|
|
 | Vindmølle ?
Fra : Heureka |
Dato : 01-09-02 22:32 |
|
Hejsa
Er der nogen der kan svare på hvorfor man ikke bruger mere end 3 vinger på
de moderne vindmøller?
Thomas S.
| |
 Bertel Lund Hansen (01-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-09-02 22:45 |
|
Heureka skrev:
>Er der nogen der kan svare på hvorfor man ikke bruger mere end 3 vinger på
>de moderne vindmøller?
Princippet kan jeg godt regne ud:
En vinge koster penge. Jo færre, jo billigere mølle.
Desværre gælder det også at jo flere (til en vis grænse), jo
bedre udnyttes vinden.
3 er åbenbart et ideelt kompromis mellem udnyttelse og pris.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Heureka (01-09-2002)
| Kommentar
Fra : Heureka |
Dato : 01-09-02 22:52 |
|
Hej igen
Ja, det var også det eneste svar jeg ku' komme frem til :).
Et andet spørgsmål går på hvor meget energi det overhovedet er muligt at
trække ud af vinden, hvis vi antog at vi ku' få vinden til at stå stille bag
møllen(hvilket selvfølgelig ikke er muligt)?
Thomas.... :)
"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:8f25nuol5mgi46q5p154h6bqd8n6n62lg4@news.telia.dk...
> Heureka skrev:
>
> >Er der nogen der kan svare på hvorfor man ikke bruger mere end 3 vinger
på
> >de moderne vindmøller?
>
> Princippet kan jeg godt regne ud:
>
> En vinge koster penge. Jo færre, jo billigere mølle.
>
> Desværre gælder det også at jo flere (til en vis grænse), jo
> bedre udnyttes vinden.
>
> 3 er åbenbart et ideelt kompromis mellem udnyttelse og pris.
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
 Mads Jungersen (01-09-2002)
| Kommentar
Fra : Mads Jungersen |
Dato : 01-09-02 23:34 |
|
"Heureka" <stoltzo@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:0_vc9.46073$ww6.3319554@news010.worldonline.dk...
> Hej igen
>
> Ja, det var også det eneste svar jeg ku' komme frem til :).
>
> Et andet spørgsmål går på hvor meget energi det overhovedet er muligt at
> trække ud af vinden, hvis vi antog at vi ku' få vinden til at stå stille
bag
> møllen(hvilket selvfølgelig ikke er muligt)?
>
> Thomas.... :)
>
>
> "Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
> news:8f25nuol5mgi46q5p154h6bqd8n6n62lg4@news.telia.dk...
> > Heureka skrev:
> >
> > >Er der nogen der kan svare på hvorfor man ikke bruger mere end 3 vinger
> på
> > >de moderne vindmøller?
> >
> > Princippet kan jeg godt regne ud:
> >
> > En vinge koster penge. Jo færre, jo billigere mølle.
> >
> > Desværre gælder det også at jo flere (til en vis grænse), jo
> > bedre udnyttes vinden.
> >
> > 3 er åbenbart et ideelt kompromis mellem udnyttelse og pris.
> >
En mulighed kan også være at mere end tre vinger vil simplethen sætte for
stort et press på "stammen" i vindmøllen... Vindmøllerne på færøerne kører
for eksempel slet ikke fordi det simpelthen vil ødelægge dem pga de kraftige
vinde...
| |
Rømer (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Rømer |
Dato : 02-09-02 08:12 |
|
>
> Vindmøllerne på færøerne kører for eksempel slet ikke fordi det simpelthen
vil ødelægge dem pga de kraftige
> vinde...
>
Er det virkeligt rigtigt?
Så er her da vist tale om det ultimative, færøske overforbrug!
Leo
| |
Kai Birger Nielsen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Kai Birger Nielsen |
Dato : 02-09-02 09:37 |
|
In <0_vc9.46073$ww6.3319554@news010.worldonline.dk> "Heureka" <stoltzo@hotmail.com> writes:
>Hej igen
> Ja, det var også det eneste svar jeg ku' komme frem til :).
>Et andet spørgsmål går på hvor meget energi det overhovedet er muligt at
>trække ud af vinden, hvis vi antog at vi ku' få vinden til at stå stille bag
>møllen(hvilket selvfølgelig ikke er muligt)?
>Thomas.... :)
Det er let nok. En kubikmeter luft vejer ca 1.225 kg.
Hvis man fordobler vindhastigheden, bliver den kinetiske
energi af hver luftmolekyle fire gange større og der
passerer dobbelt så mange igennem, så alt i alt er den
tilgængelige vindenergi proportional med
vindhastigheden i tredje potens.
Af dette kan man teoretisk set udnytte 16/27.
(Hvis man tænkte sig at man udnyttede det hele, så ville
luften stå stille bagved rotoren og det kan klart ikke
lade sig gøre.)
Den teoretiske effekt af en mølle med 24 m lange vinger
ved en vindhastighed på v m/s er
1/2 * (1.225*v*1824) * v^2 * 16/27 = 660 * v^3 watt = 0.66 v^3 kW
Generelt er man mere interesseret i at møllen producerer stabilt
og vedligeholdelsesminimeret i et vindinterval op til ca 20-25 m/s.
Der er ikke meget ved at have en mølle, der kun kører rigtig godt
i stormvejr, for det er kun nogle få timer om året.
mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)
| |
Knud Thomsen (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Knud Thomsen |
Dato : 08-09-02 10:13 |
|
"Kai Birger Nielsen" <bnielsen@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
news:akv7vn$r9i$1@news.net.uni-c.dk...
>. En kubikmeter luft vejer ca 1.225 kg.
>,
Kan det nu passe ???
Luften må være ekstemt sammenpresset for at komme op på den vægt - eller
være suppleret med noget af en vægtfylde lidt større end vand.
Venlig hilsen
Knud
| |
Hans H.V. Hansen (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen |
Dato : 08-09-02 10:30 |
|
Knud Thomsen <091255@iname.com> wrote:
> "Kai Birger Nielsen" <bnielsen@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
> news:akv7vn$r9i$1@news.net.uni-c.dk...
>
>
> >. En kubikmeter luft vejer ca 1.225 kg.
> >,
>
> Kan det nu passe ???
Ja, stort set - jeg sidder her med en tabel, der angiver 1.29 kg/m3 (ved
0 deg. C/1 atm. tryk)
> Luften må være ekstemt sammenpresset for at komme op på den vægt
Hvorfor mener du det? Det er som sagt ikke tilfældet!
> - eller
> være suppleret med noget af en vægtfylde lidt større end vand.
En m3 vand vejer 1000 kg - vandet er altså ca. 775 gange tungere end
luften.
--
med venlig hilsen
Hans
| |
Lasse Reichstein Nie~ (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 08-09-02 10:30 |
|
h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V. Hansen) writes:
> Knud Thomsen <091255@iname.com> wrote:
>
> > "Kai Birger Nielsen" <bnielsen@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
> > news:akv7vn$r9i$1@news.net.uni-c.dk...
> > >. En kubikmeter luft vejer ca 1.225 kg.
> > Kan det nu passe ???
> Ja, stort set - jeg sidder her med en tabel, der angiver 1.29 kg/m3 (ved
> 0 deg. C/1 atm. tryk)
Jeg tror poinet var at 1.225 kg er det samme som 1225 kg. Hvis det var
lidt over et kilo, så skulle det skrives 1,225 kg på dansk.
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
| |
Jeppe Stig Nielsen (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 08-09-02 11:28 |
|
Lasse Reichstein Nielsen wrote:
>
> > > >. En kubikmeter luft vejer ca 1.225 kg.
>
> > Ja, stort set - jeg sidder her med en tabel, der angiver 1.29 kg/m3 (ved
> > 0 deg. C/1 atm. tryk)
>
> Jeg tror poinet var at 1.225 kg er det samme som 1225 kg. Hvis det var
> lidt over et kilo, så skulle det skrives 1,225 kg på dansk.
Det er farligt at angive decimaltal med netop tre decimaler efter
kommaet. Uanset om man bruger "." eller ",", er der visse folk der
vil misforstå én.
Men jeg foretrækker nu også 1,225 kg på dansk i betydningen 1 kilogram
og 225 gram.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Hans H.V. Hansen (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen |
Dato : 08-09-02 12:07 |
|
Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> wrote:
...
> Jeg tror poinet var at 1.225 kg er det samme som 1225 kg. Hvis det var
> lidt over et kilo, så skulle det skrives 1,225 kg på dansk.
Ja, i så fald er vi vel ovre i afdelingen for Feinschmeckere? :)
(Jeg måtte faktisk benytte 'skærmforstørrelse' for at se forskellen!)
Med al den engelsksprogede litteratur, vi efterhånden benytter, er det
da vist også på sin plads at udvise en smule 'rummelighed' i tolkningen
af '.' vs. ','?
--
med venlig hilsen
Hans
| |
Bertel Lund Hansen (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 08-09-02 12:13 |
|
Hans H.V. Hansen skrev:
>Med al den engelsksprogede litteratur, vi efterhånden benytter, er det
>da vist også på sin plads at udvise en smule 'rummelighed' i tolkningen
>af '.' vs. ','?
Nej, så bliver forvirringen først total. Men den bliver mindre
hvis man konsekvent bruger ' som tusindseparator.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Hans H.V. Hansen (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen |
Dato : 08-09-02 18:53 |
|
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote:
....
> Nej, så bliver forvirringen først total. Men den bliver mindre
> hvis man konsekvent bruger ' som tusindseparator.
Nu ved jeg ikke, om vi på dette område deler skriveregler med andre
(større) nationer?
Hvis ikke, vil jeg nok postulere, at DK er et vel lille sprogområde
(Poulsgaard in memoriam!) til at have egen (afvigende) notation i denne
henseende! :)
--
med venlig hilsen
Hans
| |
Bertel Lund Hansen (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 08-09-02 20:26 |
|
Hans H.V. Hansen skrev:
>Hvis ikke, vil jeg nok postulere, at DK er et vel lille sprogområde
>(Poulsgaard in memoriam!) til at have egen (afvigende) notation i denne
>henseende! :)
Vores notation er allerede afvigende. Mit forslag (som jeg ikke
selv har opfundet) er en forbedring.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jeppe Stig Nielsen (09-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 09-09-02 17:38 |
|
"Hans H.V. Hansen" wrote:
>
> Nu ved jeg ikke, om vi på dette område deler skriveregler med andre
> (større) nationer?
Citat fra http://www.unc.edu/~rowlett/units/numbers.html :
Decimal Points and Numbers: In English-speaking countries, the
decimal point (decimal marker) is the period. In continental Europe
and most other places, the decimal marker is the comma. The
Dictionary uses the period. Since the comma often means a decimal
point, the International System (SI) requires that large numbers,
like the billions above, be represented as groups of three digits
separated by narrow spaces, not by commas. The Dictionary observes
this convention.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Hans H.V. Hansen (09-09-2002)
| Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen |
Dato : 09-09-02 22:47 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
....
> Citat fra http://www.unc.edu/~rowlett/units/numbers.html :
>
> Decimal Points and Numbers: In English-speaking countries, the
> decimal point (decimal marker) is the period. In continental Europe
> and most other places, the decimal marker is the comma. The
> Dictionary uses the period. Since the comma often means a decimal
> point, the International System (SI) requires that large numbers,
> like the billions above, be represented as groups of three digits
> separated by narrow spaces, not by commas. The Dictionary observes
> this convention.
pyha! Så har vi øjensynligt rygdækning fsva. decimalkommaet.
Men '.' som tusinddeler forekommer ikke fuldt 'legitimt'??
--
med venlig hilsen
Hans
| |
Sven Nielsen (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 08-09-02 19:41 |
|
In article <04cmnug77bateekrifv9mrevpnudm9lp75@news.telia.dk>,
nospam@lundhansen.dk says...
> Nej, så bliver forvirringen først total. Men den bliver mindre
> hvis man konsekvent bruger ' som tusindseparator.
Hvorfor overhovedet bruge tusindseparator? Den er kun til pynt og har
egentlig ingen betydning. Det er nok også derfor den normalt kun bruges
af revisorer og pengefolk, og ikke i naturvidenskab.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Bertel Lund Hansen (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 08-09-02 20:41 |
| | |
Sven Nielsen (09-09-2002)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 09-09-02 12:29 |
|
On Sun, 08 Sep 2002 21:40:46 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospam@lundhansen.dk> wrote:
>Sven Nielsen skrev:
>
>>Hvorfor overhovedet bruge tusindseparator?
>
>Fordi 17'865'498'713'068 er nemmere at læse end 17865498713068.
Det synes jeg jo ikke det er. Nogen har måske brug for den støtte, og
så kan de selv sætte prikkerne. Andre synes måske at 14 pt er nemmere
at læse end 9 pt. Men i stedet for at dette er noget afsenderen skal
tænke på, kan det passende klares i readeren/klienten.
Med venlig hilsen Sven.
"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)
| |
Klaus Alexander Seis~ (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 08-09-02 10:48 |
|
Knud Thomsen skrev:
>> En kubikmeter luft vejer ca 1.225 kg.
>
> Kan det nu passe ???
> Luften må være ekstemt sammenpresset for at komme op på den vægt
> - eller være suppleret med noget af en vægtfylde lidt større end
> vand.
Det er efterhånden en hel del pår siden jeg har haft fysik, så med
forbehold for at jeg husker nogle af konstanterne forkert, kan vi
prøve at lave et overslag:
1 mol atmosfærisk luft (79% N2, 21% O2) vejer 29 g og fylder 24 liter
ved 0 °C og 1 atmosfæres tryk.
1 m³ rummer 1000/24 mol atmosfærisk luft à 29 g, eller i alt 1.208 g.
Det er da vist tæt nok på 1.225 g til at værdien kan godtages.
Bemærk at den oprindelige skribent benyttede engelsk decimaltegn
mens jeg benytter dansk tusindadskiller.
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
Regnar Simonsen (08-09-2002)
| Kommentar
Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 08-09-02 22:02 |
|
-Klaus Alexander Seistrup skrev :
> 1 mol atmosfærisk luft (79% N2, 21% O2) vejer 29 g og fylder 24 liter
> ved 0 °C og 1 atmosfæres tryk.
OK - bortset fra at det er ved 20°C (ved 0°C er volumet 22,4L)
Hilsen
Regnar Simonsen
| |
Klaus Alexander Seis~ (09-09-2002)
| Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 09-09-02 05:10 |
|
Regnar Simonsen skrev:
> OK - bortset fra at det er ved 20°C (ved 0°C er volumet 22,4L)
Tak for rettelsen.
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
Anders Wegge Jakobse~ (03-09-2002)
| Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 03-09-02 06:40 |
|
"Heureka" == Heureka <stoltzo@hotmail.com> writes:
> Hej igen
> Ja, det var også det eneste svar jeg ku' komme frem til :).
> Et andet spørgsmål går på hvor meget energi det overhovedet er muligt at
> trække ud af vinden, hvis vi antog at vi ku' få vinden til at stå stille bag
> møllen(hvilket selvfølgelig ikke er muligt)?
Nej, det ville ret hurtigt medføre et lokalt højtryk der får vinden
til at forsvinde  Men hvis du nu i stedet spøreg hvor stor en del
af energien der *kan* udnyttes, så er svaret 59%. Beviset for dette
tal kan du finde på < http://www.windpower.dk/da/stat/betzpro.htm>.
Resten af sitet er iøvrigt også værd at kigge på.
--
/Wegge
| |
Jens (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jens |
Dato : 02-09-02 12:17 |
|
>
> 3 er åbenbart et ideelt kompromis mellem udnyttelse og pris.
Dertil skal der siges at man priotere lange smalle vinger frem for små brede
(som i principet er det samme som flere korte), det gør at radius bliver
længere, og at man derved for fat i noget mere vind, og det er nemmere at
stjæle en lille procent del af meget energi, end det er at stjæle en stor
procent del af lidt energi.
man sæter jo heller ikke 4 vinger på et svævefly.
Jens
| |
Hans H.V. Hansen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen |
Dato : 02-09-02 15:00 |
|
Jens <jannieogjens@hansen.mail.dk> wrote:
....
> man sæter jo heller ikke 4 vinger på et svævefly.
Næh, men for en del år siden satte man da to - eller endog tre - par
vinger på motorfly.
På fly gælder det jo bl. a. om at optimere opdrift _i forhold til_
modstand.
--
med venlig hilsen
Hans
| |
Rømer (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Rømer |
Dato : 02-09-02 08:17 |
|
> Er der nogen der kan svare på hvorfor man ikke bruger mere end 3 vinger på
> de moderne vindmøller?
Og i samme boldgade har det tit undret mig, at man ikke laver lodrette
vindmøller - søjler, hvor vingen står på højkant.
For mig at se vil det gøre konstruktionen nemmere, da der er færre
bevægelige dele.
Jeg kan se et sikkerhedsmæssigt problem - jeg tror, der kan være et
lydmæssigt problem - men er der en dårligere energiudnyttelse?
Er der nogen, der ved, hvor jeg finder lidt teori om dette?
Leo
| |
Bertel Lund Hansen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 02-09-02 09:05 |
|
Rømer skrev:
>Og i samme boldgade har det tit undret mig, at man ikke laver lodrette
>vindmøller - søjler, hvor vingen står på højkant.
Mener du ligesom den store rotor på en helikopter?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Kai Birger Nielsen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Kai Birger Nielsen |
Dato : 02-09-02 09:48 |
|
In <qs66nu4lheb80nj2vcgb1nufc6a1diiqb4@news.telia.dk> Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> writes:
>Rømer skrev:
>>Og i samme boldgade har det tit undret mig, at man ikke laver lodrette
>>vindmøller - søjler, hvor vingen står på højkant.
>Mener du ligesom den store rotor på en helikopter?
>--
>Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jeg tror han mener lige som en mønt, der står på højkant.
Dvs man kan nøjes med kanten og en søjle i midten, som
vingen drejer om. Så kan hovedlejet, generator etc bygges
direkte på jorden i stedet for at være hejset op i et tårn,
og man slipper for snoede kabler og nogle andre komplikationer.
I praksis har den model dog ikke vist sin levedygtighed endnu.
mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)
| |
Torben Frandsen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Torben Frandsen |
Dato : 02-09-02 11:41 |
|
"Kai Birger Nielsen" <bnielsen@daimi.au.dk> wrote
> Jeg tror han mener lige som en mønt, der står på højkant.
> Dvs man kan nøjes med kanten og en søjle i midten, som
> vingen drejer om. Så kan hovedlejet, generator etc bygges
> direkte på jorden i stedet for at være hejset op i et tårn,
> og man slipper for snoede kabler og nogle andre komplikationer.
> I praksis har den model dog ikke vist sin levedygtighed endnu.
Mener du sådan en:
http://www.windpower.dk/tour/design/horver.htm
Torben
| |
Simon Hiort-Lorenzen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Simon Hiort-Lorenzen |
Dato : 02-09-02 13:02 |
|
> "Kai Birger Nielsen" <bnielsen@daimi.au.dk> wrote
>
>
> http://www.windpower.dk/tour/design/horver.htm
>
Det må være samme princip som de der lotto skilte der står og drejer uden
foran kiosker. De kan faktisk være ret voldsomme hvis det blæser.
Simon
| |
Bertel Lund Hansen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 02-09-02 14:41 |
|
Simon Hiort-Lorenzen skrev:
>Det må være samme princip som de der lotto skilte der står og drejer uden
>foran kiosker. De kan faktisk være ret voldsomme hvis det blæser.
Hvis sådan en fyr er tæt på jorden, skal den sikkerhedsafskærmes
- og det går ud over vinden. I øvrigt er vinden vel også bremset
nede ved jorden?
Kuriositet:
Møllevingernes spidser bevæger sig med ca. 120 km/t eller mere
ved moderat omdrejning.
Jeg fandt en 'genial' idé: Man hængsler vingerne på en vindmølle
med helikopteropsætning. De klapper ud til fastlåst stilling i
den side hvor de skal fange vinden, men foldes ind af vindtrykket
i den modsatte side.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Ulrik Smed (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 02-09-02 17:03 |
|
In article <fcq6nugb6rgriupcqet3n1r70q327b1pd0@news.telia.dk>,
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote:
> Jeg fandt en 'genial' idé: Man hængsler vingerne på en vindmølle
> med helikopteropsætning. De klapper ud til fastlåst stilling i
> den side hvor de skal fange vinden, men foldes ind af vindtrykket
> i den modsatte side.
Kommer det ikke til at larme forfærdeligt?
Jeg har tænkt på noget lignende: En mølle med to flade vinger
monteret i et H-formet ophæng, så de kan dreje. H'et kan dreje
omkring 'midterpinden', og her er generatoren placeret. En
gearing sørger for at den ene vinger står så den fanger vinden,
mens den anden - der er på vej imod vinden - står med kanten mod
vinden. En vinge vil dreje halvanden omgang, hvergang H'et drejer
én. Det kan laves så der ikke er nogle rykkende, larmende
bevægelser (men vil unægtelig kræve flere bevægelige dele).
--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk
| |
Ulrik Smed (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 02-09-02 17:47 |
|
In article <4b6fbbf4a3ulsm@post1.tele.dk>,
Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk> wrote:
> En vinge vil dreje halvanden omgang, hvergang H'et drejer
> én.
Vrøvl, det skulle ha' været:
En vinge vil dreje en halv omgang, hvergang H'et drejer én.
--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk
| |
Bertel Lund Hansen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 02-09-02 17:59 |
|
Ulrik Smed skrev:
>> med helikopteropsætning. De klapper ud til fastlåst stilling i
>> den side hvor de skal fange vinden, men foldes ind af vindtrykket
>> i den modsatte side.
>Kommer det ikke til at larme forfærdeligt?
Jo, i et par sekunder. Derefter har vindtrykket og accelerationen
ved udfoldningen brækket hængslerne i smadder.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Ulrik Smed (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 02-09-02 21:15 |
|
In article <s467nu8ku7nevo3ko20pek3bgrf6tvbnmm@news.telia.dk>,
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote:
> Ulrik Smed skrev:
> >Kommer det ikke til at larme forfærdeligt?
> Jo, i et par sekunder. Derefter har vindtrykket og accelerationen
> ved udfoldningen brækket hængslerne i smadder.
LOL! Hvilken selverkendelse af at ideen ikke lige var den
allerbedste...  )
--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk
| |
Bjørn Jørvad (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 02-09-02 18:10 |
|
"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4b6fbbf4a3ulsm@post1.tele.dk...
KLIP
> Jeg har tænkt på noget lignende: En mølle med to flade vinger
> monteret i et H-formet ophæng, så de kan dreje. H'et kan dreje
> omkring 'midterpinden', og her er generatoren placeret. En
> gearing sørger for at den ene vinger står så den fanger vinden,
> mens den anden - der er på vej imod vinden - står med kanten mod
> vinden. En vinge vil dreje halvanden omgang, hvergang H'et drejer
> én. Det kan laves så der ikke er nogle rykkende, larmende
> bevægelser (men vil unægtelig kræve flere bevægelige dele).
Som vanligt en yderst interessant snak.
En møllevinge, er en propel (luftskrue) og virker som sådan, med alle de
fordele og ulemper der er....specielt i selve navet.
Prøv at læse denne lille artikel:
http://www.risoe.dk/rispubl/Risnyt/risnytpdf/ris0201/risoe-2-2001s12-13.pdf
--
Mvh
Hr. Bjørn
| |
Ulrik Smed (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 02-09-02 21:39 |
|
In article <3d739b4f$0$87321$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
Bjørn Jørvad <ursusmajor@pFJERNDETTEost3.tele.dk> wrote:
> "Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:4b6fbbf4a3ulsm@post1.tele.dk...
> KLIP
> > Jeg har tænkt på noget lignende: En mølle med to flade vinger
> > monteret i et H-formet ophæng, så de kan dreje. H'et kan dreje
> > omkring 'midterpinden', og her er generatoren placeret. En
> > gearing sørger for at den ene vinger står så den fanger vinden,
> > mens den anden - der er på vej imod vinden - står med kanten mod
> > vinden. En vinge vil dreje halvanden omgang, hvergang H'et drejer
> > én. Det kan laves så der ikke er nogle rykkende, larmende
> > bevægelser (men vil unægtelig kræve flere bevægelige dele).
> Som vanligt en yderst interessant snak.
> En møllevinge, er en propel (luftskrue) og virker som sådan, med alle de
> fordele og ulemper der er....specielt i selve navet.
> Prøv at læse denne lille artikel:
> http://www.risoe.dk/rispubl/Risnyt/risnytpdf/ris0201/risoe-2-2001s12-13.pdf
Interessant lille snak, specielt det med følere der afslører
fejl. Kom til at tænke på om man kunne bruge strain gauges til at
måle om materialet var blevet svagere. Det burde være mere
simpelt og sikkert end at analysere vibrationer, da man bare får
et større signal fra en strain gauge, ved nedsat materialestyrke.
Min lille ide foroven havde jeg iøvrigt tænkt skulle anvende
meget korte og brede vinger. Men som vi tidligere har snakket om
her i gruppen, så er der formodentlig ikke nogen effektivitet at
hente, da det overstrøgne areal bliver meget lille. Ku' ellers
være sjovt at bygge en prototype.
--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk
| |
Bjørn Jørvad (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad |
Dato : 02-09-02 22:07 |
|
"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4b6fd5356culsm@post1.tele.dk...
KLIP
> Interessant lille snak, specielt det med følere der afslører
> fejl. Kom til at tænke på om man kunne bruge strain gauges til at
> måle om materialet var blevet svagere. Det burde være mere
> simpelt og sikkert end at analysere vibrationer, da man bare får
> et større signal fra en strain gauge, ved nedsat materialestyrke.
Hmmm....good point....det er da også set anvendt på flyvinger....så hvorfor
ikke egentlig....?
Dog har slige vingen en anden opbygning. En møllevinge er så vidt jeg husker
massiv, men igen..hmmm...?
> Min lille ide foroven havde jeg iøvrigt tænkt skulle anvende
> meget korte og brede vinger. Men som vi tidligere har snakket om
> her i gruppen, så er der formodentlig ikke nogen effektivitet at
> hente, da det overstrøgne areal bliver meget lille. Ku' ellers
> være sjovt at bygge en prototype.
Der er jo også forsket en del i udformningen af møllevinger.
Om din idé er afprøvet, ved jeg ikke, men som alm.
hobby-/garageprojekt...tja hvorfor ikke..?..
Profiler er der da nok at afprøve..
--
Mvh
Hr. Bjørn
| |
Per Tolbøll (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per Tolbøll |
Dato : 02-09-02 21:16 |
|
> >
> > http://www.windpower.dk/tour/design/horver.htm
> >
>
> Det må være samme princip som de der lotto skilte der står og drejer uden
> foran kiosker. De kan faktisk være ret voldsomme hvis det blæser.
Nej, lige præcis _ikke_ samme princip. Vindmølletyperne kan opdeles i to
hovedtyper, modstandsmøller og opdriftsmøller. Modstandsmøllerne er
karakteristiske ved at deres vingespidshastighed aldrig overstiger
vindhastigheden (svarer til at sætte en plade ind i vinden).
Opdriftsmøllerne virker efter samme princip som en flyvinge, her kan
vingespidsen typisk bevæge sig med 5-7 gange vindhastigheden.
Lottoskiltet er en "savonius-rotor". Den har en lav virkningsgrad, men til
gengæld et stort drejningsmoment. Den er fin til pumper o.a., men ikke
velegnet til el-produktion.
/Per
| |
Monie Jacobsen (05-09-2002)
| Kommentar
Fra : Monie Jacobsen |
Dato : 05-09-02 09:53 |
|
Hej
Der findes en vindmølle type med lodrettestående vinger den kaldes:
Darrieus
Se: http://www.neue-energie-technik.net/windkraftwerke/darrieus.htm
Mvh
Monie
"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:qs66nu4lheb80nj2vcgb1nufc6a1diiqb4@news.telia.dk...
> Rømer skrev:
>
> >Og i samme boldgade har det tit undret mig, at man ikke laver lodrette
> >vindmøller - søjler, hvor vingen står på højkant.
>
> Mener du ligesom den store rotor på en helikopter?
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Kai Birger Nielsen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Kai Birger Nielsen |
Dato : 02-09-02 09:43 |
|
In <3d7310e9$0$59361$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk> "Rømer" <romer@esenet.dk> writes:
>> Er der nogen der kan svare på hvorfor man ikke bruger mere end 3 vinger på
>> de moderne vindmøller?
>Og i samme boldgade har det tit undret mig, at man ikke laver lodrette
>vindmøller - søjler, hvor vingen står på højkant.
>For mig at se vil det gøre konstruktionen nemmere, da der er færre
>bevægelige dele.
Det er rigtigt nok. Til gengæld er det bøvlet at have vingerne
monteret oven på hovedlejet. Franskmændene har bygget en rigtig
stor en af slagsen, men den står mig bekendt stille, fordi
hovedlejet er gået og der ikke er nogen rentabel måde at skifte
det på.
>Jeg kan se et sikkerhedsmæssigt problem - jeg tror, der kan være et
>lydmæssigt problem - men er der en dårligere energiudnyttelse?
>Er der nogen, der ved, hvor jeg finder lidt teori om dette?
www.windpower.dk har en hel del gode ting, inklusive teori.
mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)
| |
Jeppe Stig Nielsen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 02-09-02 13:21 |
| | |
Rømer (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Rømer |
Dato : 02-09-02 14:00 |
|
Jeg takker for henvisningerne og svarene - og ja, jeg tænkte på
kioskskiltet.
Umiddelbart kunne jeg godt se nogle møller af denne type være i stand til at
forsyne blot en enkelt husholdning eller to - det ville gøre møllen så
lille, at den skulle være til at håndtere, også når et hovedleje skal
skiftes.
Leo
| |
Per A. Hansen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 02-09-02 20:19 |
|
Rømer <romer@esenet.dk> skrev i en
news:3d7310e9$0$59361$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Er der nogen der kan svare på hvorfor man ikke bruger mere end 3 vinger
på
> > de moderne vindmøller?
>
>
> Og i samme boldgade har det tit undret mig, at man ikke laver lodrette
> vindmøller - søjler, hvor vingen står på højkant.
Mener du Savonius rotoren?
Den har alt for lav virkningsgrad.
Darrieux-( staves det vist) har en lodret aksel, hvor nogle bøjede
blade virker som vinger.
Den udmærker sig ved at kunne arbejde ved små vindhastigheder,
men heller ikke den type udnytter energien særlig godt.
Typer er heller ikke egnet til store enheder. Der er en del
i Frankrig.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Ove Kjeldgaard (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ove Kjeldgaard |
Dato : 02-09-02 22:02 |
|
"Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> wrote:
>Darrieux-( staves det vist) har en lodret aksel, hvor nogle bøjede
>blade virker som vinger.
>Den udmærker sig ved at kunne arbejde ved små vindhastigheder,
>men heller ikke den type udnytter energien særlig godt.
>Typer er heller ikke egnet til store enheder. Der er en del
>i Frankrig.
>
Eftersom Georges Darrieus er franskmand ifølge førnævnte Windpower hjemmeside,
så skal det nok passe at de har en del af 'hans' møller.
Jeg har dog aldrig set Darrieus møller andet end på billeder, heller ikke i
Frankrig.
--
Med venlig hilsen, Ove Kjeldgaard
Natur og Friluftsliv: < http://hiker.dk>
| |
Per A. Hansen (03-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 03-09-02 19:45 |
|
Ove Kjeldgaard <ok@mail.tele.dk> skrev i en
news:3d73cfdc.22313909@dtext.news.tele.dk...
> "Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> >Darrieux-( staves det vist) har en lodret aksel, hvor nogle bøjede
> >blade virker som vinger.
> >Den udmærker sig ved at kunne arbejde ved små vindhastigheder,
> >men heller ikke den type udnytter energien særlig godt.
> >Typer er heller ikke egnet til store enheder. Der er en del
> >i Frankrig.
> >
>
> Eftersom Georges Darrieus er franskmand ifølge førnævnte Windpower
hjemmeside,
> så skal det nok passe at de har en del af 'hans' møller.
>
> Jeg har dog aldrig set Darrieus møller andet end på billeder, heller ikke
i
> Frankrig.
Navnet ser mere rigtig ud i din version!
Jeg har kun set dem på billede: De var meget oppe i
diskussionen herhjemme fordi de kunne producere el
ved meget små vindhastigheder. Men her er der ikke så
meget energi.
Jeg glemte at gøre opmærksom på, at Leo er en smule forkert på
den mht akselens retning når det gælder dem, der producere el.
Her har generatoren samme retning som mølleakselen.
Den lodrette aksel har vist kun interesse for de møller der
har "piskeris" - dvs. de konverterer energien direkte til
varmeenergi i vand. Og dem er der ikke mange af. Heller
ikke Tvindmøllen, der havde planer om at lave et sådan
system - men det blev vist for indviklet.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Per A. Hansen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 02-09-02 20:38 |
|
Heureka <stoltzo@hotmail.com> skrev i en
news:OHvc9.45998$ww6.3315137@news010.worldonline.dk...
> Hejsa
>
> Er der nogen der kan svare på hvorfor man ikke bruger mere end 3 vinger på
> de moderne vindmøller?
Det skyldes flere ting.
Flere vinder udnytter ikke vindens energi bedre end
få. Man har typer med både 1 og 2 vinger med samme
effektivitet som med 3.
Jo flere vinger des større er vindtrykket på møllens
aksler og fundament, der begge skal dimentioneres
herefter.
For mange år siden havde man en type - vindrosen -
den faldt sammen under et kraftigt stormvejr - og er
siden udgåer fra markedet.
Svaret er en kombination af afbalancering, styring,
økonomi og vingespidshastighed.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Peter Ole Kvint (05-09-2002)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 05-09-02 19:41 |
|
Heureka wrote:
> Hejsa
>
> Er der nogen der kan svare på hvorfor man ikke bruger mere end 3 vinger på
> de moderne vindmøller?
Det er for at møllen skal ryste mindst muligt. og det gør den med 3 vinger
| |
|
|