/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Evighedsmaskine
Fra : Stefan Garvig


Dato : 22-08-02 17:37

Hej

Hårrørsvirkningen kunne vel transportere vand op i en højde, hvorefter
vandet kunne løbe ned igen og på denne måde fungere som en evighedsmaskine -
eller hur?

Jeg er godt klar over, at denne model ikke vil fungere som en
evighedsmaskine - men hvor hopper kæden af?

Bliver vandet "træt", bliver vandets overfladespænding "brugt op"?


Venligst

Stefan Garvig




 
 
Lars (22-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 22-08-02 18:48


"Stefan Garvig" wrote
>
> Hårrørsvirkningen kunne vel transportere vand op i en højde, hvorefter
> vandet kunne løbe ned igen og på denne måde fungere som en
evighedsmaskine -
> eller hur?

Jeg antager at Hårrørerne besidder en kapilar-effekt der får vandet til at
stige op = gratisk potentiel energi.

>
> Jeg er godt klar over, at denne model ikke vil fungere som en
> evighedsmaskine - men hvor hopper kæden af?

Givet flere steder.

>
> Bliver vandet "træt", bliver vandets overfladespænding "brugt op"?

Jeg tror vandet bliver "træt" i den forstand at det fordamper. Hvis dit
system skal kunne betegnes som en evighedsmaskine så kræves der at den kan
fungere uendeligt uden udefra kommende begivenheder, som det at du tilføjer
vand eller andet.

Lars



Filip Larsen (22-08-2002)
Kommentar
Fra : Filip Larsen


Dato : 22-08-02 18:51

Stefan Garvig skrev

> Hårrørsvirkningen kunne vel transportere vand op i en højde, hvorefter
> vandet kunne løbe ned igen og på denne måde fungere som en
evighedsmaskine -
> eller hur?

Jeg vil gætte på, at du slet ikke kan få vandet til at løbe ned igen uden at
udføre et arbejde, altså tilføje energi til systemet.


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>



Per A. Hansen (22-08-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 22-08-02 19:31


Stefan Garvig <sgdata@edb.dk> skrev i en
news:ak3414$rkv$1@news.cybercity.dk...
> Hej
>
> Hårrørsvirkningen kunne vel transportere vand op i en højde, hvorefter
> vandet kunne løbe ned igen og på denne måde fungere som en
evighedsmaskine -
> eller hur?

Hårrørsvirkningen skyldes vandmolekylernes vedhængsevne til glas -
adhæsion.
Når vandet kommer op til kapillarrørets ende så vil overfladespændingen
sørge for at vandhævningen stopper.
Man kan derfor ikke lave en perpetuum mobile vha. hårrørskraft - det
viser rigitg mange forgæves forsøg på.

Et praktisk eksempel på, hvordan det virker.
I jorden er der porer med forskellig størrelse. Vandet kan stige opad
indtil poren udvider sig - så stopper vandbevægelsen pga
overfladespændingen.
Det forhold kan man udnytte til at spare pa jordens vandressourcer.
Holdes det øverste jordlag løst med store porer vil jorden her
tørre ud - vandfordampningen stopper. I kørespor er jorden
derimod fugtig - her fordamper vandet videre.
Med denne teknik kan man i store dele af USA, hvor der falder under 100 mm
vand/år, samle vand op i 2 år til en afgrøde ved at holde jorden løs.
( Dry Farming.)

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen





Stefan Garvig (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Stefan Garvig


Dato : 23-08-02 00:04


> Hårrørsvirkningen skyldes vandmolekylernes vedhængsevne til glas -
> adhæsion.
> Når vandet kommer op til kapillarrørets ende så vil overfladespændingen
> sørge for at vandhævningen stopper.
> Man kan derfor ikke lave en perpetuum mobile vha. hårrørskraft - det
> viser rigitg mange forgæves forsøg på.
>
> Et praktisk eksempel på, hvordan det virker.
> I jorden er der porer med forskellig størrelse. Vandet kan stige opad
> indtil poren udvider sig - så stopper vandbevægelsen pga
> overfladespændingen.
> Det forhold kan man udnytte til at spare pa jordens vandressourcer.
> Holdes det øverste jordlag løst med store porer vil jorden her
> tørre ud - vandfordampningen stopper. I kørespor er jorden
> derimod fugtig - her fordamper vandet videre.
> Med denne teknik kan man i store dele af USA, hvor der falder under 100 mm
> vand/år, samle vand op i 2 år til en afgrøde ved at holde jorden løs.
> ( Dry Farming.)
>
> --
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen
>

Godt svar! Men kan du forklare, hvordan det kan lade sig gøre, at vandet
transporteres opad i hårrørene og derved opnår en øget potentiel energi,
uden at der tilføres Hårrørene (det fysiske system) energi udefra?

Systemets totale energiindhold vil være én størrelse, før vandet suges op i
hårrørerne, og energiindholdet vil være forøget efter, at vandet er suget
op. Hvorfra kommer energitilførslen?Taber vadet "pusten" under vejs?

Det lyder for mig som om, at systemet kan øget sit energiindhold uden
energitilførsel. Og her snakker jeg ikke evighedsmaskine, men bare
energitilvækst i et system, men det lyder da underligt, at man skulle kunne
skabe energi (potentiel energi) bare sådan uden videre? Det kan man jo ikke!
Men hvad er forklaringen på, at systemets energi - vandets øgede potentielle
energi - øges? Kan du forklare energibalancen i den proces.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.


Venligst

Stefan Garvig



Bertel Lund Hansen (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-08-02 00:15

Stefan Garvig skrev:

>Godt svar! Men kan du forklare, hvordan det kan lade sig gøre, at vandet
>transporteres opad i hårrørene og derved opnår en øget potentiel energi,
>uden at der tilføres Hårrørene (det fysiske system) energi udefra?

En lillebitte rystelse af nitroglycerin kan frigøre en grusom
masse energi som ikke er 'synlig' i væsken. Der er tale om en
indre form for energi som frigøres under visse omstændigheder.
Men den er til stede hele tiden.

En fjeder kan også ændre form ved at man 'giver den lov' og altså
ikke tilfører den ny energi heller.

På lignende måde skal du forestille dig en vandoverflade som en
spændt fjeder der trækker sig sammen når den får mulighed for
det. Det er molekylernes indbyrdes tiltrækning der leverer
energien.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Stefan Garvig (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Stefan Garvig


Dato : 23-08-02 00:53

Det vil sige, at fænomenet med hårrørsvirkning relaterer sig fænomenet
overfladespænding.

Kan du eller andre forklare dette fænomen, overfladespænding? Gerne på
ingeniørniveau - men helst ikke højere


Venligste ingeniørhilsner fra

Stefan Garvig


> På lignende måde skal du forestille dig en vandoverflade som en
> spændt fjeder der trækker sig sammen når den får mulighed for
> det. Det er molekylernes indbyrdes tiltrækning der leverer
> energien.
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/



Sven Nielsen (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 23-08-02 10:55

On Fri, 23 Aug 2002 01:52:31 +0200, "Stefan Garvig" <sgdata@edb.dk>
wrote:

>Det vil sige, at fænomenet med hårrørsvirkning relaterer sig fænomenet
>overfladespænding.

Lige præcis.

>Kan du eller andre forklare dette fænomen, overfladespænding? Gerne på
>ingeniørniveau - men helst ikke højere

Start med at klikke og kigge på flg. links:

http://scienceworld.wolfram.com/physics/CapillaryTube.html
http://scienceworld.wolfram.com/physics/SurfaceTension.html
http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/surten.html

Med venlig hilsen Sven.

"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)

Regnar Simonsen (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 23-08-02 11:59


Stefan Garvig skrev
> Det vil sige, at fænomenet med hårrørsvirkning relaterer sig fænomenet
> overfladespænding.
> Kan du eller andre forklare dette fænomen, overfladespænding? Gerne på
> ingeniørniveau - men helst ikke højere

Overfladespænding skyldes den gensidige tiltrækning mellem vandmolekylerne.
Den opstår fordi det enkelte vandmolekyle er polært - dvs. det har en
positiv og en negativ ende (ved ilt).
Når man skal bryde en væskeoverflade, skal man altså bryde disse
intermolekylære bindinger, og det kræver en vis kraft.

Hårrørseffekten skyldes ligeledes, at vandmolekylerne tiltrækkes til
atomerne i glasset. Når nogle enkelte trækkes op ved grænsen mellem glas og
vand, følger de andre vandmolekyler med.
Den potentielle energi vandet modtager, hentes fra den potentielle energi
mellem molekyler (den mindskes altså).

Det svarer fuldstændigt til, hvis en magnet løfter et jernsøm. Sømmet får
højere tyngdepotentiel energi - men en tilsvarende mindre magnetisk
potentiel energi. Derfor kan en evighedsmaskine med magneter heller ikke
fungere.

--
Hilsen
Regnar Simonsen



Niels L. Ellegaard (26-08-2002)
Kommentar
Fra : Niels L. Ellegaard


Dato : 26-08-02 16:54

"Stefan Garvig" <sgdata@edb.dk> writes:

> Det vil sige, at fænomenet med hårrørsvirkning relaterer sig fænomenet
> overfladespænding.
>
> Kan du eller andre forklare dette fænomen, overfladespænding? Gerne på
> ingeniørniveau - men helst ikke højere

De enkelte molekyler i en væske er bundet sammen af intermolekylære
krafter. Det er disse kræfter der holder væsken sammen og det er også
dem der skaber overfladespændingen. Den letteste måde at forklare det
på er at kigge på en groft forsimplet model.

Lad os sige at ethvert molekyle har et sted mellem 0 og nmax naboer.
(Mon ikke nmax er ca 10, Jeg ved det ikke) Jo flere naboer de enkelte
molekyler har, desto mindre er væskens samlede energi. Men der er en
nedre grænse for det er "umuligt" for et molekyle at have over nmax
naboer. (Det er selvfølgelig lidt sjusket formuleret, men forhåbentlig
er meningen klar)

Inde midt i væsken kan vi regne med at alle molekyler har nmax naboer,
men de molekyler der er placeret i væskeoverfladen mangler
naboer. Derfor koster det energi for systemet at have en stor
overflade.

Til gengæld vil vandmolekylerne meget gerne være nabo til et
glasrør. Det kan man sikkert finde en god mikroskopisk forklaring
på. Det er sikkert noget med at glasrøret er polært. Vi har altså et
system der gerne vil minimere overfladen mellem væske og luft, men det
vil samtidigt gerne maksimere overfladen mellem væske og glas.

Nu mangler vi bare at tage højde for tyngdekraften. Jo højere vandet
står i hårrøret desto større arbejde har det udført mod tyngdekraften
(sjusket formulering). Vi ender med en formel der ser omtrendt således
ud:

U = U_0
+ konstant1 * "vandoverfladens areal"
- konstant2 * "Overflade mellem vand og glas"
+ "Arbejde mod tyngdekraften"

Overfladen mellem vand og glas er proportional med vandsøjlens højde,
h. Arbejdet mod tyngdekraften er proportionalt med h^2. Hvis vi lader
r betegne rørets radius, ender vi med en formel der ser således ud.

U = U_0
+ konstant1 * "vandoverfladens areal"
- konstant2 * 2 * pi * r * h
+ ½ * g * massefylde * pi * r^2 * h^2

Hvis vi vil finde ud af hvor højt væsken står i hårrøret, må man
minimere energien som funktion af h. Dette giver

h= 2 * konstant2 /(g * massefylde * r)

Så vidt jeg husker brugte man engang for 100 år siden
overfladespændingen til at give et overslag på atomets størrelse. Hvis
vi lader E_0 betegne den energi det koster at bryde en binding, så kan
man give et løst overslag på den samlede fordampningsvarme for
systemet:

E_fordamp = N * nmax * E0

Samtidig er overfladespændingen proportional antallet af atomer per
overfladeareal. Hvis man sammenligner de to tal kan man regne ud hvor
stor procentdel af molekylerne der er nabo til overfladen. På den måde
kan man give et overslag på atomets størrelse. Jeg ved ikke om dette
overslag er særligt præcist :)

--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

Jeppe Stig Nielsen (26-08-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 26-08-02 19:56

"Niels L. Ellegaard" wrote:
>
> Til gengæld vil vandmolekylerne meget gerne være nabo til et
> glasrør. Det kan man sikkert finde en god mikroskopisk forklaring
> på. Det er sikkert noget med at glasrøret er polært. Vi har altså et
> system der gerne vil minimere overfladen mellem væske og luft, men det
> vil samtidigt gerne maksimere overfladen mellem væske og glas.

Hvad sker der egentlig når rørvæggen er lavet af andre materialer end
glas? Findes der ligefrem beholdermaterialer der får en vandoverflade
til at være konveks (på samme måde som en kviksølvoverflade i et rør
af glas)?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Per A. Hansen (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 23-08-02 19:41


Stefan Garvig <sgdata@edb.dk> skrev i en
news:ak3qo5$1q2m$1@news.cybercity.dk...
>
> > Hårrørsvirkningen skyldes vandmolekylernes vedhængsevne til glas -
> > adhæsion.
> >
>
> Godt svar! Men kan du forklare, hvordan det kan lade sig gøre, at vandet
> transporteres opad i hårrørene og derved opnår en øget potentiel energi,
> uden at der tilføres Hårrørene (det fysiske system) energi udefra?

Ja - forklaringen ser du på de øverste 2 linier.
Tiltrækningskraften mellem glas og vandmolekylder gør, at der kan
"hænge" en vis vandmasse pga. af adhæsionskræfterne.

Forholdet mellem omkreds og rumfanget ( massen) falder med
stigende radius, derfor er vandhævningen størst for små kapillærer.
I små kapillærer kan vandet stige adskillige meter, men det sker så
langsomt at denne effekt ikke har den store betydning for f.eks. planternes
vandforsyning. ( Den optimale porestørrelse mht vandforsyning har vi
i den porestørrelse man ser i klitter, hvor Hjelmen uanset nedbørsforhold
altid
har sin vandforsyning i orden - der er altid fugtigt lige under overfladen.)

>
> Systemets totale energiindhold vil være én størrelse, før vandet suges op
i
> hårrørerne, og energiindholdet vil være forøget efter, at vandet er suget
> op. Hvorfra kommer energitilførslen?Taber vadet "pusten" under vejs?

Nej der faktisk ingen energiforøgelse da vandet "klistrer" sig til glasset.
Der skal en tilsvarende energi ( kraft) til for at løsrive vandet fra
glasvæggen.

Når vandet når op til overfladen af kapillæren vil det stoppe pga.
overfladespændingen, der skyldes den indbyrdes tiltrækning mellem
vandmolekylerne - vandet buer opad som en spændt gummimembran.
For at få vandet til at løbe over skal der sættes tryk på vandet.
( med detergenter man man nedsættes overfladespændingen)
I små porer som f.eks drænrør af ler, er kravet i omegnen af 15 ato.
for at presse vandet gennem de porøse rør (
- det er kke genne porerne man får drænvirkningen!

Der er ikke tale om energibetragtninger når der drejer sig om
kapillærvirkning
og overfladespænding - men om kræfter.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Ulrik Smed (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 23-08-02 21:46

In article <1kv99.98$up6.1488@news.get2net.dk>,
Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:

> Når vandet når op til overfladen af kapillæren vil det stoppe pga.
> overfladespændingen, der skyldes den indbyrdes tiltrækning mellem
> vandmolekylerne - vandet buer opad som en spændt gummimembran.

Jeg tvivler _meget_ på at du kan få noget vand til at bue opad i
toppen af et rør hvor det selv er 'kravlet' op. Jeg vil forvente
at overfladen buer nedad.

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

Preben Riis Sørensen (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 23-08-02 22:11


Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en
news:4b6aaf8520ulsm@post1.tele.dk...
> In article <1kv99.98$up6.1488@news.get2net.dk>,
> Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> > Når vandet når op til overfladen af kapillæren vil det stoppe pga.
> > overfladespændingen, der skyldes den indbyrdes tiltrækning mellem
> > vandmolekylerne - vandet buer opad som en spændt gummimembran.
>
> Jeg tvivler _meget_ på at du kan få noget vand til at bue opad i
> toppen af et rør hvor det selv er 'kravlet' op. Jeg vil forvente
> at overfladen buer nedad.
>
> --
> Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
> e-mail: ulsm@post1.tele.dk

Hvis man laver et kapillærrør som et omvendt u, og giver den ene side vand,
vil det være let at se, at der skal præcis den samme kraft til at få det til
at forlade røret i den anden side, da tilstandene i begge ender er helt
identiske. Altså forlader vandet ikke røret og evighedsmaskinen er endnu
ikke opfundet. Derudover vil det sikkert være forbundet med afkøling, at
vandet stiger op i røret, for her sker der noget aktivt, og den energi skal
komme et eller andet sted fra.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Bertel Lund Hansen (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-08-02 23:54

Preben Riis Sørensen skrev:

>ikke opfundet. Derudover vil det sikkert være forbundet med afkøling, at
>vandet stiger op i røret, for her sker der noget aktivt, og den energi skal
>komme et eller andet sted fra.

Ikke noget tosset forslag, men jeg tror at det er forkert. En
afkøling vil kun ske hvis man tapper bevægelsesenergien, ikke
hvis man tapper den potentielle energi (tiltrækningen mellem
molekylerne)

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Bertel Lund Hansen (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-08-02 22:37

Ulrik Smed skrev:

[Om vand:]

>Jeg vil forvente at overfladen buer nedad.

Det gør den også. Kviksølvoverfladen buer ned.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jeppe Stig Nielsen (24-08-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 24-08-02 13:36

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> [Om vand:]
>
> >Jeg vil forvente at overfladen buer nedad.
>
> Det gør den også. Kviksølvoverfladen buer ned.

Du mener »op«.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Ulrik Smed (24-08-2002)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 24-08-02 17:42

In article <3D677DC5.B1C9CD7A@jeppesn.dk>,
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
> Bertel Lund Hansen wrote:
> >
> > [Om vand:]
> >
> > >Jeg vil forvente at overfladen buer nedad.
> >
> > Det gør den også. Kviksølvoverfladen buer ned.

> Du mener »op«.

Kommer vel an på hvad beholder man har det i. Hvis kviksølvet
'klæber' til siderne, buer overfladen nedad. Men det har iøvrigt
ikke noget at gøre med at jeg mente at vandet i toppen af et rør,
hvor det selv var trukket op, buer nedad. Vandet trækker jo netop
op i røret pga. klæbe-effekten, og den midterste del af
overfladen bliver trukket med op, og vil derfor altid være
lavere. Ellers havde vi jo en evighedsmaskine!

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

Bertel Lund Hansen (24-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-08-02 22:38

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>> Det gør den også. Kviksølvoverfladen buer ned.
>Du mener »op«.

Ja. Tak.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per A. Hansen (24-08-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 24-08-02 21:40


Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en
news:4b6aaf8520ulsm@post1.tele.dk...
> In article <1kv99.98$up6.1488@news.get2net.dk>,
> Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> > Når vandet når op til overfladen af kapillæren vil det stoppe pga.
> > overfladespændingen, der skyldes den indbyrdes tiltrækning mellem
> > vandmolekylerne - vandet buer opad som en spændt gummimembran.
>
> Jeg tvivler _meget_ på at du kan få noget vand til at bue opad i
> toppen af et rør hvor det selv er 'kravlet' op. Jeg vil forvente
> at overfladen buer nedad.

Enig - korrekt.
Du har ret i at vandet buer nedad i et harrår - vandsøjlen hænger
jo i de vandmolekyler, der klæber til glasset.
Jeg prøvede blot at gå lidt ind i tankegangen om at vandet ikke
ville blive ved med at stige til det løb over så der var tale om en
evighedsmaskine.
Den når aldrig så langt fordi der ikke er mere glas at kravle opad.
For at få vandet til at bue opad skal der tryk på vandet - det
var de ca. 15 ato jeg nævnte.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen




Klaus Alexander Seis~ (22-08-2002)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 22-08-02 18:40

Stefan Garvig skrev:

> Hårrørsvirkningen kunne vel transportere vand op i en højde,
> hvorefter vandet kunne løbe ned igen og på denne måde fungere
> som en evighedsmaskine - eller hur?

Hvordan kommer vandet ud af hårrørene når det er nået op i "højden"?


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

Martin Kristensen (22-08-2002)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 22-08-02 23:12


Stefan Garvig wrote in message ...
>Hej
>
>Hårrørsvirkningen kunne vel transportere vand op i en højde, hvorefter
>vandet kunne løbe ned igen og på denne måde fungere som en
evighedsmaskine -
>eller hur?
>
>Jeg er godt klar over, at denne model ikke vil fungere som en
>evighedsmaskine - men hvor hopper kæden af?

Nok noget med at man skal bruge energi for at få vandet ud af røret,
svampen, eller hvad man suger det op i. Men det er godt nok ulogisk at vand
bare kan blive suget op helt af sig selv.

Fandt lige nogle meget sjove "evighedsmaskiner" her:
http://manor.york.ac.uk/htdocs/perpetual/perpetual.html

Jeg har også selv hittet på en... Det er et kæmpestort pariserhjul placeret
et sted mellem Ækvator og Nordpolen. Eftersom tyngdekraften er lavere ved
Ækvator end på Nordpolen vil nordpolssiden blive trukket mere ned end
ækvatorsiden, og det vil derfor dreje rundt. Gad vide hvorfor det ikke
ville virke...

Mvh.
Martin Kristensen



Jakob Møbjerg Nielse~ (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Møbjerg Nielse~


Dato : 23-08-02 00:52

Martin Kristensen wrote:
> Gad vide hvorfor det ikke ville virke...

Fordi det vil fungere som et kæmpestort gyroskop der vil stabilisere
Jorden, og stoppe dens rotation .

--
Jakob Møbjerg Nielsen | "Five exclamation marks, the
jakob@dataloger.dk | sure sign of an insane mind."
http://www.jakobnielsen.dk/ | -- Terry Pratchett, Reaper Man
Jeg søger et fuldtidsjob som programmør. Tag et kig på hjemmesiden.



Jeppe Stig Nielsen (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 23-08-02 12:14

"Jakob Møbjerg Nielsen" wrote:
>
> > Gad vide hvorfor det ikke ville virke...
>
> Fordi det vil fungere som et kæmpestort gyroskop der vil stabilisere
> Jorden, og stoppe dens rotation .

I princippet er det jo ikke umuligt at tappe mekanisk energi ud af
Jorden. Hvis man vil acceptere et lidt længere døgn (hvem vil klage
over det?), kan man i teorien få masser af nytteenergi ud af at
bremse Jordens rotation.

Mine medstuderende på første år på fysik brugte meget tid på at regne
på hvad der sker hvis man anbringer en kæmpestor massiv skive på en
dynamo på Nordpolen (for enden af Jordens rotationsakse). Det svære
ved det er at man ikke umiddelbart kan få »eksporteret« impulsmoment
væk fra Jord-skive-systemet.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste