---

Vi har et 63-liters akvarie med små skalarer og øksefisk. Vores problem er,
at der pludselig er kommet en masse bitte-små snegle (mange!), som æder
vores planter.

Hvor kommer de fra? (Evt. "tilbehør" fra plante???)

Hvordan kommer vi af med dem?

På forhånd tak for hjælpen

JL

Fjern NO fra mail

---

Jaa da jeg havde snegle købte jeg nogle
Botia macracantha (Pragtsmerling)
De hjælper MEGET!!

Der står lidt her på www.akvarie-galleri.dk under Smerlinger

Hilsen Rasmus
www.akvarie-galleri.dk

---

Eller kuglefisk


"Iver" <NoIver007@hotmail.com> wrote in message
news:97gm17$2m4$1@news.inet.tele.dk...
> Vi har et 63-liters akvarie med små skalarer og øksefisk. Vores problem
er,
> at der pludselig er kommet en masse bitte-små snegle (mange!), som æder
> vores planter.
>
> Hvor kommer de fra? (Evt. "tilbehør" fra plante???)
>
> Hvordan kommer vi af med dem?
>
> På forhånd tak for hjælpen
>
> JL
>
> Fjern NO fra mail
>
>

---

"Iver" <NoIver007@hotmail.com> wrote in message
news:97gm17$2m4$1@news.inet.tele.dk...
> Vi har et 63-liters akvarie med små skalarer og øksefisk. Vores
problem er,
> at der pludselig er kommet en masse bitte-små snegle (mange!), som
æder
> vores planter.
>
> Hvor kommer de fra? (Evt. "tilbehør" fra plante???)
>
> Hvordan kommer vi af med dem?
>
> På forhånd tak for hjælpen
>
> JL
>

Eller mekanisk fjernelse, enten med hånden, en sneglefælde eller med en
skive kartoffel/agurk/osv. som ilægges om aftenen lige får lyset går ud,
og tages op før lyset bliver tændt.
Bagefter skal i så passe på med at overfodre, for hvis der er
foderrester, har de snegle der overlever noget at leve af... og formere
sig af....

Hvis i kan få løst problemet med sneglene mekanisk, er der ikke nogen
grund til at investere i flere fisk i jeres lille akvarie...

Sneglene er sikkert kommet med som æg på en plante.... Når i køber nye
planter så se efter om der er snegle i det akvarie som planterne kommer
fra, og hvis der er, så køb planterne et andet sted hvis det er muligt.
Ellers skal i kontrollere planterne grundigt for små gele-klatter på
planterne. Det er nemlig snegleæg.

--
mvh
Thomas D. Kryger
www.akvariet.dk
www.akvariemarked.dk

---

Tak for hjælpen til alle der har svaret..

Vi prøver lige det med kartoflen..og så med hånden og så mekanisk..

Og så hvis det ikke hjælper må vi nok thy til at købe nogle fisk...



>
> Eller mekanisk fjernelse, enten med hånden, en sneglefælde eller med en
> skive kartoffel/agurk/osv. som ilægges om aftenen lige får lyset går ud,
> og tages op før lyset bliver tændt.
> Bagefter skal i så passe på med at overfodre, for hvis der er
> foderrester, har de snegle der overlever noget at leve af... og formere
> sig af....
>
> Hvis i kan få løst problemet med sneglene mekanisk, er der ikke nogen
> grund til at investere i flere fisk i jeres lille akvarie...
>
> Sneglene er sikkert kommet med som æg på en plante.... Når i køber nye
> planter så se efter om der er snegle i det akvarie som planterne kommer
> fra, og hvis der er, så køb planterne et andet sted hvis det er muligt.
> Ellers skal i kontrollere planterne grundigt for små gele-klatter på
> planterne. Det er nemlig snegleæg.
>
> --
> mvh
> Thomas D. Kryger
> www.akvariet.dk
> www.akvariemarked.dk
>
>

---

Vil en kuglefisk og en pragtsmerling spise almindelig flagefoder når der er
småt med snegle?

Thomas

---

"Thomas Neumann" <thomas@neumann.dk> wrote in message
news:%3Vm6.4977$dD.278878@twister.sunsite.dk...
> Vil en kuglefisk og en pragtsmerling spise almindelig flagefoder når
der er
> småt med snegle?
>
> Thomas
>
>
Ja, men:
Pragtsmerlinger bliver langsomt op til 30 cm lange (det ta'r år, men
aligevel).
De fleste kuglefisk er brakvandsfisk, når de bliver store..


Pragtsmerlinger ta'r også flagefoder når der er snegle... og da
flagefoder er lidt lettere at "fange" end snegle, bliver det mere til
flagefoder end snegle... selvom de tager en snegl en gang imellem...
--
mvh
Thomas D. Kryger
www.akvariet.dk
www.akvariemarked.dk

---

> >
> Ja, men:
> Pragtsmerlinger bliver langsomt op til 30 cm lange (det ta'r år, men
> aligevel).
> De fleste kuglefisk er brakvandsfisk, når de bliver store..
>
>
> Pragtsmerlinger ta'r også flagefoder når der er snegle... og da
> flagefoder er lidt lettere at "fange" end snegle, bliver det mere til
> flagefoder end snegle... selvom de tager en snegl en gang imellem...

Det er måske rigtigt, men selvom mine pragtsmerlinger æder ca. alt andet der
blvier smidt i akvariet af mad, er der stadigvæk kun meget få snegle i
akvariet.

--
With many Thanks

Soren ' Disky ' Reinke ICQ #1413069 remove 'ihsyd' when email replying

Please visit my Freshwater Aquaria Webpage
http://www.disky-design.dk/fish

Now available:
The internets first PLANT SEARCH ENGINE
http://www.disky-design.dk/fish/PlantSearch/PlantSearch.html

---

"Thomas Neumann" <thomas@neumann.dk> skrev i en meddelelse news:%3Vm6.4977$dD.278878@twister.sunsite.dk...
> Vil en kuglefisk og en pragtsmerling spise almindelig flagefoder når der er
> småt med snegle?
>
> Thomas
>

Hej Thomas

Pas lidt på med kuglefisken. Kuglefisken har et meget skarbt "næb", som kan
udrette nogle gevaldige skader på andre fisk. Jeg ville vælge pragtsmerlingen.

Vh
Kent

---

"Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:97haru$mfv$1@news.inet.tele.dk...
> "Thomas Neumann" <thomas@neumann.dk> skrev i en meddelelse
news:%3Vm6.4977$dD.278878@twister.sunsite.dk...
> > Vil en kuglefisk og en pragtsmerling spise almindelig flagefoder når der
er
> > småt med snegle?
> >
> > Thomas
> >
>
> Hej Thomas
>
> Pas lidt på med kuglefisken. Kuglefisken har et meget skarbt "næb", som
kan
> udrette nogle gevaldige skader på andre fisk. Jeg ville vælge
pragtsmerlingen.
>
> Vh
> Kent

Hejsa

Jeg mener det er useriøst at anbefale pragtsmerlinge til et 63 l. akvarie,
eller hvad?

Renate

---

"Renate Jacobsen" <renate@bgprint.dk> wrote in message
news:97i8rp$afp$1@news.cybercity.dk...
>
> "Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:97haru$mfv$1@news.inet.tele.dk...
> > "Thomas Neumann" <thomas@neumann.dk> skrev i en meddelelse
> news:%3Vm6.4977$dD.278878@twister.sunsite.dk...
> > > Vil en kuglefisk og en pragtsmerling spise almindelig flagefoder
når der
> er
> > > småt med snegle?
> > >
> > > Thomas
> > >
> >
> > Hej Thomas
> >
> > Pas lidt på med kuglefisken. Kuglefisken har et meget skarbt "næb",
som
> kan
> > udrette nogle gevaldige skader på andre fisk. Jeg ville vælge
> pragtsmerlingen.
> >
> > Vh
> > Kent
>
> Hejsa
>
> Jeg mener det er useriøst at anbefale pragtsmerlinge til et 63 l.
akvarie,
> eller hvad?
>
> Renate
>

Netop min pointe med det andet indlæg jeg lavede i denne tråd....

--
mvh
Thomas D. Kryger
www.akvariet.dk
www.akvariemarked.dk

---

>
> Hejsa
>
> Jeg mener det er useriøst at anbefale pragtsmerlinge til et 63 l. akvarie,
> eller hvad?
>

SÅ længe de er små betyder det ikke noget. Men hvis de først er 15 cm lange
som min den største er det nok lidt over kill.

--
With many Thanks

Soren ' Disky ' Reinke ICQ #1413069 remove 'ihsyd' when email replying

Please visit my Freshwater Aquaria Webpage
http://www.disky-design.dk/fish

Now available:
The internets first PLANT SEARCH ENGINE
http://www.disky-design.dk/fish/PlantSearch/PlantSearch.html

---

> Jeg mener det er useriøst at anbefale pragtsmerlinge til et 63 l. akvarie,
> eller hvad?

Glemte en ting.

Andre smerling arter æder også gerne snegle.

F.eks. shidimunki (eller hvordan det nu staves)

--
With many Thanks

Soren ' Disky ' Reinke ICQ #1413069 remove 'ihsyd' when email replying

Please visit my Freshwater Aquaria Webpage
http://www.disky-design.dk/fish

Now available:
The internets first PLANT SEARCH ENGINE
http://www.disky-design.dk/fish/PlantSearch/PlantSearch.html

---

"Renate Jacobsen" <renate@bgprint.dk> skrev i en meddelelse news:97i8rp$afp$1@news.cybercity.dk...

> Hejsa
>
> Jeg mener det er useriøst at anbefale pragtsmerlinge til et 63 l. akvarie,
> eller hvad?
>
> Renate
>

Hej Renate

Ikke useriøst, idet små pragtsmerlinger kan bruges kortvarigt som sidste
mulighed i et hårdt angrebet akvarie på 63 liter, men ellers er mit indlæg først
og fremmest tænkt som en advarsel mod kuglefisken. Kuglefisken er da
bestemt en meget spændende og sjov fisk, men den kan være meget bidsk
mod andre arter.

Generelt skal snegle selvfølgelig bekæmpes med korrekt fodring, og man har
også mulighed for at suge en del med op ved det regelmæssige vandskift.

Jeg har aldrig selv brugt Pragtsmerlingen i forbindelse med bekæmpelse af snegle,
da jeg har altid kunnet fjerne dem med andre metoder.

Vh
Kent

---

"Thomas Neumann" <thomas@neumann.dk> wrote in message
news:%3Vm6.4977$dD.278878@twister.sunsite.dk...
> Vil en kuglefisk og en pragtsmerling spise almindelig flagefoder når der
er
> småt med snegle?

Pragtsmerlinge gør helt sikkert. Kuglefisk har jeg aldrig haft.

--
With many Thanks

Soren ' Disky ' Reinke ICQ #1413069 remove 'ihsyd' when email replying

Please visit my Freshwater Aquaria Webpage
http://www.disky-design.dk/fish

Now available:
The internets first PLANT SEARCH ENGINE
http://www.disky-design.dk/fish/PlantSearch/PlantSearch.html

---

> >
>
> Eller mekanisk fjernelse, enten med hånden, en sneglefælde eller med en
> skive kartoffel/agurk/osv. som ilægges om aftenen lige får lyset går ud,
> og tages op før lyset bliver tændt.
> Bagefter skal i så passe på med at overfodre, for hvis der er
> foderrester, har de snegle der overlever noget at leve af... og formere
> sig af....

Har du nogensinde haft held med disse metoder ?

Mine snegle er aldrig hoppet i de fælder, og de grønsager du nævner kunne de
heller ikke lide :(

--
With many Thanks

Soren ' Disky ' Reinke ICQ #1413069 remove 'ihsyd' when email replying

Please visit my Freshwater Aquaria Webpage
http://www.disky-design.dk/fish

Now available:
The internets first PLANT SEARCH ENGINE
http://www.disky-design.dk/fish/PlantSearch/PlantSearch.html

---

"Soren 'Disky' Reinke" <disky@disky-design.ihsyd.dk> wrote in message
news:3a9cb275$0$5728$4d4eb98e@news.dk.uu.net...
> > >
> >
> > Eller mekanisk fjernelse, enten med hånden, en sneglefælde eller med
en
> > skive kartoffel/agurk/osv. som ilægges om aftenen lige får lyset går
ud,
> > og tages op før lyset bliver tændt.
> > Bagefter skal i så passe på med at overfodre, for hvis der er
> > foderrester, har de snegle der overlever noget at leve af... og
formere
> > sig af....
>
> Har du nogensinde haft held med disse metoder ?
>
> Mine snegle er aldrig hoppet i de fælder, og de grønsager du nævner
kunne de
> heller ikke lide :(
>
> --
> With many Thanks
>
> Soren ' Disky ' Reinke ICQ #1413069 remove 'ihsyd' when email
replying
>
> Please visit my Freshwater Aquaria Webpage
> http://www.disky-design.dk/fish
>
> Now available:
> The internets first PLANT SEARCH ENGINE
> http://www.disky-design.dk/fish/PlantSearch/PlantSearch.html
>
>

Jeg har brugt fælden et par gange, med stor held, selvom det godt nok
var svært at være tålmodig i så lang tid.....
Jeg er egentligt holdt op med at brugen den i mine store akvariet, for
jeg mistede en ancistrus i en af dem engang. Den var åbenbart sulten....
og så kunne den ikke komme ud igen.
I de små bruger jeg den en gang imellem, når jeg for lyst til at dræbe
nogle snegle....

Jeg har brugt agurkemetoden et par gange, selvom sneglene egentligt var
bifangst.
Agurken var nemlig tiltænkt mine acistrus'er...

--
mvh
Thomas D. Kryger
www.akvariet.dk
www.akvariemarked.dk

---

> Jeg har brugt fælden et par gange, med stor held, selvom det godt nok
> var svært at være tålmodig i så lang tid.....
> Jeg er egentligt holdt op med at brugen den i mine store akvariet, for
> jeg mistede en ancistrus i en af dem engang. Den var åbenbart sulten....
> og så kunne den ikke komme ud igen.

ups.

> I de små bruger jeg den en gang imellem, når jeg for lyst til at dræbe
> nogle snegle....
>
> Jeg har brugt agurkemetoden et par gange, selvom sneglene egentligt var
> bifangst.
> Agurken var nemlig tiltænkt mine acistrus'er...

Ja fisk/snegle er ikke altid lige kvikke.

--
With many Thanks

Soren ' Disky ' Reinke ICQ #1413069 remove 'ihsyd' when email replying

Please visit my Freshwater Aquaria Webpage
http://www.disky-design.dk/fish

Now available:
The internets first PLANT SEARCH ENGINE
http://www.disky-design.dk/fish/PlantSearch/PlantSearch.html

---

Vi må sige at det med kartoffelen og agurken ikke virkede overhovedet......

Jeg så ikke om det er de samme snegle vi snakker om?? Dem Vi har er ca.
1-2mm store og helt eller delvis gennemsigtige..

Nu prøver vi så med opsugning i dag..

Og lige for den sags skyld så blive vores fisk ikke overfodret. Alt bliver
spist op.

Hilsen JL

---

"Iver" <NoIver007@hotmail.com> wrote in message
news:97j2ck$1k3$1@news.inet.tele.dk...
> Vi må sige at det med kartoffelen og agurken ikke virkede
overhovedet......
>
> Jeg så ikke om det er de samme snegle vi snakker om?? Dem Vi har er ca.
> 1-2mm store og helt eller delvis gennemsigtige..
>
> Nu prøver vi så med opsugning i dag..
>
> Og lige for den sags skyld så blive vores fisk ikke overfodret. Alt bliver
> spist op.

prøv at give dem mindre.

--
With many Thanks

Soren ' Disky ' Reinke ICQ #1413069 remove 'ihsyd' when email replying

Please visit my Freshwater Aquaria Webpage
http://www.disky-design.dk/fish

Now available:
The internets first PLANT SEARCH ENGINE
http://www.disky-design.dk/fish/PlantSearch/PlantSearch.html

---

"Iver" <NoIver007@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:97j2ck$1k3$1@news.inet.tele.dk...
> Vi må sige at det med kartoffelen og agurken ikke virkede overhovedet......
>
> Jeg så ikke om det er de samme snegle vi snakker om?? Dem Vi har er ca.
> 1-2mm store og helt eller delvis gennemsigtige..
>
> Nu prøver vi så med opsugning i dag..
>
> Og lige for den sags skyld så blive vores fisk ikke overfodret. Alt bliver
> spist op.
>
> Hilsen JL

Hej Iver og co.

Da jeres akvarium ikke er større end 63 liter, ville jeg faktisk hive alt op
og etablere det på ny, hvis jeg var jer. Det er da kun sjovt, og så får I måske
nye ideer til at gøre akvariet mere spændende for fiskene og deres tilskuere.
Hvis I har børn, kan det være meget sjovt og lærerigt for dem at hjælpe til.

Først og fremmest netter i alle fiskene over i et andet akvarium eller en balje.
Dernæst tager i alle planterne op og skyller dem grundigt under rindende
vand. Vandet må ikke være iskoldt. I suger derefter alt vandet op med en hævert
og sørger for at gemme 30-40 liter vand. De 30-40 liter skal i akvariet igen, når
I er færdig med projektet, så I hurtigt kan oprette en nogenlunde "balance" i
akvariet igen. Så koges gruset/sandet i et par minutter, eler I kan evt. også bare
hælde kogende vand i rigelige mængder over gruset, efter altså at gruset er taget
op af akvariet . Dernæst sorterer I de døde snegle fra gruset ved hjælp af en
si og rindende vand. Til slut kan i lige tørre/skrabe akvariet godt indvendigt.
Nu mangler I kun at komme alt tilbage i akvariet, og benyt så chancen til at
etablere et nyt, spændende miljø i akvariet. Eksempelvis kan et system af
mangroverødder gøre selv et lille akvarium meget spændende at se på.

Hele seancen behøver kun tage 1-2 timer, alt efter ens skabertrang.

Det skal lige siges, at I næsten helt sikkert ikke kan fjerne hver eneste lille snegl
i akvariet på denne måde, men i hvert fald kan I reducere bestanden til et
minimum. I fremtiden skal I sørge for at fodre mindre, for ellers vil I sikkert
hurtigt få en "dejlig" stor sneglefamilie i akvariet igen (snegle er tvekønnede).
I påstår, at I ikke fodrer for meget, men noget skal sneglene altså have
at leve af. Ellers formerer de sig ikke så vildt, som de har gjort i jeres akvarium .
Der er selvfølgelig også den mulighed, at I skifter vand for sjældent i en situation
med for mange fisk i forhold til planter, hvorfor en større mængde affald kan
ophobe sig på og i bundlaget. Det kan sneglene også leve af. Ved regelmæssig
vandskift vil der også ryge en del snegle med op i hæverten.

De "gennemsigtige" snegle, som I snakker om, er garanteret "Rød Posthorn". De
er runde, og sneglehuset ser ud til at ligge ned, ikke?

Held og lykke!

Vh
Kent

---

Tak for forslagene...

Vi har netop fået suget mange snegle op, som nok er de Røde Posthorn som
Kent snakker om.
Jeg tror ligeledes at vi en af dagene, køber noget nyt grus/sten og så går
vi igang med den store rengøring af ak.

Vi er bare overrasket over hvor mange snegle der kom efter vi købte en
Java-bregne (ca. 2 uger) alt andet i ak. har stået i 3 mdr. uden en eneste
snegl.

¿Desuden så skifter vi vand 2 gange om ugen Ca. 1/4 hver gang er det for
meget??

Vi skal nok få ram på dem! (MÅSKE)

Hilsen JL

---

Hej igen JL

"Iver" <NoIver007@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:97jl1a$4i4$1@news.inet.tele.dk...
> Tak for forslagene...
>
> Vi har netop fået suget mange snegle op, som nok er de Røde Posthorn som
> Kent snakker om.
> Jeg tror ligeledes at vi en af dagene, køber noget nyt grus/sten og så går
> vi igang med den store rengøring af ak.

OK. Overvej lige at købe lyst sand i stedet for alm. rødligt grus samt
nogle mangroverødder, hvis I ikke har sådan nogle i forvejen. Brune
mangroverødder er særdeles dekorative i lyst sand. Sandet må bare ikke
være for fint, idet det kan så kan pakke sammen og forhindre planternes
rødder i at udvikle/sprede sig optimalt.

> Vi er bare overrasket over hvor mange snegle der kom efter vi købte en
> Java-bregne (ca. 2 uger) alt andet i ak. har stået i 3 mdr. uden en eneste
> snegl.

Der har sikkert været snegleæg og evt. levende snegle med på Javabregnen.
Har I ikke før set en gennemsigtig gele-agtig klump på planteblade? Det er snegleæg. Desuden formerer snegle sig EKSTREMT hurtigt,
idet de er
tvekønnede. De formerer sig dog kun hurtigt, hvis der er nok mad til dem.
Det må I derfor sørge for, at der ikke er - jvf. mit tidligere indlæg.

> ¿Desuden så skifter vi vand 2 gange om ugen Ca. 1/4 hver gang er det for
> meget??

Det er lige i overkanten. Jeg vil råde jer til at skifte 1/3 én gang om ugen. Når
I så lærer at styre sneglene, kan I sikkert nøjes med 1/3 hver 14. dag.

Intet ondt ord om et akvarium på 63 liter, men denne forholdsvis lille
vandmænge gør det svært at skabe et stabilt miljø i akvariet, men det
kan så absolut sagtens lade sig gøre. Det kræver bare lidt øvelse. Faktisk
er det betydeligt vanskeligere at køre et akvarium på 63 liter end et på
fx 400 liter. Det er også derfor, at man endelig ikke pr. definition må tage
en ejer af et lille akvarium for værende uvidende og uerfaren, idet
vedkommende udemærket kan være mere dygtig end ejeren af det store,
flotte væg-til-væg paradis . Selvfølgelig starter de fleste med et lille
akvarium og køber senere et større o.s.v., men man kan blive meget
overrasket, hvis man deraf vælger at udlede, at ejeren af det lille akvarium
derfor er nybegynder .

> Vi skal nok få ram på dem! (MÅSKE)

Selvfølgelig!

Held og lykke.

Vh
Kent

---

Hej Kent & andre,
Jeg har af nysgerrighed fulgt denne tråd, selvom jeg slet ingen
snegle har (hvad mon jeg gør forkert?

Nu fik du så skrevet noget, som jeg ikke helt forstår:

"Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:97k2st$4t1$1@news.inet.tele.dk...
<snip>
> .... Desuden formerer snegle sig EKSTREMT hurtigt, idet de er
> tvekønnede.

Hvad har sneglenes hermafroditisme med deres formeringshastighed
at gøre? Når du skriver det på den måde er det jo nok fordi du
har ret, men jeg kan ikke helt følge din logik - forklar
venligst...

<snip>

> > Vi skal nok få ram på dem! (MÅSKE)
>
> Selvfølgelig!
>
> Held og lykke.

- også her fra.

Mvh Jonas

---

"Jonas Jacobsen" <jonas@bgprint.dk> skrev i en meddelelse news:97k79q$k43$1@news.cybercity.dk...
> Hej Kent & andre,
> Jeg har af nysgerrighed fulgt denne tråd, selvom jeg slet ingen
> snegle har (hvad mon jeg gør forkert?

Du kan være HELT sikker på, at du faktisk har snegle i akvariet .
Du er bare så dygtig til at køre dit akvarium, at du aldrig ser dem.
En aften når lyset har været slukket i akvariet i en times tid, så prøv
for sjov skyld lige at tænde lyset. Så vil du formentlig se en del snegle
på ruden.

> Nu fik du så skrevet noget, som jeg ikke helt forstår:
>
> "Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:97k2st$4t1$1@news.inet.tele.dk...
> <snip>
> > .... Desuden formerer snegle sig EKSTREMT hurtigt, idet de er
> > tvekønnede.
>
> Hvad har sneglenes hermafroditisme med deres formeringshastighed
> at gøre? Når du skriver det på den måde er det jo nok fordi du
> har ret, men jeg kan ikke helt følge din logik - forklar
> venligst...

Alle snegle kan lægge æg. De behøver ikke at finde en mage først.

> <snip>
>
> > > Vi skal nok få ram på dem! (MÅSKE)
> >
> > Selvfølgelig!
> >
> > Held og lykke.
>
> - også her fra.
>
> Mvh Jonas

Vh
Kent

---

>> "Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
>> news:97k2st$4t1$1@news.inet.tele.dk...
>> <snip>
>
>Alle snegle kan lægge æg. De behøver ikke at finde en mage først.
>
>

Det troede jeg egentlig også - men blev så belært om andet her i
gruppen.......

Ja - de ER tvekønnede og kan alle både være både hanner og hunner - og alle
kan lægge æg - men der skal alligevel 2 til en parring - en der agerer hvert
køn - så de skal finde en mage........

De kan så åbenbart ikke helt klare det selv, selvom de er både han og hun på
en gang........

--
M.v.h.
Jan Vestergaard
email: jan@jve.dk Web: http://www.jve.dk

---

> Ja - de ER tvekønnede og kan alle både være både hanner og hunner - og alle
> kan lægge æg - men der skal alligevel 2 til en parring - en der agerer hvert
> køn - så de skal finde en mage........
>
> De kan så åbenbart ikke helt klare det selv, selvom de er både han og hun på
> en gang........

Mysteriesnegle kan i hvert fald. Hvis man har en enkelt af slagsen gående, vil
den med stor sandsynlighed på et eller andet tidspunkt befrugte sig selv.

M.v.h.
Karsten

---

Hej Karsten,

"Karsten Plesner" <karsten.plesner@get2net.dk> skrev i en
meddelelse news:3A9E48D5.1413D791@get2net.dk...
> > Ja - de ER tvekønnede og kan alle både være både hanner og
hunner - og alle
> > kan lægge æg - men der skal alligevel 2 til en parring - en
der agerer hvert
> > køn - så de skal finde en mage........
> >
> > De kan så åbenbart ikke helt klare det selv, selvom de er
både han og hun på
> > en gang........
>
> Mysteriesnegle kan i hvert fald. Hvis man har en enkelt af
slagsen gående, vil
> den med stor sandsynlighed på et eller andet tidspunkt befrugte
sig selv.

Eller den var "drægtig" da den blev gjort til "en enkelt". Se
iøvrigt mit svar til Kent.

/Jonas

---

Hej Kent,

"Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:97ldne$1v1$3@news.inet.tele.dk...
> "Jonas Jacobsen" <jonas@bgprint.dk> skrev i en meddelelse
news:97k79q$k43$1@news.cybercity.dk...
> > Hej Kent & andre,
> > Jeg har af nysgerrighed fulgt denne tråd, selvom jeg slet
ingen
> > snegle har (hvad mon jeg gør forkert?
>
> Du kan være HELT sikker på, at du faktisk har snegle i akvariet
.
> Du er bare så dygtig til at køre dit akvarium, at du aldrig ser
dem.
> En aften når lyset har været slukket i akvariet i en times tid,
så prøv
> for sjov skyld lige at tænde lyset. Så vil du formentlig se en
del snegle
> på ruden.

Du kan være HELT sikker på, at det ved du ikke noget om .
Jeg har (også) prøvet det med lyset. Jeg har VIRKELIG ledt og
ledt. Jeg har aldrig set så meget som bare ét tomt sneglehus,
endsige en levende snegl, i det akvarie. Måske jeg bør tilføje at
jeg har en trio netsmerlinger gående. Jeg formoder selv at disse
har sørget for at snuppe evt. snegleunger, og dermed udrydet en
evt. bestand.

> > Nu fik du så skrevet noget, som jeg ikke helt forstår:
> >
> > "Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
> > news:97k2st$4t1$1@news.inet.tele.dk...
> > <snip>
> > > .... Desuden formerer snegle sig EKSTREMT hurtigt, idet de
er
> > > tvekønnede.
> >
> > Hvad har sneglenes hermafroditisme med deres
formeringshastighed
> > at gøre? Når du skriver det på den måde er det jo nok fordi
du
> > har ret, men jeg kan ikke helt følge din logik - forklar
> > venligst...
>
> Alle snegle kan lægge æg. De behøver ikke at finde en mage
først.

Det er ukorrekt, eller i det mindste misforstået.
Snegle er hermafroditter, og jeg går jeg ud fra de
reproduktionsmæssigt opfører sig som hermafroditter

Det er korrekt, at alle snegle kan lægge æg. Alle snegle kan også
befrugte en anden snegl. Men ikke sig selv. Den enkelte snegl er
både han og hun, men ikke samtidig om man så må sige.
En barnagtig forklaring kunne være denne: "En han/hun-snegl kan
bolle med en han/hun-snegl, men en han/hun snegl kan ikke bolle
med sig selv."
En snegl behøver helt bestemt at finde en mage for at formere
sig. Begrebet tvekønnet/hermafrodit dækker alene over at den ikke
behøver at finde en mage af det modsatte køn. Alle dens
artsfæller, og den selv, er begge køn.

Det du måske har oplevet kan være at købe én mysteriesnegl, sat
den i et akvarie, og nogen tid senere har fået snegleunger. Men
forklaringen er altså, at "undfangelsen" skete inden den blev
ensom.

Jeg håber at forklaringen er til at gennemskue.

Jeg kan forøvrigt stadig ikke lige se hvad det har med
reproduktionshastigheden at gøre. Det har vel her mere betydning
hvor mange æg, der lægges, hvor hurtigt de klækker og hvor
hurtigt næste generation bliver kønsmodne. En arts
reproduktionsmetode og -hastighed er to forskellige ting.

Eksempel:
Jeg mener at kunne huske at saltsørejen Artemia salina (som mange
af os jo nok kender!) udviser en form for hermafroditisme
(ubestemt køn indtil kønsmodning). Jeg er ikke helt sikker, men
lad os antage det for eksemplets skyld
Deres reproduktionshastighed er helt unik, og kan variere
kolossalt. Yderligere forklaring er vel unødvendig (?).
Det er da i den grad at sammenblande to forskellige begreber hvis
man mener at måden de formerer sig på har betydning for hvor
længe æggene er om at klække.

Nå, nu løb det helt af med mig, beklager.... jeg havde lige et
kvarters tid i overskud

Mvh. Jonas

---

"Jonas Jacobsen" <jonas@bgprint.dk> skrev i en meddelelse news:97m9ik$8js$1@news.cybercity.dk...

UDDRAG:

> Du kan være HELT sikker på, at det ved du ikke noget om .
> Jeg har (også) prøvet det med lyset. Jeg har VIRKELIG ledt og
> ledt. Jeg har aldrig set så meget som bare ét tomt sneglehus,
> endsige en levende snegl, i det akvarie. Måske jeg bør tilføje at
> jeg har en trio netsmerlinger gående. Jeg formoder selv at disse
> har sørget for at snuppe evt. snegleunger, og dermed udrydet en
> evt. bestand.

Tjaaeh, men trods netsmerlingerne burde du nu altså have et par
snegle eller to som os andre dødelige . Men selvfølgelig, du kan
da have ret.

> > > Nu fik du så skrevet noget, som jeg ikke helt forstår:
> > >
> > > "Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
> > > news:97k2st$4t1$1@news.inet.tele.dk...
> > > <snip>
> > > > .... Desuden formerer snegle sig EKSTREMT hurtigt, idet de
> er
> > > > tvekønnede.
> > >
> > > Hvad har sneglenes hermafroditisme med deres
> formeringshastighed
> > > at gøre? Når du skriver det på den måde er det jo nok fordi
> du
> > > har ret, men jeg kan ikke helt følge din logik - forklar
> > > venligst...
> >
> > Alle snegle kan lægge æg. De behøver ikke at finde en mage
> først.
>
> Det er ukorrekt, eller i det mindste misforstået.
> Snegle er hermafroditter, og jeg går jeg ud fra de
> reproduktionsmæssigt opfører sig som hermafroditter
>
> Det er korrekt, at alle snegle kan lægge æg. Alle snegle kan også
> befrugte en anden snegl. Men ikke sig selv. Den enkelte snegl er
> både han og hun, men ikke samtidig om man så må sige.
> En barnagtig forklaring kunne være denne: "En han/hun-snegl kan
> bolle med en han/hun-snegl, men en han/hun snegl kan ikke bolle
> med sig selv."

Ok, det ville da også være for kedeligt for dem

> En snegl behøver helt bestemt at finde en mage for at formere
> sig. Begrebet tvekønnet/hermafrodit dækker alene over at den ikke
> behøver at finde en mage af det modsatte køn. Alle dens
> artsfæller, og den selv, er begge køn.

Du har ret, du har helt ret. Jeg har lige tjekket et par steder på nettet, og jo,
den ene befrugter den andens æg og omvendt, men én snegl kan ikke
befrugte sig selv. Godt, så ved jeg det.

> Jeg kan forøvrigt stadig ikke lige se hvad det har med
> reproduktionshastigheden at gøre. Det har vel her mere betydning
> hvor mange æg, der lægges, hvor hurtigt de klækker og hvor
> hurtigt næste generation bliver kønsmodne. En arts
> reproduktionsmetode og -hastighed er to forskellige ting.

Det har da stor betydning for reproduktionshastigheden, at begge snegle
kan lægge æg. Hvis du har 100 snegle i et akvarie, har 100 snegle mulighed
for at lægge æg, mens der kun ville være 50, hvis en en han kun var en
"han" og en hun kun en "hun", hvis altså der er lige mange hanner og hunner.

Vh
Kent

---

Hej igen,

"Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:97mi7o$npo$1@news.inet.tele.dk...
> "Jonas Jacobsen" <jonas@bgprint.dk> skrev i en meddelelse
news:97m9ik$8js$1@news.cybercity.dk...
>
> UDDRAG:
>
> > Du kan være HELT sikker på, at det ved du ikke noget om .
> > Jeg har (også) prøvet det med lyset. Jeg har VIRKELIG ledt og
> > ledt. Jeg har aldrig set så meget som bare ét tomt sneglehus,
> > endsige en levende snegl, i det akvarie. Måske jeg bør tilføje at
> > jeg har en trio netsmerlinger gående. Jeg formoder selv at disse
> > har sørget for at snuppe evt. snegleunger, og dermed udrydet en
> > evt. bestand.
>
> Tjaaeh, men trods netsmerlingerne burde du nu altså have et par
> snegle eller to som os andre dødelige . Men selvfølgelig, du kan
> da have ret.

Ja, i teorien er jeg helt enig med dig. Det undrer også mig - derfor mit
usagn om at jeg måske gør noget forkert. Der foreligger naturligvis også en
helt anden mulighed; at mit vand er så forurenet, giftigt og ulækkert at
snegle ikke kan leve i det

<snip alt det om hermafroditisme>

> > Jeg kan forøvrigt stadig ikke lige se hvad det har med
> > reproduktionshastigheden at gøre. Det har vel her mere betydning
> > hvor mange æg, der lægges, hvor hurtigt de klækker og hvor
> > hurtigt næste generation bliver kønsmodne. En arts
> > reproduktionsmetode og -hastighed er to forskellige ting.
>
> Det har da stor betydning for reproduktionshastigheden, at begge snegle
> kan lægge æg. Hvis du har 100 snegle i et akvarie, har 100 snegle
mulighed
> for at lægge æg, mens der kun ville være 50, hvis en en han kun var en
> "han" og en hun kun en "hun", hvis altså der er lige mange hanner og
hunner.

Njah... En levende organismes evne til at formere sig mere eller mindre
hurtigt afhænger af ganske mange ting. Når man betragter forskellige
dyrearters forskellige formeringssystemer undres man ofte over de store
forskellige der er, bl.a. i kuldenes størrelser. Hos nogle store cichlider
er normale kuldstørrelser på helt ned til 10-15 stk. fordi det ligger i
kortene at en relativt stor del af dem kan leve længe nok til at videreføre
slægten. Andre arter, f.eks. diverse tetraer for nu at tage nogle, har kuld
på adskillige hundrede fordi kun få promille af dem har en reel chance for
at vokse op - men deres princip er baseret på at "der bare skal være nok at
tage af". Der er massevis af andre faktorer og "regler". Tag eksempelvis
bakterier, som formerer sig i vildskab så længe der er noget at leve af,
har en ekstremt kort livscyklus, osv osv....
Min pointe er den enkle, at en arts reproduktionshastighed er afstemt til
og bestemt af MANGE ting - ikke bare at alle eksemplarer kan lægge æg.

Jeg ved faktisk heller ikke om det forholder sig sådan med snegle. Hos en
anden hermafrodit, østersen, er det IKKE sådan. Der ses et ganske
besynderligt fænomen med at ved nogle temperaturer er den enkelte østers en
hun hvert andet år, ved andre temperaturer er den kun en hun hvert fjerde
år. (sådan cirka - har ikke lige læst op på det). Her er det jo ret
tydeligt at der er et artsmæssigt "ønske" om at begrænse reproduktionen ved
nogle bestemte temperaturer samt at begrænse indavl ved at én østers
sjældent (aldrig?) kan parre sig med en anden østers af samme årgang.
Jeg husker muligvis nogle af detaljerne lidt unøjagtigt, men humlen i det
er at en østers ikke er han og hun på samme tid. Om det samme gælder snegle
ved jeg ikke.

/Jonas

---

"Jonas Jacobsen" <jonas@bgprint.dk> skrev i en meddelelse news:97mk63$odt$1@news.cybercity.dk...
> Hej igen,
>
> "Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:97mi7o$npo$1@news.inet.tele.dk...
> > "Jonas Jacobsen" <jonas@bgprint.dk> skrev i en meddelelse
> news:97m9ik$8js$1@news.cybercity.dk...
> >
> > UDDRAG:
> >
> > > Du kan være HELT sikker på, at det ved du ikke noget om .
> > > Jeg har (også) prøvet det med lyset. Jeg har VIRKELIG ledt og
> > > ledt. Jeg har aldrig set så meget som bare ét tomt sneglehus,
> > > endsige en levende snegl, i det akvarie. Måske jeg bør tilføje at
> > > jeg har en trio netsmerlinger gående. Jeg formoder selv at disse
> > > har sørget for at snuppe evt. snegleunger, og dermed udrydet en
> > > evt. bestand.
> >
> > Tjaaeh, men trods netsmerlingerne burde du nu altså have et par
> > snegle eller to som os andre dødelige . Men selvfølgelig, du kan
> > da have ret.
>
> Ja, i teorien er jeg helt enig med dig. Det undrer også mig - derfor mit
> usagn om at jeg måske gør noget forkert. Der foreligger naturligvis også en
> helt anden mulighed; at mit vand er så forurenet, giftigt og ulækkert at
> snegle ikke kan leve i det

Snegle stiller måske større krav til vandet, end man skulle tro.
Se her: www.akva-net.subnet.dk/snegle.htm

> <snip alt det om hermafroditisme>
>
> > > Jeg kan forøvrigt stadig ikke lige se hvad det har med
> > > reproduktionshastigheden at gøre. Det har vel her mere betydning
> > > hvor mange æg, der lægges, hvor hurtigt de klækker og hvor
> > > hurtigt næste generation bliver kønsmodne. En arts
> > > reproduktionsmetode og -hastighed er to forskellige ting.
> >
> > Det har da stor betydning for reproduktionshastigheden, at begge snegle
> > kan lægge æg. Hvis du har 100 snegle i et akvarie, har 100 snegle
> mulighed
> > for at lægge æg, mens der kun ville være 50, hvis en en han kun var en
> > "han" og en hun kun en "hun", hvis altså der er lige mange hanner og
> hunner.
>
> Njah... En levende organismes evne til at formere sig mere eller mindre
> hurtigt afhænger af ganske mange ting. Når man betragter forskellige
> dyrearters forskellige formeringssystemer undres man ofte over de store
> forskellige der er, bl.a. i kuldenes størrelser. Hos nogle store cichlider
> er normale kuldstørrelser på helt ned til 10-15 stk. fordi det ligger i
> kortene at en relativt stor del af dem kan leve længe nok til at videreføre
> slægten. Andre arter, f.eks. diverse tetraer for nu at tage nogle, har kuld
> på adskillige hundrede fordi kun få promille af dem har en reel chance for
> at vokse op - men deres princip er baseret på at "der bare skal være nok at
> tage af". Der er massevis af andre faktorer og "regler". Tag eksempelvis
> bakterier, som formerer sig i vildskab så længe der er noget at leve af,
> har en ekstremt kort livscyklus, osv osv....
> Min pointe er den enkle, at en arts reproduktionshastighed er afstemt til
> og bestemt af MANGE ting - ikke bare at alle eksemplarer kan lægge æg.

Nej, nej, det har jeg da heller ikke sagt, men når flere snegle har mulighed
for at lægge æg, må det nu engang give flere snegle i den sidste ende.

> Jeg ved faktisk heller ikke om det forholder sig sådan med snegle. Hos en
> anden hermafrodit, østersen, er det IKKE sådan. Der ses et ganske
> besynderligt fænomen med at ved nogle temperaturer er den enkelte østers en
> hun hvert andet år, ved andre temperaturer er den kun en hun hvert fjerde
> år. (sådan cirka - har ikke lige læst op på det). Her er det jo ret
> tydeligt at der er et artsmæssigt "ønske" om at begrænse reproduktionen ved
> nogle bestemte temperaturer samt at begrænse indavl ved at én østers
> sjældent (aldrig?) kan parre sig med en anden østers af samme årgang.
> Jeg husker muligvis nogle af detaljerne lidt unøjagtigt, men humlen i det
> er at en østers ikke er han og hun på samme tid. Om det samme gælder snegle
> ved jeg ikke.

Næh, det ved jeg faktisk heller ikke, men det kunne egentlig være spændende at
vide. Måske kender andre noget til dette? Jeg vil forsøge at finde mere info om
snegle, og finder du selv noget spændende, må du meget gerne offentliggøre
det .

Vh
Kent

---

Iver skrev i meddelelsen <97jl1a$4i4$1@news.inet.tele.dk>...
>Tak for forslagene...
>
>Vi har netop fået suget mange snegle op, som nok er de Røde Posthorn som
>Kent snakker om.
>Jeg tror ligeledes at vi en af dagene, køber noget nyt grus/sten og så går
>vi igang med den store rengøring af ak.
>
>Vi er bare overrasket over hvor mange snegle der kom efter vi købte en
>Java-bregne (ca. 2 uger) alt andet i ak. har stået i 3 mdr. uden en eneste
>snegl.
>
>¿Desuden så skifter vi vand 2 gange om ugen Ca. 1/4 hver gang er det for
>meget??
>
>Vi skal nok få ram på dem! (MÅSKE)
>
>Hilsen JL


Hvis der sker jævnlig indsætning af nye planter, får i "aldrig" 100 % bugt
med snegle. Det er nærmest en umulighed.
Men hvorfor også ? Som Jan skriver andet steds i tråden, de hører til, er en
del af et forsøg på en biotop, og snegle er ikke uden positive egenskaber.
Noget andet er så, at Scalare (små, hvor små og hvor mange) OG øksefisk
hvor små og hvor mange) nok gør det meget svært at skabe stabile forhold i
et så relativt lille akvarium, hvor vandskifte på 1/4, 2 gange ugl. bestemt
ikke kan være for meget. Og det er nok her, jeres snegleproblem har sin
rod - hvis det er andet end et æstetisk problem - at der er misforhold
mellem fiskemængde og vandmængde; det kan næsten ikke undgå at give
problemer.
Ole

---

"ole larsen" <olenospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse news:gwln6.3697$Fn5.236783@news010.worldonline.dk...

> Hvis der sker jævnlig indsætning af nye planter, får i "aldrig" 100 % bugt
> med snegle. Det er nærmest en umulighed.

Det vil "altid" være en umulighed at fjerne alle snegle i et akvarium.

> Men hvorfor også ? Som Jan skriver andet steds i tråden, de hører til, er en
> del af et forsøg på en biotop, og snegle er ikke uden positive egenskaber.

Snegle har bestemt positive egenskaber. Eksempelvis æder de alger m.m.. Men
når snegle optræder i meget store mængder og begynder at æde planter, så kan
de virkelig blive et stort problem. Man må selvfølgelig ikke blive så fanatisk, at
man resolut farer løs med en hammer, så snart man spotter en snegl .

> Noget andet er så, at Scalare (små, hvor små og hvor mange) OG øksefisk
> hvor små og hvor mange) nok gør det meget svært at skabe stabile forhold i
> et så relativt lille akvarium, hvor vandskifte på 1/4, 2 gange ugl. bestemt
> ikke kan være for meget.

Med 50% vandskift pr. uge vil de få større problemer end nødvendigt med at få
akvariet til at køre jævnt og godt. Jeg har faktisk selv et lille forsøgsakvarium på
bare 54 liter, og det kører aldeles fremragende med klart vand og sunde fisk og
planter, - og jeg skifter højest 1/3 pr. uge. Samtidigt vil jeg dog sige, at det helt
klart er bedre at skifte vand for tit end for sjældent.

> rod - hvis det er andet end et æstetisk problem - at der er misforhold
> mellem fiskemængde og vandmængde; det kan næsten ikke undgå at give
> problemer.

Enig. For mange fisk kan let udløse problemer.

Vh
Kent

---

"Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:97ldnd$1v1$2@news.inet.tele.dk...
> "ole larsen" <olenospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:gwln6.3697$Fn5.236783@news010.worldonline.dk...
>
> > Hvis der sker jævnlig indsætning af nye planter, får i
"aldrig" 100 % bugt
> > med snegle. Det er nærmest en umulighed.
>
> Det vil "altid" være en umulighed at fjerne alle snegle i et
akvarium.
>
> > Men hvorfor også ? Som Jan skriver andet steds i tråden, de
hører til, er en
> > del af et forsøg på en biotop, og snegle er ikke uden
positive egenskaber.
>
> Snegle har bestemt positive egenskaber. Eksempelvis æder de
alger m.m.. Men
> når snegle optræder i meget store mængder og begynder at æde
planter, så kan
> de virkelig blive et stort problem. Man må selvfølgelig ikke
blive så fanatisk, at
> man resolut farer løs med en hammer, så snart man spotter en
snegl .
>
> > Noget andet er så, at Scalare (små, hvor små og hvor mange)
OG øksefisk
> > hvor små og hvor mange) nok gør det meget svært at skabe
stabile forhold i
> > et så relativt lille akvarium, hvor vandskifte på 1/4, 2
gange ugl. bestemt
> > ikke kan være for meget.

Enig. 63 liter med (mere end 2) scalarer er ikke det nemmeste i
verden. Vandskift - vandskift - vandskift !!!

> Med 50% vandskift pr. uge vil de få større problemer end
nødvendigt med at få

HOV! 2 x 25% pr. uge er da ikke det samme som 50% pr. uge. Nu
regner du med procenter nogenlunde som en hvis kvindelig
folketingspolitiker gjorde for et par år siden. Ingen navne
nævnes

> akvariet til at køre jævnt og godt. Jeg har faktisk selv et
lille forsøgsakvarium på
> bare 54 liter, og det kører aldeles fremragende med klart vand
og sunde fisk og
> planter, - og jeg skifter højest 1/3 pr. uge. Samtidigt vil jeg
dog sige, at det helt
> klart er bedre at skifte vand for tit end for sjældent.

Nå, okay...

Mvh osv,...

---

"Jonas Jacobsen" <jonas@bgprint.dk> skrev i en meddelelse news:97m9s6$903$1@news.cybercity.dk...
>
> Enig. 63 liter med (mere end 2) scalarer er ikke det nemmeste i
> verden. Vandskift - vandskift - vandskift !!!

Det er jeg så uenig i . 4 små Scalarer behøver ikke svine mere end
6 guppyer.

> > Med 50% vandskift pr. uge vil de få større problemer end
> nødvendigt med at få
>
> HOV! 2 x 25% pr. uge er da ikke det samme som 50% pr. uge. Nu
> regner du med procenter nogenlunde som en hvis kvindelig
> folketingspolitiker gjorde for et par år siden. Ingen navne
> nævnes

OK. Der var jeg lidt for hurtig, men 2 x 25% er dog alligevel i overkanten,
efter min mening.

Vh
Kent

---

"Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:97mfjk$evn$1@news.inet.tele.dk...
> "Jonas Jacobsen" <jonas@bgprint.dk> skrev i en meddelelse
news:97m9s6$903$1@news.cybercity.dk...
> >
> > Enig. 63 liter med (mere end 2) scalarer er ikke det nemmeste i
> > verden. Vandskift - vandskift - vandskift !!!
>
> Det er jeg så uenig i . 4 små Scalarer behøver ikke svine mere end
> 6 guppyer.

Ja, men scalarer har det med at vokse, right?

> > > Med 50% vandskift pr. uge vil de få større problemer end
> > nødvendigt med at få
> >
> > HOV! 2 x 25% pr. uge er da ikke det samme som 50% pr. uge. Nu
> > regner du med procenter nogenlunde som en hvis kvindelig
> > folketingspolitiker gjorde for et par år siden. Ingen navne
> > nævnes
>
> OK. Der var jeg lidt for hurtig, men 2 x 25% er dog alligevel i
overkanten,
> efter min mening.

Ja, meninger har det som bekendt med at være forskellige - og mangfoldige.
Min mening er så at det stort set ikke er muligt at overdrive med
vandskifte i så lille en tank, særligt set i lyset af det aktuelle problem.

For øvrigt, noget jeg jævnligt har spekuleret på: Hvordan beregner i
egentlig procenten, specielt i et lille akvarium? Er et 25% vandskifte i et
63L = 15,75 liter vand, eller fratrækker man den vandmængde, som fortrænges
af interiør, bundlag, sten, rødder? Og tillægger man vandmængden i et evt.
eksternt filter?
Selv har jeg f.eks. et 530L med pænt mange sten (ca. 80 kg), lidt rødder og
ca 125 kg (ikke liter) bundlag. Når jeg skifter "20%" af vandet er det som
regel ca. 80 liter.... Hvis jeg skiftede 106 liter ville det vel være
25-30% af vandet, og denne difference må være endnu mere udtalt i f.eks. et
63L -- eller hvad mener man?

Jonas

---

Kent Christensen skrev i meddelelsen <97mfjk$evn$1@news.inet.tele.dk>...
>
>OK. Der var jeg lidt for hurtig, men 2 x 25% er dog alligevel i overkanten,
>efter min mening.
>
>Vh
>Kent


Hvis vandkvaliteten eller passer har jeg svært ved at se, hvordan det skulle
have nogen som helst negativ virkning. Tvært imod. De gode bakterier skal
nok blive hvor de er (i vandrensninganlæg "skifter" man vand uafbrudt). Og
det ville nok også være ideelt i et akvarium - at have kontinuerlig
udskiftning af vandet. Alt forudsat at akvariet er kørt ind, naturligvis.

Ole

---

"ole larsen" <olenospam@nospam.dk> wrote in message
news:SnLn6.2558$fK3.74709@news000.worldonline.dk...

> nok blive hvor de er (i vandrensninganlæg "skifter" man vand uafbrudt). Og
> det ville nok også være ideelt i et akvarium - at have kontinuerlig
> udskiftning af vandet. Alt forudsat at akvariet er kørt ind, naturligvis.

Det skulle vel egentligt ikke være nødvendigt at akvariet er kørt ind, hvis
ellers udskiftningen er stor nok.

mvh
Jan

---

Jan Boegh skrev i meddelelsen <97om3h$1bjg$1@news.net.uni-c.dk>...
>Det skulle vel egentligt ikke være nødvendigt at akvariet er kørt ind, hvis
>ellers udskiftningen er stor nok.
>
>mvh
>Jan


Næ, men havde jeg ikke skrevet det, havde en anden kvik fyr skrevet, at så
bliver det aldrig kørt ind

Ole

---

"ole larsen" <olenospam@nospam.dk> wrote in message
news:6d2o6.2874$fK3.138737@news000.worldonline.dk...

> Næ, men havde jeg ikke skrevet det, havde en anden kvik fyr skrevet, at så
> bliver det aldrig kørt ind

LOL

---

"Iver" <NoIver007@hotmail.com> wrote in message
news:97j2ck$1k3$1@news.inet.tele.dk...

> Jeg så ikke om det er de samme snegle vi snakker om?? Dem Vi har er ca.
> 1-2mm store og helt eller delvis gennemsigtige..

Er disse snegle virkeligt så stort et problem. Jeg har aldrig oplevet af få
mine planter ædt af snegle og synes da egentligt at de hører til. Og er der
mange af dem, er det da en glimrende måde at høste kvælstof fra akvariet
(altså ved en gang i mellem at fjerne et antal)

mvh
jan

---

Hej til alle.

Vi har 6 små økse fisk og 2 scalare i str. ca5- 6cm og 2 dværgsugemaller og
2 alm sugemaller (kan ikke huske navnet)

Antallet af snegle er ca 150-200 stk( hvor vi suger løs)...Og de æder løs..
Men som subbidua synger "alting har en ende"!!!!

Vi har nu købt nyt grus/sand lidt råhvid i farven, og har købt 2 rødder der
passer i str. til vores akvarium. Man hvor mange planter skal der ca. være
??? vi har lige nu 1 java bregne fast gjort på den ene rod, og en (som jeg
mener er en) Echinodorus osiris (rubra) og 2 små Ranunculus limosella... ER
det nok??

Hilsen JL

---

"Iver" <NoIver007@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:97kt1d$132$1@news.inet.tele.dk...
> Hej til alle.
>
> Vi har 6 små økse fisk og 2 scalare i str. ca5- 6cm og 2 dværgsugemaller og
> 2 alm sugemaller (kan ikke huske navnet)
>
> Antallet af snegle er ca 150-200 stk( hvor vi suger løs)...Og de æder løs..
> Men som subbidua synger "alting har en ende"!!!!
>
> Vi har nu købt nyt grus/sand lidt råhvid i farven, og har købt 2 rødder der
> passer i str. til vores akvarium. Man hvor mange planter skal der ca. være
> ??? vi har lige nu 1 java bregne fast gjort på den ene rod, og en (som jeg
> mener er en) Echinodorus osiris (rubra) og 2 små Ranunculus limosella... ER
> det nok??
>
> Hilsen JL

Hej

Hej JL.

"Hvor mange planter...?" . Tjaaeh, det eneste der sætter den øvre grænse for
antallet af planter er faktisk, at I gerne skulle kunne se fiskene .

Planternes opgave er først og fremmest at omsætte kvælstof til ilt, for nu at
forklare det kort, og jo hurtigere en plante kan vokse, jo hurtigere kan den
også "lave" ilt. Javabregnen er bestemt en smuk plante, men den vokser
desværre også meget langsom. Ranunculus limosella vokser desværre også
langsomt, og den er tilmed meget vanskelig. Derimod er Echinodorus osiris
bestemt en fin plante. Den vokser hurtigt, og så er den forholdsvis let, for slet
ikke at sige meget smuk. Når det er sagt, så behøver I altså ikke fare ud og
købe nye planter omgående, men jeg vil gerne give jer et par forslag til
gode planter.

Som et eksempel er der Echinodorus bleheri. Det er en rigtig dejlig plante,
som er hurtigt voksende, let og behøver ikke meget lys. Den udvikler sig dog
bedst, hvis den får meget lys. Echinodorus bleheri bruges også i meget store
akvarier, hvor man virkelig kan give den lov til at udfolde sig, men I kan nemt
have den i jeres akvarium, hvis i fra tid til anden nipper nogle plade af. Planten
er meget hårdfør, så det kan den sagtens tåle. Der er også en stængelplante
som Egeria Densa, populært kaldet "vandpest". Den er ekstremt hurtigt
voksende og let, og i øvrigt udskiller den antibiotiske stoffer, som kan være
virksomme overfor blågrønalger. Dog kræver den en del lys, så det er ikke
sikkert, at I kan holde liv i den. Hygrophila difformis er også en klassiker.

Nu er jeg en stor fortaler for Crytocoryner, så jeg vil da også foreslå jer
Cryptocoryne wendtii 'Mi Oya' . Det er en meget smuk og meget let plante,
men den vokser dog kun meget langsomt, så I skal ikke bruge den for evt.
at bekæmpe alger.

Der findes mange andre gode planter. Jeg vil anbefale jer at købe bogen
"Tropica Aquarium Plants), som er udgivet af Tropica i Århus. Jeg købte
min under et besøg hos Tropica, men bogen kan også købes i nogle
butikker. Den kan sikkert også bestilles over nettet. Jeg gav 80 kr. for min,
og I kan nok slippe med ca. 100 kr., men det vil jeg ikke hænges op på .


Vh
Kent

---

"Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> skrev i en meddelelse news:97ldnc$1v1$1@news.inet.tele.dk...
> "Iver" <NoIver007@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:97kt1d$132$1@news.inet.tele.dk...
>
>Jeg vil anbefale jer at købe bogen
> "Tropica Aquarium Plants), som er udgivet af Tropica i Århus. Jeg købte
> min under et besøg hos Tropica, men bogen kan også købes i nogle
> butikker. Den kan sikkert også bestilles over nettet. Jeg gav 80 kr. for min,
> og I kan nok slippe med ca. 100 kr., men det vil jeg ikke hænges op på .

.... I kan da selvfølgelig bare gå ind på www.tropica.dk . Der har i bl.a. adgang
til hele Tropicas meget omfattende database med akvarieplanter.

Vh
Kent

---

> >Jeg vil anbefale jer at købe bogen
> > "Tropica Aquarium Plants), som er udgivet af Tropica i Århus. Jeg købte
> > min under et besøg hos Tropica, men bogen kan også købes i nogle
> > butikker. Den kan sikkert også bestilles over nettet. Jeg gav 80 kr. for
min,
> > og I kan nok slippe med ca. 100 kr., men det vil jeg ikke hænges op på
.
>
> ... I kan da selvfølgelig bare gå ind på www.tropica.dk . Der har i bl.a.
adgang
> til hele Tropicas meget omfattende database med akvarieplanter.

Ja eller bruge min søgemaskine for planter, så kan i også søge i deres base.

--
With many Thanks

Soren ' Disky ' Reinke ICQ #1413069 remove 'ihsyd' when email replying

Please visit my Freshwater Aquaria Webpage
http://www.disky-design.dk/fish

Now available:
The internets first PLANT SEARCH ENGINE
http://www.disky-design.dk/fish/PlantSearch/PlantSearch.html

---

"Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> wrote in message
news:97ldnc$1v1$1@news.inet.tele.dk...

> Planternes opgave er først og fremmest at omsætte kvælstof til ilt, for nu
at
> forklare det kort, og jo hurtigere en plante kan vokse, jo hurtigere kan
den
> også "lave" ilt.

Et under er sket!
Alkymisterne er misundelige.

....eller sagt på en anden måde: Det, du foreslår der, kræver enten en
atomreaktor eller en accelerator. Så uanset hvor kort det forklares, bliver
kvælstof ikke til ilt.
Når planterne optager kvælstof, er det først og fremmest (alene?) for at
danne protein.
Ilten kommer ved at planterne i deres stofskifte har brug for brint til
dannelse af sukkermolekyler og stjæler brinten fra fra vandmolekyler,
hvorved der bliver noget ilt i overskud, som så frigøres.

mvh
Jan

---

"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> skrev i en meddelelse
news:97ltu6$rrk$1@news.net.uni-c.dk...
> "Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> wrote in message
> news:97ldnc$1v1$1@news.inet.tele.dk...
>
> > Planternes opgave er først og fremmest at omsætte kvælstof
til ilt, for nu
> at
> > forklare det kort, og jo hurtigere en plante kan vokse, jo
hurtigere kan
> den
> > også "lave" ilt.
>
> Et under er sket!
> Alkymisterne er misundelige.

*LOL*

> ...eller sagt på en anden måde: Det, du foreslår der, kræver
enten en
> atomreaktor eller en accelerator. Så uanset hvor kort det
forklares, bliver
> kvælstof ikke til ilt.

Nej, det ku' jeg heller ikk' få til at passe.

> Når planterne optager kvælstof, er det først og fremmest
(alene?) for at
> danne protein.
> Ilten kommer ved at planterne i deres stofskifte har brug for
brint til
> dannelse af sukkermolekyler og stjæler brinten fra fra
vandmolekyler,
> hvorved der bliver noget ilt i overskud, som så frigøres.

Øh, æh, eller:
Ilten kommer ved at planter i deres vækst har brug for kulstof
(C), og stjæler dette fra kultveilte (CO2), hvorved der bliver
noget ilt (O2) i overskud, som så frigøres.

Tager jeg fejl? Du er ganske givet bedre inde i disse sager end
jeg.

Mvh. Jonas

---

> Øh, æh, eller:
> Ilten kommer ved at planter i deres vækst har brug for kulstof
> (C), og stjæler dette fra kultveilte (CO2), hvorved der bliver
> noget ilt (O2) i overskud, som så frigøres.

I har begge to ret! reaktionen for fotosyntese er således, dog
simplificeret da der er en del varianter, men dette er hyppigst:

6CO2 + 6H2O -> Glucose (C6H12O6) + 6O2
--
Med Venlig Hilsen / Regards,

Tom Manczak, Denmark, Copenhagen
ICQ: 110297734

---

"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> skrev i en meddelelse news:97ltu6$rrk$1@news.net.uni-c.dk...
> "Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> wrote in message
> news:97ldnc$1v1$1@news.inet.tele.dk...
>
> > Planternes opgave er først og fremmest at omsætte kvælstof til ilt, for nu
> at
> > forklare det kort, og jo hurtigere en plante kan vokse, jo hurtigere kan
> den
> > også "lave" ilt.
>
> Et under er sket!
> Alkymisterne er misundelige.
>
> ...eller sagt på en anden måde: Det, du foreslår der, kræver enten en
> atomreaktor eller en accelerator. Så uanset hvor kort det forklares, bliver
> kvælstof ikke til ilt.
> Når planterne optager kvælstof, er det først og fremmest (alene?) for at
> danne protein.
> Ilten kommer ved at planterne i deres stofskifte har brug for brint til
> dannelse af sukkermolekyler og stjæler brinten fra fra vandmolekyler,
> hvorved der bliver noget ilt i overskud, som så frigøres.

Jeps, men så lad os da bare sige, at planter så "frigør" ilt. Jo hurtigere planten
vokser, jo mere ilt kan planten frigøre. Der er intet galt i dette, men igen skal
du komme med snak som "Et under er sket!" (tsk, tsk, tsk). Det har altid været
en kendt sag, at har man mange planter, kan man også have flere fisk. Dette
skyldes at planterne optager uorganisk nitrat i forbindelse med deres vækst,
ja, men bestemt også, at vandet får tilført mere ilt.

> mvh
> Jan
>
>

---

"Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> wrote in message
news:97mfjl$evn$2@news.inet.tele.dk...

> Jeps, men så lad os da bare sige, at planter så "frigør" ilt.

Nemlig. Så hvorfor egentligt ikke sige det?

> Der er intet galt i dette, men igen skal
> du komme med snak som "Et under er sket!" (tsk, tsk, tsk).

Det kan da godt være, at du ikke bryder dig om min udtryksform - men jeg vil
fastholde retten til at korigere, når der skrives noget, der er objektivt
forkert. Der er i forvejen rigeligt med vrøvl og udokumenterede myter i
denne verden, og det kunne jo være, at en eller anden ukritisk tog din
bemærkning til sig.

> skyldes at planterne optager uorganisk nitrat i forbindelse med deres
vækst,

Næh - planterne optager kvælstof - nitrat er en af de forbindelser der i
naturen indeholder kvælstof. Ammoniak er lige så udmærket. Jeg mener for
nylig at have læst at planter faktisk lettere har adgang til kvælstof, der
er bundet i nitrit eller ammonium. (og der var jeg så igen tsk, tsk, tsk)

> ja, men bestemt også, at vandet får tilført mere ilt.

om dagen!

Jan
- der undskylder at han her ikke kunne dy sig for lidt flueknepperi!

---

"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> skrev i en meddelelse news:97omhg$1cjm$1@news.net.uni-c.dk...
> "Kent Christensen" <Jacko@pc.dk> wrote in message
> news:97mfjl$evn$2@news.inet.tele.dk...
>
> > Jeps, men så lad os da bare sige, at planter så "frigør" ilt.
>
> Nemlig. Så hvorfor egentligt ikke sige det?

Øhh, hvad forskel er der på "omsætte kvælstof til ilt" og så
"frigør" ilt.

> > Der er intet galt i dette, men igen skal
> > du komme med snak som "Et under er sket!" (tsk, tsk, tsk).
>
> Det kan da godt være, at du ikke bryder dig om min udtryksform - men jeg vil
> fastholde retten til at korigere, når der skrives noget, der er objektivt
> forkert. Der er i forvejen rigeligt med vrøvl og udokumenterede myter i
> denne verden, og det kunne jo være, at en eller anden ukritisk tog din
> bemærkning til sig.

Nej, jeg bryder mig faktisk slet ikke om din udtryksform, men din meddelelse,
som jeg her svarer på, er dog ganske sober.

> > skyldes at planterne optager uorganisk nitrat i forbindelse med deres
> vækst,
>
> Næh - planterne optager kvælstof - nitrat er en af de forbindelser der i
> naturen indeholder kvælstof. Ammoniak er lige så udmærket. Jeg mener for
> nylig at have læst at planter faktisk lettere har adgang til kvælstof, der
> er bundet i nitrit eller ammonium. (og der var jeg så igen tsk, tsk, tsk)

Hold nu lige. Slutproduktet i kvælstofkredsløbet er uorganisk nitrat, som
ophobes i vandet eller optages i planterne. En smule omsættes til frit kvælstof.

> > ja, men bestemt også, at vandet får tilført mere ilt.
>
> om dagen!

Ja, selvfølgelig. Om natten BRUGER planterne jo ilt.

Vh
Kent

---

Kent Christensen skrev i meddelelsen <97paog$3r4$1@news.inet.tele.dk>...
>
>Øhh, hvad forskel er der på "omsætte kvælstof til ilt" og så
>"frigør" ilt.


Første påstand er notorisk vrøvl, den anden KAN være rigtig.

>> > skyldes at planterne optager uorganisk nitrat i forbindelse med deres
>> vækst,
>>
>> Næh - planterne optager kvælstof - nitrat er en af de forbindelser der i
>> naturen indeholder kvælstof. Ammoniak er lige så udmærket. Jeg mener for
>> nylig at have læst at planter faktisk lettere har adgang til kvælstof,
der
>> er bundet i nitrit eller ammonium. (og der var jeg så igen tsk, tsk, tsk)
>
>Hold nu lige. Slutproduktet i kvælstofkredsløbet er uorganisk nitrat, som
>ophobes i vandet eller optages i planterne. En smule omsættes til frit
kvælstof.

En del tyder på, at planterne hellere ( lettere ) optager ammonium end
nitrat og det uanset hvad der skulle være "slutproduktet" i
kvælstofkredsløbet.

>Vh
>Kent

Ole

---

Hejsa

Først en gang god weekend til helle forsamlingen.

Måske jeg nu skulle prøve at bidrage med lidt konstruktivt, omkring
kvælstofkredsløbet.
Jeg har lige læst lidt op på "lektien" og fundet frem til følgende:

Nedbrydere (bakterier) omdanner "affaldsprodukter" (døde planter og dyr,
her: "fiskebæ") til NH3 (amoniak). Herfra deler processen sig i to.

Noget af NH3 bliver omdannet til NH4+ (næringssalte), som så optages af
planterne. Planterne omdanner næringssalte til aminosyrer, som bruges til
opbygning af protein.

Noget af NH3 bliver ved hjælp af bakterier omdannet til nitrit og herefter
hved hjælp af andre bakterier, til nitrat. Dette kan KUN foregå, hvis der
forefindes ilt. (Kaldet nitrifikation.) Nitraten (næringssalte) kan så
optages af planternes omdannelse til aminosyre....osv.

Processen til omsættelse af nitrat til frit kvælstof (N2), som også kaldes
denitrifikation, sker kun hvis der er ilt fattig "jord", hvor der forefindes
nitrat-spaltende bakterier. De bruger så ilten og herved frigives N2.

Om alle disse processer foregår i vore akvarier ved jeg ikke.

Jeg har dog svært ved at tro, at der foregår megen frigivelse af N2 idet de
fleste akvarier vel bliver beluftet så meget, at bundlaget ikke ligefrem er
iltfattigt, eller hvad mener i?

Fiskehilsen

Renate

---

Renate Jacobsen skrev i meddelelsen <97q8mh$1tvf$1@news.cybercity.dk>...
>Hejsa
>
>Først en gang god weekend til helle forsamlingen.
>
>Måske jeg nu skulle prøve at bidrage med lidt konstruktivt, omkring
>kvælstofkredsløbet.
>Jeg har lige læst lidt op på "lektien" og fundet frem til følgende:
>
>Nedbrydere (bakterier) omdanner "affaldsprodukter" (døde planter og dyr,
>her: "fiskebæ") til NH3 (amoniak). Herfra deler processen sig i to.
>
>Noget af NH3 bliver omdannet til NH4+ (næringssalte), som så optages af
>planterne. Planterne omdanner næringssalte til aminosyrer, som bruges til
>opbygning af protein.
>
>Noget af NH3 bliver ved hjælp af bakterier omdannet til nitrit og herefter
>hved hjælp af andre bakterier, til nitrat. Dette kan KUN foregå, hvis der
>forefindes ilt. (Kaldet nitrifikation.) Nitraten (næringssalte) kan så
>optages af planternes omdannelse til aminosyre....osv.
>
>Processen til omsættelse af nitrat til frit kvælstof (N2), som også kaldes
>denitrifikation, sker kun hvis der er ilt fattig "jord", hvor der
forefindes
>nitrat-spaltende bakterier. De bruger så ilten og herved frigives N2.
>
>Om alle disse processer foregår i vore akvarier ved jeg ikke.
>
>Jeg har dog svært ved at tro, at der foregår megen frigivelse af N2 idet de
>fleste akvarier vel bliver beluftet så meget, at bundlaget ikke ligefrem er
>iltfattigt, eller hvad mener i?
>
>Fiskehilsen
>
>Renate


Ja, Renate,
der er kun petitesser at sige til din udredning, som f.eks:
Ammoniak (NH3, meget giftigt) og ammonium (NH4+, mindre giftigt) er tilstede
begge og optræder i et pH-afhængigt balanceforhold.
Ved pH over 7, mindre ammonium og mere ammoniak og ved lavt pH næsten ingen
ammoniak, men mest ammonium.
Dette er forklaringen på, at vandskifte med postevand med pH over 7 kan have
fatale følger i et kraftigt forurenet blødtvands (surt) akvarium. ( store
mængder ammonium hvoraf en del omdannes til ammoniak når pH stiger)
Og måske lige en kommentar til min bastante "notorisk vrøvl" i forrige post:
Kvælstof er kvælstof og forbliver kvælstof. For at ændre på det skal der en
atomreaktor til, som Jan sagde. Kvælstof omdannes/omsættes altså ikke til
ilt eller til noget som helst andet.
Tror heller ikke at der sker meget denitrifikation i et alm. akvarium,
selvom tilbehørsindustrien gerne vil have os til at tro noget andet når de
skal sælge deres vidunderdimser (Nitrex, intervalfiltre osv). Ifgl. en
biolog jeg kender, sker denitrifikationen i naturen i mm.-tynde lag fordi
processen er yderst selektiv mht. omgivelserne.

---

"ole larsen" <olenospam@nospam.dk> wrote in message
news:aN2o6.2878$fK3.140915@news000.worldonline.dk...

> Tror heller ikke at der sker meget denitrifikation i et alm. akvarium,
> selvom tilbehørsindustrien gerne vil have os til at tro noget andet når de
> skal sælge deres vidunderdimser (Nitrex, intervalfiltre osv). Ifgl. en
> biolog jeg kender, sker denitrifikationen i naturen i mm.-tynde lag fordi
> processen er yderst selektiv mht. omgivelserne.

En fin hurtig oversigt for ikke eksperter (kemiforstand på gymnasieniveau)
over nogle af mekanismerne i denitrifaktion kan ses på:
http://www.dsr.kvl.dk/~dagmar/vmp-ii/m-denitrifikation.html
der så vidt jeg kan se er lavet af en studerende på KVL.

I lighed med Ole tror jeg heller ikke på at der foregår nogen særlig stor
denitrifikation i et akvarium, hvor jeg vil mene at der som regel ud over
manglen på anaerobe zoner (afhængigt af bundlaget) er mangel på oxyderbart
kulstof (COD).
Jeg mener faktisk heller ikke det er særligt udbytterigt at søge processen
fremmet, al den stund at vand er alt alt for billigt. En undtagelse kunne
måske være i rev-akvarier, hvor saltvandet er temmeligt dyrt og hvor
belastningen af kvælstof er relativ lav og kravene til meget lavt
nitratniveau er stort.

mvh
Jan

---

> Hold nu lige. Slutproduktet i >kvælstofkredsløbet er uorganisk
nitrat, >som

Jeg er lige nød til at kverulere lidt Der findes ikke
slutprodukter i kredsløb, ellers vil de jo ikke være et kredsløb, vel?
Et kredsløb er en cyklus hvor det hele kører i ring og kører videre i
ringen igen. Alt er forbundet med hinanden, direkte eller indirekte.

>Ja, selvfølgelig. Om natten BRUGER planterne jo ilt.

De bruger skam også ilt om dagen og laver også noget CO2! de har dog
en nettoproduktion af ilt om dagen, og nettoforbrug om natten. Desuden
er der to slags fotosynteser, en "lys" process og en "nat" process.
Nat processen udnytter den "gemte" energi og næring, men naturligvis
laver den ikke ligeså meget ilt som om dagen, og den om natten
producerede ilt bruger den selv, + lidt udefra, derfor et
nettoforbrug.

---

Så lige et indlæg med kuglefisk....pas på med den, den er giftig og da nogle
fisk ynder at nappe til den lille runde buttede fætter bliver de syge, har
kostet mig en del sværddragere på den bekostning.....

--

MVH.:
Søren Lange
Uffesvej 10, 1. tv.
8260 Viby J
86142342/24602129
Soeren-Lange@mail1.stofanet.DK
http://fp.image.dk/fpelangeben
"Iver" <NoIver007@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:97gm17$2m4$1@news.inet.tele.dk...
> Vi har et 63-liters akvarie med små skalarer og øksefisk. Vores problem
er,
> at der pludselig er kommet en masse bitte-små snegle (mange!), som æder
> vores planter.
>
> Hvor kommer de fra? (Evt. "tilbehør" fra plante???)
>
> Hvordan kommer vi af med dem?
>
> På forhånd tak for hjælpen
>
> JL
>
> Fjern NO fra mail
>
>