"Karsten" <karstenbuhlnielsen@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3dbdc313$0$34790$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Live4Him" <brothers_bisp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:apji30$hej$1@sunsite.dk...
> Jeg tror desværre heller ikke, din oplevelse er et enkeltstående
> tilfælde af svigt inden for kirken. Jeg tror der går mange
> kristne rundt og føler sig tilsidesat i et fællesskab, eller sat
> uden for af forskellige grunde.
> Hvis ikke man kan blive mødt i kirken og det kristne
> fællesskab, når der opstår problemer i ens tros- og
> sjæleliv - hvor skal man så gå hen?
> Det kristne fællesskab skulle gerne være et kvalitativt
> alternativ, til så mange af de andre fællesskaber vi kan være
> en del af. Måske netop på dette punkt.
Helt enig i din betragtning.
Det er lidt absurd at den Kristendom, som netop burde stå i modsætning til
en "tom, verdslig forfængelighed" i nogle tilfælde desværre synes at køre
efter samme elitære, socialdarwinistiske principper som et gudsforladt
materialistisk samfund, hvor den højeste "ideologi" i ekstreme tilfælde er
Junglelov og social ansvarsforflygtigelse.
I så fald er der jo slet intet nyt under Solen, som Prædikeren siger...
Men årsagen til problemet ligger så vidt jeg kan se i at mange Frikirker
desværre har det med at love "automatisk helbredelse" ved Helligånden på et
lettere ufunderet grundlag og at mange folk med sygdomsproblemer, især
psykiske, derved kommer til at stå som åbenlyse anklager imod disse
storladne løfter, når miraklerne desværre udebliver.
Dette løses fra ledelsens side så ved at man bogstaveligt talt føjer spot
til skade og anklager den i forvejen hårdt plagede person for "ikke at gøre
nok for" eller "ikke at tro nok til" at opnå et mirakel. Således opnår
personen ikke bare den "dæmonisering", som i vort ellers så rationelle
samfund hersker vedr. sindslidelser, men man får på den personlige,
trosmæssige front også nærmest at vide at man er bogstaveligt talt er
dæmonbesat.
Ulækkert, men desværre - set ud fra et ukristeligt Macchiavelliansk
magtperspektiv - yderst effektivt. Man får således nogen at beskylde for alt
dårligt i menigheden og derved distraheret opmærksomheden væk fra
menighedsledelsens og "elite-medlemmernes" egne fejl. En Syndebuk i ordets
egenligste forstand. Ulve og andre rovdyr har spøjst nok samme taktik med at
gå efter de svageste i flokken. Man kan vist udmærket tale om "fåreklæder" i
denne sammenhæng (Matt 7,15).
Måske er jeg lidt paranoid, men det forekommer sørgeligt oplagt og logisk,
at det er sådan, der tænkes - bevidst eller ubevidst.
> Jeg synes dit indlæg maner til eftertanke.
> (Jeg må naturligt spørge mig selv, hvor det er jeg rammer
> ved siden af målet, i fællesskabet!?)
Hæ, den er jo lidt tveægget?
I hvert fald er "hver mand sørger for sig selv"-princippet nok temmelig
diskutabelt i forbindelse med Kristendom, når den praktiseres i et
fællesskab eller en menighed.
--
Mvh
Anders Peter Johnsen