Hej Henrik!
Der findes to forskellige slags samaritter i Danmark. Der er Dansk Røde
Kors' samaritter som er en landsdækkende organisation og der er de 'grønne'
(ASF - Dansk Folkehjælp)samaritter, som dog kun tæller få grupper.
Nedenstående information omhandler samaritter i Dansk Røde Kors.
Hvilke skader man kommer ud for, som samarit,, er meget forskelligt fra sted
til sted. I provinsen er det ofte sportsarrangementer som samaritterne
kommer ud til . Her er det typiske sportsskader som forstuvninger, vabler,
knoglebrud, dehydrering m.v. man kommer ud for. I de større byer er
arrangementerne lidt anderledes. Her er selvfølgelig også sport, men også
mange koncerter og andre kulturelle arrangementer. Her vil der ofte være
behandling af berusede personer, dehydrerede personer og ofte også folk som
'bare' bliver syge mens de ex er til koncert. Til en stor rockkoncert kan
man komme ud for næsten alt: astma, flænger over øjet, folk der har fået
skubbet ørepropperne så langt ind i øret at de ikke kan få dem ud igen,
hjerteproblemer - alt kan ske.
Hvor meget tid skal man bruge? Det er svært at svare på. Alt afhængig af
hvor i landet du befinder dig vil der være mere eller mindre at lave. Da
arbejdet er frivilligt kan man jo ikke tvinge folk til noget, men jo flere
vagter man har jo mere rutineret bliver man. Og, hvis man har overskuddet
kan man vælge at blive uddannet til ex. vagtleder eller instruktør hvilket
selvfølgelig indebærer at man bruger noget tid. Selve samarituddannelsen er
på ca. 30-35 timer, og for at få uddannelsen skal du være medlem af Dansk
Røde Kors og du skal have et 30-timers førstehjælpskursus, som ikke er over
3 år gammelt.
Som jeg har nævnt tidligere er der stor forskel landet over. Graden af
'specialisering' afhænger af behovet og de økonomiske ressourcer i den
enkelte gruppe. Rent overordnet er der mulighed for følgende
'specialiseringskurser', Ilt & Sug, Anlæggelse af halskraver, sportsmassage,
psykisk førstehjælp og observation af syge og tilskadekomne
(blodtryksmåling, pupilreaktion, puls, vejrtrækningsfrekvens, temperatur
m.v.) Desuden er der i nogle grupper pilotprojekter hvor man afprøver nyt
udstyr, ex. pulsoxidmetri, hvor man benytter et lille apparat til at måle
iltindholdet i blodet. Alt efter hvilke kurser man har bestået udvides
kompetencen.
Overordnet er kompetencen for samaritter beskrevet i vores håndbog. Der
bliver lagt meget vægt på at vi ikke skal 'lege' læger. Vi må ikke stikke i
flok og vi må ikke give medicin (på nær Panodil) eller forsøge at stille
diagnoser.
Jeg håber at det var svar på dine spørgsmål. Hvis du vil have mere
information eller hvis du vil vide hvor din nærmeste samaritergruppe er, er
du velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Mikkel Krogh
Dansk Røde Kors,
Hovedstadens Samariterkorps
----- Original Message -----
From: <hansehen@mail.tele.dk>
Newsgroups: dk.helbred
Sent: Monday, July 29, 2002 3:12 PM
Subject: samarit
> Da jeg er interesseret i at blive samarit, vil jeg høre om der er
> nogle der har kendskab til dette.
>
> Hvilke uheld/skader bliver man udsat for ?
> Hvor meget fritid er det påkrævet at man bruger ?
> Hvor "specialiseret" / hvor meget kompetence får man ?
>
> Jeg håber at der er nogle som kan være behjælplige med at besvare
> nogle af spørgsmålene.
>
> MVH
>
> Henrik
>
|