"TBC" <-sutmin@2night.dk> skrev i en meddelelse
news:A4Nb9.40118$ww6.2922573@news010.worldonline.dk...
[ ... ]
> Formentligt/måske. Desværre har jeg ikke nu og her umiddelbar
> adgang til de bøger du refererer til, eller andre hvor jeg ved af at
> validiteten af Jamnia-synoden behandles. Så hvorvidt man kan
sætte sin lid til Mishna-teksten, Yadaim 3:5 eller ej, har jeg ikke
> videre baggrund for hverken at kunne forsvare eller drage i tvivl.
Her kommer teksten fra Yadaim 3,5, som er den eneste bevarede tekst om
"Jamnia-synoden":
"Alle de hellige skrifter gør hænderne urene [1], men om Prædikerens
Bog er der uenighed. R. Jose /ca. 150 e.Kr.) siger: Prædikerens Bog
gør ikke hænderne urene, og om Højsangen er der uenighed. R. Simeon
(ca. 150 e.Kr.) siger: Med hensyn til Prædikerens Bog indtog
Shammai-skolen en mildere, og Hillel.skolen en strengere holdning. R.
Simeon b. Azzai (ca. 110 e.Kr.) sagde: Jeg har hørt en overlevering
fra de 72 ældste på den dag, hvor de gjorde R. Eleazar b. Azariah til
leder af de vises akademi (ca. år 90 i Jamnia), at både Højsangen og
Prædikeren gør hænderne urene.R. Akiba (død 135 e.Kr.) sagde: Det
forbyde Gud! - Overhovedet ingen i Israel har nogensinde bestridt
Højsangen [at han ville sige], at den ikke gør hænderne urene, for
alle tidsaldre er ikke værd den dag, hvor Højsangen blev givet til
Israel; for alle Skrifterne er hellige, men Højsangen er den
allerhelligste. Og hvis noget er omtvistet, så var det kun Prædikerens
Bog. R. Johanan b. Josua, søn af R. Akibas svigerfader, sagde: Ifølge
Ben Azzais ord, så diskuterede de og traf beslutning på denne måde"
[1] "At gøre hænderne urene" er et rabinsk udtryk for kanonisk status.
Det eneste der rent faktisk er tydeligt i denne tekst, er, at der var
en igangværende debat om to af de "perifere" bøger bland den gruppe
der benævnes "Skrifterne" helt op til midten af det andet århundrede.
Og der er andre rabbinske vidnesbyrd om, at man fortsatte med at
diskutere enkelte bøger, selv blandt profeterne, også efter midten af
det andet århundrede. Én episode blandt diskussionerne var
afstemningen blandt de 72 ældste, som kom sammen i Jamnia i år 90
e.Kr. for at gøre R. Eleazar b. Azariah til leder for
rabbiner-akademiet.
Der var ikke tale om et "kirkemøde" eller en synode af "biskopper"
eller lignende, som traf bindende afgørelser for hele folket. Denne
komsammen fandt jo også sted 20 år efter Jerusalems og Templets
ødelæggelse, og var et led i forsøget på at genetablere den rabbinske
jødedom, - den eneste gren af jødedommen der rent faktisk kom til at
overleve Templets ødelæggelse. Men tilsyneladende har mange (kristne)
forskere læst det kristne "kirkemøde" ind i denne rabbinske tekst. Der
findes ikke egentlige spor i den rabbinske litteraur, der berettiger
at gøre samlingen i Jamnia til en egentlig synnode der tog stilling
til kanonspørgsmålet.
Håber der var nogle ting der blev tydeligere, eller mere forståelige!
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
--
"Det Evige Evangelium" -
http://www.sda-net.dk/
"Bibelsk lære om sjælen" -
http://www.sda-net.dk/~tror/
"Hvad med Israel?" -
http://hjem.get2net.dk/AFA1441/side-084.htm
"Er du ven med Gud?" -
http://www.bibeltro.dk