Jeg har en database med bl.a. følgende tabeller:
Dokumenter, Tekster og Sprog.
Hvert dokument har nogle fælles egenskaber (billeder og ejer) og en
antal tilhørende tekster. Til en opdateringsliste har jeg nu brug
for at undersøge om et givent dokument eksisterer for hvert af de
tre sprog jeg har defineret. Det kan gøres ved hjælp af feltet
sprogVersioner i tabellen Dokumenter. SprogVersioner indholder
bitsummen af sprogID'er for de sprog dokumentet findes i.
Eksempel:
Sprog (sprognavn, ID):
Dansk - 1
Engelsk - 2
Tysk - 4
Dokumenter (dokumentID, sprogVersioner):
1 - 1
2 - 3
3 - 2
4 - 5
Tekster (dokumentID, sprogID, overskrift)
1 - 1 - "Hans Jensens Bondegård"
2 - 1 - "Peters bil"
2 - 2 - "Peter's car"
3 - 2 - "This page only in English"
4 - 1 - "Irmelin fra Brovst"
4 - 4 - "Irmelin auf Brovst"
Nu leder jeg altså efter en funktion - helst i T-SQL, men eventuelt
i asp - der så enkelt som muligt kan svare på spørgsmålene: Findes
dette dokument på dansk|engelsk|tysk.
Jeg forestiller mig noget med at konvertere værdien i
sprogversioner til en strengrepræsentation af et binært tal ("000",
"001" etc.) og så aflæse hhv. 1., 2. og 3. tegn i denne værdi. Men
hvordan får jeg konverteret base 10 til base 2 - og er der nemmere
måder at gøre det på?
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO -
www.fiduso.dk)
I ovenstående tekst benyttes nyt komma
(rettelser modtages gerne i dk.kultur.sprog)