---

Hej,

For en god måneds tid siden mødte jeg en pige. Vi traf hinanden på et
datingsite på nettet og havde dermed et vist kendskab til hinanden, da
vi så hinanden første gang. Vi havde set billeder, skrevet om en masse
forskellige ting, og jeg havde en go' fornemmelse, hvad angik hende,
hvilket jeg også fortalte hende.

Vores første møde var noget af det dejligste, jeg nogensinde har
oplevet: Vi talte sammen som om vi havde kendt hinanden i lang tid. Vi
gik i spænd. Vi var kompatible. Vi blev kærester - og aldrig har jeg
oplevet noget, der føltes så naturligt.

Efter en uges tid ville hun fortælle mig noget alvorligt, og jeg kunne
se på hende, at dette var ikke noget, som ville blive sjovt. Tankerne
fløj igennem mit hoved, før hun begyndte at fortælle: Tanker om
voldtægt, prostitution, incest. Det var sådan lige det værste, der
faldt mig ind.

Det viste sig, at hun for mange år siden, da hun var 17-18 år i et par
måneder har arbejdet som prostitueret, så mine første tanker var ikke
helt forkerte.... Hun fortalte mig hele forhistorien: Hun var flyttet
hjemmefra tidligt, gik i gymnasiet, fik ingen SU, arbejdede fuld tid
ved siden af skolen men mistede sit job. Hun boede dengang et sted,
hvor der var nedgangstider, der var ingen jobs at finde, og hun kunne
af forskellige årsager ikke få økonomisk hjælp hjemmefra. Beslutningen
blev taget, og hun valgte den desperate løsning at sælge sin egen
krop!

Det er mit klare indtryk, at hun har tænkt således:

- Hun havde brug for penge til husleje og mad.
- Hun ville gennemføre gymnasiet.
- Hun ville ikke komme krybende hjem.
- Hun havde ingen at gå til.
- Hun havde forsøgt ALLE jobmuligheder uden held.
- Dette var sidste udvej!

Det har været svært for hende; det er jeg ikke i tvivl om. Det har
været absolut sidste udvej. Hun tog en beslutning, som hun har
fortrudt mange gange siden. Hun har kæmpet for at leve med det senere.

Jeg græd, da hun fortalte det, og det føltes som om noget gik i
stykker indeni. Noget smukt blev pludselig forvansket. MEN jeg kan jo
ikke bebrejde hende noget, som skete for så lang tid siden. Vi er
begge omkring de tredive - det skete for 12 år siden, og hun gjorde
det, som hun mente var nødvendigt den gang. Samtidig tænker jeg på,
hvad der var sket, hvis hun ikke havde gjort det - var der så sket de
ting, som gjorde, at hun havnede i samme by som mig, havde vi mødt
hinanden? Sikkert ikke.... Så alt i alt kan jeg rent logisk godt
indse, at denne del af hendes fortid er nødvendig, for at hun er, hvor
hun er i dag. Og at hun er den, som hun er i dag. Og hun er stærk,
klog, et menneske jeg respekter, et menneske som jeg er faldet pladask
for.

Der har været andre piger i mit liv, men der har aldrig været nogen
som hende. Hun går rent ind. Hun kender mig. Hun kan mærke, om jeg er
glad eller trist. Vi kan tale sammen. Vi passer sammen. Jeg vil hende!
Jeg er sikker på, at vi skal giftes, ha' børn, blive gamle sammen.

Alligevel dukker de samme dæmoner af og til op i mit hoved:

- Der må da for helvede have været en anden udvej? Jeg tror det ikke,
desværre.
- Hvor mange har hun været sammen med "professionelt"? Jeg ved det
ikke og vil ikke vide det. Jeg har ræsoneret mig frem til et tal, som
sikkert er realistisk, og jeg kan ikke overskue det.
- Jeg forestiller mig mænd i forskellige aldersklasser, og jeg kan
ikke forstå, hvordan de kunne gøre det. Hvorfor kunne en midaldrende
familiefar ikke se, at dette var forkert. En pige på 17 år! For satan
da!!

Tankerne dukker sjovt nok aldrig op, når vi har sex. Jeg ved, at hun
er 100% til stede i øjeblikket, og hun er meget bevidst om, at hun er
sammen med mig. Men sommetider kommer der lige sådan en lille
dæmon....

Jeg vil gerne overvinde dæmonerne! Jeg vil have, at de bliver skubbet
over i baggrunden, for de er ikke så vigtige, og det ved jeg jo, men
det er svært. Prostition er en verden, som jeg ikke kender til. Jeg
har ikke noget forhold til den. Jeg ved ikke, hvordan mennesker
fungerer i den verden.

Alle har en fortid, og jeg har aldrig haft problemer med kæresters
fortid tidligere. Jeg har talt meget med kærester om tidligere
partnere o.s.v. men dette er stort, og jeg vil nødig rippe alt for
meget op i tingene. Samtidig vil jeg helst ikke vide mere end højst
nødvendigt, og jeg tror, at jeg ved rigeligt allerede nu. Min nye
kæreste har lært at leve med sin fortid, og hun har tidligere være ude
for at blive forladt af en kæreste efter nogle år, for han kunne ikke
leve med det, da det kom til stykket. Jeg vil lære at forholde mig til
det! Men hvordan gør jeg det?

Jeg har den dybeste forståelse og respekt for, at hun valgte at
fortælle mig om dette. Verden er en underlig fisk, og på en eller
anden måde ville jeg nok have fået det at vide under alle
omstændigheder - engang om 1, 5, 10 år. Hun valgte at lægge kortene på
bordet med det samme, men det er ikke noget, som hun fortæller til
alle og enhver, og jeg synes, at det var flot at hende at være hudløs
ærlig - hun vidste, at der var en reel chance for, at jeg bare rejste
mig og gik. Men jeg går ingen steder - ikke nu, hvor jeg endelig har
mødt hende!!

Hendes eks-kærester har jeg ingen problemer med... Vi har begge en
fortid. Hun har haft flere rigtige kærester end jeg. Jeg har haft
flere one-night-stands end hende. Vi diskuterer lystigt, og griner af
dem. No problem... Vi har aftalt, at al diskussion om tidligere
oplevelser ALTID gælder "private" ting, og jeg er sikker på, at det
kun er dem, hun fortæller om. Og hun er dejlig - for satan, hvor er
hun dejlig!!!

Et eller andet sted føler jeg mig hyklerisk. Et andet sted desperat
over ikke at kunne gøre noget, ændre noget, hjælpe. Jeg vil være den,
som altid er der for hende. Den hun kan stole på. Regne med. Gå til
når noget brænder på.

Jeg elsker hende!

Morten

---

> Jeg vil gerne overvinde dæmonerne! Jeg vil have, at de bliver skubbet
> over i baggrunden, for de er ikke så vigtige, og det ved jeg jo, men
> det er svært. Prostition er en verden, som jeg ikke kender til. Jeg
> har ikke noget forhold til den. Jeg ved ikke, hvordan mennesker
> fungerer i den verden.

Det kan lyde hårdt - især givet din lange udredning, men for nu at gøre det
kort... So What? *

> Jeg elsker hende!

Then forgive her.

* Hvis du prøver ihærdigt nok, vil du nok erkende, at sådan noget kan omgås
blot ved at anerkende det - og så i øvrigt acceptere det som en del af
hendes fortid.

---

Henrik Steen Larsen wrote:

Hej Henrik

> > Jeg elsker hende!
>
> Then forgive her.

Det kan godt ske jeg er ordkløver - men her er jeg uenig. - Jeg mener
ikke det er tilgivelse der er brug for i denne situation. Mortens
kæreste har jo ikke gjort noget forkert. Man vil efter min mening kun
kunne tale om tilgivelse hvis det var noget hun havde gjort mens hun kom
sammen med Morten.

> * Hvis du prøver ihærdigt nok, vil du nok erkende, at sådan noget kan omgås
> blot ved at anerkende det - og så i øvrigt acceptere det som en del af
> hendes fortid.

Her er vi enige.
Som Sabina siger i hendes indlæg, ville Mortens kæreste jo ikke være den
hun er (og den han har forelsket sig i) uden de oplevelser hun fik
dengang for mange år siden.

Mvh
Bente

---

> Det kan godt ske jeg er ordkløver - men her er jeg uenig. - Jeg mener
> ikke det er tilgivelse der er brug for i denne situation. Mortens
> kæreste har jo ikke gjort noget forkert. Man vil efter min mening kun
> kunne tale om tilgivelse hvis det var noget hun havde gjort mens hun kom
> sammen med Morten.

I Mortens sind har hun vist gjort noget, som ikke er så frygteligt godt. Det
er det han skal tilgive.

I øvrigt er jeg helt enig med dig.

---

[Henrik Steen Larsen | Tue, 1 Oct 2002 19:14:06 +0200]

>I Mortens sind har hun vist gjort noget, som ikke er så frygteligt godt. Det
>er det han skal tilgive.
>
>I øvrigt er jeg helt enig med dig.

Kloge ord Henrik, kloge ord! (sammen med dit første svar).

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

---

Morten wrote:
> Hej,
[snip et smukt indlæg om kærlighed og afmagt]
> Et eller andet sted føler jeg mig hyklerisk. Et andet sted desperat
> over ikke at kunne gøre noget, ændre noget, hjælpe. Jeg vil være den,
> som altid er der for hende. Den hun kan stole på. Regne med. Gå til
> når noget brænder på.
>
> Jeg elsker hende!

hej morten....

jeg har ingen muligheder for at fortælle dig hvordan du kommer videre
herfra, men en ting er sikkert... _jeg_ synes du skal vise hende det indlæg
du lige har skrevet her, for jeg synes den på smukkeste vis beskriver dine
følelser og din angst...

men derudover er der jo intet du kan gøre ved hendes fortid, andet end at
acceptere den, hvilket jeg også fornemmer du arbejder på..... hendes fortid
er noget af det der har gjort hende til den hun er i dag.... uden den havde
hun næppe været den stærke kvinde du beundrer nu..
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Morten" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:4egjpu8j1ma8vus3jqai4e1mjfd90btpu9@4ax.com...

Hej Morten :0)

Sikke et smukt indlæg du har skrevet.

> Det viste sig, at hun for mange år siden, da hun var 17-18 år i et par
> måneder har arbejdet som prostitueret, så mine første tanker var ikke
> helt forkerte.... Hun fortalte mig hele forhistorien: Hun var flyttet
> hjemmefra tidligt, gik i gymnasiet, fik ingen SU, arbejdede fuld tid
> ved siden af skolen men mistede sit job. Hun boede dengang et sted,
> hvor der var nedgangstider, der var ingen jobs at finde, og hun kunne
> af forskellige årsager ikke få økonomisk hjælp hjemmefra. Beslutningen
> blev taget, og hun valgte den desperate løsning at sælge sin egen
> krop!

Så hun traf sin beslutning efter overvejelser for og imod,
og gjorde det bedste hun følte, hun kunne i den situation
og under de omstændigheder.

> Jeg græd, da hun fortalte det, og det føltes som om noget gik i
> stykker indeni.

Fordi du fornemmer hendes smerte ved at have følt sig
nødsaget til det, eller fordi du føler, at det har besudlet
hende eller det I har sammen nu?

> - Der må da for helvede have været en anden udvej? Jeg tror det ikke,
> desværre.

Selvfølgelig var der andre udveje, det er der altid - men
ville de have været bedre? For hende? For fremtiden?
For det I skal bygge sammen?

Hun kunne være blevet hjemløs, droppet ud af gymna-
siet, være vendt hjem (til hvad der end måtte vente der,
det lader jo ikke til at have været den mest åbenlyse
mulighed)... Hun kunne have fundet en tilfældig fyr, og
have udnyttet ham som "forsørger" for en tid...

Selvfølgelig er der muligheder, også andre (måske bedre)
end dem jeg skitserer - men kunne hun se dem dengang?
Og hvor ville de have ført hende hen, i forhold til hvor hun
er nu - som menneske?

Hun vurderede det som en løsning dengang, med den viden
og ud fra det menneske hun var - hun ville måske vælge
anderledes i dag, med den viden og som det menneske
hun er nu - men hun gjorde det bedste hun kunne, udfra det
sted hun var, den dag hun traf beslutningen.

Og hun blev ikke ved det - hun er et andet sted i dag, vokset
og modnet og forandret - hun bærer det som en erindring,
som fortid - og hun fortjener ikke at blive kladret for et valg
hun traf som 17-18 årig nu. Hun fortjener respekt for at have
bragt sig selv derhen, hvor du møder hende nu - og derfor
også respekt for netop det valg.

Hvem skulle dog også kunne bebrejde hende et sådant valg,
når de ikke har været der, som hende - tvunget til sådanne
overvejelser?

> Prostition er en verden, som jeg ikke kender til. Jeg
> har ikke noget forhold til den. Jeg ved ikke, hvordan mennesker
> fungerer i den verden.

Føler du dig "fremmedgjort" overfor denne del af hendes
liv?

> jeg synes, at det var flot at hende at være hudløs
> ærlig - hun vidste, at der var en reel chance for, at jeg bare rejste
> mig og gik. Men jeg går ingen steder - ikke nu, hvor jeg endelig har
> mødt hende!!

Det synes jeg også, og jeg tænker, at hun vil accepteres,
kendes og elskes som den hun er - med fortid og det hele.
Og ja, det er vel nok stærkt, smukt, ærligt og åbent.

> Jeg elsker hende!

Det forstås.

Tusinde hilsner
Søs

---

"Morten" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:4egjpu8j1ma8vus3jqai4e1mjfd90btpu9@4ax.com...
> Hej,
>
[SNIP]

> Jeg elsker hende!
>
> Morten


Hej Morten

Det er vel nok smukt skrevet. Jeg vil minde dig om et par ting:

1) F O R T I D (hold lige fast i at det er fortid)
2) Du skriver det selv: du elsker hende
3) hun har valgt at være ærlig overfor dig - det syntes jeg er meget
ærværdigt.

Du har vel gjort ting i dit liv, som du fortryder? Røget for meget hash,
stjålet fra din mors pung eller *etellerandet* Din udkårne har gjort det
samme - bare omkring noget som berører sexualitet og kærlighed. Hun har delt
sin krop ud til fremmede for at få mad. Glem det!! Bestem dig for at det
ikke er et problem og stå ved den beslutning.

Jeg ønsker Jer al mulig lykke

Mvh Tommy

---

> Efter en uges tid ville hun fortælle mig noget alvorligt, og jeg kunne
> se på hende, at dette var ikke noget, som ville blive sjovt. Tankerne
> fløj igennem mit hoved, før hun begyndte at fortælle: Tanker om
> voldtægt, prostitution, incest. Det var sådan lige det værste, der
> faldt mig ind.
>

Hej Morten,

Først og fremmest tænk på hun har valgt at fortælle dig om sin fortid,
hun kunne lige så godt have valgt ikke at sige noget.
Så se det positive i det, at du åbenbart betyder så meget for hende, at hun
har valgt at være ærlig..... det er vel det du i sidste ende vil blive glad
for
når man skal bygge et nyt forhold...

Hilsen,
Paul.

---

Hej Morten!

On Tue, 01 Oct 2002 17:51:32 +0200, Morten <none@none.dk> wrote:
>Det viste sig, at hun for mange år siden, da hun var 17-18 år i et par
>måneder har arbejdet som prostitueret, så mine første tanker var ikke
>helt forkerte....
[SNIP]

Som de andre vil jeg også sige, at det er fortid! Hun har vist et
ufatteligt mod ved at åbne sig op for dig, og det alene viser, at du
betyder noget for hende. Nu er det så din tur til at vise, at hun
betyder noget for dig, og det kan du gøre ved at acceptere det.

Glæd dig over din kæreste, og den tillid, hun har vist dig ved at
fortælle dig om hendes fortid. Husk også på, at det er hendes
_fortid_, ovenikøbet ret fjerne fortid.

Jeg vil ønske jer alt muligt held og lykke, og jeg håber, det lykkes
for dig at ignorere det, og i stedet glæde dig over din dejlige nye
kæreste!

De venligste hilsener

Allan
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15 88 35 47

---

Morten wrote:
> Hej,

Hej Morten

> Et eller andet sted føler jeg mig hyklerisk. Et andet sted desperat
> over ikke at kunne gøre noget, ændre noget, hjælpe. Jeg vil være den,
> som altid er der for hende. Den hun kan stole på. Regne med. Gå til
> når noget brænder på.

Andre har skevet en masse gode ting, du kan forholde dig til.
At hun ærligt fortalte om sin fortid, viser hun er en bund reel kvinde,
der tager dig og det i kan have sammen dybt alvorlig, hun satte sin
egen lykke og kærlighed på spil for din skyld, ER du værd at satse på?
For mig at se, er hun en stærk og robust kvinde, som vil give sig 100%
i et forhold, hvis hun får lov og hun bliver værdsat for det menneske hun
er.

> Jeg elsker hende!

Gør du? Eller er du bare forelsket?

I hvert fald må du hurtigst muligt nå dertil, hvor du kan trække på
skulderen og sige: " Nå, og hvad så"?
ellers ødelægger du det der kunne blive dit livs kærlighed og vil
forbande dig selv resten af dit liv.
Stol på, at hun gjore det eneste mulige i den situation hun var i,
på det tidspunkt af hendes liv.

MVH
Henning

---

Hej Morten

> Jeg har den dybeste forståelse og respekt for, at hun valgte at
> fortælle mig om dette. Verden er en underlig fisk, og på en eller
> anden måde ville jeg nok have fået det at vide under alle
> omstændigheder - engang om 1, 5, 10 år. Hun valgte at lægge kortene på
> bordet med det samme, men det er ikke noget, som hun fortæller til
> alle og enhver, og jeg synes, at det var flot at hende at være hudløs
> ærlig - hun vidste, at der var en reel chance for, at jeg bare rejste
> mig og gik. Men jeg går ingen steder - ikke nu, hvor jeg endelig har
> mødt hende!!

Hvad er problemet?

> Hendes eks-kærester har jeg ingen problemer med... Vi har begge en
> fortid. Hun har haft flere rigtige kærester end jeg. Jeg har haft
> flere one-night-stands end hende. Vi diskuterer lystigt, og griner af
> dem. No problem... Vi har aftalt, at al diskussion om tidligere
> oplevelser ALTID gælder "private" ting, og jeg er sikker på, at det
> kun er dem, hun fortæller om. Og hun er dejlig - for satan, hvor er
> hun dejlig!!!

Hvad er problemet?

> Et eller andet sted føler jeg mig hyklerisk. Et andet sted desperat
> over ikke at kunne gøre noget, ændre noget, hjælpe. Jeg vil være den,
> som altid er der for hende. Den hun kan stole på. Regne med. Gå til
> når noget brænder på.

Så *vær* den person. Du kan ikke ændre på fortiden og sådan er det bare.
Tænk hvis man kunne, det ville være forfærdeligt.

> Jeg elsker hende!

Cool.


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Har du en mening om sex og samliv? Vi kan altid bruge en ny skribent.
Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4

---

On Tue, 01 Oct 2002 17:51:32 +0200, Morten wrote:

[snip en masse skrevet af mig]

Tak for alle jeres kommentarer!

Jeg havde lige brug for at få tingene ud - rart.

I har fuldstændig ret:

- Det er fortid.
- Og hva' så?
- Hvad er problemet?

Problemet er inde i mit sind - ingen tvivl om det. Og jo, det er
noget, som jeg føler mig fremmedgjort overfor. Men det skal jeg nu nok
komme over. Allerede i dag føles det mindre vigtigt end i går!

Forelskelsen varede nogle få dage, og så voksede det hele inde i mig:
Jeg har aldrig været så sikker på noget i mit liv, aldrig kastet mig
så hovedkulds ind i noget, aldrig været så ligeglad med at der ikke er
noget sikkerhedsnet.

Det føles dejligt!!! Og jo, jeg elsker hende

Mit liv er startet på ny, og jeg skal dele det med jordens skønneste
pige!!

Mvh,

Morten

---

Hej Morten

> Tak for alle jeres kommentarer!

You're welcome

> Jeg havde lige brug for at få tingene ud - rart.
>
> I har fuldstændig ret:
>
> - Det er fortid.
> - Og hva' så?
> - Hvad er problemet?

Det er jo det.

> Problemet er inde i mit sind - ingen tvivl om det. Og jo, det er
> noget, som jeg føler mig fremmedgjort overfor. Men det skal jeg nu nok
> komme over. Allerede i dag føles det mindre vigtigt end i går!

Det er jo det. Tænk hvis hun gik rundt med den del af sin fortid som et
skelet i skabet, der ikke ville ud. Det ville da være værre. Nu er kortene
lagt på bordet. Du kan forholde dig til det. Hvad vejer tungest: personen
der står foran dig lige nu og her eller hendes fortid.

> Forelskelsen varede nogle få dage, og så voksede det hele inde i mig:
> Jeg har aldrig været så sikker på noget i mit liv, aldrig kastet mig
> så hovedkulds ind i noget, aldrig været så ligeglad med at der ikke er
> noget sikkerhedsnet.

Pas på dig selv, men kast dig alligevel ud i det.

> Det føles dejligt!!! Og jo, jeg elsker hende

Livet er skønt.

> Mit liv er startet på ny, og jeg skal dele det med jordens skønneste
> pige!!

Held og lykke, men forsvind nu ikke helt fra dss


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Har du en mening om sex og samliv? Vi kan altid bruge en ny skribent.
Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4

---

> Mit liv er startet på ny, og jeg skal dele det med jordens skønneste
> pige!!

Godt at høre

---

Henrik Steen Larsen wrote:

>> Mit liv er startet på ny, og jeg skal dele det med jordens skønneste
>> pige!!
>
> Godt at høre

Jeps, det gavner tit at få sat ord på sine tanker, så man
rigtig kan se hvad de indeholder, det kan løse mange ting.
( Kunne den gamle samtaleterapeut ikke lade være med
at sige)

Held og lykke med JERES liv!

MVH
Henning

---

Morten skrev:

SNIP
Hej Morten

Først som andre har sagt: smukt indlæg.

Andet: tænk på at det er hendes fortid der har været med til at
forme det menneske du nu elsker! Selv hendes fortid som
prostitueret har gjort hende til det hun er i dag hvor du elsker
hende.

At hun er i stand til at fortælle dig det og andre private ting og
at I er i stand til at snakke fortroligt kan jo netop skyldes
hendes fortid som prostitueret. Hun har set ting vi andre kun kan
gætte om lært ting om menneskelig natur som vi andre ikke lærer.
Dette gør hende unik på mange måder i foprhold til alle de
'normale'. Måske er det netop det at hun er unik der gør at du
elsker hende?

pris dig lykkelig Morten. Det er ikke alle forundt at have en
kæreste man elsker og som deler selv sine sortere øjeblikke med en
trang til sandhed.

Du er en heldig mand
Tomas

---

Hej Morten

Helt ærligt, hold dog op med det klynkeri!

Du har mødt en kvinde som har udvist noget handlekraft i en presset fase i
sit liv.
Du har mødt en kvinde som viser dig den tillid, at fortælle nogen meget
personlige ting om sin fortid, - det havde hun ikke behøvet.

For pokker, hun har bevist at hun har noget at gi', og hun har allerede
givet dig en del af sig selv, ved at fortælle dig den historie. Det er der
nok en grund til!

Så tag dog for pokker imod hende, - vis dig som hendes ridder og overvind
dæmonerne!!

Ulvehilsner fra Peter