/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Giftes når vi får børn...
Fra : Bjarne Christensen


Dato : 26-09-02 16:14

Hej med Jer.

Alle og enhver ved godt, at når man får børn så skal man giftes.........

Ja, men hvorfor ?????

Jo, I sikre hinanden og lille-plutten hvis der sker noget med én af Jer. I
forsikre hinanden, og det er juridisk nemmere hvis man køber hus osv.

Bradr ! Kender godt alle de "almindelige" hvorfor'er, men findes der ikke et
sagligt sted på nettet hvor forholdene er listet op mod hinanden, eller et
andet sted som giver den samme overskuelighed ??

Nu HAR vi valgt at blive gift fordi vi samtidigt er heldige at vi også
elsker hinanden, men min nysgerrighed omkring alt det andet er stadigvæk
stor, så.....Nogen der har nogle gode links ??

/Dyl



 
 
Susan Bjerregaard Ni~ (26-09-2002)
Kommentar
Fra : Susan Bjerregaard Ni~


Dato : 26-09-02 19:38

Hej Dyl

Jeg kan give dig en helt anden og ganske usaglig grund:

Da jeg var barn var mine forældre ikke gift, og mine veninder, der alle
havde gifte forældre så lidt mærkeligt på mig - som om de så ikke kunne være
mine rigtige forældre. Dengang har jeg været 6-10 år gammel og det påvirkede
mig dybt.

Da vi fik vores datter var min mand (dengang kæreste) ikke gift, men det
blev vi da vores datter blev døbt. Foruden alle de saglige grunde du selv
har nævnt og de grunde som du selv bruger som argumenter for at blive gift,
så tænkte jeg da også, at jeg ikke ønskede at vores datter skulle have samme
oplevelse som jeg havde som barn.

/Sunne



"Bjarne Christensen" <dyl@city.dk> skrev i en meddelelse
news:3d932461$0$70241$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej med Jer.
>
> Alle og enhver ved godt, at når man får børn så skal man giftes.........
>
> Ja, men hvorfor ?????
>
> Jo, I sikre hinanden og lille-plutten hvis der sker noget med én af Jer. I
> forsikre hinanden, og det er juridisk nemmere hvis man køber hus osv.
>
> Bradr ! Kender godt alle de "almindelige" hvorfor'er, men findes der ikke
et
> sagligt sted på nettet hvor forholdene er listet op mod hinanden, eller et
> andet sted som giver den samme overskuelighed ??
>
> Nu HAR vi valgt at blive gift fordi vi samtidigt er heldige at vi også
> elsker hinanden, men min nysgerrighed omkring alt det andet er stadigvæk
> stor, så.....Nogen der har nogle gode links ??
>
> /Dyl
>
>



Web Woman (26-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 26-09-02 19:57

"Susan Bjerregaard Nielsen" <susan@logical.dk> skrev i en meddelelse
news:amvka7$kv$1@sunsite.dk...

Gifte sig....

Er det ikke kun for folk, der ikke stoler på hinanden og kærligheden og
derfor vikler sig ind i juriske aftaler, der er møghamrende svære at vikle
sig ud af igen? *S*

Jeg har altid foretrukket at dele morgenavisen med ham, der ikke kommer igen
om eftermiddagen bare fordi han ejer halvdelen af huset og halvdelen af alt
det andet. Ham, der ikke bare er der, fordi vi har filtret os sammen i
aftaler og økonomisk fælleskab, som man ikke sådan lige kommer ud af igen.

Og det med børnene..... jeg ved ikke rigtig, hvad det er, der er nemmere i
forhold til børnene ved at være gift.

Har i øvrigt aldrig oplevet børn gå op i, om forældre er gift eller ej.

Mvh. Lisbeth




Sander (26-09-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 26-09-02 20:19


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3d9358c9$0$1021$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Susan Bjerregaard Nielsen" <susan@logical.dk> skrev i en meddelelse
> news:amvka7$kv$1@sunsite.dk...
>
> Gifte sig....
>
> Er det ikke kun for folk, der ikke stoler på hinanden og kærligheden og
> derfor vikler sig ind i juriske aftaler, der er møghamrende svære at vikle
> sig ud af igen? *S*


Troede det var omvendt. Folk der ikke er gift, planlægger netop jura i hoved
og ..., i tilfælde af, at de går fra hinanden og de dermed ikke har så mange
rettigheder, netop fordi de ikke er gift.
Folk, der stoler på hinanden, tør også, at blive gift..... : )


> Og det med børnene..... jeg ved ikke rigtig, hvad det er, der er nemmere i
> forhold til børnene ved at være gift.


Automatisk fælles forældremyndighed f.eks. Derudover er det irriterende, at
stadig blive omtalt, som "kærester", efter et par år sammen og det første
barns ankomst. Så er der også lige fordelen, med det samme efternavn på far,
mor og børn...


Mvh. www.tjekmig.dk



Erik Olsen (26-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 26-09-02 20:41

Sander wrote:
>
> Troede det var omvendt. Folk der ikke er gift, planlægger netop jura
> i hoved og ..., i tilfælde af, at de går fra hinanden og de dermed
> ikke har så mange rettigheder, netop fordi de ikke er gift.

Vi blev gift fordi juraen var nemmere sådan. Vi havde kort forinden hørt
om et par hvor datteren døde, og hvor bedsteforældrene fik barnet fordi
moderen og barnets far ikke var gift. Vi kunne lige forestille os vores
dengang 6 måneder gamle datter i bedstemødrenes kløer ...

> Folk, der stoler på hinanden, tør også, at blive gift..... : )

Folk der stoler på hinanden, tør få børn sammen (der er selvfølgelig
også dem der ikke har overvejet hvordan det vil blive ... uha, uha).

> Automatisk fælles forældremyndighed f.eks.

Hvad skulle det gøre godt for? Der er intet som er nemt og enkelt hvis
man går fra hinanden, regler eller ikke.

> Derudover er det irriterende, at stadig blive omtalt, som "kærester",
> efter et par år sammen og det første barns ankomst.

Det har altid undret mig at de fleste holder op med at være kærester når
de bliver gift. Som om kærligheden forsvinder når "bordet fanger". Vi er
stadig kærester selvom vi har været gift i mere end 17 år.

> Så er der også lige fordelen, med det samme efternavn på far, mor
> og børn...

Hvilken fordel? Og hvem af parterne skulle iøvrigt opgive sit navn og
dermed sin identitet? Forkvaklet sludder.

Venlig hilsen
Erik Olsen



Sander (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 27-09-02 06:49


"Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:amvnu8$dta$1@sunsite.dk...


> Det har altid undret mig at de fleste holder op med at være kærester når
> de bliver gift. Som om kærligheden forsvinder når "bordet fanger". Vi er
> stadig kærester selvom vi har været gift i mere end 17 år.

Selvfølgelig er man stadig kærester, selvom man er blevet gift, men man er
samtidig mand og kone...


Mvh. www.tjekmig.dk





Erik Olsen (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 27-09-02 07:26

Sander wrote:
>
> Selvfølgelig er man stadig kærester, selvom man er blevet gift, men
> man er samtidig mand og kone...
>

Åh, når jeg studerer andre (gifte) par, synes det ikke så selvfølgeligt
at de stadig er kærester.

Vi er ikke mand og kone, men ægtefæller. "Mand og kone" er forældet
sprogbrug og anvendes ikke i lovgivningen (og husk at netop juraen var
grund til at vi giftede os). Iøvrigt synes jeg at "mand og kone" er
nedsættende betegnelser, de har mindelser om tidligere tiders
herre/slave-forhold.

Venlig hilsen
Erik Olsen


Sander (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 27-09-02 09:09


"Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:an0tme$qa4$1@sunsite.dk...
> Sander wrote:
> >
> > Selvfølgelig er man stadig kærester, selvom man er blevet gift, men
> > man er samtidig mand og kone...
> >
>
> Åh, når jeg studerer andre (gifte) par, synes det ikke så selvfølgeligt
> at de stadig er kærester.


Det ved jeg nu ikke. Mine bedsteforældre har lige haft guldbryllup forrige
år og de er helt sikkert stadig kærester... : )
Lad os bare kalde gifte par for ægtefæller, dog ser jeg ikke mand / kone
betegnelsen, som nedsættende.


Mvh. www.tjekmig.dk



Lars Fischer (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 27-09-02 23:44

"Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> wrote

> Vi er ikke mand og kone, men ægtefæller. "Mand og kone" er
> forældet sprogbrug og anvendes ikke i lovgivningen

Det er muligt at sprogbrugen ikke anvendes af lovgivningen, men den er
ikke forældet. "Mand og kone" er betegnelse for et fast, etableret
par, helt uafhængigt af ægteskabelig status. Mine venner begyndte
skam at referere til min "kone" længe før vi blev gift - som udtryk
for deres anderkendelse af, at vi var at regne for et fast par, ikke
bare kærester for en tid.

> Iøvrigt synes jeg
> at "mand og kone" er nedsættende betegnelser, de har mindelser om
> tidligere tiders herre/slave-forhold.

Nå. Det kan jeg slet ikke følge.

/Lars

Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 10:19

Lars Fischer wrote:
> "Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> wrote
>
>> Vi er ikke mand og kone, men ægtefæller. "Mand og kone" er
>> forældet sprogbrug og anvendes ikke i lovgivningen
>
> Det er muligt at sprogbrugen ikke anvendes af lovgivningen, men den er
> ikke forældet. "Mand og kone" er betegnelse for et fast, etableret
> par, helt uafhængigt af ægteskabelig status. Mine venner begyndte
> skam at referere til min "kone" længe før vi blev gift - som udtryk
> for deres anderkendelse af, at vi var at regne for et fast par, ikke
> bare kærester for en tid.

Der er ganske rigtigt meget almindeligt at kalde ægtefællen "min kone"
(eller værre: Konen) hhv. "min mand". Som om det var ikke-personer. De
har da navne, har de ikke?

Det er da iøvrigt noget af en nedvurdering af begrebet "kærester".

>> Iøvrigt synes jeg
>> at "mand og kone" er nedsættende betegnelser, de har mindelser om
>> tidligere tiders herre/slave-forhold.

Eksempelvis den formelle titulering "fru direktør Lars Fischer"
(undskyld jeg låner dit navn til eksemplet) er en del af det. Hvis du
stadig ikke forstår det, er det nok fordi du er typisk mand: Du føler
dig ikke nedværdiget. Det blev kun hustruerne.

Venlig hilsen
Erik Olsen


Inger Marie Jakobsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen


Dato : 28-09-02 11:23

"Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> wrote in news:an3s7h$n22$1
@sunsite.dk:

> Lars Fischer wrote:
>> "Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> wrote
>>
>>> Vi er ikke mand og kone, men ægtefæller. "Mand og kone" er
>>> forældet sprogbrug og anvendes ikke i lovgivningen
>>
>> Det er muligt at sprogbrugen ikke anvendes af lovgivningen, men den er
>> ikke forældet. "Mand og kone" er betegnelse for et fast, etableret
>> par, helt uafhængigt af ægteskabelig status. Mine venner begyndte
>> skam at referere til min "kone" længe før vi blev gift - som udtryk
>> for deres anderkendelse af, at vi var at regne for et fast par, ikke
>> bare kærester for en tid.
>
> Der er ganske rigtigt meget almindeligt at kalde ægtefællen "min kone"
> (eller værre: Konen) hhv. "min mand". Som om det var ikke-personer. De
> har da navne, har de ikke?
>
> Det er da iøvrigt noget af en nedvurdering af begrebet "kærester".

Hvorfor? Folk starter med at være kærester i 2. klasse i disse tider. Det
er da rart nok at have forskellige begreber til at dække forhold, som 9
ud af 10 gange ikke holder længere end et halvt år og så forhold som 9 ud
af 10 gange holder adskillelige år.

Før man bliver kærester er der en del som er venner. Er det en
nedvurdering af begrebet "ven" at insistere på at ens kæreste er ens
kæreste?

>
>>> Iøvrigt synes jeg
>>> at "mand og kone" er nedsættende betegnelser, de har mindelser om
>>> tidligere tiders herre/slave-forhold.
>
> Eksempelvis den formelle titulering "fru direktør Lars Fischer"
> (undskyld jeg låner dit navn til eksemplet) er en del af det. Hvis du
> stadig ikke forstår det, er det nok fordi du er typisk mand: Du føler
> dig ikke nedværdiget. Det blev kun hustruerne.
>

Minder mig om en gravsten jeg så engang: Her hviler fru Gårdejer <et
mandsnavn>. Stakkels kone.

MEN... tiderne har skiftet; at kalde en anden person for ens kone eller
ens mand kan være et udtryk for både kærlighed og "ejerfornemmelser" - i
begge retninger (lige så vel som det kan bruges til hurtigt at præsentere
ham eller hende for andre).

"Kone" er ikke det pæneste ord i det danske sprog, men jeg synes
personligt det er meget, meget værre at kalde voksne kvinder for piger.
Der synes jeg ligger en nedvurdering af kvinden.

--ingermarie

Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 11:36

Inger Marie Jakobsen wrote:
>
> "Kone" er ikke det pæneste ord i det danske sprog, men jeg synes
> personligt det er meget, meget værre at kalde voksne kvinder for
> piger. Der synes jeg ligger en nedvurdering af kvinden.

Det har du helt ret i. Også mange kvinder bruger "pige" om sig selv og
jævnaldrende, selvom det må have været længe siden de var piger. Måske
er de bare bange for at blive (eller være) gamle?

Det bliver "kone" dog ikke pænere af.

Venlig hilsen
Erik Olsen


Sabina Hertzum (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 28-09-02 11:40

Erik Olsen wrote:
> Det har du helt ret i. Også mange kvinder bruger "pige" om sig selv og
> jævnaldrende, selvom det må have været længe siden de var piger. Måske
> er de bare bange for at blive (eller være) gamle?

ellers kan det måske være at de føler sig yngere end de er??

personligt bruger jeg dog "tøserne"...

lidt lige som nogle mænd altid vil være en af "gutterne"....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 11:46

Sabina Hertzum wrote:
> Erik Olsen wrote:
>> Måske er de bare bange for at blive (eller være) gamle?
>
> ellers kan det måske være at de føler sig yngere end de er??

Hvad er forskellen?

> personligt bruger jeg dog "tøserne"...
>
> lidt lige som nogle mænd altid vil være en af "gutterne"....

Det er blot varianter, jeg finder dem lige så frastødende.

Venlig hilsen
Erik Olsen



Sabina Hertzum (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 28-09-02 11:52

Erik Olsen wrote:
> Sabina Hertzum wrote:
>> Erik Olsen wrote:
>>> Måske er de bare bange for at blive (eller være) gamle?
>>
>> ellers kan det måske være at de føler sig yngere end de er??
>
> Hvad er forskellen?

temmelig stor... blot fordi man inderst inde føler sig yngere end man er, er
det altså ikke ens betydende med at man er bange for at blive gammel....

det er det samme som at sige at bare fordi man foretrækker cola frem for
rødvin så er man bange for at blive ældre og moden..... det er IMO en fed
gang bullshit...

vi har vel alle ret til at være den person vi selv føler vi er uden at nogen
skal prøve at komme og dømme os alene ud fra nogle gammeldags
stereotyper.....

>> personligt bruger jeg dog "tøserne"...
>>
>> lidt lige som nogle mænd altid vil være en af "gutterne"....
>
> Det er blot varianter, jeg finder dem lige så frastødende.

hvilken variant bruger du selv?
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 11:56

Sabina Hertzum wrote:
>
> hvilken variant bruger du selv?

Jeg bruger "kæreste", "bror" (og andre tilsvarende om familie), "ven",
"bekendt" og "kollega" - ellers kalder jeg folk ved navn.

Venlig hilsen
Erik Olsen




Sabina Hertzum (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 28-09-02 11:59

Erik Olsen wrote:
> Sabina Hertzum wrote:
>>
>> hvilken variant bruger du selv?
>
> Jeg bruger "kæreste", "bror" (og andre tilsvarende om familie), "ven",
> "bekendt" og "kollega" - ellers kalder jeg folk ved navn.

og udelukker det ene det andet??

for mig er "tøserne" en betegnelse for mig selv og et par af mine veninder,
når vi tager i byen sammen.... thats all....

for mig er det blot et andet ord for "veninderne"...

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 12:00

Sabina Hertzum wrote:
>
> for mig er "tøserne" en betegnelse for mig selv og et par af mine
> veninder, når vi tager i byen sammen.... thats all....
>
> for mig er det blot et andet ord for "veninderne"...

That's not all at all.

Venlig hilsen
Erik Olsen




Sabina Hertzum (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 28-09-02 12:03

Erik Olsen wrote:
> Sabina Hertzum wrote:
>>
>> for mig er "tøserne" en betegnelse for mig selv og et par af mine
>> veninder, når vi tager i byen sammen.... thats all....
>>
>> for mig er det blot et andet ord for "veninderne"...
>
> That's not all at all.

uddyb venligst..... det lader til at du ved mere om mig end jeg gør....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 12:09

Sabina Hertzum wrote:
> Erik Olsen wrote:
>> Sabina Hertzum wrote:
>>>
>>> for mig er "tøserne" en betegnelse for mig selv og et par af mine
>>> veninder, når vi tager i byen sammen.... thats all....
>>>
>>> for mig er det blot et andet ord for "veninderne"...
>>
>> That's not all at all.
>
> uddyb venligst.....

I forsøger at gøre jer yngre end I er. Om I er bange for at blive gamle,
skal jeg ikke kunne sige, men det ligger latent i de fleste mennesker.

> det lader til at du ved mere om mig end jeg gør....

Standard afværgelsesbesværgelse.

Venlig hilsen
Erik Olsen


Sabina Hertzum (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 28-09-02 12:16

Erik Olsen wrote:
>>>> for mig er "tøserne" en betegnelse for mig selv og et par af mine
>>>> veninder, når vi tager i byen sammen.... thats all....
>>>>
>>>> for mig er det blot et andet ord for "veninderne"...
>>>
>>> That's not all at all.
>>
>> uddyb venligst.....
>
> I forsøger at gøre jer yngre end I er. Om I er bange for at blive
> gamle, skal jeg ikke kunne sige, men det ligger latent i de fleste
> mennesker.

hmmmm yngere end vi er... vi er 28 år og har det bedre end ever..... hvorfor
er det så svært at forstå at det blot for nogle er en betegnelse??

personligt har jeg det perfekt med at være 28, og glæder mig enddog til jeg
bliver 30..... så at du mener det ligger latent i de fleste mennesker, er i
min opfattelse bare en undskyldning for at prakke andre din mening på.....
kan du ikke acceptere at du ikke har ret i denne sag?

>> det lader til at du ved mere om mig end jeg gør....
>
> Standard afværgelsesbesværgelse.

nej... blot en ironisk kommentar om at du tror du ved en masse om andre
mennesker som du ikke har en skid belæg for at mene.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 12:19

Sabina Hertzum wrote:
>
>>> det lader til at du ved mere om mig end jeg gør....
>>
>> Standard afværgelsesbesværgelse.
>
> nej... blot en ironisk kommentar om at du tror du ved en masse om
> andre mennesker som du ikke har en skid belæg for at mene.....

Jeg kender ikke dig, men jeg kender til *mennesker*. Det er du ikke
gammel nok til endnu ...

Venlig hilsen
Erik Olsen




Sabina Hertzum (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 28-09-02 12:24

Erik Olsen wrote:
>>>> det lader til at du ved mere om mig end jeg gør....
>>>
>>> Standard afværgelsesbesværgelse.
>>
>> nej... blot en ironisk kommentar om at du tror du ved en masse om
>> andre mennesker som du ikke har en skid belæg for at mene.....
>
> Jeg kender ikke dig, men jeg kender til *mennesker*. Det er du ikke
> gammel nok til endnu ...

hvilket for mig frit oversat betyder at du er et gammelt emsigt fjols der
ikke kan se ud over sin egen næse og tror at verden ikke forandrer sig......

jeg er ked af at sige det, men jeg kender skam til mennesker selvom du mener
jeg ikke gør, og alle odd's er for at jeg har oplevet mere end du..... men
vil du tro noget andet så fred være med det.....

at du tror du har ret beviser mere om dig end det gør om mig..... sig gerne
til hvis du vil indgå i en seriøs debat om dette emne i stedet for at lege
den gamle viise mand..... det bliver meget hurtigt gammelt og plat...
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 12:26

Sabina Hertzum wrote:
>
> hvilket for mig frit oversat betyder at du er et gammelt emsigt fjols
> der ikke kan se ud over sin egen næse og tror at verden ikke
> forandrer sig......

Vent 20 år, og lad os tale sammen igen.

Venlig hilsen
Erik Olsen


Sabina Hertzum (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 28-09-02 12:27

Erik Olsen wrote:
> Sabina Hertzum wrote:
>>
>> hvilket for mig frit oversat betyder at du er et gammelt emsigt fjols
>> der ikke kan se ud over sin egen næse og tror at verden ikke
>> forandrer sig......
>
> Vent 20 år, og lad os tale sammen igen.

christ..... mangen til manglende respekt for andre mennesker.......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 12:32

Sabina Hertzum wrote:
> Erik Olsen wrote:
>> Sabina Hertzum wrote:
>>>
>>> hvilket for mig frit oversat betyder at du er et gammelt emsigt
>>> fjols der ikke kan se ud over sin egen næse og tror at verden ikke
>>> forandrer sig......
>>
>> Vent 20 år, og lad os tale sammen igen.
>
> christ..... mangen til manglende respekt for andre mennesker.......

I almindelighed tværtimod.

Men du har for få indlæg siden overtrådt en grænse som gør at jeg
nødvendigvis må afskrive dig som seriøs debattør.

Så jeg foreslår at vi stopper her.

Venlig hilsen
Erik Olsen


Sabina Hertzum (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 28-09-02 12:39

Erik Olsen wrote:
> I almindelighed tværtimod.
>
> Men du har for få indlæg siden overtrådt en grænse som gør at jeg
> nødvendigvis må afskrive dig som seriøs debattør.
>
> Så jeg foreslår at vi stopper her.

what goes around comes around....
hvis du havde taget mine indlæg seriøst i stedet for at afskrive mig som en
ung naiv kvinde der intet vidste om livet og verden, kunne vi have fået en
reel og god debat ud af dette..... jeg bliver vred når folk trivialiserer
mig og mine holdninger uden nogen gyldig grund.....

måske skulle du tage at overveje dine egne fordomme, inden du begynder at
påstå at blot fordi jeg er yngere så kan jeg ikke have nogen valid
mening......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Web Woman (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 28-09-02 13:04

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:Gxgl9.42821$Qk5.1766644@news010.worldonline.dk...

> måske skulle du tage at overveje dine egne fordomme, inden du begynder at
> påstå at blot fordi jeg er yngere så kan jeg ikke have nogen valid
> mening......

Ehmm.. det har Erik slet ikke påstået.

Mvh. Lisbeth



Sabina Hertzum (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 28-09-02 13:07

Web Woman wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:Gxgl9.42821$Qk5.1766644@news010.worldonline.dk...
>
>> måske skulle du tage at overveje dine egne fordomme, inden du
>> begynder at påstå at blot fordi jeg er yngere så kan jeg ikke have
>> nogen valid mening......
>
> Ehmm.. det har Erik slet ikke påstået.

citat: Jeg kender ikke dig, men jeg kender til *mennesker*. Det er du ikke
gammel nok til endnu ...

citat: Vent 20 år, og lad os tale sammen igen

hvordan skal disse citater ellers forstås??

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Web Woman (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 28-09-02 13:40

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:BXgl9.43048$Qk5.1774014@news010.worldonline.dk...

> hvordan skal disse citater ellers forstås??

Jeg vil ikke fortælle dig, hvordan de SKAL forstås.
Man kan nemlig vælge at tolke sådanne udtalelser.
Man kan også lade være og nøjes med at tage dem for, hvad de objektivt er.

Gad vide, om ikke du er enig i, at en 8-årigs evne til at aflæse *mennesker*
langt fra er lige så udviklet, som en 28-årigs?

Mvh. Lisbeth




Sabina Hertzum (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 29-09-02 00:26

Web Woman wrote:

>> hvordan skal disse citater ellers forstås??
>
> Jeg vil ikke fortælle dig, hvordan de SKAL forstås.
> Man kan nemlig vælge at tolke sådanne udtalelser.
> Man kan også lade være og nøjes med at tage dem for, hvad de
> objektivt er.

og hvad mener du objektivt de er??
for mig at se, er det en umyndiggørelse/affærdigelse af mig udelukkende pga
min alder.... og jeg er ked af at sige det men det vil jeg ganske enkelt
ikke finde mig i......
jeg forholdt mig oprindeligt udelukkende til spørgsmålet om hvorvidt man
kaldte sig selv og veninderne for "pigerne" fordi man var bange for at blive
gammel.. et udsagn jeg ikke mener er korrekt ud fra mine erfaringer med
både jævnaldrende og ældre venner og familiemedlemmer......
hvortil jeg får at vide at sådan er det bare og det kan jeg ikke forholde
mig til fordi jeg ikke er gammel nok..... du mener jeg bare skal tage det
for det det nu engang er..... det mener jeg faktisk også at jeg gør....

> Gad vide, om ikke du er enig i, at en 8-årigs evne til at aflæse
> *mennesker* langt fra er lige så udviklet, som en 28-årigs?

naturligvis er en 8 årig ikke nær så udviklet som en 28 årig men det
forhindrer mig da ikke i at lytte til og debattere med en 8 årigs meninger
på lige fod med andre......

lige som jeg også lytter til ældre menneskers meninger på lige fod med
andre.....
men hvis dette ældre menneskes mening er at jeg ingen reel mening har, blot
fordi jeg er yngere, så mister jeg komplet respekten for vedkommende, da det
udstråler en alvorlig mangel på tolerance og respekt som jeg forventer
voksne mennesker har som et minimum.......

og uanset hvad så har jeg i en alder af 28 år stadig oplevet mere end de
fleste andre 28 årige jeg kender, og forventer fuldt ud at blive behandlet
som det menneske jeg er..... er det for meget forlangt?
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 10:02

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:MUql9.49290$Qk5.1876511@news010.worldonline.dk...

> og hvad mener du objektivt de er??

Objektivt set en tør konstatering af, at du som 28-årig ved mindre om
*mennesker* end du gør om 20 år.

> for mig at se, er det en umyndiggørelse/affærdigelse af mig udelukkende
pga
> min alder....

Det kan jeg ikke se. Men jeg kan se, at du opfatter det sådan.

> naturligvis er en 8 årig ikke nær så udviklet som en 28 årig men det
> forhindrer mig da ikke i at lytte til og debattere med en 8 årigs meninger
> på lige fod med andre......

Nej. Og Erik debatterede med dig. Han tog dig seriøst. Han stod først af, da
du blev pesonligt nedladende.

> og uanset hvad så har jeg i en alder af 28 år stadig oplevet mere end de
> fleste andre 28 årige jeg kender, og forventer fuldt ud at blive behandlet
> som det menneske jeg er..... er det for meget forlangt?

Nej.. det er ikke for meget forlangt. Og som sagt... Erik tog dig seriøst
indtil det punkt, hvor debatten blev perfid.

Mvh. Lisbeth




Sabina Hertzum (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 29-09-02 10:40

Web Woman wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:MUql9.49290$Qk5.1876511@news010.worldonline.dk...
>
>> og hvad mener du objektivt de er??
>
> Objektivt set en tør konstatering af, at du som 28-årig ved mindre om
> *mennesker* end du gør om 20 år.

og det mener du er en valid grund til at affærdige et andet menneske som om
jeg intet ved?
og hvorfra kan han eller du vide at jeg ikke ved mindst lige så meget om
mennesker som han feks gør, til trods for at jeg er 20 år yngere?
mennesker er jo forskelllige og har forskellige livsopfattelser.... hvorfor
skal nogle affærdiges blot fordi de har en alder der gør at nogle _tror_ der
er mindre viden inde i det pågældende hovede?

>> for mig at se, er det en umyndiggørelse/affærdigelse af mig
>> udelukkende pga min alder....
>
> Det kan jeg ikke se. Men jeg kan se, at du opfatter det sådan.

så er du blind.......

>> naturligvis er en 8 årig ikke nær så udviklet som en 28 årig men det
>> forhindrer mig da ikke i at lytte til og debattere med en 8 årigs
>> meninger på lige fod med andre......
>
> Nej. Og Erik debatterede med dig. Han tog dig seriøst. Han stod først
> af, da du blev pesonligt nedladende.

læs lige debatten igen..... eller kik længere nede i dette indlæg.... Erik
valgte at blive nedladende længe før jeg overhovedet tænkte på det......

>> og uanset hvad så har jeg i en alder af 28 år stadig oplevet mere
>> end de fleste andre 28 årige jeg kender, og forventer fuldt ud at
>> blive behandlet som det menneske jeg er..... er det for meget
>> forlangt?
>
> Nej.. det er ikke for meget forlangt. Og som sagt... Erik tog dig
> seriøst indtil det punkt, hvor debatten blev perfid.

erik valgte allerede ret tidligt ikke at tage mig seriøst idet han
affærdigede min holdning med dette indlæg:

Sabina Hertzum wrote:
>
> for mig er "tøserne" en betegnelse for mig selv og et par af mine
> veninder, når vi tager i byen sammen.... thats all....
>
> for mig er det blot et andet ord for "veninderne"...

That's not all at all.

Venlig hilsen
Erik Olsen

så jeg mener reelt at denne debat har vist at han på intet tidspunkt mente
at min holdning var valid... om det startede med at han blot mente at jeg
havde uret, og udviklede sig til at jeg intet vidste endnu fordi jeg er for
ung, skal jeg ikke kunne sige.... men det er i og for sig også underordnet,
idet at intet af den holdning der blev lagt for dagen var oppe til debat
efter Eriks mening, idet han ikke lyttede til at andre havde en anden
holdning.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 12:46

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:LTzl9.52297$Qk5.1931592@news010.worldonline.dk...

> og det mener du er en valid grund til at affærdige et andet menneske som
om
> jeg intet ved?

En gang til... Erik har ikke affærdiget dig som menneske.

Det er DIN subjektive følelse, at du er blevet afvist - men den er du alene
ansvarlig for.

> og hvorfra kan han eller du vide at jeg ikke ved mindst lige så meget om
> mennesker som han feks gør, til trods for at jeg er 20 år yngere?

Det er helt tydeligt, at dit og Eriks kendskab til menneskelige reaktioner
og motiver er milevidt fra hinanden.

> mennesker er jo forskelllige og har forskellige livsopfattelser....
hvorfor
> skal nogle affærdiges blot fordi de har en alder der gør at nogle _tror_
der
> er mindre viden inde i det pågældende hovede?

Du bliver ved med at tale om at være blevet affærdiget på grund af din
alder. På trods af, at Erik ikke har affærdiget dig på grund af din alder.

Han affærdigede dig først i det øjeblik du blev personligt perfid. Og det
skete med direkte henvisning til, at du havde overskredet hans grænser.

> > Det kan jeg ikke se. Men jeg kan se, at du opfatter det sådan.
>
> så er du blind.......

Måske ser jeg bare tydeligere og mere klart end dig? *S*

> erik valgte allerede ret tidligt ikke at tage mig seriøst idet han
> affærdigede min holdning med dette indlæg:

At affærdige en holdning er ikke lig med ikke at tage personen seriøst!

> så jeg mener reelt at denne debat har vist at han på intet tidspunkt mente
> at min holdning var valid...

Korrekt... Erik har vist ikke den store forståelse for din forklaring på,
hvad det betyder at bruge udtrykket "tøser". Men det må man leve med, når
man kaster sig ud i en debat - at ens holdninger ikke altid vækker jubel.

Problemet i det her tilfælde er, at i dine øjne er afvisningen af din
holding lig med en respektløs afvisning af din person. Men det er DIN
subjektive følelse. Den kan du ikke klandre Erik for.

> og udviklede sig til at jeg intet vidste endnu fordi jeg er for
> ung,

Erik har intet sted skrevet, at du ikke ved noget, fordi du er for ung!

> men det er i og for sig også underordnet,
> idet at intet af den holdning der blev lagt for dagen var oppe til debat
> efter Eriks mening, idet han ikke lyttede til at andre havde en anden
> holdning.....

Jo... det gjorde og gør han faktisk.

Mvh. Lisbeth



Sabina Hertzum (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 29-09-02 13:27

Web Woman wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:LTzl9.52297$Qk5.1931592@news010.worldonline.dk...
>
>> og det mener du er en valid grund til at affærdige et andet menneske
>> som om jeg intet ved?
>
> En gang til... Erik har ikke affærdiget dig som menneske.

nej, men han har affærdiget min holdning som om det er ubetydeligt.....
hvilket også er hvad jeg har sagt, hvis du læste hvad der stod....

> Det er DIN subjektive følelse, at du er blevet afvist - men den er du
> alene ansvarlig for.

min subjektive opfattelse i denne sag er at Erik mener jeg ikke kan vide
hvordan den generelle befolkning opfatter sig selv fordi jeg ikke er gammel
nok....
ergo min holdning blev afvist på grund af udenomsting som intet havde med
sagen at gøre.... Erik selv har valgt at gå ud af debatten og ikke
argumentere for hvorfor han mener som han gør....

>> og hvorfra kan han eller du vide at jeg ikke ved mindst lige så
>> meget om mennesker som han feks gør, til trods for at jeg er 20 år
>> yngere?
>
> Det er helt tydeligt, at dit og Eriks kendskab til menneskelige
> reaktioner og motiver er milevidt fra hinanden.

ja klart... jeg har heller ikke på noget tidspunkt argumenteret imod eriks
opfattelse, blot sagt der kunne være en anden og knapt så nedværdigende måde
at se sagen på......

>> mennesker er jo forskelllige og har forskellige livsopfattelser....
>> hvorfor skal nogle affærdiges blot fordi de har en alder der gør at
>> nogle _tror_ der er mindre viden inde i det pågældende hovede?
>
> Du bliver ved med at tale om at være blevet affærdiget på grund af din
> alder. På trods af, at Erik ikke har affærdiget dig på grund af din
> alder.

måske ikke i din opfattelse, men som jeg læser hans indlæg er det præcist
hvad han har gjort......

> Han affærdigede dig først i det øjeblik du blev personligt perfid. Og
> det skete med direkte henvisning til, at du havde overskredet hans
> grænser.

jeg vil så mene at han affærdigede mig længe før det..... og henvisningen
til hans grænser kom først langt efter..... rent faktisk er afvisningen af
min holdning afsendt 32 minutter før hans henvisning til hans grænser.....
ifølge min newsreader.....

>> så er du blind.......
>
> Måske ser jeg bare tydeligere og mere klart end dig? *S*

eller måske er du bare generelt altid uenig med mig??
jeg er egentligt hamrende ligeglad med om du er enig med mig i dette eller
ej... debatten var med Erik og jeg ville hellere høre hans opfattelse af
hvorfor jeg ikke kan have en holdning nu, end jeg vil debattere med dig om
hvordan og hvorledes.....

>> erik valgte allerede ret tidligt ikke at tage mig seriøst idet han
>> affærdigede min holdning med dette indlæg:
>
> At affærdige en holdning er ikke lig med ikke at tage personen
> seriøst!

i dette tilfælde mener jeg så det er, idet hvis han tog min holdning og
erfaring seriøst ville han ikke have valgt de ord han gjorde.... og have
modargumenteret i stedet for at affærdige.....

>> så jeg mener reelt at denne debat har vist at han på intet tidspunkt
>> mente at min holdning var valid...
>
> Korrekt... Erik har vist ikke den store forståelse for din forklaring
> på, hvad det betyder at bruge udtrykket "tøser". Men det må man leve
> med, når man kaster sig ud i en debat - at ens holdninger ikke altid
> vækker jubel.

jeg forventer skam heller ikke jubel... blot accept af at jeg _kan_ have ret
ifølge mine erfaringer og opfattelser.....
som sagt har jeg på intet tidspunkt affærdiget hans holdning om at kvinder
benytter ordet piger fordi de er bange for at blive gamle... jeg har blot
modargumenteret og sagt at det _ikke altid_ er sådan, og at det ikke er
sådan i de fleste af de mennesker jeg kender........

> Problemet i det her tilfælde er, at i dine øjne er afvisningen af din
> holding lig med en respektløs afvisning af din person. Men det er DIN
> subjektive følelse. Den kan du ikke klandre Erik for.

hvorfor kan jeg ikke det?

>> og udviklede sig til at jeg intet vidste endnu fordi jeg er for
>> ung,
>
> Erik har intet sted skrevet, at du ikke ved noget, fordi du er for
> ung!

han har antydet groft at jeg ikke kan vide noget om dette, idet jeg endnu
har 20 år at "gro" i inden jeg har hans erfaring..... og idet han ikke har
argumenteret for hvorfor han tror det er sådan, kan jeg jo kun forholde mig
til det han skriver, hvilket er at jeg skal komme igen om 20 år, og den
holdning mener jeg er respektløs overfor mig og andre mennesker uanset
alder.....

>> men det er i og for sig også underordnet,
>> idet at intet af den holdning der blev lagt for dagen var oppe til
>> debat efter Eriks mening, idet han ikke lyttede til at andre havde
>> en anden holdning.....
>
> Jo... det gjorde og gør han faktisk.

henvis gerne til et sted hvor du mener han lytter til holdning jeg
fremfører, og forholder sig til den som en valid holdning??

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 16:22

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:CkCl9.52871$Qk5.1965607@news010.worldonline.dk...

> nej, men han har affærdiget min holdning som om det er ubetydeligt.....

Det ene øjeblik diskuterer du, om Erik har affærdiget dig som menneske - og
det næste handler din vrede om, at han har afvist din holding.

Der er en ret væsentlig forskel. Og du synes ikke at kunne holde de to ting
adskilt.

> ja klart... jeg har heller ikke på noget tidspunkt argumenteret imod eriks
> opfattelse, blot sagt der kunne være en anden og knapt så nedværdigende
måde
> at se sagen på......

Eriks måde at se tingene på er ikke udtryk for noget nedværdigende - men
udtryk for, at I ikke er enige.

> måske ikke i din opfattelse, men som jeg læser hans indlæg er det præcist
> hvad han har gjort......

Der er forskel på, hvad der obektivt står i en tekst - og hvordan man som
læser vælger at tolke den og hvilke følelser ens subjektive tolkning
fremprovokerer.

> idet hvis han tog min holdning og erfaring seriøst ville han ikke
> have valgt de ord han gjorde.... og have
> modargumenteret i stedet for at affærdige.....

Samme argumentationsteknik bruges ofte af par:
"Hvis du VIRKELIG elskede mig, ville du blive hjemme i aften."

Det at affærdige en holdning er ikke lig med ikke at tage personen seriøst.

> jeg forventer skam heller ikke jubel... blot accept af at jeg _kan_ have
ret
> ifølge mine erfaringer og opfattelser.....

Hvorfor skal han dog acceptere det? Han synes ikke at mene, at du kan have
ret.

> > Problemet i det her tilfælde er, at i dine øjne er afvisningen af din
> > holding lig med en respektløs afvisning af din person. Men det er DIN
> > subjektive følelse. Den kan du ikke klandre Erik for.
>
> hvorfor kan jeg ikke det?

Følelsen er din. Og dine følelser er DU ansvarlig for.

> argumenteret for hvorfor han tror det er sådan, kan jeg jo kun forholde
mig
> til det han skriver, hvilket er at jeg skal komme igen om 20 år, og den
> holdning mener jeg er respektløs overfor mig og andre mennesker uanset
> alder.....

Du synes at glemme, at han rent faktisk diskuterede emnet med dig!

> henvis gerne til et sted hvor du mener han lytter til holdning jeg
> fremfører, og forholder sig til den som en valid holdning??

Jeg har ikke påstået, at han betragter dine holdninger som valide - det gør
han jo netop ikke. Deraf debatten!

Men han viser DIG respekt i samtlige reaktioner på dine indlæg... indtil du
du kalder ham et gammelt emsigt fjols.

Mvh. Lisbeth





Sabina Hertzum (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 29-09-02 16:56

Web Woman wrote:
>> nej, men han har affærdiget min holdning som om det er
>> ubetydeligt.....
>
> Det ene øjeblik diskuterer du, om Erik har affærdiget dig som
> menneske - og det næste handler din vrede om, at han har afvist din
> holding.
>
> Der er en ret væsentlig forskel. Og du synes ikke at kunne holde de
> to ting adskilt.

jeg har hele tiden snakket om min afviste holdning.... det er dig der læser
andet og mere i det..... hvis jeg følte mig afvist som menneske ville jeg
slet ikke debattere det her.....
jeg har hele tiden sagt og ment at han har afvist min holdning _fordi_ jeg
var et yngere menneske.....
citat fra det første indlæg: jeg bliver vred når folk trivialiserer mig og
mine holdninger uden nogen gyldig grund.....
hvordan du får den vendt til at jeg føler mig afvist som menneske fatter jeg
ganske simpelt ikke...

>> ja klart... jeg har heller ikke på noget tidspunkt argumenteret imod
>> eriks opfattelse, blot sagt der kunne være en anden og knapt så
>> nedværdigende måde at se sagen på......
>
> Eriks måde at se tingene på er ikke udtryk for noget nedværdigende -
> men udtryk for, at I ikke er enige.

og det ved du hvorfra??
erik har jo valgt ikke at blande sig yderligere derfor har jeg kun dit
udsagn for det, og den kan jeg, desværre, ikke bruge til ret meget.....

>> idet hvis han tog min holdning og erfaring seriøst ville han ikke
>> have valgt de ord han gjorde.... og have
>> modargumenteret i stedet for at affærdige.....
>
> Samme argumentationsteknik bruges ofte af par:
> "Hvis du VIRKELIG elskede mig, ville du blive hjemme i aften."

ok nu bliver det plat...... vi taler om en debat, ikke et ægteskab... en
debat han selv valgte at gå ind i......

> Det at affærdige en holdning er ikke lig med ikke at tage personen
> seriøst.

hvad er det så lig med??

>> jeg forventer skam heller ikke jubel... blot accept af at jeg _kan_
>> have ret ifølge mine erfaringer og opfattelser.....
>
> Hvorfor skal han dog acceptere det? Han synes ikke at mene, at du kan
> have ret.

hvorfor går han så ind i en debat om emnet??

>> argumenteret for hvorfor han tror det er sådan, kan jeg jo kun
>> forholde mig til det han skriver, hvilket er at jeg skal komme igen
>> om 20 år, og den holdning mener jeg er respektløs overfor mig og
>> andre mennesker uanset alder.....
>
> Du synes at glemme, at han rent faktisk diskuterede emnet med dig!

du overser tydeligvis at der ikke var tale om en debat, men om et prostulat
om hvordan det forholdt sig......
jeg fosøgte at starte en debat, Erik afviste det.... simpel as that......

>> henvis gerne til et sted hvor du mener han lytter til holdning jeg
>> fremfører, og forholder sig til den som en valid holdning??
>
> Jeg har ikke påstået, at han betragter dine holdninger som valide -
> det gør han jo netop ikke. Deraf debatten!

øhhh hvad var den udtalelse så om??
hvad mente du da du skrev: Jo... det gjorde og gør han faktisk.

> Men han viser DIG respekt i samtlige reaktioner på dine indlæg...
> indtil du du kalder ham et gammelt emsigt fjols.

jeg kaldte ham intet i den retning.... jeg pointerede hvordan jeg opfattede
hans udtalelse... at han vælger at tolke det som at jeg mener han er et
gammelt emsigt fjols er vel ikke mit ansvar??

rent faktisk ville jeg have taget imod en reel debat om det emne med
kyshånd, hvis blot nogen ville tage den op med mig.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 17:37

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:yoFl9.54106$Qk5.2004644@news010.worldonline.dk...

> jeg kaldte ham intet i den retning

Det er stort tidsspilde at diskutere med dig, når du ikke mere kan holde
styr på, hvad du mener - når du derfor begynder at at fornægte dine egne ord
og modsige dig selv.

Mvh. Lisbeth





Sabina Hertzum (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 29-09-02 17:56

Web Woman wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:yoFl9.54106$Qk5.2004644@news010.worldonline.dk...
>
>> jeg kaldte ham intet i den retning
>
> Det er stort tidsspilde at diskutere med dig, når du ikke mere kan
> holde styr på, hvad du mener - når du derfor begynder at at fornægte
> dine egne ord og modsige dig selv.

sjovt... jeg forholder mig udelukkende til det du siger.....

du siger at Erik ikke kan holdes til ansvar for mine følelser i denne
henseende, ergo kan jeg vel heller ikke holdes til ansvar for hans følelser
i denne henseende......

hvorfor er det ok når det er Erik men ikke når det er mig?

og nej, jeg modsiger skam ikke mig selv.. jeg forholder mig til mine egne
ord som jeg mente dem da de blev skrevet, ikke som du forstod dem...... kan
ske man burde spørge hvad der blev ment inden man fordømmer.....
hvilket jeg jo også prøvede på med Erik men kun fik en sludder for en
sladder.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Lars Fischer (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 29-09-02 23:12

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote

> Objektivt set en tør konstatering af, at du som 28-årig ved
> mindre om *mennesker* end du gør om 20 år.

Sludder. Erik sagde

jeg kender til *mennesker*. Det er du ikke
gammel nok til endnu ...

Der er i det ikke skyggen af "mere" eller "mindre". Erik udsagn er at
Sabina *intet* ved om mennesker. Det er, for nu at sige det mildt,
himmelråbende arrogance.

> Nej. Og Erik debatterede med dig. Han tog dig seriøst. Han stod
> først af, da du blev pesonligt nedladende.

Sludder. Erik fejede Sabina af, som en person der intet ved. I
stedet for at fremføre argumenter greb Erik til at påberåde sig alder.
Vel at mærke ikke sin egen - Erik fremfører ikke, at han som den ældre
måske ved mere. Næh, Erik påberåber sig Sabinas alder -- han hævder,
at Sabina ikke er gammel nok til at man kan tage hendes holdninger
alvorligt.

Det sjove er, at den person, der anvender denne form for debatteknik,
samtidigt er så uendelig følsom at han ikke kan få sig til at kalde
sin kone for sin kone, af frygt for at være nedladende. De fine
idealer skrældes åbenbart hurtigt af når Erik bliver sagt imod.

/Lars

Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 23:51

"Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9299211C5E90fischersukdk@130.227.3.84...

> Sludder. Erik sagde
>
> jeg kender til *mennesker*. Det er du ikke
> gammel nok til endnu ...

Jeps... det skrev han.

Og da han bruger vendingen "ikke gammel nok endnu" ligger der implicit en
forventning om, at det gør Sabina nok, når hun er blevet ældre. Med alderen
får man nemlig sædvanligvis et mere og mere nuanceret kendskab til
mennesker.

Så vidt er det derfor en ret banal og indlysende selvfølgelig påstand Erik
kommer med. Man skal nemlig nærmest gå i coma for ikke at udvikle sit
kendskab til mennesker ganske gevaldigt på 20 år.

> Der er i det ikke skyggen af "mere" eller "mindre".

Joo... det er der faktisk. Det ligger i ordet "endnu".


> Erik udsagn er at Sabina *intet* ved om mennesker.

Det har Erik ikke skrevet. Han har udelukkende skrevet, at hun ikke kender
til mennesker. Hvilket ikke er det samme som at skrive, at hun intet ved om
mennesker.

Der er adskillige lag af erkendelse, viden og kvalitet til forskel på at
vide "noget" om mennesker og at kende til mennesker.

> Sludder. Erik fejede Sabina af, som en person der intet ved.

Forkert. Der er meget langt fra at hævde, at en person ikke kender
mennesker - til at hævde, at personen intet ved.

> Erik påberåber sig Sabinas alder -- han hævder,
> at Sabina ikke er gammel nok til at man kan tage hendes holdninger
> alvorligt.

Ja.. til at han ikke kan tage hendes holdning til et meget konkret emne
alvorligt.
Han har ikke udtalt sig om hende holdninger generelt, så vi ved faktisk
ikke, om Erik i det hele taget har svært ved at tage Sabinas holdninger
alvorligt. Eller om det kun er en helt specifik holdning, han ikke kan tage
alvorligt.

Nå.. nu er det her sgu da ved at være off topic i forhold til gruppen.
Det er en debat om retorik og det hører ikke hjemme her.


Mvh. Lisbeth





Sabina Hertzum (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 30-09-02 07:06

Lars Fischer wrote:
> "Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote
>
>> Objektivt set en tør konstatering af, at du som 28-årig ved
>> mindre om *mennesker* end du gør om 20 år.
>
> Sludder. Erik sagde
>
> jeg kender til *mennesker*. Det er du ikke
> gammel nok til endnu ...
>
> Der er i det ikke skyggen af "mere" eller "mindre". Erik udsagn er at
> Sabina *intet* ved om mennesker. Det er, for nu at sige det mildt,
> himmelråbende arrogance.

Tak
det der også undrer mig i denne sag er at der jo ikke er nogen der kan vide
hvor meget enkelte personer reelt ved eller har oplevet i deres liv,
udelukkende ud fra deres alder.....
feks har jeg i min "unge" alder oplevet mere og brugt langt mere tid på
selvransagelse end andre kvinder i min familie..... udelukkende som resultat
af den situation jeg lever i..... på mange områder er jeg lige så viis som
min mor, hvis ikke mere..... og hun er de famøse 20 år ældre end jeg.......

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Anja R. (05-10-2002)
Kommentar
Fra : Anja R.


Dato : 05-10-02 20:19

Erik Olsen wrote:

> Jeg kender ikke dig, men jeg kender til *mennesker*. Det er du >ikke
> gammel nok til endnu ...

Livserfaring får man ikke kun af at leve, men også af at opleve...

Anja R.




--
Se mine hunde på:
http://home19.inet.tele.dk/japanese/
--



Tomas O. (12-10-2002)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 12-10-02 07:48

"Anja R." <SPAM_NEJTAK_a_runge@mail.dk> wrote in
news:3d9f3b1f$0$32537$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

> Erik Olsen wrote:
>
>> Jeg kender ikke dig, men jeg kender til *mennesker*. Det er du >ikke
>> gammel nok til endnu ...
>
> Livserfaring får man ikke kun af at leve, men også af at opleve...

Smukt sagt. Det er nemlig ganske rigtigt. Man får sgutte megen livserfaring
af at sidde hjemme foran flimmeren i 5 timer hver dag i 30 år.

Tomas

Inger Marie Jakobsen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen


Dato : 29-09-02 18:54

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in news:FGfl9.42331
$Qk5.1752082@news010.worldonline.dk:

> Erik Olsen wrote:
>> Det har du helt ret i. Også mange kvinder bruger "pige" om sig selv og
>> jævnaldrende, selvom det må have været længe siden de var piger. Måske
>> er de bare bange for at blive (eller være) gamle?
>
> ellers kan det måske være at de føler sig yngere end de er??
>
> personligt bruger jeg dog "tøserne"...
>
> lidt lige som nogle mænd altid vil være en af "gutterne"....
>

Der er situationer, hvor det er ok at kalde en flok kvinder for en flok
piger eller tøser. Humor er ofte en del af det...


Men, det jeg tænkte på var mere situationer, hvor man skal beskrive en
voksen kvinde, som man egentlig ikke kender. F.eks: "Jeg så en pige igår
som jeg bare tændte helt vildt på"... "Nå? Hvor gammel var hun da?",
"Omkring 25 år" ?!?

Og naturligvis så er der ingen kvinder med i erotiske film eller billeder.
Det er altid "piger".

Og... Nogle gange kan man ligefrem støde på udtrykket: "Mænd og piger".

Det var såmænd bare det som jeg synes var værre end at kalde nogen for en
"kone".. hehe.. Jeg er nu også ret sikker på at en video med titlen "Vilde
koner i varmen" ikke sælger ret godt

--ingermarie

Sabina Hertzum (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 29-09-02 20:10

Inger Marie Jakobsen wrote:

> Der er situationer, hvor det er ok at kalde en flok kvinder for en
> flok piger eller tøser. Humor er ofte en del af det...

lige præcis*G*
ofte hører jeg det i forbindelse med kvinder i en lidt lystig stemning..
jeg husker feks et par damer fra en ferietur da jeg var 18 år gammel i
spanien... de har været omkirng 60-65 år og rigtig festlige og alt i alt et
par dejlige kvinder, synes jeg og min veninde.....
vi mødte dem flere gange på vores "stam burgerbar" og henviste konsekvent
til dem som "tøserne", fordi de i vores opfattelse var "tøser" på lige fod
med os..... stadig den dag i dag når jeg kigger på billeder, omtaler jeg dem
som"tøserne"....

når min mor omtaler kvinderne fra hendes arbejdsplads ( som svinger i
alderen fra 19 til 60 år) er det også som "pigerne"....

og i mange andre situationer oplever jeg mine mostre omtale hinanden som
"pigerne/tøserne" uden at det på nogen vis er fordi de ikke er tilfredse med
deres alder.... min mor er den yngste af dem og bliver 50 til næste
sommer....

> Men, det jeg tænkte på var mere situationer, hvor man skal beskrive en
> voksen kvinde, som man egentlig ikke kender. F.eks: "Jeg så en pige
> igår som jeg bare tændte helt vildt på"... "Nå? Hvor gammel var hun
> da?", "Omkring 25 år" ?!?

en kvinde på 25 kan stadig være en pige i min opfattelse, men det afhænger
mere af hendes udstråling end af hendes alder.....
ser jeg feks en ung kvinde på 19 der kommer gående med en barnevogn og en
unge mere ved hånden vil jeg umiddelbart se hende som en kvinde, i stedet
for som en pige..... men det er mere omstændighederne omkring det der afgør
det..... og naturligvis om hun virker afslappet og naturlig i sin rolle som
mor....
en pige på 19 der passer disse pågældende børn vil feks nærmere have
udstrålingen af en "pige", frem for udstrålingen af en "kvinde".....
det samme kan gøre sig gældende uanset om hun er 25 eller 35..... det er
udstrålingen der tæller for mig....

i den episode hvor jeg omtaler veninderne er det præcist den lidt
humoristiske side af sagen og lige så meget for at beskrive det forhold jeg
og "tøserne" har indbyrdes....

> Og naturligvis så er der ingen kvinder med i erotiske film eller
> billeder. Det er altid "piger".

det er jo så en helt anden side af sagen....

> Og... Nogle gange kan man ligefrem støde på udtrykket: "Mænd og
> piger".

reelt set kan jeg ikke se at "pigerne" eller "tøserne" er ret meget værre
end "gutterne" eller "kammerarterne".... det er en betegnelse der
udelukkende er designet til at skabe en form for forståelse for hvilket
forhold der er personerne imellem...

> Det var såmænd bare det som jeg synes var værre end at kalde nogen
> for en "kone".. hehe.. Jeg er nu også ret sikker på at en video med
> titlen "Vilde koner i varmen" ikke sælger ret godt

hehe*G* jeg kan i perioder godt finde på at kalde min kæreste for et væld af
forskellige ting... som feks min bedre halvdel, mand, husbond, pengepung*G*
men som oftest er det i en venskabelig og morsom tone overfor gode
venner......
lige som jeg også er sikker på at jeg bliver kaldt flere forskellige ting af
ham ( ikke at han vil indrømme det*G*)
jeg betragter det en smule som et kompliment hvis hans venner kalder mig for
"konen" eller lignende ( for mig) kælenavne, fordi jeg føler de på den måde
anerkender det forhold vi har til hinanden.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Lars Fischer (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 28-09-02 20:22

"Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk>

> Der er ganske rigtigt meget almindeligt at kalde ægtefællen "min
> kone" (eller værre: Konen) hhv. "min mand". Som om det var
> ikke-personer.

Det kan jeg slet ikke følge. Kan du ikke prøve at forklare hvad
forskellen er på at sige "min mand" og at sige "min kæreste"? Hvis
"min mand" er upersonligt, hvorfor er "min kæreste" så ikke?

Personligt kan jeg ikke se nogen som helst forskel.

> De har da navne, har de ikke?

Jo. Men man har ikke lov at antage at andre kender dem.

> Det er da iøvrigt noget af en nedvurdering af begrebet
> "kærester".

Ikke forstået. Kan du forklare?

> Eksempelvis den formelle titulering "fru direktør Lars Fischer"
> (undskyld jeg låner dit navn til eksemplet) er en del af det.

Ja, vi kan hurtigt blive enige om, at den sprogbrug er meget
ubehagelig. Det er et levn fra en kønsopfattelse, som for de
fleste af os hører fortiden til. Min mor blev rasende over at
blive tiltalt på den måde for 40-50 år siden.

Jeg kan bare ikke se relevansen for den aktuelle diskussion. Der
er ingen som helst sammenhæng mellem overstående sprogbrug og at
bruge betegnelsen "min mand".

> Hvis du stadig ikke forstår det, er det nok fordi du er typisk
> mand: Du føler dig ikke nedværdiget. Det blev kun hustruerne.

Vrøvl. Prøv om du kan forklare, hvorfor min kone skulle følge sig
nedværdiget ved at omtale mig som "min mand" over for kolleger
eller venner?

/Lars

Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 21:54

Lars Fischer wrote:
>
> Kan du ikke prøve at forklare hvad forskellen er på at sige
> "min mand" og at sige "min kæreste"? Hvis
> "min mand" er upersonligt, hvorfor er "min kæreste" så ikke?

Så har jeg ikke forklaret mig godt nok. Jeg omtaler ikke Bente som "min
kæreste", jeg omtaler hende som Bente. "Mine kæreste" bruger jeg kun
hvis nogen (få) har brug for forklaring om hvem hun er.

>> De har da navne, har de ikke?
>
> Jo. Men man har ikke lov at antage at andre kender dem.

Selvfølgelig har man lov at antage at andre kender navnet, når man selv
bruger det.

>> Det er da iøvrigt noget af en nedvurdering af begrebet
>> "kærester".
>
> Ikke forstået. Kan du forklare?

Du skrev: "Mine venner begyndte skam at referere til min "kone" længe
før vi blev gift - som udtryk for deres anderkendelse af, at vi var at
regne for et fast par, ikke bare kærester for en tid." Det synes jeg er
en nedvurdering af begrebet "kæreste".


> Jeg kan bare ikke se relevansen for den aktuelle diskussion. Der
> er ingen som helst sammenhæng mellem overstående sprogbrug og at
> bruge betegnelsen "min mand".

Jeg skrev: "Iøvrigt synes jeg at "mand og kone" er nedsættende
betegnelser, de har mindelser om tidligere tiders herre/slave-forhold."
Jeg gav blot et eksempel på disse mindelser som i mine øren altid vil
hænge fast ved ordene "mand og kone".

> Prøv om du kan forklare, hvorfor min kone skulle følge sig
> nedværdiget ved at omtale mig som "min mand" over for kolleger
> eller venner?

Det har jeg vist ikke skrevet. Ordene, ja, men du har fået vendt lidt
rundt på dem.

I mine øren klæber det gamle ejendomsforhold stadig ved ordene "mand og
kone" som , og dette var særligt nedværdigende for kvinden.

Mit andet argument mod brugen af "mand og kone", men uden sammenhæng med
det første, er at ægtefællen dog er et menneske som har et navn, så
hvorfor ikke bruge det?

Det er iøvrigt ikke anderledes end når forældre lærer deres børn at
kalde sig "mor" og "far". Vi har altid kaldt hinanden ved navn og
forventet at vores børn gjorde det samme. Da Sanne, vores ældste datter,
var startet i vuggestuen, begyndte hun på et tidspunkt at kalde mig
"moar" når jeg hentede hende, ganske som de andre børn. Pædagogernes
udtryk var ubetaleligt. Når Sanne eller Gitte sidenhen fra tid til anden
kalder os "mor" eller "far", kalder vi hende bare "datter", så holder
hun hurtigt op med det plat.

Venlig hilsen
Erik Olsen


Uffe Holst (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 28-09-02 22:08


In an article of 28 Sep 2002 Erik Olsen wrote:

> Det er iøvrigt ikke anderledes end når forældre lærer deres børn at
> kalde sig "mor" og "far". Vi har altid kaldt hinanden ved navn og
> forventet at vores børn gjorde det samme. Da Sanne, vores ældste datter,
> var startet i vuggestuen, begyndte hun på et tidspunkt at kalde mig
> "moar" når jeg hentede hende, ganske som de andre børn. Pædagogernes
> udtryk var ubetaleligt. Når Sanne eller Gitte sidenhen fra tid til anden
> kalder os "mor" eller "far", kalder vi hende bare "datter", så holder
> hun hurtigt op med det plat.

Ja, det har jeg aldrig forstået. At forældrene til børn insisterer på,
at børnene skal kalde dem ved fornavn i stedet for "mor" og "far", er
efter min mening en afstandtagen til familien og familiesammenholdet.
Jeg føler også i høj grad, at det er en afstandtagen fra forældrenes
side til det ansvar, de har over for deres børn.

Jeg må indrømme, at det vender sig i mig, når børn kalder deres forældre
ved navn. Det er en vederstyggelighed.

Men sådan er vi jo så forskellige.

--
Uffe Holst


Inger Pedersen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 28-09-02 22:27


"Uffe Holst" <uffe@eremitage.dk> skrev i en meddelelse
klip

Jeg må indrømme, at det vender sig i mig, når børn kalder deres forældre
ved navn. Det er en vederstyggelighed.

Men sådan er vi jo så forskellige.

-----

Nå ja, ligefrem vederstyggelighed....
Min søn havde for 30 år siden i vuggestuen en pædagog, som også hed Inger.
Når han kaldte hende MOR, fik han at vide, at det ikke hed mor, men Inger.
Med det resultat, at han holdt op med at kalde mig mor og i stedet Inger.
Totalt forvirret, arme unge.
Det var jeg bestemt ikke begejstret for.
Èn ting er, at man er et individ med et navn - et andet er altså at man er
en del af en gruppe (her familien) med en helt særlig rolle, som man da
forhåbentlig er glad/stolt over.

Og ja - sådan er vi jo så forskellige.

Hilsen Inger





Lars Fischer (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 28-09-02 23:27

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> wrote

> Èn ting er, at man er et individ med et navn - et andet er altså
> at man er en del af en gruppe (her familien) med en helt særlig
> rolle, som man da forhåbentlig er glad/stolt over.

Præcis. Tak.

/Lars

Uffe Holst (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 29-09-02 13:23


In an article of 28 Sep 2002 Inger Pedersen wrote:

>> Jeg må indrømme, at det vender sig i mig, når børn kalder deres forældre
>> ved navn. Det er en vederstyggelighed.

> Nå ja, ligefrem vederstyggelighed....

Ja. Det vender sig i mig, når jeg hører det. Jeg synes, det er unaturligt
og forkert. Det er en vederstyggelighed.

:)

--
Uffe Holst


Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 23:38

Uffe Holst wrote:
>
> Ja, det har jeg aldrig forstået. At forældrene til børn insisterer på,
> at børnene skal kalde dem ved fornavn i stedet for "mor" og "far", er
> efter min mening en afstandtagen til familien og familiesammenholdet.
> Jeg føler også i høj grad, at det er en afstandtagen fra forældrenes
> side til det ansvar, de har over for deres børn.

Det kan jeg garantere dig for at det ikke er i vores tilfælde; jeg kan
ikke tale for andre. Vi har altid følt at "mor" og "far" er
massebetegnelser. Vi vil være noget ganske særligt for vores børn, ikke
bare "mor" og "far".

Jeg har altid moret mig over når der var et barn der råbte "moar" på en
legeplads, og ti mødre strakte hals for at finde ud af hvem der råbte


> Jeg må indrømme, at det vender sig i mig, når børn kalder deres
> forældre ved navn. Det er en vederstyggelighed.

Jeg håber da sandelig ikke du bliver syg

> Men sådan er vi jo så forskellige.

Ja, heldigvis.

Venlig hilsen
Erik Olsen



Uffe Holst (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 29-09-02 13:39


In an article of 29 Sep 2002 Erik Olsen wrote:

> > Ja, det har jeg aldrig forstået. At forældrene til børn insisterer på,
> > at børnene skal kalde dem ved fornavn i stedet for "mor" og "far", er
> > efter min mening en afstandtagen til familien og familiesammenholdet.
> > Jeg føler også i høj grad, at det er en afstandtagen fra forældrenes
> > side til det ansvar, de har over for deres børn.
>
> Det kan jeg garantere dig for at det ikke er i vores tilfælde; jeg kan
> ikke tale for andre. Vi har altid følt at "mor" og "far" er
> massebetegnelser. Vi vil være noget ganske særligt for vores børn, ikke
> bare "mor" og "far".

Tjah... for mig er "mor" og "far" det vigtigste for et barn. Med "mor" og
"far" bindes barnet til forældrene. Det er de eneste to personer, som
barnet kalder "mor" og "far", hvilket gør netop disse to personer til noget
helt specielt for barnet.

At barnet kalder sin far "Erik" og mor "Bente" (var det vist), er
selvfølgelig meget godt, men det er måske ikke de eneste personer, som
barnet kalder det. Måske hedder pædagogen nede i børnehaven Erik, og
nabokonen (ups, jeg sagde kone) hedder måske Bente.

Pludselig er "Erik" og "Bente" nærmest blevet til massebetegnelser for
barnet -- der er i hvert fald mere end én person, som barnet kalder det
samme. Der er derimod kun én person, som barnet ville kalde "mor" og "far".

Men vi har helt klart en forskellig opfattelse af, hvad der lægges i
betegnelserne "mor" og "far", hvilket dit "Vi vil være noget ganske særligt
for vorese børn, ikke bare 'mor' og 'far'" viser alt for tydeligt -- jeg
mener netop, at "mor" og "far" er noget ganske særligt.

> Jeg har altid moret mig over når der var et barn der råbte "moar" på en
> legeplads, og ti mødre strakte hals for at finde ud af hvem der råbte
>

Ja, naturligvis er det sjovt.

Men at barnet råber på mor og far har samtidig den fordel, at hvis der er
et problem, f.eks. sidder fast i et klatrestativ eller lignende, så kan det
være, at andre forældre opdager problemet og reagerer, hvis den egentlige
forældre ikke har hørt barnet kalde. Råbes der derimod på Erik, så er du
den eneste, der vil reagere, og du er måske et sted, hvor du ikke kan høre
barnet.

--
Uffe Holst


Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 12:54

"Uffe Holst" <uffe@eremitage.dk> skrev i en meddelelse
news:D4.84.kL2GMA5KLsbY4Od.NR@eremitage.dk...


> Ja, det har jeg aldrig forstået. At forældrene til børn insisterer på,
> at børnene skal kalde dem ved fornavn i stedet for "mor" og "far",

Jeg har aldrig ligefrem insisteret på, at min datter skal bruge vores navne.
Men forklaringen er vel nok, at jeg aldrig har sagt "kom hen til mor" men i
stedet "Kom hen til Lisbeth".

Og jeg holdt selv op med at sige mor og far til mine forældre, da jeg
flyttede hjemmefra. Da begyndte jeg at kalde dem ved navn. Siger dog nogle
gange "lille mor" om min mor.

Min datter har - måske derfor - altid kaldt sine morforældre ved navn.
Derimod taler hun overvejende om farfar - mens farmor primært blev kaldt ved
navn.

> Jeg må indrømme, at det vender sig i mig, når børn kalder deres forældre
> ved navn. Det er en vederstyggelighed.
> Men sådan er vi jo så forskellige.

Ja.. sådan er vi så forskellige. *S*

Men jeg kan love dig, at når der står en flok unger og en af dem råber efter
MOR, så er det så nemt og bekvemt at vide, at er det min datter, der kalder,
så råber hun på Lisbeth. Og så er det ikke samtlige mødre i miles omkreds,
der behøver reagere *S*

Mvh. Lisbeth





Lars Fischer (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 28-09-02 23:24

"Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> wrote

> Så har jeg ikke forklaret mig godt nok. Jeg omtaler ikke Bente
> som "min kæreste", jeg omtaler hende som Bente. "Mine kæreste"
> bruger jeg kun hvis nogen (få) har brug for forklaring om hvem
> hun er.

Tjah. Så du bruger altså selv betegnelsen "kæreste" overfor folk,
der ikke ved hvad hun hedder. Prøv så om du kan forklare, hvorfor
"kæreste" er bedre end "kone".

Jeg bruger naturligvis osse et navn i sammenhænge hvor jeg ved at
der er kendt. Men jeg forventer ikke, at kolleger, læsere af
usenet, mennesker jeg ser til fodbold nu og da, etc. etc., kan
huske, hvad min kone hedder.

> Selvfølgelig har man lov at antage at andre kender navnet, når
> man selv bruger det.

"skal du med til fodbold på torsdag"
"nej, det er Bentes fødselsdag"
"Bente?"
"min kone"
"ah, OK".

Nej, det kan man ikke forvente af andre ved.

Iøvrigt - syn's du så osse det er forkert at omtale "min mor", "min
datter", "min søn", osv? Eller er det kun "mand" og "kone" du har
nået imod. I så fald - hvad er forskellen?

> Du skrev: "Mine venner begyndte skam at referere til min "kone"
> længe før vi blev gift - som udtryk for deres anderkendelse af,
> at vi var at regne for et fast par, ikke bare kærester for en
> tid." Det synes jeg er en nedvurdering af begrebet "kæreste".

Hvorfor dog det? Nogen gange når man er kærester (især når man er
meget ung) varer det kun et par måneder, eller måske et års tid.
Andre gange er man kærester "for altid", man flytter sammen, man
danner familie.

I sidstnævnte tilfælde bruger man (der hvor jeg nu kommer fra)
betegnelsen "mand & kone". Man er naturligvis stadig kærester,
bare på en anden måde en når man er 3-ugers kærester i gymnasiet.

Jeg kan ikke se hvordan der kan ligge en nedvurdering af "kæreste"
i det. Det handler blot om at sætte ord på virkeligheden sådan som
den nu er.

> Jeg skrev: "Iøvrigt synes jeg at "mand og kone" er nedsættende
> betegnelser, de har mindelser om tidligere tiders
> herre/slave-forhold." Jeg gav blot et eksempel på disse mindelser
> som i mine øren altid vil hænge fast ved ordene "mand og kone".

Der kan jeg kun sige, at den forbindelse kan jeg ikke se. Den er
ikke til stede i min brug af de ord. At du tillægger ordene den
værdi må stå for din egen regning.

> I mine øren klæber det gamle ejendomsforhold stadig ved ordene
> "mand og kone" som , og dette var særligt nedværdigende for
> kvinden.

OK. Det gør der så ikke i mine. Når jeg bruger "min kone" så er
det blot en kort form af "den person, jeg lever sammen med" - det
er en forklarende betegnelse.

> Mit andet argument mod brugen af "mand og kone", men uden
> sammenhæng med det første, er at ægtefællen dog er et menneske
> som har et navn, så hvorfor ikke bruge det?

Tror du da jeg går rundt og tiltaler min kone med "Kone" i det
daglige. Du må ha' spist søm.

Jeg bruger "min kone", når det er nødvendigt for at gøre det jeg
siger forståeligt, et navn når jeg ved at sammenhængen er kendt.

> Når Sanne
> eller Gitte sidenhen fra tid til anden kalder os "mor" eller
> "far", kalder vi hende bare "datter", så holder hun hurtigt op
> med det plat.

Ak ja. Fanatisme er noget sjovt noget. Jeg kunne ikke drømme om
at forsøge at gøre min datter forkert uanset om hun kalder mig
"far" eller "Lars".

/Lars

Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 12:57

"Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns929841154B62fischersukdk@130.227.3.84...

> Tjah. Så du bruger altså selv betegnelsen "kæreste" overfor folk,
> der ikke ved hvad hun hedder. Prøv så om du kan forklare, hvorfor
> "kæreste" er bedre end "kone".

Min kæreste betyder - den jeg holder mest af.
Min kone betyder..... hende jeg er gift med.

> Andre gange er man kærester "for altid", man flytter sammen, man
> danner familie.

Og mange gange er man mand og kone uden at være kærester.

Mvh. Lisbeth



Erik Olsen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 29-09-02 17:25

Web Woman wrote:
> "Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns929841154B62fischersukdk@130.227.3.84...
>
>> Tjah. Så du bruger altså selv betegnelsen "kæreste" overfor folk,
>> der ikke ved hvad hun hedder. Prøv så om du kan forklare, hvorfor
>> "kæreste" er bedre end "kone".
>
> Min kæreste betyder - den jeg holder mest af.
> Min kone betyder..... hende jeg er gift med.
>
>> Andre gange er man kærester "for altid", man flytter sammen, man
>> danner familie.
>
> Og mange gange er man mand og kone uden at være kærester.

Tak, Lisbeth. Jeg havde grundet over hvordan jeg skulle svare Lars. Og
så skriver du det bare på den der enkle og forståelige måde.

Venlig hilsen
Erik Olsen


Lars Fischer (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 29-09-02 23:27

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk>

> Min kæreste betyder - den jeg holder mest af.
> Min kone betyder..... hende jeg er gift med.

Og for alle praktiske formåls skyld betyder "kone" osse "kæreste".
Kone indeholder bare mere information.

Jeg beklager, men i mine øjne er dit argument flueknepperi. I den
virkelige verden går vi ikke og skelner på den måde.

> Og mange gange er man mand og kone uden at være kærester.

Er man virkelig? Er det noget du ved af personlig erfaring? Hvis det
var sådan, hvorfor skulle folk så blive sammen - skilsmisseraten er jo
høj, så man må formode, at de der holder op med at være kærester osse
holder op med at være mand og kone.

/Lars

Web Woman (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 30-09-02 00:06

"Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns929948F8A027fischersukdk@130.227.3.84...

> Og for alle praktiske formåls skyld betyder "kone" osse "kæreste".
> Kone indeholder bare mere information.

Kone betyder ikke kæreste.

Og det ene ord indeholder ikke mere information end det andet.

> Jeg beklager, men i mine øjne er dit argument flueknepperi. I den
> virkelige verden går vi ikke og skelner på den måde.

Jo.. det gør man afgjort.

> Er man virkelig? Er det noget du ved af personlig erfaring?

Ja! Jeg ved, at mange er mand og kone uden at være hinandens kæreste.

> Hvis det var sådan, hvorfor skulle folk så blive sammen -
> skilsmisseraten er jo høj, så man må formode, at de der holder op
> med at være kærester osse holder op med at være mand og kone.

Det gør de nok også i mange tilfælde.

Men inden de når så vidt - HVIS de vover skilsmissen - befinder de sig i en
fase, hvor de kun er hinandens mand og kone, men langt fra hinandens
kæreste.

Mvh. Lisbeth






Sabina Hertzum (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 30-09-02 06:59

Web Woman wrote:
> "Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns929948F8A027fischersukdk@130.227.3.84...
>
>> Og for alle praktiske formåls skyld betyder "kone" osse "kæreste".
>> Kone indeholder bare mere information.
>
> Kone betyder ikke kæreste.
>
> Og det ene ord indeholder ikke mere information end det andet.

jeg må give Lars ret.... Kone siger mere end Kæreste...

en kæreste kan være alt fra hende man mødte for 3 uger siden og er lun på,
til hende man vælger at dele seng med hver dag, og alt derimellem...
en Kone er hende man har valgt at gifte sig med, og derfor efter al
sansynelighed bor sammen med og enten har eller ønsker at få en familie
med....

>> Er man virkelig? Er det noget du ved af personlig erfaring?
>
> Ja! Jeg ved, at mange er mand og kone uden at være hinandens kæreste.

det er da så vel deres valg..... og blot fordi man bliver gift og dermed kan
kalde sig mand og kone, er det jo ikke en utvetydig sandhed at kæreste
statusen forsvinder, det er op til det enkelte par at bibeholde den....

>> Hvis det var sådan, hvorfor skulle folk så blive sammen -
>> skilsmisseraten er jo høj, så man må formode, at de der holder op
>> med at være kærester osse holder op med at være mand og kone.
>
> Det gør de nok også i mange tilfælde.
>
> Men inden de når så vidt - HVIS de vover skilsmissen - befinder de
> sig i en fase, hvor de kun er hinandens mand og kone, men langt fra
> hinandens kæreste.

det er jo en fase alle par kan risikere og ende i, selv kæreste par eller
forlovede par..... det er langt de færreste der er "kærester" med alt hvad
dertil hører hele parforholdet igennem..... i perioder er man vel også mere
venner end kærester, eller en anden form for menneskelig relation.....

i et velfungerende forhold er der vel også plads til det hele.... til både
konen, kæresten, moderen, elskerinden, kvinden, pigen, veninden, og til
manden, kæresten, faderen, elskeren, husbonden, fyren og vennen.....
jeg ville ihvertfald nødigt være i et forhold hvor min kærestes rolle er
udelukkende at være min kæreste...... det vil for mig være enormt
kedeligt....

for mig at se er det socialt uacceptabelt at blive skilt.... ihvertfald
langt mere end det er at gå fra hinanden når man "blot" er kærester..... og
det uanset om der er børn involveret eller ej...... personligt kan jeg ikke
se forskellen, det er jo bare et stykke papir.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Web Woman (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 30-09-02 07:35


"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:1LRl9.57188$Qk5.2187046@news010.worldonline.dk...

> jeg må give Lars ret.... Kone siger mere end Kæreste...

En ting er ordene - noget helt andet er de mennesker, vi siger kone og
kæreste om og den værdi vi tillægger de mennesker, der omtales kone og
kæreste.

Betydningen af kone og kæreste er ret forskellige. Det ene er ikke en
værdiladet betegnelse. Det er den anden derimod. Det ene ord siger INTET
overhovedet om ens følelser for personen. Det gør det andet.

Det udelukker selvfølgelig ikke, at konen kan være vigtigere end kæresten
*S*

> en kæreste kan være alt fra hende man mødte for 3 uger siden og
> er lun på, til hende man vælger at dele seng med hver dag, og alt
> derimellem... en Kone er hende man har valgt at gifte sig med, og
> derfor efter al sansynelighed bor sammen med og enten har eller
> ønsker at få en familie med....

Jamen jada. Sådan kan det sagtens være. Konen man lige har giftet sig med
betyder fo9rhåbentlig og sandsynligvis langt mere for en end kæresten man
havde året forinden.

Kæreste kan også være et ord man bruger om hende, man tæver i dag og smider
på gaden i morgen - og så kan man nok stille spørgsmål ved, hvor stor
betydning dén kæreste havde.

Det samme kan være tilfældet med konen.

Men jeg taler om ords betydning. Og mens kæreste er et værdiladet ord, der
slet og ret betyder "det kæreste jeg ved" så er "kone" et helt neutralt ord,
der slet og ret betegner et gift kvindemenneske.

Mvh. Lisbeth



Sabina Hertzum (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 30-09-02 07:53

Web Woman wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:1LRl9.57188$Qk5.2187046@news010.worldonline.dk...
>
>> jeg må give Lars ret.... Kone siger mere end Kæreste...
>
> En ting er ordene - noget helt andet er de mennesker, vi siger kone og
> kæreste om og den værdi vi tillægger de mennesker, der omtales kone og
> kæreste.

nu snakker jeg jo ikke om personer der har betegnelserne kone eller
kæreste... men om ordenes betydning generelt i hverdagen......

> Betydningen af kone og kæreste er ret forskellige. Det ene er ikke en
> værdiladet betegnelse. Det er den anden derimod. Det ene ord siger
> INTET overhovedet om ens følelser for personen. Det gør det andet.

ordets oprindelige betydning er jo forsvundet for længe siden, i de
betegnelser vi har i dag...... hvis det ikke var tilfældet ville vi jo alle
rende rundt og kalde vores kærester for "kælling" hvilket i sin tid betød
"kærling"......
reelt set er man nødt til at træde væk fra den oprindelige betydning og se
på den populære betydning...

den populære ( generelle ) betydning i dag af ordet kæreste svinger helt fra
hende man fletter fingre med i 4 klasse og måske kysser bag haveskuret, til
hende man har været stiftet familie med og deler seng med hver dag..... der
er en vis aldersspredning, og for mig kan man da godt sige det er "det
kæreste man har" men betyder nok i reglen mere "det kæreste jeg har _lige
nu_"

hvor kone for det første har en mindre aldersspredning og for det andet har
en væsentlig anderledes betydning, idet man har valgt hende til for gud og
mennesker, under en ceremoni....... og derved har lovet at elske for tid og
evighed " til døden jer skiller".....

> Det udelukker selvfølgelig ikke, at konen kan være vigtigere end
> kæresten *S*

det ene udelukker aldrig det andet...... i sidste ende er de tjo op til den
enkelte at afgøre hvad ordet betyder for én......

>> en kæreste kan være alt fra hende man mødte for 3 uger siden og
>> er lun på, til hende man vælger at dele seng med hver dag, og alt
>> derimellem... en Kone er hende man har valgt at gifte sig med, og
>> derfor efter al sansynelighed bor sammen med og enten har eller
>> ønsker at få en familie med....
>
> Jamen jada. Sådan kan det sagtens være. Konen man lige har giftet sig
> med betyder fo9rhåbentlig og sandsynligvis langt mere for en end
> kæresten man havde året forinden.
>
> Kæreste kan også være et ord man bruger om hende, man tæver i dag og
> smider på gaden i morgen - og så kan man nok stille spørgsmål ved,
> hvor stor betydning dén kæreste havde.
>
> Det samme kan være tilfældet med konen.
>
> Men jeg taler om ords betydning. Og mens kæreste er et værdiladet
> ord, der slet og ret betyder "det kæreste jeg ved" så er "kone" et
> helt neutralt ord, der slet og ret betegner et gift kvindemenneske.

ordets betydning er jo reelt ikke ret meget værd i daglig tale, hvorfor jeg
ikke kan se nogen grund til at forholde sig til betegnelsen ud fra den
værdiladning ordet har..... det er jo rene tilfældigheder der har ledt til
at ordet "kæreste" er blevet værdiladet i den grad....
reelt set burde vi jo også gå ind og kigge på ordene "forlovede" "trolovede"
og "hustru" hvis vi går helt ud i betydningen af ordene......
det er bare kagen der har fået en anden lyd......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Web Woman (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 30-09-02 09:47

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:rxSl9.57214$Qk5.2196366@news010.worldonline.dk...

> den populære ( generelle ) betydning i dag af ordet kæreste

I dag kan mange ikke finde ud af, hvornår det hedder "det sidste møde" og
hvornår det hedder "det seneste møde" . Ikke desto mindre er der en særdeles
afgørende forskel på de to ord.

At sprogspasseren ikke kender forskellen og måske mener, at den er uden
betydning, betyder ikke, at forskellen ikke er der.

> for mig kan man da godt sige det er "det kæreste man har" men
> betyder nok i reglen mere "det kæreste jeg har _lige nu_"

jada. Men det tilsidesætter ikke, at det ene ord isoleret set er en neutral
betegnelse mens det andet er en værdiladet vurdering.

At nogle ikke kan hitte ud af forskellen, er beklageligt - men det
eliminerer ikke forskellen og gør den ikke betydningsløs.

Rød er et neutralt ord.
Flot er et værdiladet ord.

Det udelukker ikke, at du kan mene, at rødt er en himmelsk dejlig farve.

Jeg har bemærket, at mange i flæng bruger ordet "skat" om andre. Jeg har
eksempelvis oplevet fremmede mænd, der kalder mig skat - på trods af, at jeg
bestemt ikke er deres skat.

Mange bruger orde "skat" og "søde" uden at mene noget som helst med det. Det
er tomme klicheer, som de desværre bruger uden omtanke. Og tilsvarende er
der uden tvivl mange, der siger kæreste om en, de måske ikke engang elsker.

"Skat" er et værdiladet ord på niveau med "kæreste". Også selvom mange
bruger udtrykkene uden at lægge den værdi i det, som de rettelig burde. At
nogen misbruger ordene ændrer ikke ordenes betydning.

> det ene udelukker aldrig det andet...... i sidste ende er de tjo op til
> den enkelte at afgøre hvad ordet betyder for én......

Men det er ikke op til den enkelte at afgøre, hvad ord betyder *S*

> ordets betydning er jo reelt ikke ret meget værd i daglig tale,
> hvorfor jeg ikke kan se nogen grund til at forholde sig til
> betegnelsen ud fra den værdiladning ordet har..... det er jo rene
> tilfældigheder der har ledt til at ordet "kæreste" er blevet
> værdiladet i den grad....

Det er sørme ikke tilfældigheder, der har ført til, at ordet "kæreste" er
blevet værdiladet. Dets betydning ER værdiladet og har altid været det. Det
er i sin oprindelse et værdiladet ord.

> reelt set burde vi jo også gå ind og kigge på ordene "forlovede"
> "trolovede" og "hustru"

Som også er helt neutrale ikke-vurderende ord. Præcis som kone er det. *S*

Kæreste, elskede og skat er derimod stærkt værdiladede ord.

Mvh. Lisbeth




Sabina Hertzum (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 30-09-02 10:06

Web Woman wrote:
>> den populære ( generelle ) betydning i dag af ordet kæreste
>
> I dag kan mange ikke finde ud af, hvornår det hedder "det sidste
> møde" og hvornår det hedder "det seneste møde" . Ikke desto mindre er
> der en særdeles afgørende forskel på de to ord.
>
> At sprogspasseren ikke kender forskellen og måske mener, at den er
> uden betydning, betyder ikke, at forskellen ikke er der.

her har du tabt mig.... jeg ved slet ikke hvorfor du bringer dette på
bane.....
det handler for mig ikke om sprogspassere og værdiladning af ord, men om den
betydning ordet har i hverdagens sprog.....
det er da forhåbentlig menneskelige relationer vi taler om ikke
grammatik......

>> for mig kan man da godt sige det er "det kæreste man har" men
>> betyder nok i reglen mere "det kæreste jeg har _lige nu_"
>
> jada. Men det tilsidesætter ikke, at det ene ord isoleret set er en
> neutral betegnelse mens det andet er en værdiladet vurdering.
>
> At nogle ikke kan hitte ud af forskellen, er beklageligt - men det
> eliminerer ikke forskellen og gør den ikke betydningsløs.

i daglig tale gør det faktisk alt dette betydningsløst...... skrift sprog og
tale sprog er jo ikke det samme, og ting du måske ville formulere på en måde
på skrift vil komme frem på en helt anden måde i tale...
kæreste er også efterhånden blevet til en neutral betegnelse, ifølge
udviklingen.....

> Rød er et neutralt ord.
> Flot er et værdiladet ord.
>
> Det udelukker ikke, at du kan mene, at rødt er en himmelsk dejlig
> farve.

de kan IMO ikke sammenlignes.....

> Jeg har bemærket, at mange i flæng bruger ordet "skat" om andre. Jeg
> har eksempelvis oplevet fremmede mænd, der kalder mig skat - på trods
> af, at jeg bestemt ikke er deres skat.

det er jo ikke sikkert at de mænd betragter ordet "skat" for dem er et
værdiladet ord.... måske fungerer det som en "buffer"....
igen vil jeg sige at det er den måde ordet bliver brugt på der afgør
betydningen.......

> Mange bruger orde "skat" og "søde" uden at mene noget som helst med
> det. Det er tomme klicheer, som de desværre bruger uden omtanke. Og
> tilsvarende er der uden tvivl mange, der siger kæreste om en, de
> måske ikke engang elsker.

hvad er egentlig problemet i det??

> "Skat" er et værdiladet ord på niveau med "kæreste". Også selvom mange
> bruger udtrykkene uden at lægge den værdi i det, som de rettelig
> burde. At nogen misbruger ordene ændrer ikke ordenes betydning.

nej det ændrer ikke ordet for dig, men det gør det da såsandelig for mange
andre...

>> det ene udelukker aldrig det andet...... i sidste ende er de tjo op
>> til den enkelte at afgøre hvad ordet betyder for én......
>
> Men det er ikke op til den enkelte at afgøre, hvad ord betyder *S*

verden er ikke en statisk ting, det er sproget heller ikke.... ord ændrer
hele tiden betydning og mening, uden at ordbøgerne kan følge med....
kæreste startede op med at være en hentydning til den kæreste man har....
men er efterhånden blevet til en betegnelse for hende man fletter fingre
med.......
det kan du ikke ændre ved at kæmpe indædt for at ordet har betydning......
det havde det engang, men det er efterhånden overstået for langt de fleste
menneskers vedkommende.....

>> ordets betydning er jo reelt ikke ret meget værd i daglig tale,
>> hvorfor jeg ikke kan se nogen grund til at forholde sig til
>> betegnelsen ud fra den værdiladning ordet har..... det er jo rene
>> tilfældigheder der har ledt til at ordet "kæreste" er blevet
>> værdiladet i den grad....
>
> Det er sørme ikke tilfældigheder, der har ført til, at ordet
> "kæreste" er blevet værdiladet. Dets betydning ER værdiladet og har
> altid været det. Det er i sin oprindelse et værdiladet ord.

igen, ord og betydning er ikke statiske..... det ændrer sig i takt med at
verden ændrer sig..... uanset at det oprindeligt er værdiladet eller
ej......
den værdiladning af ordet kæreste er jo efterhånden svundet ind i takt med
at ordet er blevet til en betegnelse frem for et kærlighedsnavn.....

>> reelt set burde vi jo også gå ind og kigge på ordene "forlovede"
>> "trolovede" og "hustru"
>
> Som også er helt neutrale ikke-vurderende ord. Præcis som kone er
> det. *S*

det er da vist kun for dig og et fåtal af andre at det er neutrale
ikke-vurderede ord.... for mig betyder de langt mere... ligesom det gør for
tusindvis af andre danskere der benytter ordene i den betydning de har fået
efterhånden som det danske sprog har udviklet sig.....

> Kæreste, elskede og skat er derimod stærkt værdiladede ord.

du glemmer helt at kigge på den generelle brug af ordet, i stedet for den
oprindelige betydning......
jeg synes ikke man bør forglemme at det er brugen af ordet der afgør
betydningen i langt de fleste tilfælde... ikke omvendt.......

hvilket din "skat" historie også beviser......

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Uffe Holst (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 30-09-02 10:24


In an article of 30 Sep 2002 Sabina Hertzum wrote:

> > Mange bruger orde "skat" og "søde" uden at mene noget som helst med
> > det. Det er tomme klicheer, som de desværre bruger uden omtanke. Og
> > tilsvarende er der uden tvivl mange, der siger kæreste om en, de
> > måske ikke engang elsker.
>
> hvad er egentlig problemet i det??

Et problem er, at vi så mangler ord, når vi vitterlig mener det. Bliver
betydningen af et ord udvandet, så kan det ikke fortsat bare benyttes i
sin gamle betydning.

> jeg synes ikke man bør forglemme at det er brugen af ordet der afgør
> betydningen i langt de fleste tilfælde... ikke omvendt.......

Nemlig, men det er jo netop det, Lisbeth ikke mener, at det burde.

--
Uffe Holst


Sabina Hertzum (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 30-09-02 10:35

Uffe Holst wrote:
> In an article of 30 Sep 2002 Sabina Hertzum wrote:
>
> > > Mange bruger orde "skat" og "søde" uden at mene noget som helst
> med > > det. Det er tomme klicheer, som de desværre bruger uden
> omtanke. Og > > tilsvarende er der uden tvivl mange, der siger
> kæreste om en, de > > måske ikke engang elsker.
> >
> > hvad er egentlig problemet i det??
>
> Et problem er, at vi så mangler ord, når vi vitterlig mener det.
> Bliver betydningen af et ord udvandet, så kan det ikke fortsat bare
> benyttes i sin gamle betydning.

både og... vi vælger jo blot andre ord som fortæller det vi gerne vil.....

for nogle er "skat" en massebetegnelse for kvinder.... og søde den
betegnelse man bruger til hende den dejlige hjemme i dobbeltsengen.... og
for andre er det helt omvendt.......
jeg har ikke på noget tidspunkt manglet et ord for det jeg mener, det er
blot ændret igennem tiden og med de forskellige følelser....
eks: da jeg var teenager var ordet "Pus" i højsædet som kærlighedserklæring
til den forhåndærende kæreste.....
da jeg fandt sammen med min søns far brugte vi begge ordet "Honey"... og nu
er det så "Skat"....
reelt set betyder ordene det samme, nemlig en erklæring af kærlige
følelser.... men ordet er forskelligt og får også forskellig betydning hvis
jeg feks havde brugt dem på andre end de mænd de var beregnet på..... feks
ville jeg føle det hamrende underligt hvis jeg begyndte at kalde min
nuværende forlovede for "pus" eller "Honey".....

> > jeg synes ikke man bør forglemme at det er brugen af ordet der
> afgør > betydningen i langt de fleste tilfælde... ikke omvendt.......
>
> Nemlig, men det er jo netop det, Lisbeth ikke mener, at det burde.

en ting er hvad det burde, en helt anden er hvad der reelt sker.... hvis vi
alle skulle forholde os til hvordan verden BURDE være, ville der kun være en
masse snak og ikke noget konkret forandring...... der skal handling til.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Web Woman (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 30-09-02 19:21

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:WtUl9.57442$Qk5.2218290@news010.worldonline.dk...

> det handler for mig ikke om sprogspassere og værdiladning af ord,
> men om den betydning ordet har i hverdagens sprog.....

Folk med ringe indsigt i og forståelse for det danske sprog har ofte en
forkert brug af sprog. At ufatteligt mange ikke kender forskel på "det
seneste møde" og "det sidste møde" er heller ikke ensbetydende med, at
forskellen ophæves.

> hvad er egentlig problemet i det??

Hvis du ikke kan se problemet i at gøre værdiladede ord værdiløse, tror jeg
ikke jeg kan forklare dig det.

> nej det ændrer ikke ordet for dig, men det gør det da såsandelig
> for mange andre...

Jeg taler ikke om hvad ordene betyder for mig! Eller for dig.
Jeg taler om, hvad ordene betyder.

> verden er ikke en statisk ting, det er sproget heller ikke.... ord
> ændrer hele tiden betydning og mening, uden at ordbøgerne kan
> følge med....

Men det er stadig ikke op til den enkelte at definere ords betydning.

Og du er ved at være ude i noget ævl, der tangerer en påstand om, at hvis du
synes rødt er en negativ betegnelse, så er det sådan.

> igen, ord og betydning er ikke statiske..... det ændrer sig i takt
> med at verden ændrer sig..... uanset at det oprindeligt er
> værdiladet eller ej......

Jeps.. Men mig bekendt er kæreste og skat ikke ophørt med at være
værdiladede i modsætning til de mere neutrale, ikke-vurderende ord som kone,
mand, hustru, forlovede.

Denne debat hører ikke hjem her i denne gruppe, så jeg har sat FUT til
dk.kultur.sprog

Mvh. Lisbeth







Sabina Hertzum (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 30-09-02 19:54

Web Woman wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:WtUl9.57442$Qk5.2218290@news010.worldonline.dk...
>
>> det handler for mig ikke om sprogspassere og værdiladning af ord,
>> men om den betydning ordet har i hverdagens sprog.....
>
> Folk med ringe indsigt i og forståelse for det danske sprog har ofte
> en forkert brug af sprog. At ufatteligt mange ikke kender forskel på
> "det seneste møde" og "det sidste møde" er heller ikke ensbetydende
> med, at forskellen ophæves.

og hvad præcist er det så du prøver på at fortælle med dette??
for jeg kan for min død ikke se nogen sammenhæng......

>> hvad er egentlig problemet i det??
>
> Hvis du ikke kan se problemet i at gøre værdiladede ord værdiløse,
> tror jeg ikke jeg kan forklare dig det.

du har stadig ikke kunne beskrive hvad et værdiladet ord er i det danske
sprog......
hvordan bliver et ord værdiladet?

>> nej det ændrer ikke ordet for dig, men det gør det da såsandelig
>> for mange andre...
>
> Jeg taler ikke om hvad ordene betyder for mig! Eller for dig.
> Jeg taler om, hvad ordene betyder.

ifølge en ordbog??
er det ordbogen der bruger ordet i daglig tale?
er det ordbogen der afgør hvordan ordet udvikler sig igennem årene?
er en ordbog fra 1920 stadig tidssvarende?

>> verden er ikke en statisk ting, det er sproget heller ikke.... ord
>> ændrer hele tiden betydning og mening, uden at ordbøgerne kan
>> følge med....
>
> Men det er stadig ikke op til den enkelte at definere ords betydning.

nej det er op til de mennesker der bruger det og med tiden ændrer dens
betydning....
jeg er ret sikker på at hvis du slår ordet "kæreste" op i en ordbog fra 1920
og en ordbog fra 2001 så har de ikke samme betydning.....

> Og du er ved at være ude i noget ævl, der tangerer en påstand om, at
> hvis du synes rødt er en negativ betegnelse, så er det sådan.

jeg gider ikke mudderkaste, men jeg kan ikke få en argumentation ud af dig
der rammer ud over ordbøger, og for mig er denne debat altså om menneskelige
relationer og ikke ordbøger....

>> igen, ord og betydning er ikke statiske..... det ændrer sig i takt
>> med at verden ændrer sig..... uanset at det oprindeligt er
>> værdiladet eller ej......
>
> Jeps.. Men mig bekendt er kæreste og skat ikke ophørt med at være
> værdiladede i modsætning til de mere neutrale, ikke-vurderende ord
> som kone, mand, hustru, forlovede.

du må da vel indrømme at de ikke længere har den samme værdi som de havde
for 80 år siden??

> Denne debat hører ikke hjem her i denne gruppe, så jeg har sat FUT til
> dk.kultur.sprog

tja, jeg følger dig sansyneligvis ikke, da jeg ikke mener den hører til der
idet jeg stadig ikke mener der er tale om ord i bøgernes betydning men i
menneskelig relationer.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Bertel Lund Hansen (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 30-09-02 21:19

Sabina Hertzum skrev:

>> en forkert brug af sprog. At ufatteligt mange ikke kender forskel på
>> "det seneste møde" og "det sidste møde" er heller ikke ensbetydende
>> med, at forskellen ophæves.

>og hvad præcist er det så du prøver på at fortælle med dette??
>for jeg kan for min død ikke se nogen sammenhæng......

Der er nogle der tror at "sidste" altid betyder "uigenkaldeligt
allersidste". Det gør det bare ikke.

Vi har før vendt den diskussion i dk.kultur.sprog, og her er et
par gængse udtryk der gør det klart at "sidste" kan have samme
betydning som "seneste" selv om man ikke altid kan vælge frit:

   Tak for sidst.
   (Det betyder ikke at værtinden er ved at kradse af)

   Sidst vi sås fortalte du en god vittighed.
   Hvordan var den nu?
   (Man kan ikke sige "Senest vi sås").

   Sidste jul fik jeg en lækker minkpels af min kæreste.
   (Hun ligger heller ikke for døden - og det kan ikke hedde
   "Seneste jul ...").

[Om krydspostning]

>tja, jeg følger dig sansyneligvis ikke

Derfor svarer jeg i begge grupper.

>da jeg ikke mener den hører til der idet jeg stadig ikke mener der er tale
>om ord i bøgernes betydning men i menneskelig relationer.....

At vi flittigt diskuterer ord i dk.kultur.sprog, betyder sandelig
ikke at vi glemmer hvad de egentlig dækker over og bruges til -
nemlig at formidle indtryk, følelser og tanker.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Sabina Hertzum (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 30-09-02 21:31

Bertel Lund Hansen wrote:
> Sabina Hertzum skrev:
>
>>> en forkert brug af sprog. At ufatteligt mange ikke kender forskel på
>>> "det seneste møde" og "det sidste møde" er heller ikke ensbetydende
>>> med, at forskellen ophæves.
>
>> og hvad præcist er det så du prøver på at fortælle med dette??
>> for jeg kan for min død ikke se nogen sammenhæng......
>
> Der er nogle der tror at "sidste" altid betyder "uigenkaldeligt
> allersidste". Det gør det bare ikke.

nej det er det da forhåbentligt ikke*G*
hmmmm nu jeg tænker over det så kender jeg ingen der vil betragte ordet
sidste som "uigenkaldeligt allersidste".... dertil er vendingen "Tak for
sidst" vel efterhånden for udbredt til at nogen kan misforstå??

men jeg har stadig ikke fundet sammenhængen mellem ord som "sidste" og ord
som "kæreste" og "kone"... idet kæreste og kone for mig symboliserer en
person, hvor sidste jo ikke gør, og alene det gør at de ikke kan
sammenlignes......

>> da jeg ikke mener den hører til der idet jeg stadig ikke mener der
>> er tale om ord i bøgernes betydning men i menneskelig relationer.....
>
> At vi flittigt diskuterer ord i dk.kultur.sprog, betyder sandelig
> ikke at vi glemmer hvad de egentlig dækker over og bruges til -
> nemlig at formidle indtryk, følelser og tanker.

det håber jeg da såsandelig heller ikke
men for mig at se er det indtrykkene, følelserne og tankerne bag ordet der
skaber ordets betydning, ikke omvendt..... ( og med skaber mener jeg også
"omskaber")

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Heidi (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 30-09-02 21:33

Web Woman wrote:


Kunne du ikke beholde det oprindelige emnenavn i
parentes, når du (efterhånden flere gange) skifter emne?
Hvis man har sit program til kun at vise ulæste
meddeleser, kommer det til at se ud som om det er en ny
tråd der startes - og det er svært at se hvilken tråd det
er der fortsættes...

--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes i gruppen,
og IKKE pr. mail.
"Time is fun when you're having flies" - Kermit


Uffe Holst (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 30-09-02 10:20


In an article of 30 Sep 2002 Web Woman wrote:

> At nogen misbruger ordene ændrer ikke ordenes betydning.

Pjat med dig. Ords betydning bliver defineret ved deres brug, og ligeledes
kan ords betydning omdefineres ved brug.

Tag blot et ord som "forfordelt", som i dag stort set altid bliver anvendt
forkert og i den stik modsatte betydning. Derved har ordet i allerhøjeste
grad ændret betydning. En person på 20 og en på 70 vil i dag ikke forstå
hinanden, hvis de anvender ordet "forfordelt".

> Men det er ikke op til den enkelte at afgøre, hvad ord betyder *S*

Ja, det hjælper altid på forståelsen, hvis man er enige om et ords
betydning.

--
Uffe Holst


Web Woman (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 30-09-02 16:43

"Uffe Holst" <uffe@eremitage.dk> skrev i en meddelelse
news:X4.S4.mL2qA7ho7WbZvvc.NR@eremitage.dk...

In an article of 30 Sep 2002 Web Woman wrote:

>> At nogen misbruger ordene ændrer ikke ordenes betydning.

> Pjat med dig. Ords betydning bliver defineret ved deres brug, og
> ligeledes kan ords betydning omdefineres ved brug.

Enig.

Men du synes at have overset, at jeg - endda bevidst - anvendte ordet
"misbruger" og ikke bare bruger.

> Tag blot et ord som "forfordelt", som i dag stort set altid bliver
> anvendt forkert og i den stik modsatte betydning. Derved har ordet
> i allerhøjeste grad ændret betydning. En person på 20 og en på 70
> vil i dag ikke forstå hinanden, hvis de anvender ordet "forfordelt".

Slå ordet op i en kvalificeret ordbog, så finder du ordets betydning.

At mange også har vendt betydningen af et ord som "bjørnetjeneste" helt på
hovedet, har ikke ført til en ændret betydning af ordet.

Det samme gælder forfordelt. Vi kan godt diskutere, hvad folk tror det
betyder, og hvordan de bruger det - men hvad det betyder, behøver vi ikke
diskutere. Det ligger nemlig klart.

> Ja, det hjælper altid på forståelsen, hvis man er enige om et ords
> betydning.

Jeps... og derfor kan og skal det ikke være dig, mig og/eller Sabina, der
definerer ords betydning efter forgodtbefindende *S*

Mvh. Lisbeth

FUT til dk.kultur.sprog da emnet er uden for denne gruppes rammer





Kristian Damm Jensen (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 27-09-02 10:06

Erik Olsen wrote:
>
> Sander wrote:
> >
> > Troede det var omvendt. Folk der ikke er gift, planlægger netop jura
> > i hoved og ..., i tilfælde af, at de går fra hinanden og de dermed
> > ikke har så mange rettigheder, netop fordi de ikke er gift.
>
> Vi blev gift fordi juraen var nemmere sådan. Vi havde kort forinden hørt
> om et par hvor datteren døde, og hvor bedsteforældrene fik barnet fordi
> moderen og barnets far ikke var gift. Vi kunne lige forestille os vores
> dengang 6 måneder gamle datter i bedstemødrenes kløer ...
>
> > Folk, der stoler på hinanden, tør også, at blive gift..... : )
>
> Folk der stoler på hinanden, tør få børn sammen (der er selvfølgelig
> også dem der ikke har overvejet hvordan det vil blive ... uha, uha).
>
> > Automatisk fælles forældremyndighed f.eks.
>
> Hvad skulle det gøre godt for? Der er intet som er nemt og enkelt hvis
> man går fra hinanden, regler eller ikke.

Sikkert ikke. Men jeg tror nu, det er meget rart med nogle regler at
falde tilbage på, hvis man ikke kan blive enige.

En af de mest lykkelige skilsmisser jeg har hørt om, involverede at
faren fik forældremyndigheden over drengen, som i øvrigt blev boende hos
moderen.

Men jeg har også oplevet skilsmisser (med og uden papir), hvor parterne
overhovedet ikke var på talefod efter bruddet.

<snip>


--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.com | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.


Web Woman (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 27-09-02 18:40

"Kristian Damm Jensen" <kristian-damm.jensenRE@MOVEcgey.com> skrev i en
meddelelse news:3D941F87.512F79A5@MOVEcgey.com...

> Sikkert ikke. Men jeg tror nu, det er meget rart med nogle regler at
> falde tilbage på, hvis man ikke kan blive enige.

Reglen er enkel:

Dit er dit.
Mit er mit.
Vores er vores.

Mvh. Lisbeth





Web Woman (26-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 26-09-02 20:41

"Sander" <sander@tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
news:amvmnd$9h4$1@sunsite.dk...

> Troede det var omvendt. Folk der ikke er gift, planlægger
> netop jura i hoved og ..., i tilfælde af, at de går fra
> hinanden og de dermed ikke har så mange
> rettigheder, netop fordi de ikke er gift.

Øhhh.... jeg har aldrig planlagt nogen form for jura i mine papirløse
forhold.

> Folk, der stoler på hinanden, tør også, at blive gift..... : )

Erkender gerne, at jeg aldrig har turdet vikle mig ind i helvedet af papir
og forpligtelser, når det bare er kærlighed, det handler om.

> Automatisk fælles forældremyndighed f.eks.

Det kan man da bare aftale. Hvis man synes det er nødvendigt. Men hvad skal
det dog gøre godt for?

> Derudover er det irriterende, at
> stadig blive omtalt, som "kærester", efter et par år
> sammen og det første barns ankomst.

"Min kæreste" er da langt smukkere end at sige "min mand" eller "min kone".
De to sidstnævnte handler jo netop om jura og ikke om kærlighed.

> Så er der også lige fordelen, med det samme efternavn på
> far, mor og børn...

Jeg kunne ikke drømme om at skifte mit navn ud med en andens. Og at det
ligefrem skulle være en fordel, kan jeg slet ikke se.

Mvh. Lisbeth



Erik Olsen (26-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 26-09-02 21:38

Web Woman wrote:
>
>> Derudover er det irriterende, at
>> stadig blive omtalt, som "kærester", efter et par år
>> sammen og det første barns ankomst.
>
> "Min kæreste" er da langt smukkere end at sige "min mand" eller "min
> kone". De to sidstnævnte handler jo netop om jura og ikke om
> kærlighed.

Bravo! Følelserne man har for hinanden er da det vigtigste.

Venlig hilsen
Erik Olsen


Lars Fischer (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 27-09-02 23:47

"Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> wrote

> Bravo! Følelserne man har for hinanden er da det vigtigste.

Jow jow. Men i virkelighedens verden forhindrer selv de stærkeste
følelser ikke at folk dør.

Man har før set følelser snyde, så par der startede med at have meget
stærke og positive fælelser for hinanden endte med meget stærke og
negative følelser for hinanden. Det skader ikke at være garderet mod
denslags.

/Lars

Web Woman (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 28-09-02 08:24


"Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns92977F96B1CEfischersukdk@130.227.3.84...

> Man har før set følelser snyde, så par der startede med at have meget
> stærke og positive fælelser for hinanden endte med meget stærke og
> negative følelser for hinanden. Det skader ikke at være garderet mod
> denslags.

Men et ægeskab er jo ikke en gardering mod den slags...

Mvh. Lisbeth





jensen (26-09-2002)
Kommentar
Fra : jensen


Dato : 26-09-02 22:41


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3d93670e$0$1041$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Sander" <sander@tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
> news:amvmnd$9h4$1@sunsite.dk...
>
> > Troede det var omvendt. Folk der ikke er gift, planlægger
> > netop jura i hoved og ..., i tilfælde af, at de går fra
> > hinanden og de dermed ikke har så mange
> > rettigheder, netop fordi de ikke er gift.
>
> Øhhh.... jeg har aldrig planlagt nogen form for jura i mine papirløse
> forhold.

nå derfor du ikke er gift , du skifter tit , må da ikke håbe du har børn

jensen





Web Woman (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 27-09-02 18:45

"jensen" <rail@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3d937ecf$0$69051$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> nå derfor du ikke er gift , du skifter tit , må da ikke håbe
> du har børn

Jeg er mor. Endda en forbandet god en af slagsen! *S*

Havde i øvrigt skiftet partner lige så lidt/meget, hvis jeg havde været
gift.

Mvh. Lisbeth







Sander (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 27-09-02 06:38


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3d93670e$0$1041$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...


> Erkender gerne, at jeg aldrig har turdet vikle mig ind i helvedet af papir
> og forpligtelser, når det bare er kærlighed, det handler om.

Netop, det er kærlighed det handler om. Når man står i kirken, siger man jo
netop ja, til at være med den person resten af livet. Jeg ved såmen ikke om
der er mere papirarbejde i det. Hvis man elsker hinanden, er der da ikke
forpligtelser involveret, andet end man har erkendt, at den person man har
sagt ja til, er den person man ønsker, at dele sit liv med, resten af sine
dage. Hvis man ikke er sikker på, at man kan sige ja til det, så bør man jo
ikke gifte sig.


> Det kan man da bare aftale. Hvis man synes det er nødvendigt. Men hvad
skal
> det dog gøre godt for?


Selvfølgelig kan man aftale fælles forældremyndighed, uden at være gift.
Hvad det gør godt for ? Der skal to forældre til, at få et barn, så hvorfor
skal moderen nøjes med forældremyndigheden ?


> "Min kæreste" er da langt smukkere end at sige "min mand" eller "min
kone".


Det er da dejligt, at kunne være begge dele.


> Jeg kunne ikke drømme om at skifte mit navn ud med en andens. Og at det
> ligefrem skulle være en fordel, kan jeg slet ikke se.


Det er så din mening.....


Mvh. www.tjekmig.dk



Inger Marie Jakobsen (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen


Dato : 27-09-02 08:37

"Sander" <sander@tjekmig.dk> wrote in
news:3d93ef46$0$70279$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

>
> "Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d93670e$0$1041$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
>
>
>> Erkender gerne, at jeg aldrig har turdet vikle mig ind i helvedet af
>> papir og forpligtelser, når det bare er kærlighed, det handler om.
>
> Netop, det er kærlighed det handler om. Når man står i kirken, siger
> man jo netop ja, til at være med den person resten af livet. Jeg ved
> såmen ikke om der er mere papirarbejde i det. Hvis man elsker
> hinanden, er der da ikke forpligtelser involveret, andet end man har
> erkendt, at den person man har sagt ja til, er den person man ønsker,
> at dele sit liv med, resten af sine dage. Hvis man ikke er sikker på,
> at man kan sige ja til det, så bør man jo ikke gifte sig.

Jeg har stadig ikke forstået den angst der tilsyneladende hersker på denne
nyhedsgruppe overfor ordet "forpligtelse". Vi er voksne mennesker og voksne
mennesker har forpligtelser - ligegyldigt om det er noget man gør med
glæde.

Forpligtelse er ikke noget negativt, ansvar er ikke noget negativt. Og når
man er en del af et andet menneskes liv, så har man altså fået begge dele.
Hvad enten man vil det eller ej.

--ingermarie



Kristian Damm Jensen (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 27-09-02 10:02

Inger Marie Jakobsen wrote:

<snip>

> Jeg har stadig ikke forstået den angst der tilsyneladende hersker på denne
> nyhedsgruppe overfor ordet "forpligtelse". Vi er voksne mennesker og voksne
> mennesker har forpligtelser - ligegyldigt om det er noget man gør med
> glæde.
>
> Forpligtelse er ikke noget negativt, ansvar er ikke noget negativt. Og når
> man er en del af et andet menneskes liv, så har man altså fået begge dele.
> Hvad enten man vil det eller ej.

Og uanset om man er gift eller ej.

Men i øvrigt har du så evig ret.

--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.com | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.



Web Woman (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 27-09-02 18:37

"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9296612ACC97Fimnospambrunsgaarddk@193.88.15.201...

> Jeg har stadig ikke forstået den angst der tilsyneladende hersker på denne
> nyhedsgruppe overfor ordet "forpligtelse". Vi er voksne mennesker og
voksne
> mennesker har forpligtelser - ligegyldigt om det er noget man gør med
> glæde.

Jeg ville ikke føle mig mere forpligtet af at have været gift.
Og hvad får dig mon til at tro, at det handler om angst for at være
forpligtet? Jeg er ikke bange for det ansvar to voksne mennesker har for
hinanden og de børn de måtte sætte i verden sammen.

Men jeg er godt nok ikke tryg ved at skulle vikle mig så meget ind i jura,
at jeg ikke uden videre kan komme ud af det igen.

Man kunne jo også vælge at se det sådan, at jeg er så modig, at jeg vælger
at stole på, at kærligheden er nok. Og jeg tror nu heller ikke, at jura,
aftaler og papir kan få et forhold til at holde.

Mvh. Lisbeth





Lars Fischer (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 27-09-02 23:39

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote

> Men jeg er godt nok ikke tryg ved at skulle vikle mig så meget
> ind i jura, at jeg ikke uden videre kan komme ud af det igen.

Det er ikke noget problem at komme ud af et ægteskab. Et ægteskab er
(juridisk) blot en standardkontrakt, der samler en masse aftaler om
pensioner, arveforhold, fælles ejendom, forældremyndighed, etc. Der
er ikke noget bindende i det.

> Og jeg tror nu
> heller ikke, at jura, aftaler og papir kan få et forhold til at
> holde.

Der er vi helt enige.

/Lars

Web Woman (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 28-09-02 07:30

"Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9297690E9844fischersukdk@130.227.3.84...

> Det er ikke noget problem at komme ud af et ægteskab. Et ægteskab er
> (juridisk) blot en standardkontrakt, der samler en masse aftaler om
> pensioner, arveforhold, fælles ejendom, forældremyndighed, etc. Der
> er ikke noget bindende i det.

Hvorvidt det er et problem at komme ud af et ægteskab har ikke meget med
jura at gøre.

Jeg har efterhånden oplevet en del skilsmisser i min omgangskreds - og min
erfaring er, at folk kan slås uendeligt længe og være ubegribeligt uenige.
Det har intet at gøre med, om de har været i kirken, på rådhuset eller ej.

De kan slås om børnene, og det kan stå på i årevis. At de juridisk set har
fælles forældremyndighed, har ingen reel betydning, når det afgørende slag
står. Fælles forældremyndighed er en illusion. Den har kun betydning, så
længe forældrene er enige.

Når jeg skriver, at jeg ikke vil vikles ind i juridiske aftaler, så betyder
det slet og ret, at da jeg giver afkald på at eje i fællesskab og da jeg
heller ikke betragter et forhold som en investering i arv og pension - så
ser jeg heller ikke nogen grund til at sikre mig, at jeg får hans værdier
udbetalt, om han dør før mig.

Jeg foretrækker da afgjort, at min datter arver mine værdier, hvis jeg dør -
i stedet for mand/kæreste.

Hvis man køber dyr ejendom sammen, har virksomhed i fællesskab eller har så
mange børn at det kan svært at klare sig økonomisk i tilfælde af den enes
død, kan jeg bestemt se det fornuftige at sikre hinanden via jura.


Mvh. Lisbeth



Gitte (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Gitte


Dato : 28-09-02 09:55

Hej

>Man kunne jo også vælge at se det sådan, at jeg er så modig, at jeg vælger
>at stole på, at kærligheden er nok. Og jeg tror nu heller ikke, at jura,
>aftaler og papir kan få et forhold til at holde.

Jeg er helt enig med dig i, at det ikke er jura, der er afgørende for
om et forhold holder. Eller sagt på en anden måde, kan et forhold ikke
holde, så holder det ikke, jura indblandet eller ej. Men juraen skal
sikre en, når det netop ikke går. Så i min verden er den jura, jeg nu
en gang har indblandet i mit forhold i og med jeg er gift, stort set
ikke eksisterende i dagligdagen. Det er noget der vil blive "hevet
frem" hvis det en dag ikke længere går. Så har vi nogle spilleregler
for hvordan vi så skal forholde os. Og jeg ved godt, du nok vil banke
mig i hovedet og sige, at det kan man jo også bare selv aftale.
Problemet er bare, at mange mennesker kommer til at lide af et ret
pludseligt hukommelsestab i den retning, når man pludselig ikke
længere elsker sin partner.

MVH
Gitte

Web Woman (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 28-09-02 12:04

"Gitte" <gitte@beyer.mu> skrev i en meddelelse
news:3d956b8d.4981643@news.tele.dk...

> Det er noget der vil blive "hevet
> frem" hvis det en dag ikke længere går. Så har vi nogle spilleregler
> for hvordan vi så skal forholde os. Og jeg ved godt, du nok vil banke
> mig i hovedet og sige, at det kan man jo også bare selv aftale.

Næh.. det vil jeg bestemt ikke banke dig i hovedet med, for du har jo ret.
Man kan ikke bare selv aftale og regne med, at det også holder den dag, man
vil skilles. Men er det MIG, der køber og betaler bilen, boligen etc., så er
det af samme årsag MIT navn, der står på alle relevante papirer. Så jeg
sikrer mig sørme da også juridisk!

Jeg har jo netop også - ved aldrig at gifte mig - sørget for at sikre, at
det er min datter, der arver alt efter mig.

Mvh. Lisbeth







Gitte (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Gitte


Dato : 28-09-02 16:32

Hej


>Jeg har jo netop også - ved aldrig at gifte mig - sørget for at sikre, at
>det er min datter, der arver alt efter mig.

Det kan der da også være noget ide i - afhængig af ens øvrige
situation. Men jeg har det sådan, at jeg meget gerne så, at min mand
og min søn kunne blive boende i vores hus, hvis jeg en dag skulle
falde væk. At min søn lige pludselig skulle undvære sin mor, må være
nok. Alle de ekstra (og unødvendige) spekulationer og bekymringer om
hvordan og hvorledes med bolig, økonomi osv. vil jeg gerne spare mine
efterladte for!

MVH
Gitte

Inger Marie Jakobsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen


Dato : 28-09-02 10:43

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in
news:3d94994f$2$1036$ba624c82@nntp04.dk.telia.net:

> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns9296612ACC97Fimnospambrunsgaarddk@193.88.15.201...
>
>> Jeg har stadig ikke forstået den angst der tilsyneladende hersker på
>> denne nyhedsgruppe overfor ordet "forpligtelse". Vi er voksne
>> mennesker og
> voksne
>> mennesker har forpligtelser - ligegyldigt om det er noget man gør med
>> glæde.
>
> Jeg ville ikke føle mig mere forpligtet af at have været gift.
> Og hvad får dig mon til at tro, at det handler om angst for at være
> forpligtet? Jeg er ikke bange for det ansvar to voksne mennesker har
> for hinanden og de børn de måtte sætte i verden sammen.


Jeg mente ikke at du var angst overfor forpligtelser. Men jeg har set et
par gange at folk her på listen ikke kan lide at kalde en forpligtelse
for en forpligtelse, bare fordi de gør det frivillig og med glæde. Det
var det, som jeg ikke forstod. Det var sikkert bare ordkløveri

>
> Men jeg er godt nok ikke tryg ved at skulle vikle mig så meget ind i
> jura, at jeg ikke uden videre kan komme ud af det igen.
>
> Man kunne jo også vælge at se det sådan, at jeg er så modig, at jeg
> vælger at stole på, at kærligheden er nok. Og jeg tror nu heller ikke,
> at jura, aftaler og papir kan få et forhold til at holde.
>

Det tror jeg ikke der er nogen idag som tror aftaler og papir kan binde
to personer sammen resten af livet

Men nogle har et behov for at sikre både sig selv og deres partner og
deres eventuelle børn i tilfælde af skilsmisse og død - og det gøres
altså lettest og hurtigst (og billigst hvis man tager et lille bryllup)
med en ægteskabskontrakt. Da vi i sin tid tog til advokat for at lave
testamente og sikre os at vi fik fælleseje på huset (det købte vi i
fællesskab) så sagde advokaten ligefrem til os at det ville være 100
gange nemmere hvis vi blev gift.

Jeg synes da du skal gøre hvad du er mest tryg ved. Det er der ikke noget
forkert i; men jeg må nok også indrømme at jeg synes du har en forkert
opfattelse af ægteskabet (altså rent praktisk/teknisk i forhold til
papirløst).

--ingermarie

Web Woman (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 28-09-02 11:22

"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns929776A7240E1imnospambrunsgaarddk@193.88.15.201...

> Da vi i sin tid tog til advokat for at lave
> testamente og sikre os at vi fik fælleseje på huset (det købte vi i
> fællesskab) så sagde advokaten ligefrem til os at det ville være 100
> gange nemmere hvis vi blev gift.

Og det har han da ganske givet ret i.
Så vil man have den gensidige sikkerhed og de juridiske aftaler, så er
ægteskabet da absolut det nemmeste.

> men jeg må nok også indrømme at jeg synes du har en forkert
> opfattelse af ægteskabet (altså rent praktisk/teknisk i forhold til
> papirløst).

Hvordan forkert?

Mvh. Lisbeth



Inger Marie Jakobsen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen


Dato : 29-09-02 18:41

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in news:3d958f40$0$785$ba624c82
@nntp03.dk.telia.net:

> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns929776A7240E1imnospambrunsgaarddk@193.88.15.201...
>
>> Da vi i sin tid tog til advokat for at lave
>> testamente og sikre os at vi fik fælleseje på huset (det købte vi i
>> fællesskab) så sagde advokaten ligefrem til os at det ville være 100
>> gange nemmere hvis vi blev gift.
>
> Og det har han da ganske givet ret i.
> Så vil man have den gensidige sikkerhed og de juridiske aftaler, så er
> ægteskabet da absolut det nemmeste.
>
>> men jeg må nok også indrømme at jeg synes du har en forkert
>> opfattelse af ægteskabet (altså rent praktisk/teknisk i forhold til
>> papirløst).
>
> Hvordan forkert?
>

Du synes at det gør det mere besværligt at rede trådene ud bagefter... hvis
det nu alligevel ikke går.

Jeg læste siden min kommentar i en anden email at du skrev at "det som du
køber er dit" og at du sikrer dine børn deres arv ved ikke at blive gift.
På den måde forstår jeg godt hvis du synes det nemmeste og simpleste er
ikke at blive gift.

Problemet er bare at langt de fleste ikke har dit og mit efter f.eks. 10
års ægteskab. De har "vores børn", "vores bil" og "vort hus". Hvis tingene
skal fordeles fair efter mange år (hvor mange ofte oven i købet er "nede"
over skilsmissen og ikke har det store overskud til at starte forfra), så
er ægteskabet den sikreste og nemmeste måde at gøre det på. Det gældes også
hvis man vil sikre sig at ens partner kan blive boende i huset med bilen i
fald man dør - på den måde sikrer man jo også sine børn.

--ingermarie

Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 19:03

"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9298C7A3F2963imnospambrunsgaarddk@193.88.15.201...

> Du synes at det gør det mere besværligt at rede trådene ud bagefter...
hvis
> det nu alligevel ikke går.

Ja.. hvis man vikler sig ind i fælleseje og fællesindkøb. Med eller uden
jura er den slags sværere at komme ud af end mine forhold, hvor det er helt
klart, hvem der ejer hvad - fordi mit er mit og hans er hans.

I mange tilfælde er det sådan, at et ægteskab nok kan sikre, at en
efterlevende ægtefælle ikke behøver flytte fra hus og hjem - men bliver der
tale om skilsmisse, ender det ofte med, at BEGGE er nødt til at flytte.

Da jeg første gang blev skilt, var lejligheden hans alene. Og derfor
flyttede jeg. Han blev boende.

Da jeg nogle års senere flyttede sammen med en anden, var lejligheden min
alene. Blev han og jeg skilt, var det kun ham, der skulle flytte - ikke os
begge. Min datter skulle ikke en gang til udsættes for flytning på grund af
en skilsmisse.

Havde jeg viklet mig ind i et ægteskab, havde jeg efter min mening
forringet både mit og min datters sikkerhedsnet.

> Problemet er bare at langt de fleste ikke har dit og mit efter f.eks. 10
> års ægteskab. De har "vores børn", "vores bil" og "vort hus".

For mit vedkommende har det altid - også ti år efter forholdenes start -
været dit og mit.
Og det er altså ikke kun mig, der har været enig om, hvad der var dit og
mit.

Vores barn har altid været vores. Og vi har praktiseret forældreansvaret i
fælleskab - selvom jeg altid alene har haft forældremyndigheden.

> Hvis tingene skal fordeles fair efter mange år (hvor mange ofte oven i
købet er "nede"
> over skilsmissen og ikke har det store overskud til at starte forfra), så
> er ægteskabet den sikreste og nemmeste måde at gøre det på.

Som sagt var vi helt klar over, hvem der ejede hvad.

> hvis man vil sikre sig at ens partner kan blive boende i huset med bilen i
> fald man dør - på den måde sikrer man jo også sine børn.

Da jeg boede med min datters far var lejligheden hans. Var han faldet død
om, havde vi fundet et andet og billigere sted at bo. Præcis som vi gjorde,
da vi blev skilt. Bil ejede vi ikke.

Mvh. Lisbeth





Inger Marie Jakobsen (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen


Dato : 30-09-02 13:01

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in
news:3d974160$0$11466$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:

> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns9298C7A3F2963imnospambrunsgaarddk@193.88.15.201...
>
>> Du synes at det gør det mere besværligt at rede trådene ud
>> bagefter...
> hvis
>> det nu alligevel ikke går.
>
> Ja.. hvis man vikler sig ind i fælleseje og fællesindkøb. Med eller
> uden jura er den slags sværere at komme ud af end mine forhold, hvor
> det er helt klart, hvem der ejer hvad - fordi mit er mit og hans er
> hans.
>
> I mange tilfælde er det sådan, at et ægteskab nok kan sikre, at en
> efterlevende ægtefælle ikke behøver flytte fra hus og hjem - men
> bliver der tale om skilsmisse, ender det ofte med, at BEGGE er nødt
> til at flytte.
>
> Da jeg første gang blev skilt, var lejligheden hans alene. Og derfor
> flyttede jeg. Han blev boende.
>
> Da jeg nogle års senere flyttede sammen med en anden, var lejligheden
> min alene. Blev han og jeg skilt, var det kun ham, der skulle flytte -
> ikke os begge. Min datter skulle ikke en gang til udsættes for
> flytning på grund af en skilsmisse.
>
> Havde jeg viklet mig ind i et ægteskab, havde jeg efter min mening
> forringet både mit og min datters sikkerhedsnet.
>
>> Problemet er bare at langt de fleste ikke har dit og mit efter f.eks.
>> 10 års ægteskab. De har "vores børn", "vores bil" og "vort hus".
>
> For mit vedkommende har det altid - også ti år efter forholdenes start
> - været dit og mit.
> Og det er altså ikke kun mig, der har været enig om, hvad der var dit
> og mit.
>
> Vores barn har altid været vores. Og vi har praktiseret
> forældreansvaret i fælleskab - selvom jeg altid alene har haft
> forældremyndigheden.
>
>> Hvis tingene skal fordeles fair efter mange år (hvor mange ofte oven
>> i
> købet er "nede"
>> over skilsmissen og ikke har det store overskud til at starte
>> forfra), så er ægteskabet den sikreste og nemmeste måde at gøre det
>> på.
>
> Som sagt var vi helt klar over, hvem der ejede hvad.
>
>> hvis man vil sikre sig at ens partner kan blive boende i huset med
>> bilen i fald man dør - på den måde sikrer man jo også sine børn.
>
> Da jeg boede med min datters far var lejligheden hans. Var han faldet
> død om, havde vi fundet et andet og billigere sted at bo. Præcis som
> vi gjorde, da vi blev skilt. Bil ejede vi ikke.
>

Hvad skal jeg sige... Det virker åbenbart fint for dig, men det ville
ikke virke for mig. Og jeg vil tro at alle andre som gifter sig af
såkaldte "juridiske" grunde vil være enig med mig - ikke at det gør din
mening invalid, den passer bare ikke på dem/mig.

Det fleste (tror jeg) ønsker at blive boende, selvom partneren falder
fra. At skulle håndtere et dødsfaldt oven i en flytning, salg og
køb/leje, eventuel skoleskift etc etc - det er ganske simpelt for meget
for mange. Hertil kommer jo at man har et tilhørsforhold til stedet hvor
man bor. Venner blandt naboer, en have man har brugt 10 år og en masse
kærlighed på osv.

Dine behov er åbenbart anderledes end mine og den allerbedste løsning er
naturligvis at forholde sig til egne behov. Så jeg bliver gift dels for
at mig og min kommende mand vil sikre hinanden og vores barn og dels for
at vise hinanden at vi tror på vores forhold. At vise at vi elsker
hinanden.

Du bliver ikke gift af nøjagtig de samme grunde. Sjovt, ikke?

--ingermarie

Kristian Damm Jensen (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 27-09-02 09:59

Web Woman wrote:
>
> "Sander" <sander@tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
> news:amvmnd$9h4$1@sunsite.dk...
>
> > Troede det var omvendt. Folk der ikke er gift, planlægger
> > netop jura i hoved og ..., i tilfælde af, at de går fra
> > hinanden og de dermed ikke har så mange
> > rettigheder, netop fordi de ikke er gift.
>
> Øhhh.... jeg har aldrig planlagt nogen form for jura i mine papirløse
> forhold.

Modigt.

> > Folk, der stoler på hinanden, tør også, at blive gift..... : )
>
> Erkender gerne, at jeg aldrig har turdet vikle mig ind i helvedet af papir
> og forpligtelser, når det bare er kærlighed, det handler om.

"Helvedet af papir" består af en underskrift på ét stykke papir.

Alle andre papirer vedrører forsikringer, skøder, fælles konti,
testamenter mv. Og dét er meget værre (hvis man ønsker at have det
overhovedet) hvis man ikke er gift. Men det har i sig selv intet med
ægteskabet at gøre.

> > Automatisk fælles forældremyndighed f.eks.
>
> Det kan man da bare aftale. Hvis man synes det er nødvendigt. Men hvad skal
> det dog gøre godt for?

Det er en god idé at have aftalerne klar *inden* man bliver uvenner.
Bagefter kan det blive uhyggelig svært at blive enige. Og det sker altså
stadig at folk bliver uvenner, selv om de troede på den evige kærlighed
(tm).

> > Derudover er det irriterende, at
> > stadig blive omtalt, som "kærester", efter et par år
> > sammen og det første barns ankomst.
>
> "Min kæreste" er da langt smukkere end at sige "min mand" eller "min kone".
> De to sidstnævnte handler jo netop om jura og ikke om kærlighed.

Er der nogen modsætning mellem de to ting?

> > Så er der også lige fordelen, med det samme efternavn på
> > far, mor og børn...
>
> Jeg kunne ikke drømme om at skifte mit navn ud med en andens. Og at det
> ligefrem skulle være en fordel, kan jeg slet ikke se.

Her er vi til gengæld enige.


--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.com | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.



Gitte (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Gitte


Dato : 27-09-02 17:12

Hej

>Erkender gerne, at jeg aldrig har turdet vikle mig ind i helvedet af papir
>og forpligtelser, når det bare er kærlighed, det handler om.
>

Det kan godt være det "bare" er kærlighed det handler om, men for mig
er det nu også en ret vigtig ting i mit liv....

>
>Det kan man da bare aftale. Hvis man synes det er nødvendigt. Men hvad skal
>det dog gøre godt for?

Måske det skulle gøre godt den dag, kærligheden ikke længere rigtigt
fungerer. For så har sådanne aftaler det med at være ret "ubindende".
Det tror jeg, der er en del, nok især fædre, rundt omkring i landet
der kan bekræfte. Og bare fordi man holder op med at elske sin
partner, gælder det samme (forhåbentlig) ikke for ens børn. Så kunne
man jo måske risikerer, en partner der blev sammen med én af frygt for
at miste sine børn.....

>
>"Min kæreste" er da langt smukkere end at sige "min mand" eller "min kone".
>De to sidstnævnte handler jo netop om jura og ikke om kærlighed.

Kan ikke se det store problem her. Det er jo ikke noget man går rundt
og kalder hinanden i det daglige (jo, det gør min mand og jeg faktisk,
vi kalder hinanden for kæreste som kælenavn, men det er jo noget lidt
andet), det er en måde man ligesom "præsenterer" sin partner. Ligesom
man vil sige om en anden person, at det er en af mine kolleger,
venner, gamle skolekammerater you name it. Og det er vel bare at kalde
en skovl for en skovl etc. Og ikke noget, der betyder noget for,
hvordan man har det med hinanden. I hvert fald betyder det ikke en dyt
for mig, om det lyder "smukkere" at præsentere Bo som min mand eller
min kæreste - han er nemlig den samme for mig som altid.....
+
>
>Jeg kunne ikke drømme om at skifte mit navn ud med en andens. Og at det
>ligefrem skulle være en fordel, kan jeg slet ikke se.

Det kunne jeg heller ikke, men man kan sagtens gifte sig uden at
skifte navn. Min mand ville gerne skifte navn, så det gjorde han.
Havde han ikke villet det, havde vi haft hvert vores navn, sværrere er
det ikke...

MVH
Gitte
>
>


jensen (27-09-2002)
Kommentar
Fra : jensen


Dato : 27-09-02 19:54


"Gitte" <gitte@beyer.mu> skrev i en meddelelse
news:3d9480fe.40027456@news.tele.dk...
> >Jeg kunne ikke drømme om at skifte mit navn ud med en andens. Og at det
> >ligefrem skulle være en fordel, kan jeg slet ikke se.
>
> Det kunne jeg heller ikke, men man kan sagtens gifte sig uden at
> skifte navn. Min mand ville gerne skifte navn, så det gjorde han.
> Havde han ikke villet det, havde vi haft hvert vores navn, sværrere er
> det ikke...

kan sgu da være ligemeget hvad man hedder , kun snobber der går op i det


jensen





Gitte (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Gitte


Dato : 28-09-02 08:43


>
>kan sgu da være ligemeget hvad man hedder , kun snobber der går op i det
>
Og det er så din holdning. Og har du lyst til at sætte mig i den bås,
bare fordi jeg har nogle grunde til at ville beholde mit navn, så er
du skam hjerteligt velkommen til det.

MVH
Gitte
>


Bodil Grove Christen~ (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 27-09-02 20:29


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3d93670e$0$1041$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Sander" <sander@tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
> news:amvmnd$9h4$1@sunsite.dk...
>
> > Troede det var omvendt. Folk der ikke er gift, planlægger
> > netop jura i hoved og ..., i tilfælde af, at de går fra
> > hinanden og de dermed ikke har så mange
> > rettigheder, netop fordi de ikke er gift.

Jeg melder mig enig med Sander, og mener, at det
netop er de, der tør tro på hinanden og en fælles fremtid,
der lover for Gud og mennesker, at de er for hinanden.

KLIP!
> > Derudover er det irriterende, at
> > stadig blive omtalt, som "kærester", efter et par år
> > sammen og det første barns ankomst.
>
> "Min kæreste" er da langt smukkere end at sige "min mand" eller "min
kone".
> De to sidstnævnte handler jo netop om jura og ikke om kærlighed.
>
Hvad mener du så om begrebet "min hustru"? Det mener jeg
er langt mere ærefuldt - end bare "min kæreste", som alle
ved, kan skiftes ud på mindre end en dag, fordi der ingen
forpligtelser ligger bag.


> > Så er der også lige fordelen, med det samme efternavn på
> > far, mor og børn...

Jeg synes da faktisk, at det er smukt at bære mandens navn,
så alle kan se, hvor "man hører til", og at børnene ved,
hvilken familie de hører til henne.

Men sådan er vi så forskellige.

Jeg er også den type, der får det dårligt af at læse f.eks.
Alt for Damerne, fordi de repræsenterer et kvindesyn,
der ligger milevidt fra de værdier, jeg mener giver tilværelsen
indhold og mening.

Med venlig hilsen
Bodil.



Web Woman (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 27-09-02 21:16

"Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3d94b0bb$0$84686$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Jeg melder mig enig med Sander, og mener, at det
> netop er de, der tør tro på hinanden og en fælles fremtid,
> der lover for Gud og mennesker, at de er for hinanden.

Jeg tror sørme på de forhold, jeg kaster mig ud i.

Men jeg har absolut hverken trang til eller behov for at blande Gud eller
andre
ind i sagen. Statistikken viser jo også, at sådanne løfter ikke på nogen
er en garanti for et holdbart, endsige godt forhold.

> Hvad mener du så om begrebet "min hustru"? Det mener jeg
> er langt mere ærefuldt - end bare "min kæreste", som alle
> ved, kan skiftes ud på mindre end en dag, fordi der ingen
> forpligtelser ligger bag.

Jeg ville hade at høre mig selv omtalt som min kone eller min hustru. Det
ville jo i begge tilfælde være ensbetydende med, at jeg har forinden har
gjort noget, som jeg ikke ser nogen mening med eller fornuft i.

> Jeg synes da faktisk, at det er smukt at bære mandens navn,
> så alle kan se, hvor "man hører til", og at børnene ved,
> hvilken familie de hører til henne.

Folk kender mig under de navne mine forældre gav mig - og hvorfor skulle jeg
ændre på noget, der er så tæt forbundet med min identitet.

At tage en andens navn på grund af et ægteskab rangerer efter min mening på
niveau med at få kærestens navn tatoveret på overarmen.

Det er endda vældig upraktisk når folk pludselig tager en andens navn
og dermed "forsvinder". Gamle klassekammerater bliver væk. Gamle veninder
forsvinder og er ikke til at genfinde.

Og som om alt det bøvl ikke er nok, så skifter folk tilbage til deres
oprindelige navn, når de få år senere - ganske som de fleste - alligevel
ikke mere synes det er så yndigt at følges ad, hedde det samme og betale
afdrag på fælles lån i kreditforeningen.

Tre-fire navneskift er vist langt fra usædvanligt.

Jeg har i øvrigt aldrig mødt et barn, der ikke ved, hvor det hører til -
uanset navne på mor og far. Børn er faktisk særdeles gode til at holde styr
på deres familieforhold. Også når det involverer bonusforældre, halve
søstre, kvarte brødre etc.

> Jeg er også den type, der får det dårligt af at læse f.eks.
> Alt for Damerne, fordi de repræsenterer et kvindesyn,
> der ligger milevidt fra de værdier, jeg mener giver tilværelsen
> indhold og mening.

Repræsenterer Alt for Damerne et kvindesyn?
Det er da vist mere end 20 år siden det var tilfældet.

Jeg hører i øvrigt til den type, der ikke ligefrem får det dårligt af at
læse om menneskesyn, der ligger milevidt fra de værdier, der giver min
tilværelse indhold og mening.

Og jeg får det heller ikke spor dårligt af, at der i min familie, omgangs-
og vennekreds er folk, der har giftet sig. *S*

Mvh. Lisbeth








Sott (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Sott


Dato : 28-09-02 22:16


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3d94bcbd$0$1012$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

Hej.

> Men jeg har absolut hverken trang til eller behov for at blande Gud eller
> andre
> ind i sagen. Statistikken viser jo også, at sådanne løfter ikke på nogen
> er en garanti for et holdbart, endsige godt forhold.

Er der garantier, hvis man undlader at gifte sig?

> Og som om alt det bøvl ikke er nok, så skifter folk tilbage til deres
> oprindelige navn, når de få år senere - ganske som de fleste - alligevel
> ikke mere synes det er så yndigt at følges ad, hedde det samme og betale
> afdrag på fælles lån i kreditforeningen.

Siger hvem? Jeg har nu været skilt i 6½ år, og børnene
og jeg bærer stadig min eks-mands navn. Om 3 år har
jeg båret min eks-mands efternavn lige så længe, som
jeg bar min fars efternavn. Nemlig 18 år.

Hvor er din opfattelse dog rigid.

At sikre sig juridisk er langt mere besværligt, uden ægteskab
- end med ægteskab. Når det er fastslået er der både den
interne og eksterne symbolværdi i ægteskabet, som du
slet ikke tage i betragtning.

Du skriver, at det jo "bare" er kærlighed - det er meget
fjernt fra min holdning.

Da jeg blev gift, var det ud fra et meget inderligt ønske om
at skabe familie, om at føle et tilhørsforhold. Jeg ønskede
at hele verden skulle se og vide, at jeg havde valgt og hver
dag valgte at være denne mands kvinde. Jeg ville lade det
være et element i det fundament, hvorpå jeg ønskede at
opbygge et sammenhold.

Senere, da årene var gået og forelskelsen falmede og hver-
dagen og problemerne og børnene satte ind. Senere, da jeg
var træt og udmattet hver dag af at stå med de mange ting
der er i en familie med børn af sorger og glæder. Senere,
da dagene blev bjerge af økonomiske problemer, mere
eller mindre alvorlige sygdomme med deraf følgende
hospitalsindlæggelser for børnene og min mands alko-
holisme - der blev ægteskabet et bånd der holdt mig
tilbage. Et løfte jeg havde givet, som jeg havde ment og
villet stå ved, da jeg afgav det. Det blev et løfte til mig selv,
om ikke at give slip og give op, når dagene blev mørkere
og mørkere og jeg blev mere og mere mismodig og knust
inden i. Det blev et løfte om at stå dårlige tider igennem,
og med tålmodighed vente på bedre tider. Det blev et håb
om at kunne vokse sammen og gå i samme retning, og
ikke at vokse fra hinanden.

Senere, da blev det det bånd der var sværest at bryde
inden i mig selv. Det blev symbolet på de mange facetter
der ligger i det at jeg havde hengivet mig til et andet
menneske, på godt og ondt. Jeg var, i mit 8½ år lange
ægteskab, inden i mig selv - denne mands kvinde. I
langt højere grad, end de 1½ års kæresteforhold der
gik forud for ægteskabet.

Jeg var bundet til ham og han til mig, og hver gang det
så håbløst ud, hver gang jeg grebet af frustration og had
og sorg, havde villet vende ham og det vi havde ryggen
- så havde mit løfte til ham, og mit løfte til mig selv, fået
mig til at blive - til at tage endnu en dag, endnu en måned,
endnu et år. Det har været noget af det sværeste, jeg
har måtte udholde, og jeg troede fejlagtigt, at kunne
jeg stå "det" igennem, kunne jeg klare disse svære tider
- som ikke rigtigt fik ende - så ville der være en belønning.
En sammenhørighed, et sammenhold, en kærlighed der
ville være som det stærkeste fort. Min bastion, min oase,
mit hellige sted.

Jeg tog fejl - og det gjorde ondt at indse, og det gjorde
ondt at bryde ud og det gjorde ondt i meget lang tid.
Længe efter følte jeg mig stadig som skulle jeg egentlig
være en mands kvinde. Ikke længere den mands kvinde,
for han havde kastet vrag på det jeg stedse havde prøvet
at fastholde og bygge - hans ord havde været tomme og
indholdsløse og ligegyldige. Da jeg havde truffet denne
svære beslutning om at bryde vores ægteskab, at give
køb på alt det jeg havde lovet mig selv og en anden,
da jeg havde fået det til at ske og taget ansvaret for at
splitte familien. Da jeg kæmpede med ikke at søge tilbage
til den tryghed ægteskabet var for mig, kæmpede med
ikke at lade drømmen om det der kunne være, overtage
virkelighedens verden igen - da fandt han på rekordtid
en erstatning for mig. Han, som havde ment livet uden
mig ikke var værd at leve, men ikke mente, at livet med
mig var vigtigt nok til at kæmpe for sammen med mig.

Da forstod jeg, at jeg havde været alene i alle de år
i mit ægteskab. At det jeg havde troet var forelskelse
og senere kærlighed, blot var luftkasteller, bygget af
mig, næret af mig, opretholdt af mig. At han ikke
havde ment det samme som jeg, da han mange år
tidligere havde afgivet de samme løfter - og derfor
havde han heller ikke været ved min side gennem alle
de dage, hvor løftet om sammen at være en helhed,
krævede næsten umenneskelige følelsesmæssige ofre.

Jeg følte, at jeg lærte, at min definition på at føje to
mennesker sammen, at love at dele livet og livets mange
underfulde mirakler, ligesom livets mange faldgruber og
sorger, så man derved voksede som mennesker,
sammen og som individer - var ikke nødvendigvis
den samme definition, som for andre. Der er nemlig
mange, der deler din opfattelse af, at ægteskabet ikke
er "noget" i sig selv.

Jeg havde lovet noget, afgivet et løfte jeg i mange år
anså for at være ubrydeligt. Og jeg havde måtte bryde
det løfte, og det ændrede mit syn på mig selv og verden.
Så når mennesker som du fortæller, at det er et stykke
papir, uden dybere mening (andet end juridisk) - er det
bare ord, jeg har hørt et utal af gange før - fra mennesker,
hvem jeg ikke har gidet gøre mig den ulejlighed at søge
at få til at forstå.

Måske betyder et sådant løfte intet, i en verden, hvor
vi alle har friheden til at gå, fordi der ikke længere er
noget der holder os tilbage. Jeg gav afkald på den
frihed, syntes jeg - og jeg tog den først tilbage, da
det både af hensyn til mit eget psykisk velvære og
børnenes, blev bydende nødvendigt. Da jeg indså,
at der ikke ville blive tale om nogen udvikling, og slet
ikke i fællesskab - men at vi i stedet ville slide alt
det gode i hinanden og i børnene ned. Da kunne jeg
samle mod og kræfter og beslutsomhed nok, til at
give slip på alt det et ægteskab er for mig.

Jeg tror stadig på, at to mennesker med viljen og lysten
til hinanden, med forelskelse og kærlighed, kan binde
sig til hinanden med usynlige bånd, kun kærlighedens
død kan bryde. Og ægteskabet er for mig symbol herpå.
Jeg tror stadig, at sådanne bånd er et afkald på en frihed,
som mange holder hellig og dyrebar, en frihed - der har
en pris. Nemlig fraværet af at være nødvendig for en
anden, virkelig nødvendig. Fraværet af at have ansvar for
andre og dermed mere end sig selv. For mig er det så
også fraværet af tosomhed, af fællesskab og sammen-
hørighed.

Ægteskabet er for mig, at to mennesker vælger hinanden,
vælger at kæmpe for hinanden, sammen. At man står
ryg mod ryg, og er hinandens ubestridelige støtter.
At ingen går, blot fordi det vil være nemmest, eller
virker mest tiltalende. Ægteskabet for mig, er et løfte
om at være der, hver dag - altid. Når den man elsker
er på toppen, og elsker livet selv - og når den man
elsker er helt nede og skrabe bunden og måske truer
med at hive en selv med. Ægteskabet for mig, er at
vise dette til omverden. At vise, at jeg har valgt min
frihed fra, at jeg har valgt denne mand til. At jeg
elsker og ære ham, at jeg vil kæmpe for ham og med
ham og at vi er en helhed. At jeg ikke blot er mig selv,
men en del af et andet menneske, ligesom han er en
del af mig. Ægteskabet er et ydre symbol, med den
symbolværdi der kan ligge i det - på at jeg er min
mands kvinde.

Måske er det blot et romantisk drømmebillede. Jeg
forstår, at sådan et løfte er meningsløst og uden værdi,
hvis ingen af parterne eller kun den ene - har denne
definition og baggrund for at gøre det. Det var det,
der skete i mit ægteskab, vi gik ikke ind i det med
samme definition. Hvis et ægteskabet degraderes til
et økonomisk arrangement, eller bliver indgået for
at sikre børnene ved dødsfald eller for at sikre f.eks.
arv. Så er det uden værdi, i hvert fald for mig.

Jeg længes efter at være og føle mig som min mands
kvinde, og ægteskabet er for mig stadig en del af dette.
Det giver mening, hvis det er gengældt, og med de
samme bagvedliggende værdier.

At fratage ægteskabets dets værdi, både symbolsk og
følelsesmæssigt, er forkasteligt i mine øjne - men sådan
er vi så forskellige.

Jeg ved, hvad jeg lovede, den dag jeg blev gift - og skønt
det var på min 18 års fødselsdag og jeg var ung og naiv,
så holdt jeg det løfte tæt til mit hjerte i over 8 år. Den dag
i dag vil jeg stadig hævde, at havde vi vokset sammen,
havde han villet mig og os, som jeg ville ham og os - var
jeg aldrig nogensinde blevet skilt.

Et forhold, et kæresteforhold - det være sig, hvad det være
vil - vil aldrig være/blive det samme, som at have afgivet
et ægteskabsløfte. Men har man ikke denne holdning, og
tillægger man ikke ægteskabet disse værdier - da er det
præcis hvad du giver udtryk for det er - meningsløst.
Da er det bare ikke ægteskabet der er meningsløst efter
min mening - men derimod den manglende seriøsitet i
det engagement der lægges til grund.

Det er nok bare mig - men jeg forstår ikke den lemfældige
holdning til ægteskabet, noget som for mig er "hellig grund".
Nogle ting handler ikke om praktiske foranstaltninger,
juridiske fiks-fakserier... nogle ting handler om værdier.

/Søs



Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 08:35

"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d961c82$0$84694$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Er der garantier, hvis man undlader at gifte sig?

Nejda

> Siger hvem?

Jeg siger, at folk ofte skifter tilbage til eget navn, hvis de bliver
skilt - og hvis de ved ægeskabets indgåelse har taget partnerens navn. Har
nemlig erfaret det adskillige gange. Men jeg er ikke ubekendt med, at det
ikke altid er tilfældet.

> At sikre sig juridisk er langt mere besværligt, uden ægteskab
> - end med ægteskab.

Ja. Jeg har ikke hævdet andet - tvært imod.

> Når det er fastslået er der både den
> interne og eksterne symbolværdi i ægteskabet, som du
> slet ikke tage i betragtning.

Du har ret. Symbolikken i at indgå et *juridisk* ægeskab har ingen værdi for
mig.

> Du skriver, at det jo "bare" er kærlighed - det er meget
> fjernt fra min holdning.

Med udtrykket "når det bare er kærlighed det handler om" lå der intet
nedgørende overfor begrebet kærlighed. Det skulle derimod forstås i den
betydning, at når jeg går ind i et forhold, så er det af kærlighed alene -
altså bare af kærlighed.

Jeg går ikke ind i forhold for at blive forsørget så længe forholdet varer.
Jeg går heller ikke i det med behov for at sikre mig, at jeg kan forlade det
og få andel i hans formue. De juridiske behov og den økonomiske sikren af
hinanden ønsker jeg ikke.

> Der er nemlig
> mange, der deler din opfattelse af, at ægteskabet ikke
> er "noget" i sig selv.

Tjah... for mig er det hverdagene og livet sammen der er altafgørende.
For mig er det ikke afgørende, hvad der er lovet - men hvordan der rent
faktisk leves.

> Jeg havde lovet noget, afgivet et løfte jeg i mange år
> anså for at være ubrydeligt.

Løfter kan altid brydes. Og juraen er der jo netop som en slags
sikkerhedsnet i de tilfælde, hvor løfterne brydes eller den ene dør.

> Så når mennesker som du fortæller, at det er et stykke
> papir, uden dybere mening (andet end juridisk) - er det
> bare ord, jeg har hørt et utal af gange før - fra mennesker,
> hvem jeg ikke har gidet gøre mig den ulejlighed at søge
> at få til at forstå.

Et forhold kan bestå af intens kærlighed. Og derudover kan man blande jura
ind i det. I større eller mindre omfang. Jeg har aldrig gjort noget aktivt
for at blande jura ind i mine forhold. Juridiske papirer har sørme en dybere
mening - men ikke en mening der har haft værdi i mine forhold.

> Måske betyder et sådant løfte intet, i en verden, hvor
> vi alle har friheden til at gå, fordi der ikke længere er
> noget der holder os tilbage.

Statistikken tyder i hvert fald ikke på, at folk tillægger ægteskabsløftet
den store værdi.

> Ægteskabet for mig, er et løfte
> om at være der, hver dag - altid.

Jeg er ikke i stand til at love nogen at være der altid. Og ønsker ikke at
få et sådant løfte fra nogen.

> Hvis et ægteskabet degraderes til
> et økonomisk arrangement, eller bliver indgået for
> at sikre børnene ved dødsfald eller for at sikre f.eks.
> arv. Så er det uden værdi, i hvert fald for mig.

Det degraderes det vel heller ikke til? Men for nogle er det en nok så
væsentlig del OGSÅ at tage højde for sådanne ting.

For mig har kærligheden været nok.

> Et forhold, et kæresteforhold - det være sig, hvad det være
> vil - vil aldrig være/blive det samme, som at have afgivet
> et ægteskabsløfte.

Enig

> Nogle ting handler ikke om praktiske foranstaltninger,
> juridiske fiks-fakserier... nogle ting handler om værdier.

Og da et forhold for mig netop ikke handler om juridiske fiks-fakserier, gør
jeg ikke noget aktivt for at blande jura ind i et forhold. Men mere naiv er
jeg jo ikke end at jeg ved, at uanset jeg vil eller ej, så ER der juridiske
spilleregler, der blandet sig i mit liv og sågår også mine forhold. Helt
slippe kan jeg ikke.

Mvh. Lisbeth







Sott (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Sott


Dato : 29-09-02 11:26


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3d96c229$0$1027$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Du har ret. Symbolikken i at indgå et *juridisk* ægeskab har ingen værdi
for
> mig.

Jeg skrev så heller ikke om et *juridisk* ægteskabs
symbolik.

> Med udtrykket "når det bare er kærlighed det handler om" lå der intet
> nedgørende overfor begrebet kærlighed. Det skulle derimod forstås i den
> betydning, at når jeg går ind i et forhold, så er det af kærlighed
alene -
> altså bare af kærlighed.

Det må du undskylde - jeg misforstod fuldstændigt.

> Jeg går ikke ind i forhold for at blive forsørget så længe forholdet
varer.
> Jeg går heller ikke i det med behov for at sikre mig, at jeg kan forlade
det
> og få andel i hans formue. De juridiske behov og den økonomiske sikren af
> hinanden ønsker jeg ikke.

Jeg gik overhovedet ikke ind i mit ægteskab af nogen
af disse årsager - han havde en stor gæld, vi havde
ingen børn osv. Der var ingen juridiske incitamenter
overhovedet, ej heller økonomiske - tværtimod har
jeg været eneforsørger i familien i perioder, og det
betragtede jeg ikke som en ulige fordeling, da vi
var en familie, en helhed - hvor det var ligemeget
hvem der gjorde/sørgede for hvad. På samme måde
var penge "vores", alt var "vores"...

> Tjah... for mig er det hverdagene og livet sammen der er altafgørende.
> For mig er det ikke afgørende, hvad der er lovet - men hvordan der rent
> faktisk leves.

Jeg har prøvet begge dele, at være gift i mange år og
efterfølgende at have et rimeligt langvarigt forhold.
For mig er der en væsentlig forskel. Måske fordi jeg
virkelig mente det (mener det) når jeg afgiver et
løfte, og jeg afgav et ægteskabsløfte, og havde ingen
intentioner om nogensinde at bryde det. Som sagt
havde det ikke været fordi hans alkoholisme var
godt på vej til at smadre børnenes psyke og min
med - så var jeg aldrig gået. Jeg mente hvert et ord,
da jeg sagde ja på rådhuset til min eks-mand.

> Løfter kan altid brydes.

Det troede jeg i mange år ikke at de kunne, for sådan
føltes det i mig - og selvom jeg følte mig "tvunget" til
at bryde mit løfte, føler jeg stadig, at et sådant løfte
er "ubrydeligt" - måske derfor jeg stadig føler mig
forbundet med min eks-mand på en sær måde.

I det hele taget betragter jeg løfter som bindende.

> Og juraen er der jo netop som en slags
> sikkerhedsnet i de tilfælde, hvor løfterne brydes eller den ene dør.

Juraen havde intet at sige, da vi blev skilt. Jeg sagde,
at han skulle tage, hvad han ville have af vores fælles
hjem, og det gjorde han. Jeg blev boende i lejligheden,
for det var mig der stod med vores tre børn. Han
boede så hos min far, indtil han fandt sit eget. Vi
aftalte fælles forældremyndighed, og først da han
blev truende i sin adfærd, valgte jeg at få den fulde
forældremyndighed, men det har aldrig haft nogen
betydning. Han har altid været velkommen til at
se børnene så tit han vil, når han vil. Det eneste
vores giftemål betød, var at vi var separeret i ½ år
inden skilsmissen blev en realitet, og så kostede det
500,- kr.

> Et forhold kan bestå af intens kærlighed.

Som kan udtrykkes i et ægteskabsløfte.

> > Måske betyder et sådant løfte intet, i en verden, hvor
> > vi alle har friheden til at gå, fordi der ikke længere er
> > noget der holder os tilbage.
>
> Statistikken tyder i hvert fald ikke på, at folk tillægger
ægteskabsløftet
> den store værdi.

Jeg gør. Jeg kender også andre, som virkelig har
lagt deres sjæl i deres ægteskabsløfte og for dem
er det ubrydeligt, også gennem måneder/år, hvor
tiderne er svære. De har jo valgt at danne en helhed,
at være ved hinandens side, ikke kun i gode tider
- men også når det er helt urimeligt svært, og det
løfte holder de.

> Jeg er ikke i stand til at love nogen at være der altid. Og ønsker ikke
at
> få et sådant løfte fra nogen.

Som udgangspunkt er jeg i stand til det - og selv
efter vi blev skilt, har jeg været loyal overfor min
eks-mand. Hvis jeg nogensinde bliver gift igen,
vil det være med samme udgangspunkt, nemlig
at det er for resten af livet - og kun direkte øde-
læggende adfærd eller lignende vil kunne få mig
til at bryde mit løfte. Som udgangspunkt er det
ubrydeligt, og det er også derfor at der er meget
mere tyngde i et ægteskabsløfte (for mig) end i
at være i et kæresteforhold.

> Det degraderes det vel heller ikke til?

For nogle er et ægteskab udelukkende en juridisk
foranstaltning, og det kan jeg ikke relatere til, for
mig er det en degradering - en udvanding af det
fantastiske det er, at knytte et livslangt fællesskab.

> For mig har kærligheden været nok.

Også til at blive i årevis, mens tiderne er svære/
umulige?

Min erfaring (mine observationer) fortæller mig,
at mennesker i kæresteforhold går fra hinanden
langt hurtigere, når tiderne bliver svære - det er
som om, at der ikke er noget der holder dem
tilbage, når kærligheden har trange kår, intet
der får dem til at blive og kæmpe og fremelske
kærligheden igen og igen - når den midlertidigt
har været "forsvundet" pga. "livets bump".

Mange hilsner
Søs



Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 12:17

"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d96d5c0$0$84714$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Jeg skrev så heller ikke om et *juridisk* ægteskabs
> symbolik.

Næh... men det gjorde jeg. Og det er bevidst, at jeg skelner.

> I det hele taget betragter jeg løfter som bindende.

Og jeg forstår ikke, at man vover at love at elske og ære hinanden til evig
tid.

Man kan ikke udstede garanti for følelser.

> Jeg gør. Jeg kender også andre, som virkelig har
> lagt deres sjæl i deres ægteskabsløfte og for dem
> er det ubrydeligt, også gennem måneder/år, hvor
> tiderne er svære. De har jo valgt at danne en helhed,
> at være ved hinandens side, ikke kun i gode tider
> - men også når det er helt urimeligt svært, og det
> løfte holder de.

Forleden besøgte jeg et par, der havde 45 års bryllupsdag. Og som bruden
udtrykte det: "Det er også alt for længe."

> > For mig har kærligheden været nok.
>
> Også til at blive i årevis, mens tiderne er svære/
> umulige?

Kommer sørme an på, hvad det er, der gør tiderne svære.
Jeg bliver eksempelvis ikke i et forhold til en alkoholisk og/eller voldelig
mand.

> Min erfaring (mine observationer) fortæller mig,
> at mennesker i kæresteforhold går fra hinanden
> langt hurtigere, når tiderne bliver svære - det er
> som om, at der ikke er noget der holder dem
> tilbage, når kærligheden har trange kår, intet
> der får dem til at blive og kæmpe og fremelske
> kærligheden igen og igen - når den midlertidigt
> har været "forsvundet" pga. "livets bump".

Jeg er i hvert fald en af dem, der står af, hvis kærligheden får trange kår.
Hvis lidenskaben forsvinder, anser jeg forholdet for dødt, færdigt, slut. Og
nu taler jeg ikke om, hvordan jeg reagerer, hvis lidenskaben mangler en
tilfældig torsdag efter en travl dag på arbejde....

Mvh. Lisbeth





Anja R. (05-10-2002)
Kommentar
Fra : Anja R.


Dato : 05-10-02 21:44

>Sott wrote:
>>
>Et forhold, et kæresteforhold - det være sig, hvad det være
>vil - vil aldrig være/blive det samme, som at have afgivet
>et ægteskabsløfte. Men har man ikke denne holdning, og
>tillægger man ikke ægteskabet disse værdier - da er det
>Da er det bare ikke ægteskabet der er meningsløst efter
>min mening - men derimod den manglende seriøsitet i
>det engagement der lægges til grund.
>>
>Det er nok bare mig - men jeg forstår ikke den lemfældige
>holdning til ægteskabet, noget som for mig er "hellig grund".
>Nogle ting handler ikke om praktiske foranstaltninger,
>juridiske fiks-fakserier... nogle ting handler om værdier.


Enig!

Ægteskabet er ikke en forpligtelse, men den største kærlighedserklæring
man kan give hinanden.
Det handler ikke om løfter, men om tro.
Troen på en fælles fremtid - i medgang og modgang.
Et løfte om at elske og ære hinanden for evigt - et løfte man afgiver
fordi man tror på, at det også skal gå sådan.
For mig den smukkeste måde at vise sig selv, hinanden og hele verdenen
at man tror på, at den evige kærlighed findes - og at man har fundet
den...

For mig mig ville denne, måske naive tro, ved gentagelse miste sin
magi.
Derfor vil jeg kun giftes én gang i mit liv...
Det handler jo - for mig - om den evige kærlighed og troen på at man
sammen kan klare alt.

Anja R.

--
Se mine hunde på:
http://home19.inet.tele.dk/japanese/
--



Erik Olsen (05-10-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 05-10-02 21:52

Anja R. wrote:
>> Sott wrote:
>>>
>> Et forhold, et kæresteforhold - det være sig, hvad det være
>> vil - vil aldrig være/blive det samme, som at have afgivet
>> et ægteskabsløfte. Men har man ikke denne holdning, og
>> tillægger man ikke ægteskabet disse værdier - da er det
>> Da er det bare ikke ægteskabet der er meningsløst efter
>> min mening - men derimod den manglende seriøsitet i
>> det engagement der lægges til grund.
>>>
>> Det er nok bare mig - men jeg forstår ikke den lemfældige
>> holdning til ægteskabet, noget som for mig er "hellig grund".
>> Nogle ting handler ikke om praktiske foranstaltninger,
>> juridiske fiks-fakserier... nogle ting handler om værdier.
>
> Ægteskabet er ikke en forpligtelse, men den største
> kærlighedserklæring man kan give hinanden.
> Det handler ikke om løfter, men om tro.
> Troen på en fælles fremtid - i medgang og modgang.
> Et løfte om at elske og ære hinanden for evigt - et løfte man afgiver
> fordi man tror på, at det også skal gå sådan.
> For mig den smukkeste måde at vise sig selv, hinanden og hele verdenen
> at man tror på, at den evige kærlighed findes - og at man har fundet
> den...

Kan I ikke spare os for jeres skide moralprædikener? De har ikke
karakter af debat, men af korstog.

Jeg ved ikke hvad jeres holdning bygger på, men den virker nærmest
religiøs. Ganske som med religion, så synes jeg at I bør tillade andre
at have en anden holdning.

Venlig hilsen
Erik Olsen


Anja R. (05-10-2002)
Kommentar
Fra : Anja R.


Dato : 05-10-02 22:11

Erik Olsen wrote:
>
> Kan I ikke spare os for jeres skide moralprædikener? De har ikke
> karakter af debat, men af korstog.
>
> Jeg ved ikke hvad jeres holdning bygger på, men den virker nærmest
> religiøs. Ganske som med religion, så synes jeg at I bør tillade andre
> at have en anden holdning.
>
> Venlig hilsen
> Erik Olsen


Jeg har da aldrig frataget dig din ret til at have en anden holdning,
eller for den sags skyld ytre den...

Desuden bygger min holdning ikke på noget religiøst, men som jeg skrev,
på en -måske naiv - tro på at den evige kærlighed findes.
Hvorfor farer du sådan op over det?

Anja R.

--
Se mine hunde på:
http://home19.inet.tele.dk/japanese/
--



Sott (06-10-2002)
Kommentar
Fra : Sott


Dato : 06-10-02 17:59


"Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:annjds$5kn$1@sunsite.dk...

Hej Erik.

> Kan I ikke spare os for jeres skide moralprædikener?

Kan du ikke lige trække vejret og prøve at bevare en sober tone.

/Søs
FUT news:dk.snak.mudderkastning



Erik Olsen (06-10-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 06-10-02 18:45

Sott wrote:
> "Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
> news:annjds$5kn$1@sunsite.dk...
>
>> Kan I ikke spare os for jeres skide moralprædikener?
>
> Kan du ikke lige trække vejret og prøve at bevare en sober tone.

Det kniber voldsomt når jeg læser den form for moralprædiken.

Når jeg læser bl. a.:

>... Men har man ikke denne holdning, og
>tillægger man ikke ægteskabet disse værdier - da er det
>Da er det bare ikke ægteskabet der er meningsløst efter
>min mening - men derimod den manglende seriøsitet i
>det engagement der lægges til grund.
>... men jeg forstår ikke den lemfældige
>holdning til ægteskabet, noget som for mig er "hellig grund".

kan jeg kun få det indtryk at man betragtes som et dårligere menneske
når man ikke opfatter ægteskabet som helligt.

Venlig hilsen
Erik Olsen


Sott (06-10-2002)
Kommentar
Fra : Sott


Dato : 06-10-02 20:54


"Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:anpssh$4ck$1@sunsite.dk...

Mine essentielle bemærkninger findes i den gruppe jeg
futtede til - den fut du herved meget i modstrid med
netikketten har valgt at omgå.

> Det kniber voldsomt når jeg læser den form for moralprædiken.

Gentagelse gør ikke usandt, sandt!

> kan jeg kun få det indtryk at man betragtes som et dårligere menneske
> når man ikke opfatter ægteskabet som helligt.

Hvis du føler sådan, er det din følelse - den er du velkommen
til at have. Personligt kan andres betragtninger aldrig ændre
mit opfattelse af hvordan jeg betragter andre/mig selv.

Vil du fortsætte dette, kommer du til at følge med i mudderet,
for det jeg har af øvrige kommentarer hører ikke hjemme her.

EOD

/Søs



Erik Olsen (06-10-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 06-10-02 21:53

Sott wrote:
>
> Mine essentielle bemærkninger findes i den gruppe jeg
> futtede til - den fut du herved meget i modstrid med
> netikketten har valgt at omgå.

Hvis du kender blot lidt til netikette, vil du vide at en FUT som er sat
på et indlæg, er et *forslag* til i hvilken gruppe diskussionen kan
føres videre.

Da jeg ikke havde til hensigt at deltage i mudderkastningen, men derimod
svarede i relation til diskussionen om opfattelsen af ægteskabet, valgte
jeg at svare i news:dk.familie.barn.

Dog opdagede jeg først FUT'en da jeg havde sendt indlægget afsted til
news:dk.snak.mudderkastning - det var en fejl fra min side.

Til din orientering så er news:dk.snak.mudderkastning ikke en gruppe jeg
går til for at finde essentielle bemærkninger.

XFUT: news:dk.admin.netikette

Venlig hilsen
Erik Olsen


Sander (06-10-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 06-10-02 09:21


"Anja R." <SPAM_NEJTAK_a_runge@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d9f4ef4$0$32523


> Derfor vil jeg kun giftes én gang i mit liv...
> Det handler jo - for mig - om den evige kærlighed og troen på at man
> sammen kan klare alt.


Hej Anja !

Kunne ikke være mere enig...... : )


Mvh. www.tjekmig.dk



Sander (06-10-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 06-10-02 09:21


"Anja R." <SPAM_NEJTAK_a_runge@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d9f4ef4$0$32523


> Derfor vil jeg kun giftes én gang i mit liv...
> Det handler jo - for mig - om den evige kærlighed og troen på at man
> sammen kan klare alt.


Hej Anja !

Kunne ikke være mere enig...... : )


Mvh. www.tjekmig.dk



Bodil Grove Christen~ (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 28-09-02 22:35


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3d94bcbd$0$1012$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
> meddelelse news:3d94b0bb$0$84686$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Jeg er også den type, der får det dårligt af at læse f.eks.
> > Alt for Damerne, fordi de repræsenterer et kvindesyn,
> > der ligger milevidt fra de værdier, jeg mener giver tilværelsen
> > indhold og mening.
>
> Repræsenterer Alt for Damerne et kvindesyn?
> Det er da vist mere end 20 år siden det var tilfældet.
>
> Jeg hører i øvrigt til den type, der ikke ligefrem får det dårligt af at
> læse om menneskesyn, der ligger milevidt fra de værdier, der giver min
> tilværelse indhold og mening.

Nu er jeg et heldigt menneske, der sagtens personligt
kan tåle at læse et ugeblad som f.eks. Alt for Damerne,
med deres utålelige kvindesyn, uden at det forandrer
mit eget syn på tilværelsen. Men jeg græmmes over
den holdning, som kommer til syne deri.

Noget af det værste, jeg nogensinde har læst deri,
skete sidste gang, jeg var ved frisør, og skulle have tiden
til at gå. Der var en artikel om en kvinde, som fortalte
om sin provokerede abort i 7.måned (jo, du læste rigtigt!).
Og som forsvarede denne handling. Føj, siger jeg bare.
Så er det lige der, at man sidder med farve i håret og tænker,
om problemet ikke havde løst sig selv i løbet af få måneder?

Når man ellers læser bladet, skulle man tro, at utroskab
og partnerbytte var dagligdag i Danmark, og normalt og
velanset. Ja, at man nærmest er unormal, hvis man ikke
dyrker den slags.

Men der må jo være et marked for det, eftersom det
kan købes over hele Danmark. Men kig engang på, hvem
der køber bladet: det er de unge, rige, smukke og veluddannede.
De burde være Danmarks fremtid. Men med de holdninger,
bladet repræsenterer, bliver de nærmere Danmarks fortid,
for de opbygger ikke Danmark som samfund.

Mvh. Bodil.



Pia (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Pia


Dato : 28-09-02 07:27

Bodil,

Jeg vil bare have lov til at give dig helt ret i hvad du siger. Jeg er
totalt enig. Jeg er stolt over, at have min mands navn. Jeg troede, jeg
var den eneste eksisterende "anti-feminist" :)

Pia
"Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> wrote in message
news:3d94b0bb$0$84686$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
> news:3d93670e$0$1041$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> > "Sander" <sander@tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
> > news:amvmnd$9h4$1@sunsite.dk...
> >
> > > Troede det var omvendt. Folk der ikke er gift, planlægger
> > > netop jura i hoved og ..., i tilfælde af, at de går fra
> > > hinanden og de dermed ikke har så mange
> > > rettigheder, netop fordi de ikke er gift.
>
> Jeg melder mig enig med Sander, og mener, at det
> netop er de, der tør tro på hinanden og en fælles fremtid,
> der lover for Gud og mennesker, at de er for hinanden.
>
> KLIP!
> > > Derudover er det irriterende, at
> > > stadig blive omtalt, som "kærester", efter et par år
> > > sammen og det første barns ankomst.
> >
> > "Min kæreste" er da langt smukkere end at sige "min mand" eller "min
> kone".
> > De to sidstnævnte handler jo netop om jura og ikke om kærlighed.
> >
> Hvad mener du så om begrebet "min hustru"? Det mener jeg
> er langt mere ærefuldt - end bare "min kæreste", som alle
> ved, kan skiftes ud på mindre end en dag, fordi der ingen
> forpligtelser ligger bag.
>
>
> > > Så er der også lige fordelen, med det samme efternavn på
> > > far, mor og børn...
>
> Jeg synes da faktisk, at det er smukt at bære mandens navn,
> så alle kan se, hvor "man hører til", og at børnene ved,
> hvilken familie de hører til henne.
>
> Men sådan er vi så forskellige.
>
> Jeg er også den type, der får det dårligt af at læse f.eks.
> Alt for Damerne, fordi de repræsenterer et kvindesyn,
> der ligger milevidt fra de værdier, jeg mener giver tilværelsen
> indhold og mening.
>
> Med venlig hilsen
> Bodil.
>
>



Web Woman (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 28-09-02 08:31

"Pia" <pia.a.reynolds@btinternet.com> skrev i en meddelelse
news:an3hvd$alh43$1@ID-151207.news.dfncis.de...

> Jeg vil bare have lov til at give dig helt ret i hvad du siger. Jeg er
> totalt enig. Jeg er stolt over, at have min mands navn. Jeg troede, jeg
> var den eneste eksisterende "anti-feminist" :)

Hvorfor tror du, at modvilje mod at slette sit navn har noget at gøre med
feminisme?

Min modvilje mod at skulle bære en kærestes navn handler ikke om feminisme -
men om noget praktisk på den ene side - mange vil få forbandet svært ved at
finde mig, ifald jeg droppet mit nuværende efternavn. Hele min identitet
ville ryge på gulvet, ifald jeg tog en andens navn.

Der er sørme også noget følelsesmæssigt involveret - jeg er nemlig særdeles
glad for at dele navn med de to eneste mænd i mit liv, jeg har kendt siden
jeg blev født; de største patriarker i mit liv: min far og min farfar.

Mvh. Lisbeth



Pia (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Pia


Dato : 28-09-02 09:53


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3d955b42$3$1009$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

>
> Hvorfor tror du, at modvilje mod at slette sit navn har noget at gøre med
> feminisme?

Det er bestemt ikke kun det, og jeg er klar over, at feminisme maaske er det
forkerte ord. Det er maaske blot, at jeg er gammeldags/traditionel. Og det
kan vaere, det er mig, der er bagvendt...men saadan er jeg nu engang.
>
> Min modvilje mod at skulle bære en kærestes navn handler ikke om
feminisme -
> men om noget praktisk på den ene side - mange vil få forbandet svært ved
at
> finde mig, ifald jeg droppet mit nuværende efternavn. Hele min identitet
> ville ryge på gulvet, ifald jeg tog en andens navn.

Jeg foelte bestemt ikke, at min identitet roeg paa gulvet...tvaertimod blev
den stoerre...jeg beholdte mit pigenavn som mellemnavn og har kun mere "i
mig". Og jeg har lige vaeret til studenterjubilaeum, og selvom jeg baade
har skiftet efternavn og er flyttet til udlandet...saa blev jeg stadig
fundet igen :)
>
> Der er sørme også noget følelsesmæssigt involveret - jeg er nemlig
særdeles
> glad for at dele navn med de to eneste mænd i mit liv, jeg har kendt siden
> jeg blev født; de største patriarker i mit liv: min far og min farfar.

De eneste to maend i dit liv??? Min farfar moedte jeg desvaerre aldrig, men
min far er meget vigtig i mit liv. Jeg har stadig hans navn som mellemnavn,
og det har bestemt ikke aendret mit forhold med, eller min respekt for, min
far. Min soens mellemnavn deler han med min far og min farfar.
>

Knus Pia
>



Mille (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Mille


Dato : 28-09-02 10:45


Uanset hvad..
Lige nu..midt i en opslidende separation ville jeg sgu ønske jeg aldrig
havde giftet mig, så det...!
Hilsen Mille



Web Woman (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 28-09-02 12:26

"Pia" <pia.a.reynolds@btinternet.com> skrev i en meddelelse
news:an3qi2$aom7u$1@ID-151207.news.dfncis.de...

> Jeg foelte bestemt ikke, at min identitet roeg paa gulvet...

Nu taler jeg ikke om, hvad man kan føle overfor et navneskifte. Men om
hvordan det rent praktisk og objektivt kan forholde sig for nogle.

Hvis dit navn er blevet forbundet med konkrete, objektive
resultater/produktioner, ER der en identitet, der ryger på gulvet, hvis
navnet droppes. Nemlig den identitet, der er forbundet med netop det navn. I
erhvervslivet kaldes det branding.

Det kan i nogle tilfælde være en fordel. Og i andre en ulempe. Altså at
opgive den identitet, der er forbundet med et bestemt navn.

Hedder du Peter Lundin, er et navneskifte nok kun en fordel.

Men udgiver Erica Jong eller Fay Weldon pludselig under nyt navn, må de i
stor udstrækning undvære den godwill, der er forbundet med deres gamle navn.

Det er da heller ikke uden grund, at der bruges milliarder på reklame, når
et firma som Mobilix tager det store skridt og skifter navn til Orange. Der
er nemlig en idenditet, som kræver en stor, bevidst og dyr indsats at trække
med sig efter et navneskifte.

Men OK.... i mange tilfælde er det helt uden objektiv betydning, at lille
frøken Jensen pludselig bliver Fru Hansen.

> > Der er sørme også noget følelsesmæssigt involveret - jeg er nemlig
> > særdeles glad for at dele navn med de to eneste mænd i mit liv,
> > jeg har kendt siden
> > jeg blev født; de største patriarker i mit liv: min far og min farfar.


> De eneste to maend i dit liv???

Nej sørme da nej *G*

Jeg skrev de to eneste mænd i mit liv..... som jeg har kendt siden jeg blev
født. *G*

Mine onkler har jeg vel kendt siden jeg var et par uger.
Min lillebror har jeg kendt siden jeg var 2 år.

Og så er der alle de mænd, der heldigvis er kommet ind (og ud) af mit liv de
efterfølgende år. *S*

Men min far og farfar er de eneste mænd, jeg har kendt siden jeg blev født -
og derfor opfatter jeg det som mere afgørende for mig at bære deres navn...
frem for navnet på en mand, der måske (?) kun kommer til at udgøre nogle
relativt få år af mit liv.

Nejda.. det ville ikke ændre mit forhold til min far og farfar at tage en
anden mands navn. Men jeg kan ikke få øje på én eneste objektiv og god grund
til at jeg skulle skifte navn - tvært imod kan jeg kun se praktiske ulemper
og udgifter ved det. Derfor kommer det næppe nogensinde på tale for mig at
skifte navn eller tilføje flere til dem jeg har.

Jeg fik barn uden at være gift. Og barnet fik mit navn.

Faren og jeg blev nemlig på få sekunder enige om, at vi ikke gad skændes om,
hvis navn barnet skulle have. For os var det såre enkelt at vælge den enkle
løsning:

Blev det en dreng, fik han fars efternavn.
Blev det en pige, fik hun mors navn.

Hun fik derfor mors navne.

Mvh. Lisbeth





Bodil Grove Christen~ (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 28-09-02 22:23


"Pia" <pia.a.reynolds@btinternet.com> wrote in message
news:an3hvd$alh43$1@ID-151207.news.dfncis.de...
> Bodil,
>
> Jeg vil bare have lov til at give dig helt ret i hvad du siger. Jeg er
> totalt enig. Jeg er stolt over, at have min mands navn. Jeg troede, jeg
> var den eneste eksisterende "anti-feminist" :)
>
> Pia

Nej, Pia, det er du ikke, jeg gør endda
en dyd af ikke at være det.

Jeg er virkelig bekymret for familiens fremtid
i det samfund, vi byder familien som institution
i dag.

Hvis familien skal have en reel fremtid, skal
vi have stærke mænd og kvinder, der tør stå
ved deres ansvar som fædre og mødre, og
som ikke gi'r op ved første forhindring.
Faktisk kan man godt sammenligne ægteskab
og familieliv med et langt forhindringsløb,
og den, der gi'r op ved første barriere, vil
aldrig vinde løbet. Men når man endelig er
kommet over forhindringerne, kan man se
tilbage med glæde over de sejre, man har vundet
- specielt over sig selv.

Og mht. at være "anti-feminist": jeg synes, at
mændenes funktion i familierne reduceres i takt
med kvindernes forlangender. Til gengæld mister
kvinderne også deres reelle position gennem
deres overtagelsen af mande-identiteten i familien.
Det er skammeligt. Mænd har brug for at være mænd,
og kvinder for at være kvinder. Jeg elsker at blive
forkælet - og min mand elsker at forkæle mig, med
måde og i de små ting i hverdagen, men det er jo
dér, det tæller.

Mvh. Bodil.

P.S. Jeg hed også Christensen, før jeg blev gift,
så derfor forandredes mit navn ikke, da han også
havde dette navn. Det forvirrer mange af feministerne,
som jeg omgås. De kalder mig Bodil Grove, hvad
der virkelig irriterer mig, for de gør det, fordi de tror,
at det er mit eneste fødenavn. Men der tager de fejl. )).



Vanillepigen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Vanillepigen


Dato : 29-09-02 00:30

Bodil Grove Christensen wrote:


Hej Pia og Bodil,

I skrev ...

>> Jeg er stolt over, at have min mands navn. Jeg
>> troede, jeg var den eneste eksisterende "anti-feminist" :)

>> Pia

> Nej, Pia, det er du ikke, jeg gør endda
> en dyd af ikke at være det.

> Mvh. Bodil.

> P.S. Jeg hed også Christensen, før jeg blev gift,
> så derfor forandredes mit navn ikke, da han også
> havde dette navn. Det forvirrer mange af feministerne,
> som jeg omgås. De kalder mig Bodil Grove, hvad
> der virkelig irriterer mig, for de gør det, fordi de tror,
> at det er mit eneste fødenavn. Men der tager de fejl. )).

og jeg undres;

Hvorfor er det at være feminist og at tage sin mands navn to modsatrettede
ting?

Jeg blev gift for to måneder siden og jeg tog min mands navn, naturligvis
for at vise at jeg nu hører sammen med ham - men også vil jeg da gerne
indrømme, fordi hans navn er mere interessant end mit pigenavn.

Men jeg er også feminist, og jeg kan ærlig talt ikke forstå hvorfor de ting
skulle være uforenelige?

mvh Kristine Gazel.



Bodil Grove Christen~ (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 29-09-02 01:14


"Vanillepigen" <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> wrote in message
> Hvorfor er det at være feminist og at tage sin mands navn to modsatrettede
> ting?
>
> Jeg blev gift for to måneder siden og jeg tog min mands navn, naturligvis
> for at vise at jeg nu hører sammen med ham - men også vil jeg da gerne
> indrømme, fordi hans navn er mere interessant end mit pigenavn.
>
> Men jeg er også feminist, og jeg kan ærlig talt ikke forstå hvorfor de
ting
> skulle være uforenelige?

Jeg vil tro, at det skyldes, at du er en hel del yngre
end Pia og undertegnede. Jeg var barn i 60'erne, og
så undrende til, når rødstrømperne gjorde oprør.
Jeg kunne konstatere, at de mente, at det hæmmede
deres frigørelse, at de bar deres mands navn.

Mvh.
Bodil.



Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 09:58

"Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3d9644e7$0$69058$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Jeg kunne konstatere, at de mente, at det hæmmede
> deres frigørelse, at de bar deres mands navn.

Vi taler om et efterhånden gulnet indtryk af, hvad rødstrømper i 60'erne
(måske!) mente om det at skifte navn.......

Kan det mon tænkes, at et barn eksempelvis nemt kan komme til at forveksle
en hel bevægelses holdninger med udtalelser fra en enkelt kvinde eller to,
der har siddet hos damefrisøren med permant-håret under tørrehjelmen og talt
om kvindefrigørelse *S*

Hvorfor er det lige præcis din oplevelse af rødstrømper fra 60'erne, du
drager ind i debatten?

Mvh. Lisbeth






Vanillepigen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Vanillepigen


Dato : 29-09-02 20:26

Web Woman wrote:

> Vi taler om et efterhånden gulnet indtryk af, hvad rødstrømper i
> 60'erne (måske!) mente om det at skifte navn.......

> Kan det mon tænkes, at et barn eksempelvis nemt kan komme til at
> forveksle en hel bevægelses holdninger med udtalelser fra en enkelt
> kvinde eller to, der har siddet hos damefrisøren med permant-håret
> under tørrehjelmen og talt om kvindefrigørelse *S*

Hvilket barn? Øh jeg forstår ikke helt hvad du meer her?

> Hvorfor er det lige præcis din oplevelse af rødstrømper fra 60'erne,
> du drager ind i debatten?

Hvilken oplevelse skulle Bodil ellers komme med, anden end sin egen, på
spørgsmålet om hvorfor det at være feminist og tage sin mands navn er
uforeneligt? Det er vel svært at komme med andres oplevelser som indlæg i en
debat end sine egne?

mvh Kristine Gazel



Bodil Grove Christen~ (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 29-09-02 20:42


"Vanillepigen" <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> wrote in message
news:an7k2s$2m6$1@sunsite.dk...
> Web Woman wrote:
>
> > Vi taler om et efterhånden gulnet indtryk af, hvad rødstrømper i
> > 60'erne (måske!) mente om det at skifte navn.......
>
> > Kan det mon tænkes, at et barn eksempelvis nemt kan komme til at
> > forveksle en hel bevægelses holdninger med udtalelser fra en enkelt
> > kvinde eller to, der har siddet hos damefrisøren med permant-håret
> > under tørrehjelmen og talt om kvindefrigørelse *S*
>
> Hvilket barn? Øh jeg forstår ikke helt hvad du meer her?

Bare rolig, du er ikke den eneste, der taber tråden her.*S*

> > Hvorfor er det lige præcis din oplevelse af rødstrømper fra 60'erne,
> > du drager ind i debatten?

For at anskueliggøre feminisme, som jeg husker det, da den
var værst, nemlig i 60'erne - da jeg var barn!
Iøvrigt har jeg ikke permanentet hår - kun lyse striber! *S****

> Hvilken oplevelse skulle Bodil ellers komme med, anden end sin egen, på
> spørgsmålet om hvorfor det at være feminist og tage sin mands navn er
> uforeneligt? Det er vel svært at komme med andres oplevelser som indlæg i
en
> debat end sine egne?

Det var for at illustrere min opfattelse af feminister - som helt
tydeligvis er anderledes end Kristines - fordi vi er i forskellige
aldre, og har oplevet feminister i forskellige tider.

Mvh. Bodil.



Erik Olsen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 29-09-02 20:52

Bodil Grove Christensen wrote:
> "Vanillepigen" <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> wrote in message
> news:an7k2s$2m6$1@sunsite.dk...
>> Web Woman wrote:
>>
>>> Kan det mon tænkes, at et barn eksempelvis nemt kan komme til at
>>> forveksle en hel bevægelses holdninger med udtalelser fra en enkelt
>>> kvinde eller to, der har siddet hos damefrisøren med permant-håret
>>> under tørrehjelmen og talt om kvindefrigørelse *S*
>>
>> Hvilket barn? Øh jeg forstår ikke helt hvad du meer her?
>
> Bare rolig, du er ikke den eneste, der taber tråden her.*S*

Jeg vil tro at meningen er:

Den der selv har oplevet og tænker tilbage på rødstrømperne og datidens
feminisme, og deltager i en debat her, kan med nogen sandsynlighed have
været barn dengang. Situationer og ordvekslinger som man har oplevet som
barn, og så mange år efter tænker tilbage på, huskes sjældent særligt
præcist.

Var det virkelig så svært?

Venlig hilsen
Erik Olsen


Vanillepigen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Vanillepigen


Dato : 29-09-02 21:10

Erik Olsen wrote:

> Jeg vil tro at meningen er:
>
> Den der selv har oplevet og tænker tilbage på rødstrømperne og
> datidens feminisme, og deltager i en debat her, kan med nogen
> sandsynlighed have været barn dengang. Situationer og ordvekslinger
> som man har oplevet som barn, og så mange år efter tænker tilbage på,
> huskes sjældent særligt præcist.
>
> Var det virkelig så svært?

Jamen tak fordi du ville tolke

Og dertil er der kun at sige, at der andre kilder til
historien/samfundsudviklingen end det man har hørt da man var barn og
muligvis ikke husker særligt godt. fx Historiebøger, tv-serier (fx
Hammerichs Danmarks Krønike (eller hvad den hed), ældre aviser, senere
diskussioner med familiemedlemmer (i mit eget tilfælde min mor og min
moster, der har kan erindre tiden fra 2. Verdenskrig og frem). Jeg kan danne
mine meninger selv ud fra disse kilder, selvom jeg ikke "var der" og selvom
jeg først var barn i de sene 70'ere.

mvh Kristine Gazel.




Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 21:57

"Vanillepigen" <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> skrev i en meddelelse
news:an7mq5$dfb$1@sunsite.dk...

> Og dertil er der kun at sige, at der andre kilder til
> historien/samfundsudviklingen end det man har hørt da man var barn

Lige præcis *S*

Er der nogen af disse mange kilder, der peger i retning af, at
rødstrømpebevægelsen dengang mente, at det at tage mandens navn hindrede
deres frigørelse?

Og ifald der findes kilder, der peger i den retning, hvilken relevans har
det da i en nutidig debat, hvad datidens rødstrømper måtte mene om den ting?

Flertallet af de kvinder, der gifter sig i dag - og tager mandens navn eller
ej - var ikke engang født dengang i 60'erne.


Mvh. Lisbeth









Erik Olsen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 29-09-02 22:13

Web Woman wrote:
>
> Er der nogen af disse mange kilder, der peger i retning af, at
> rødstrømpebevægelsen dengang mente, at det at tage mandens navn
> hindrede deres frigørelse?
>
> Og ifald der findes kilder, der peger i den retning, hvilken relevans
> har det da i en nutidig debat, hvad datidens rødstrømper måtte mene
> om den ting?

Min erindring om de mere rabiate rødstrømper er at de fornægtede
ægteskab og mænd:

Hvad er en kvinde uden en mand? Som en fisk uden en cykel. (frit efter
hukommelsen).

Venlig hilsen
Erik Olsen


Inger Marie Jakobsen (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen


Dato : 30-09-02 12:42

"Erik Olsen" <bjerg.olsen@ishoejby.dk> wrote in news:an7qec$q02$1
@sunsite.dk:

> Web Woman wrote:
>>
>> Er der nogen af disse mange kilder, der peger i retning af, at
>> rødstrømpebevægelsen dengang mente, at det at tage mandens navn
>> hindrede deres frigørelse?
>>
>> Og ifald der findes kilder, der peger i den retning, hvilken relevans
>> har det da i en nutidig debat, hvad datidens rødstrømper måtte mene
>> om den ting?
>
> Min erindring om de mere rabiate rødstrømper er at de fornægtede
> ægteskab og mænd:
>
> Hvad er en kvinde uden en mand? Som en fisk uden en cykel. (frit efter
> hukommelsen).
>

Før vi nedgør datidens feminister og deres kampråb mv, så skal vi altså
også lige huske på hvad de var oppe imod dengang. Feministernes mødre (og
også en del af deres jævnaldrende) mente jo faktisk at det var selve livets
mening for en kvinde at blive gift og få børn. Altså at uden en mand, så
var de ikke noget.

Dengang gik man helt i grøften (eller på barikaderne) med afbrænding af bh,
kvindelejr, kvindekamp etc etc - men det var måske også præcist det der
skulle til - dengang. Nu; tiden er skiftet men der er da stadig nogle
kvindepolitiske emner at tage fat på. Det er bare ikke længere nødvendigt
at stille mændene op som Fjendebillede Nummer Et for tiderne har skiftet.
Ikke mindst takket være rødstrømperne fra dengang.

--ingermarie

Sott (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Sott


Dato : 30-09-02 22:23


"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns92998ACA81681imnospambrunsgaarddk@193.88.15.201...

> Før vi nedgør datidens feminister og deres kampråb mv, så skal vi altså
> også lige huske på hvad de var oppe imod dengang. Feministernes mødre (og
> også en del af deres jævnaldrende) mente jo faktisk at det var selve
livets
> mening for en kvinde at blive gift og få børn. Altså at uden en mand, så
> var de ikke noget.
>
> Dengang gik man helt i grøften (eller på barikaderne) med afbrænding af
bh,
> kvindelejr, kvindekamp etc etc - men det var måske også præcist det der
> skulle til - dengang. Nu; tiden er skiftet men der er da stadig nogle
> kvindepolitiske emner at tage fat på. Det er bare ikke længere nødvendigt
> at stille mændene op som Fjendebillede Nummer Et for tiderne har skiftet.
> Ikke mindst takket være rødstrømperne fra dengang.

Hørt, hørt.

/Søs



Vanillepigen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Vanillepigen


Dato : 29-09-02 22:28

Web Woman wrote:
> Lige præcis *S*
>
> Er der nogen af disse mange kilder, der peger i retning af, at
> rødstrømpebevægelsen dengang mente, at det at tage mandens navn
> hindrede deres frigørelse?

Det ved jeg faktisk ikke. Jeg går ud fra, at det muligvis har været sådan ud
fra, hvad Bodil skrev.
Men jeg har ikke set det nogle af de kilder. Henviste til dem for at sige,
at en generel viden om den tid ikke er at foragte.

> Og ifald der findes kilder, der peger i den retning, hvilken relevans
> har det da i en nutidig debat, hvad datidens rødstrømper måtte mene
> om den ting?

Tjahh - det er da altid rart at vide, hvordan ting har været før, så man kan
danne paralleller. Vide hvad man tager afstand fra og hvilken historie ens
meninger har. Jeg vil ikke afskrive en sådan viden.

mvh Kristine Gazel



Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 23:24

"Vanillepigen" <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> skrev i en meddelelse
news:an7rov$21t$1@sunsite.dk...

> Tjahh - det er da altid rart at vide, hvordan ting har været før, så man
kan
> danne paralleller. Vide hvad man tager afstand fra og hvilken historie ens
> meninger har. Jeg vil ikke afskrive en sådan viden.

Tjohhh... vi kunne så også med god grund tage fat i, hvad Mathilde Fibiger
mente om kvinder og ægteskab. Hun udgav nemlig i 1850 den første danske
kvindepolitiske roman i hvilken hun talte for, at kvinder skulle have
mulighed for at få en uddannelse og dermed blive i stand til at forsørge sig
selv, så de ikke var tvunget til at gifte sig for at blive forsørget.

Vi kunne også - og det vil jeg nok mene vil være langt mere relevant i denne
primært tidsaktuelle debat - tage fat på, hvad nutidens feminister mener om
ægteskab *S*

Sådan lige bum at dykke ned i lige præcis 60'ernes kvindebevægelse virker
tilfældigt og meget lidt relevant i sin løsrevne sammenhæng. Og vil man have
inddrage, hvad fortidens kvindebevægelse har ment, synes jeg kilden bør være
mere seriøs end et enkelt og tilfældigt barns erindring. Det var såmænd bare
det.

Mvh. Lisbeth



Erik Olsen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 29-09-02 22:09

Vanillepigen wrote:
> Erik Olsen wrote:
>
>> Jeg vil tro at meningen er: ...
>
> Jamen tak fordi du ville tolke

Selvtak

> Og dertil er der kun at sige, at der andre kilder til
> historien/samfundsudviklingen end det man har hørt da man var barn og
> muligvis ikke husker særligt godt. fx Historiebøger, tv-serier (fx
> Hammerichs Danmarks Krønike (eller hvad den hed), ældre aviser, senere
> diskussioner med familiemedlemmer (i mit eget tilfælde min mor og min
> moster, der har kan erindre tiden fra 2. Verdenskrig og frem). Jeg
> kan danne mine meninger selv ud fra disse kilder, selvom jeg ikke
> "var der" og selvom jeg først var barn i de sene 70'ere.

Også selv om man "var der", kan der være god grund til at søge andre
kilder. Jeg oplever selv at mine egne erindringer fra barndommen er
"farvet" af hvad mennesker omkring mig mente og gjorde.

Man bør blot være opmærksom på at andre kilder også kan være "farvet".
Poul Hammerich var en pæn mand, det bærer hans Danmarkskrønike præg af.
Aviserne havde alle egne normer og værdier at forsvare, hvad der ikke
var "pænt" skrev man ikke om, eller forvanskede (rødstrømper blev
afgjort ikke betragtet som pæne). Historiebøger har et helt andet sigte
(undervisning i folkeskolen) og er oftest stærkt forenklede. Ældre
familiemedlemmers erindringer kan være "farvet".

Med dette vil jeg blot sige at man må bevare sin kritiske sans overfor
alle kilder hvis man ønsker noget som ligger nær sandheden. Dette har
jeg lært gennem mange års amatørhistoriske studier indenfor bl. a.
samfærdsel og teknik.

--
Venlig hilsen Erik Olsen
http://hjem.get2net.dk/erik_olsen/
brug OE Quotefix: http://jump.to/oe-quotefix


Vanillepigen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Vanillepigen


Dato : 29-09-02 22:32

Erik Olsen wrote:

> Også selv om man "var der", kan der være god grund til at søge andre
> kilder. Jeg oplever selv at mine egne erindringer fra barndommen er
> "farvet" af hvad mennesker omkring mig mente og gjorde.

Enig - den mulighed foreligger altid.

> Man bør blot være opmærksom på at andre kilder også kan være "farvet".
> Poul Hammerich var en pæn mand, det bærer hans Danmarkskrønike præg
> af. Aviserne havde alle egne normer og værdier at forsvare, hvad der
> ikke var "pænt" skrev man ikke om, eller forvanskede (rødstrømper blev
> afgjort ikke betragtet som pæne). Historiebøger har et helt andet
> sigte (undervisning i folkeskolen) og er oftest stærkt forenklede.
> Ældre familiemedlemmers erindringer kan være "farvet".

Ja og derfor er det altid fornuftigt at have flere kilder til sin rådighed.
Således at man kan afveje dem overfor hinanden.

> Med dette vil jeg blot sige at man må bevare sin kritiske sans overfor
> alle kilder hvis man ønsker noget som ligger nær sandheden.

Igen - enig. (I den udstrækning at sandheden er et objektivt begreb - men
det er vist en anden diskussion )

Mange venlige hilsner, Kristine Gazel.



Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 21:55

"Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3d975764$0$69061$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> For at anskueliggøre feminisme, som jeg husker det, da den
> var værst, nemlig i 60'erne - da jeg var barn!

Jooo.. men hvorfor er det relevant for debatten om at tage mandens navn
eller ej at anskueliggøre, hvordan et barn i 60'erne oplevede datidens
rødstrømper?

> Iøvrigt har jeg ikke permanentet hår - kun lyse striber! *S****

Jeg regnede ikke med, at du - dengang i 60'erne - fik permanent barnehåret.
Det var derfor slet ikke en hentydning til dit hår.

> Det var for at illustrere min opfattelse af feminister - som helt
> tydeligvis er anderledes end Kristines - fordi vi er i forskellige
> aldre, og har oplevet feminister i forskellige tider.

Er vi ved at have gang i en debat om rødstrømper/feminister før og nu?

Mvh. Lisbeth




Bodil Grove Christen~ (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 30-09-02 21:36


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3d976944$0$11457$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Det var for at illustrere min opfattelse af feminister - som helt
> > tydeligvis er anderledes end Kristines - fordi vi er i forskellige
> > aldre, og har oplevet feminister i forskellige tider.
>
> Er vi ved at have gang i en debat om rødstrømper/feminister før og nu?

Vi to har ikke nogen debat kørende, ud over, at du
i den grad forsøger at forvrænge mine udtryk, og
oven i købet lægger et af mine svar ud som en ny
pind. Det synes jeg nu slet ikke om!

Men Kristine og jeg har en lille snak kørende,
og det er om noget helt andet, nemlig om
hvorfor femister føler sig provokeret af at
antage mandens navn ved giftermål.

Du har bare forplumret denne debat.

Mvh. Bodil.



Web Woman (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 30-09-02 21:49

"Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3d98b5a2$0$18155$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Men Kristine og jeg har en lille snak kørende,
> og det er om noget helt andet, nemlig om
> hvorfor femister føler sig provokeret af at
> antage mandens navn ved giftermål.

Når du hævder at feminister føler sig provokeret af at antage mandens navn
ved giftermål, taler du da om nutidens feminister eller om rødstrømper fra
din barndom?

Mvh. Lisbeth



Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 21:45

"Vanillepigen" <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> skrev i en meddelelse
news:an7k2s$2m6$1@sunsite.dk...

> Hvilket barn? Øh jeg forstår ikke helt hvad du meer her?

Bodil fortæller om, hvad hun som barn oplevede var rødstrømpers holdning til
at tage mandens navn.

> > Hvorfor er det lige præcis din oplevelse af rødstrømper fra 60'erne,
> > du drager ind i debatten?
>
> Hvilken oplevelse skulle Bodil ellers komme med, anden end sin egen, på
> spørgsmålet om hvorfor det at være feminist og tage sin mands navn er
> uforeneligt?

Hvis man vil inddrage feministers mening om det at tage mandens navn, er det
helt fint - men at fremstille et barns (!!!) opfattelse af rødstrømper i
60'erne som den feministiske holding til det at tage mandens navn synes jeg
er meget langt ude.

Et barns opfattelse af en bevægelse er næppe særligt præcis. Og i hvert fald
er et 60'er barns opfattelse af feministiske holdninger forlængst blevet
uaktuelle.

Feminister er - så vidt jeg ved - ikke hvad de har været.

Mvh. Lisbeth



Vanillepigen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Vanillepigen


Dato : 29-09-02 22:38

Web Woman wrote:

> Bodil fortæller om, hvad hun som barn oplevede var rødstrømpers
> holdning til at tage mandens navn.

Nå - nu er jeg med.

> Hvis man vil inddrage feministers mening om det at tage mandens navn,
> er det helt fint - men at fremstille et barns (!!!) opfattelse af
> rødstrømper i 60'erne som den feministiske holding til det at tage
> mandens navn synes jeg er meget langt ude.

Okay. Men det var jo den oplevelse der var til rådighed.
Man kunne måske så bringe sine barndomsoplevelser up to date eller revidere
dem, hvis man mener, at det er en vigtig sag jvnf brugen af kilder. Jeg ved
så ikke om Bodil mener, at det er nødvendigt i denne henseende.

> Et barns opfattelse af en bevægelse er næppe særligt præcis. Og i
> hvert fald er et 60'er barns opfattelse af feministiske holdninger
> forlængst blevet uaktuelle.

Men igen - det er godt at kende dem, for dels at vide (for mit eget
vedkommende) hvilken historie mine holdninger har, dels hvor de fraviger
ældre holdninger til dette og hint. I øvrigt kan man vel heller ikke sige,
at datidens rødstrømåer var enige om det hele, så der har nok været
forskellige holdninger også til det at tage sin mands navn eller ej.

> Feminister er - så vidt jeg ved - ikke hvad de har været.

Nej

mvh Kristine Gazel.



Bodil Grove Christen~ (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 30-09-02 21:38


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3d976943$0$11457$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Vanillepigen" <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> skrev i en meddelelse
> news:an7k2s$2m6$1@sunsite.dk...
>
> > Hvilket barn? Øh jeg forstår ikke helt hvad du meer her?
>
> Bodil fortæller om, hvad hun som barn oplevede var rødstrømpers holdning
til
> at tage mandens navn.

Kunne du ikke bare lade mig selv fortælle, hvad
jeg fortæller, uden at blande dig i det?
Jeg synes din opførsel er ganske utidig.

Iøvrigt har jeg bestemt opdateret både mine
holdninger til og viden om femisterne,
så tag lige og fej for egen dør først.

Mvh. Bodil.



Web Woman (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 30-09-02 21:52

"Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3d98b627$0$18143$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Kunne du ikke bare lade mig selv fortælle, hvad
> jeg fortæller, uden at blande dig i det?
> Jeg synes din opførsel er ganske utidig.

Fører man debat i et offentligt forum kan man ikke regne med, at debatten er
forbeholdt dem man ønsker at føre den med.

> Iøvrigt har jeg bestemt opdateret både mine
> holdninger til og viden om femisterne,
> så tag lige og fej for egen dør først.

OK... spøjst at du så lige valgte at referere til din barndoms rødstrømper.

Mvh. Lisbeth



Inger Marie Jakobsen (01-10-2002)
Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen


Dato : 01-10-02 13:41

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in
news:3d98baf8$0$803$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:

> "Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
> meddelelse news:3d98b627$0$18143$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
>> Kunne du ikke bare lade mig selv fortælle, hvad
>> jeg fortæller, uden at blande dig i det?
>> Jeg synes din opførsel er ganske utidig.
>
> Fører man debat i et offentligt forum kan man ikke regne med, at
> debatten er forbeholdt dem man ønsker at føre den med.

Jeg tror Bodil mente at hun gerne selv vil have lov til at give udtryk for
og forklare sine egne meninger.



--ingermarie

Web Woman (01-10-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 01-10-02 23:05


"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse

> Jeg tror Bodil mente at hun gerne selv vil have lov til
> at give udtryk for
> og forklare sine egne meninger.

Kan jeg godt forstå!

Men Kristine alias Vanillepigen spurgte mig:
"Hvilket barn? Øh jeg forstår ikke helt hvad du meer her"

Forsøgte slet ikke at forklare Bodils holdning - men ene og alene at
forklare, at jeg reagerede på, at der var tale om en barnlig opfattelse af
rødstrømpebevægelsen.

Mvh Lisbeth



Inger Marie Jakobsen (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen


Dato : 02-10-02 00:14

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in
news:3d9a1cc5$0$803$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:

>
> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
>
>> Jeg tror Bodil mente at hun gerne selv vil have lov til
>> at give udtryk for
>> og forklare sine egne meninger.
>
> Kan jeg godt forstå!
>
> Men Kristine alias Vanillepigen spurgte mig:
> "Hvilket barn? Øh jeg forstår ikke helt hvad du meer her"
>
> Forsøgte slet ikke at forklare Bodils holdning - men ene og alene at
> forklare, at jeg reagerede på, at der var tale om en barnlig
> opfattelse af rødstrømpebevægelsen.
>

Mmmmm... Jeg var heller ikke enig med Bodil i hendes fremlæggelse af
rødstrømpebevægelsen, men jeg tror alligevel ikke jeg vil gå så vidt som at
kalde hendes holdninger til bevægelsen for barnlige.

--ingermarie

Web Woman (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 02-10-02 07:21


"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns929BC0973BB1imnospambrunsgaarddk@193.88.15.201...

> Mmmmm... Jeg var heller ikke enig med Bodil i hendes
> fremlæggelse af rødstrømpebevægelsen, men jeg tror
> alligevel ikke jeg vil gå så vidt som at
> kalde hendes holdninger til bevægelsen for barnlige.

Bodil præciserede selv, at der var tale om en barnlig opfattelse. Om et
barns opfattelse. Om et barns undrende oplevelse af rødstrømperne dengang i
hendes barndoms 60'ere. Hun fortalte os, hvordan hun som barn opfattede
datidens rødstrømpers holdning.

Mvh. Lisbeth





Web Woman (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 02-10-02 07:34


"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns929BC0973BB1imnospambrunsgaarddk@193.88.15.201...

> Mmmmm... Jeg var heller ikke enig med Bodil i hendes
> fremlæggelse af rødstrømpebevægelsen, men jeg tror
> alligevel ikke jeg vil gå så vidt som at
> kalde hendes holdninger til bevægelsen for barnlige.

Bodil præciserede selv, at der var tale om en barnlig opfattelse. Om et
barns opfattelse. Om et barns undrende oplevelse af rødstrømperne dengang i
hendes barndoms 60'ere. Hun fortalte os, hvordan hun som barn opfattede
datidens rødstrømpers holdning.

Der ER tale om en barnlig opfattelse....

Mvh. Lisbeth







Bodil Grove Christen~ (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 02-10-02 14:31


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3d9a9384$0$771$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> "Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns929BC0973BB1imnospambrunsgaarddk@193.88.15.201...
>
> > Mmmmm... Jeg var heller ikke enig med Bodil i hendes
> > fremlæggelse af rødstrømpebevægelsen, men jeg tror
> > alligevel ikke jeg vil gå så vidt som at
> > kalde hendes holdninger til bevægelsen for barnlige.
>
> Bodil præciserede selv, at der var tale om en barnlig opfattelse. Om et
> barns opfattelse. Om et barns undrende oplevelse af rødstrømperne dengang
i
> hendes barndoms 60'ere. Hun fortalte os, hvordan hun som barn opfattede
> datidens rødstrømpers holdning.
>
> Der ER tale om en barnlig opfattelse....

Det er jo din subjektive holdning til mig
og mine udtalelser.

Kunne du ikke snart lære at holde din mund
om hvad andre mener og ikke mener?

Med den opførsel du lægger for dagen
her, skal der jo ikke meget fantasi til
at forestille sig, hvordan livet med dig
ville være!
Det forklarer måske din fanatiske modstand
mod enhver form for længerevarende parhold?

Bodil.



Web Woman (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 02-10-02 18:56

"Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3d9af4d8$0$52136$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Det er jo din subjektive holdning til mig
> og mine udtalelser.

Jeg har ikke luftet min subjektive mening om dig - kun min subjektive mening
om dine udtalelser. "Barnlig" er dog ment som en objektiv konstatering -
ikke en subjektiv vurdering.

Det var dig, der udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at der var tale om et
barns opfattelse. Havde du ikke pointeret, at det var en barnlig opfattelse,
havde jeg troet, at der var tale om en 50-60 årig kvindes erindring fra sin
ungdom i 60'erne.

Da jeg var barn gik jeg i øvrigt slet ikke op i, hvad feminister mente -
troede ikke, at børn var optaget af sådan noget. Børn går måske op i, hvad
kvinder og mænd mener. Hvad mor og far mener. Men kan man forestille sig et
nutidigt barn gå op i, hvad "feminister", "socialister", "kristne",
"konservative" mener? Tror ikke, at børn grupperer på dén måde.

> Kunne du ikke snart lære at holde din mund
> om hvad andre mener og ikke mener?

Jeg vil - endda på spejderære og halshug - love dig, at jeg ikke vil lære at
holde min mund.....

Men hvis DU kan lære at holde din mund om, hvad jeg og andre mener, så vil
jeg gerne love dig, at jeg ikke vil mene noget som helst om, hvad du mener.

Aj... det skriver jeg kun for at drille. For helt ærligt... jeg synes du
skal åbne munden og debattere, når du har lyst!!!!

> Det forklarer måske din fanatiske modstand
> mod enhver form for længerevarende parhold?

Så vidt jeg erindrer, har jeg på intet tidspunkt i denne debat
luftet, hvad jeg mener om længerevarende forhold. Hvad pokker har egentlig
fået dig
til at mene, at jeg er "fanatisk imod enhver form for længerevarende
parforhold"?

Mvh. Lisbeth









Bodil Grove Christen~ (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 02-10-02 20:45


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3d9b335b$2$11444$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
> meddelelse news:3d9af4d8$0$52136$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> > Det er jo din subjektive holdning til mig
> > og mine udtalelser.
>
> Jeg har ikke luftet min subjektive mening om dig - kun min subjektive
mening
> om dine udtalelser. "Barnlig" er dog ment som en objektiv konstatering -
> ikke en subjektiv vurdering.
>
> Det var dig, der udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at der var tale om et
> barns opfattelse. Havde du ikke pointeret, at det var en barnlig
opfattelse,
> havde jeg troet, at der var tale om en 50-60 årig kvindes erindring fra
sin
> ungdom i 60'erne.

Nu kender du jo slet ikke min alder...............

> Da jeg var barn gik jeg i øvrigt slet ikke op i, hvad feminister mente -
> troede ikke, at børn var optaget af sådan noget. Børn går måske op i, hvad
> kvinder og mænd mener. Hvad mor og far mener. Men kan man forestille sig
et
> nutidigt barn gå op i, hvad "feminister", "socialister", "kristne",
> "konservative" mener? Tror ikke, at børn grupperer på dén måde.
>

Fordi du tænker, som du gør, er det ikke ensbetydende
med, at andre - deriblandt mig - tænker som du gør.
Der er en hel del, der tyder på, at jeg tænker en del
anderledes end du.
Jeg har altid været meget bevidst om, hvad mennesker
tænker/udtaler osv., så det er sådan set ikke noget
nyt for mig. Derfor kan det jo sagtens ske, at du først
har lært det som voksen.

> > Kunne du ikke snart lære at holde din mund
> > om hvad andre mener og ikke mener?
>
> Jeg vil - endda på spejderære og halshug - love dig, at jeg ikke vil lære
at
> holde min mund.....

Det ville nok også være for meget forlangt.

> > Det forklarer måske din fanatiske modstand
> > mod enhver form for længerevarende parhold?
>
> Så vidt jeg erindrer, har jeg på intet tidspunkt i denne debat
> luftet, hvad jeg mener om længerevarende forhold. Hvad pokker har egentlig
> fået dig
> til at mene, at jeg er "fanatisk imod enhver form for længerevarende
> parforhold"?

Jeg kan læse - det gør måske forskellen!

Mvh. Bodil.



Web Woman (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 02-10-02 22:39

"Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3d9b4caf$0$52279$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Jeg har altid været meget bevidst om, hvad mennesker
> tænker/udtaler osv., så det er sådan set ikke noget
> nyt for mig. Derfor kan det jo sagtens ske, at du først
> har lært det som voksen.

Børn har vist altid været bevidste om, hvad voksne siger og gør. Jeg skrev,
at jeg ikke tror børn grupperer. At jeg ikke tror de er synderligt bevidste
om, hvad "feminister", "socialister", "kristne", "konservative" mener?

> Jeg kan læse - det gør måske forskellen!

Men hvor pokker har du læst mig give udtryk for at være "fanatisk imod
enhver form for længerevarende parforhold"?

Mvh. Lisbeth







Bodil Grove Christen~ (03-10-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 03-10-02 19:57


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3d9b6bfa$0$777$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> "Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
> meddelelse news:3d9b4caf$0$52279$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> > Jeg har altid været meget bevidst om, hvad mennesker
> > tænker/udtaler osv., så det er sådan set ikke noget
> > nyt for mig. Derfor kan det jo sagtens ske, at du først
> > har lært det som voksen.
>
> Børn har vist altid været bevidste om, hvad voksne siger og gør. Jeg
skrev,
> at jeg ikke tror børn grupperer. At jeg ikke tror de er synderligt
bevidste
> om, hvad "feminister", "socialister", "kristne", "konservative" mener?

At du ikke gør/gjorde er kun betegnende for dig selv - ikke
nødvendigvis mig eller andre.
Som jeg har skrevet før - har jeg altid været opmærksom på
forskellene.


> > Jeg kan læse - det gør måske forskellen!
>
> Men hvor pokker har du læst mig give udtryk for at være "fanatisk imod
> enhver form for længerevarende parforhold"?

Blandt andet her:


"Oplevede for nylig en kvinde udtrykke på sin 45 års bryllupsdag, at "det er
også for længe"."
"Og mange gange er man mand og kone uden at være kærester. "
"Kone betyder ikke kæreste."
"Jeg ville hade at høre mig selv omtalt som min kone eller min hustru. Det
ville jo i begge tilfælde være ensbetydende med, at jeg har forinden har
gjort noget, som jeg ikke ser nogen mening med eller fornuft i."
"Du har ret. Symbolikken i at indgå et *juridisk* ægeskab har ingen værdi
for mig."
"Løfter kan altid brydes. Og juraen er der jo netop som en slags
sikkerhedsnet i de tilfælde, hvor løfterne brydes eller den ene dør."

"Og jeg forstår ikke, at man vover at love at elske og ære hinanden til evig
tid."

"Hvis man køber dyr ejendom sammen, har virksomhed i fællesskab eller har så
mange børn at det kan svært at klare sig økonomisk i tilfælde af den enes
død, kan jeg bestemt se det fornuftige at sikre hinanden via jura."
"En gift far står ikke stærkere i tilfælde af slagsmål om børnene!"
"Jeg har jo netop også - ved aldrig at gifte mig - sørget for at sikre, at
det er min datter, der arver alt efter mig."
"Havde jeg viklet mig ind i et ægteskab, havde jeg efter min mening
forringet både mit og min datters sikkerhedsnet."
"Vores barn har altid været vores. Og vi har praktiseret forældreansvaret i
fælleskab - selvom jeg altid alene har haft forældremyndigheden."

Men jeg kan da også læse, at jeg ikke er den eneste, der giver udtryk for
det.

Mvh. Bodil.













Web . Woman (05-10-2002)
Kommentar
Fra : Web . Woman


Dato : 05-10-02 19:11

"Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3d9c92af$0$52167$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> At du ikke gør/gjorde er kun betegnende for dig selv

Jeg talte ikke om mig selv - men om børn generelt.

> > Men hvor pokker har du læst mig give udtryk for at være "fanatisk imod
> > enhver form for længerevarende parforhold"?
>
> Blandt andet her:

I mine øjne er det (selvfølgelig!) ikke forholdets længde, der er
afgørende for, om det er godt eller skidt. Ergo er jeg hverken for eller
imod "enhver form for længerevarende parforhold".

Derfor er der heller ikke én eneste af de sætninger du citerer mig for,
hvori jeg udtrykker min mening om længervarende forhold.

Mvh. Lisbeth









Inger Marie Jakobsen (05-10-2002)
Kommentar
Fra : Inger Marie Jakobsen


Dato : 05-10-02 21:43

"Web . Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in news:3d9f2cf7$1$1011$ba624c82
@nntp04.dk.telia.net:

> "Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
> meddelelse news:3d9c92af$0$52167$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
>> At du ikke gør/gjorde er kun betegnende for dig selv
>
> Jeg talte ikke om mig selv - men om børn generelt.
>
>> > Men hvor pokker har du læst mig give udtryk for at være "fanatisk imod
>> > enhver form for længerevarende parforhold"?
>>
>> Blandt andet her:
>
> I mine øjne er det (selvfølgelig!) ikke forholdets længde, der er
> afgørende for, om det er godt eller skidt. Ergo er jeg hverken for eller
> imod "enhver form for længerevarende parforhold".
>
> Derfor er der heller ikke én eneste af de sætninger du citerer mig for,
> hvori jeg udtrykker min mening om længervarende forhold.
>

Hej Lisbeth

Fortalte du ikke at du rent faktisk havde været i et forhold der varede i
10 år? (eller var det et eksempel du brugte)?

10 år - det er da i hvert tilfælde et længere varende forhold i min ordbog


--ingermarie

Web.Woman (06-10-2002)
Kommentar
Fra : Web.Woman


Dato : 06-10-02 06:59

"Inger Marie Jakobsen" <im_nospam@brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns929EE67F64605imnospambrunsgaarddk@193.88.15.201...

> Fortalte du ikke at du rent faktisk havde været i et forhold der varede i
> 10 år? (eller var det et eksempel du brugte)?

Havde jeg valgt at gifte mig, havde jeg fejret kobberbryllup og lidt til...

Mvh. Lisbeth






Sabina Hertzum (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 02-10-02 14:41

Web Woman wrote:

> Bodil præciserede selv, at der var tale om en barnlig opfattelse. Om
> et barns opfattelse. Om et barns undrende oplevelse af rødstrømperne
> dengang i hendes barndoms 60'ere. Hun fortalte os, hvordan hun som
> barn opfattede datidens rødstrømpers holdning.
>
> Der ER tale om en barnlig opfattelse....

hej lisbeth....

når nu du går så meget op i sprog og brug deraf burde du vide at der er en
VERDEN til forskel på en barnlig opfattelse og et barns opfattelse....
lad nu være med at prøve at nedgøre Bodil, det er der absolut ingen grund
til...... jeg synes ærlig talt det er under lavmålet at prøve at hævde dig
selv på den måde.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Web Woman (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 02-10-02 18:10

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:tHCm9.64805$Qk5.2614068@news010.worldonline.dk...

> når nu du går så meget op i sprog og brug deraf burde du vide at der er en
> VERDEN til forskel på en barnlig opfattelse og et barns opfattelse....
> lad nu være med at prøve at nedgøre Bodil,

Jeg er enig med dig i, at det som regel - men ikke altid - vil være
nedladende ment, hvis man kalder en voksens opfattelse for barnlig.

Er der derimod, som i det aktuelle tilfælde, tale om at præcisere, at det
drejer sig om et barns opfattelse, anser jeg det som helt neutralt at kalde
det en barnlig opfattelse.

I øvrigt.... jeg forholder mig til Bodils argument - ikke til Bodil.

Jeg har kommenteret Bodils opfattelse - og respekterer hendes ret til at
komme med den. Det betyder ikke, at jeg behøver mene, at hun har ret i sin
opfattelse.

Mvh. Lisbeth



Sabina Hertzum (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 02-10-02 23:31

Web Woman wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:tHCm9.64805$Qk5.2614068@news010.worldonline.dk...
>
>> når nu du går så meget op i sprog og brug deraf burde du vide at der
>> er en VERDEN til forskel på en barnlig opfattelse og et barns
>> opfattelse.... lad nu være med at prøve at nedgøre Bodil,
>
> Jeg er enig med dig i, at det som regel - men ikke altid - vil være
> nedladende ment, hvis man kalder en voksens opfattelse for barnlig.

i ordet "barnlig" ligger betydningen "lig et barn".... når man siger det til
eller om et voksent menneske så vil det i 99% af tilfældende være nedladende
ment..... medmindre der er tale om et charmernede træk, og det kan man næppe
kalde dette.....

> Er der derimod, som i det aktuelle tilfælde, tale om at præcisere, at
> det drejer sig om et barns opfattelse, anser jeg det som helt
> neutralt at kalde det en barnlig opfattelse.

så burde du skrive hvad du mener....
hvis du forholder dit til at det er et barns opfattelse, så skal du jo ikke
skrive at det er "lig et barns" opfattelse vel?
neutralt eller ej, så er barnlig i denne situation et nedladende ord fordi
der ikke var tale om en barnlig opfattelse, men om et barns opfattelse...

> I øvrigt.... jeg forholder mig til Bodils argument - ikke til Bodil.

du har stadig udtrykt dig uheldigt i det du siger hendes argument er
barnligt..... det er det jo ikke...... det er blot husket med et barns
sind.....

> Jeg har kommenteret Bodils opfattelse - og respekterer hendes ret til
> at komme med den. Det betyder ikke, at jeg behøver mene, at hun har
> ret i sin opfattelse.

jeg har ikke bedt dig give hende ret, blot bemærket at dit ordvalg i denne
situation er meget uheldig idet den intet hold har i noget....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Web . Woman (03-10-2002)
Kommentar
Fra : Web . Woman


Dato : 03-10-02 05:53

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:8tKm9.66387$Qk5.2733948@news010.worldonline.dk...

> i ordet "barnlig" ligger betydningen "lig et barn".... når man siger det
til
> eller om et voksent menneske så vil det i 99% af tilfældende være
nedladende
> ment..... medmindre der er tale om et charmernede træk, og det kan man
næppe
> kalde dette.....

Jeg brugte ikke udtrykt barnlig i en nedladende hensigt.


Mvh. Lisbeth







Bodil Grove Christen~ (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 02-10-02 20:48


"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message > hej lisbeth....
>
> når nu du går så meget op i sprog og brug deraf burde du vide at der er en
> VERDEN til forskel på en barnlig opfattelse og et barns opfattelse....

Tja, det var jo ligesom det, der fik bægeret til at flyde over!

Mvh. Bodil.



Bodil Grove Christen~ (01-10-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 01-10-02 13:45


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3d98baf8$0$803$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Fører man debat i et offentligt forum kan man ikke regne med, at debatten
er
> forbeholdt dem man ønsker at føre den med.

Det gør jeg såmænd heller ikke, men jeg synes stadig,
at din opførsel med at udlægge, hvad jeg skulle mene
med mine udtalelser er helt hen i vejret - du har du
absolut ingen baggrund eller tilladelse til.
Det skal jeg nok selv sørge for.

Iøvrigt har du slet ikke svaret på min irritation/harme
over, at du klasker mit afsnit om utroskab op som et
nyt emne!
Hvis du virkelig var interesseret i det emne, kunne
du vel producere noget selv, du lader jo til at have
kløe i kuglepennen/tastaturet.

Mvh. Bodil.



Vanillepigen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Vanillepigen


Dato : 29-09-02 20:21

Bodil Grove Christensen wrote:

> Jeg vil tro, at det skyldes, at du er en hel del yngre
> end Pia og undertegnede. Jeg var barn i 60'erne, og
> så undrende til, når rødstrømperne gjorde oprør.
> Jeg kunne konstatere, at de mente, at det hæmmede
> deres frigørelse, at de bar deres mands navn.

Det er muligt at det at beholde sit pigenavn eller tage det tilbage dengang
var et brugbart statement for nogle.

Men feminisme har - ikke et ondt om de tiltag/fremskridt de såkaldte
rødstrømper opnåede - forandret sig siden. jeg tror ikke at jeg er feminist
på samme måde som (nogle) kvinder fra min mors generation er/var det.

Der kan læses om nyere feminisme her http://www.feministiskforum.dk/.

mvh Kristine Gazel



Sander (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 30-09-02 23:24


"Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3d94b0bb$0$84686


> Jeg melder mig enig med Sander, og mener, at det
> netop er de, der tør tro på hinanden og en fælles fremtid,
> der lover for Gud og mennesker, at de er for hinanden.


Nemlig. Jeg beundre folk, som mine bedsteforældre, der har kunne leve sammen
i 50 år og mere, som både mand og kone, kærester, forældre osv. Det er jo
det man siger ja til, når man gifter sig. Det plejede det i hvert fald, at
være....
Desuden tager jeg afstand fra dit og mit i et fast forhold, hvad enten man
er gift eller ej.


> Hvad mener du så om begrebet "min hustru"? Det mener jeg
> er langt mere ærefuldt - end bare "min kæreste", som alle
> ved, kan skiftes ud på mindre end en dag, fordi der ingen
> forpligtelser ligger bag.


Jeg mener også, at ægtefælle, kone eller hustru siger mere end kæreste, for
så er man jo stadig kæreste, men man er samtidig ægtefælle, kone eller
hustru. Jeg har altid været stolt, af at være kone ( siden jeg var 20 år )
og jeg ser ikke noget nedværdigende i det. Tværtimod.


> Jeg synes da faktisk, at det er smukt at bære mandens navn,
> så alle kan se, hvor "man hører til", og at børnene ved,
> hvilken familie de hører til henne.


Nu kan manden jo også bære kvindens navn, så alle ved, hvor han hører til
.... ; )
Eller man kan kombinere det: F.eks kvindens mellemnavn, mandens efternavn
eller omvendt.

Det er også nemmere, at bare sige Familien Jensen, i stedet for Familien
Jensen, Hansen, Rasmussen.......




Mvh. www.tjekmig.dk



Web Woman (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 30-09-02 23:29

"Sander" <sander@tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
news:3d98cf89$0$52210$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Nemlig. Jeg beundre folk, som mine bedsteforældre, der har kunne leve
sammen
> i 50 år og mere, som både mand og kone, kærester, forældre osv. Det er jo
> det man siger ja til, når man gifter sig. Det plejede det i hvert fald, at
> være....

Oplevede for nylig en kvinde udtrykke på sin 45 års bryllupsdag, at "det er
også for længe".


Mvh. Lisbeth



Vanillepigen (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Vanillepigen


Dato : 30-09-02 23:34

Web Woman wrote:

> Oplevede for nylig en kvinde udtrykke på sin 45 års bryllupsdag, at
> "det er også for længe".

Måske for hende. Det behøver jo ikke gælde for andre.

Mvh Kristine Gazel



Web Woman (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 30-09-02 23:37

"Vanillepigen" <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> skrev i en meddelelse
news:anaje0$1fb$1@sunsite.dk...

> Måske for hende. Det behøver jo ikke gælde for andre.

Nej ... lige præcis *S*

Mvh. Lisbeth










Sander (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 30-09-02 23:43


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3d98d072$0$796$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Oplevede for nylig en kvinde udtrykke på sin 45 års bryllupsdag, at "det
er
> også for længe".


Begge par af mine bedsteforældre, både på min mors og fars side, har fejret
guldbryllup og de har bestemt ikke ment, at det var for længe. Tværtimod.
Desværre mistede min farfar livet, her i februar måned. De havde ellers
satset på, at nå 60 år sammen.


Mvh. www.tjekmig.dk



Bodil Grove Christen~ (01-10-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 01-10-02 13:47


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
>
> Oplevede for nylig en kvinde udtrykke på sin 45 års bryllupsdag, at "det
er
> også for længe".

Har du overvejet, om hun udtrykte sig ironisk?

Sådan én kunne jeg også finde på at fyre af,
selv om jeg absolut ikke mente det.

Mvh.Bodil.



Tomas O. (26-09-2002)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 26-09-02 21:02

Sander skrev:

SNIP
>
> Automatisk fælles forældremyndighed f.eks. Derudover er det
> irriterende, at stadig blive omtalt, som "kærester", efter et
> par år sammen og det første barns ankomst. Så er der også
> lige fordelen, med det samme efternavn på far, mor og børn...

Det med efternavnet..

Min ekskone har 3 børn med 3 forskellige, hun har beholdt sit
pigenavn og er gift igen, hendes mand har en datter med ind i
forholdet.. så der er 4 børn med forskellige efternavne og 2
voksne der også er forskellige, i alt en husstand med 6
forskellige efternavne og de er endda gift.



Tomas

Mark Thomas Gazel (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Mark Thomas Gazel


Dato : 29-09-02 13:34

[gifteri]

> Automatisk fælles forældremyndighed f.eks. Derudover er det
> irriterende, at stadig blive omtalt, som "kærester", efter et par år
> sammen og det første barns ankomst. Så er der også lige fordelen, med
> det samme efternavn på far, mor og børn...

Jeg ser her lige muligheden for ride en lille kæphest. Jeg synes, det er en
kedelig tendens at børn, fordi forældrene ikke er gift, skal have dobblet
efternavn. Mange navne ender med at blive de rene spiritusprøver med
fornavn, mellemnavn, efternavn, efternavn. Det må da også være generende for
børnene.

Det er jo også nemmere at skrive familien [efternavn] på dørskiltet end at
opremse:

far [efternavn]
mor [efternavn]
barn 1 [mor efternavn, far efternavn]
barn 2 [far efternavn, mor efternavn]

osv.

eller er det bare mig der ikke har forstået noget som helst.


--
Med venlig hilsen, Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Vi kan altid bruge en ny skribent.
Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4



Sabina Hertzum (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 29-09-02 13:47

Mark Thomas Gazel wrote:

> Jeg ser her lige muligheden for ride en lille kæphest. Jeg synes, det
> er en kedelig tendens at børn, fordi forældrene ikke er gift, skal
> have dobblet efternavn. Mange navne ender med at blive de rene
> spiritusprøver med fornavn, mellemnavn, efternavn, efternavn. Det må
> da også være generende for børnene.
[snip]
>
> eller er det bare mig der ikke har forstået noget som helst.

*G* nu føler jeg mig en smule truffet
da jeg i sin tid ventede min søn i en alder af kun 19 år, valgte min
daværende kæreste og jeg at give vores søn begge efternavne af forskellige
årsager....

1. vi havde ingen intentioner om at gifte os, havde det begge bedre med at
leve papirløst og vælge hinanden til hver dag...
2. vi var begge ømme over vores efternavne, jeg, fordi mit navn er
forholdsvis specielt, og min ex fordi han er mand*G*
3. vi synes navnet lød godt med begge efternavne...
4. vi ville gerne give vores søn muligheden for selv at vælge om han ville
have et specielt eller et mere "normalt" efternavn når han blev ældre....

derudover var vi enige om at hvis vi en dag skulle giftes, ville vi begge
have det navn vi gav min søn.....
at det ikke gik sådan er så hvad det er...
jeg er stadig glad for at vi valgte som vi gjorde, idet min ex nu har fået
to sønner med hans "nye" kæreste og drengene har efternavn på samme måde som
min søn, blot med hendes....
det giver brødrene en samhørighed i form af navnet og det synes jeg er
vigtigt....

personligt har jeg mit nuværende navn fra min mors ægteskab med en anden
mand og har aldrig haft min fars navn, hvilket jeg på sin vis er ked af da
jeg godt kan savne den "navnesamhørighed" med min søster, der netop har min
fars navn....
jeg er født og døbt med min mors pigenavn, som er temmelig ordinært....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Mark Thomas Gazel (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Mark Thomas Gazel


Dato : 29-09-02 14:02

>> Jeg ser her lige muligheden for ride en lille kæphest. Jeg synes, det
>> er en kedelig tendens at børn, fordi forældrene ikke er gift, skal
>> have dobblet efternavn. Mange navne ender med at blive de rene
>> spiritusprøver med fornavn, mellemnavn, efternavn, efternavn. Det må
>> da også være generende for børnene.
> [snip]
>>
>> eller er det bare mig der ikke har forstået noget som helst.
>
> *G* nu føler jeg mig en smule truffet
> da jeg i sin tid ventede min søn i en alder af kun 19 år, valgte min
> daværende kæreste og jeg at give vores søn begge efternavne af
> forskellige årsager....
>
> 1. vi havde ingen intentioner om at gifte os, havde det begge bedre
> med at leve papirløst og vælge hinanden til hver dag...
> 2. vi var begge ømme over vores efternavne, jeg, fordi mit navn er
> forholdsvis specielt, og min ex fordi han er mand*G*
> 3. vi synes navnet lød godt med begge efternavne...
> 4. vi ville gerne give vores søn muligheden for selv at vælge om han
> ville have et specielt eller et mere "normalt" efternavn når han blev
> ældre....

Jeg er med. Men som du antyder, så kan det hurtigt blive ret forvirrende.
Hvis I var blevet gift, så havde i aftalt at gifte jer til et dobbelt
efternavn.

> derudover var vi enige om at hvis vi en dag skulle giftes, ville vi
> begge have det navn vi gav min søn.....
> at det ikke gik sådan er så hvad det er...

Sådan kan det gå.

> jeg er stadig glad for at vi valgte som vi gjorde, idet min ex nu har
> fået to sønner med hans "nye" kæreste og drengene har efternavn på
> samme måde som min søn, blot med hendes....
> det giver brødrene en samhørighed i form af navnet og det synes jeg er
> vigtigt....

Når folk går fra hinanden og mødes med andre osv., så kan jeg godt se at en
vis systematik gør tingene nemmere.

> personligt har jeg mit nuværende navn fra min mors ægteskab med en
> anden mand og har aldrig haft min fars navn, hvilket jeg på sin vis
> er ked af da jeg godt kan savne den "navnesamhørighed" med min
> søster, der netop har min fars navn....
> jeg er født og døbt med min mors pigenavn, som er temmelig
> ordinært....

Hertzum er ikke ordinært i forhold til de der ender på -sen.


--
Med venlig hilsen, Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Vi kan altid bruge en ny skribent.
Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4



Sabina Hertzum (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 29-09-02 14:06

Mark Thomas Gazel wrote:
>> 1. vi havde ingen intentioner om at gifte os, havde det begge bedre
>> med at leve papirløst og vælge hinanden til hver dag...
>> 2. vi var begge ømme over vores efternavne, jeg, fordi mit navn er
>> forholdsvis specielt, og min ex fordi han er mand*G*
>> 3. vi synes navnet lød godt med begge efternavne...
>> 4. vi ville gerne give vores søn muligheden for selv at vælge om han
>> ville have et specielt eller et mere "normalt" efternavn når han blev
>> ældre....
>
> Jeg er med. Men som du antyder, så kan det hurtigt blive ret
> forvirrende. Hvis I var blevet gift, så havde i aftalt at gifte jer
> til et dobbelt efternavn.

klart..... jeg har dog altid haft intentioner om at beholde mit eget navn
som eternavn, og så bruge min kommende mands navn som mellemnavn for at gøre
"forbindelsen" officiel.....

>> jeg er stadig glad for at vi valgte som vi gjorde, idet min ex nu har
>> fået to sønner med hans "nye" kæreste og drengene har efternavn på
>> samme måde som min søn, blot med hendes....
>> det giver brødrene en samhørighed i form af navnet og det synes jeg
>> er vigtigt....
>
> Når folk går fra hinanden og mødes med andre osv., så kan jeg godt se
> at en vis systematik gør tingene nemmere.

folk vælger jo forskelligt.... der findes sågar kvinder der vælger at fjerne
mandens navn og give barnet ens eget pigenavn efter en skilsmisse.... det
synes jeg er grotesk må jeg indrømme.......

>> personligt har jeg mit nuværende navn fra min mors ægteskab med en
>> anden mand og har aldrig haft min fars navn, hvilket jeg på sin vis
>> er ked af da jeg godt kan savne den "navnesamhørighed" med min
>> søster, der netop har min fars navn....
>> jeg er født og døbt med min mors pigenavn, som er temmelig
>> ordinært....
>
> Hertzum er ikke ordinært i forhold til de der ender på -sen.

*GG* hehe.. jeg er født og døbt Nissen...... fik først Hertzum da jeg var
tre og min mor giftede sig med hendes ex-mand.....
min mor valgte at beholde Hertzum efter skilsmissen, hvilket jeg i dag er
hende taknemmelig for


--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Uffe Holst (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 29-09-02 16:54


In an article of 29 Sep 2002 Mark Thomas Gazel wrote:

> Jeg ser her lige muligheden for ride en lille kæphest. Jeg synes, det er en
> kedelig tendens at børn, fordi forældrene ikke er gift, skal have dobblet
> efternavn. Mange navne ender med at blive de rene spiritusprøver med
> fornavn, mellemnavn, efternavn, efternavn. Det må da også være generende for
> børnene.

Enig, men jeg synes dog ikke, at fornavn1-fornavn2-efternavn eller
fornavn-efternavn1-efternavn2 er så slem.

Derimod synes jeg, at det begynder at blive slemt, hvis der kommer mere
til. Jeg har et nogle venner, som har tre efternavne af den ene eller anden
grund. Sikkert forældrene, der mente, at de skulle have både moderens og
faderens efternavne. De er generelt ikke glade for deres fulde navn.

Dog har en af mine venner tre efternavne, og hans kæreste har sølle ét.
Til gengæld valgte de at give deres søn hele fire efternavne. Heldigvis fik
knægten lov til at få kun ét fornavn.


--
Uffe Holst


Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 17:48

"Uffe Holst" <uffe@eremitage.dk> skrev i en meddelelse
news:o5.j5.lL2FHI5rSlcpLmd.NR@eremitage.dk...


> Dog har en af mine venner tre efternavne, og hans kæreste har sølle ét.
> Til gengæld valgte de at give deres søn hele fire efternavne. Heldigvis
fik
> knægten lov til at få kun ét fornavn.

Og så er der dem uden egentlige efternavne:

Margrethe 2. (Alexandrine Þorhildur Ingrid)

Henrik (han mistede navnet Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de
Monpezat da han giftede sig med Margrethe)

Frederik André Henrik Christian

Alexandra Christina

Joachim Holger Waldemar Christian

Nikolai William Alexander Frederik

Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid

Anne-Marie Dagmar Ingrid


Gad vide, hvordan børn i den familie dog holder styr på, hvilken familie de
hører til.

Har i øvrigt hørt rygter om, at børn i den familie sjældent siger "mor" og
"far"

Mvh. Lisbeth



Uffe Holst (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 29-09-02 18:05


In an article of 29 Sep 2002 Web Woman wrote:

> Har i øvrigt hørt rygter om, at børn i den familie sjældent siger "mor" og
> "far"

Hehe! Nej, det er vist "papa" eller noget i den stil. Da jeg i fordums dage
boede hjemme og så tv, erindrer jeg i hvert fald, at en af prinserne brugte
"papa" -- men det kan jo være, at det er fransk, hvad ved jeg?

--
Uffe Holst


Mark Thomas Gazel (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Mark Thomas Gazel


Dato : 29-09-02 18:52

>> Dog har en af mine venner tre efternavne, og hans kæreste har sølle
>> ét. Til gengæld valgte de at give deres søn hele fire efternavne.
>> Heldigvis fik knægten lov til at få kun ét fornavn.
>
> Og så er der dem uden egentlige efternavne:
>
> Margrethe 2. (Alexandrine Þorhildur Ingrid)
>
> Henrik (han mistede navnet Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de
> Monpezat da han giftede sig med Margrethe)
>
> Frederik André Henrik Christian
>
> Alexandra Christina
>
> Joachim Holger Waldemar Christian
>
> Nikolai William Alexander Frederik
>
> Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid
>
> Anne-Marie Dagmar Ingrid

Hvorfor havde jeg på fornemmelsen at kongefamilien før eller siden ville
blive blandet ind i det

Jeg er i øvrigt imponeret over du kunne dem.

Kongenavne er per definition og tradition lange og snørklede, så det er som
det skal være. I praksis bruger de jo kun fornavnet og det er jo paradoksalt


For almindelige mennesker må det dog være upraktisk med mange navne, da de
jo bliver brugt hele tiden. F.eks. når man præsenterer sig eller skriver
under på noget.

> Gad vide, hvordan børn i den familie dog holder styr på, hvilken
> familie de hører til.

Det har tit undret mig.

> Har i øvrigt hørt rygter om, at børn i den familie sjældent siger
> "mor" og "far"

Frede og Jokke siger mama og papa ved jeg. Sikkert fordi Henrik er
franskmand.


--
Med venlig hilsen
Mark




Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 19:06

"Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> skrev i en meddelelse
news:an7ehu$bldi3$1@ID-96011.news.dfncis.de...

> Jeg er i øvrigt imponeret over du kunne dem.

Det skal du ikke være *G*

Jeg kunne og kan dem stadig ikke. Men jeg kan søge på nettet og bruge
copy-paste *S*

Mvh. Lisbeth



Soren Pedersen (26-09-2002)
Kommentar
Fra : Soren Pedersen


Dato : 26-09-02 20:32

> Gifte sig....
>
> Er det ikke kun for folk, der ikke stoler på hinanden og kærligheden og
> derfor vikler sig ind i juriske aftaler, der er møghamrende svære at vikle
> sig ud af igen? *S*

_den_ beskrivelse er ikke for ægtefolk men for folk der lever "papirløst" -
Og er viklet ind i hundredvis af dokumenter, der alligevel skal for en
advokat når tingene går skævt fordi folk ikke har fået beskrevet præcis den
situation de er havnet i.............I ægteskabet er der præcedens for de
ting der ikke er love for, og derfor kræves oftest kun ét stykke papir...
>
> Jeg har altid foretrukket at dele morgenavisen med ham, der ikke kommer
igen
> om eftermiddagen bare fordi han ejer halvdelen af huset og halvdelen af
alt
> det andet. Ham, der ikke bare er der, fordi vi har filtret os sammen i
> aftaler og økonomisk fælleskab, som man ikke sådan lige kommer ud af igen.

Hmmm.....Jeg kender sgutte mange piger der stiltiende vil acceptere at
betale til afdragene i 20 år, for derefter at blive sparket ud uden at få
sin del af friværdien med sig, blot fordi det er _hans_ navn der står på
skødet......Aftaler eller ej..
>
> Og det med børnene..... jeg ved ikke rigtig, hvad det er, der er nemmere i
> forhold til børnene ved at være gift.
>
Hvis den ene af forældrene i et "papirløst" forhold dør arver ungerne ALT,
og hvis de vil give den længstlevende noget af arven for at vedkommende ikke
skal til at sælge f.eks. huset fordi han/hun ikke har råd til at blive
siddende med én indtægt, vil vedkommende blive beskattet MEGET voldsomt.....


Mvh
/Søren




Web Woman (26-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 26-09-02 20:58

"Soren Pedersen" <smp@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3d936096$0$69048$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> _den_ beskrivelse er ikke for ægtefolk men for folk der
> lever "papirløst" - Og er viklet ind i hundredvis af
> dokumenter, der alligevel skal for en advokat når tingene
> går skævt fordi folk ikke har fået beskrevet præcis den
> situation de er havnet i.............

Jeg genkender overhovedet ikke problemet! Har aldrig været viklet ind i
aftaler eller papir i mine forhold.

> Hmmm.....Jeg kender sgutte mange piger der stiltiende vil
> acceptere at betale til afdragene i 20 år, for derefter at
> blive sparket ud uden at få sin del af friværdien med sig,

Ejer han boligen, er det hans.
Ejer jeg boligen, er det min.

Jeg har prøvet begge situationer uden at nogen af parterne kunne se et
problem.

> blot fordi det er _hans_ navn der står på
> skødet......Aftaler eller ej..

Hvis det er hans navn, der står på skødet, så er det hans ejendom og mit
bidrag har jeg derfor opfattet som husleje og ikke som afdrag på lån. Jeg er
flyttet uden at føle, at jeg skal have andet end mine ejendele med mig.

Og er det mig, der ejer boligen, betaler kæresten den husleje, som vi synes
er rimelig at betale. Det er da så såre enkelt.

Og det er det måske fordi jeg aldrig i mine papirløse forhold har tilstræbt
eller ønsket, at det juridisk og/eller økonomisk skulle ligne et ægteskab.
Det synes jeg jo netop ikke, at det skal.

Sidst jeg opløste et forhold havde vi ikke én eneste diskussion om, hvem der
ejede hvad - havde ikke en eneste diskusion om, hvem der skulle beholde
hvad. Har altid fulgt princippet, at den, der har købt varen, ejer den.

> Hvis den ene af forældrene i et "papirløst" forhold dør arver
> ungerne ALT, og hvis de vil give den længstlevende noget
> af arven for at vedkommende ikke skal til at sælge f.eks.
> huset fordi han/hun ikke har råd til at blive
> siddende med én indtægt, vil vedkommende blive
> beskattet MEGET voldsomt.....

Jamen jeg kunne da ikke drømme om at bo på en sådan måde, at jeg ikke alene
kan klare udgiften. I hvert fald ikke uden at være indstillet på at skulle
flytte, hvis jeg står alene.
Mvh. Lisbeth












Dyl (26-09-2002)
Kommentar
Fra : Dyl


Dato : 26-09-02 21:50

<snip>
En masse diskussioner........
</snip>

Eksempler - som der er mange af her i tråden - er gode, men jeg spurgte
efter nogle gode links der fagligt ridser linierne op - godt/dårligt, hvis
sådanne noget findes

Nogen der kan hjælpe med DEN del ?

/Dyl



Bendt Rasmussen (26-09-2002)
Kommentar
Fra : Bendt Rasmussen


Dato : 26-09-02 22:08


"Dyl" <dyl@city.dk> skrev i en meddelelse
news:3d93730a$0$84675$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> <snip>
> En masse diskussioner........
> </snip>
>
> Eksempler - som der er mange af her i tråden - er gode, men jeg spurgte
> efter nogle gode links der fagligt ridser linierne op - godt/dårligt, hvis
> sådanne noget findes
>
> Nogen der kan hjælpe med DEN del ?

Jeg kan ikke hjælpe med præcist det som du efterlyser, men på
www.familieadvokaten.dk findes der en brevkasse, hvor "papirløst" samliv er
et emneområde for sig selv.

mvh
Bendt



Anja (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Anja


Dato : 27-09-02 21:41


> Ejer han boligen, er det hans.
> Ejer jeg boligen, er det min.

Hej Lisbet
Du har en sundere tanke gang end de fleste - efter min mening.
Anja
>
>
>
>
>
>
>
>



Lars Fischer (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 27-09-02 23:33

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote

> Jeg genkender overhovedet ikke problemet! Har aldrig været viklet
> ind i aftaler eller papir i mine forhold.

Du har åbenbart ikke bekymret dig om arveforhold, udbetaling af
ægtefællepensioner, ATP, etc. Du har haft forhold til mænd, der
var ikke tænkte over, at det kunne være rart med nogen rettigheder
hvis der opstod kamp om børnene.

> Ejer han boligen, er det hans.
> Ejer jeg boligen, er det min.
>
> Jeg har prøvet begge situationer uden at nogen af parterne kunne
> se et problem.

Fint nok. Personligt ville jeg finde den form for personlig
økonomi i et parforhold ulideligt besværlig. Jeg ville osse finde
det vildt underligt at hjemmet var den enes ejendom.

Din model er heller ikke specielt fair for par, der har valgt
asymetrisk karriereforløb og dermed meget forskellige indtægter.

> Sidst jeg opløste et forhold havde vi ikke én eneste diskussion
> om, hvem der ejede hvad - havde ikke en eneste diskusion om, hvem
> der skulle beholde hvad. Har altid fulgt princippet, at den, der
> har købt varen, ejer den.

Det lyder bøvlet. Hos os bruger vi ordet "vores" om det meste.

Men hvad ved jeg - jeg har aldrig prøvet at opløse et forhold til
een jeg delte hjem med. Jeg har heller ingen planer i den retning.

Som ægteskab fungerer juridisk i DK er det mest af alt en nem måde
at få en masse pratiske forhold på papir, uden at skulle bruge
energi på det. Du har naturligvis ret i, at de fleste har det helt
fint uden det papir. Men jeg ser sådan på det, at det papir
*skader* ikke noget, så hvorfor ikke få de ting på plads? Det
tager max. 10 min på rådhuset Alene i forhold til arv og pensioner
vil enhver anden løsning koste meget mere tid.

/Lars

Web Woman (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 28-09-02 08:00

"Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns92975A8DBB06fischersukdk@130.227.3.84...

> Du har åbenbart ikke bekymret dig om arveforhold, udbetaling af
> ægtefællepensioner, ATP, etc.

Nej, jeg har ikke bekymret mig om det.
Min beslutning på det område er dog velovervejet.

> Du har haft forhold til mænd, der
> var ikke tænkte over, at det kunne være rart med nogen rettigheder
> hvis der opstod kamp om børnene.

Det er i øvrigt nemt at sikre sig fælles forældremyndighed - også når du
ikke er gift.
Det går bare automatisk, hvis forældrene er gift.

I begge tilfælde har aftalen kun værdi, så længe forældrene er enige. Og er
de enige, er den fælles forældremyndighed uden betydning.

> Fint nok. Personligt ville jeg finde den form for personlig
> økonomi i et parforhold ulideligt besværlig.

Jeg synes det er det mest enkle. *S*
Hvad der går ind på min konto er mit.
Hvad jeg tjener er mit.

Til daglig går jeg overhovedet ikke op i, hvad der er dit og mit.
Men jeg gør altså heller ikke krav på at få del i det, der IKKE er mit.

> Jeg ville osse finde
> det vildt underligt at hjemmet var den enes ejendom.

Øhhhh.... det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Bor man til leje bor man
også i en andens ejendom. Det har jeg aldrig hørt nogen have det svært med.

> Din model er heller ikke specielt fair for par, der har valgt
> asymetrisk karriereforløb og dermed meget forskellige indtægter.

Karriereforløb er den enkeltes eget personlige valg.

Jeg synes det er både uforståeligt og urimeligt, hvis man læner sig op af at
blive forsørget af den anden.

Jeg forstår eksempelvis ikke dem, der kan få sig selv til at gå ind i et
ægteskab uden værdier for nogle år senere at forlade det og gøre krav på en
stor del af den formue manden (ham er det oftest) rettelig har skabt.

> Som ægteskab fungerer juridisk i DK er det mest af alt en nem måde
> at få en masse pratiske forhold på papir, uden at skulle bruge
> energi på det.

Enig.... hvis man altså har behov for eller ønske om at få papir på en masse
praktiske forhold, så er det afgjort en glimrende måde at gøre det på! Den
bedste måde.

> Du har naturligvis ret i, at de fleste har det helt
> fint uden det papir. Men jeg ser sådan på det, at det papir
> *skader* ikke noget, så hvorfor ikke få de ting på plads?

Jamen sagen er jo, at i min verden ER de ting helt på plads. Det er
klokkeklart, hvordan tingene er. Om jeg er i parforhold eller ej ændrer ikke
på materielle værdier i mit liv.

> Det tager max. 10 min på rådhuset Alene i forhold til arv og pensioner
> vil enhver anden løsning koste meget mere tid.

Min arv og min pension går ene og alene til min datter/skattevæsenet ....
medmindre jeg gifter mig. Sådan ønsker jeg, det skal være.

Mvh. Lisbeth



Lars Fischer (27-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 27-09-02 23:55

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote

> Er det ikke kun for folk, der ikke stoler på hinanden og
> kærligheden og derfor vikler sig ind i juriske aftaler, der er
> møghamrende svære at vikle sig ud af igen? *S*

Nej. Jeg vil iøvrigt mene at det at opløse den juridiske aftale er så
langt den nemmeste del af en skilsmisse. Gift eller ej - det svære i
at gå fra hinanden ligge sågu da et helt andet sted.

> Jeg har altid foretrukket at dele morgenavisen med ham, der ikke
> kommer igen om eftermiddagen bare fordi han ejer halvdelen af
> huset og halvdelen af alt det andet.

Og det er naturligvis sådan de der har valgt at blive gift tænker,
ikke?

*suk*

Det jeg ikke forstår er, hvad du håber at få ud af at deltage i en
debat, når du ikke har andet en hån til overs for de der vælger
anderledes end dig.

/Lars

blæsbjerg (28-09-2002)
Kommentar
Fra : blæsbjerg


Dato : 28-09-02 03:03

Da jeg mistede min kæreste/mand efter en arbejdtsulykke, var jeg glad for at
vi var gift. det ville ellers have været nødvendigt at sælge huset for at
betale børnenes arv ud. det var vigtigt for mig at få skiftet(betalt deres
arv af huset) da jeg ellers skulle "rådfører" mig med børnene hvis jeg
senere skulle finde en ny kæreste.De ville også ved deres fylde 18. år kunne
kræve deres retmæssige arv udbetalt. Da huset også fortsætter med at stige
i værdi bliver det selvfølgelig heller ikke billigere. Ikke at de ikke
tilkom deres arv efter deres far , men da jeg stod som eneforsørger var det
jo også min løn der efterfølgende betalte huslejen. De kan så arve mig når
jeg dør som 110 årig.
Det at gifte sig med hinanden , er den største sikkerhedsmæssige
kærlighedserklæring nogen kan give hinanden.Det er så nemt at tro at uheld
altid rammer naboen, du er jo selv en nabo.
Vi blev iøvrigt gift fordi vi elskede hinanden højt, og var sikre på at
romantikken varede evigt med " papir på "

Kære Bjarne vær ikke i tvivl, der er ikke noget der er juridisk bedre
dækkende end vielsespapirer. De fleste advokater har gratis rådgivning ca.
en gang om ugen. Der er det min erfaring at man får gode svar på sine
spørgsmål.Mener også der for nogle år siden var en lille håndbog,
biblioteket vil sikkert være behjælpelig.

MVH Hanne
"Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns92979536F171fischersukdk@130.227.3.84...
> "Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote
>
> > Er det ikke kun for folk, der ikke stoler på hinanden og
> > kærligheden og derfor vikler sig ind i juriske aftaler, der er
> > møghamrende svære at vikle sig ud af igen? *S*
>
> Nej. Jeg vil iøvrigt mene at det at opløse den juridiske aftale er så
> langt den nemmeste del af en skilsmisse. Gift eller ej - det svære i
> at gå fra hinanden ligge sågu da et helt andet sted.
>
> > Jeg har altid foretrukket at dele morgenavisen med ham, der ikke
> > kommer igen om eftermiddagen bare fordi han ejer halvdelen af
> > huset og halvdelen af alt det andet.
>
> Og det er naturligvis sådan de der har valgt at blive gift tænker,
> ikke?
>
> *suk*
>
> Det jeg ikke forstår er, hvad du håber at få ud af at deltage i en
> debat, når du ikke har andet en hån til overs for de der vælger
> anderledes end dig.
>
> /Lars



Web Woman (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 28-09-02 08:22

"Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns92979536F171fischersukdk@130.227.3.84...

> Det jeg ikke forstår er, hvad du håber at få ud af at deltage i en
> debat, når du ikke har andet en hån til overs for de der vælger
> anderledes end dig.

Jeg har ikke hån til overs for dem, der vælger at gifte sig!!

Men visse af folks argumenter for at gifte sig, kan få mig til at være
drilsk provokerende. Især når følelsesmæssige argumenter (som er helt ok!)
forvandles til at handle om noget praktisk. ... Som eksempelvis som når
lysten til at dele efternavn forklares med, at det er det mest praktiske.
For hvis der er noget, der er upraktisk, så er det dælme da at folk skifter
navn.

Jeg synes virkelig det er dybt forunderligt, i hvilken grad folk forklarer
deres ægteskab med praktiske foranstaltninger! Især fordi en del af dem
objektivt set ikke holder et sekund i virkelighedens verden.

At nogen ikke forstår eller deler MIT valg, opfatter jeg i øvrigt ikke som
en hån.

Mvh. Lisbeth








Pia (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Pia


Dato : 28-09-02 09:55


"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
news:3d955b42$1$1009$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
..snip
> For hvis der er noget, der er upraktisk, så er det dælme da at folk
skifter
> navn.
snip
> Mvh. Lisbeth
>
Hvad vil saa efternavnet vaere for evt boern i forholdet?

Pia



Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 10:26

Pia wrote:
> "Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote in message
> news:3d955b42$1$1009$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> .snip
>> For hvis der er noget, der er upraktisk, så er det dælme da at folk
>> skifter navn.
>>
> Hvad vil saa efternavnet vaere for evt boern i forholdet?

Det er da ikke så svært. Der er flere modeller at vælge imellem:

1. Alle får moderens efternavn
2. Alle får faderens efternavn
3. Piger får moderens og drenge får faderens efternavn
4. Alle får såvel moderens som faderens efternavn

Venlig hilsen
Erik Olsen


Erik Olsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 28-09-02 10:30

Web Woman wrote:
> "Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns92979536F171fischersukdk@130.227.3.84...
>
>> Det jeg ikke forstår er, hvad du håber at få ud af at deltage i en
>> debat, når du ikke har andet en hån til overs for de der vælger
>> anderledes end dig.
>
> Jeg har ikke hån til overs for dem, der vælger at gifte sig!!
>
> Men visse af folks argumenter for at gifte sig, kan få mig til at være
> drilsk provokerende. Især når følelsesmæssige argumenter (som er helt
> ok!) forvandles til at handle om noget praktisk. ... Som eksempelvis
> som når lysten til at dele efternavn forklares med, at det er det
> mest praktiske. For hvis der er noget, der er upraktisk, så er det
> dælme da at folk skifter navn.

Tænk på at mange menneskers valg her i livet stadig hænger sammen med
disse to små sætninger:
- Det gør man da.
- Hvad vil ikke naboerne tænke?

Venlig hilsen
Erik Olsen


Lars Fischer (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 28-09-02 22:49

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote

> Jeg har ikke hån til overs for dem, der vælger at gifte sig!!

OK. Så det var bare almindelig nedladenhed?

> Men visse af folks argumenter for at gifte sig, kan få mig til at
> være drilsk provokerende. Især når følelsesmæssige argumenter
> (som er helt ok!) forvandles til at handle om noget praktisk. ...
> Som eksempelvis som når lysten til at dele efternavn forklares
> med, at det er det mest praktiske.

Jamen vi kan da hurtigt blive enig om, at det at tage et fælles
navn ikke har noget med at være praktisk at gøre. Det er en
symbolsk handling, en måde at signalere noget man findes vigtigt
til omverdenen. Om man er til denslags symbolik eller ej er en
personlig sag.

> Jeg synes virkelig det er dybt forunderligt, i hvilken grad folk
> forklarer deres ægteskab med praktiske foranstaltninger!

Hmm. Vi giftede os faktisk af praktiske grunde. Den juridiske
standardkontrakt passer godt til os, og det var langt det nemmeste
at få den på den måde. Jeg vil osse anbefale alle fædre at blive
gift - af praktiske grunde.

> At nogen ikke forstår eller deler MIT valg, opfatter jeg i øvrigt
> ikke som en hån.

Der er forskel på ikke at forstå andres valg, og så at tillægge
folk tåbelige motiver eller beskrive deres valg i stærkt nedladende
vendinger.

/Lars

Web Woman (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 29-09-02 13:02

"Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9297F257C8531fischersukdk@130.227.3.84...

> OK. Så det var bare almindelig nedladenhed?

Jeg aner ikke, hvad det er du oplever som nedladende?

Men visse argumenter har jeg særdeles svært ved at have forståelse og
respekt for - og det er måske der, du oplever min holdning som nedladende?

Jeg har eksempelvis ingen forståelse for argumentet om, at man tager samme
efternavn af hensyn til, at børnene skal vide, hvilken familie de hører til.
Den slags argumenter har jeg en ret nedladende holdning til.

At folk vælger at tage samme efternavn synes jeg derimod er helt ok. Det må
den enkelte gøre op med sig selv. Og årsagerne kan variere. Der kan endog
være særdeles gode grund til at tage en andens navn, når man gifter sig.

> Jeg vil osse anbefale alle fædre at blive
> gift - af praktiske grunde.

Af hvilke praktiske grunde?

Mvh. Lisbeth



Lars Fischer (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Lars Fischer


Dato : 29-09-02 23:19

"Web Woman" <anaeitis @ pc.dk> wrote

> Jeg aner ikke, hvad det er du oplever som nedladende?

LÆser du ikke de indlæg du svarer på? Det stod faktisk ret tydeligt.

> Men visse argumenter har jeg særdeles svært ved at have
> forståelse og respekt for - og det er måske der, du oplever min
> holdning som nedladende?

Nej. Jeg oplever dig som nedladende, når du beskriver folk der er
gift som nogen der "kommer igen om eftermiddagen bare fordi han ejer
halvdelen af huset og halvdelen af alt det andet". Jeg forstår ikke,
hvorfor du skal sværte dem der mener noget andet end dig.

>> Jeg vil osse anbefale alle fædre at blive
>> gift - af praktiske grunde.
>
> Af hvilke praktiske grunde?

At stå stærkest muligt hvis der skulle blive tale om et slagsmål om
børnene.

/Lars


Web Woman (30-09-2002)
Kommentar
Fra : Web Woman


Dato : 30-09-02 00:13

"Lars Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns929933BAC7D6fischersukdk@130.227.3.84...

> Nej. Jeg oplever dig som nedladende, når du beskriver folk der er
> gift som nogen der "kommer igen om eftermiddagen bare fordi han
> ejer halvdelen af huset og halvdelen af alt det andet". Jeg forstår
> ikke, hvorfor du skal sværte dem der mener noget andet end dig.

Jeg beskriver sørme ikke folk, der er gift, som nogen, der "kommer igen om
eftermiddagen bare fordi han ejer halvdelen af huset og halvdelen af alt det
andet".

Jeg skriver, at jeg altid har foretrukket at dele morgenavisen med ham, der
ikke kommer igen om eftermiddagen bare fordi han ejer halvdelen af huset og
halvdelen af alt det andet.

Hvorfor mænd kommer hjem om eftermiddagen har jeg ingen idé om. jeg ved kun,
hvorfor MINE kommer hjem *G*

> At stå stærkest muligt hvis der skulle blive tale om et slagsmål om >
børnene.

En gift far står ikke stærkere i tilfælde af slagsmål om børnene!

Mvh. Lisbeth



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste