---

Jeg har en søn på 13 år, som lider frygtelig af hjemve. Drengen har
været på lejrskole med klasse i 2. og 4. kl., og begge gange har vi
været nødtil at hente ham efter en overnatning. Min mand og jeg har
været ude og rejse et par gange (inden for det sidste år) uden ham,
medens min mor bor her og passer ham, også det har han det dårligt med.
Han græder om natten. Kun om natten.
Er der nogen, som kender til dette "problem", for jeg kender ingen som
vil indrømme, at deres børn også har det sådan, eller er jeg alene med
det?
Hilsen fra Emmelie

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Du/I er ikke alene.
Vores yngste søn på 12 må hentes gang på gang på gang og er heller ikke
uden tårer når vi en sjælden gang ikke sover hjemme, men har en mormor eller
lign. på om natten.

Det vigtigste er at barnet bliver ved med at have mod på at prøve at sove
ude m.m.
Så vi kører gerne ud i natten for at hente.

Knus
Birdy

"Emmelie" <Emmelie.news@kandu.dk> wrote in message
news:2MIi9.10388$Qk5.531634@news010.worldonline.dk...
> Jeg har en søn på 13 år, som lider frygtelig af hjemve. > Er der nogen,
som kender til dette "problem", for jeg kender ingen som
> vil indrømme, at deres børn også har det sådan, eller er jeg alene med
> det?
> Hilsen fra Emmelie

---

"Emmelie" <Emmelie.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:2MIi9.10388$Qk5.531634@news010.worldonline.dk...
> Jeg har en søn på 13 år, som lider frygtelig af hjemve. Drengen har
> været på lejrskole med klasse i 2. og 4. kl., og begge gange har vi
> været nødtil at hente ham efter en overnatning. Min mand og jeg har
> været ude og rejse et par gange (inden for det sidste år) uden ham,
> medens min mor bor her og passer ham, også det har han det dårligt med.
> Han græder om natten. Kun om natten.
> Er der nogen, som kender til dette "problem", for jeg kender ingen som
> vil indrømme, at deres børn også har det sådan, eller er jeg alene med
> det?
> Hilsen fra Emmelie
>
Hej
Jeg har netop været til orienteringsmøde om nært forestående lejrskole på
min søns skole. Det er første gang at han, 6 år gammel, skal sove ude og jeg
er rystende nervøs.
Skolen forklarede så, at det faktisk sjældent var de små, der var problemet,
men de store, der fik hjemve. Lidt underligt umiddelbart, men måske handler
det om at teenageårene er en turbulent tid rent følelsesmæssig og derfor er
de nemme at "slå ud af kurs"
Min venindes datter nu 11 år græder hver gang hun skal på lejrskole og har
gjort det siden bh. klassen og det tiltrods for at farmand er med som
hjælper (madlavnig osv). Hendes 2 yngre brødre på 8½ og 6½ er fuldstændig
ligeglade med at sove ude, de synes bare det er sjovt.
MVH Rikke

--
Du kan finde ideer til aftensmaden,
aktiviteter med ungerne, sparetips,
læse om hjemmefødsler og meget
mere på:
www.rikkebachmann.webbyen.dk

---

Emmelie wrote:
> Jeg har en søn på 13 år, som lider frygtelig af hjemve. Drengen har
> været på lejrskole med klasse i 2. og 4. kl., og begge gange har vi
> været nødtil at hente ham efter en overnatning. Min mand og jeg har
> været ude og rejse et par gange (inden for det sidste år) uden ham,
> medens min mor bor her og passer ham, også det har han det dårligt
> med. Han græder om natten. Kun om natten.
> Er der nogen, som kender til dette "problem", for jeg kender ingen som
> vil indrømme, at deres børn også har det sådan, eller er jeg alene med
> det?

Vi har prøvet det i en kortere periode med vores ældste datter, og vi
har set det i mere udpræget grad hos nogle bekendte. Jeg har oplevet
flest piger som har det sådan. Jeg har også oplevet at hvis forældrene
(moderen) syntes det var slemt at barnet skulle være hjemmefra, blev det
meget værre.

Det er en del af en gensidig læreproces. Den begynder (for de fleste)
når barnet starter i vuggestue/børnehave og slutter x år efter at
"barnet" er flyttet hjemmefra (x varierer meget!). Det er den proces som
skal lære barnet at blive et selvstændigt menneske, og som skal lære
forældrene at børn har man kun til låns.

Venlig hilsen
Erik Olsen

---

In an article of 20 Sep 2002 Emmelie wrote:

> Jeg har en søn på 13 år, som lider frygtelig af hjemve. Drengen har
> været på lejrskole med klasse i 2. og 4. kl., og begge gange har vi
> været nødtil at hente ham efter en overnatning. Min mand og jeg har
> været ude og rejse et par gange (inden for det sidste år) uden ham,
> medens min mor bor her og passer ham, også det har han det dårligt med.
> Han græder om natten. Kun om natten.
> Er der nogen, som kender til dette "problem", for jeg kender ingen som
> vil indrømme, at deres børn også har det sådan, eller er jeg alene med
> det?

Det er meget normalt, at det er aftenen/natten, der volder problemer, for
det er når sovetidspunktet nærmer sig, at behovet for tryghed stiger.

Det vigtigste er at få ham af sted igen og igen. På et eller andet
tidspunkt klarer han sig hele vejen igennem turen.

Det er også vigtigt for din søn, at han kan føle på dig, at du er tryg ved
at sende ham af sted. Går du rundt og viser, at du er nervøs for det og i
større eller mindre omfang forventer, at han ikke er i stand til at klare
sig igennem turen, så er han heller ikke i stand til at klare det. Kan han
derimod mærke, at "mor siger jeg kan klare det", så er der også desto
større chance for, at han kan klare sig igennen natten.

Det betyder i høj grad også, at du ikke skal spænde et for kraftigt
sikkerhedsnet ud under ham. Får han at vide hjemmefra, at han bare kan
komme hjem, hvis der er problemer, så skal der ikke særlig mange problemer
til, førend han straks vil hjem. Og så har de voksne på turen ikke mange
chancer for at klare problemerne. Min erfaring er helt klart, at det bedste
vil være ikke at love ham andet end at I henter ham på det tidspunkt alle
børnene kommer hjem.

Selvfølgelig kan du også fjerne sikkerhedsnettet så meget, at han så slet
ikke vil med på turen, men i så fald må du jo så forsøge at give
sikkerhedsnettet tilbage i småbidder ad gangen, så han igen får lyst til at
tage af sted.

Endelig afhænger det i høj grad også af den villighed, som de voksne på
turen har for at lægge et stykke arbejde i at få hjemvesbørnene igennem
aftenen og natten.

Som spejderleder for en flok 7-9 årige oplever jeg ofte hjemvesproblemer,
men kan man som leder opnå, at forældrene er trygge ved at sende børnene
af sted, og kan man opnå, at de ikke lover børnene at kunne komme hjem
i utide, så er det stort set muligt at få ethvert barn til at klare sig
igennem en weekend uden "problemer". Men det forudsætter i høj grad, at vi
ledere er villige til at ødelægge vores "ledertid", efter at børnene er
sendt i seng, ved at sidde med et smågrædende hjemvesbarn på skødet i en
halv times tid eller så.

Og lykkedes det barnet at blive natten over, så er det en utrolig stor
sejr for barnet.

Og gode argumenter som "det er sent, din mor og far sover allerede" virker
ganske ofte -- naturligvis i forbindelse med almindelig omsorg. Eller man
kan gøre et forsøg på at udskyde problemet som "det er sent, så lad os
snakke om det i morgen", og dagen efter har barnet naturligvis glemt alt om
aftenens problemer, indtil den næste aften nærmer sig. Og den bedste: "din
mor og far er til fest, så du kan ikke blive hentet", men den er måske ikke
god til alle børn.

Og endelig er mobiltelefoner Fandens opfindelse. Skal man som leder have en
chance for at beholde hjemvesbørn på hele turen, så er det vigtigt, at man
som leder har styr på, hvornår barnet får lov til at kontakte forældrene.
Så børn bør ikke have mobiltelefoner med på ture, og det gælder både
hjemvesbørnene og de andre børn, for de låner jo bare af hinanden.

Og du er absolut ikke alene. Der er tonsvis af hjemvesbørn.

Nu er de børn, jeg beskæftiger mig med i alderen 7-9 år, så jeg kender
intet til hjemvesproblemer blandt 13-årige. Vi har ingen ældre spejdere,
der har hjemvesproblemer. Hjemvesproblemerne er der enten blevet taget
hånd om, da de var yngre, eller også er de holdt op som spejder.

--
Uffe Holst