"Mogens Dyhre Hansen" <mogens@remove.
www.svend-bent.dk> skrev i en
meddelelse news:96r05r$8en$1@news.inet.tele.dk...
> Hej.
>
> Jeg har fået et lidt underligt spørgsmål.
> <Citat On>
> Hvor mange typer af lystfiskeri er der?
> Eller hvordan kategoriserer man lystfiskeri?
> <Citat Off>
du må vist hellere få Arnes oversigt igen:
> SPORTSFISKER (adelsmænd)
fisker efter ædelfisk, og forstår ikke at nogen kan være interesseret i
andet, hvorfor de regner med at have fiskeretten til de danske kyster og
vandløb. Har Black Renault eller Royal Salute i en sølv-lommelærke
FRITIDSFISKER (Buorgeosiet)
er typisk sommerhusgæsten som køber et enkelt garn og en kasteruse, og
besøger de nærmeste Put and Take -vande, mest til bajere, har ikke
fisketegn.
AMATØRFISKER (proletariatet)
garn og rusefisker som selv fremstiller sine garn og går meget op i
efterbehandlingen af fisken. Han røger i hjemmelavet røgeovn, han laver sine
egne marinerede sild og eksperimenterer med madlavning, elsker hjemmebrygget
kryddersnaps.
LYSTFISKER og KYSTFISKER (den gemene hob)
optræder ofte i flok på en lejet kutter, og pilker efter torsk, drikker øl
TROLLINGFISKER (Gullashbaroner)
kører firehjulstrækkere med en motorbåd som stritter af utallige
fiskestænger på traileren, båden er udstyret med radar, GPS navigator,
ekkolod, og en motor på ca. 90 HK nødudstyret består af 3 flasker billig
rødvin
PUT AND TAKE FISKER (enlige fædre med delebørn og bedstefædre)
en rigtig livsnyder med stor velassorteret frokostkurv + tæpper, Pommes
fritter og masser af Cola.
FLUEFISKER (enegænger)
en seriøs balletkunstner, som går så meget op i sit fiskeri, at han glemmer
alt omkring sig, går rundt med en udgået pibe i munden og glemmer helt at se
hvad der er i madkassen,
SPECIEMEN
Gale mennesker som måler og vejer alt, størst mulige fisk på tyndest mulige
line, flest mulig fiskearter, mindste fisk fanget på kunst agn,
MEDEFISKER
viser sig ofte at være englænder, har en kæmpestor grejkuffert, parasol,
instruktørstol og fire til seks meter lange medestænger, drikker ikke da de
ofte opbevarer deres agn, maddiker, i munden.
Dette er en grov opdeling og de fleste har da også flakket rundt mellem alle
graderne, hvad der er bedst eller værst, er svært at sige, for alle andre
kategorier en den man befinder sig i i øjeblikket, er i hvert fald ringere.
knæk og bræk
Arne