/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
HJÆLP! Skadet kat.
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 23-10-02 20:44

Hej

Jeg har virkelig brug for hjælp. Jeg har sikkert dummet mig, men jeg
er lige kommet hjem fra vores daglige aftenstur og på vejen blev jeg
fundet af en ung kat, der halter rigtig meget og som ser ud som om den
er blevet påkørt af en bil. Da den halter så meget og har problemer
med at gå tog jeg den med hjem. Den er ekstrem tynd.

Den er meget kælen og helt tryg ved os mennesker, men så snart der er
noget der ligner en bil i nærheden farer den sammen.

Hvad gør jeg nu? I morgen tidlig kontakter jeg dyreinternatet i Århus.
Katten er ikke øremærket. Jeg har INGEN erfaring med katte, så hvad
skal jeg give den at spise/drikke og hvad skal jeg i det hele taget
gøre?

Hvad gør de når jeg kontakter dyreinternatet i morgen?

Alle gode råd modtages med tak.

Mvh Trine, som har masser erfaring med hunde, men som ikke aner hvad
hun skal gøre ved katten!

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland
http://www.trinekc.dk, opskrifter og andre ligegyldigheder

 
 
Gitte J. Lock (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Gitte J. Lock


Dato : 23-10-02 21:09

Hm... jeg ville sørge for at katten kom til dyrlægen (vagthavende dyrlæge,
når nu det er så sent på dagen), ikke noget med at vente, i alt fald ikke,
hvis den halter meget og muligvis er blevet påkørt... den har jo
sandsynligvis smerter.
Mvh. Gitte

PS: Dejligt at du ikke bare overlod katten til sig selv...



"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> wrote in message
news:uznt5ueit.fsf@trinekc.dk...
> Hej
>
> Jeg har virkelig brug for hjælp. Jeg har sikkert dummet mig, men jeg
> er lige kommet hjem fra vores daglige aftenstur og på vejen blev jeg
> fundet af en ung kat, der halter rigtig meget og som ser ud som om den
> er blevet påkørt af en bil. Da den halter så meget og har problemer
> med at gå tog jeg den med hjem. Den er ekstrem tynd.
>
> Den er meget kælen og helt tryg ved os mennesker, men så snart der er
> noget der ligner en bil i nærheden farer den sammen.
>
> Hvad gør jeg nu? I morgen tidlig kontakter jeg dyreinternatet i Århus.
> Katten er ikke øremærket. Jeg har INGEN erfaring med katte, så hvad
> skal jeg give den at spise/drikke og hvad skal jeg i det hele taget
> gøre?
>
> Hvad gør de når jeg kontakter dyreinternatet i morgen?
>
> Alle gode råd modtages med tak.
>
> Mvh Trine, som har masser erfaring med hunde, men som ikke aner hvad
> hun skal gøre ved katten!
>
> --
> Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
> http://usenet.dk
> http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland
> http://www.trinekc.dk, opskrifter og andre ligegyldigheder



Trine Kornum Christi~ (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 23-10-02 21:12

"Gitte J. Lock" <gjl@stofanet.dk> writes:

> Hm... jeg ville sørge for at katten kom til dyrlægen (vagthavende dyrlæge,
> når nu det er så sent på dagen), ikke noget med at vente, i alt fald ikke,
> hvis den halter meget og muligvis er blevet påkørt... den har jo
> sandsynligvis smerter.

Det ville jeg jo sådan set også helst. Mine problemer er bare som
følger:

1/ Jeg er studerende, så en stor dyrlægeregning er ikke lige sagen og
vi må ikke engang have kat her hvor vi bor!

2/ Hvis nu man ringer til 70102030, så risikerer man vel bare at den
bliver aflivet og jeg er ret sikker på at katten er "nogens". Bortset
fra at den er meget tynd og ikke er øremærket er det en flot, ung
hankat. Den har pæne, rene ører, ingen øjenbetændelse og der er ikke
det mindste tegn på utøj i pelsen.

> PS: Dejligt at du ikke bare overlod katten til sig selv...

Tak, jeg føler bare lidt at jeg har taget den væk fra "nogen".

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland
http://www.trinekc.dk, opskrifter og andre ligegyldigheder

Gitte J. Lock (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Gitte J. Lock


Dato : 23-10-02 21:24

"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> wrote in message > Det ville
jeg jo sådan set også helst. Mine problemer er bare som
> følger:
>
> 1/ Jeg er studerende, så en stor dyrlægeregning er ikke lige sagen og
> vi må ikke engang have kat her hvor vi bor!

Kender problemet for godt, er nemlig selv studerende ... pt. uden råd til
salt på mit æg (hvis jeg ellers spiste æg)

> 2/ Hvis nu man ringer til 70102030, så risikerer man vel bare at den
> bliver aflivet og jeg er ret sikker på at katten er "nogens". Bortset
> fra at den er meget tynd og ikke er øremærket er det en flot, ung
> hankat. Den har pæne, rene ører, ingen øjenbetændelse og der er ikke
> det mindste tegn på utøj i pelsen.

Jeg mener Falck vil indlevere katten hos en dyrlæge, som så vil behandle den
og dernæst vil misser sandsynligvis blive afleveret på kattehjemmet (eller
lignende). 70102030 fungerer så vidt jeg ved meget godt (min søster har
brugt dem til pindsvin), og så får katten i alt fald hjælp....

> Tak, jeg føler bare lidt at jeg har taget den væk fra "nogen".
> Mvh Trine

Ja, min holdning er til enhver tid, at den pågældende "nogen", der eventuelt
kalder sig ejer af katten i det mindste kunne have ofret en øremærkning på
den, så andre ikke havnede i din situation...
Held og lykke (og jo frikadeller og fiskefrikadeller er sikkert et hit)
-Gitte



Anne-Marie Prange Ma~ (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Anne-Marie Prange Ma~


Dato : 24-10-02 02:05


"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en > > PS:
Dejligt at du ikke bare overlod katten til sig selv...
>
> Tak, jeg føler bare lidt at jeg har taget den væk fra "nogen".

Hej Trine

det må du ikke føle .... du gjorde det jo for kattens skyld .. og det
er prisværdigt ,.... kontakt en dyrlæge hurtigst muligt .. for kattens
skyld......... og fortæl ham situationen .. og hvis du gør det hurtigt
og fremhæver at det er en hittekat .. ja så er der så vidt jeg ved
noget om at dyrenes værn træder til i det økonomiske .. ellers ring
til dem her i aften og aflever mis der til .. så bliver hun undersøgt
osv gratis .. og du kommer af med hende .. men har du haft hende kort
tid i huset betragter DB hende ikke som husvild men som din kat og så
har DU alle udgifter .. mvh. Ami


Maria Frederiksen (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 23-10-02 20:54

> Jeg har virkelig brug for hjælp. Jeg har sikkert dummet mig, men jeg
> er lige kommet hjem fra vores daglige aftenstur og på vejen blev jeg
> fundet af en ung kat, der halter rigtig meget og som ser ud som om den
> er blevet påkørt af en bil. Da den halter så meget og har problemer
> med at gå tog jeg den med hjem. Den er ekstrem tynd.
>
> Den er meget kælen og helt tryg ved os mennesker, men så snart der er
> noget der ligner en bil i nærheden farer den sammen.
>
> Hvad gør jeg nu? I morgen tidlig kontakter jeg dyreinternatet i Århus.
> Katten er ikke øremærket. Jeg har INGEN erfaring med katte, så hvad
> skal jeg give den at spise/drikke og hvad skal jeg i det hele taget
> gøre?

Frisk vand, og næsten hvad som helst at spise: Torskerogn, makrel,
leverpostej plejer at falde i god jord her i huset (medmindre du har rejer
sådan lige ved hånden, dem er en kat normalt helt vild med). Fisk af enhver
art - har du ikke et par fiskefilet i fryseren? Råt, hakket kød, eller kød i
små (meget små) stykker.

Mvh Maria



Trine Kornum Christi~ (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 23-10-02 21:13

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> writes:

> > Hvad gør jeg nu? I morgen tidlig kontakter jeg dyreinternatet i Århus.
> > Katten er ikke øremærket. Jeg har INGEN erfaring med katte, så hvad
> > skal jeg give den at spise/drikke og hvad skal jeg i det hele taget
> > gøre?
>
> Frisk vand, og næsten hvad som helst at spise: Torskerogn, makrel,
> leverpostej plejer at falde i god jord her i huset (medmindre du har rejer
> sådan lige ved hånden, dem er en kat normalt helt vild med). Fisk af enhver
> art - har du ikke et par fiskefilet i fryseren? Råt, hakket kød, eller kød i
> små (meget små) stykker.

Frikadellen faldt i hvert fald også i god jord! Den kan godt tåle
frikadeller, ikke? Den virker faktisk ikke ret meget interesseret i
betragtning af at den er så tynd.

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland
http://www.trinekc.dk, opskrifter og andre ligegyldigheder

Dan Mortensen (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Dan Mortensen


Dato : 23-10-02 21:11

Hej

Jeg vil først sige at jeg synes du har gjort noget godt, ved at tage dig af
katten frem for bare lade den ligge.
jeg synes du skal ringe til en dyrelæge hvis det ser ud til at katten har
ondt.. og det har den sikkert
jeg synes personlig at den skal tilses af en dyrlæge i dag istedetfor at den
skal lide til i morgen..

Giv den lidt vand og har du evt noget fisk, (tun) så giv den lidt af det
det er dog ikke sikket den vil spise noget....


Håber alt går godt

Hilsen Marianne og Dan
"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
news:uznt5ueit.fsf@trinekc.dk...
> Hej
>
> Jeg har virkelig brug for hjælp. Jeg har sikkert dummet mig, men jeg
> er lige kommet hjem fra vores daglige aftenstur og på vejen blev jeg
> fundet af en ung kat, der halter rigtig meget og som ser ud som om den
> er blevet påkørt af en bil. Da den halter så meget og har problemer
> med at gå tog jeg den med hjem. Den er ekstrem tynd.
>
> Den er meget kælen og helt tryg ved os mennesker, men så snart der er
> noget der ligner en bil i nærheden farer den sammen.
>
> Hvad gør jeg nu? I morgen tidlig kontakter jeg dyreinternatet i Århus.
> Katten er ikke øremærket. Jeg har INGEN erfaring med katte, så hvad
> skal jeg give den at spise/drikke og hvad skal jeg i det hele taget
> gøre?
>
> Hvad gør de når jeg kontakter dyreinternatet i morgen?
>
> Alle gode råd modtages med tak.
>
> Mvh Trine, som har masser erfaring med hunde, men som ikke aner hvad
> hun skal gøre ved katten!
>
> --
> Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
> http://usenet.dk
> http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland
> http://www.trinekc.dk, opskrifter og andre ligegyldigheder



Elwarth (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Elwarth


Dato : 23-10-02 21:28

Hej Trine

Jeg ville ringe til dyrlægen med det samme og spørge ham/hende til råds. Den
lille mis er jo kommet til skade, måske har den brækket et ben, har indre
kvæstelser eller andet grimt. Katte er desværre uhyggeligt gode til at
skjule, hvor skidt de har det, så hvis den dårligt kan gå, har den MEGET
ondt. Økonomisk er der vist nok noget med, at man ikke kommer til at hænge
på regningen, når man finder et trafikskadet dyr, men det ved dyrlægen, så
spørg til det.

Iøvrigt synes jeg absolut ikke, at du har dummet dig. Du har hjulpet et dyr
i akut nød, det kan aldrig være forkert. Så kan man altid forsøge at finde
ejeren siden hen. Det vigtigste lige nu er at hjælpe katten.

Med hensyn til mad og drikke, så skal den have frisk vand (evt. lidt
kaffefløde med vand i), ikke mælk, da de fleste katte faktisk ikke kan tåle
det. Nu har du jo ikke lige færdig kattemad på lager, så prøv med noget kød
af en eller anden slags, f.eks. tun eller anden fisk i måtte have stående,
lidt fars, resterne af det kød i fik til aftensmad, leverpostej eller andet.
Det vigtigste er, at det er kød. En kat kan ikke rigtigt bruge kartofler og
sovs eller rugbrød til noget.

Håber, du kan bruge mit svar, held og lykke med den lille stakkel.

Venligst
Dorthe



Trine Kornum Christi~ (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 23-10-02 21:20

"Elwarth" <elwarth@jellingnet.dk> writes:

> Jeg ville ringe til dyrlægen med det samme og spørge ham/hende til råds. Den
> lille mis er jo kommet til skade, måske har den brækket et ben, har indre
> kvæstelser eller andet grimt. Katte er desværre uhyggeligt gode til at
> skjule, hvor skidt de har det, så hvis den dårligt kan gå, har den MEGET
> ondt. Økonomisk er der vist nok noget med, at man ikke kommer til at hænge
> på regningen, når man finder et trafikskadet dyr, men det ved dyrlægen, så
> spørg til det.

Det har jeg også hørt, men jeg er bare så bange for at den bliver
aflivet, den er så kælen og tillidsfuld at det ikke bare er en
vildkat.

Og i øvrigt er tun MEGET bedre end frikadeller, og jeg syntes ellers
at jeg laver nogle gode frikadeller! Hmp. :)

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland
http://www.trinekc.dk, opskrifter og andre ligegyldigheder

Elwarth (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Elwarth


Dato : 23-10-02 21:38

Hej Trine

> Det har jeg også hørt, men jeg er bare så bange for at den bliver
> aflivet, den er så kælen og tillidsfuld at det ikke bare er en
> vildkat.

Jeg forstår godt dit dilemma, men for kattens skyld er du efter min mening
nødt til at gøre det alligevel. Jeg synes, du skal ringe og snakke med
dyrlægen. Forklar dit dilemma, så kan du tage stilling efter, hvad dyrlægen
siger. De tager trods alt ikke penge for at tage telefonen

>
> Og i øvrigt er tun MEGET bedre end frikadeller, og jeg syntes ellers
> at jeg laver nogle gode frikadeller! Hmp. :)

Hæ, hæ, ja katte er bare utaknemmelige

Venligst
Dorthe




Anne-Marie Prange Ma~ (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Anne-Marie Prange Ma~


Dato : 24-10-02 02:15


"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
news:uiszsvrfm.fsf@trinekc.dk...
men jeg er bare så bange for at den bliver
> aflivet, den er så kælen og tillidsfuld at det ikke bare er en
> vildkat.

<> døden er jo ikke altid det værste .. og hvis det ikke bare er en
vildkat .. så er det i al fald en svigtet kat ... og det er i sig selv
forfærdelig ...... hvis den bliver afleveret til Dyrenes beskyttelse
og eller til en dyrlæge og der er en af disse der beslutter at katten
skal aflives så er det fordi det er til kattens bedste... og det er
vel kattens bedste du vil....??


Ann K. (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Ann K.


Dato : 23-10-02 21:19

Hej Trine.
Dejligt at du har taget katten ind!
Men nu står du med et problem... Jeg ville tage katten med til et
dyrehospital nu - Katten kan være meget hårdt skadet, og så alligevel
forsøge at skjule det
På dyrehospitalet ville man også kunne tage en beslutning ang kattens
videre fremtid (som i parentes bemærket nok ikke er alt for lys )
En skadet kat uden ejer - hmm - du forstår vel hvad jeg mener?
Men... ved at tage katten med nu, slipper du også for evt udgifter til
dyrlægeregninger... hvilket jo nok er meget rimeligt, da det jo ikke er
din kat!
Internatet vil nok få katten fremlyst i lokalpressen... og hvis den ikke
er skadet for hårdt, så forsøge med en omplacering, når den er rask...
måske!? Lige pt. svømmer internaterne i "overskuddet" fra sommerens
killingekuld og det er et spm om man har tid og kræfter til at tage sig
af en skadet kat
Jeg ved godt at det her ikke er alt for optimistisk mht katten, men det
er realistisk! Desværre...

Du kan så vælge at lade katten blive hos dig... den bliver så dit ansvar
og det er din pengepung, der skal afholde alle udgifter...
Vælger du det sidste, så giv den lidt vand at drikke... og for i aften
kan det lige gå an at den får lidt af dine hundes foder. Hundemad er
afgjort ikke kattemad - der er alt for lidt taurin og mineraler i, men
for en gangs skyld er det ok...
NB; dette kun, hvis du vælger ikke at tage på dyrehospital med det
samme, selv om du beholder katten... hos dyrlægen kan du nemlig købe
lidt ordentligt foder ;)
Denne måde vil også give dig tid til at forsøge at finde en evt ejer...
men forvent nu endelig ikke at denne vil være villig til at betale dine
udgifter
Dog tror jeg ikke at katten _har_ en ejer, når du siger at den er så
tynd...

Håber du finder en løsning... det _er_ et kæmpe dilemma, du uforvarende
har fået sat dig selv i!

Mvh Ann - der selv stod med sådan et problem for ca 5 år siden... Han
hedder Ranje og har det godt her i huset Men det var dyrere at tage
ham ind, end det ville have været, hvis vi havde købt en fin racemis!



Leyna (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 23-10-02 21:35

On 23 Oct 2002 21:43:54 +0200, Trine Kornum Christiansen
<news@trinekc.dk> wrote:


>Hvad gør jeg nu? I morgen tidlig kontakter jeg dyreinternatet i Århus.
>Katten er ikke øremærket. Jeg har INGEN erfaring med katte, så hvad
>skal jeg give den at spise/drikke og hvad skal jeg i det hele taget
>gøre?

Hvis mine katte kan komme til det, så æder de også hundemaden, men de
er kræsne nok til overhovedet ikke at ville sætte tænderne i noget der
bare minder om fisk. Giv den vand og leverpostej. Det plejer at være
et hit.
Som andre allerede har foreslået så ring til en dyrlæge med døgnvagt
og spørg dig for mht hvad du stiller op med kræet. Jeg mener ikke at
du kommer til at hænge på noget som helst økonomisk. Så vidt jeg ved,
så skal en eventuel ejer betale, men ellers er der vist noget med at
Kattens værn træder ind i sådanne sager.
>
>Hvad gør de når jeg kontakter dyreinternatet i morgen?

Det aner jeg så ikke noget om, men måske ville det også i første
omgang være bedre at fremlyse katten i lokalavisen? Hvis den hører til
et sted, så savner ejeren den jo nok også.
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

Trine Kornum Christi~ (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 23-10-02 21:38

Trine Kornum Christiansen <news@trinekc.dk> writes:

Tak for rådene alle sammen.

Tunfisken var _virkelig_ et hit! Da vi så katten prøve at komme op i
sofaen blev den sidste tvivl fjernet. Den kunne ikke komme op i sofaen
selv, den kunnelige få forpoterne op, men så heller ikke mere. Nu
ligger den til gengæld og ser ud som om den ejer hele verden.

Så jeg har snakket med FALCK og de kommer og henter katten i løbet af
en times tid. Efter min beskrivelse regnede hende jeg snakkede med,
med at den blev behandlet af en dyrlæge i aften og så kom den på
internatet i Tingskoven når den var klar til det, hvis den bliver klar
til det. (Kryds jeres fingre, den vil blive alle tiders kat for
nogen.)

Jeg skal huske at spørge om jeg kan ringe ud og høre hvordan det går
med den. Utrolig som man kan komme til at holde af sådan et lille
væsen på så kort tid. Og så mig der ikke engang kan lide katte!

Jeg skal nok poste når jeg har hørt noget mere og også når vi får alle
billederne fremkaldt. :)

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland
http://www.trinekc.dk, opskrifter og andre ligegyldigheder

Elwarth (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Elwarth


Dato : 23-10-02 22:00

Hej igen!

> Tak for rådene alle sammen.

Det var så lidt, det er jo derfor, vi er her

> Tunfisken var _virkelig_ et hit! Da vi så katten prøve at komme op i
> sofaen blev den sidste tvivl fjernet. Den kunne ikke komme op i sofaen
> selv, den kunnelige få forpoterne op, men så heller ikke mere. Nu
> ligger den til gengæld og ser ud som om den ejer hele verden.

Åh, lille stakkel

>
> Så jeg har snakket med FALCK og de kommer og henter katten i løbet af
> en times tid. Efter min beskrivelse regnede hende jeg snakkede med,
> med at den blev behandlet af en dyrlæge i aften og så kom den på
> internatet i Tingskoven når den var klar til det, hvis den bliver klar
> til det. (Kryds jeres fingre, den vil blive alle tiders kat for
> nogen.)

Krydser alt, hvad krydses kan...
Under alle omstændigheder ved du, at du gjorde alt, hvad du kunne for at
hjælpe den.

> Jeg skal huske at spørge om jeg kan ringe ud og høre hvordan det går
> med den. Utrolig som man kan komme til at holde af sådan et lille
> væsen på så kort tid. Og så mig der ikke engang kan lide katte!
>
> Jeg skal nok poste når jeg har hørt noget mere og også når vi får alle
> billederne fremkaldt. :)

Ja, der skal ikke meget kattecharme til at omvende en, der i forvejen er
glad for dyr Glæder mig til at se billederne.

Venligst
Dorthe




Gitte J. Lock (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Gitte J. Lock


Dato : 23-10-02 21:54

Dejligt, at den får hjælp
Hermed tildeles du lige en stjerne på min himmel for at hjælpe en pelsklædt
i nøden *g*
G'nat
-Gitte


"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> wrote in message
news:uelagvqlu.fsf@trinekc.dk...
> Trine Kornum Christiansen <news@trinekc.dk> writes:
>
> Tak for rådene alle sammen.
>
> Tunfisken var _virkelig_ et hit! Da vi så katten prøve at komme op i
> sofaen blev den sidste tvivl fjernet. Den kunne ikke komme op i sofaen
> selv, den kunnelige få forpoterne op, men så heller ikke mere. Nu
> ligger den til gengæld og ser ud som om den ejer hele verden.
>
> Så jeg har snakket med FALCK og de kommer og henter katten i løbet af
> en times tid. Efter min beskrivelse regnede hende jeg snakkede med,
> med at den blev behandlet af en dyrlæge i aften og så kom den på
> internatet i Tingskoven når den var klar til det, hvis den bliver klar
> til det. (Kryds jeres fingre, den vil blive alle tiders kat for
> nogen.)
>
> Jeg skal huske at spørge om jeg kan ringe ud og høre hvordan det går
> med den. Utrolig som man kan komme til at holde af sådan et lille
> væsen på så kort tid. Og så mig der ikke engang kan lide katte!
>
> Jeg skal nok poste når jeg har hørt noget mere og også når vi får alle
> billederne fremkaldt. :)
>
> Mvh Trine
>
> --
> Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
> http://usenet.dk
> http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland
> http://www.trinekc.dk, opskrifter og andre ligegyldigheder



Katrine Nederby (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Katrine Nederby


Dato : 23-10-02 22:11


"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
news:uelagvqlu.fsf@trinekc.dk...
> Trine Kornum Christiansen <news@trinekc.dk> writes:
>
> Tak for rådene alle sammen.
>
> Tunfisken var _virkelig_ et hit! Da vi så katten prøve at komme op i
> sofaen blev den sidste tvivl fjernet. Den kunne ikke komme op i sofaen
> selv, den kunnelige få forpoterne op, men så heller ikke mere. Nu
> ligger den til gengæld og ser ud som om den ejer hele verden.
>
> Så jeg har snakket med FALCK og de kommer og henter katten i løbet af
> en times tid. Efter min beskrivelse regnede hende jeg snakkede med,
> med at den blev behandlet af en dyrlæge i aften og så kom den på
> internatet i Tingskoven når den var klar til det, hvis den bliver klar
> til det. (Kryds jeres fingre, den vil blive alle tiders kat for
> nogen.)

Hej Trine

Hvor er det dejligt at høre, nogen gider række hånden ud til en nødstedt
kat. Jeg var ved at skrive en post til dig, om at du trygt kunne ringe efter
Falcks dyreambulance, men du kom mig i forkøbet med din opdatering Jeg
ved, at de har adgang til et "transitrum" på Tingskoven, hvor hittedyr altid
bliver bragt ind uden for åbningstid. Så at de bare uden videre skulle
aflive katten, finder jeg usandsynligt.

Da jeg har et transportabonnement hos Falck, kører jeg ofte selv med
dyreambulancen til og fra dyrlæge og har fået at vide af chaufføren, at man
aldrig skal tøve med at ringe efter dem, hvis man finder et dyr i nød.
Regningen betales via en aftale med flere dyreværnsorganisationer. Det er
godt at have i baghovedet

Håber alt går godt for den lille mis.

--
Mange hilsner
Katrine
http://beydana.tripod.com





Trine Kornum Christi~ (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 23-10-02 22:12

Trine Kornum Christiansen <news@trinekc.dk> writes:

> Jeg skal nok poste når jeg har hørt noget mere og også når vi får alle
> billederne fremkaldt. :)

Nu har den flinke mand været her, han havde handsker og det hele med,
men det var der nu ingen brug for. Han fortalte at katten nu kommer ud
til en dyrlæge som tager sig af den og hvis det ikke er noget helt
vildt der er galt med den, så de er nød til at aflive den eller det er
for kompliceret el.l. så kommer den ud på dyreinternatet i Tingskoven
og der plejer de at være rigtig gode til at finde nye hjem til
kattene. Så kælen og tillidsfuld som han var, så burde det ikke være
noget problem, og så er han jo tilmed ung.

Nu fik jeg også at vide hvilken dyrlæge han kommer til, så der ringer
jeg ud i morgen og hører hvordan det gik/går med ham.

Endnu engang tak for hjælpen.

Mvh og godnat fra Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland
http://www.trinekc.dk, opskrifter og andre ligegyldigheder

Nina El Falaki (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Nina El Falaki


Dato : 24-10-02 17:43

"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
news:uelagvqlu.fsf@trinekc.dk...
> Trine Kornum Christiansen <news@trinekc.dk> writes:
>
>Utrolig som man kan komme til at holde af sådan et lille
> væsen på så kort tid. Og så mig der ikke engang kan lide katte!
>

Ja der har du kattens "magi" i en nøddeskal. Du skulle unde dig at få kat,
det er superspændende dyr.

--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste