---

Jeg er absolut nybegynder indenfor programmering! Level zero!

Nu er mit spmørgsmål: Hivlket programmeringssprog bør jeg begynde med eller
lære ???

I vil sikkert spørge: Hvad skal jeg bruge det til?
Jeg skal ikke bruge det til noget specielt - men mere som hobby!

Jeg er på det sidste begyndt at interessere mig meget for Linux, men som
sagt har jeg ikke erfaring indenfor programmering!

Skal man starte med Perl, Pascal eller Java eller C++ eller Visual Basic
eller.....???

Hvorfor nævnmes perl ofte i forbindelse med Linux/Unix ???

Er der nogen programmeringssprog er på vej ud ?
Hvilke programmeringssprog bliver brugt meget ?

Hilsen
Carsten
--

Carsten Junker Thomsen
cjt@callisto.dk

Lindevangshusene 40,1.th.
2630 Taastrup
tlf. 43 52 62 00
mobil 26 55 15 80

---

On Sat, 02 Nov 2002 11:19:24 +0100, Christian Thorsen wrote:

> Jeg er absolut nybegynder indenfor programmering! Level zero!
>
> Nu er mit spmørgsmål: Hivlket programmeringssprog bør jeg begynde med
> eller lære ???
>
> I vil sikkert spørge: Hvad skal jeg bruge det til? Jeg skal ikke bruge
> det til noget specielt - men mere som hobby!

Som du selv skriver kommer det an på hvad du skal bruge det til, men jeg
vil anbefale C++.

mvh
socketd

---

Christian Thorsen wrote:

> Skal man starte med Perl, Pascal eller Java eller C++ eller Visual Basic
> eller.....???

Hvis du vil udvikle på/til Linux er Visual Basic nok ikke lige sagen. C++ er
måske ikke det mest oplagte valg for en nybegynder. Java synes jeg er et
rigtigt valg for en begynder, så har du også et godt grundlag hvis du
senere vil lære C++. Java har endvidere den fordel at programmerne kan
afvikles på både Windows og Linux (og mange andre platforme), endda uden
rekompilering.

> Hvilke programmeringssprog bliver brugt meget ?

Det gør bl.a. C, C++, Perl, Java og PHP.

--
Henry Vest

---

"Christian Thorsen" <nospam@hotmail.com> wrote in message
news:aq0a9h$5h3h9$1@ID-139211.news.dfncis.de...
> Nu er mit spmørgsmål: Hivlket programmeringssprog bør jeg begynde med
eller
> lære ???

Hvis denne gruppe havde en FAQ, ville det være spørgsmål no. 1.
Prøv at læse groups.google.com, hvor du kan søge efter tilsvarende
tidligere diskussioner.

Hvilken platform? Windows, Linux, Java, websider, desktop, server eller
.....

Skal det bruges til at lave mange beregninger og/eller pæne
brugergrænseflader.

Skal det kunne distribueres til andre uden de store problemer.

Er du indstillet på at betale for det eller skal det bare være gratis?

Kunne du forestille dig, at det skulle blive en levevej eller er evt.
jobmuligheder ligegyldige?

> Er der nogen programmeringssprog er på vej ud ?
Forth, comal-80 er nok ikke så anvendt mere. VB6 er også på vej ud (men
ikke Basic som sådan).

> Hvilke programmeringssprog bliver brugt meget ?
Alle bliver brugt meget indenfor deres bestemte (niche)-områder.

Ellers er listen følgende (alfabetisk): ASP, C/C++, Delphi (pascal),
Java, Perl, PHP og VB.

Næstmest anvendte må vel indeholde C#, Cobol, Fortran, VB.NET

Jeg anvender selv Delphi og mener, at det er suverænt det mest all-round
sprog, der er på markedet.

Hilsen
Uffe

---

> Ellers er listen følgende (alfabetisk): ASP, C/C++, Delphi (pascal),
> Java, Perl, PHP og VB.

Mange talker om Perl i forbindelse med Linux?
Hvorfor?

Hvad er Perls styrker / svagheder

Christian

---

On Sat, 02 Nov 2002 13:08:37 +0100, Christian Thorsen wrote:

>> Ellers er listen følgende (alfabetisk): ASP, C/C++, Delphi (pascal),
>> Java, Perl, PHP og VB.
>
> Mange talker om Perl i forbindelse med Linux? Hvorfor?
>
> Hvad er Perls styrker / svagheder

Kan du ikke lige skrive hvad du gerne vil programmere (sådan ca)? Så er
det nemmere at hjælpe dig.

mvh
socketd

---

Christian Thorsen skrev:

>Mange talker om Perl i forbindelse med Linux?
>Hvorfor?

Fordi det er et skriptsprog. Hvis det er det du vil lære, så vælg
Python i stedet.

Når det blot drejer sig om at starte på programmering, er det
ligegyldigt om man vælger et skriptsprog eller et almindeligt.

Her er en pragmatisk definition på et skriptsprog: det er et
sprog der er fortolket, og som afvikles direkte fra en tekstfil.

Modsætningen er et kompileret sprog hvor der produceres en
køreklar fil (for passende værdier af "køreklar").

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>>Mange talker om Perl i forbindelse med Linux?
>>Hvorfor?
> Fordi det er et skriptsprog. Hvis det er det du vil lære, så vælg
> Python i stedet.

Inden du siger alt for meget forkert, kan du så ikke kikke på option "u"
til perl fortolkeren?

Endvidere giver det ikke mening at omtale programmeringssprog som et
"skriptsprog" eller et "kompileret sprog". Denne egenskab ligger ikke i
sproget, men i måden programmet afvikles.


--
Christian E. Lysel, http://www.spindelnet.dk/

---

Christian E. Lysel skrev:

>Endvidere giver det ikke mening at omtale programmeringssprog som et
>"skriptsprog" eller et "kompileret sprog".

Bemærkede du ordet "pragmatisk"? Jeg ville ikke besvære en
førnybegynder med tekniske detaljer.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>>Endvidere giver det ikke mening at omtale programmeringssprog som et
>>"skriptsprog" eller et "kompileret sprog".
> Bemærkede du ordet "pragmatisk"? Jeg ville ikke besvære en

Ja.

> førnybegynder med tekniske detaljer.

Du skriver ...Fordi det er et skriptsprog...

Pragmatisk bruger du i forbindelse med din definition af et skript
sprog, dette kommentere jeg ikke.

I mine øjne forvirrer du blot, at du så samtidigt ikke kender perl og de
implementationer der findes, hjælper ikke.

--
Christian E. Lysel, http://www.spindelnet.dk/

---

In <i4n7su0tvsvu3abil5qc6kverhm3t6ekec@news.stofanet.dk> Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> writes:

>Christian Thorsen skrev:

>>Mange talker om Perl i forbindelse med Linux?
>>Hvorfor?

>Fordi det er et skriptsprog. Hvis det er det du vil lære, så vælg
>Python i stedet.

Eller Ruby istedet for Perl.

/Martin

---

Scripsit Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk>

> Her er en pragmatisk definition på et skriptsprog: det er et
> sprog der er fortolket, og som afvikles direkte fra en tekstfil.

Det lyder temmelig teknisk. Min definition af et skriptsprog er "et
programmeringssprog hvor man kan skrive et program der gør noget
fornuftigt og nyttigt på to linjer".

Det karakteristiske for scriptsprog er efter min opfattelse netop at
deres design lægger vægt må muligheden for at løse små, men
realistiske opgver indenfor sprogets hjemme-niche med tilsvarende små
programmer. Dette fører igen til en række sekundære karakteristika for
scriptsprog:

* en flad indlæringskurve - man behøver ikke kende mange koncepter
for at begynde at skrive simple scripts.

* et generelt fravær af erklæringer (for dem er der ikke plads til
hvis man vil skrive oneliners).

* fravær af statiske checks - de har en tendens til at kræve
erklæringer for at virke rigtig godt, og de kolliderer med ønsket
om at skrive oneliners efter "do-what-I-mean"-princippet og
forvente at sproget selv indsætter passende konvertinger mellem
fx strenge og tal når det er nødvendigt for at få ting til at give
mening.

* en udførelsesmodel hvor programmer enten fortolkes eller automatisk
bliver oversat når man beder om at få dem kørt (for det nytter ikke
meget at man kan skrive en oneliner, hvis man skal bruge en hel
kommandolinje på at oversætte den og bestemme sig for et navn til
det oversatte program etc).

* Underforståede ind- og uddatamodeller, fx perls "<>".

* Ofte men ikke altid: Udvidelsen fra den simple kerne af kompakte
notationer for hjemmenichens opgaver til et fuldt sæt af kontrol-
og datastrukturer kommer til at virke en kende påklistret, og har
en tendens til mærkelige specialtilfælde. (Lex Perl).

XFUT fra dk.edb.programmering + dk.edb.system.unix
til kun dk.edb.programmering

--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"

---

Uffe Kousgaard <uffe@routeware.dk> wrote:

> Jeg anvender selv Delphi og mener, at det er suverænt det mest all-round
> sprog, der er på markedet.

Det har nu en ret begrænset værdi hvis man bruger MacOS eller UNIX ...

Men i øvrigt bør han vælge et programmeringssprog, som han kan få
undervisning i. Mit første sprog var Pascal, der i sit udgangspunkt var
dannet netop med undervisning for øje.

Har man lært ét sprog er det let at lære flere ...
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

Per Rønne wrote:
> Uffe Kousgaard <uffe@routeware.dk> wrote:
> Det har nu en ret begrænset værdi hvis man bruger MacOS eller UNIX ...

Men har stor værdi hvis man bruger Windows eller Linux.


> Men i øvrigt bør han vælge et programmeringssprog, som han kan få
> undervisning i. Mit første sprog var Pascal, der i sit udgangspunkt var
> dannet netop med undervisning for øje.

Og Delphi er en udvidelse af Pascal. Jeg tror at der undervises i Delhi
på de fleste gymnasier og flere andre steder.


> Har man lært ét sprog er det let at lære flere ...

Det er rigtigt, men nogen sprog er nemmere at skifte mellem end andre.

Ivan Johansen

---

On Sat, 02 Nov 2002 15:26:00 +0100, Ivan Johansen wrote:

>> Uffe Kousgaard <uffe@routeware.dk> wrote: Det har nu en ret begrænset
>> værdi hvis man bruger MacOS eller UNIX ...
>
> Men har stor værdi hvis man bruger Windows eller Linux.

Jeg går udfra at når Uffe skriver Unix, så inkludere det også Linux.
Hvis Christian havde ønsket et programmeringssprog til windows, så havde
han nok ikke også spurgt i dk.edb.system.unix. Men igen af os kan rådgive
ham før han skriver hvad han skal bruge det til. Hvis han gerne vil lave
hjemmesider, nytter det jo ikke noget at anbefale assembly. Ligeledes kan
han ikke bruge HTML til noget, hvis han gerne vil skrive fx spil til unix.

mvh
socketd

---

Den Sat, 02 Nov 2002 15:33:17 +0100 skrev Socketd:
>Men igen af os kan rådgive
>ham før han skriver hvad han skal bruge det til. Hvis han gerne vil lave
>hjemmesider, nytter det jo ikke noget at anbefale assembly.

Hvorfor dog ikke? ))

.file "test.c"
   .version "01.01"
gcc2_compiled.:
..section .rodata
..LC0:
   .string "Content-type: text/html\n\n"
   .align 32
..LC1:
   .string "<html><head><title>Test</title></test>\n<body><h1>Test</h1>\n<p
>Dette er en test</p></body></html>\n"
..text
.align 16
..globl main
   .type main,@function
main:
   pushl %ebp
   movl %esp,%ebp
   subl $144,%esp
   pushl %edi
   pushl %esi
   leal -28(%ebp),%eax
leal -28(%ebp),%edi
   movl $.LC0,%esi
   cld
   movl $6,%ecx
   rep
   movsl
   movsw
   leal -128(%ebp),%eax
   leal -128(%ebp),%edi
movl $.LC1,%esi
   cld
   movl $24,%ecx
   rep
   movsl
   movsw
   addl $-4,%esp
   pushl $26
   leal -28(%ebp),%eax
pushl %eax
   pushl $1
   call write
   addl $16,%esp
   addl $-4,%esp
   pushl $98
   leal -128(%ebp),%eax
   pushl %eax
   pushl $1
   call write
   addl $16,%esp
   xorl %eax,%eax
   jmp .L2
   .p2align 4,,7
..L2:
leal -152(%ebp),%esp
   popl %esi
   popl %edi
   movl %ebp,%esp
   popl %ebp
   ret
..Lfe1:
   .size main,.Lfe1-main
.ident "GCC: (GNU) 2.95.2 19991024 (release)"

Mvh
Kent
--
Object orientation: the idea, that humans find it easier to understand
"you.car.engine.start" than "start your car engine".

---

On Sat, 02 Nov 2002 16:01:16 +0100, Kent Friis wrote:

> Den Sat, 02 Nov 2002 15:33:17 +0100 skrev Socketd:
>>Men igen af os kan rådgive
>>ham før han skriver hvad han skal bruge det til. Hvis han gerne vil lave
>>hjemmesider, nytter det jo ikke noget at anbefale assembly.
>
> Hvorfor dog ikke? ))
>
> .file "test.c"
>    .version "01.01"

[snipper lidt assembly]

Hehe ok, så vil jeg gerne se en device driver i html tak

mvh
socketd

---

Den Sat, 02 Nov 2002 16:05:37 +0100 skrev Socketd:
>On Sat, 02 Nov 2002 16:01:16 +0100, Kent Friis wrote:
>
>> Den Sat, 02 Nov 2002 15:33:17 +0100 skrev Socketd:
>>>Men igen af os kan rådgive
>>>ham før han skriver hvad han skal bruge det til. Hvis han gerne vil lave
>>>hjemmesider, nytter det jo ikke noget at anbefale assembly.
>>
>> Hvorfor dog ikke? ))
>>
>> .file "test.c"
>>    .version "01.01"
>
>[snipper lidt assembly]
>
>Hehe ok, så vil jeg gerne se en device driver i html tak

HTML er ikke et programmeringssprog.

Mvh
Kent
--
Demokrati er lige som den 29. februar - begge dele forekommer
en gang hver fjerde år.

---

leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:

>    pushl %ebp

Det virker ikke særlig godt på en PowerPC. Beklager.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

---

Ivan Johansen <NG@Padowan.dk> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Uffe Kousgaard <uffe@routeware.dk> wrote:
> > Det har nu en ret begrænset værdi hvis man bruger MacOS eller UNIX ...

> Men har stor værdi hvis man bruger Windows eller Linux.

Det er noget af en nyhed for mig at der skulle være kommet en
Linux-version. Men det er vel kun relevant når det drejer sig om
grafiske applikationer.

Til rent pascal kan man vel nøjes med de pascal-oversættere der findes
som freeware, evt en pascal-til-C oversætter som p2c.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

"Per Rønne" <per.ronne@invalid.dk> wrote in message
news:1fl11qf.1x8by1v1vz0bi8N%per.ronne@invalid.dk...
> Det er noget af en nyhed for mig at der skulle være kommet en
> Linux-version. Men det er vel kun relevant når det drejer sig om
> grafiske applikationer.

Den hedder Kylix og i version 3 følger den endda gratis med Delphi 7,
som selvfølgelig ikke er gratis, men det er jo en helt anden sag.

Kylix kan også anvendes til at lave CORBA servere, webservices, tilgå
alle typer databaser m.m. Den slags finder du næppe i freepascal, hvis
det var den du havde i tankerne.

Hilsen
Uffe

---

Hej Uffe!

02 Nov 02 kl.15:07 skrev Uffe Kousgaard til All:

UK> Kylix kan også anvendes til at lave CORBA servere, webservices, tilgå
UK> alle typer databaser m.m. Den slags finder du næppe i freepascal, hvis
UK> det var den du havde i tankerne.

BTW, eksistere borland database desktop ogsaa i Kylix?

Vh. Bo
E-Mail: bo [at] geekworld.dk | Fidonet: 2:236/100

---

Uffe Kousgaard wrote:
> Den hedder Kylix og i version 3 følger den endda gratis med Delphi 7,
> som selvfølgelig ikke er gratis, men det er jo en helt anden sag.
>
> Kylix kan også anvendes til at lave CORBA servere, webservices, tilgå
> alle typer databaser m.m. Den slags finder du næppe i freepascal, hvis
> det var den du havde i tankerne.

Kylix Open Edition kan desuden downloades gratis fra Borlands hjemmeside
lige som Delphi Personal Edition. Programmer udviklet med Open Edition
må dog kun distribueres som open source.

Ivan Johansen

---

"Ivan Johansen" <NG@Padowan.dk> wrote in message
news:3DC3F13C.4050708@Padowan.dk...
> Kylix Open Edition kan desuden downloades gratis fra Borlands
hjemmeside
> lige som Delphi Personal Edition.

Kylix 3, ja, men ikke mere for Delphi's vedkommende. Den skal nu købes
på CD for ca. 1000 kr.

---

Uffe Kousgaard wrote:
> Kylix 3, ja, men ikke mere for Delphi's vedkommende. Den skal nu købes
> på CD for ca. 1000 kr.

De har godt nok fjernet den fra deres server. Men den kan så vidt jeg
ved stadig findes på de CD'ere der følger med mange computerblade.
Borland tager godt nok $99 for at sende den på Cd, hvilket overrasker
mig. Det er mere end C++ Builder PE, der aldrig har være gratis.

Ivan Johansen

---

Uffe Kousgaard <uffe@routeware.dk> wrote:
> "Per Rønne" <per.ronne@invalid.dk> wrote in message
> news:1fl11qf.1x8by1v1vz0bi8N%per.ronne@invalid.dk...

> > Det er noget af en nyhed for mig at der skulle være kommet en
> > Linux-version. Men det er vel kun relevant når det drejer sig om
> > grafiske applikationer.

> Den hedder Kylix og i version 3 følger den endda gratis med Delphi 7,
> som selvfølgelig ikke er gratis, men det er jo en helt anden sag.

> Kylix kan også anvendes til at lave CORBA servere, webservices, tilgå
> alle typer databaser m.m.

Hvad med at lave en MacOS X version? Denne UNIX bliver vel hurtigt mere
udbredt end Linux.

> Den slags finder du næppe i freepascal, hvis det var den du havde i
> tankerne.

Næh, jeg kendte den ikke engang.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

"Per Rønne" <per.ronne@invalid.dk> wrote in message
news:1fl179f.3dkh3a1oyhid6N%per.ronne@invalid.dk...
> Hvad med at lave en MacOS X version? Denne UNIX bliver vel hurtigt
mere
> udbredt end Linux.

Jeg tror, at Borland satser på, at nogen laver en .NET version til Mac
(Apple f.eks.) og derefter vil deres kommende "Delphi for .Net" version
kunne anvendes umiddelbart. Ellers havde de vel lavet en Mac version
forlængst.

---

Uffe Kousgaard <uffe@routeware.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per.ronne@invalid.dk> wrote in message
> news:1fl179f.3dkh3a1oyhid6N%per.ronne@invalid.dk...

> > Hvad med at lave en MacOS X version? Denne UNIX bliver vel hurtigt
> > mere udbredt end Linux.

> Jeg tror, at Borland satser på, at nogen laver en .NET version til Mac
> (Apple f.eks.) og derefter vil deres kommende "Delphi for .Net" version
> kunne anvendes umiddelbart. Ellers havde de vel lavet en Mac version
> forlængst.

Jeg tænkte nu ikke på Borland. Men på Kylix, der synes at være noget
GNU-agtigt noget.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

"Per Rønne" <per.ronne@invalid.dk> wrote in message
news:1fl19f2.kboe50wp3ui7N%per.ronne@invalid.dk...
> Jeg tænkte nu ikke på Borland. Men på Kylix, der synes at være noget
> GNU-agtigt noget.

Der tabte jeg tråden. Hvad er det så, du vil have en Mac OS X version af?

---

Uffe Kousgaard <uffe@routeware.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per.ronne@invalid.dk> wrote in message
> news:1fl19f2.kboe50wp3ui7N%per.ronne@invalid.dk...
> > Jeg tænkte nu ikke på Borland. Men på Kylix, der synes at være noget
> > GNU-agtigt noget.
>
> Der tabte jeg tråden. Hvad er det så, du vil have en Mac OS X version af?

Er Kylix ikke en Boaland Pascal agtig pascal til Linux?
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

Per Rønne wrote:
> Jeg tænkte nu ikke på Borland. Men på Kylix, der synes at være noget
> GNU-agtigt noget.

Kylix er lavet af Borland. Kylix er Delphi og C++ Builder til Linux:
http://www.borland.com/kylix/index.html

Ivan Johansen

---

Ivan Johansen <NG@Padowan.dk> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Jeg tænkte nu ikke på Borland. Men på Kylix, der synes at være noget
> > GNU-agtigt noget.
>
> Kylix er lavet af Borland. Kylix er Delphi og C++ Builder til Linux:
> http://www.borland.com/kylix/index.html

OK. Jeg troede så at det var noget GNU-agtigt.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

In article <3dc406c4$0$35629$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, Uffe Kousgaard wrote:
> "Per Rønne" <per.ronne@invalid.dk> wrote in message
> news:1fl179f.3dkh3a1oyhid6N%per.ronne@invalid.dk...
>> Hvad med at lave en MacOS X version? Denne UNIX bliver vel hurtigt
> mere
>> udbredt end Linux.
>
> Jeg tror, at Borland satser på, at nogen laver en .NET version til Mac
> (Apple f.eks.) og derefter vil deres kommende "Delphi for .Net" version
> kunne anvendes umiddelbart. Ellers havde de vel lavet en Mac version
> forlængst.

Der findes da .gnu - det er angiveligt mindst lige så godt
som Microsofts dotnot.

---

"Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote in
message news:slrnas8e7s.i2.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
> Der findes da .gnu - det er angiveligt mindst lige så godt
> som Microsofts dotnot.

Så .NET programmer (altså IL-kode) kan allerede nu eksekveres på Mac?

---

In article <3dc44dfd$0$9132$edfadb0f@dread13.news.tele.dk>, Uffe Kousgaard wrote:
> "Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote in
> message news:slrnas8e7s.i2.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
>> Der findes da .gnu - det er angiveligt mindst lige så godt
>> som Microsofts dotnot.
>
> Så .NET programmer (altså IL-kode) kan allerede nu eksekveres på Mac?
>
Alle libraries er ikke færdige. P.t. er status på portable.net library
at de mangler:
51 constructors, 245 methods, 26 fields, 102 properties, and 3 events

Se mere på http://www.dotgnu.org

---

leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:

>>ham før han skriver hvad han skal bruge det til. Hvis han gerne vil lave
>>hjemmesider, nytter det jo ikke noget at anbefale assembly.
>
> Hvorfor dog ikke? ))

> .file "test.c"
>    .version "01.01"
> gcc2_compiled.:

[...]

> .Lfe1:
>    .size main,.Lfe1-main
> .ident "GCC: (GNU) 2.95.2 19991024 (release)"

Hvis du prøver at bevise noget ville det have været smart hvis du
havde klippet overflødigt gcc-snask væk og have skrevet noget der
reelt kunne have være skrevet i hånden.

--
Peter Makholm | I laugh in the face of danger. Then I hide until
peter@makholm.net | it goes away
http://hacking.dk | -- Xander

---

Den Sat, 02 Nov 2002 16:09:38 +0100 skrev Peter Makholm:
>leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:
>
>>>ham før han skriver hvad han skal bruge det til. Hvis han gerne vil lave
>>>hjemmesider, nytter det jo ikke noget at anbefale assembly.
>>
>> Hvorfor dog ikke? ))
>
>> .file "test.c"
>>    .version "01.01"
>> gcc2_compiled.:
>
>[...]
>
>> .Lfe1:
>>    .size main,.Lfe1-main
>> .ident "GCC: (GNU) 2.95.2 19991024 (release)"
>
>Hvis du prøver at bevise noget ville det have været smart hvis du
>havde klippet overflødigt gcc-snask væk og have skrevet noget der
>reelt kunne have være skrevet i hånden.

Jeg overvejede det, men jeg ville ikke risikere at klippe for meget
væk, hvis nu en eller anden skulle være lige så tåbelig, og forsøge
at køre det igennem as. Men nu var indlægget ikke seriøst ment,
så det generer mig ikke at man kan se at jeg har snydt.

Mvh
Kent
--
"Handlingen blev afbrudt pga. computerens begrænsede effekt"
- Windows NT på en Pentium III 550 MHz

---

On Sat, 2 Nov 2002 13:08:37 +0100, Christian Thorsen wrote:

> Mange talker om Perl i forbindelse med Linux? Hvorfor?

Fordi der er mange der bruger Perl på GNU/Linux maskiner?


Mvh.

--
"Vi är små citroner" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

---

On Sat, 02 Nov 2002 15:12:45 +0100, Bertel Lund Hansen wrote:

> Fordi det er et skriptsprog. Hvis det er det du vil lære, så vælg
> Python i stedet.

Det kunne være sjovt hvis du kvalificerede din anbefaling?


Mvh.

--
"Vi är små citroner" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

---

Adam Sjøgren skrev:

>> Fordi det er et skriptsprog. Hvis det er det du vil lære, så vælg
>> Python i stedet.

>Det kunne være sjovt hvis du kvalificerede din anbefaling?

1) De programmører der har udtalt sig om Python og som har prøvet
det, siger enstemmigt at det er lettere end Perl.
2) Selv lærte jeg Python ca. lige så hurtigt som jeg kunne læse
Guidos tutorial.

Jeg kender ikke Perl, så jeg kan kun nævne nogle af de ting jeg
fandt lettere ved Python end de andre sprog jeg kender:

Man er fri for at tænke på overflødige detaljer som hvor meget
plads man skal afsætte til en variabel, og man skal ikke
spekulere på om den bliver nedlagt eller ej eller hvorfra den kan
ses (næsten).

Der er ingen underlige tegn eller koder der skal omklamre en blok
( og optage overflødig linjeplads på skærmen. Hurra!). Derfor er
der også kun en måde at skrive korrekt kode på, og man får
således aldrig brug for at omstille sig fra en spildt
linje-metoden til to spildte linjer-metoden.

Python som jeg har set det implementeret, taber point på
hastigheden fordi det går via C, men til en begynder (og til
mange skriptopgaver) er det ligegyldigt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:o0o8suk5a9baqobqhaaq54q7rv165lu8jl@news.stofanet.dk...

> Python som jeg har set det implementeret, taber point på
> hastigheden fordi det går via C, men til en begynder (og til
> mange skriptopgaver) er det ligegyldigt.

Hastighed er også mit eneste problem med Python.

Dynamiske typer bliver ofte kritiseret for at føre til programmer med flere
fejl.
Min erfaring med Python, efter lidt over et års brug, er at jeg skriver
programmer langt hurtigere end i noget andet sprog, og ofte virker
programmet (næsten) med det samme. I C++ som jeg har et indgående kendskab
til, og har brugt i 10 år, laver jeg flere fejl, og fejlene er ofte meget
sværere at finde.

Derimod er det helt korrekt at dynamiske typer fører til langsommere
programmer.
Og det er der stort set ikke noget at gøre ved. Jo mere dynamisk et system
er, desto flere beregninger er nødvendigvis overladt til runtime.


Python behøver dog ikke at være langsom. Hvis jeg vil læse en hel fil ind,
skriver jeg:
data = open('c:/data.dat', 'b').read()

og det går lige så hurtigt som i C. Sådan er det typisk med kode hvor man
kan håndtere data i "store klumper", og lade indbyggede eller
extension-funktioner klare regnerierne.

Mvh. Bjarke

---

In article <WQZw9.205493$Qk5.7367352@news010.worldonline.dk>, Bjarke Dahl Ebert wrote:
> "Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
> news:o0o8suk5a9baqobqhaaq54q7rv165lu8jl@news.stofanet.dk...
>
>> Python som jeg har set det implementeret, taber point på
>> hastigheden fordi det går via C, men til en begynder (og til
>> mange skriptopgaver) er det ligegyldigt.
>
> Hastighed er også mit eneste problem med Python.
>
> Dynamiske typer bliver ofte kritiseret for at føre til programmer med flere
> fejl.

Passer det ? Ikke efter min erfaring.

> Min erfaring med Python, efter lidt over et års brug, er at jeg skriver
> programmer langt hurtigere end i noget andet sprog, og ofte virker
> programmet (næsten) med det samme. I C++ som jeg har et indgående kendskab
> til, og har brugt i 10 år, laver jeg flere fejl, og fejlene er ofte meget
> sværere at finde.
>
> Derimod er det helt korrekt at dynamiske typer fører til langsommere
> programmer.
> Og det er der stort set ikke noget at gøre ved. Jo mere dynamisk et system
> er, desto flere beregninger er nødvendigvis overladt til runtime.

Objective C har da også dynamiske typer, og er en C/Smalltalk
hybrid. Den lider ikke under performance problemer. Jo mere jeg
har leget med Objective-C jo mere glad bliver jeg for det.

Dynamiske typer er ret fedt.

> Python behøver dog ikke at være langsom. Hvis jeg vil læse en hel fil ind,
> skriver jeg:
> data = open('c:/data.dat', 'b').read()
>
> og det går lige så hurtigt som i C. Sådan er det typisk med kode hvor man
> kan håndtere data i "store klumper", og lade indbyggede eller
> extension-funktioner klare regnerierne.

Det samme gælder for Javascript.

---

On Sun, 03 Nov 2002 00:36:24 +0100, Bertel Lund Hansen wrote:

> Jeg kender ikke Perl, så jeg kan kun nævne nogle af de ting jeg
> fandt lettere ved Python end de andre sprog jeg kender:

Det er sådan nogle ting der er rare at vide, når man skal bedømme hvor
stor vægt man skal tillægge et udsagn.

Tak for svaret.


Mvh.

--
"Vi är små citroner" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

---

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

"Bjarke Dahl Ebert" <bebert@worldonline.dk> writes:

> Hastighed er også mit eneste problem med Python.

Python kan optimeres til at køre næsten lige så hurtigt som de fleste
kompilerede sprog, men så skal man vide en masse om den bagvedliggende
infrastruktur og kode derefter, og så går en stor del af idéen bag
fortolkede sprog tabt.

Dertil skal det altså siges, at når de fleste begynder at programmere,
tænker de 'det skal gå hurtigt(!!!!!)', og så giver de sig i kast med
et eller andet, de har hørt noget godt om. I langt de fleste ting, en
begynder ville sætte sig til at programmere, betyder hastigheden ikke
noget særligt. Her er klarhed og overskuelighed af væsentligt højere
betydning. Desuden vil en begynder næppe lave særlig hurtig kode pga.
algoritmisk dårlige løsninger, som kun erfaring og uddannelse (formelt
studium eller selvlært) kan gøre noget ved. Her er
programmeringssproget på det nærmeste uvæsentligt.

> Dynamiske typer bliver ofte kritiseret for at føre til programmer
> med flere fejl.

Det er ikke min personlige erfaring, men jeg har også først lært
Python efter at have tilegnet mig flere typestærke sprog, så det kan
være, det har givet mig den nødvendige disciplin. For at undgå
dummefejl med forkerte typer, bruger jeg ofte typecheck i assertions,
selv om det sjældent er praktisk nødvendigt. Men det har nu reddet mig
fra at bruge timer på debugging mere end en enkelt gang alligevel.
Eksempel:

import types

def foo(list):
assert type(list) == types.ListType, \
'"Bother," said Pooh, as his function received a non-list argument.'

> Min erfaring med Python, efter lidt over et års brug, er at jeg
> skriver programmer langt hurtigere end i noget andet sprog, og ofte
> virker programmet (næsten) med det samme.

Det vil jeg gerne tilslutte mig, og en af grundene til den hurtige
programudvikling er, at jeg laver væsentligt færre fejl. Jeg laver en
masse arbejde med nogle ret komplekse datastrukturer, og desværre har
jeg det med at fare vild i min egen snilde.

Pythons introspektive features gør også, at man på en meget let måde
kan gøre ting, som i fx C/C++, Java eller andre populære sprog ville
være _meget_ mere krævende at lave. Jeg har fx lavet noget med nogle
dynamiske tekstfiltre, som kan redigere tekst efter nogle regler, der
blot angives som funktioner. Det kan gøres med tre-fire linjer kode i
Python: angiv en liste af filterfunktioner; kør igennem alle elementer
i denne liste i en løkke; i løkken bruges apply() til at køre
funktionerne på teksten.

> I C++ som jeg har et indgående kendskab til, og har brugt i 10 år,
> laver jeg flere fejl, og fejlene er ofte meget sværere at finde.

Yep. En af mine venner har bemærket, at Python ligner pseudokode. Tja,
det kunne der måske være noget om. Det er i hvert fald let at både
læse og skrive, hvilket er en del mere, end der så ofte kan siges om
C++. Det er i hvert fald med til at begrænse antallet af fejl, jeg
laver.

> Derimod er det helt korrekt at dynamiske typer fører til langsommere
> programmer.
> Og det er der stort set ikke noget at gøre ved. Jo mere dynamisk et
> system er, desto flere beregninger er nødvendigvis overladt til
> runtime.

Ja, men det er sjældent et problem. Der hvor hurtige beregninger er
nødvendige, kan man ofte uden problemer lavet fx et C-modul til at
håndtere dem.

> Python behøver dog ikke at være langsom. Hvis jeg vil læse en hel fil ind,
> skriver jeg:
> data = open('c:/data.dat', 'b').read()
> og det går lige så hurtigt som i C. Sådan er det typisk med kode hvor man
> kan håndtere data i "store klumper", og lade indbyggede eller
> extension-funktioner klare regnerierne.

Yep. Til de fleste ting, jeg laver, går jeg omkring 5-10% ned i
køretid ved at bruge Python, men jeg vinder mange tusinde procent i
både udviklings- og vedligeholdelsestid. Desuden er Python meget
mindre stressende at skrive i, da sproget ikke 'står en i vejen' som
så mange andre sprog. Så må man jo gøre på med sig selv, hvad der er
vigtist.

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.6 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj3GrO0ACgkQYu1fMmOQldX6rQCgqJSWxirJ2uSMzy48UwNs26LW
jyUAoJU1LBqDSqKYMqq6bRRDyr6agLqN
=Rsgh
-----END PGP SIGNATURE-----

---

Martin Christensen <knightsofspamalot-factotum@gvdnet.dk> writes:

> > Min erfaring med Python, efter lidt over et års brug, er at jeg
> > skriver programmer langt hurtigere end i noget andet sprog, og ofte
> > virker programmet (næsten) med det samme.
>
> Det vil jeg gerne tilslutte mig, og en af grundene til den hurtige

Det vil jeg også, men jeg har stadig ikke skrevet et stort
Python-program, hvor stort er i størrelsesordenen 10.000 linjer.

Store programmer har det med at indeholde kode som næsten aldrig
bliver udført og fejl som kun optræder sjældent. Sådanne fejl kan i
nogle tilfælde fanges af en statisk typetjekker.

Desuden synes jeg at typeerklæringer gør programmer lettere at forstå
hvis det er urealistisk at læse al koden. Det er fordi den ekstra
information gør at man oftere kan springe funktioner over og regne med
at de nok gør det som deres navn og type antyder at de gør.

---

On Sat, 02 Nov 2002 11:19:24 +0100, Christian Thorsen wrote:

> Jeg er absolut nybegynder indenfor programmering! Level zero!
>
> Nu er mit spmørgsmål: Hivlket programmeringssprog bør jeg begynde med eller
> lære ???
>
> I vil sikkert spørge: Hvad skal jeg bruge det til?
> Jeg skal ikke bruge det til noget specielt - men mere som hobby!
>
> Jeg er på det sidste begyndt at interessere mig meget for Linux, men som
> sagt har jeg ikke erfaring indenfor programmering!
>
> Skal man starte med Perl, Pascal eller Java eller C++ eller Visual Basic
> eller.....???
>
> Hvorfor nævnmes perl ofte i forbindelse med Linux/Unix ???

Måske skulle du tage et kig på python - jeg har ikke selv arbejdet med
det men alle som har prøvet roser sproget til op over skyerne!

Torben

---

Christian Thorsen skrev:

> Jeg er absolut nybegynder indenfor programmering! Level zero!
>
> Nu er mit spmørgsmål: Hivlket programmeringssprog bør jeg begynde med eller
> lære?

Det er der - som du nok allerede har bemærket - mange svar
på det. Jeg vil anbefale at du tager et kig på Ada:

http://www.adapower.com/learn/

Selvom det (i modsætning til Pascal) ikke specifikt er
designet til undervisningsbrug, er det et godt sted at starte.

* Ada er et standardiseret sprog (hvor oversætter-
leverandørerne rent faktisk overholder standarden), så
man kan uden de store problemer skifte fra en oversætter
til en anden, hvis man får lyst til/behov for det.

* Sproget er designet med henblik på at gøre det lettere at
skrive fejlfrie programmer (det bruges således gerne til
styring af flyvemaskiner, satelitter og den slags).

* Du kan gratis hente en Ada-oversætter af ganske høj
kvalitet ned fra nettet.

> Hvilke programmeringssprog bliver brugt meget?

Cobol, C og Fortran.
Jacob
--
"simply because no one had discovered a cure for the
universe as a whole - or rather the only one that did exist
had been abolished"

---

In <3DC3FD86.4000507@nbi.dk> Jacob Sparre Andersen <sparre@nbi.dk> writes:

>> Hvilke programmeringssprog bliver brugt meget?

>Cobol, C og Fortran.
>Jacob

Argh. You must be joking. Cobol, C og Fortran var haft deres dage og
_har_ vaeret brugt meget, men heldigvis ikke mere.

/Martin

---

Martin Moller Pedersen skrev:
> >> Hvilke programmeringssprog bliver brugt meget?
>
> >Cobol, C og Fortran.
> >Jacob
>
> Argh. You must be joking. Cobol, C og Fortran var haft deres dage og
> _har_ vaeret brugt meget, men heldigvis ikke mere.

Jeg tror at du ville blive chokeret over hvor mange COBOL-programmer
der stadig er i brug verden over (inkl. Danmark). COBOL dør ikke så
let!

Hvilket jo er forståeligt nok, når man ser på hvor kort og enkelt
tingene typisk udtrykkes.... som f.eks. en simpel divison:

DIVIDE FELT-NUMMER-001 BY TWO
GIVING DIVISION-RESULTAT-001
REMAINDER DIVISION-REST-001.

-------
Tomas

---

"Tomas Christiansen" <toc-nospam-01@blikroer.dk> wrote:

> Hvilket jo er forståeligt nok, når man ser på hvor kort og enkelt
> tingene typisk udtrykkes.... som f.eks. en simpel divison:
>
> DIVIDE FELT-NUMMER-001 BY TWO
> GIVING DIVISION-RESULTAT-001
> REMAINDER DIVISION-REST-001.

Du må gerne spare os for "Hello World!" så....


--
Med Venlig Hilsen

Ulrik Lunddahl - nospam037@lunddahl.dk
My heroes: Heddy Lamar, George Antheil and now also Anders Hejlsberg

---

After drinking 3 Pan Galactic Gargle Blasters, "Ulrik Lunddahl"
<nospam037@lunddahl.dk> mumbled in news:aq1j6m$qs4$1@sunsite.dk:
> "Tomas Christiansen" <toc-nospam-01@blikroer.dk> wrote:
>> Hvilket jo er forståeligt nok, når man ser på hvor kort og enkelt
>> tingene typisk udtrykkes.... som f.eks. en simpel divison:
>> DIVIDE FELT-NUMMER-001 BY TWO
>> GIVING DIVISION-RESULTAT-001
>> REMAINDER DIVISION-REST-001.
> Du må gerne spare os for "Hello World!" så....

Det er i bogstaveligste forstand et helt kapitel for sig selv!
(Cobol er opbygget som en bog med kapitler, afsnit, ...)

Andrew
--
*** The opinions expressed are not necessarily those of my employer. ***
* Software Engineer Andrew Engels Rump * BLIK og ROERarbejderforbundet *
* Immerkaer 42, 2650 Hvidovre * Tlf: +45 3638 3638, Fax: +45 3638 3639 *
Home: N55°41'38.9" E12°29'08.6" (WGS 84) Work: N55°39'50.9" E12°27'47.4"
E-mail: mailto:newandrew@rump.dk WWW http://www.rump.dk/homepage/andrew/

---

Tomas Christiansen <toc-nospam-01@blikroer.dk> wrote:

> DIVIDE FELT-NUMMER-001 BY TWO
> GIVING DIVISION-RESULTAT-001
> REMAINDER DIVISION-REST-001.

Der findes nu også en COMPUTE sætning der får det til at se lidt mere
læsbart ud. Men ok, jeg har ikke prøvet at arbejde i COBOL siden vi
skulle lave en opgave i det på datalogi 1 - 2. år af datalogistudiet.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

Per Rønne skrev:
> Der findes nu også en COMPUTE sætning der får det til at se lidt
mere
> læsbart ud.

Ja, jeg ved det

Det var nu også mest for sjov - og for at bekræfte et par fordomme,
for det giver jo altid sådan en rar og sikkert fornemmelse i maven.

Men hvis ret skal være ret, så vil en COMPUTE i mange tilfælde være
kortere. Det specielle ved DIVIDE er at man i én og samme sætning kan
få returneret både resultat og rest. Det kan man vist ikke i så mange
sprog?

-------
Tomas

---

Tomas Christiansen <toc-nospam-01@blikroer.dk> wrote:

> Per Rønne skrev:

> > Der findes nu også en COMPUTE sætning der får det til at se lidt mere
> > læsbart ud.

> Ja, jeg ved det

> Det var nu også mest for sjov - og for at bekræfte et par fordomme,
> for det giver jo altid sådan en rar og sikkert fornemmelse i maven.

> Men hvis ret skal være ret, så vil en COMPUTE i mange tilfælde være
> kortere. Det specielle ved DIVIDE er at man i én og samme sætning kan
> få returneret både resultat og rest. Det kan man vist ikke i så mange
> sprog?

C++? Ved hjælp af en »kompleks« type og operator overloading?

Men ok, det ville nok blive for spøjst .
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

On Wed, 6 Nov 2002 23:34:21 +0100,
Tomas Christiansen <toc-nospam-01@blikroer.dk> wrote:
>
> Men hvis ret skal være ret, så vil en COMPUTE i mange tilfælde være
> kortere. Det specielle ved DIVIDE er at man i én og samme sætning kan
> få returneret både resultat og rest. Det kan man vist ikke i så mange
> sprog?

SML:

sarah% sml
Standard ML of New Jersey v110.41 [FLINT v1.5], July 05, 2002
- fun divide (a,b) = (a div b, a mod b);
val divide = fn : int * int -> int * int
- divide (5, 3);
val it = (1,2) : int * int
-


--
Jesper

---

Martin Moller Pedersen skrev:

>Argh. You must be joking. Cobol, C og Fortran var haft deres dage og
>_har_ vaeret brugt meget, men heldigvis ikke mere.

Det passer ikke. Cobol er programmeringssproget i
forretningsverdenen. Dansk Supermarked Gruppen og Jyske Bank
anvender næsten kun Cobol. Der er mange andre, men de to ved jeg
specifikt.

C bruges i mobiltelefoner og sikkert et hav af andre småapparater
også. Derudover bruger B&O C.

Jeg aner ikke noget om Fortran.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:7oo8sukkbv465fmb6l36r6gckjd9llhq0v@news.stofanet.dk...
>
> Jeg aner ikke noget om Fortran.
>
Fortran anvendes ofte til videnskabelige beregninger, f.eks. indenfor
operationsanalyse.

Beregningerne bag dette system er f.eks. lavet i Fortran:
http://www.dmu.dk/AtmosphericEnvironment/thor/airindexdk.html

hilsen
Uffe

---

In article <7oo8sukkbv465fmb6l36r6gckjd9llhq0v@news.stofanet.dk>, Bertel Lund Hansen wrote:
> Martin Moller Pedersen skrev:
>
>>Argh. You must be joking. Cobol, C og Fortran var haft deres dage og
>>_har_ vaeret brugt meget, men heldigvis ikke mere.
>
> Det passer ikke. Cobol er programmeringssproget i
> forretningsverdenen. Dansk Supermarked Gruppen og Jyske Bank
> anvender næsten kun Cobol. Der er mange andre, men de to ved jeg
> specifikt.

Så er du dårligt informeret. Dansk Supermarked har nok noget
gammelt Cobol kode kørende endnu. Når man har kørt mainframe
i 30 år er det svært at slippe for. Men det er nogle år siden
de ophørte med at skrive nye programmer i Cobol.

Derudover anvender hverken Dansk Supermarked eller Jyske Bank
eller andre jeg kender til Cobol på PC. Det holder de til den
kulfyrede mainframe.

> C bruges i mobiltelefoner og sikkert et hav af andre småapparater
> også. Derudover bruger B&O C.

C bruges overalt, medmindre pladsen er trang, så anvendes Forth
som på mange måder er genialt.
>
> Jeg aner ikke noget om Fortran.
>
Jeg har set noget kode engang.

---

Povl H. Pedersen skrev:

>> Det passer ikke. Cobol er programmeringssproget i
>> forretningsverdenen. Dansk Supermarked Gruppen og Jyske Bank
>> anvender næsten kun Cobol. Der er mange andre, men de to ved jeg
>> specifikt.

>Så er du dårligt informeret.

Det vil jeg fortælle den personalechef og de to programmører fra
firmaet som fortalte os det. Det tror jeg de vil blive overrasket
over.

>Men det er nogle år siden de ophørte med at skrive nye programmer i Cobol.

Se ovenfor.

>Derudover anvender hverken Dansk Supermarked eller Jyske Bank
>eller andre jeg kender til Cobol på PC. Det holder de til den
>kulfyrede mainframe.

Det er muligvis rigtigt. Hvad har det med at gøre om sproget
bliver brugt?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

In article <aq1beh$d5m$1@news.net.uni-c.dk>, Martin Moller Pedersen wrote:
>
> Argh. You must be joking. Cobol, C og Fortran var haft deres dage og
> _har_ vaeret brugt meget, men heldigvis ikke mere.

Det kan godt være, men jeg kender et firma, hvor (næsten) hele deres
ordresystem m.v. er skrevet i Eortran. Det er kun en lille del, som er
skrevet i andre sprog (nemlig deres plukkesystem, som jeg har været med til
at lave i Delphi (med en *stort* program i C på en håndscanner)).

MVH, René

---

"René Allan Larsen" <rene.larsen@spamfilter.dk> wrote in message
news:VA.00000006.017c8d38@spamfilter.dk...
> Det kan godt være, men jeg kender et firma, hvor (næsten) hele deres
> ordresystem m.v. er skrevet i Eortran. Det er kun en lille del, som er
> skrevet i andre sprog (nemlig deres plukkesystem, som jeg har været med
til
> at lave i Delphi (med en *stort* program i C på en håndscanner)).

Plukkesystem? Har det noget med høns at gøre?

---

In article <3dc4c87d$0$38127$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, Uffe Kousgaard
wrote:
> Plukkesystem? Har det noget med høns at gøre?

Nej, de "plukker" varerne fra lageret.

MVH, René

---

On Sat, 2 Nov 2002 20:09:53 +0000 (UTC), Martin Moller Pedersen wrote:

> In <3DC3FD86.4000507@nbi.dk> Jacob Sparre Andersen <sparre@nbi.dk>

>>> Hvilke programmeringssprog bliver brugt meget?

>> Cobol, C og Fortran.

> Argh. You must be joking. Cobol, C og Fortran var haft deres dage og
> _har_ vaeret brugt meget, men heldigvis ikke mere.

Jacob Sparre Andersens email-adresse antyder at han har med fysik at
gøre. Mon ikke svaret er ganske dækkende i de kredse?

Fortran plejer ihvertfald at være populært blandt fysikere, har jeg
hørt


At sige at C ikke stadig er meget brugt, er det ikke at spænde buen
lidt hårdt?


Mvh.

--
"Vi är små citroner" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

---

On Sat, 02 Nov 2002 21:44:49 +0100, Adam Sjøgren wrote:

> At sige at C ikke stadig er meget brugt, er det ikke at spænde buen lidt
> hårdt?

Jo, især indenfor Unix verden er det meste skrevet i C (altså OS'er
ikke nødvendigvis programmer).

mvh
socketd

---

Den Sat, 02 Nov 2002 22:22:50 +0100 skrev Socketd:
>On Sat, 02 Nov 2002 21:44:49 +0100, Adam Sjøgren wrote:
>
>> At sige at C ikke stadig er meget brugt, er det ikke at spænde buen lidt
>> hårdt?
>
>Jo, især indenfor Unix verden er det meste skrevet i C (altså OS'er
>ikke nødvendigvis programmer).

Også de fleste programmer.

kfr:kfr$ cd /home/src
kfr:src$ find . -name "*.c" | wc -l
21181
kfr:src$ find . -name "*.c?*" | wc -l
1251
kfr:src$ find . -name "*.java" | wc -l
14

Mvh
Kent
--
echo f 0:0 ffff 0 | debug

---

spamtrap@koldfront.dk (Adam Sjøgren) writes:

> On Sat, 2 Nov 2002 20:09:53 +0000 (UTC), Martin Moller Pedersen wrote:
>
>> In <3DC3FD86.4000507@nbi.dk> Jacob Sparre Andersen <sparre@nbi.dk>
>
>>>> Hvilke programmeringssprog bliver brugt meget?
>
>>> Cobol, C og Fortran.
>
>> Argh. You must be joking. Cobol, C og Fortran var haft deres dage og
>> _har_ vaeret brugt meget, men heldigvis ikke mere.
>
> Jacob Sparre Andersens email-adresse antyder at han har med fysik at
> gøre. Mon ikke svaret er ganske dækkende i de kredse?

Jeg tror der er meget langt mellem fysikere der bruger COBOL, det
sprog er specifikt optimeret for folk der ikke kan aritmetik.
Beregninger i COBOL ligner meget den for for regning man lærte i
skolen før faget "regning" blev erstattet med "matematik".

> Fortran plejer ihvertfald at være populært blandt fysikere, har jeg
> hørt

Det er stadig et populært sporg blandt naturvidenskabsfolk. Lidt
besynderligt at OO sprog ikke har taget over der, eftersom OO er
designet til simuleringer, hvilket er hvad naturvidenskabsfolk laver
mest.

> At sige at C ikke stadig er meget brugt, er det ikke at spænde buen
> lidt hårdt?

Eftersom tråden er krydspostet til dk.edb.system.unix kan vi jo lige
referere en undersøgelse af Red Hat Linux 7.1

<http://www.dwheeler.com/sloc/>

+----
| The languages used, sorted by the most lines of code, were C (71% -
| was 81%), C++ (15% - was 8%), shell (including ksh), Lisp, assembly,
| Perl, Fortran, Python, tcl, Java, yacc/bison, expect, lex/flex, awk,
| Objective-C, Ada, C shell, Pascal, and sed.
+----

Som det kan ses er C stadig dominerende, men C++ og andre erobrer
terrain sammenlignet med en tidligere Red Hat distribution.

Gamle travere som Lisp og FORTRAN klarer sig stadig bedre end
modesprog som Python og Java. Eller gjorde for et år siden, jeg håber
der kommer en opdateret version for Red Hat Linux 8.0.

Pascal hører fortjent til i bunden lige under csh.

COBOL er ikke til at få øje på, nok fordi GNU COBOL ikke er færdig
endnu.

---

"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> wrote in message
news:rj65vax05k.fsf@zuse.dina.kvl.dk...
>
> Pascal hører fortjent til i bunden lige under csh.

Ja, det er åbenbart for nemt at programmere i pascal for rigtige Linux
nørder. Os andre, der lever af at kunne udvikle programmer hurtigere og
mere robust end konkurrenternes C løsninger, har jo helt oplagt taget
fejl.

---

Uffe Kousgaard <uffe@routeware.dk> wrote:

> "Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> wrote in message
> news:rj65vax05k.fsf@zuse.dina.kvl.dk...

> > Pascal hører fortjent til i bunden lige under csh.

> Ja, det er åbenbart for nemt at programmere i pascal for rigtige Linux
> nørder. Os andre, der lever af at kunne udvikle programmer hurtigere og
> mere robust end konkurrenternes C løsninger, har jo helt oplagt taget
> fejl.

Som datalog af en af de mange årgange der havde pascal som første
programmeringssprog synes jeg nu godt at jeg kan sige, at der er nogle
der meget gerne vil undervurdere et sprog, der i sit udgangspunkt er et
rigtigt godt undervisningssprog.

Men sprogets ulemper er at det aldrig fik indbygget nogle standardting,
der viste sig nødvendige. Da Niklaus Wirth omkring 1970 udviklede
sproget var filer noget man havde på båndstationer. Standardsproget fik
derfor kun indbygget sekventielle filer, som til gengæld var med type.

Alene det har givet anledning til adskillige dialekter da alle der siden
begyndelsen af 1980erne har implementeret sproget i det mindste har
udvidet det med i det mindste direkte filer. Men naturligvis på
forskellig måde.

Dermed bliver pascalprogrammer meget lidt portable. Personligt bruger
jeg kun pascal som pseudokode, når en algoritme skal beskrives. Men her
kan jeg jo så også udvide sproget efter behov.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

In article <3dc9512d$0$169$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>, Uffe Kousgaard wrote:
> "Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> wrote in message
> news:rj65vax05k.fsf@zuse.dina.kvl.dk...
>>
>> Pascal hører fortjent til i bunden lige under csh.
>
> Ja, det er åbenbart for nemt at programmere i pascal for rigtige Linux
> nørder. Os andre, der lever af at kunne udvikle programmer hurtigere og
> mere robust end konkurrenternes C løsninger, har jo helt oplagt taget
> fejl.

Hvilke standard libraries findes der til Pascal, som du kan
anvende uanset Pascal compiler leverandør og platform ?

Er man komme længere end at sige at stdlib bestode af:
write
writeln

Jeg lærte engang Modula-2, det var da en suveræn Pascal forbedring,
men man ser gang på gang at det dårlige produkt vinder.

---

"Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote in
message news:slrnasiu36.2bq.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
> Hvilke standard libraries findes der til Pascal, som du kan
> anvende uanset Pascal compiler leverandør og platform ?

Standard libraries er vel ikke en del af et sprogets kvalitet? For mig
er det bl.a. noget med muligheden for at kunne skrive letlæselig kode,
som er nem at vedligeholde og som er hurtig at debugge - dette kræver
bl.a. hurtig kompilering, hvilket pascal altid har været god til, da man
anvender en "one-pass" compiler.

Et sprogs kvaliteter kan vel næppe heller sættes lig med antallet af
platforme og compiler leverandører. Det er jo mere et spørgsmål om
markedsmæssige mekanismer, der styrer den slags.


Men bortset fra det:

En gratis pascal compiler til mange platforme:
http://www.freepascal.org/

Dit ønskede standard library, som er baseret på alm. pascal:
http://sourceforge.net/projects/decal/

---

In article <3dc99059$0$27061$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, Uffe Kousgaard wrote:
> "Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote in
> message news:slrnasiu36.2bq.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
>> Hvilke standard libraries findes der til Pascal, som du kan
>> anvende uanset Pascal compiler leverandør og platform ?
>
> Standard libraries er vel ikke en del af et sprogets kvalitet?

Det er en af sprogets største kvaliteter. Hvis du kan spare at
skrive et stdlib selv, så har du sparet megen tid.

Og der er en grund til, at programmering på Macintosh med
InterfaceBuilder og Objective-C er en hel del hurtigere end
andre typiske værktøjer. Her hentes ret meget fordi Objective-C
har typeløse variable / late binding.

> For mig
> er det bl.a. noget med muligheden for at kunne skrive letlæselig kode,
> som er nem at vedligeholde og som er hurtig at debugge - dette kræver
> bl.a. hurtig kompilering, hvilket pascal altid har været god til, da man
> anvender en "one-pass" compiler.

Så er fortolkede sprog for dig også en tand bedre end Pascal. Her
er nemlig 0 kompilering. Og Visual Basic er vel næsten gud, da du
heri kan skrive lige så pæne programmer som i Pascal ?

Hurtig kompilering er selvfølgelig rart, men det vigtigste er ikke
den tid det tager at kompilere, da jeg typisk gør det ofte, men det
overhead der er med at starte en kompilering op. Build-systemer
gør jo, at kun rette filer skal recompiles.

CodeWarrior er en hurtig C/C++ compiler, som på en alm. maskine
kan klare en del tusinde linier pr. sekund.

Jeg anser det også for vigtigt at compileren ikke stopper ved første
fejl, men kan lave fornuftige antagelser, og fortsætte så man
kan fange flere fejl på samme tid.

> Et sprogs kvaliteter kan vel næppe heller sættes lig med antallet af
> platforme og compiler leverandører. Det er jo mere et spørgsmål om
> markedsmæssige mekanismer, der styrer den slags.

Antal platforme er med til at sige noget om kvaliteten. Enten
er ens produkt bedre end de andres eller også lader man være
med at porte.
>
>
> Men bortset fra det:
>
> En gratis pascal compiler til mange platforme:
> http://www.freepascal.org/

Der findes også en anden: p2c
>
> Dit ønskede standard library, som er baseret på alm. pascal:
> http://sourceforge.net/projects/decal/
>

---

Povl H. Pedersen <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote:

> Her hentes ret meget fordi Objective-C har typeløse variable / late
> binding.

Har du hørt om variant record types i Standard Pascal?

Derudover har de fleste pascalvarianter type casting. Naturligvis på
kildekodeniveau ikke implementeret på /helt/ samme niveau - og her er vi
jo så tilbage i Pascals manglende portabilitet.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

In article <1fl9izo.mjenzffwu8nN%per.ronne@invalid.dk>, Per Rønne wrote:
> Povl H. Pedersen <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote:
>
>> Her hentes ret meget fordi Objective-C har typeløse variable / late
>> binding.
>
> Har du hørt om variant record types i Standard Pascal?

Men denne skal du vel selv typecaste ?
>
> Derudover har de fleste pascalvarianter type casting. Naturligvis på
> kildekodeniveau ikke implementeret på /helt/ samme niveau - og her er vi
> jo så tilbage i Pascals manglende portabilitet.

Type casting findes også i C, men der er stor forskel på at caste
en pointer til et objekt, bare sende det rundt som en generisk
superklasse, og så anvende late binding, altså have et typeløst
sprog.

---

Povl H. Pedersen <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote:

> In article <1fl9izo.mjenzffwu8nN%per.ronne@invalid.dk>, Per Rønne wrote:
> > Povl H. Pedersen <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote:
> >
> >> Her hentes ret meget fordi Objective-C har typeløse variable / late
> >> binding.
> >
> > Har du hørt om variant record types i Standard Pascal?
>
> Men denne skal du vel selv typecaste ?
> >
> > Derudover har de fleste pascalvarianter type casting. Naturligvis på
> > kildekodeniveau ikke implementeret på /helt/ samme niveau - og her er vi
> > jo så tilbage i Pascals manglende portabilitet.
>
> Type casting findes også i C, men der er stor forskel på at caste
> en pointer til et objekt, bare sende det rundt som en generisk
> superklasse, og så anvende late binding, altså have et typeløst
> sprog.

Til gengæld opdages fejl meget tidligere.

Og naturligvis er der forskel mellem nogen der er ved at lære at
programmere, og så os andre.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

"Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> writes:

> > En gratis pascal compiler til mange platforme:
> > http://www.freepascal.org/
>
> Der findes også en anden: p2c

Sidst jeg kiggede på begge, var freepascal betydelig bedre end p2c, da
den har som mål at kunne oversætte Borland Pascal (og vist nok også
Delphi) på de understøttede platforme. p2c er ikke så ambitiøs men -
da den laver kode til gcc - er betydelig mere platformuafhængig.

Jeg har lavet et par projekter i FreePascal - det er ligesom Borland 7
bortset fra at man er behagelig fri for 64 Kb segmenter. Er det
efterhånden også tilfældet i Delphi?
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

---

"Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote in
message news:slrnasj7jk.2bv.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
> > bl.a. hurtig kompilering, hvilket pascal altid har været god til, da
man
> > anvender en "one-pass" compiler.
>
> Så er fortolkede sprog for dig også en tand bedre end Pascal. Her
> er nemlig 0 kompilering. Og Visual Basic er vel næsten gud, da du
> heri kan skrive lige så pæne programmer som i Pascal ?

Jeg sagde hurtig kompilering, hvilket ikke er det samme som ingen
kompilering. Hvis du synes VB programmer er pæne, så for min skyld ingen
alarm - hver sin smag.


> Jeg anser det også for vigtigt at compileren ikke stopper ved første
> fejl, men kan lave fornuftige antagelser, og fortsætte så man
> kan fange flere fejl på samme tid.

Det kan vi godt blive enige om, men det gør min compiler nu også.


> > Et sprogs kvaliteter kan vel næppe heller sættes lig med antallet af
> > platforme og compiler leverandører. Det er jo mere et spørgsmål om
> > markedsmæssige mekanismer, der styrer den slags.
>
> Antal platforme er med til at sige noget om kvaliteten. Enten
> er ens produkt bedre end de andres eller også lader man være
> med at porte.

Her er vi bare ikke enige.

---

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Eftersom tråden er krydspostet til dk.edb.system.unix kan vi jo lige
> referere en undersøgelse af Red Hat Linux 7.1
[...]
> Som det kan ses er C stadig dominerende, men C++ og andre erobrer
> terrain sammenlignet med en tidligere Red Hat distribution.

Linjer kildekode er ikke altid et godt mål på tværs af sprog, da man i
nogle sprog kan skrive ting meget, meget mere kompakt end i andre. Det
skulle bare lige nævnes for en god ordens skyld.

Nu vi er ved det, er Red Hat også ret glade for at skrive
administrationsværktøjer, mest til halvautomatisk
programkonfigurering, i Python. Jeg gætter på, at det har at gøre med
den meget høje udviklingshastighed, man kan præstere, og fordi sproget
har bindinger til stort set alt.

> Gamle travere som Lisp og FORTRAN klarer sig stadig bedre end
> modesprog som Python og Java. Eller gjorde for et år siden, jeg håber
> der kommer en opdateret version for Red Hat Linux 8.0.

Hvis Emacs tæller som overvejende Lisp, kan jeg forstå den høje
placering. Ellers synes jeg ikke, jeg er stødt på det helt store, der
er skrevet i Lisp, andet end et par GNOME-programmer her og der i
Guile.

FORTRANs højere placering forstår jeg slet ikke. Hvad i alverden
distribuerer Red Hat, der er skrevet i FORTRAN?!

> Pascal hører fortjent til i bunden lige under csh.

Nu er et sprogs kvalitet jo ikke nødvendigvis på nogen måde
proportional med linjer kode, der er skrevet i det...

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.6 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj3JUagACgkQYu1fMmOQldXmcgCdHSTi0MACf4g4p7kBSZeFiJHV
7pQAnigFIdCcHxvES1PO26UvGua1tkrW
=sCoy
-----END PGP SIGNATURE-----

---

Den Wed, 06 Nov 2002 18:30:16 +0100 skrev Martin Christensen:
>Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>
>> Pascal hører fortjent til i bunden lige under csh.
>
>Nu er et sprogs kvalitet jo ikke nødvendigvis på nogen måde
>proportional med linjer kode, der er skrevet i det...

Hvilket COBOL er det perfekte eksempel på

Men diskussionen drejede sig (tildels) om hvilke sprog der er mest
brugt.

Mvh
Kent
--
IE is the only thing capable of making Netscape look good
- D. Spider in comp.os.linux.advocacy

---

On Wed, 06 Nov 2002 18:30:16 +0100,
Martin Christensen <knightsofspamalot-factotum@gvdnet.dk> wrote:
>
> FORTRANs højere placering forstår jeg slet ikke. Hvad i alverden
> distribuerer Red Hat, der er skrevet i FORTRAN?!
>

Fortran er temmeligt råt til en del ting. Scientific computing laver
meget i det. En del matematiklibs er skrevet i det. Dem inkluderer
RedHat nok i deres stardarddistribution.

--
Jesper

---

Martin Christensen <knightsofspamalot-factotum@gvdnet.dk> writes:

> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>> Gamle travere som Lisp og FORTRAN klarer sig stadig bedre end
>> modesprog som Python og Java. Eller gjorde for et år siden, jeg håber
>> der kommer en opdateret version for Red Hat Linux 8.0.
>
> Hvis Emacs tæller som overvejende Lisp, kan jeg forstå den høje
> placering. Ellers synes jeg ikke, jeg er stødt på det helt store, der
> er skrevet i Lisp

Maxima (Macsyma) er et stort symbolsk computeralgebra system skrevet i
Lisp; men den er vist ikke med i RH, så det er næppe forklaringen.

> FORTRANs højere placering forstår jeg slet ikke. Hvad i alverden
> distribuerer Red Hat, der er skrevet i FORTRAN?!

LAPACK, et stort matrix-bibliotek.

---

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:

>>Nu er et sprogs kvalitet jo ikke nødvendigvis på nogen måde
>>proportional med linjer kode, der er skrevet i det...
> Hvilket COBOL er det perfekte eksempel på

Ikke urelateret...
http://www.tuxedo.org/~esr/jargon/html/entry/COBOL-fingers.html

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.6 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj3JlSwACgkQYu1fMmOQldVzEQCgpzsARpn52AWLpSA6wnMv31xW
DCUAn3RZ4g1zxIfUlE5s4wL5FJHswCtX
=rWlM
-----END PGP SIGNATURE-----

---

"Uffe Kousgaard" <uffe@routeware.dk> writes:

> Ja, det er åbenbart for nemt at programmere i pascal for rigtige Linux
> nørder.

Det er ikke nemt at programmere i Pascal. Da jeg først lærte C efter
at have programmeret i Pascal var det noget af en åbentbaring, tænk et
sprog designet af folk der vil hjælpe programmøren i stedet for at at
modarbejde ham! Jeg tror min produktivitet blev mangedobblet, jeg
skulle bruge så meget tid på at omgås begrænsninger i sproget at det
ofte var hurtigere at udvikle i assembler. Det er åbentlyst at Niclas
Wirth lider af et dybt og ingroet had til alle programmører, kun
modereret af hans tilsyneladende uendelige inkompetance.

Se <http://www.lysator.liu.se/c/bwk-on-pascal.html> for detaljer.

Bemærk at jeg snakker om Pascal, ikke Turbo Pascal eller Delphi. De
to sprog minder mere om C og (tidlig) C+, og kan faktisk bruges til at
programmere i, med de samme forbehold som C og C++.

På det tidspunkt Red Hat 7.1 kom ud var det slet ikke en option, det
var før Kylix, så man måtte bruge Free Pascal, p2c eller GNU Pascal.
De har dog alle nogen Borland udvidelser.

---

[ FUT: dk.edb.programmering ]

"Uffe Kousgaard" <uffe@routeware.dk> writes:

> Standard libraries er vel ikke en del af et sprogets kvalitet?

Jo.

> For mig er det bl.a. noget med muligheden for at kunne skrive
> letlæselig kode,

Hvilket udelukker Pascal. Da jeg tidligt i studiet lærte algoritmer,
var det med en bog der brugte Pascal eksempler. Jeg fandt det var et
et utroligt svært emne, indtil jeg i stedet for at bruge bogens
eksempler selv implementerede algoritmerne i Lisp. Forskellen var
utrolig, koden fyldte kun en tredjedel, og var et præcist og klart
udtryk for algoritmen. Pascal er sådan et mareridt af syntaktisk
sukker, at intentionen med koden drukner totalt.

Bemærk at jeg netop havde lært mig selv Lisp fra on-line hjælpen i
Emacs, mens at jeg havde programmeret Pascal i flere år. Så det har
ikke noget at gøre med hvilket sprog jeg kendte bedst, Pascal er
simpelthen objektivt set et totalt uegnet sprog til undervisning eller
andre stedet hvor læselighed er vigtig.

> som er nem at vedligeholde og som er hurtig at debugge - dette kræver
> bl.a. hurtig kompilering, hvilket pascal altid har været god til, da man
> anvender en "one-pass" compiler.

Ja, det er nok den eneste positive ting ved sproget. Det er meget let
at implementere effektivt, i hvert fald i J&W udgaven.

---

Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000@unixsnedkeren.dk> writes:

> Sidst jeg kiggede på begge, var freepascal betydelig bedre end p2c, da
> den har som mål at kunne oversætte Borland Pascal (og vist nok også
> Delphi) på de understøttede platforme. p2c er ikke så ambitiøs men -
> da den laver kode til gcc - er betydelig mere platformuafhængig.

p2c understøtter en lang række Pascal varianter, inklusiv Modula-2 og
Turbo Pascal 5.5. Og den laver ikke kode til GCC, men K&R1 C eller
ANSI C, så koden kan køre på enhver maskine med en C compiler, selv en
håbløst forældet en af slagsen.

Og så oversætter den grim Pascal kode (ja, jeg ved det er redundant)
til læselig og vedligeholdelig C kode. Jeg vil mene p2c er meget
ambitiøs. Men den er også død, ingen vedligeholder den mere. Den
eneste grund til at den stadig virker, er at den er skrevet i
ultra-portabel C.

Fyren bag p2c er et geni, han har også implementeret CommonLisp ovenpå
Emacs Lisp, og Mathematica som en Emacs udvidelse. Desværre ser det
ud til at han har fået et liv, man hører i hvert fald sjældent fra
ham.

---

Martin Christensen <knightsofspamalot-factotum@gvdnet.dk> writes:

> Nu vi er ved det, er Red Hat også ret glade for at skrive
> administrationsværktøjer, mest til halvautomatisk
> programkonfigurering, i Python. Jeg gætter på, at det har at gøre med
> den meget høje udviklingshastighed, man kan præstere, og fordi sproget
> har bindinger til stort set alt.

Ja, jeg vil da også regne med at Python (og Java for den sags skyld)
er steget i 8.0.

> Hvis Emacs tæller som overvejende Lisp, kan jeg forstå den høje
> placering. Ellers synes jeg ikke, jeg er stødt på det helt store, der
> er skrevet i Lisp, andet end et par GNOME-programmer her og der i
> Guile.
>
> FORTRANs højere placering forstår jeg slet ikke. Hvad i alverden
> distribuerer Red Hat, der er skrevet i FORTRAN?!

Det er Emacs og LAPACK der sikrer den høje placering til de to sprog.

Bemærk dog at Emacs ikke kun er en selvstændig applikation, men også
en omgivelse som mange andre applikationer kører under, og disse
tæller alle med til Lisp linecount.

>> Pascal hører fortjent til i bunden lige under csh.
>
> Nu er et sprogs kvalitet jo ikke nødvendigvis på nogen måde
> proportional med linjer kode, der er skrevet i det...

Næh, men det er alligevel rart at se. Lidt som at man godt kan glæde
sig når et dårligt TV show får dårlige ratings, selvom man godt ved at
gode shows også nogen gange får dårlige ratings.

---

In <rj8z05sjhs.fsf@zuse.dina.kvl.dk> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

>>> Pascal hører fortjent til i bunden lige under csh.
>>
>> Nu er et sprogs kvalitet jo ikke nødvendigvis på nogen måde
>> proportional med linjer kode, der er skrevet i det...

>Næh, men det er alligevel rart at se. Lidt som at man godt kan glæde
>sig når et dårligt TV show får dårlige ratings, selvom man godt ved at
>gode shows også nogen gange får dårlige ratings.

Og for nu at slutte mig til koret, der rakker ned på Pascal ( i alt
fald Standard Pascal ): Der er en "morsom" bog, der hedder
Software Tools in Pascal af Kernighan og Plauger. Den beskriver
stort set hvorfor man _ikke_ kan skrive generelle programmer i Pascal.
Og der er jo klassikeren med Why Pascal is not my favorite
programming language af Kernighan.
http://www.lysator.liu.se/c/bwk-on-pascal.html

Tilsammen remser de stort set alle dårligdommene op.

mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)

---

"Tomas Christiansen" <toc-nospam-01@blikroer.dk> writes:

> Det specielle ved DIVIDE er at man i én og samme sætning kan få
> returneret både resultat og rest. Det kan man vist ikke i så mange
> sprog?

Man kan i Common Lisp. Det ækvivalente til:

> DIVIDE FELT-NUMMER-001 BY TWO
> GIVING DIVISION-RESULTAT-001
> REMAINDER DIVISION-REST-001.

er:

(multiple-value-setq (division-resultat-001 division-rest-001)
(floor felt-nummer-001 2))

---

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Ja, jeg vil da også regne med at Python (og Java for den sags skyld)
> er steget i 8.0.

Der skrives vist ikke mange slutbrugerprogrammer i Java. Jeg kan ikke
lige få øje på andet end serverprogrammel og programmer der er
tiltænkt eksekvering over 'Nettet (eksempelvis chatklienter).

>>> Pascal hører fortjent til i bunden lige under csh.
>> Nu er et sprogs kvalitet jo ikke nødvendigvis på nogen måde
>> proportional med linjer kode, der er skrevet i det...
> Næh, men det er alligevel rart at se. Lidt som at man godt kan glæde
> sig når et dårligt TV show får dårlige ratings, selvom man godt ved at
> gode shows også nogen gange får dårlige ratings.

Det var ikke så meget Pascal, jeg tænkte på, som det var flere andre
sprog. Ellers er jeg enig med dig mht. Pascal. Det glæder mig, at de
på AUC Tek-Nat Basis nu er begyndt at undervise grundlæggende datalogi
med SML i stedet for det forkrøblede sprog. De har vist ret gode
erfaringer med det, altså SML.

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.6 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj3LAasACgkQYu1fMmOQldVDTwCgsiTaWXy24+msY56xWHKVEfuu
OZ0An0w8EQkLDhU8rIQJS6pCl291ABqw
=t6nm
-----END PGP SIGNATURE-----

---

In <878z04q5p0.fsf@gvdnet.dk> Martin Christensen <knightsofspamalot-factotum@gvdnet.dk> writes:

>-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
>Hash: SHA1

>Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

>> Ja, jeg vil da også regne med at Python (og Java for den sags skyld)
>> er steget i 8.0.

>Der skrives vist ikke mange slutbrugerprogrammer i Java. Jeg kan ikke
>lige få øje på andet end serverprogrammel og programmer der er
>tiltænkt eksekvering over 'Nettet (eksempelvis chatklienter).

Jeg bruger dagligt bgblitz og furthurnet. Begge stoerre
java-programmer, som er til slutbrugere og skrevet i java.

Og jeg arbejder hos et firma, som laver slutbruger programmer for
mange millioner, hvor GUI er ren java op mod en oracle database.

/Martin

---

"Martin Christensen" <knightsofspamalot-factotum@gvdnet.dk> wrote:

> Der skrives vist ikke mange slutbrugerprogrammer i Java. Jeg kan ikke
> lige få øje på andet end serverprogrammel og programmer der er
> tiltænkt eksekvering over 'Nettet (eksempelvis chatklienter).

Hele Oracle databasens administrations interface er skrevet i Java.


--
Med Venlig Hilsen

Ulrik Lunddahl - nospam037@lunddahl.dk
My heroes: Heddy Lamar, George Antheil and now also Anders Hejlsberg

---

Ulrik Lunddahl skrev:

>Hele Oracle databasens administrations interface er skrevet i Java.

Et relativt nyt, dansk firma (Ontolica) har udviklet nogle
applikationer i ren Java. Deres priser tager fat fra en halv
million og går op til flere hundrede millioner.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> writes:

> >Hele Oracle databasens administrations interface er skrevet i Java.
>
> Et relativt nyt, dansk firma (Ontolica) har udviklet nogle
> applikationer i ren Java. Deres priser tager fat fra en halv
> million og går op til flere hundrede millioner.

Jeg tror at grunden til at det går lidt trægt, er at der ganske enkelt
ikke er de store mængder biblioteker endnu som der kræves for at lave
rigtigt store applikationer.

Det tog også et par år inden der begyndte at komme rigtigt store
programmer i Turbo Pascal dengang.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

---

Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000@unixsnedkeren.dk> writes:

[om slutbrugerprogrammer i Java]

> Jeg tror at grunden til at det går lidt trægt, er at der ganske enkelt
> ikke er de store mængder biblioteker endnu som der kræves for at lave
> rigtigt store applikationer.

Jeg tror forklaringen også er, at Swing er langsomt og grimt.

Der er flere eksempler på store slutbrugerprogrammer, som man er begyndt
at reimplementere i Java, for derefter at smide alt arbejdet væk da man
opdagede at resultatet var ubrugeligt pga. den ringe hastighed.

---

"Christian Thorsen" <nospam@hotmail.com> writes:

> Jeg er absolut nybegynder indenfor programmering! Level zero!
>
> Nu er mit spmørgsmål: Hivlket programmeringssprog bør jeg begynde med eller
> lære ???

Jeg vil anbefale dig at læse

http://www.fys.ku.dk/~omic/hacker-howto.html

Der er en del gode pointer i.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

---

On Sat, 2 Nov 2002 20:09:53 +0000 (UTC)
tusk@daimi.au.dk (Martin Moller Pedersen) wrote:

> In <3DC3FD86.4000507@nbi.dk> Jacob Sparre Andersen <sparre@nbi.dk> writes:
>
> >> Hvilke programmeringssprog bliver brugt meget?
>
> >Cobol, C og Fortran.
> >Jacob
>
> Argh. You must be joking. Cobol, C og Fortran var haft deres dage og
> _har_ vaeret brugt meget, men heldigvis ikke mere.
>
Lidt efter hvordan man gør det op (jeg tror det er i kodelinjer)
så er Cobol stadig det mest brugte sprog.

Jeg tror Jacob prøver at sige at fordi et sprog er meget brugt er det
ikke nødvendighvis ensbetydende med at det er et godt sprog eller
at det er velegnet for nybegyndere .

--
Poul-Erik Andreasen