|
| Problemer med dykning - bange? Fra : Peggy-Sue |
Dato : 01-08-02 09:57 |
|
Hejsa allesammen
Jeg har erhvervet mig et dykkercertificat i september sidste år og har
kun haft de dyk fra kurset og to dyk i Grækenland før kurset.
Herhjemme tog jeg et enkelt stranddyk for en små tre uger siden.. super
dyk. Så ugen efter skulle vi prøve et dyk ved lyngsbo.. vi tog en
blyklods af da vores kammerat ( som er divemaster) mente jeg havde alt
for meget på. Men det endte med at jeg ikke kunne kommer under vand..
den ene ville så trække mig ned og den anden skubbe over skuldrene.. men
det blev for "stressende" synes jeg og det endte med at jeg afbrød
dykket...
Igår skulle jeg så prøve mit første båddyk.. jeg var i vandet og det
hele.. men et eller andet fik mig til at gå op da jeg følte jeg ikke
rigtig havde styr over noget.. de andre ventede i vandet på mig.. og jeg
følte mig totalt som en pivfis.. jeg afbrød dykket fordi jeg følte mig
totalt hjælpeløs.. også selvom jeg skulle dykke med en divemaster.. og
dem fra båden hjalp mig virkelig meget.
Hvad gør jeg når jeg nu bliver "bange".. jeg føler lidt jeg er til
grin.. er måske lidt bange.. der var bla en ung pige med på ca. 15 og
det var hendes første dyk også.. hun hoppede i og dykkede..
Det var kun 6 meter dybt.. men alligevel er jeg ked af det nu.. blev jo
llidt til grin føler jeg.. ked af at jeg ikke dykkede.. hvad har I andre
gjort ved det problem.. ? man sagde også jeg bare skulle slappe af.. men
jeg var ude af stand til det netop fordi jeg følte mig hjælpeløs.
Peggy-Sue
| |
SmaRTrxxv (01-08-2002)
| Kommentar Fra : SmaRTrxxv |
Dato : 01-08-02 10:28 |
|
"Peggy-Sue" <psr.fjern@dpnet.dk> skrev i en meddelelse
news:aK629.24$me7.573@news.get2net.dk...
> Hejsa allesammen
>
> Jeg har erhvervet mig et dykkercertificat i september sidste år og har
> kun haft de dyk fra kurset og to dyk i Grækenland før kurset.
> Herhjemme tog jeg et enkelt stranddyk for en små tre uger siden.. super
> dyk. Så ugen efter skulle vi prøve et dyk ved lyngsbo.. vi tog en
> blyklods af da vores kammerat ( som er divemaster) mente jeg havde alt
> for meget på.
Hellere for meget end for lidt !
> Igår skulle jeg så prøve mit første båddyk.. jeg var i vandet og det
> hele.. men et eller andet fik mig til at gå op da jeg følte jeg ikke
> rigtig havde styr over noget.. de andre ventede i vandet på mig.. og jeg
> følte mig totalt som en pivfis.. jeg afbrød dykket fordi jeg følte mig
> totalt hjælpeløs.. også selvom jeg skulle dykke med en divemaster.. og
> dem fra båden hjalp mig virkelig meget.
>
> Hvad gør jeg når jeg nu bliver "bange".. jeg føler lidt jeg er til
> grin.. er måske lidt bange.. der var bla en ung pige med på ca. 15 og
> det var hendes første dyk også.. hun hoppede i og dykkede..
>
> Det var kun 6 meter dybt.. men alligevel er jeg ked af det nu.. blev jo
> llidt til grin føler jeg.. ked af at jeg ikke dykkede.. hvad har I andre
> gjort ved det problem.. ? man sagde også jeg bare skulle slappe af.. men
> jeg var ude af stand til det netop fordi jeg følte mig hjælpeløs.
>
Det er klart bedre ikke at gennemføre dykket, hvis man er utryg ved et eller
andet end det er at gennemføre !
Du har handlet helt rigtigt synes jeg. Man er ikke til absolut ikke til grin
hvis man vælger at afbryde dykket af den ene eller anden årsag.
Tag nogle flere stranddyk, så du bliver mere erfaren og tryg ved dig selv
under vandet. Så kan du evt. gå videre til båd dyk senere.
Thore
CMAS**
| |
lhandersen (07-08-2002)
| Kommentar Fra : lhandersen |
Dato : 07-08-02 08:24 |
|
Hej Peggy-sue.
Jeg har samme holdning som Thore.
Giv dig mere tid, tag nogle flere lette dyk og lad dig ikke gå på af
andres "pres".
Med lidt mere erfaring vil du også få helt styr på hvor meget bly du
skal have på.
Det lyder helt ude i skoven at to personer forsøger at presse dig ned
fordi du har for lidt bly på - hvad fan..... har de gang i !!!!!
Stjerne godt indlæg ellers.
Jeg tror der er flere med samme problemer derude - de tør bare ikke
hoste om med dem.
Fortsat god dykning.
Med venlig hilsen
Lars Henrik Andersen
http://www.haslevdyk.dk
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
jk (01-08-2002)
| Kommentar Fra : jk |
Dato : 01-08-02 10:46 |
|
Hej Peggy Sue !
Jeg må helt klart give 'Thore' ret, hvis du er det MINDSTE usikker/bange
så skal du bestemt ikke gå i !
Og hvad vrag dyk/båd dyk angår, så kræver det altså en vis rutine før man
skal begive sig ud på sådanne dyk (hvis du spø'r mig , så hold dig til
strand dyk indtil du føler dig fortrolig med dig selv & dit udstyr
Og hvad "til grin" angår : Så er man først til grin, når man begiver sig ud
på dyk hvor man ikke er tryg (og fortsætter dykket !)
Mvh
/jesper k
"Peggy-Sue" <psr.fjern@dpnet.dk> skrev i en meddelelse
news:aK629.24$me7.573@news.get2net.dk...
> Hejsa allesammen
>
> Jeg har erhvervet mig et dykkercertificat i september sidste år og har
> kun haft de dyk fra kurset og to dyk i Grækenland før kurset.
> Herhjemme tog jeg et enkelt stranddyk for en små tre uger siden.. super
> dyk. Så ugen efter skulle vi prøve et dyk ved lyngsbo.. vi tog en
> blyklods af da vores kammerat ( som er divemaster) mente jeg havde alt
> for meget på. Men det endte med at jeg ikke kunne kommer under vand..
> den ene ville så trække mig ned og den anden skubbe over skuldrene.. men
> det blev for "stressende" synes jeg og det endte med at jeg afbrød
> dykket...
> Igår skulle jeg så prøve mit første båddyk.. jeg var i vandet og det
> hele.. men et eller andet fik mig til at gå op da jeg følte jeg ikke
> rigtig havde styr over noget.. de andre ventede i vandet på mig.. og jeg
> følte mig totalt som en pivfis.. jeg afbrød dykket fordi jeg følte mig
> totalt hjælpeløs.. også selvom jeg skulle dykke med en divemaster.. og
> dem fra båden hjalp mig virkelig meget.
>
> Hvad gør jeg når jeg nu bliver "bange".. jeg føler lidt jeg er til
> grin.. er måske lidt bange.. der var bla en ung pige med på ca. 15 og
> det var hendes første dyk også.. hun hoppede i og dykkede..
>
> Det var kun 6 meter dybt.. men alligevel er jeg ked af det nu.. blev jo
> llidt til grin føler jeg.. ked af at jeg ikke dykkede.. hvad har I andre
> gjort ved det problem.. ? man sagde også jeg bare skulle slappe af.. men
> jeg var ude af stand til det netop fordi jeg følte mig hjælpeløs.
>
> Peggy-Sue
>
>
>
| |
Henrik Rasmussen (01-08-2002)
| Kommentar Fra : Henrik Rasmussen |
Dato : 01-08-02 11:00 |
|
Hej, jeg kender følelsen af at det var altsammen meget nemmere i rødehavet
end herhjemme - alt er tungt. Jeg gjorde det at jeg meldte mig ind i en klub
og deltog i endnu et begynder kursus, men denne gang med henblik på at dykke
under Danske forhold. Det gav 2 ting:
* Mere erfaring og rutine, vi havde to svømme aftener om ugen vinteren
igennem.
* Nogle gode venner med hvem jeg gerne dykker. - de kender mig og jeg dem,
det giver en god følelse og nogne at tale med om netop de erfaringer som der
vindes hen ad vejen.
Jeg vil ikke nødvendigvis anbefale dig nogen bestemt form for dyk, men
derimod at finde nogen du godt kan li at dykke sammen med. Og så må du ikke
forfalde til at gøre noget ud over hvad du selv vil og da slet ikke for at
please nogen - heller ikke en divermaster eller en anden såkaldt ekspert.
Dit problem med bly bør hurtigt løses, standard skal du med en næsten tom
flaske, ligge i overfladen med vandoverfladen i øjenhøjde. Hvis du dykker
strandyk på 2-3 meter vand så kan et enkelt kilo, lette livet en del, men
lad være med at tage mere bly med en nødvendigt.
Hvis du fortæller noget om hvor du bor er der sikkert nogen der vil anbefale
en klub hvor du kan finde forståelse og opbakning til at blive en god
dykker, til glæde for både dig selv og klubben.
/Henrik
"Peggy-Sue" <psr.fjern@dpnet.dk> wrote in message
news:aK629.24$me7.573@news.get2net.dk...
> Hejsa allesammen
>
> Jeg har erhvervet mig et dykkercertificat i september sidste år og har
> kun haft de dyk fra kurset og to dyk i Grækenland før kurset.
> Herhjemme tog jeg et enkelt stranddyk for en små tre uger siden.. super
> dyk. Så ugen efter skulle vi prøve et dyk ved lyngsbo.. vi tog en
> blyklods af da vores kammerat ( som er divemaster) mente jeg havde alt
> for meget på. Men det endte med at jeg ikke kunne kommer under vand..
> den ene ville så trække mig ned og den anden skubbe over skuldrene.. men
> det blev for "stressende" synes jeg og det endte med at jeg afbrød
> dykket...
> Igår skulle jeg så prøve mit første båddyk.. jeg var i vandet og det
> hele.. men et eller andet fik mig til at gå op da jeg følte jeg ikke
> rigtig havde styr over noget.. de andre ventede i vandet på mig.. og jeg
> følte mig totalt som en pivfis.. jeg afbrød dykket fordi jeg følte mig
> totalt hjælpeløs.. også selvom jeg skulle dykke med en divemaster.. og
> dem fra båden hjalp mig virkelig meget.
>
> Hvad gør jeg når jeg nu bliver "bange".. jeg føler lidt jeg er til
> grin.. er måske lidt bange.. der var bla en ung pige med på ca. 15 og
> det var hendes første dyk også.. hun hoppede i og dykkede..
>
> Det var kun 6 meter dybt.. men alligevel er jeg ked af det nu.. blev jo
> llidt til grin føler jeg.. ked af at jeg ikke dykkede.. hvad har I andre
> gjort ved det problem.. ? man sagde også jeg bare skulle slappe af.. men
> jeg var ude af stand til det netop fordi jeg følte mig hjælpeløs.
>
> Peggy-Sue
>
>
>
| |
JSC (01-08-2002)
| Kommentar Fra : JSC |
Dato : 01-08-02 11:10 |
|
"Peggy-Sue" <psr.fjern@dpnet.dk> skrev i en meddelelse
news:aK629.24$me7.573@news.get2net.dk...
> Hejsa allesammen
>
> Igår skulle jeg så prøve mit første båddyk.. jeg var i vandet og det
> hele.. men et eller andet fik mig til at gå op da jeg følte jeg ikke
Hej Peggy-Sue
Først og fremmest, så gjorde du det rigtige ved at afbryde dykket, da du var
utryg.......
Inden du nu begiver du ud for at dykke igen, så syntes jeg at der er et par
spørgsmål du må stille dig selv:
Hvorfor vil du dykke? (for din egen skyld, kærestens/venners skyld)
Hvad var det som gjorde dig utryg??
Kommer du til, at du vil i gang med at dykke, så drejer det sig om at få
bygget rutinen langsomt op
1. Start i svømmehallen med ABC udstyr - (div. masketømninger osv. skal bare
sidde på rygmarven)
2. Fortsæt med nogle lette dyk (godt vejr, lavt vand)
3. Dyk kun sammen med folk du har tillid til - Det er ikke nok at du finder
en tilfældig divemaster/instruktør i et dykkercenter/dykkerklub.
Jeg vil anbefale at du finder en klub i nærheden af hvor du bor, som har
ugentlige svømmehalstider. Så kan du bruge den kommende vinter på at få
noget vandføling.
Husk dykning er ikke en hobby man skal kaste sig ud i for enhver pris- så
risikere du at "prisen" bliver for høj
Mvh.
Jørgen
| |
Kasper (01-08-2002)
| Kommentar Fra : Kasper |
Dato : 01-08-02 14:42 |
|
Hej Peggy-sue
Først og fremmest vil jeg sige, at der er ingen skam, at ikke gennemføre et
dyk, hvis man ikke føler sig tryg ved det. Hvis der er nogen der påstår
noget andet, er det enten fordi de ikke ved en skid om dykning, eller er
dumdristige
Men dit problem skal løses..men først min egen oplevelser
Jeg har haft ligende oplevelser, som du beskriver. Tog også mit OWD i
udlandet under nemme forhold.
De 2 første dyk herhjemme fik jeg også en slem forskrækkelse.
Her blev jeg praktisk talt smidt ud i
det, første gang i sletterhage. Min oplevelse af det var, at der ikke blev
holdt øje med os... og derved ingen sikkerhed. Kun korte instrukser, også
var mig og min buddy, som kun havde dykket i et halvt år, overladt til os
selv! (fatter ikke i bakspejlet at jeg gik ud)
Af overraskelserne/ulemperne kan jeg nævne:
- kunne ikke komme ned pga manglende bly
- stranddyk... Våde og glatte sten.. sikke noget pis med næsten 40 kg på
ryggen
- Pisse koldt under 10m (8 grader i juli mdr.)
- Hætten, som er et "must" i dk, skæmmede for silikonekanten på masken, og
derfor utæt.
- 5mm handsker til at rette på masken, så var 10 tommeltotter nok
nemmere....
- Føler sig som en michelling-mand i dobbelt 7 mm våddragt(14 mm ialt altså)
- sigtbarheden og grumset vand. Mistede min buddy efter 10 min, og han kom
ikke op igen... vi havde jo fået af vide, som en af de eneste instrukser:
lad være med at gå op før i er på 1 m vand. det resulterede i 75 m.
imodstrømsvømningtillanddertog20min.
- Strøm
Af fordelene ved det første dyk
- jeg blev ikke brændt af en brandmand
andet dyk kunne jeg heller ikke komme ned. havde efterhånden en puls på 170
og da det endelig lykkedes mig at komme ned, begyndte min regulator at
freeflow'e på 5 meter vand. lavede en nødopstigning. Vi blev enige om at
lige at tage en slapper på 3 min. inden vi prøvede igen. Så lykkedes det
igen.
Alt i alt var det ikke særlige rare oplevelser, men der var dog en ting de
havde til fælles. Jeg havde lyst til at prøve igen...
måske mest pga, MIN motivation og positive tanker
Jeg har fundet et par artikler der måske vil hjælpe
http://www.sportextreme.com/phdiar21/
http://www.peteandersen.dk/art32.supermotiv.html
flere og ligende artikler kan også findes på
http://www.peteandersen.dk/
mvh. Kasper
"JSC" <jsc_dk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:fP729.31$me7.705@news.get2net.dk...
>
> "Peggy-Sue" <psr.fjern@dpnet.dk> skrev i en meddelelse
> news:aK629.24$me7.573@news.get2net.dk...
> > Hejsa allesammen
> >
> > Igår skulle jeg så prøve mit første båddyk.. jeg var i vandet og det
> > hele.. men et eller andet fik mig til at gå op da jeg følte jeg ikke
>
> Hej Peggy-Sue
>
> Først og fremmest, så gjorde du det rigtige ved at afbryde dykket, da du
var
> utryg.......
>
> Inden du nu begiver du ud for at dykke igen, så syntes jeg at der er et
par
> spørgsmål du må stille dig selv:
>
> Hvorfor vil du dykke? (for din egen skyld, kærestens/venners skyld)
> Hvad var det som gjorde dig utryg??
>
> Kommer du til, at du vil i gang med at dykke, så drejer det sig om at få
> bygget rutinen langsomt op
>
> 1. Start i svømmehallen med ABC udstyr - (div. masketømninger osv. skal
bare
> sidde på rygmarven)
> 2. Fortsæt med nogle lette dyk (godt vejr, lavt vand)
> 3. Dyk kun sammen med folk du har tillid til - Det er ikke nok at du
finder
> en tilfældig divemaster/instruktør i et dykkercenter/dykkerklub.
>
> Jeg vil anbefale at du finder en klub i nærheden af hvor du bor, som har
> ugentlige svømmehalstider. Så kan du bruge den kommende vinter på at få
> noget vandføling.
>
> Husk dykning er ikke en hobby man skal kaste sig ud i for enhver pris- så
> risikere du at "prisen" bliver for høj
>
> Mvh.
> Jørgen
>
>
| |
Tom Dalgaard Peterse~ (01-08-2002)
| Kommentar Fra : Tom Dalgaard Peterse~ |
Dato : 01-08-02 20:21 |
|
Hej Peggy Sue,
Jeg synes det er 'Super' du stiller netop det spørgsmål, og pivskid? nej du
det kan der ikke være tale om- jeg er selv 'ny' dykker -og kender til det at
skulle færdes i nye omgivelser. Min motivation er: god oplevelse eller nul
dyk ( man dykker jo ikke for andres fornøjelses skyld). Og jo- dyk i DK kan
være en slidsom affære, så mine mange fremtidige dyk vil klart blive på Knud
Rasmussen (maks 4m 100m fra kyst), vi vader ud, tidevand er til at
overskue - ligeså strøm - alt i alt et super sted. Så jeg vil foreslå dig at
gemme båden til et senere tidspunkt, og så lege og nyde et kendt sted - 'Dit
sted' - for det at ligge under vand og lure på 'den anden verden' er bare så
fedt...
Må du få mange skønne dykkerstunder
Tom
"Peggy-Sue" <psr.fjern@dpnet.dk> skrev i en meddelelse
news:aK629.24$me7.573@news.get2net.dk...
> Hejsa allesammen
>
> Jeg har erhvervet mig et dykkercertificat i september sidste år og har
> kun haft de dyk fra kurset og to dyk i Grækenland før kurset.
> Herhjemme tog jeg et enkelt stranddyk for en små tre uger siden.. super
> dyk. Så ugen efter skulle vi prøve et dyk ved lyngsbo.. vi tog en
> blyklods af da vores kammerat ( som er divemaster) mente jeg havde alt
> for meget på. Men det endte med at jeg ikke kunne kommer under vand..
> den ene ville så trække mig ned og den anden skubbe over skuldrene.. men
> det blev for "stressende" synes jeg og det endte med at jeg afbrød
> dykket...
> Igår skulle jeg så prøve mit første båddyk.. jeg var i vandet og det
> hele.. men et eller andet fik mig til at gå op da jeg følte jeg ikke
> rigtig havde styr over noget.. de andre ventede i vandet på mig.. og jeg
> følte mig totalt som en pivfis.. jeg afbrød dykket fordi jeg følte mig
> totalt hjælpeløs.. også selvom jeg skulle dykke med en divemaster.. og
> dem fra båden hjalp mig virkelig meget.
>
> Hvad gør jeg når jeg nu bliver "bange".. jeg føler lidt jeg er til
> grin.. er måske lidt bange.. der var bla en ung pige med på ca. 15 og
> det var hendes første dyk også.. hun hoppede i og dykkede..
>
> Det var kun 6 meter dybt.. men alligevel er jeg ked af det nu.. blev jo
> llidt til grin føler jeg.. ked af at jeg ikke dykkede.. hvad har I andre
> gjort ved det problem.. ? man sagde også jeg bare skulle slappe af.. men
> jeg var ude af stand til det netop fordi jeg følte mig hjælpeløs.
>
> Peggy-Sue
>
>
>
| |
Claus Burgaard (02-08-2002)
| Kommentar Fra : Claus Burgaard |
Dato : 02-08-02 07:22 |
|
Selvfølgelig skal man ikke dykke når man ikke føler sig tryg.
Jeg syntes dog ikke, at du skal være "bange" for båddyk.
Personlig giver det mig en større tryghed, at der er nogle i
overfladen til at samle én op. Man behøver ikke at være bange for en
pludselig opstået strøm.
/Claus
| |
Thomas Rasmussen (02-08-2002)
| Kommentar Fra : Thomas Rasmussen |
Dato : 02-08-02 10:08 |
|
cbm@dsb.dk (Claus Burgaard) writes:
> Selvfølgelig skal man ikke dykke når man ikke føler sig tryg.
> Jeg syntes dog ikke, at du skal være "bange" for båddyk.
> Personlig giver det mig en større tryghed, at der er nogle i
> overfladen til at samle én op. Man behøver ikke at være bange for en
> pludselig opstået strøm.
Enig, men jeg ved også der er mange der er utrykke ved det, specielt
hvis de ikke er vandt til at hoppe i vandet fra en båd. Desuden kan
det skabe lidt utryghed hvis der samtidig er noget strøm i overfladen
som man skal tage højde for før man kan begynde at gå ned langs
ankertovet.
Så jeg syntes også at man skal få nogle standdyk, gerne med en
rutineret og kendt makker et sted man kender godt, så man ikke bliver
overrasket af noget. Desuden lære man også meget bedre sit udstyr at
kende når man ikke skal være opmærksom på alt muligt andet.
Så tage det stille og roligt, et skridt ad gangen, så skal det nok gå
godt, og man kan komme ud på nogle gode og interessante båddyk senere.
Mvh
Thomas
--
/"\ | Human Knowledge Belongs To The World
\ / | -- Milo Hoffman in "AntiTrust"
x |
/ \ <-- (ASCII Ribbon Campain against html emails and postings!)
| |
Morten Dall (04-08-2002)
| Kommentar Fra : Morten Dall |
Dato : 04-08-02 08:29 |
|
"Claus Burgaard" <cbm@dsb.dk> skrev i en meddelelse
news:602e9b34.0208012221.580f63e7@posting.google.com...
> Jeg syntes dog ikke, at du skal være "bange" for båddyk.
> Personlig giver det mig en større tryghed, at der er nogle i
> overfladen til at samle én op. Man behøver ikke at være bange for en
> pludselig opstået strøm.
lige præsis, båd dyk er mere konfortabel og sikre for begyndere.
her hos os laver vi stort set ikke ander end båd dyk, også med de nye
elever, deres første dyk er båd dyk, og det er der ikke noget problem i,
forde de har haft et halv år i svømme hal til at lære sig selv og sidt
udstyr at kende.
så mid råd til Peggy Sue er:
meld dig til et **CMAS certifikat, det er ikke ret dyrt, feks nede hos os
koster de 1200kr, og så får du et windter halv år med ugenlig terori og
praktik i den lokale svømme hal, når så du når til næste sommer så skal du
bare se så er du klar til at dykke helt vildt, uden at føle dig hjælpe løs,
for det er helt klart, hvis man føler sig hjælpe løs så er det bare at komme
op ffor der er ikke længt fra hjælpe løs til panik.
mvh Morten Dall ***CMAS
| |
Leif Hansen (06-08-2002)
| Kommentar Fra : Leif Hansen |
Dato : 06-08-02 02:08 |
|
Hej Peggy Sue
I lighed med de andre svar du har fået, vil jeg rose at du afbröd dykket. En
af de vigtigste sikkerhedsregler er netop, at man ikke skal dykke, hvis man
ikke er tryg ved situationen.
Jeg har 1000+ dyk, på mere end 10 af disse dyk har jeg haft den helt klare
indstiling/ overbevisning, at jeg ALDRIG ville dykke mere. Det har virkelig
väret nogen l... dyk. Af en eller anden grund blev ingen af disse dyk, trods
al fornuft, det sidste og det har jeg ikke fortrudt. Jeg plejer at sige, at
der findes to typer dyk, dem der er rigtigt gode fordi alt fungerer perfekt
og det er en stor oplevelse med varmt vand, god sigt, ingen ström osv. og så
er der de dyk der er rigtigt gode fordi man bliver mere erfaren.
Selvfölgelig er det vigtigt ikke at have for meget vägt på, det bliver meget
nemmere at afbalancere, luftforbruget bliver mindre og der er mindre at bäre
rundt på. Men isär som ny dykker er det strässende og selvforstärkende (det
vender jeg tilbage til) at have for lidt vägt på. Arbejd langsomt og roligt
med at tage et kilo af i ny og nä, men kun når du har haft flere dyk med
tilsträkkelig vägt. Vär opmärksom på, at selv små ändringer i isolering,
flasketype og andet udstyr kan give ändringer i opdriften opg dermed i
blybehov. F. eks. har tykke handsker en ganske god opdrift. Selv ändringer i
saltholdigheden imellem f. eks. Öresund og Östersöen har betydning for den
fint
afvejede dykker. Noter i din logbog ALLE detaljer om vägt, udstyr og
dykkersted og kommenter din oplevelse af vägtmängden. Lav evt. en oversigt
over udstyrskonfigurationer, saltholdighed og vägt, så du ikke behöver at
lede i logbogen efter de aktuelle forhold.
Er du först nede under overfladen giver vandets tryk, luftbobler det
forlader dit udstyr og den stille og rolige eftertömning af BCD´en du kan
foretage, at du (selvom du anvender den tunge luft under dykket) sagtens kan
blive nede. Luften i flasken vejer ca 1,3 kilo pr. 1.000 liter, så du taber
et par kilo i vägt under dykket.
Bliver man först stresset f.eks. på grund af for lidt vägt, så stiger
åndingen, der bliver mere luft i lungerne og det kräver jo igen mere vägt og
så fremdeles.
Det findes nogle små tricks man kan anvende for lettere at kunne komme ned
under overfladen:
A Brug lang tid på at tömme din BCD og evt. tördragt. Luft er trägt, det
tager rigtigt lang tid at tömme en BCD HELT, husk godt op med skulderen,
klem på BCD'en med armene. Ånd helt normalt imens du tömmer. Når BCD`en er
HELT tom, begynder du at ånde ud.
B Ånd HELT ud (du har ca 5-6,5 liter luft i lungerne du kan ånde ud). Hvis
du pröver ikke at ånde ind, för du er under overfladen får du mangel på luft
og behöver at ånde helt ind. De derved fyldte lunger hjälper ikke. Träk i
stedet lidt luft ind, ånd helt ud, lidt luft ind, ånd helt ud osv. Det kan
meget vel give en formindskelse af nödvendig vägt på 3-4 kilo.
C Hold finnerne stille, de fleste dykkere pröver at holde balancen i vandet
ved at beväge finnerne, derved svömmer man op ad og det var vist ikke lige
meningen. Det er en udemärket ide at give et par kraftige spark, så får man
et tillöb op og et kraftigt fald ned. Det kan hjälpe.
Der er adskällige dykkercentre der giver kurser eller lignede der kan väre
dig en hjälp. Jeg kan anbefale de emnedyk i afbalancering som Dykkercentret
tlf 33232662 holder et par gange om året. Det er en normal udflugt (og
derfor koster "kurset" ikke ekstra) med det formål at deltagerne skal läre
noget om afbalancering og finde den korrekte vägt.
Vägtbehovet ändre sig iövrigt med erfaringen, personligt startede jeg med
16-18 kilo i tördragt, i dag anvender jeg 7.
Det er meget svärt eller närmest umuligt for nye dykkere at opnå den
optimale situation at tömme vesten helt og kun styre opdriften ved brug af
lungerne, men man kan have det i tankerne og arbejde på det. Hen af vejen
bliver det muligt.
Held og lykke med det og ha' en god dykning
--
"Peggy-Sue" <psr.fjern@dpnet.dk> skrev i meddelandet
news:aK629.24$me7.573@news.get2net.dk...
> Hejsa allesammen
>
> Jeg har erhvervet mig et dykkercertificat i september sidste år og har
> kun haft de dyk fra kurset og to dyk i Grækenland før kurset.
> Herhjemme tog jeg et enkelt stranddyk for en små tre uger siden.. super
> dyk. Så ugen efter skulle vi prøve et dyk ved lyngsbo.. vi tog en
> blyklods af da vores kammerat ( som er divemaster) mente jeg havde alt
> for meget på. Men det endte med at jeg ikke kunne kommer under vand..
> den ene ville så trække mig ned og den anden skubbe over skuldrene.. men
> det blev for "stressende" synes jeg og det endte med at jeg afbrød
> dykket...
> Igår skulle jeg så prøve mit første båddyk.. jeg var i vandet og det
> hele.. men et eller andet fik mig til at gå op da jeg følte jeg ikke
> rigtig havde styr over noget.. de andre ventede i vandet på mig.. og jeg
> følte mig totalt som en pivfis.. jeg afbrød dykket fordi jeg følte mig
> totalt hjælpeløs.. også selvom jeg skulle dykke med en divemaster.. og
> dem fra båden hjalp mig virkelig meget.
>
> Hvad gør jeg når jeg nu bliver "bange".. jeg føler lidt jeg er til
> grin.. er måske lidt bange.. der var bla en ung pige med på ca. 15 og
> det var hendes første dyk også.. hun hoppede i og dykkede..
>
> Det var kun 6 meter dybt.. men alligevel er jeg ked af det nu.. blev jo
> llidt til grin føler jeg.. ked af at jeg ikke dykkede.. hvad har I andre
> gjort ved det problem.. ? man sagde også jeg bare skulle slappe af.. men
> jeg var ude af stand til det netop fordi jeg følte mig hjælpeløs.
>
> Peggy-Sue
>
>
>
| |
Lundgaard - Andersen (07-08-2002)
| Kommentar Fra : Lundgaard - Andersen |
Dato : 07-08-02 14:21 |
|
Davs.....
> Det findes nogle små tricks man kan anvende for lettere at kunne komme ned
> under overfladen:
>
> A Brug lang tid på at tömme din BCD og evt. tördragt. Luft er trägt, det
> tager rigtigt lang tid at tömme en BCD HELT, husk godt op med skulderen,
> klem på BCD'en med armene. Ånd helt normalt imens du tömmer. Når BCD`en er
> HELT tom, begynder du at ånde ud.
Hvis man er nød til at tage lang tid om at tømme sin vest, inden man kommer
ned....hvad så når man skal op igen, der er lidt strøm, man er lidt
usikker/bange, tror du så man har styr på det?
Er det så ikke en bedre ide at have 1-2-3kg mere bly på end at man skal, i
stedet for at nosse rundt i overfladen, med fare for at blive sejlet ned?
Leif Andersen
| |
Bo J. Nielsen (19-08-2002)
| Kommentar Fra : Bo J. Nielsen |
Dato : 19-08-02 07:48 |
|
Hej Peggy
Jeg kan fortælle dig en lille historie. Vi var på "Sinne Nordfisk" i
Sundet (ca 22 m). Min makker havde ca 30 års erfaring, jeg selv 17 års.
Dykket var ganske uproblematisk, men opstigningen var lidt speciel.
Efter et stykke tids "opstigning" stod vi nemlig igen på bunden! Vi
havde bege to haft fornemmelsen af at stige op hele tiden (det var
ganske mørkt og usigtbart). Vi genoptog opstigningen og kom til
overfladen helt uden problemer. Under denne 2. opstigning fik jeg en
følelse af utryghed, som jeg aldrig hverken tidligere eller senere har
oplevet. Da jeg talte med min makker om det bagefter, sagde han at han
også havde haft denne utrygge fornemmelse under 2. opstigning og at han
heller ikke havde oplevet noget lignende tidligere.
Pointen med denne historie er, at selv om man er en erfaren dykker kan
man godt komme ud for situationer hvor man føler utryghed uden påviselig
grund. Hvis man er utryg inden dykket skal man selvfølgelig ikke
gennemføre det. Bliver man utryg under dykket skal man afbryde det.
Ingen bliver sure på en, eller gør nar af en der vælger at afbryde et
dyk. Det kan nemlig ske for alle, og jeg tror at alle før eller siden
vil komme til at opleve det, hvis man dykker længe nok, det er bare ikke
alle der tør indrømme det.
Venlig hilsen
Bo Jørgen Nielsen
Peggy-Sue wrote:
>
> Hejsa allesammen
>
> Jeg har erhvervet mig et dykkercertificat i september sidste år og har
> kun haft de dyk fra kurset og to dyk i Grækenland før kurset.
> Herhjemme tog jeg et enkelt stranddyk for en små tre uger siden.. super
> dyk. Så ugen efter skulle vi prøve et dyk ved lyngsbo.. vi tog en
> blyklods af da vores kammerat ( som er divemaster) mente jeg havde alt
> for meget på. Men det endte med at jeg ikke kunne kommer under vand..
> den ene ville så trække mig ned og den anden skubbe over skuldrene.. men
> det blev for "stressende" synes jeg og det endte med at jeg afbrød
> dykket...
> Igår skulle jeg så prøve mit første båddyk.. jeg var i vandet og det
> hele.. men et eller andet fik mig til at gå op da jeg følte jeg ikke
> rigtig havde styr over noget.. de andre ventede i vandet på mig.. og jeg
> følte mig totalt som en pivfis.. jeg afbrød dykket fordi jeg følte mig
> totalt hjælpeløs.. også selvom jeg skulle dykke med en divemaster.. og
> dem fra båden hjalp mig virkelig meget.
>
> Hvad gør jeg når jeg nu bliver "bange".. jeg føler lidt jeg er til
> grin.. er måske lidt bange.. der var bla en ung pige med på ca. 15 og
> det var hendes første dyk også.. hun hoppede i og dykkede..
>
> Det var kun 6 meter dybt.. men alligevel er jeg ked af det nu.. blev jo
> llidt til grin føler jeg.. ked af at jeg ikke dykkede.. hvad har I andre
> gjort ved det problem.. ? man sagde også jeg bare skulle slappe af.. men
> jeg var ude af stand til det netop fordi jeg følte mig hjælpeløs.
>
> Peggy-Sue
| |
Cliff Mogensen (23-08-2002)
| Kommentar Fra : Cliff Mogensen |
Dato : 23-08-02 08:42 |
|
"Bo J. Nielsen" <bjn@mail.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3D6094A1.FB010F82@mail.tdcadsl.dk...
> Hej Peggy
> Jeg kan fortælle dig en lille historie. Vi var på "Sinne Nordfisk" i
> Sundet (ca 22 m). Min makker havde ca 30 års erfaring, jeg selv 17 års.
> Dykket var ganske uproblematisk, men opstigningen var lidt speciel.
> Efter et stykke tids "opstigning" stod vi nemlig igen på bunden! Vi
> havde bege to haft fornemmelsen af at stige op hele tiden (det var
> ganske mørkt og usigtbart).
I tjekker ganske enkelt ikke jeres dybdemålere under opstigning, flot
drenge! -så er det sgu ligegyldigt hvor meget erfaring i har......
Cliff
| |
Steen Petersen (27-08-2002)
| Kommentar Fra : Steen Petersen |
Dato : 27-08-02 20:13 |
|
Rigtig nyhedsgruppeadfærd.....bravo.
I stedet for at forholde sig til "problemet", placerer man en bedrevidende
kniv mellem ribbenene på en gammel rotte, der tør indrømme, at han ikke
altid er ufejlbarlig.
Vi kan allesammen kvaje os ind i mellem.
Og vi kan allesammen komme i en situation, hvor vi bliver bange, for havet
er altså ikke vores naturlige univers.
Den der
"jeg-er-sgudda-ikke-bange-for-nogetsomhelst-for-jeg-har-tjek-på-alt-mentalit
et", DEN slår folk ihjel.
Ingen er nogensinde død af at indrømme at han har været bange.
Jeg har været ved at skide i dragten mange gange.
Heldigvis er det OK i vores klub, og "macho-fyrene" synes heldigvis ikke vi
er ret interessante, så vi kan godt tage på dykkertur uden pres.
Det, det drejer sig om, er, at man har nogle naturlige grænser, som man
uvægerlig må overskride for at dykke.
Der er forskel på hvor hurtigt folk kan overskride deres naturlige grænser.
Hvis man ikke kan respektere andres naturlige grænser, så bør man ikke dykke
sammen med andre, men gå ud og slå sig selv ihjel uden at blande os andre
ind i det.
Alle tøsedrenge m/k der har eller vil have et CMAS certifikat er velkommen
hos os.
www.s-u-g.dk
Mange hilsner
Steen
"Cliff Mogensen" <com@ipl.dtu.dk (spamlort)> skrev i en meddelelse
news:ak4p06$pq0$1@sunsite.dk...
>
> "Bo J. Nielsen" <bjn@mail.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:3D6094A1.FB010F82@mail.tdcadsl.dk...
> > Hej Peggy
> > Jeg kan fortælle dig en lille historie. Vi var på "Sinne Nordfisk" i
> > Sundet (ca 22 m). Min makker havde ca 30 års erfaring, jeg selv 17 års.
> > Dykket var ganske uproblematisk, men opstigningen var lidt speciel.
> > Efter et stykke tids "opstigning" stod vi nemlig igen på bunden! Vi
> > havde bege to haft fornemmelsen af at stige op hele tiden (det var
> > ganske mørkt og usigtbart).
>
> I tjekker ganske enkelt ikke jeres dybdemålere under opstigning, flot
> drenge! -så er det sgu ligegyldigt hvor meget erfaring i har......
>
> Cliff
>
>
| |
Cliff Mogensen (02-09-2002)
| Kommentar Fra : Cliff Mogensen |
Dato : 02-09-02 08:47 |
|
Jeg er ikke en macho-gut, der spiser tøsedrenge til morgenmad..." -Jeg mener
bare at med den erfaring, er der flere indikationer på at man ikke er på vej
op, som man simpelthen har overset.
1 - Bobler, alle ved da at man ved hjælp af dine bobler, kan man se om man
er på vej op eller ned! Hvis boblerne fare forbi hovedet på dig er du nok
næppe på vej op, nok snare ned...! (en af de huskeregler jeg lærte under min
uddannelse)
2 - De fleste som dykker i dag, har en timer/computer, som man under sin
opstigning holder øje med, da den fortæller dig, om du for hurtig i din
uddykning, og samtidig viser den din aktuelle dybde!
3 - Når man stiger op kan man mærke at ens hoved ligesom "udvider" sig igen
efter at have været under tryk.
4 - Luften udvide sig både i afbalanceringsudstyr, samt en evt. tørdragt, så
hvis man ikkeføler behov for at "lufte ud", er man nok heller ikke på vej
op!
Det var hele 4 indikationer, som to ellers meget erfarne dykkere har
overset! -Husk det er begge to der har fået et "trip", og ikke har kunne
se/mærke om de er på vej op eller ned!
/Cliff - sikker dykning frem for ingen dykning!
"Steen Petersen" <steen@petersen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d6bcf0e$1$27670$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Rigtig nyhedsgruppeadfærd.....bravo.
> I stedet for at forholde sig til "problemet", placerer man en bedrevidende
> kniv mellem ribbenene på en gammel rotte, der tør indrømme, at han ikke
> altid er ufejlbarlig.
> Vi kan allesammen kvaje os ind i mellem.
> Og vi kan allesammen komme i en situation, hvor vi bliver bange, for havet
> er altså ikke vores naturlige univers.
> Den der
>
"jeg-er-sgudda-ikke-bange-for-nogetsomhelst-for-jeg-har-tjek-på-alt-mentalit
> et", DEN slår folk ihjel.
> Ingen er nogensinde død af at indrømme at han har været bange.
> Jeg har været ved at skide i dragten mange gange.
> Heldigvis er det OK i vores klub, og "macho-fyrene" synes heldigvis ikke
vi
> er ret interessante, så vi kan godt tage på dykkertur uden pres.
> Det, det drejer sig om, er, at man har nogle naturlige grænser, som man
> uvægerlig må overskride for at dykke.
> Der er forskel på hvor hurtigt folk kan overskride deres naturlige
grænser.
> Hvis man ikke kan respektere andres naturlige grænser, så bør man ikke
dykke
> sammen med andre, men gå ud og slå sig selv ihjel uden at blande os andre
> ind i det.
> Alle tøsedrenge m/k der har eller vil have et CMAS certifikat er velkommen
> hos os.
> www.s-u-g.dk
> Mange hilsner
> Steen
| |
Cliff Mogensen (04-09-2002)
| Kommentar Fra : Cliff Mogensen |
Dato : 04-09-02 10:22 |
|
> /Cliff - sikker dykning frem for ingen dykning!
sikker dykning frem for alt - mener jeg selvfølgelig
| |
Morten Reistad (29-08-2002)
| Kommentar Fra : Morten Reistad |
Dato : 29-08-02 10:45 |
|
According to Bo J. Nielsen <bjn@mail.tdcadsl.dk>:
>Hej Peggy
>Jeg kan fortælle dig en lille historie. Vi var på "Sinne Nordfisk" i
>Sundet (ca 22 m). Min makker havde ca 30 års erfaring, jeg selv 17 års.
>Dykket var ganske uproblematisk, men opstigningen var lidt speciel.
>Efter et stykke tids "opstigning" stod vi nemlig igen på bunden! Vi
>havde bege to haft fornemmelsen af at stige op hele tiden (det var
>ganske mørkt og usigtbart). Vi genoptog opstigningen og kom til
>overfladen helt uden problemer. Under denne 2. opstigning fik jeg en
>følelse af utryghed, som jeg aldrig hverken tidligere eller senere har
>oplevet. Da jeg talte med min makker om det bagefter, sagde han at han
>også havde haft denne utrygge fornemmelse under 2. opstigning og at han
>heller ikke havde oplevet noget lignende tidligere.
>Pointen med denne historie er, at selv om man er en erfaren dykker kan
>man godt komme ud for situationer hvor man føler utryghed uden påviselig
>grund. Hvis man er utryg inden dykket skal man selvfølgelig ikke
>gennemføre det. Bliver man utryg under dykket skal man afbryde det.
>Ingen bliver sure på en, eller gør nar af en der vælger at afbryde et
>dyk. Det kan nemlig ske for alle, og jeg tror at alle før eller siden
>vil komme til at opleve det, hvis man dykker længe nok, det er bare ikke
>alle der tør indrømme det.
Her har du sannsynligvis stresset, og fått en "bad-trip".
Det har hendt meg noen ganger. Disse skal man lytte til, for anfall
av "CO2-hit" eller dybderus starter gjerne med slike "føler seg ikke
vel" situasjoner. Likeledes O2-hits, sies det.
Jeg har selv opplevd 3 skikkelige CO2-hits, som føltes som skikkelige
angstanfall og "får ikke puste" etter å ha svømt for mye for dypt.
I tillegg har jeg hatt en skikkelig "dybderus-hit" der jeg ikke visste
hvilken vei som var opp. (boblene beveget seg "bortover").
Ingen av disse hendelsene foregikk veldig dypt. CO2-hendelsene på
24, 27 og 33 meter; og dybderusen på 33 meter. I alle tilfelle hadde
det hele et forløp av "føler meg ikke 100%". Heldigvis visste jeg
hva som foregikk, så jeg gjorde det rette (gå litt opp og ta ting HELT
med ro) istedetfor å få panikk.
Lytt alltid til slike halvt bevisste reaksjoner.
>Peggy-Sue wrote:
>>
>> Hejsa allesammen
>>
>> Jeg har erhvervet mig et dykkercertificat i september sidste år og har
>> kun haft de dyk fra kurset og to dyk i Grækenland før kurset.
>> Herhjemme tog jeg et enkelt stranddyk for en små tre uger siden.. super
>> dyk. Så ugen efter skulle vi prøve et dyk ved lyngsbo.. vi tog en
>> blyklods af da vores kammerat ( som er divemaster) mente jeg havde alt
>> for meget på. Men det endte med at jeg ikke kunne kommer under vand..
>> den ene ville så trække mig ned og den anden skubbe over skuldrene.. men
>> det blev for "stressende" synes jeg og det endte med at jeg afbrød
>> dykket...
>> Igår skulle jeg så prøve mit første båddyk.. jeg var i vandet og det
>> hele.. men et eller andet fik mig til at gå op da jeg følte jeg ikke
>> rigtig havde styr over noget.. de andre ventede i vandet på mig.. og jeg
>> følte mig totalt som en pivfis.. jeg afbrød dykket fordi jeg følte mig
>> totalt hjælpeløs.. også selvom jeg skulle dykke med en divemaster.. og
>> dem fra båden hjalp mig virkelig meget.
>>
>> Hvad gør jeg når jeg nu bliver "bange".. jeg føler lidt jeg er til
>> grin.. er måske lidt bange.. der var bla en ung pige med på ca. 15 og
>> det var hendes første dyk også.. hun hoppede i og dykkede..
>>
>> Det var kun 6 meter dybt.. men alligevel er jeg ked af det nu.. blev jo
>> llidt til grin føler jeg.. ked af at jeg ikke dykkede.. hvad har I andre
>> gjort ved det problem.. ? man sagde også jeg bare skulle slappe af.. men
>> jeg var ude af stand til det netop fordi jeg følte mig hjælpeløs.
>>
>> Peggy-Sue
Dykking i Nordlige farvann er en egen ferdighet. Jeg anbefaler å ta
tilvenning/opplæring alvorlig. Enten ved å ta et Padi Advanced kurs,
CMAS **, et tørrdraktskurs eller rett og slett dykke med en klubb
som tar seg av deg, gjerne med noen stranddykk før du stiller på en
båt der ting gjerne blir litt stresset.
Ta gjerne tak i den divermasteren du skulle dykke med og inviter på
stranddykk pluss en matbit. Erfarne dykkere utholder mye hvis de bare
blir foret ordentlig.
-- Morten Reistad
| |
|
|