Bo M Mogensen <chokmah@c.dk> ulejligede sig med at skrive:
>On Sun, 03 Nov 2002 21:14:35 +0100, Gudrun <great_gudrun@hotmail.com>
>wrote:
>
>>Bo M Mogensen <chokmah@c.dk> ulejligede sig med at skrive:
>>
>>
>>>ja som mand kan jeg jo kun forlade mig på cindy crawfords ord om det :
>>>det er som at skide en vandmelon - om end det tager noget af romatiken
>>>ud af det så.... er det om ikke andet da til at forstå
>>>
>>Hvem fanden snakker romantik i forbindelse med fødsler?
>
>Nå det ved jeg da ikke jeg ku da nok blive lidt grebet ved tanken :)?
>nu er jeg også i den priviligere situasion at jeg ikke skal *skide
>vanmelonen*
Jamen man kan da sagtens romatisere over tanken fødsel...
Der er da også noget dybt romantisk over de øjeblikke man bagefter
sidder og kigger på den der lille unge, som ligger og er fuldstændigt
uskyldig, afhængig og smuk som bare fanden, men selve fødslen er vist
ikke specielt romantisk, men hårdt arbejde...
>>Ikke mig i hvert fald - det er smerter, blod og rigelige mængder
>>primale skrig, som i hvert fald ikke for mit vedkommende kan tillægges
>>den romantiske genre...
>>
>>Det med vandmelonen er sgutte helt ved siden af...
>
>Njaaa.... men du siger nu tidliger at du ikke ville have undværet
>nogen af dine fødsler - ville det dog ikke have været rare uden
>Øhh de her ....smerter og primal skrig også bare et kejser snit ?
Nej for søren da! Ingen kejsersnit her, for så havde jeg jo ikke fået
oplevelsen af at være en del af noget meget større end mig selv. At
ligge med veer og gøre klar til at føde og så give slip og lade
instinkterne overtage - se, det er fantastisk...
Det er nok svært at forklare, men det handler dybest set om, at jeg i
forbindelse med mine fødsler havde fravalgt fødselsforberedelse og al
den anden teknik og snak som tilbydes. Jeg valgte at tro på, at min
krop nok skulle fortælle mig hvad jeg havde brug for at vide og at få
bekræftet den teori var en uforglemmelig oplevelse. At give slip og
bare lade krop og instinkter bestemme hvad der var godt i øjeblikket,
gav mig en følelse af at være del af universet og ting som er meget
større end mig selv - det ville jeg ikke have undværet i bytte for en
smertefri fødsel ved kejsersnit.
>>[SNIP]
>>
>>>jeg kom op til den her begravelse.... og man sider så i det her kapel
>>>- jeg er selvføligt blevet hentet da *man godt ved* at ellers kommer
>>>jeg sgu ikke
>>
>>Nej, det har jeg ligesom fattet efterhånden... Sendrægtige menneske...
>
>ja sådan har vi alle vore små karektristiak .... mit er f.eks at jeg
>nok kommer for sent hvis jeg ikke lige frem glemmer hvad dag det er -
>hvad der er ret stor sansynelighed for hvis jeg ikke bliver mindet om
>det.
Tænker som en gal, for mon ikke også jeg har ting som er typiske for
mig...
>>>men da den her skide præst er færdig med sit vrøvl - så rejser hun sig
>>>op - hende der havde mistet drengen til hjerte operation om hun må
>>>syneg en sang - ja ja mumler provsten - også går hun helt ned bag i
>>>den her kirke / kapel ( ? ) og kommer så med sådan en høj ziguner
>>>klage sang skrig - der vender det hele - det bedste tegn er at præsten
>>>ser ud som han har indhaleret et rådent æg - men i 25 sekunder bliver
>>>man i dette hedenske primal skrig bundet sammen med alle dem der er
>>>der og man kan for første gang mærke at hvis afdøde havde været
>>>tilstede og skulle have andet at sige ind han sædvaneligt tag dog og
>>>skrid hjem
at det var ok - det var skide godt !
>>
>>Ja, der er mange traumatiske begravelser i mit liv og det handler ikke
>>så meget om at jeg har mistet en jeg holdt af, men i langt højere grad
>>om at jeg har svært ved at finde mig tilrette indenfor den gængse
>>opfattelse af hvad en begravelse er, så her kan jeg godt følge dig...
>
>det er jo individuelt .... men jeg syens da man skal værene om
>afdøedes minde .... om end indrømmet denne nok er temligt ligeglad...
Jeg synes også man skal værne om minder om afdøde, men jeg mener
dybest set ikke der er nogen "rigtigt" eller "forkert" måde at gøre
det på. Til gengæld skal der være plads til at vælge præcist den facon
som passer en selv bedst - og dette uden at andre skal forklejne den
måde den enkelte vælger...
>men jeg vil sgu godt nok - være ked af at skulle sendes fra planeten
>og det jordslige til tonerne af ingemann og hvad er det han heder ham
>den anden er det grundtvig ??
Sikkert - jeg kommer ikke i Folkekirken, hvis jeg kan slippe...
>enten så skal man være der fordi man vil sige farvel - eller så skal
>man sgu ha lov til at blive væk...
Enig - men man er jo ofte underlagt den gængse forventning om hvordan
man opfører sig til en begravelse i Danmark...
Det skabte jo en form for sensation da kvinden rejste sig og sang en
sigøjner-sørge-sang...
Jeg ville gerne at der var plads og rummelighed til at vi alle gav
hinanden plads til at tage afsked på hver vores facon...
>>Der er mange, som henholder sig til folkekirkens fortolkning af en
>>begravelse, men jeg tror også det handler om, at vi er fremmede for
>>døden og derfor har brug for et redskab til at håndtere dette.
>>Her kommer vores traditioner så ind i billedet og folkekirkens
>>begravelsesritual må nok siges at være en del af de fleste danskeres
>>traditioner endnu. Måske det med tiden (og de mange nye kulturer) vil
>>ændre sig, så man får videre tolerance for hvad en fin, smuk, god,
>>følsom, rigtig eller bare hamrende fantastisk begravelse er...
>
>
>problemet er jo at de flest nok føler sig rigmeligtvis overvældet af
>sorg og forviring ved et døds fald - man tror man kan vende sig til
>taneken om en man holder af - dør - men der holder sgu ikke.
>også forlader man sig på hvad folke kirker kan byde på og jamen det er
>jo som det er ... det kan man ikke klandere folke kirken .
Nej, det kan man såmænd ikke og det gør jeg i princippet heller ikke.
Der er i dag mange progressive og moderne præster, som har vide
grænser for hvad deres kirke kan bruges til og det synes jeg er
dejligt at opleve...
Der findes bare stadig præster, som synes det er upassende at gøre
andet end det forventelige i forbindelse med begravelser...
>men som mennesker bør vi nok lære at forholde os til at det er noget
>vi godt må tilkende give en menning om - som de efterladte kan rette
>sig efter.... jeg kan huske min mosters - det var yndigt min onkle var
>blevet enig med min mormor om INGE PRÆST da hun jo var ateisst...
>jow jow det var da i orden sagde den åndsfraværende kone og hvad
>kommer vandene om til kisten en præst der til herres pris begynder at
>snakke om HC Andersen og den grimme ælling ... jeg mener for helved
>afdøde var umådeligt godt begavet .... nå men Onklen rejser sig
>banedene og smækker med kirke døren efter sig .... og der sider man og
>ens samvitighed bør følge manden ... men altså .... min mormor... jeg
>blev... jeg kan ikke finde ud af om det iretere mig i dag - alle andre
>ind lige hende så var jeg gåed.... det er også sideste gang nogen
>sinde jeg ikke går ...
Jeg oplevede det samme i forbindelse med min svigerfars begravelse,
hvor han også var svore ateist...
Da han døde, viste det sig pludseligt, at min svigermor havde et
stærkt behov for at få ham begravet helt traditionelt med kirke, præst
og alt hvad sig dertil hører...
Vi var nogle i familien som protesterede, i respekt for min svigerfar,
men i sidste ende var han sgu nok ligeglad og det var trods alt
svigermor der skulle leve videre uden ham, så hun "vandt"...
Begravelsen blev som sådan en nu engang er, men til sammenkomsten
bagefter var stemningen egentlig ganske fornøjelig, fordi vi så der
benyttede lejligheden til at mindes svigerfar og hans ubøjelige tro på
at religion var tidsspilde... Det kunne vi alligevel more os over...
>men ellers mht begravelser ... det er nok det enste sted hvor jeg er
>romantisk på egen vegene - at jeg blev døbt kan jeg ikke gøre for
>bliver helt sikkert ikke gift i en kirke....
>
>jeg er ikke specilt facineret af dte her liv - det meste af tiden ...
Det er jeg til gengæld - hold da op - det er kun alt for kort til alt
det jeg gerne vil nå at opleve...
>jeg tror med nogen få undtagelser at min død facinere mig mest.
Døden som sådan kan også fascinere mig, men mere fordi det er "ukendt
land" og jeg gerne ville vide hvad fanden der sker bagefter...
Jeg har bestemt ikke tid til at dø lige nu *S*
>der vil jeg begraves med 2 john Lennon plader i venyl Jim Morrison
>biografien : no one here gets out a live - begge min Joy Divison
>plader ( venyl ) et købe bånd af første udgivelse af dommedag nu +
>deer hunter - mit første 14:4 modem og freYas breve
>
>også en ½ time med lennon - lou reed - joy division mm.
>også 2½ a-5 sides oplæsning fra arthus C clarks 2010.
>
>også ikke mere ikke nogen præster .. ingen taler ingen lort
>
>den enste fede jeg ku tænke mig var hvis man ku bestikke nils
>hausgaard til at spille : Vi Hygger os.....
>
>Det enste nr han har skrevet som hans plade selskab nægtede at smide
>på en lp den var simpelthænd for groft .... men nazi musik og det
>hele...
Jamen Nils kommer garanteret og spiller og til sjov den dag - det er
et spørgsmål om at tro på det...
Det er nu dejligt at der findes mennesker som har gjort sig tanker om
deres egen begravelse - det gør det nemmere for de efterladte. Jeg
ville ønske at min far også når det, men ingen ved om det er noget han
har lyst til at forholde sig til...
>da jeg var ynger var det mig yderst magt påligene at blive begravet i
>toscane .... men som man bliver ældre til der må jeg sgu sige der er
>jeg ligeglad.
Jeg har end ikke overvejet hvor jeg ville begraves...
Knus Gudrun
__
Blandt mennesker er der langt flere kopier end originaler...
(Citat: Pablo Picasso)