Jeg er jo heller ikke meget værd på hjemmefronten, hvis
jeg bliver sur og knotten af jobbet hver dag. Det erfarede jeg,
da jeg i en periode intet havde at lave på min forrige
arbejdsplads.

> Hvordan ønsker DU så at læse statistikkerne? *S*

Jeg læser dem som et udtryk for at mændene tilbringer mindre tid
sammen med børnene end kvinderne gør. Intet mere og intet
mindre. Statstikkerne fortæller mig intet om, *hvorfor* det
forholder sig sådan og jeg har lært, at man skal være meget
forsigtig med at forsøge at dømme sig frem til andres motiver.

> Nej. Men de vælger i stor udstrækning børnene fra og karrieren
> til.

Eller også vælger kvinderne børnene så meget til, at mændene er
nødt til at vælge karrieren mere til (for at få det til at hænge
sammen). Personligt tror jeg mest på, at det er en slags hybrid.

>> og jeg tror tit der er
>> bedre økonomi i at vælge at det er kvinden som arbejder mindre
>
> Ja. Især på kort sigt.

På kort sigt? Hvordan det?
Forventer du en pludselig stigning i kvinders lønninger? Eller
fald i mænds? Eller måske noget helt andet som vil gøre det
billigere på lang sigt, at det var manden som gik på deltid?

> Du har ret!
>
> Og konsekvenserne er derefter!

Jep og så er det jeg tænker, at man jo naturligvis kan indrette
sig efter konsekvenserne eller også kunne man forsøge at ændre på
selve strukturen så konsekvenserne kunne blive nogle andre.
Blot fordi noget er på en bestemt måde, så behøver det jo ikke at
blive ved med at være sådan. Ikke hvis det er uhensigtsmæssigt
for en stor del af befolkningen (og det er børnefamilierne vel
ret beset).

> Jeg har gjort det hele uden at gå ned i arbejdstid.
> Deltid/nedsat tid og orlov har aldrig været en del af mine
> overvejelser.

Nej men det kunne jo godt tænkes, at du og jeg og alle mulige
andre kvinder og mænd var individuelle og havde nogle
individuelle ønsker for vores liv. At vi satte pris på
forskellige ting og at det derfor var meget individuelt hvor
"let" det er at få børn oveni *S*.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.invalid> skrev i en meddelelse
news:Q_RA9.7077$HU.625979@news010.worldonline.dk...

> Det er ikke fordi det lige præcis skal handle om mig. Jeg bruger
> bare mig selv som eksempel på, at det måske ikke altid er så nemt
> sådan at få det hele til at spille sammen.

Uanset hvordan du indretter dig, er det et hårdt og krævende arbejde af være
mor og far. Og det koster noget. Man må give afkald på en masse ved at være
det. Men sådan er det - vælger man noget til, må man ofte vælge andet fra.

Derudover vil jeg undlade at kommentere dine ekstremt mange bekymringer og
nøjes med at konstatere, at jeg tror du skal kaste dig ud i at få børn den
dag du virkelig har lyst til det - uden at bekymre dig så inderligt og så
voldsomt på forhånd.

Der er nemlig mange ting, man klarer, når man SKAL klare det!

Skulle du blive gravid uden at have planlagt forældreopgaven i detaljer og
uden at have styr på alle tænkelige problemer på forhånd, synes jeg også du
skal bekymre dig mindre og stole tillidsfuldt på evnen til at kunne klare de
udfordringer livet som mor/far indebærer.

Nemt er det ikke. Men det er besværet værd!

Mvh. Lisbeth

---

jeg vil kun give dig ret!!

Louise
"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3dcb56ef$0$773$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> "Madsen" <positiv@jyde.dk> skrev i en meddelelse
> news:hgxy9.5315$oC3.819222@news010.worldonline.dk...
>
> > Men reglerne omkring bidrag skal opdateres til nutidens forhold, for i
alt
> > for mange tilfælde sker der en skævvridning af fæorældrenes økonomi. Fx
> hvis
> > faderen studerer og moderen har fultidsjob og børn. Hvorfor skal han så
> > aflevere 970 kr. af sin SU????
>
> Det skal han selvfølgelig, fordi udgiften til et barn ikke afhænger af, om
> den ene er på SU.
>
> Om så den ene af forældrene er mangemillionær er det kun rimeligt, at
begge
> forældre påtager sig ansvaret for børnene. Herunder det økonomiske.
>
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
>

---

"LBR" <l_risager@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:aqh4dn$qe5$1@sunsite.dk...
> jeg vil kun give dig ret!!
>

Hej Louise.

Vil du så også give mig ret i det urimelige i at det er muligt for en
forældremyndighedsindehaver at ansøge om forhøjelse af børnebidraget hvis
weekendforælderen tjener OVER et vist beløb?


Hygge


Krumme

---

"Krumme" <kkolsen@FJERNDETTEemail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqh6m3$g0q$1@news.cybercity.dk...

> Vil du så også give mig ret i det urimelige i at det er muligt for en
> forældremyndighedsindehaver at ansøge om forhøjelse af børnebidraget hvis
> weekendforælderen tjener OVER et vist beløb?

Meget af den her debat om børnebidrag bunder tydeligvis i smålighed,
selvmedlidende klynk - og vrede rettet mod den, der har forældremyndigheden.

Der er ikke børnene og bekymring for deres hverdag, der præger de indlæg,
der vender sig mod børnebidraget

Mvh. Lisbeth

---

"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse

klip

> Der er ikke børnene og bekymring for deres hverdag, der præger de indlæg,
> der vender sig mod børnebidraget
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
Nej - men nu startede tråden jo også med et spørgsmål om bidragets størrelse
- og så er det vel på en måde rimeligt nok.

Men jeg ser et ret abstrakt forhold til fakta vedr. omkostninger til
"børnehold" (undskyld udtrykket).
Det er altså DYRT venner. Det er ikke noget, der klares for hverken 1000
eller 2000 kr. om måneden.
Jeg har for nylig i pressen set, at rimelige standardudgifter fra 0 - 18 år
er ca. en million, dvs. en mdl. udgift på ca. 4600 kr.
Og nej, jeg jamrer ikke på hverken den ene eller anden forælders vegne.
Og jo, jeg ved godt, det kan gøres både billigere og dyrere.
Men jeg er godt nok glad for, at jeg ikke skal dele børn eller økonomi med
personer, der i så høj grad giver udtryk for at føle sig forurettet.

Til diskussionen om individuel beregning af børnebidraget:
Ja - i en familie, hvor én af forældrene er på SU eller lignende er
økonomien stram. Men her tages beslutningerne vedr. børn og økonomi i
fællesskab - må man vel som hovedregel gå ud fra.
I en familie, der bor hver for sig, har bo-forælderen ingen indflydelse på
samværsforælderens evne eller vilje til at bidrage til barnet.
Derfor er der fastsat generelle regler.
Og det ser vist ud til at være en god ide

Hilsen Inger

---

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3dcccc75$0$262$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Men jeg ser et ret abstrakt forhold til fakta vedr. omkostninger til
> "børnehold" (undskyld udtrykket).
> Det er altså DYRT venner. Det er ikke noget, der klares for hverken 1000
> eller 2000 kr. om måneden.

Jamen det er jeg da helt klar over at det koster penge, det gør "alt" jo
næsten idag, men for mit vedkommende har jeg jo ikke nogen indflydelse på om
den mad mine børn spiser hos deres mor er købt i netto eller i magasin! Jeg
har jo heller ingen indflydelse på hvilke "mærker" deres tøj er af vel!

> Jeg har for nylig i pressen set, at rimelige standardudgifter fra 0 - 18
år
> er ca. en million, dvs. en mdl. udgift på ca. 4600 kr.

Den beregning holder ikke vand, det ved du vist også selv. Prøv lige at
regne ud hvad du skal tjene hvis du har to børn så. 4600 før skat på ca
50%*2 = 18400pr. md. og det er kun til børnene, den holder ikke!

> Og nej, jeg jamrer ikke på hverken den ene eller anden forælders vegne.
> Og jo, jeg ved godt, det kan gøres både billigere og dyrere.

Giver dig helt ret.

> Men jeg er godt nok glad for, at jeg ikke skal dele børn eller økonomi med
> personer, der i så høj grad giver udtryk for at føle sig forurettet.

Jeg føler mig ikke forurettet, men jeg vil altså også gerne have at der er
fornuft med når man kigger lidt på økonomien for begge parter.


> Til diskussionen om individuel beregning af børnebidraget:
> Ja - i en familie, hvor én af forældrene er på SU eller lignende er
> økonomien stram. Men her tages beslutningerne vedr. børn og økonomi i
> fællesskab - må man vel som hovedregel gå ud fra.
> I en familie, der bor hver for sig, har bo-forælderen ingen indflydelse på
> samværsforælderens evne eller vilje til at bidrage til barnet.
> Derfor er der fastsat generelle regler.
> Og det ser vist ud til at være en god ide
>
> Hilsen Inger

Hygge

Krumme

---

> Meget af den her debat om børnebidrag bunder tydeligvis i smålighed,
> selvmedlidende klynk - og vrede rettet mod den, der har
forældremyndigheden.
>
Det lyder som om, at alt diskution om børnebidrag er udiskutabel tabu.
Man behøves ikke være hverken smålig eller vred, for at have en anden mening
end dig.

Jens

---

> Det lyder som om, at alt diskution om børnebidrag er udiskutabel tabu.
> Man behøves ikke være hverken smålig eller vred, for at have en anden
mening
> end dig.
>
> Jens

Hvor har du ret Jens.


Hygge

Krumme

---

"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqjhne$9si$1@sunsite.dk...

> Det lyder som om, at alt diskution om børnebidrag er udiskutabel tabu.

Vi diskuterer børnebidrag, så tabu er det tydeligvis ikke.

> Man behøves ikke være hverken smålig eller vred, for at have en anden
> mening end dig.

Nejda.

Mvh. Lisbeth

---

>
> Vi diskuterer børnebidrag, så tabu er det tydeligvis ikke.
>

Ok men når du skriver
"Meget af den her debat om børnebidrag bunder tydeligvis i smålighed,
selvmedlidende klynk - og vrede rettet mod den, der har forældremyndigheden"
kunne det godt lyde som om du menner, at det er forket og stille spørgsmål
til børnebidragets retfærdighed.

Jens

---

"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqk0u3$jae$1@sunsite.dk...

> Ok men når du skriver
> "Meget af den her debat om børnebidrag bunder tydeligvis i smålighed,
> selvmedlidende klynk - og vrede rettet mod den, der har
forældremyndigheden"
> kunne det godt lyde som om du menner, at det er forket og stille spørgsmål
> til børnebidragets retfærdighed.

Jeg synes ikke det er forkert at stille spørgsmål ved børnebidragets
retfrædighed.
Men jeg synes, at ARGUMENTERNE ofte handler om alt muligt andet end barnets
tarv.

Fakta er, at børnebidraget er meget lavt - under halvdelen af udgiften til
et barn. Og hvordan nogen kan argumentere for, at de ikke skal betale et
sølle beløb, der er MINDRE end halvdelen af udgiften til deres barn/børn
fatter jeg ikke. Det kan i givet fald kun handle om selvmedlidende klynk
eller vrede rettet mod den, der skal administrere det udbetalte bidrag.

Mvh. Lisbeth

---

> Fakta er, at børnebidraget er meget lavt - under halvdelen af udgiften til
> et barn. Og hvordan nogen kan argumentere for, at de ikke skal betale et
> sølle beløb, der er MINDRE end halvdelen af udgiften til deres barn/børn
> fatter jeg ikke. Det kan i givet fald kun handle om selvmedlidende klynk
> eller vrede rettet mod den, der skal administrere det udbetalte bidrag.
>
Det kunne også være, at fædrene mener, at de er gamle nok til at
administrere bidraget selv, og at de ønsker at tage støre del i barnets
behov.
Og i mit tilfælde som nok er lidt særligt, udgør bidraget mere end
halvdelen, og det eneste jeg kan gøre er, at søge forældremyndigheden.

Jens

---

"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqmhrm$26r$1@sunsite.dk...

> Det kunne også være, at fædrene mener, at de er gamle nok til at
> administrere bidraget selv, og at de ønsker at tage støre del i barnets
> behov.

Den, der har forældremyndigheden (og børnene i hverdagen) har et ansvar, der
koster. Ansvaret koster mere end det dobbelte af børnebidraget, som
selvfølgelig skal administreres af den, der har de største udgifter og det
daglige ansvar.

Udover børnebidraget kan og må man gerne betale ekstra. Det har imidlertid
intet med børnebidraget at gøre, hvor meget man frivillige vælger at ofre på
barnet, når man er sammen med det.


Mvh. Lisbeth

---

>
> Den, der har forældremyndigheden (og børnene i hverdagen) har et ansvar,
der
> koster. Ansvaret koster mere end det dobbelte af børnebidraget, som
> selvfølgelig skal administreres af den, der har de største udgifter og det
> daglige ansvar.

Der er udgifter, der står i moderens navn såsom dagplejeplads, dertil skal
moderen have det halve fra faderen, ingen diskution der. men en udgift som
tøjkøb, kunne faderen udemærket klare selv, der er ingen grund til at sende
penge hjem til moderen til tøj, når faderen ligsågodt kunne købe tøjet.

>
> Udover børnebidraget kan og må man gerne betale ekstra. Det har imidlertid
> intet med børnebidraget at gøre, hvor meget man frivillige vælger at ofre
på
> barnet, når man er sammen med det.

Hvordan kan du tro at det er friviligt, om man vil give børnene mad, tøj,
legetøj, gaver, et børneværelse eller som i denne weekend hvor jeg var nødt
til at købe luse shamboo til dem begge. Sommerferien er også en af de store
poster.

Jens

---

Jeg synes at denne diskussion er lidt ude af proportioner. For det første er
der stor ueninghed om hvor meget det koster, at have børn og hvad faderens
andel heri skal være. Sig mig kære mødre : Har I ikke andet end penge i
hovedet. Hvor mange af jer kan stå frem og sige uden at blinke, at alle de
penge i modtager i medfør af at I har børnene boende udelukkende går til
dem. Jeg tror ikke det er mange af jer. Jeg er ikke modstander af bidrag til
børnene, men jeg synes på ingen måde at faderens bidrag skal overstige 1000
kr/md. Og alt det ævl om fradrag - ja hvad er det værd i sidste ende - ikke
halvtreds procent som nogen antyder. Prøv lige at lav lidt skatteberegning.
Tag jer dog sammen mødre - nyd jeres børn - det er jo jer der har dem i 80
pct. af tilfældende. Havde jeg mine børn ville jeg ærlig talt skide på
moderens bidrag og klare mig selv. Så kunne hun give dem ting og sager og
oplevelser og ferier, når de var hos hende. I går så meget op i de
børnepenge og hvor dyrt det er og jeg skal komme efter jer. Nyd ungerne -
det kan man godt uden at der skal stå mammon i øjnene på een hver gang
snakken falder på FAR.

Jacob


"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqooh9$f1n$1@sunsite.dk...
> >
> > Den, der har forældremyndigheden (og børnene i hverdagen) har et ansvar,
> der
> > koster. Ansvaret koster mere end det dobbelte af børnebidraget, som
> > selvfølgelig skal administreres af den, der har de største udgifter og
det
> > daglige ansvar.
>
> Der er udgifter, der står i moderens navn såsom dagplejeplads, dertil skal
> moderen have det halve fra faderen, ingen diskution der. men en udgift som
> tøjkøb, kunne faderen udemærket klare selv, der er ingen grund til at
sende
> penge hjem til moderen til tøj, når faderen ligsågodt kunne købe tøjet.
>
> >
> > Udover børnebidraget kan og må man gerne betale ekstra. Det har
imidlertid
> > intet med børnebidraget at gøre, hvor meget man frivillige vælger at
ofre
> på
> > barnet, når man er sammen med det.
>
> Hvordan kan du tro at det er friviligt, om man vil give børnene mad, tøj,
> legetøj, gaver, et børneværelse eller som i denne weekend hvor jeg var
nødt
> til at købe luse shamboo til dem begge. Sommerferien er også en af de
store
> poster.
>
> Jens
>
>

---

"Madsen" <positiv@jyde.dk> skrev i en meddelelse
news:OvbA9.2087$HU.219240@news010.worldonline.dk...

> Jeg synes at denne diskussion er lidt ude af proportioner. For det
> første er der stor ueninghed om hvor meget det koster, at have børn

Ingen, der har haft det økonomiske ansvar for et barn vil påstå, at det at
have barn koster mindre end børnebidraget x 2

> Har I ikke andet end penge i hovedet.

Tag et blik over debattens deltagere. Så vidt jeg umiddelbart kan vurdere,
er det dem, der skal betale, der synes at have "penge i hovedet". Så vidt
jeg kan vurdere, er der ikke mange modtagere af børnebidrag, der deltager i
denne debat. *S*

> Hvor mange af jer kan stå frem og sige uden at blinke, at alle de
> penge i modtager i medfør af at I har børnene boende udelukkende
> går til dem.

Det er sikkert og vist, at et barn koster væsentligt mere, end hvad en
forælder kan få i tilskud og bidrag. Du kan derfor være helt drønsikker på,
at HVER EN KRONE bliver "spist" af barnet.

> I går så meget op i de børnepenge og hvor dyrt det er og jeg skal
> komme efter jer. Nyd ungerne - det kan man godt uden at der skal stå
> mammon i øjnene på een hver gang snakken falder på FAR.

Kig igen på debatten.... det er vist primært folk, der betaler børnebidrag,
der går meget op i det - har mammon i øjnene og ikke synes at kunne nyde
børnene uden at få ondt et vist sted over, at de skal betale til børnenes
mor.


Mvh. Lisbeth

---

>
> Ingen, der har haft det økonomiske ansvar for et barn vil påstå, at det at
> have barn koster mindre end børnebidraget x 2

I få tilfælle gør det altså.



> Tag et blik over debattens deltagere. Så vidt jeg umiddelbart kan vurdere,
> er det dem, der skal betale, der synes at have "penge i hovedet". Så vidt
> jeg kan vurdere, er der ikke mange modtagere af børnebidrag, der deltager
i
> denne debat. *S*

Jeg ved ikke, hvem her der modtager bidrag, men jeg har ikke hørt nogen
sige, at faderen slet ikke skal betale.

>
> Det er sikkert og vist, at et barn koster væsentligt mere, end hvad en
> forælder kan få i tilskud og bidrag. Du kan derfor være helt drønsikker
på,
> at HVER EN KRONE bliver "spist" af barnet.

Det gør de altså ikke altid.


>
> Kig igen på debatten.... det er vist primært folk, der betaler
børnebidrag,
> der går meget op i det - har mammon i øjnene og ikke synes at kunne nyde
> børnene uden at få ondt et vist sted over, at de skal betale til børnenes
> mor.

De fleste fædre i denne debat har sagt, at de hellere end gerne ville have
børnene uden at få penge for det.


Jens

---

"sunsite" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aqrol4$330$1@sunsite.dk...

> I få tilfælle gør det altså.

Nope. At have et barn i DK koster væsentligt mere end 2000 kr om måneden!

> Jeg ved ikke, hvem her der modtager bidrag, men jeg har ikke hørt
> nogen sige, at faderen slet ikke skal betale.

Hvorfor skulle nogen også mene, at den, der IKKE har barnet, ikke skal
bidrage til barnet?

> De fleste fædre i denne debat har sagt, at de hellere end gerne ville
> have børnene uden at få penge for det.

Ja - det koster heller ikke noget at sige det! *S*
Jeg tror nu gerne de mener det!!!!

Men du finder næppe heller nogen mødre, der giver afkald på deres børn hvis
de skal undvære børnebidraget.

Du kan også finde forældre, der har givet afkald på at modtage
børnebidraget, selvom de har været berettiget til det.

Men det betyder jo ikke, at det vil være rimeligt, at den ene af forældrene
ikke bidrager til barnets udgifter! Og den, der kun i begrænset omfang har
barnet, har færrest udgifter.

Mvh. Lisbeth

---

>
> Nope. At have et barn i DK koster væsentligt mere end 2000 kr om måneden!

Jeg må hendvise til min tidligere udregning som viser, at hvis moderen og
jeg betaler det halve hver, så har moderen kun 3000, til at dække sine egne
udgifter til alt fra bil til smøger og husleje, og det tror jeg simpelthen
ikke på, at hun kan. Dette viser ikke, at jeg betaler for meget, men at hun
bruger for få penge på børnene. Her er det så, at det kunne være godt, hvis
jeg kunne sørge for, at børnene fik nyt tøj, fodboldtstøvler, cykel eller
hvad de nu har brug for, og jeg giver dem da også noget af det, men det
kunne blive meget bedre, hvis jeg selv kunne administrere mit bidrag til
børnene.
Jeg giver dig ret i, at det koster mere end 2000, men jeg har også
tidligere, i denne, debat foreslået at faderen skulle betale 1500 hvor han
så selv kunne administrere de 1000.til
500 ville være rigeligt hvis faderen så købte tøj og lignene for resten, så
har moderen 2000 + de penge der kommer fra statten, til at dække hendes del,
på den måde ville jeg som far føle en støre anerkendelse som far, det er
lidt svært at føle sig som forældre når ens del af opdragelsen og ansvaret
er sat under administration.
Og jeg tror faktisk, at faderen ano 2002 er klar til at tage sin del af
ansvaret, også selv om han ikke bor samen med barnet.

Det skal da også lige siges, at der er fædre der betaler meget mere end
1000.

Jens

---

"Jens" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3dd29a48$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Jeg giver dig ret i, at det koster mere end 2000, men jeg har også
> tidligere, i denne, debat foreslået at faderen skulle betale 1500 hvor han
> så selv kunne administrere de 1000.

Betal de 970 og administrer selv resten.


Mvh. Lisbeth

---

"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
> Betal de 970 og administrer selv resten.

Ja naturligvis - hvor svært kan det være?
Hilsen Inger

---

>
> Betal de 970 og administrer selv resten.
>
Har du slet ikke fulgt med, det er jo netop det jeg gør og lidt til. Det er
bare ikke nok, til at jeg kan give mine børn det, de har behov for. Og igen
så kan jeg ikke se, hvorfor moderen skal aministrere min del af
udgiften/ansvaret, i mit tilfælle kan hun faktisk ikke finde ud af det.

Jens

---

sunsite wrote:
>> Betal de 970 og administrer selv resten.
>>
> Har du slet ikke fulgt med, det er jo netop det jeg gør og lidt til.
> Det er bare ikke nok, til at jeg kan give mine børn det, de har behov
> for. Og igen så kan jeg ikke se, hvorfor moderen skal aministrere min
> del af udgiften/ansvaret, i mit tilfælle kan hun faktisk ikke finde
> ud af det.

behov for???

hvad er det dine børn har behov for som du ikke kan få råd til ud fra det du
betaler?

jeg spørger fordi der er stor forskel på hvad folk mener børn har behov
for..... feks oplever jeg at nogle børn har "behov for" rulleskøjter, cykel,
løbehjul, skateboard og hvad dertil hører.... og det er i min opfattelse
ikke noget børn har "behov for"..... det er muligvis ønskværdigt at de får
det, men et reelt behov er det altså ikke.....

dertil skal altså lige siges at jeg kan holde min egens søns "behov" dækkede
for forholdsvis små midler til trods for at hans far ikke betaler en rød
reje mere end han skal.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

>
> hvad er det dine børn har behov for som du ikke kan få råd til ud fra
> det du betaler?
>

Børn har da bestemt behov for en hvis mængte legetøj, men nok ikke i den
mængde de fleste har i dag. Men det jeg tængte på var nu mere tøj og
skolesager og den slags.

Jens

---

sunsite wrote:

> Børn har da bestemt behov for en hvis mængte legetøj, men nok ikke i
> den mængde de fleste har i dag. Men det jeg tængte på var nu mere tøj
> og skolesager og den slags.

og det mener du ikke du kan holde dem med for 1000 kr i måneden?? ( var det
ikke det beløb du sagde?)

jeg ville prise mig LYKKELIG hvis jeg havde 1000 kr i måneden til at bruge
på min søn...... jeg skal være heldig hvis jeg kan bruge 200 kr på et par
bukser, gaver til klassekammererter, nye blyanter eller bare at give ham 10
kroner at bruge på noget han har lyst til... og det er langt fra hver måned
der er penge til det...
men min søn mangler skam ingenting..... han har lige præcist det han har
behov for, og endda lidt til når det kommer til stykket...... han har cykel,
skateboard, tv på værelset, gameboy, tøj på kroppen og alt hvad han ellers
har behov for.....
men indrømmet.... hans cykel var en gave der var købt brugt af hans
farmor.... hans skateboard en fødselsdagsgave, hans gameboy en opmuntring
fra familien da han brækkede benet, hans tv er købt brugt..... tøjet er ikke
de dyreste mærker, men det er slidstærkt, pænt og det passer ham.....

når han ellers får legetøj er det i gaver fra familien, og hvad han ellers
selv sparer op til.....

det undrer mig bare at nogen kan mene det er så afskyeligt dyrt at købe det
ungerne har "behov for", når jeg kan få det til at løbe rundt for mindre end
200 kr..
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

>
> det undrer mig bare at nogen kan mene det er så afskyeligt dyrt at
> købe det ungerne har "behov for", når jeg kan få det til at løbe
> rundt for mindre end 200 kr..

Ja hvis du kan holde barn for 200, så kan der da ikke være tvivl om at fader
bidraget er for højt, (hvad jeg ikke tror det er)
Men jeg kan da nævne at jeg bruger:

2000 på jule og fødselsdagsgaver om året

5200 på mad til børnene om året

2000 på tøj om året

3000 på ferie, biografture og alt det løse

I alt 12200 om året sådan ca.

Dertil kommer at jeg har en 4 værelses istedet for en 3 værelses, så børnene
har et fælles værelse her hos mig. Det koster 14400 om året, så er vi oppe
på 26600, så regner man på den måde, bruger jeg 2216 på mine 2 børn i
måneden, lægger vi så bidraget til er vi oppe på ca. 4000 i måneden.
og mine børn lever ikke i overflod.

Jens

---

Jens wrote:
>> det undrer mig bare at nogen kan mene det er så afskyeligt dyrt at
>> købe det ungerne har "behov for", når jeg kan få det til at løbe
>> rundt for mindre end 200 kr..
>
> Ja hvis du kan holde barn for 200, så kan der da ikke være tvivl om
> at fader bidraget er for højt, (hvad jeg ikke tror det er)
> Men jeg kan da nævne at jeg bruger:

nu formodede jeg at vi snakkede om "ekstrating", som tøj og småting og
legetøj....... ikke mad og husleje....... eftersom det var det det for mig
umiddelbart lød som om det var det du talte om......

> 2000 på jule og fødselsdagsgaver om året

det lander på ca samme beløb her i huset til to børn ( min søn og min
bonusdatter)

> 5200 på mad til børnene om året

ja det er så væsentligt mere her..... jeg har ikke tal på men hvis vi
snakker kostpenge hver uge så bruger jeg ca 650 på min kæreste, mig selv og
min søn, derudover kommer så den smule ekstra det koster at have min
bonusdatter på kost.....
påregner vi kun børnene skal vi nok regne med henved 350 kr pr uge... ( der
er visse ting der udelukkende bliver indkøbt til ungerne...)

> 2000 på tøj om året

det er ca lidt over hvad jeg har råd til at bruge på min søn årligt, og det
inkluderer alt ( også vinter frakker og deslige)

> 3000 på ferie, biografture og alt det løse

ferier? hvad er det??
hvis jeg skal regne sammen hvad vi har brugt på vores unger det sidste år på
bifture og ferie så lander vi væsentligt under 1500 kr, ganske enkelt fordi
pengene ikke har været til det..... i år er det blevet til en biotur og en
tur i svømmehallen..... og så er det vist sagt.... vi har dog prioriteret at
komme endnu en tur i biffen nu her når harry potter kommer igen....

> I alt 12200 om året sådan ca.

det er sku billigt at have børn i dag......

> Dertil kommer at jeg har en 4 værelses istedet for en 3 værelses, så
> børnene har et fælles værelse her hos mig. Det koster 14400 om året,
> så er vi oppe på 26600, så regner man på den måde, bruger jeg 2216 på
> mine 2 børn i måneden, lægger vi så bidraget til er vi oppe på ca.
> 4000 i måneden. og mine børn lever ikke i overflod.

vi har en treværelses til 7000 kr i måneden hvor ungerne må dele værelse når
de er her, plus vi betaler til pasning af min søn og børnepenge til min
bonusdatter....
vi har ikke råd til at finde en lejlighed der giver plads til begge børn her
hos os..... men erkender at det på et tidspunkt i fremtiden bliver
nødvendigt da de er forholdsvis jævnaldrene og nok rammer den "alvorlige"
pupertet nogenlunde samtidig ( der er tre års forskel og min søn er ældst)

hurtigt udregnet lander mine udgifter til børnene væsentligt over dit...
kost årligt: 18200
gaver : 2000
tøj : 1800
ferie og bif: 1500
husleje årligt 42000 ( beregnet på at halvdelen af huslejen går til ungerne
idet vi uden børn ikke havde brug for det ekstra værelse eller den gode
lokation)
pasning: 13200
børnebidrag : 11280
i alt bliver det så: 89980
på månedlig basis : knapt 7500 kr.....

rent ud sagt ville jeg ønske vi havde råd til at bruge lidt mere på tøj og
hvad dertil hører..... min søn er i denne periode ved at skyde gevaldigt i
vejret, men vi har ikke pengene til det, da de jo skal komme ud af budgettet
andetsteds fra...

forskellen ligger jo så i at vi har en fuldtids og en deltids, og det gør
det jo naturligvis dyrere i sidste ende.... og reelt set får vi jo intet
"ekstra" til nogen af dem idet at vi får pengene ind fra min søns far og
udbetaler samme beløb til min bonusdatters mor....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Hallo. Du bekræfter jo selv, at det er pengene du går op i. Og jeg har altså
i alt 4 børn (to af mine egne og to af min nuværende kones), så jeg skulle
nok være kompetent til at vurdere omkostningerne ved at have børn. Og hvor
skal forældrene egentlig absolut betale 50 % af udgifterne hver. Er det så
vigtigt? Det der millimeterdemokrati som kommer til udtryk bryder jeg mig
ganske enkelt ikke om. Det er penge det drejer sig om for de fleste. Ikke en
skid andet - og det gælder både dem som betaler og dem som modtager.
Men det er sjovt at skyde et let provokerende indlæg ind i denne debat og så
se hvordan det kan bringe folks pis i kog. Sig en gang til at modtagerne af
bidraget ikke har penge i hovedet.....

Kærlig hilsen

Far til 4 - og i øvrigt snart 6 (tvillinger på vej), for jeg elsker børn og
er ligeglad med hvad det koster i KR.


"Web.Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3dd15d20$2$5761$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Madsen" <positiv@jyde.dk> skrev i en meddelelse
> news:OvbA9.2087$HU.219240@news010.worldonline.dk...
>
> > Jeg synes at denne diskussion er lidt ude af proportioner. For det
> > første er der stor ueninghed om hvor meget det koster, at have børn
>
> Ingen, der har haft det økonomiske ansvar for et barn vil påstå, at det at
> have barn koster mindre end børnebidraget x 2
>
> > Har I ikke andet end penge i hovedet.
>
> Tag et blik over debattens deltagere. Så vidt jeg umiddelbart kan vurdere,
> er det dem, der skal betale, der synes at have "penge i hovedet". Så vidt
> jeg kan vurdere, er der ikke mange modtagere af børnebidrag, der deltager
i
> denne debat. *S*
>
> > Hvor mange af jer kan stå frem og sige uden at blinke, at alle de
> > penge i modtager i medfør af at I har børnene boende udelukkende
> > går til dem.
>
> Det er sikkert og vist, at et barn koster væsentligt mere, end hvad en
> forælder kan få i tilskud og bidrag. Du kan derfor være helt drønsikker
på,
> at HVER EN KRONE bliver "spist" af barnet.
>
> > I går så meget op i de børnepenge og hvor dyrt det er og jeg skal
> > komme efter jer. Nyd ungerne - det kan man godt uden at der skal stå
> > mammon i øjnene på een hver gang snakken falder på FAR.
>
> Kig igen på debatten.... det er vist primært folk, der betaler
børnebidrag,
> der går meget op i det - har mammon i øjnene og ikke synes at kunne nyde
> børnene uden at få ondt et vist sted over, at de skal betale til børnenes
> mor.
>
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
>

---

"Madsen" <positiv@jyde.dk> skrev i en meddelelse
news:7URA9.6992$HU.624343@news010.worldonline.dk...
> Hallo. Du bekræfter jo selv, at det er pengene du går op i. Og jeg har
altså
> i alt 4 børn (to af mine egne og to af min nuværende kones), så jeg skulle
> nok være kompetent til at vurdere omkostningerne ved at have børn. Og hvor
> skal forældrene egentlig absolut betale 50 % af udgifterne hver. Er det så
> vigtigt? Det der millimeterdemokrati som kommer til udtryk bryder jeg mig
> ganske enkelt ikke om. Det er penge det drejer sig om for de fleste. Ikke
en
> skid andet - og det gælder både dem som betaler og dem som modtager.
> Men det er sjovt at skyde et let provokerende indlæg ind i denne debat og
så
> se hvordan det kan bringe folks pis i kog. Sig en gang til at modtagerne
af
> bidraget ikke har penge i hovedet.....
>
> Kærlig hilsen
>
> Far til 4 - og i øvrigt snart 6 (tvillinger på vej), for jeg elsker børn
og
> er ligeglad med hvad det koster i KR.

Også enig herfra.

Hygge


Krumme