"Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:3da96324$0$32598$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Jeg har faktisk sendt et svar til Berlingske tidende allerede samme dag
> som dit indlæg blev kendt, men det er vel som ventet blevet undertrykt,
> da det jo ikke ligefrem er Berlingskes kop te at debatten bliver
> nuanceret anderledes. Men der er da håb endnu, selvom jeg ikke er
> optimistisk.
Du skal nok ikke være for optimistisk. Dit skrift har samme mængde ord som
samtlige læserbreve i dagens avis tilsammen, og er fyldt med grimme
personangreb. Debatredaktøren ønsker, at man fatter sig kort og præcist og
netop undgår personlige ubehageligheder, såeh.... hvis nu du fattede dig
kort og præcist og undgik de personlige ubehageligheder, og i øvrigt
forholdt dig logisk og sagligt til emnet, ville du have en chance. Men der
er lang vej til dét.
(O.T.: din påstand om Berlingskes nuancering af debatten ikke korrekt. Svend
Auken og Christine Antorini er faste kommentatorer, og i dagens avis har
Torben Lund og Lone Møller, begge socialdemokrater, hver et længere indlæg.
Om folkeskolen bidrager Niels Christian Sauer hyppigt, og samme dag som min
kronik skrev Ulla Tørnæs til Anders Bondo Christensen, der svarede den
følgende dag.)
> Jeg vil gætte på at det er den forhenværende viceinspektør fra
> Nordjylland Vagn Madsen, der har leveret ovenstående.
> Han er kendt for sine dybt reaktionære udtalelser så man tager ham ikke
> alvorligt længere.
Jeg erindrer ikke navnet her mandag morgen, men det er trist, hvis du har
gættet rigtigt. Det kunne antyde, at der kun ét fornuftigt menneske ansat i
folkeskolen, med mindre du altså har snydt og kigget efter i avisen.
Hvis man er "dybt reaktionær" er man indædt modstander af forandring, og den
pågældende viceskoleinspektør argumenterer for forandring. Altså kan han
ikke være "dybt reaktionær", men progressiv. Og hvem er det så, der er dybt
reaktionær...? (retorisk spørgsmål - du skal ikke svare, svaret giver sig
selv)
Denne her skoleinspektør, er han også reaktionær(?):
http://www.dk.kl.dk/default.asp?id=10287&konf=msg
og hende her:
http://udd.uvm.dk/199902/udd99-13-2.htm?menuid=4515
eller ham her?
http://www.detdigitaledanmark.dk/htmlversion/bilag/inde0017.htm
[klip]
> kun et fåtal er utilfredse, og
> blandt dem er altså ledelseskonsulent, stud.phil Svend Pedersen, der har
> set sig gal på folkeskolen. Så gal, at han med en sand svada af spydige
> udladninger
[klip]
> Hr. Pedersen kommer med en lang række udokumenterede og forkerte
> påstande og hans kronik fremstår som et i bedste fald dilletantisk
> forsøg på at vende befolkningens generelle tilfredshed med folkeskolen
> til en perspektivløs surhed over at ikke alt lever op til det
> Pedersenske ideal om en folkeskole.
[klip]
> Dette er naturligvis ikke
> tilfældet, men er en af de mere grove usandheder, som fortsætter med at
> blive udbredt af folk af hr. Pedersens kaliber.
[klip]
> Hvilket motiv han har for dette mærkværdige angreb, er ukendt, så at
> afskrive hr. Pedersen som en almindelig sur kværulant, har naturligvis
> været ganske fristende.
Det er den slags der gør, at debatredaktøren i virkeligheden gør dig en
tjeneste ved at arkivere dit indlæg lodret. Som en af dine kolleger for
nylig skrev til dig: du er da det mest ubehagelige menneske herinde.
> Således omtaler hr. Pedersen nogle "dogmer", som han mener at
> folkeskolens fortalere fra 1968 står som fabrikant af.
> Han benytter for tilfældet et velkendt argumentationskneb - frit efter
> Piet Hein - at dutte en modpart en mening på, hvis vanvid enhver kan
> forstå, og derved forplumre en redelig og saglig debat om folkeskolens
> funktion og fremtid.
Det glæder mig, at jeg i
Message-ID: mailto:3d995902$0$18162$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
lærte dig et af Kumbels gruk (pudsigt nok har du aldrig svaret på dette
indlæg, men du har tydeligvis læst det) - men de omtalte dogmer har jeg
altså blandt andet samlet op her i gruppen, og i øvrigt ved at iagttage
folkeskolen og følge med i folkeskoledebatten.
[klip]
>
> Det er ikke alene godt, men ligefrem ønskværdigt at der foregår en til
> stadighed levende debat om folkeskolens formål og hensigter, og havde
> det nu været konsulent Pedersens mål, så havde det været en kærkommen
> lejlighed til at debattere dette spændende område på sober vis.
Mit mål var rent faktisk at debattere folkeskolens formål (hensigter) og
struktur - men på livets præmisser og ikke på skolens egne. Du havde derfor
en kærkommen lejlighed til at debattere på sober vis. Hvorfor brugte du den
ikke?
[klip]
>
> Svend Pedersen (SP) skriver , "det bliver en flok halvstuderede røvere,
> der skal tjene pengene til 68ernes efterløn og folkepension".
>
> Nu er jeg ikke helt klar over hvor gammel SP er, men mon ikke han også
> har været ung i '68?
Jeg var fire år gammel i 1968, hvis det kan interessere nogen.
> Det ligger jo ikke så forfærdelig langt tilbage, men hvis man spørger
> diverse historikere og andre eksperter, vil man få det overraskende svar
> at det såkaldte ungdomsoprør nok var synligt i pressen, men ikke i
> særlig grad i "virkeligheden".
> Det er til gengæld blevet temmelig populært at finde en syndebuk for
> alle de ting, man ikke kan lide, ved at skyde skylden på "68-generatione
> n".
> Alligevel glemmer man ofte at 68-generationen bestod af mange
> forskellige mennesker.
> Ungdomsorganisationerne bestod f.eks. af unge med vidt forskellige
> politiske holdninger, men det skete endda at de forskellige
> ungdomsorganisationer stod sammen om en fælles sag, selvom de altså
> ideologisk var forskellige.
>
> Hvis der altså skal være noget hold i udsagnet: "68-generationen", så må
> det altså også falde tilbage på f.eks. ungkonservative, kræfter i
> Venstres Ungdom og andre organisationer på højrefløjen, da disse i høj
> grad fik lov til at præge debatten i 1968 og fremefter.
>
> Det er nok ikke just hr. Pedersens hensigt at tilsværte KU'ere og VU'ere
> fra den gang, men det forekommer da ufrivilligt komisk at høre ham
> tillægge '68-generationen' så meget magt, at den skulle have haft en
> enorm indflydelse på folkeskolens enhed i dag, især ihukommende, hvem
> den også omfattede af aktører.
Det er nu engang faktuelt rigtigt, at ungdomsoprørere og de kræfter, der
dengang var "progressive" satte sig kraftigt på daginstitutioner,
uddannelsesinstitutioner og på Danmarks Radio, det var en bevidst handling,
der udsprang af et politisk ønske om at aktivere "masserne" til politisk
forandring, men et andet og større problem var, at de havde tidsånden med
sig og fik lov til det. Meget få gjorde noget for at bremse disse
ødelæggende kræfter.
Jeg er ganske enig i, at hvis man vil, kan man anskue "68erne" nuanceret,
som mange små fraktioner og grupperinger, men de kan altså også ses om en
helhed, hvis man koncentrerer sig om de normer, der var fælles for
generationen: ønsket om at bortkaste alle gældende værdier. Det der forenede
68erne var ordet "NEJ", og en enighed om det ultimative mål (proletariatets
diktatur). De var dybt splittede på spørgsmålet om vejen frem mod målet.
Jo, jeg vil også gerne skælde ud på borgerlige kræfter fra 1970erne, som ved
passivitet tillod værdierne og normerne at skride. Hovedopgaven i vore dage
er at genfinde de værdier, der aldrig skulle have været bortkastet;for
folkeskolens vedkommende temaer som disciplin og faglighed, og det ved jeg,
at der arbejdes energisk på i lærerkredse, men opgaven er vanskelig, for at
genskabe traditioner, der én gang er smidt ud, er mere ressourcekrævende end
hvis man havde fastholdt dem. Alene spørgsmålet om at ville opdrage forældre
til at opdrage deres børn er jo rent sisyfos-arbejde. Det praktiseres i
stigende grad rundt om i landet, og det er helt fint med mig, for nutidens
forældres indsigt i børneopdragelse er umådeligt ringe (de praktiserer blot,
hvad de selv oplevede i de slappe 1970ere), men det havde unægteligt været
bedre, om vi kunne skrue tiden tilbage og kæmpe lidt hårdere imod 68ernes og
tidsåndens bortkastelse også af denne værdi.
[klip]
>
> Hvad angår "enhedsskolen", så kom disse tiltag allerede i 1958 og
> Venstre var ved folkeskoleforligene i 1958 og 1975 med til at afskaffe
> såvel mellemskole- som realeksamen og den daværende deling i boglige og
> ikke-boglige, hvilket afspejlede Venstres rødder i højskolebevægelsen.
> Når Svend Pedersen udnævner Socialdemokratiet som synderen i dette spil,
> viser det at han heller ikke her har gjort sit hjemmearbejde ordentligt.
>
Nå-nå, små slag. Begge forlig er indgået under socialdemokratiske
regeringer, og lovene blev administreret af socialdemokratiske regeringer.
Det er klart, at begrebet "folkelig vækkelse" også har appelleret til
arbejderkredse, men der er jo ikke meget i "enhedsskolen", der har med
folkelig vækkelse at gøre. Tværtimod.
Det er irriterende at læse en dum påstand som, at jeg ikke har gjort mit
hjemmearbejde godt nok. Man har 9.500 anslag til en kronik, og det var ikke
de to skoleloves baggrund, jeg ville diskutere. Jeg fastholder præmissen om,
at de i det overvejende er af socialdemokratisk oprindelse og grundidé.
1958-lovens forarbejder blev overvejende gjort af socialdemokraten Julius
Bomholt. Han kunne ikke samle flertal for lovens princip om den udelte
skole, men det kunne den radikale fri- og højskolemand Jørgen Jørgensen, der
som undervisningsminister i trekantregeringen fik loven forhandlet på plads.
1958-loven medførte en ligestilling mellem landsbyskolerne og
købstadsskolerne, så Venstre var naturligvis i dette forlig.
1975-loven gennemførte den niårige grundskole. Det er ikke dét emne, min
kronik angriber, og jeg har sådan set ikke så meget imod ni års skolegang,
bortset fra, at børnene kan lære mere på blot syv år.
Enhedsskolen bygger på årgangsdeling og sammenholdte klasser, og det har
næppe nogensinde været Venstres kop te, så jeg må fastholde, at enhedsskolen
bygger på smuldrende, socialdemokratisk beton.
> Svend Pedersen skriver endvidere: "Har man taget dogmet om enhedsskolen
> til sig, har man samtidig umuliggjort et rimeligt fagligt niveau".
>
> Dette synspunkt har to problemer.
> Det ene er påstanden om dogmet.
> Der er ikke og har aldrig været et dogme om at enhedsskolen skulle være
> det eneste saliggørende, men det er et aktivt valg man har taget fra
> politisk hold på baggrund af debat omkring dette emne gennem mange år;
> en diskussion, der stadig kører og som bestemt ikke er tilendebragt
> endnu.
Danmarks Lærerforening HAR taget standpunkt, og har taget enhedsskolen til
sig. Præmis 1 holder.
> Så er der synspunktet om det faglige niveau som skulle være for lavt ved
> enhedsskolen.
> Dette synspunkt savner ligesom de andre løse påstande også
> dokumentation.
> Man har faktisk lavet undersøgelser fra den gang man havde den to-delte
> skole, hvor man konstaterede at de skoler, der havde to-deling ikke fik
> bedre resultater ved eksaminerne end de skoler, hvor man havde undladt
> kursusdeling.
> Der er altså intet hold i SPs påstand om at enhedsskolen umuliggør et
> rimeligt fagligt niveau eller at en niveaudeling skulle være et bedre
> instrument for højnelsen af niveauet.
Jeg argumenterer i kronikken for, at en højnelse af niveauet er en logisk
konsekvens af niveaudeling. Du undlader at tage stilling til denne
argumentation.
I Tyskland er enhedsskoler undtagelsen, mens delte skoler er hovedreglen, og
på det faglige område er der en statistisk korrelation i de delte skolers
favør. Disse erfaringer fra vor 16 gange større nabo mod syd strider imod de
undersøgelser, du refererer til. Præmis 2 holder.
> Det er i det hele taget ganske vanskeligt at forholde sig til alle de
> påstande og fordrejninger af forholdene i folkeskolen, der kommer fra
> det Svend Pedersenske univers,
Trist, at det er sådan fat med dig. Det gør det jo ligesom svært at
debattere sagligt, ikke? Af alle der har reageret på kronikken er du den
første, der påstår, at det er vanskeligt at forholde sig til mine påstande,
og fordrejninger af forholdene i folkeskolen har heller ingen påstået endnu.
> men et af synspunkterne fortjener dog
> også en kommentar med på vejen, nemlig følgende påstand: "begrebet
> ansvar for egen læring, hvor de bogligt stærke overlades til egen
> motivation".
> Dette er endnu en ting som hr. konsulent, stud.phil Svend Pedersen fået
> galt i halsen.
>
> Ansvar for egen læring betyder blot at man ikke kan lære nogen noget,
> men at man kan lære SIG noget.
> Der sidder populært sagt ikke en lærer inde i hver elevs hovede som
> lærer for vedkommende.
> Det at lære er en proces, der kræver at man er aktiv og målrettet under
> tilegnelsen.
> Ingen kan sove for andre og ingen kan lære for andre - det er en banal
> kendsgerning.
> At man - for at lære så meget og effektivt som muligt - samtidig skal væ
> re aktiv i processen og reflektere over det, man tilegner sig, er endnu
> en banal kendsgerning.
> Andet og mere ligger der ikke i begrebet, og der er altså intet til
> hinder for at en lærer eller andre kan motivere og inspirere eleverne,
> hjælpe dem videre i deres læringsproces og rådgive dem om, hvordan de
> bedst tilegner sig et stof.
Der ligger bestemt andet og mere i begrebet end dét, du beskriver.
Hovedsigtet for mig er ikke at angribe AFEL, tværtimod, det er jo det, jeg
selv hjælper organisationer med. Jeg har set AFEL knyttet sammen med
begrebet "moderne management", og det er næppe helt forkert. Jeg påpeger, i
den i øvrigt mindrebetydende sidebemærkning, at AFEL går hen og bliver et
værktøj til, at læreren kan prioritere sin indsats i forhold til elevernes
individuelle behov, således at de bogligt stærke overlades til egen
motivation. Således praktiseres AFEL også, og det er for nemt, og synd for
de bogligt stærke.
> Konklusionen må altså være at hr. ledelseskonsulent, stud.phil. i denne
> debat har været medvirkende til at skoledebatten er kørt af sporet,
> hvorfor det må være hovedsigtet med dette indlæg at få den op på sporet
> igen.
>
> En fortsat debat om folkeskolen bør med andre ord foregå på et mere
> sobert grundlag end det, som er blevet diskussionen til del i den
> omtalte kronik.
> Folkeskolen og dens personale fortjener bedre end det."
Det havde været spændende, om du havde forholdt dig konstruktivt fremfor
destruktivt til kronikken.
Sigtet var at føre folkeskoledebatten ud af lærerværelserne og DLFs
hovedbestyrelse og over på livets præmisser, og intet af dette -
overhovedet - forholder du dig til. Af hovedpåstanden om fire hoveddogmer
som styrende for folkeskoledebatten forholder du dig (i øvrigt faktuelt
forkert, jævnfør ovenfor om "enhedsskolen som eneste rigtige skoleform") kun
til det ene dogme. De tre andre overhører du. De mange vidnesbyrd om, at
folkeskolen producerer åndeligt handicappede elever forholder du dig heller
ikke til.
Dit modspil er derfor ikke kvalificeret.
> Jeg vil alligevel lave en lille reklame for din kronik - alle bør læse
> den, så de ved selvsyn kan konstatere, hvor umådelig ubehagelig din måde
> at argumentere på er, hvordan du sviner alt og alle til, der tillader
> sig at give sin mening til kende om folkeskolen - så kan det da være at
> nogen efterhånden forstår, hvorfor nogle af os forsøger at sætte dig
> stolen for døren i denne sag.
Pudsigt. Jeg kunne have skrevet præcist de samme ord om dine indlæg her i
nyhedsgruppen. Jeg mener ikke, at man af kronikken kan se at jeg sviner alt
og alle til, der tillader sig at give sin mening til kende om folkeskolen.
Du vender tingene på hovedet, ligesom dengang, du i en anden nyhedsgruppe
argumenterede for socialismens herligheder med helsætninger og begrebet, der
var taget lige ud af den amerikanske uafhængighedserklæring...
Jeg ville sådan ønske, at der kom en kvalificeret debat igang i denne
nyhedsgruppe, men det har jeg jo sagt jævnligt de seneste to år.
Svend P