|
| Statistik for barometerstand (meteorologi) Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 27-10-02 19:44 |
|
Lige nu er der et lavtryk over Danmark. På
http://www.dmi.dk/vejr/index_obsdk.html
kan jeg se at trykket var nede på 97,61 kPa nu klokken 19 i Ålborg.
På dmi.dk kan jeg også finde nogle gennemsnitsværdier for barometer-
standen, samt nogle rekorder:
Højeste tryk: 106,25 kPa (januar 1907)
Laveste tryk: 94,39 kPa (februar 1907)
Men hvordan er fordelingen af de forskellige værdier af lufttrykket?
Kan man regne med en slags normalfordeling, og hvor stor er spredningen?
Middelværdien er jo tæt på 101 kPa. Se også normaltrykket på
http://www.dmi.dk/vejr/klima/webarkiv_dk/webarkiv.html
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Niels Erik Danielsen (27-10-2002)
| Kommentar Fra : Niels Erik Danielsen |
Dato : 27-10-02 21:31 |
|
> Men hvordan er fordelingen af de forskellige værdier af lufttrykket?
> Kan man regne med en slags normalfordeling, og hvor stor er spredningen?
>
Jeg mener at have hørt om en 'standard atmosfære', hvor trykket er 103.25
hPa, og temperaturen er15 °C ved havoverfladen.
Trykket er exponentielt aftagende med en gradient på ca. 1hPa pr. 8.5 m ved
havoverfladen, og temperaturen aftager med 0.65°C /100 m indtil
tropospausen.
Denne er sikkert også afghængig af tyngdeaccelrationen, som jo ikke har helt
samme værdi over hele jorden, et kviksølvs baometer og et dåse ditto vil
vise forskellige tykværdier afhængig af tyngdeaccelrationen.
Denne standard atmosfære er bla. grundlaget for kalibrering af højdemålere i
fly.
| |
Jeppe Stig Nielsen (28-10-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 28-10-02 00:25 |
|
Niels Erik Danielsen wrote:
>
> Trykket er exponentielt aftagende med en gradient på ca. 1hPa pr. 8.5 m ved
> havoverfladen, og temperaturen aftager med 0.65°C /100 m indtil
> tropospausen.
Ja ... Jeg tænkte nu mere på hvordan trykket på et bestemt sted ved
havoverfladen variede som funktion af *tiden*. Altså, hvis man vælger
et tilfældigt tidspunkt langt ude i fremtiden, hvad er så sand-
synligheden for at trykket er mindre end x på dette tidspunkt (som
funktion af x)?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Magnus Rohde (28-10-2002)
| Kommentar Fra : Magnus Rohde |
Dato : 28-10-02 01:28 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
> Niels Erik Danielsen wrote:
> >
> > Trykket er exponentielt aftagende med en gradient på ca. 1hPa pr. 8.5 m ved
> > havoverfladen, og temperaturen aftager med 0.65°C /100 m indtil
> > tropospausen.
>
> Ja ... Jeg tænkte nu mere på hvordan trykket på et bestemt sted ved
> havoverfladen variede som funktion af *tiden*. Altså, hvis man vælger
> et tilfældigt tidspunkt langt ude i fremtiden, hvad er så sand-
> synligheden for at trykket er mindre end x på dette tidspunkt (som
> funktion af x)?
Et hurtigt skud fra hoften: Normalfordelt
Jeg kunne (,men det er usandsynligt :) ) selvfølgelig tage fejl,
fordelingen burde jo være asymmetrisk da der jo er et absolut minimum (0
Pa).
Magnus
| |
Jeppe Stig Nielsen (28-10-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 28-10-02 19:17 |
|
Magnus Rohde wrote:
>
> Jeg kunne (,men det er usandsynligt :) ) selvfølgelig tage fejl,
> fordelingen burde jo være asymmetrisk da der jo er et absolut minimum (0
> Pa).
Ja, det er klart nok. Men det virker også som om tryk på
101 kPa + 5 kPa = 106 kPa
er meget mere sjældne end tryk på
101 kPa - 5 kPa = 96 kPa .
Men jeg har ikke så mange data, så måske tager jeg fejl.
Jeg har selv et stuebarometer hvis skala ligner denne:
http://campfire.dyndns.org/photo/2001/xmas/vilhelmina/barometer.jpg
Læg mærke til at skalaen er lineær, at normaltrykket 1013 hPa er anbragt
øverst, samt at skalaen tager flere små værdier med end store.
Det sidste *kan* skyldes at meget lave tryk er hyppigere end meget høje,
men man kan også tænke sig andre grunde til at lave skalaen sådan.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (29-10-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-10-02 12:13 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Læg mærke til at skalaen er lineær, at normaltrykket 1013 hPa er anbragt
> øverst, samt at skalaen tager flere små værdier med end store.
> Det sidste *kan* skyldes at meget lave tryk er hyppigere end meget høje,
> men man kan også tænke sig andre grunde til at lave skalaen sådan.
Efter at have overvejet mit argument fra i går, tror jeg det er
omvendt: Lave tryk er *sjældnere* end de høje, fordi midten af et
lavtryk er mindre end midten af et højtryk. Derfor bidrager
højtrykkene relativt mere til det gennemsnit (over tid eller rum) der
giver anledning til "standardtrykket", så standardtrykket er tættere
på det praktiske maksimum end på det praktiske minimum.
Som en voldsomt overforsimplet matematisk model kan man forestille sig
et klima hvor trykket varierer med tiden som p(t) = k + |sin(t)|.
Her vil gennemsnitsværdien være tættere på k+1 end på k, så det ser ud
som om "dalene" er dybere end "bakkerne" er høje.
--
Henning Makholm "PROV EN FORFRISKNING FRISKLAIL DEM"
| |
Jeppe Stig Nielsen (29-10-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 29-10-02 17:24 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> > Det sidste *kan* skyldes at meget lave tryk er hyppigere end meget høje,
> > men man kan også tænke sig andre grunde til at lave skalaen sådan.
>
> Efter at have overvejet mit argument fra i går, tror jeg det er
> omvendt: Lave tryk er *sjældnere* end de høje, fordi midten af et
> lavtryk er mindre end midten af et højtryk. Derfor bidrager
> højtrykkene relativt mere til det gennemsnit (over tid eller rum) der
> giver anledning til "standardtrykket", så standardtrykket er tættere
> på det praktiske maksimum end på det praktiske minimum.
Ja, det er også sådan jeg forestiller mig det. Jeg forklarede det bare
ikke så godt.
Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål hvor man sætter grænsen
mellem høje og lave tryk: Ved middelværdien eller ved medianen.
>
> Som en voldsomt overforsimplet matematisk model kan man forestille sig
> et klima hvor trykket varierer med tiden som p(t) = k + |sin(t)|.
> Her vil gennemsnitsværdien være tættere på k+1 end på k, så det ser ud
> som om "dalene" er dybere end "bakkerne" er høje.
Så vidt jeg kan se, er middelværdien i dit eksempel på
k + 2/pi = k + 0,64
mens medianen (det tryk som man er over halvdelen af tiden) er
k + (1/2)·sqrt(2) = k + 0,71
Begge ligger tættere på maksimum (k+1) end på minimum (k+0).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (29-10-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-10-02 18:12 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Henning Makholm wrote:
> Så vidt jeg kan se, er middelværdien i dit eksempel på
> k + 2/pi = k + 0,64
> mens medianen (det tryk som man er over halvdelen af tiden) er
> k + (1/2)·sqrt(2) = k + 0,71
Ja. Jeg havde ikke lige overvejet at medianen også kunne være en mulig
kandidat til "standardtrykket", men kvalitativt er min forklaring vist
lige god til begge situationer.
--
Henning Makholm "They have a word for people our age.
They call us children and treat us like mice."
| |
Henning Makholm (28-10-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 28-10-02 14:36 |
|
Scripsit "Niels Erik Danielsen" <ned@post6.tele.dk>
> Jeg mener at have hørt om en 'standard atmosfære', hvor trykket er 103.25
> hPa,
Hvis dit punktum skal forestille et decimalkomma, var det ikke
meget. Du mener vist kPa?
--
Henning Makholm "First chapter, the plot advances,
second chapter, Ayla makes a discovery that
significantly enhances Palaeolithic technology, third
chapter, Ayla has sex with someone, and repeat ad infinitum."
| |
Jeppe Stig Nielsen (28-10-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 28-10-02 18:39 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> > Jeg mener at have hørt om en 'standard atmosfære', hvor trykket er 103.25
> > hPa,
>
> Hvis dit punktum skal forestille et decimalkomma, var det ikke
> meget. Du mener vist kPa?
Faktisk tror jeg der er faldet et ciffer ud. Det skal være 1013,25 hPa
der er det samme som 101,325 kPa.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Bjarke Dahl Ebert (27-10-2002)
| Kommentar Fra : Bjarke Dahl Ebert |
Dato : 27-10-02 22:15 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:3DBC33FA.AD36D73A@jeppesn.dk...
> Men hvordan er fordelingen af de forskellige værdier af lufttrykket?
> Kan man regne med en slags normalfordeling, og hvor stor er spredningen?
Jeg tror bestemt ikke at det er normalfordelt.
"Til daglig" (fx målt over en vejrmæssigt stabil periode om sommeren) er det
sikkert fint normalfordelt, men jeg vil tro at normalfordelingen forstyrres
af diverse vejrfænomener. Fx vil cyklonfamiler der kommer dumpende ind fra
Atlanterhavet om efteråret, sikkert give nogle lavtryk der ifølge
normalfordelingen skulle være meget usandsynlige.
Men det er bare mit gæt - jeg har ikke noget at støtte mig til.
> Middelværdien er jo tæt på 101 kPa. Se også normaltrykket på
Øv, jeg kan ikke regne i kPa, jeg fatter det kun hvis det er i hPa.
Middelværdien "på jordkloden" er 1013,25 hPa ved havoverfladen.
Dette er tryk er derfor valgt som udgangspunkt for "standardatmosfæren", som
benyttes ved flyvning. Flight levels defineres faktisk som isobarflader i
standardatmosfæren. Så en bestemt "flight level" ligger højere når der er
højtryk! (eller varmt).
Når flyet kommer under en vis højde, indstiller man dog højdemåleren til at
kompensere for det aktuelle tryk, sådan at man rammer den sande banehøjde,
ikke flere hundrede fod under
Mvh. Bjarke
| |
Jeppe Stig Nielsen (28-10-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 28-10-02 00:32 |
|
Bjarke Dahl Ebert wrote:
>
> Jeg tror bestemt ikke at det er normalfordelt.
>
> "Til daglig" (fx målt over en vejrmæssigt stabil periode om sommeren) er det
> sikkert fint normalfordelt, men jeg vil tro at normalfordelingen forstyrres
> af diverse vejrfænomener. Fx vil cyklonfamiler der kommer dumpende ind fra
> Atlanterhavet om efteråret, sikkert give nogle lavtryk der ifølge
> normalfordelingen skulle være meget usandsynlige.
Skalainddelingen på mit stuebarometer samt de danske rekorder for lav-
og højtryk tyder på at man kan komme længere væk fra de 101,3 kPa nedad
(ved lavtryk) end opad.
Er de største højtryk generelt tættere på standardtrykket end de dybeste
lavtryk?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (28-10-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 28-10-02 14:39 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Er de største højtryk generelt tættere på standardtrykket end de dybeste
> lavtryk?
Det lyder fornuftigt, ihvertfald. På vejrkortene er højtryk normalt et
stort dominerende område, mens et lavtryk kulminerer snævert i midten
af en cyklon af en art. Hvis energien (eller hvad der nu kommer ud af
det når man ganger volumen med trykdifferens; jeg gider ikke lige
regne efter) er af samme størrelsesorden, må trykdifferensen være
større for et lavtryk.
--
Henning Makholm "Jeg skrællet har kartofler; min ene tommeltot
røg vistnok med i gryden. Jeg har det ellers got."
| |
Jeppe Stig Nielsen (28-10-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 28-10-02 19:21 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> Det lyder fornuftigt, ihvertfald. På vejrkortene er højtryk normalt et
> stort dominerende område, mens et lavtryk kulminerer snævert i midten
> af en cyklon af en art. Hvis energien (eller hvad der nu kommer ud af
> det når man ganger volumen med trykdifferens; jeg gider ikke lige
> regne efter) er af samme størrelsesorden, må trykdifferensen være
> større for et lavtryk.
(Jo, tryk gange volumen giver dimensionen energi, og der gælder at
1 Pa·m³ = 1 N·m = 1 J som bekendt fra fx idealgaskonstantens enhed.)
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
|
|