"U.Jantzen" <uja@it.dk> skrev Sat, 20 Jul 2002 03:24:30 +0200
>> a. Brusten
>
>Gammel bøjning af bristet. Typisk brugt i metaforiske forbindelser som
>"brustne øjne" (matte, døde øjne) og "brusten stemme" (hæs, knækkende eller
>tonløs stemme).
>
Ja. Den betydning kender jeg godt. Et andet sted kan man se at det
betyder "gedebukkeagtig". Men der må, ihvertfald til tider og på nogle
steder, have ligget noget mere præcist i det.
Jeg har feks. et citat der lyder: "kom de i snak om en mand der nyligt
var blevet brusten".
Een af personerne fortæller så til en anden person, at han har det
næsten ligesådan "og lod ham føle på hans svaghed".
Jeg ved at den pågældende havde brok, men det behøver jo ikke
nødvendigvis være det han hentydede til.
Et andet sted står feks. "Gammel og Brusten" eller "Brusten og Svagelig"
P.S. Vi befinder os i Hammerum herred i første halvdel af 1700 tallet,
gælder også det efterfølgende.
>> b. Sekvesteret
>
>Deponeret hos uvildig eller taget i forvaring, beslaglagt, gjort udlæg
>(foretaget arrest) i, udpantet. Det drejer sig typisk om sikring af
>formueværdier indtil retten har truffet afgørelse i en opstået strid om
>ejendomsret, gældsafvikling eller erstatning.
>
Først skal man jo lige tænke på, at det ikke er den nutidige betydning
jeg søger. Men den med 'udlæg' og / eller 'arrest' er jeg nok tilbøjelig
til at købe.
Jeg har feks. set det brugt i et tilfælde hvor ejeren beskyldes for
(ulovligt) at have Sekvesteret en fæsters private ejendele pga. skyldig
fæsteafgift.
Jeg har også set det brugt om en Hovedgaard at den "var belagt med
sekvester" fordi de kongelige skatter ikke var betalt. Og først derefter
kommer så de private kreditorer og gør udlæg i det tilhørende
bøndergods.
Som jeg forstår det, så må det være Kongen (dvs. amtmanden) der først
gør udlæg i selve hovedgaarden, men den drives dog videre under ejeren.
Det ligner jo grangiveligt nutidens 'brugelig pant'.
De private kreditorer deler så derefter bøndergodset mellem sig, men
tilsyneladende ikke mere, end at det kan føres tilbage til hovedgården
hvis gælden bliver betalt.
Også det vil jeg nærmest kalde for en slags brugelig pant.?
>Nej, det er nok ikke rigtigt. Pantsætning er en sikring af gæld, som normalt
>efterlader brugsretten til pantet (fast ejendom eller løsøre) hos ejeren,
>men begrænser eller evt. udelukker hans overdragelsesret.
>
>Der er stor forskel på pantsætning (som i princippet er frivillig) og
>udpantning (som er et tvangsmiddel). Det første bruges ved optagelse af lån,
>det andet bruges ved misligholdelse med betalingen.
>
Jo men mit problem er, at her har vi jo (modsat nutildags) mange
forskellige slags ejere.
Der kan være herlighedsejere, der kan være tiende ejere, der kan være
bondeskyldsejere, der kan være kirketiendeejere, osv. Ja der kan sågar
være selvejere der reelt ikke ejer noget som helst, men betaler alle de
ovennævnte afgifter til andre.
Men jeg har et tredie eksempel. "Et sequesteret gods" (gods her i
betydningen 'et stk. bøndergods'). Her er der tale om præstens
Annexgård, som fæsteren er fragået og præsten nu selv lader drive.
Her er præsten vel egentlig ikke ejer, men har brugsretten mod kun at
betale for herligheden.?
En ret han så har fæstet ud, men har måttet tage tilbage igen.?
Eller nogen helt andre der har 'sequesteret' gården fra præsten?
>Reglerne for overtagelse af et pant til brugeligt pant må du hellere forhøre
>dig om i dk.jura.
>
Hvordan brugelig pant fungerer nutildags (dvs. for ca. 15 år siden) ved
jeg ganske udemærket.
)
--
mvh, A:\Feldborg
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/