/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Citathjørnet
Fra : Lars


Dato : 13-08-02 18:59

"
Energi

Energi er et udtryk for et systems evne til at udføre arbejde. Energi er en
størrelse uden retning med enheden Joule [J]. Der kan tales om to
forskellige typer energier, den kinetiske som er knyttet til objektets
bevægelse og den potentielle som er en beliggenheds energi. Det at betragte
energien i en hændelse er et meget stærkt værktøj i dynamikken. Arbejde og
energi er tæt forbundne størrelser.

"




 
 
Carsten Svaneborg (13-08-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 13-08-02 19:44

Lars wrote:
> Energi er et udtryk for et systems evne til at udføre arbejde.
Hvor kommer det citat fra?

> Arbejde og energi er tæt forbundne størrelser.
F=U-TS

Arbejde er energi, der er placeret på en (eller få)
makroskopiske frihedsgrader. Varme er energi der er
fordelt på mange mikroskopiske frihedsgrader.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk where you do not
want to go in the future!

Lars (14-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 14-08-02 18:52


"Carsten Svaneborg" <zqex@nowhere.on.the.net> wrote in message
news:t0kbja.pp.ln@zqex.localhost...
>> Lars wrote:
> > Energi er et udtryk for et systems evne til at udføre arbejde.
> Hvor kommer det citat fra?

Har jeg glemt, men det kan vi vist ikke komme uden om.

> > Arbejde og energi er tæt forbundne størrelser.
> F=U-TS

Forvirrende betegnelser du bruger.


> Arbejde er energi, der er placeret på en (eller få)
> makroskopiske frihedsgrader. Varme er energi der er
> fordelt på mange mikroskopiske frihedsgrader.

Muligvis, men det har ikke noget med citatet at gøre.

mvh
Lars



Ivar (14-08-2002)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 14-08-02 21:56


Lars skrev:

> Energi er et udtryk ......

Hvad vil du sige med det citat ?

Jeg tror du kunne få meget mere bid, hvis du skød citatet af
i dk.livssyn.newage, hvor mange kunne have brug for en
definition af begrebet energi. Herinde kan alle vist blive enige
om, at energi er noget der kan måles i joule.

Ivar



Jesper Harder (14-08-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 14-08-02 22:01

"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> writes:

> Lars skrev:
>
>> Energi er et udtryk ......
>
> Hvad vil du sige med det citat ?
>
> Jeg tror du kunne få meget mere bid, hvis du skød citatet af
> i dk.livssyn.newage,

Eller i dk.kultur.sprog, hvor de kunne græmmes over stavefejlen:

beliggenheds energi

Ivar (14-08-2002)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 14-08-02 22:32


Jesper Harder skrev:

> Eller i dk.kultur.sprog, hvor de kunne græmmes over stavefejlen:
>
> beliggenheds energi

Ja, de ville sikkert skrive "beliggenhedsenergi", hvilket er næsten
ulæseligt. Vi kan kun håbe på, at de kraftige engelske påvirkninger
løsner op for de uheldige tyske reminiscenser, der er i det danske
sprog. Fremtidens ord bliver længere og længere, og man kan
ikke blive ved med at klistre på dem på hinanden.


Ivar



Peter Loumann (14-08-2002)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 14-08-02 22:42

"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> skrev:

>
>Jesper Harder skrev:
>
>> Eller i dk.kultur.sprog, hvor de kunne græmmes over stavefejlen:
>>
>> beliggenheds energi
>
>Ja, de ville sikkert skrive "beliggenhedsenergi", hvilket er næsten
>ulæseligt. Vi kan kun håbe på, at de kraftige engelske påvirkninger
>løsner op for de uheldige tyske reminiscenser, der er i det danske
>sprog.

Har du noget dokumentation for, at vores norm her skyldes "tyske
reminiscenser"?

Xfut: news:dk.kultur.sprog

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

Stefan Holm (14-08-2002)
Kommentar
Fra : Stefan Holm


Dato : 14-08-02 23:26

"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> writes:

> Ja, de ville sikkert skrive "beliggenhedsenergi", hvilket er næsten
> ulæseligt.

Der er jo altid mulighed for at indføje en bindestreg for at lette
læsningen.

> Vi kan kun håbe på, at de kraftige engelske påvirkninger løsner op
> for de uheldige tyske reminiscenser, der er i det danske sprog.

Fiduso forbyde det!

> Fremtidens ord bliver længere og længere, og man kan
> ikke blive ved med at klistre på dem på hinanden.

Hvorfor mener du, at ordene bliver længere?

XFUT: dk.kultur.sprog
--
"It's like David and Goliath, only this time David won!"

Jan Nielsen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Jan Nielsen


Dato : 15-08-02 12:16

On 15 Aug 2002 00:26:05 +0200, Stefan Holm <nospam@algebra.dk> wrote:

>> Fremtidens ord bliver længere og længere, og man kan
>> ikke blive ved med at klistre på dem på hinanden.

>Hvorfor mener du, at ordene bliver længere?

Jeg så et skilt forleden: "Luftfartnavigationsanlæg"

Hvis vi antager at bygningen indeholder en radiosender
som sender et radiosignal med en bestemt frekvens, bliver denne
altså en "luffartnavigationsanlægradiosignalfrekvens"

....og så har vi endda fået nye retskrivningsregler fordi de arme
unger ikke kunne finde ud af at stave til mayonnaise...

--
- JN -

Thomas Thorsen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 15-08-02 12:20

Jan Nielsen skrev:

> ...og så har vi endda fået nye retskrivningsregler
> fordi de arme unger ikke kunne finde ud af at stave
> til mayonnaise...

Sludder. Det er *reglerne* ikke blevet ændret af.

TT




Bertel Lund Hansen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-08-02 12:33

Jan Nielsen skrev:

>Jeg så et skilt forleden: "Luftfartnavigationsanlæg"

Jeg savner et fuge-s. Det gør RO også.

>Hvis vi antager at bygningen indeholder en radiosender
>som sender et radiosignal med en bestemt frekvens, bliver denne
>altså en "luffartnavigationsanlægradiosignalfrekvens"

Jeg savner to fuge-s'er. Altå:

   luftfartsnavigationsanlæg
   luffartsnavigationsanlægsradiosignalfrekvens

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Thomas Thorsen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 15-08-02 12:57

Bertel Lund Hansen skrev:

> Jeg savner to fuge-s'er.

Ditto.

TT




Carsten Svaneborg (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 15-08-02 12:38

Jan Nielsen wrote:
> Jeg så et skilt forleden: "Luftfartnavigationsanlæg"

Eller softwarepatentharmoniseringsdirektivforslag ? ;*)

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk where you do not
want to go in the future!

Jesper Harder (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 15-08-02 01:41

"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> writes:

> Jesper Harder writes:
>
>> Eller i dk.kultur.sprog, hvor de kunne græmmes over stavefejlen:
>>
>> beliggenheds energi
>
> Ja, de ville sikkert skrive "beliggenhedsenergi", hvilket er næsten
> ulæseligt.

Vi kunne jo også bare løse "problemet" ved at kalde det »potentiel
energi«.

»Beliggenhedsenergi« er alligevel et mærkeligt påfund. Jeg tror
citatet må være fra en folkeskolebog -- ellers ville man aldrig have
brugt det forfejlede ord.



Lars (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 15-08-02 22:04

> > Ja, de ville sikkert skrive "beliggenhedsenergi", hvilket er næsten
> > ulæseligt.

Ja ja ja, jeg jeg har skrevet ordet "beliggenhedsenergi" forkert - sorry til
jer drenge der kun kan læse dansk når det står skrevet 100% korrekt.


> Vi kunne jo også bare løse "problemet" ved at kalde det »potentiel
> energi«.

Prøv at se hvad ham Lars skrev fra start:

"Energi er et udtryk for et systems evne til at udføre arbejde. Energi er en
størrelse uden retning med enheden Joule [J]. Der kan tales om to
forskellige typer energier, den kinetiske som er knyttet til objektets
bevægelse og den potentielle som er en beliggenheds energi. Det at betragte
energien i en hændelse er et meget stærkt værktøj i dynamikken. Arbejde og
energi er tæt forbundne størrelser."

Hvordan forklarer man potentiel energi ?? En god forklaring, og en lægmand
forstår, er "beliggenhedsenergi" "punktum" Eller gør han ????


> »Beliggenhedsenergi« er alligevel et mærkeligt påfund. Jeg tror
> citatet må være fra en folkeskolebog -- ellers ville man aldrig have
> brugt det forfejlede ord.


Citatet kommer fra min egen selvskrevne bog jeg skrev dengang jeg var aller
mest fasineret af fysikken (og det er ikke på folkeskoleniveau). Jeg er ikke
enig i, at ordet er forfejlet. Det fortæller nemlig lige nøjagtigt hvad
potentiel energi er, og det er uafhængig af om energien er tilknyttet en
masse eller et elastisk element.

Jeg tror faktisk jeg vil citere mig selv noget mere i dette forum. For hvis
der er nogle der pedantiske må det vær folk i dette forum.

mvh
Lars



Jesper Harder (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 15-08-02 22:33

"Lars" <news@post.cybercity.dk> writes:

> Prøv at se hvad ham Lars skrev fra start:
>
> den potentielle som er en beliggenheds energi.

Ups

>> »Beliggenhedsenergi« er alligevel et mærkeligt påfund. Jeg tror
>> citatet må være fra en folkeskolebog -- ellers ville man aldrig have
>> brugt det forfejlede ord.
>
> Jeg er ikke enig i, at ordet er forfejlet. Det fortæller nemlig lige
> nøjagtigt hvad potentiel energi er, og det er uafhængig af om energien
> er tilknyttet en masse eller et elastisk element.

Betegnelsen er forfejlet. Potentiel energi har ikke nødvendigvis noget
med beliggenhed at gøre.

Lad os betragte et æble, som vi har placeret midt på et bord.

Hvis vi flytter det 5 cm til højre, har vi ændret beliggenheden, men den
potentielle energi er uændret.

Hvis vi skruer op for tyngdekraften, er beliggenheden uændret, men den
potentielle energi er forøget.

Det giver heller ikke meget mening at tale om beliggenhedsenergi, hvis
man ser på energien i et felt.

Carsten Svaneborg (16-08-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 16-08-02 11:14

Jesper Harder wrote:
> Betegnelsen er forfejlet. Potentiel energi har ikke nødvendigvis noget
> med beliggenhed at gøre.

Andet eksempel er en torsionsfjeder. Der er afhænger energien af
vinklen.

En bedrer forløbig approximativ definition ville være at
potentiel energi er en funktion af alle de parametre der
skal til at specificere konfigurationen af et fysisk system,
uafh. vores subjektive valg af beskrivelse.

Mens kinetisk energi er en funktion af de tidsafledede af
konfigurationen.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk where you do not
want to go in the future!

Lars (16-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 16-08-02 21:03


"Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> wrote in message
news:m38z376c48.fsf@defun.localdomain...
> >> »Beliggenhedsenergi« er alligevel et mærkeligt påfund. Jeg tror
> >> citatet må være fra en folkeskolebog -- ellers ville man aldrig have
> >> brugt det forfejlede ord.

"Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> then writes:
> Betegnelsen er forfejlet. Potentiel energi har ikke nødvendigvis noget
> med beliggenhed at gøre.
>
> Lad os betragte et æble, som vi har placeret midt på et bord.
>
> Hvis vi flytter det 5 cm til højre, har vi ændret beliggenheden, men den
> potentielle energi er uændret.

Dette er faktisk folkeskoleniveau. På dette niveau skal det forklares, at
der først udføres arbejde når det er parallelt med "energifeltet", altså den
potentielle energi ændres.

mvh
Lars


NÆSTE CITAT (andre må gerne deltage):
"Infinitesimalregning er en gren af matematikken som beskæftiger sig med
grænseværdibegrebet (uendelig små størrelser). Under denne gren findes der
to meget vigtige discipliner, differentialregningen og integralregning.
Differentialregningen beskæftiger sig med funktioners hastighedsændringer og
rent grafisk er det hældningskvotienten til en kurve i et givent punkt.
Integralregningen er blot en sofistikeret additions metode og grafisk set er
det arealet under en kurve i et givent interval."




Jesper Harder (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 17-08-02 01:59

"Lars" <news@post.cybercity.dk> writes:

> "Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> then writes:
>
> [beliggenhedsenergi]
>
>> Betegnelsen er forfejlet. Potentiel energi har ikke nødvendigvis noget
>> med beliggenhed at gøre.
>>
>> Lad os betragte et æble, som vi har placeret midt på et bord.
>>
>> Hvis vi flytter det 5 cm til højre, har vi ændret beliggenheden, men den
>> potentielle energi er uændret.
>
> Dette er faktisk folkeskoleniveau. På dette niveau skal det forklares,
> at der først udføres arbejde når det er parallelt med "energifeltet",
> altså den potentielle energi ændres.

Det forklarer stadig ikke mit andet eksempel:

Hvis vi skruer op for tyngdekraften, er beliggenheden uændret, men den
potentielle energi er forøget.

Her er der ikke tale om nogen ændring af beliggenheden overhovedet.

> NÆSTE CITAT (andre må gerne deltage):
>
> en sofistikeret additions metode
^
(jeg kunne ikke lade være).


Lars (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 17-08-02 10:06


"Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> wrote in message
news:m37kiqfggj.fsf@defun.localdomain...
> "Lars" <news@post.cybercity.dk> writes:
>
> > "Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> then writes:
> >
> > [beliggenhedsenergi]
> >
> >> Betegnelsen er forfejlet. Potentiel energi har ikke nødvendigvis noget
> >> med beliggenhed at gøre.
> >>
> >> Lad os betragte et æble, som vi har placeret midt på et bord.
> >>
> >> Hvis vi flytter det 5 cm til højre, har vi ændret beliggenheden, men
den
> >> potentielle energi er uændret.
> >
> > Dette er faktisk folkeskoleniveau. På dette niveau skal det forklares,
> > at der først udføres arbejde når det er parallelt med "energifeltet",
> > altså den potentielle energi ændres.
>
> Det forklarer stadig ikke mit andet eksempel:
>
> Hvis vi skruer op for tyngdekraften, er beliggenheden uændret, men den
> potentielle energi er forøget.
>
> Her er der ikke tale om nogen ændring af beliggenheden overhovedet.

Nej du har fuldstændig ret. I science-fiction film vil man nok ikke bruge
betegnelsen; "beliggenhedsenergi", men hvis vi bliver i vores egen verden så
er det nok ikke sandsynligt at dette forekommer.
Skulle man af en eller anden grund ønske at udføre dit forsøg ville man
skelne imellem en beliggenhedsenergi for et testsetup og en anden for et
andet setup.
En vigtig parameter i setup'et ville være masserner der indgår, en anden
ville være afstanden imellem dem [beliggenheden].

>
> > NÆSTE CITAT (andre må gerne deltage):
> >
> > en sofistikeret additions metode
> ^
> (jeg kunne ikke lade være).

ups ... jeg bliver tilsyneladende ved med at splitte orderne hvor de ikke
skal

Har selv lige kigget citatet igennem og skriver det så korrekt som jeg nu
kan herunder:

"Infinitesimalregning er en gren af matematikken som beskæftiger sig med
grænseværdibegrebet (uendelig små størrelser). Under denne gren findes der
to meget vigtige discipliner, differentialregning og integralregning.
Differentialregning beskæftiger sig med funktioners hastighedsændringer og
rent grafisk er det hældningskvotienten til en kurve i et givent punkt.
Integralregningen er blot en sofistikeret additionsmetode og grafisk set er
det arealet under en kurve i et givent interval."

go' weekend ...

mvh
Lars




Jesper Harder (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 17-08-02 16:42

"Lars" <news@post.cybercity.dk> writes:

> "Jesper Harder" <harder@myrealbox.com> wrote:
>
>> "Lars" <news@post.cybercity.dk> writes:
>>
>> > Dette er faktisk folkeskoleniveau. På dette niveau skal det
>> > forklares, at der først udføres arbejde når det er parallelt med
>> > "energifeltet", altså den potentielle energi ændres.
>>
>> Det forklarer stadig ikke mit andet eksempel:
>>
>> Hvis vi skruer op for tyngdekraften, er beliggenheden uændret, men
>> den potentielle energi er forøget.
>>
>> Her er der ikke tale om nogen ændring af beliggenheden overhovedet.
>
> Nej du har fuldstændig ret. I science-fiction film vil man nok ikke
> bruge betegnelsen; "beliggenhedsenergi", men hvis vi bliver i vores
> egen verden så er det nok ikke sandsynligt at dette forekommer.

Det er ikke noget science-fiction over det: Man kan bare grave et hul
under bordet og fylde det op med bly -- så forøger man tyngdefeltet.

Men bortset fra det, så er det helt normalt i en forsøgsopstilling at
man kan skrue op og ned for magnetfelter og elektriske felter og derved
ændre den potentielle energi uden at ændre beliggenheden.

Men du kan bare ændre:

den potentielle som er en beliggenhedsenergi.

til

den potentielle som kan være en beliggenhedsenergi.

så er det jo rigtig nok.

Lars (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 17-08-02 17:03

> > Nej du har fuldstændig ret. I science-fiction film vil man nok ikke
> > bruge betegnelsen; "beliggenhedsenergi", men hvis vi bliver i vores
> > egen verden så er det nok ikke sandsynligt at dette forekommer. [at
massen ændre sig *red.]
>
> Det er ikke noget science-fiction over det: Man kan bare grave et hul
> under bordet og fylde det op med bly -- så forøger man tyngdefeltet.

Ja det er korrekt, men da den mængde bly du kan grave et hul til er
forsvindende ifht. Jorden's masse skal du bruge meget fine instrumenter for
at måle denne forskal. Prøv at stille din badevægt ovenover blyklumpen og se
om ikke du vejer noget nær det du altid vejer når du vejer dig selv.

>
> Men bortset fra det, så er det helt normalt i en forsøgsopstilling at
> man kan skrue op og ned for magnetfelter og elektriske felter og derved
> ændre den potentielle energi uden at ændre beliggenheden.

Det er rigtigt. Men forvirringen bliver total i citatets sammenhæng hvis jeg
skal ha' alt mulig fnidder med for at det kan læses som et aksiom.

>
> Men du kan bare ændre:
>
> den potentielle som er en beliggenhedsenergi.
>
> til
>
> den potentielle som kan være en beliggenhedsenergi.
>
> så er det jo rigtig nok.

Okay, min sætning bør ændres ...

"den potentielle energi som kan betragtes som en beliggenhedsenergi" *red.



Boerge Rahbech Jense~ (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 17-08-02 17:31

d. 17/08/02 18:02 skrev Lars på news@post.cybercity.dk i artiklen
ajlru4$cmj$1@sunsite.dk:

> Ja det er korrekt, men da den mængde bly du kan grave et hul til er
> forsvindende ifht. Jorden's masse skal du bruge meget fine instrumenter for
> at måle denne forskal.

Med mindre man graver et meget stort hul og fylder det med en meget stor
mængde bly.

(Vi taler om et hul, hvis dimensioner skal måles i km. og en mængde bly,
hvis vægt skal måles i kiloton eller megaton.)

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen


Lars (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 17-08-02 18:05

> > Ja det er korrekt, men da den mængde bly du kan grave et hul til er
> > forsvindende ifht. Jorden's masse skal du bruge meget fine instrumenter
for
> > at måle denne forskal.
>
> Med mindre man graver et meget stort hul og fylder det med en meget stor
> mængde bly.
>
> (Vi taler om et hul, hvis dimensioner skal måles i km. og en mængde bly,
> hvis vægt skal måles i kiloton eller megaton.)

Korrekt.

Ja og hvis vi skifter Jorden's masse ud med fx Solen's, så har vi et helt
andet G-felt. Gud fader bevars. I er ikke særlig saglige i dette.

mvh
Lars



Boerge Rahbech Jense~ (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 17-08-02 18:32

d. 17/08/02 19:05 skrev Lars på news@post.cybercity.dk i artiklen
ajlvj6$pl7$1@sunsite.dk:

> Ja og hvis vi skifter Jorden's masse ud med fx Solen's, så har vi et helt
> andet G-felt. Gud fader bevars. I er ikke særlig saglige i dette.

For mit vedkommende kan jeg kun sige: Nej, du har fuldstændig ret.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste